Skip to main content

Full text of "Hauksbok : udgiven efter de Arnamagnaeanske Handskrifter No. 371, 544 og 675, (quarter) samt forskellige Papirshandskrifter af det Kongelige Nordiske Oldskrift-Shelskab"

See other formats


HAUKSBOK 

UDGIVEN 
EFTER  DE  ARNAMAGNÆANSKE  HÁNDSKRIFTER 

NO.  371,  544  OG  675,  4' 

SAMT  FORSKELLIGE  PAPIRSíÍÁNDSKRIFTER 

AP 

DET  KONGELIGE  NORDISKE  OLDSKRIFT-SELSKAB 


n 


1.  HÆFTE 


K0BENHAVN 

THIELES    BOGTRYKKER 
1892 


Af  det  ved  indhold  og  ovrige  egenskaber  vigtige  samlings- 
hándskrift,  Hauksbók,  sáledes  benævnt  efter  den  bekendte  lagmand 
i  Norge,  Islænderen  Haukr  Erlendsson  (f  1334),  med  hvis  hánd 
det  for  störste  delen  er  skrevet,  udsendes  herved  1.  hæfte,  diplo- 
matarisk  udgivet  ved  dhrr.  stip.  Arnam.  E.  Jónsson  og  docent 
dr.  F.  Jónsson. 

Hándskriftet ,  der  nu  findes  fordelt  pá  tre  numre  i  den 
Arnamagnæanske  samling,  er  ikke  fuldstændigt ;  hvad  der  er  tabt, 
lader  sig  imidlertid  hovedsagelig  udfylde  efter  temmelig  pálidehge 
papirshándskrifter,  tagne  endnu  medens  hándskriftet  var  fuldstæn- 
digt.  Hándskriftet  i  sin  helhed  vil  udf0rlig  blive  beskrevet  i  en 
indledning  til  hele  værket.  Der  vil  her  blive  gjort  rede  for  dets 
tilbUvelse  og  historie  sá  vel  som  dets  indhold,  hvorunder  de  for- 
skellige  stykkers  oprindelse  og  originaler,  for  sá  vidt  som  det  er 
muUgt  at  bestemme  disse.  Endelig  vil  hándskriftets  sprog  og  ret- 
skrivning,  samt  udgivernes  fremgangsmáde  nöjagtig  bUve  belyst; 
navnhg  vil  de  afsnit,  der  bevishg  er  skrevne  af  norske  afskrivere, 
bUve  gjorte  til  genstand  for  unders0gelse. 

Hele  teksten  vil  udgöre  c.  35  ark,  hvortil  vil  komme,  for- 
uden  den  nævnte  indledning,  et  udf^rUgt  register  og  hándskrift- 
pr0ver. 

Forelohig  fortale. 


# 

Indholdet  af  det  her  udgivne  hæfte  er: 

Landnámabók 3 — 125 

Kristnisaga 126—149 

Heimslýsing  ok  helgifrœði 150—177 

Heimspeki  ok  helgifrœði 178—187 

Völuspá J88— 192 

Trójumannasaga 193—226 

Náttúrusteinar 227—228 

Gisio  janus 229—230 

Breta  sögur 231  o.  s.  frd., 

hvoraf  stykke  1—2  udgör  AM.  371,  4^  (udfyldt  ved  AM.  105  fol.), 

resten  begyndelsen  af  AM.  544,  4^. 


INDLEDNINa 


I.    Om  Haukr  Erlendsson. 


I 


den  bearbejdelse  af  Landnámabók,  der  er  knyttet  til  lag- 
manden  Haukr  og  som  rimeligvis  har  stáet  allerforst  i  hans  store 
samlingshándskrift,  er  hans  slægt  opregnet  pá  forskellige  steder, 
nemlig  k.  101  (moderens),  k.  175  (faderens  m0dreneslægt),  sammen- 
lignet  med  kapp.  184,  187,  232,  315,  326,  348,  hvor  forskellige 
grene  af  faderens  modreneslægt  anf^res;  jfr  ogsá  slutningen  af 
Erik  d.  rodes  saga  (s.  444)  og  Tillæg  XI.  Af  disse  slægtregistre 
samt  andre  kilder  fremgár,  at  Hauks  fader  var  Erlendr  Óláfs- 
son,  kaldt  den  stærke,  lagmand  for  Islands  nordvestlige  del 
1283—89,  en  i  sin  tid  meget  anset  mand;  han  er  sædig  bekendt 
for  sin  strid  med  gejstligheden  (biskop  Arne  til  Skalholt,  d.  1298) 
om.  kirkernes  patronat.  Erlendr  d0de  1312  ^  Af  slægtregistrene 
ses,  at  han  var  i  familje  med  flere  af  Islands  fornemste  og  vig- 
tigste  slægter.  Mærkeligt  nok  angives  Erlends  moder  Valgerðr's 
stamtavle  pá  to  forskelHge  máder,  hvad  sönnesönnen,  Haukr,  ikke 
engang  synes  at  have  lagt  mærke  til.  Þorsteinn  ranglátr, 
Valgerðs  tipoldefader ,  er  i  k.  175  og  i  Erik  d.  rodes  saga  en  sön 
af  Steinunn,  der  skal  være  en  datter  af  den  fra  samme  saga  be- 
kendte  Snorre  Karlsefnessön ,  hvorimod  Steinunn  i  k.  184  (slutn.) 
er  en  datter  af  Bergr^.sön  af  den  bekendte  Vigfúss  Vígaglúmsson ; 
det  samme  sker  i  genealogien  (Tillæg  XI).  Rimeligvis  er  det  sidste 
det  rigtigste.  Forvirringen  má  antages  at  være  opstáet  ved,  at 
Karlsefne  i  virkeligheden  havde  en  sönnedatter  ved  navn  Steinunn 
(men  hendes  fader  hed  Björn),  og  denne  var  gift  med  Þorsteinn 
ranglátr  ^  Den  omstændighed,  at  Þorsteins  moder  og  hustru  bar 
samme  navn,  har  bevirket  sammenblandingen  af  bægge.  —  Erlends 


Isl.  ann.  s.  203,  342.        ^  sturl.  I.  193. 


II  '       INDLEDNING 

fædreneslægt  findes,  mærkeligt  nok,  ingen  steder  anfort,  men  af 
Islandske  annaler  og  af  biskop  Arnes  saga  vides  det,  at  han  var 
Óláfsson;  rektor,  dr.  Jón  Þorkelsson  har  pávist  ^  at  faderen  var 
en  Óláfr  tottr,  men  hans  herkomst  er  i  0vrigt  ubekendt. 

Erlendr  lagmand  var  gift  med  Járngerðr,  der  i  Hge  linje 
nedstammede  fra  Skallagrímr  (Ldn.  k.  55);  deres  datter  var  Val- 
gerðr,  men  Haukr  var  ikke  hendes  sön.  Hans  moder  hed  Jórunn, 
hvis  slægt  anfores  i  Ldn.  k.  101 ;  hun  skal  have  nedstammet  fra 
den  bekendte  vismand  Gestr  Oddleifsson.  Rimeligvis  har 
Haukr  altsá  været  et  uægte  barn  ^  hvis  ikke  P.  A.  Munch  har  ret, 
nár  han  antager,  at  Jórunn  har  været  Erlends  anden  hustra  ^. 

Nár  Haukr  Erlendsson  er  födt,  vides  ikke,  hgesá  lidt 
som  der  vides  noget  som  helst  orn  hans  ungdomsár.  Forste  gang 
han  overhovedet  optræder  i  historien  er  ved  ár  1294,  da  han 
bliver  lagmand  over  den  sydosthge  del  af  Island*.  I  6  ár  (tii 
1299)  menes  Haukr  at  have  beklædt  embedet  ^.  Noget  efter  ned- 
læggelsen  af  dette,  senest  1301,  træffes  Haukr  i  Norge  ^  eftersom 
han  d.  28.  januar  1302  udsteder  et  brev  i  Oslo;  her  kalder  han  sig 
lagmand  i  Oslo^.  Haukr  má  altsá  meget  hurtig  have  opnáet 
en  vis  anseelse  i  Norge,  siden  han  efter  sá  kort  en  tid  kunde 
blive  lagmand,  uagtet  han  ikke  var  norsk  af  f^dsel.  1303,  den 
6.  december,  udsteder  Haukr  tilligemed  Ivarr,  lagmand  i  Bergen, 
et  vidnesbyrd.  Áret  efter  (1304)  træffer  vi  ham  pá  Island,  hvor 
han  siges  (Flat.  ann.)  at  have  fremsat  en  fra  de  islandske  lag- 
mænds  afvigende  lov  om  skattebetaling ;  det  siges  tillige,  at  de  is- 
landske  lagmænd  selv  var  uenige;  man  má  snarest  antage,  at 
Haukr  er  sendt  til  Island  som  etslags  repræsentant  for  den  norske 
konge  overfor  Islænderne.  Det  fölgende  ár  (1305)  har  Haukr 
sikkert  opholdt  sig  i  Norge,  eftersom  Isl.  annaler  (Skálh.,  Flat.) 
ved  ár  1306  beretter,  at  han  da  „kom  ud«  til  Island,  hvilket  má 
være  sket  efter  d.  22.  juli;  dette  datum  bærer  nemlig  det  sidste 
af  de  4  til  hans  navn  knyttede  breve,  alle  daterede  i  Bergen,  der 
stammer  fra  det  nævnte  ár.  Af  disse  breve  er  særlig  det  f^rste 
vigtigt,  eftersom  Haukr  deri  regnes  til  medlemmer  af  rigets  rád; 
hermed  stemmer,  at  han  i  annalerne  under  nævnte  ár  netop 
kaldes  herra  (Haukr  I^gmaðr).  Der  er  næppe  tvivl  om,  at  Haukr 
atter  er  bleven   sendt  som   kongens  betroede  repræsentant  til  Is- 


^  Nokkur  blöð  úr  Hauksbók  IV- VL  ^  jfj.  g^fn  til  sögu  íslands  II, 

43-4.          8  Annaler  1847,    s.  172.          ^  Safn  osv.  II,    46;  jfr  Isl.   ann.  (reg., 

Skalh.,  Odd.;    1295  Flat.).        ^  g^fn  n,   5.  e  Nokkur  blöd  s.  VII.        '  Dipl. 
Norv.  I,  86. 


HAUKR    ERLENDSSON  ÍII 


m 

^H  land.     Denne  gang  synes  han  at  have  opholdt   sig  her  et  par  ár, 

^^m  eller  til  1308  ^;   i  dette  ár  meddeles  nemlig  (i  Skálh.,  Flat.,  Odd.), 

^^H  at   han    er    rejst    „ndeniands"    (o:   til  Norge).      För    sin    bortrejse 

^^H  havde  han  fáet  lejUghed  til  at  knylte  sit  navn  til  en  meget  vigtig 

^^H  stiftelse,    idet    han    tilligemed    biskop    Arne   Helgason    (1304 — 20) 

J^m  siges  at  have  oprettet    „laTde  mænds   hospital"    pá  gárden   Gaul- 

^^L  verjabœr  (Arnessyssel).    I  de  folgende  ár,  1309 — 11,  nævnes  Haukr 

^H  i  breve,  daterede  i  Bergen;  særlig  vigtigt  er  et  af  14.  oktober  1310, 

^H  der  er  skrevet  med  hans  egen,  fra  vort  hándskiift  sá  velbekendtc 

^H  hánd,   samt  et  andet  af  12.  januar   1311,   hvor  han   udtrykkelig 

^H  kaldes  „Gulatings   lagmand  og  ridder".      1313  vides  han  —  af  et 

^B  par  breve  —  at  have  været  i  Nidaros.    Derimod  haves  ingen  op- 

^^  lysninger  om   ham   fra   1312   og    heller  ikke    fra  árene   1314—15, 

men    1316    (den    23.  juni    og    11.  december)    træíTes    han    atter   i 

Bergen.     Dr.  Jón   Þorkelsson   har  antaget^,   at  Haukr  har  været 

Gulatings  lagmand  ikke  længere  end  til  1316.    Men  endnu  i  1318 

kaldes  han  udtrykkelig  „Gulatings  lagmand"  (brev  i  Tonsberg  26. 

juli).     1319  vidcs  han  at  have  opholdt  sig  i  Oslo^,  vistnok  i  an- 

ledning  af  kong  Magnus  Erikssöns  valg  til   norsk  konge;   han  er 

en  af  dem,    der   pá  Nordmændenes    vegne  aflægger    ed    pá   den 

tiufne  overenskomst.     Aret  efter  er  han  i  Bergen,  og  endnu  1321 

og  1322  kaldes  han  „lagmand"  (det  sidste  brev,  hvor  dette  fore- 

kommer,  er  af  18.  marts  1322).  —  Der  er  sáledes  al  grund  til  at 

antage,    at  Haukr  i  virkeligheden  har  været  Gulatings    lagmand 

hele    tiden   1303—22,    kun    med    de  afbrydelser,    som  bevirkedes 

ved   hans  rejser   til  og  ophold   pá  Island.     Hans   ophold  i   Oslo, 

Tonsberg  og  Nidaros  har  sikkert  kun   været  midlertidige.     I  Ber- 

gen    ejede   han  en  gárd,    kaldt  Auðunargarðr,    som   han    senere 

solgte  (1318). 

Herefter  gár  der  omtr.  7  samfulde  ár,  1323—29,  i  hvilke 
vi  intet  som  helst  erfarer  om  Haukr,  hans  opholdssted  eller  virk- 
somhed.  Den  2.  august  1329  dukker  han  sá  op  i  Bergen,  og  her 
træffes  han  ogsá  i  det  folgende  ár;  men  nu  var  Bárðr  Pétrsson 
Gulatingslagmand,  og  Haukr  synes  intet  embede  at  have  beklædt. 
At  Haukr  i  de  nævnte  7  ár  har  opholdt  sig  pá  Island 
og  ikke  i  Norge,  er  rimeligst;  det  kan  nemlig  let  forstás,  at  han 
ikke  fmdes  nævnt  i  islandske  dokumenter  fra  den  tid,  der  haves 
i  et  temmelig  sparsomt  antal,  medcns  det  vilde  være  sá  godt  som 


^  Dipl.  Isl.  II,  361—2.  2  Nokkur  blöð  s.  IX.  «  Mod  dette  strider  i 
grunden  ikke  Jón  Halldórssons  bemærkning  i  Hirðstjóra  annáll,  Safn  II,  611, 
jfr  Dipl.  Isl.  II,  495. 

a* 


IV  INDLEDNING 

uforstáeligt,  at  han  aldrig  bliver  nævnt  eller  antydet  i  norske 
breve  fra  dette  7-árs  tidsrum,  medens  han  forekommer  forholdsvis 
hyppig  báde  för  og  senere.  Kun  det  kunde  ved  f^rste  öjekast 
synes  páfaldende,  at  de  isl.  annaler  hverken  omtaler  hans  ankomst 
til  eller  bortrejse  fra  landet;  men  disse  annaler  er  meget  knappe, 
og  da  Haukr  i  disse  ár  uden  tvivl  har  levet  som  privatmand,  var 
der  næppe  nogen  særhg  grund  til  i  árbogerne  at  meddele  hans 
ankomst  eller  bortrejse  som  mindeværdige  begivenheder.  Men  det 
er  af  forskellige  grunde  vigtigt,  at  vi  allerede  nu  fremhæver  denne 
Hauks  7-árige  forsvinden. 

I  Isl.  annaler  ved  ár  1330  (Flat.,  Gottsk.,  Skálh.,  men  her 
tildels  overstreget)  eller  vistnok  rigtigere  ^  1331  (Skálh.)  siges  hr. 
Haukr  at  være  kommen  til  Island  „med  kongens  budskab  angáende 
kvindesager  og  hvad  dermed  fulgte".  I  Skálh.  og  Skálh.  annal- 
brudst.  siges  han  og  hr.  KetiU  ár  1331  at  være  rejst  til  Norge, 
efter  at  have  „regnet  visore  over  hele  landet".  Den  ll.sept.  1332 
er  Haukr  i  ethvert  tilfælde  i  Bergen  (et  brev).  Efter  tilbagekomsten 
fra  denne  sin  sidste  rejse  til  Island  har  han  opholdt  sig  i  Norge 
til  sin  dodsdag,  d.  3.  juni  1334.  Sidste  gang,  vi  træffer  ham  i  et 
dokument,  er  i  mai  1334.  Da  han  dode,  má  han  have  været 
omkr.  70  ár  gammel. 

Uagtet  vi,  som  det  af  ovenstáende  redegörelse  fremgár,  kun 
ved  Hdt  om  Hauks  hv  og  virksomhed,  er  det  dog  klart,  at  han 
má  have  været  udrustet  med  særUge  egenskaber.  Selv  om  man 
ikke  kan  gá  sá  vidt  i  at  rose  ham  og  hæve  hans  formentlige  fortrin, 
som  P.  A.  Munch  i  sin  tid  gjorde  ^ ,  er  det  dog  vist ,  at  han  har 
været  en  mand,  der  ikke  kunde  undlade  at  göre  sig  gældende  og 
erhværve  sig  tilUd;  han  har  været  en  arbejdskraftig  og  nidkær, 
dygtig  og  samvittighedsfuld  embedsmand.  Et  bevis  herfor  tör  ses 
deri,  at  Haukr  egenhændig  har  udarbejdet  en  fortrinlig  afskrift  af 
den  lov,  som  han  i  egenskab  af  Gulatings  lagmand  skulde  dömme 
efter;  af  denne  afskrift  haves  desværre  kun  nogle  fá  brudstykker  ^. 
Om  Hauks  mangesidige  interesser  og  afskriverflid ,  skönt  ikke  just 
om  nogen  selvstændig  forfattervirksomhed ,  vidner  fremfor  aU  det 
store  hándskrift,  som  her  foreUgger  i  en  samlet  udgave  og  hvoraf 
han  vides  at  have  skrevet  det  meste. 


^  Haukr  „lögmaðr"  (her  blot  en  titel?)  nævnes  nemlig  1  et  brev,   dat.  i 
Bergen  2.  juli  1330   (Dipl.  Norv.  XII,  59).  ^  ge  hans  afhandling  i  Ann.  f. 

nord.  Oldkh.  1847,  hvortil  vi  overhovedet  kan  henvise,  ligesom  ogsá  til  Jón 
þorkelssons  indledning  til  „Nokkur  blöd".  =*  Trykt  i  Norg.  g.  Love  IV,  117  — 
34,  jfr  s.  765. 


HAUKR    ERLEiNDSSON  ^^^^^m  ^ 

För  vi  gár  videre,  skal  det  endnu  bemærkes,  at  Haukr  var 
gift  med  Steinunn  (d.  1361),  en  datter  af  Óli  (el.  Áli)  Svart- 
höföason  og  altsá  nær  beslægtet  nied  Hrafn  Sveinbjarnarson  og 
tilhorende  Sæmund  í'rodes  familje;  slægten  var  en  gammel  fornem 
landnamsmandsslægt.  Ogsá  Steinunns  slægt  er  urigtig  hos  Haukr^; 
det  rigtige  íindes  derimod  utvivlsomt  i  Sturhmga^;  det  er  atter  to 
enslydende  navne,  Haukr  har  taget  fejl  af,  idet  han  har  sammen- 
blandet  Herdís,  en  datter  af  hovdingen  Oddr  Álason  og  datter- 
datter  af  Hrafn  Sveinbjarnarson,  gift  med  Svarthöfði  Dufgusson  — 
deres  sön  Áh,  hvis  datler  Steinunn  Hauks  huslru  var  —  med 
den  Herdís,  der  var  en  datter  af  den  nævnte  Hrafn  og  gift  med 
Eyjólfr  Kársson  og  Sigmundr  Gunnarsson  ^.  Haukr  og  Steinunn 
havde  nogle  börn,  deriblandt  datteren  Jórunn,  der  gik  i  kloster 
og  senere,  under  navnet  Agnes,  blev  abbedisse  i  Kirkjubœr  (1343). 
En  sön  af  Haukr,  Erlendr,  antages,  vistnok  med  rette,  at  være 
identisk  med  den  Erlendr  (i  hdskrr.  „Erl.  H."  el.  „Erlingr"*),  der 
fungerede  som  lagmand  i  áret  1319  og  som  boede  pá  gárden 
Upsir  i  Svarfaðardalen  ^. 


II.    Hauksbóks  historie  og  beskrivelse. 

1.  Det  her  págældende  hándskrift,  der  nu  fmdes  under 
3  forskelhge  numre:  371,  544,  675,  4^.,  i  den  Arnamagnæanske 
hándskriftsamling,  har,  sá  langt  man  kan  folge  det  tilbage  i  tiden, 
været  opkaldt  efter  Haukr  Erlendsson  og  báret  navnet  Haukshók, 
At  dette  er  rigtigt,  hgegyldigt  om  alt,  hvad  der  siden  Arne  Mag- 
nússons  tid  har  været  regnet  dertil,  oprindelig  horer  til  Hauks  sam- 
lingsværk  eller  ikke  (hvoroni  mere  i  det  folgende),  —  derfor  haves 
et  fuldgyldigt  bevis  deri,  at  hándskriftets  hovedhánd  viser  sig  at 
være  identisk  med  hánden  pá  de  af  Haukr  selv  udstedte  originalbreve 
af  28.  jan.  1302  og  14.  okt.  1310;  jfr  Annaler  f.  nord.  Oldkh.  1847, 
s.  182—3  og  388—9  med  litograferet  tavlel,  sammenlignet  med  det 
faksimile,  der  ledsager  nærværende  udgave;  skönt  den  htografiske 
gengivelse  sikkert  i  flei;e  henseender  lader  endel  tilbage  at  0nske,  ses 
hánd  og  retskrivning  at  være  den  samme;  sáledes  bruges  v  for  w,  œ, 
endvidere  rigtig,  skönt  sparsommelig  brug  af  aksenter,  samme  máde 


^  Ldn.  kap.  99,  326,  Tillæg  XI,  slutn.  ^  gturi,   i,  387,  II,  8,  311. 

»  Sturl.  I,  231,  II,  10,  311,  313;  Nokkur  blöð  X-XI.  Denne  ellers  temmelig 
stærke  uoverensstemmelse  har  udgiveren  af  ísl.  ártíðaskrár  ikke  opdaget,  se 
s.  32  og  34,  79,  97.  *  Safn  II,  57—8,  jfr  Bisk.  I,  833.  ^  Usikre  formodninger 
om  Hauks  efterkommere  findes  Dipl.  Isl.  III,  496. 


VI  •  INDLEDNING 

at  forkorte  pá  i  det  hele,  fuldstændig  mangel  pá  interpunktion,  ordene 
skrevne  tæt  pá  hinanden,  fælles  ordformer  som  mersa  —  alt  dette 
er  fæiles  og  et  uigendriveligt  bevis  for,  at  det  er  Haukr  selv,  fra 
hvem  hovedbestanddelen  af  hdskr.  hidrorer.  Traditionens  Hauks- 
bók  1  er  sáledes  et  rigtigt  og  fuldkommen  træffende  navn.  Hánd- 
skriftet  má  efter  Hauks  dod  være  gáet  over  til  hans  arvinger  i 
det  nordvestlige  Island  og  i  de  f^lgende  tider,  omtr.  300  ár,  gáet 
fra  mand  til  mand  som  et  familjeklenodie.  F0rst  ved  ár  1600 
dukker  hándskriftet  op  og  benyttes  af  Arngrímr  Jónsson  den  lærde 
(d.  1648).  I  sin  bog:  Specimen  Islandiæ  historicum,  der  for  det 
meste  indeholder  et  uddrag  af  Landnámabók,  siger  han:  „Majoris 
sane  et  scientiæ  et  diligentiæ  exemplar  dedit  ille  modo  dictus 
Hauko  . . .  conscripto  nostra  lingua  opere  de  origine  gentis  Islandicæ, 
chorographico  et  chronologico,  quod  ab  autore  Hauks  Bók  nomen 
accepit,  quem. . .  communicatum. . .  ab . .  Aretio  Magni  F.  osv.".  Den 
mand,  som  Arngrímr  altsá  lánte  bogen  af,  var  den  bekendte  hov- 
ding  Are  Magnússon  i  Ögur  (Isefjordsyssel).  Skönt  Arngríms  ord 
ikke  er  aldeles  utvetydige,  synes  det  rimeligst  at  slutte,  at  han 
kun  har  haft  den  del  af  hándskriftet,  der  indeholdt  Landnáma. 
Dette  bestyrkes  ved  hjælp  af  et  par  steder  i  Worms  Epistolæ; 
sáledes  antyder  biskop  Þorlákur  Skúlason  i  et  brev  til  Worm 
3.  sept.  1636  ^  et  „manuscriptum  vetus  . .  .  monumentum  nempe 
historicum  Hugonis  cujusdam,  qvondam  apud  nos  legum  modera- 
toris,  viri  certe  insignis  et,  ut  audio,  non  aspernandæ  eruditionis" 
og  siger,  at  han  har  h0rt,  at  Björn  [pá  Skarðsá]  nylig  har  fáet 
det  [til  láns].  Den  9.  mai  1638  skriverWorm  til  nævnte  biskop'^: 
„Hugonis  promissam  historiam  exspecto".  Den  9.  sept.  s.  á.  skriver 
sá  bispen  tilbage:  „Hugonis  historiam,  qvæ  tamen  nihil  præter 
genealogias  et  primitus  ab  eponymis  occupatas  in  Islandia  sedes 
continet,  Dn.  Arngrimus  Jonas  latinam  fecit;  scripsi  ei,  ut  mitteret 
[sin  lat.  bearbejdelse?] ;  facturum  puto"  ^.  Heraf  synes  det  at 
være  rimeligst,  at  Arngrímr  kun  har  haft  Landnámabók  [og  mulig 
Kristnisaga?].  I  den  f^lgende  tid  vides  ílere  at  have  benyttet 
Hauksbók,  ogsá  de  andre  dele  deraf;  uden  at  vi  her  vil  indlade 
os  pá  en  udtömmende  eller  i  det  enkelte  gáende  undersogelse  an- 
gáende  dette  spörsmál,  skal  det  bemærkes,  at  hdskr.  er  i  l0bet  af 
det  17.  árh.  blevet  benyttet,  delvis  afskrevet  eller  excerperet  af 
Björn  Jónsson  pá  Skarðsá  (d.  1654;  Landn.,  uddrag  af  stykkerne 


^  Hauksnautr,  som  Arne  Magnússon  anvendte  om  et  hdskr.  og  som  dr. 
Jón  Þorkelsson  mener  (Dipl.  Isl.  II,  349)  betegner  Hauksbók,  má  have  været  en 
afskrift  af  Gulatingsloven  (se  k.  53).        ^  Epistolæ  I,  104.        »  Sst.  105. 


HAUKSBÓKS    HISTORIE  VII 

om  Grönland,  tildels  tabte,  Fóstbr.  s.,  Breta  sögur  osv.)  ^  Jón 
Guðmundsson,  kaldt  „den  lærde"  (d.  noget  efter  1G50;  Sets  rejse), 
biskop  Brynjíjlfur  Sveinsson  (d.  1675),  der  lod  præsten  Jón 
Erlendsson  (d.  1672)  afskrive  báde  Landnáma  og  Kristnisaga. 
Fremdeles  lagmanden  Sigurður  Jónsson  (lagmand  1663 — 76), 
som  pá  opfordring  af  biskop  Brynjólfur  og  under  medvirkning  af 
Sigurður  Björnsson  (lagmand  1677 — 1705)foretog  opfriskninger 
af  de  steder,  navnlig  i  Bretasögur,  hvor  blækket  var  falmet  og 
skriften  utydelig,  eller,  som  det  dengang  hed,  „aldeles  ulæselig"  ^. 
Tillige  afskrev  Sigurður  Jónsson  eller  excerperede  enkelte  partier 
af  bogen  (AM.  281,  4^).  Biskop  Brynjólfur  má  altsá  have  haft 
bogen  til  láns  1660 — 70,  og  han  má  have  haft  hele  bogen,  ogsá 
Landnáma  med  Kristnisaga.  Som  Guábr.  Vigfússon  antager  ^,  har 
biskoppen  sendt  tilbage  til  ejeren  den  del,  der  indehoidt  de  to 
sidstnævnte  stykker,  men  beholdt  det  0vrige ;  dette  kom  sá  efter 
Brynjólfs  d0d  sammen  med  hans  0vrige  hándskriftsamling  til 
Gaulverjabœr,  og  herfra  erhværvede  Arne  Magnússon  det,  d.v.  s. 
544  og  675.  Större  vanskehghed  var  der  for  Arne  Magnússon 
ved  at  erhværve  den  tilbagesendte  del,  og  trods  al  umage  og 
energi  lykkedes  det  ham  kun  efterhánden  at  fá  samlet  18,  tildels 
beskadigede,  blade,  14  af  Landnáma,  4  af  Kristnisaga,  o:  nu- 
værende  371.  De  íleste  af  disse  fik  han  fra  præsten  Ólafur  Jóns- 
son,  hvis  fader  havde  fáet  dem  hos  „en  bonde,  Bjarne  Indriða- 
son  i  Skálavík"  (Isefjordsyssel) ,  der  igen  havde  fáet  dem  af 
sin  fader.  Det  er  klart,  at  det  er  præstens  egen  fader,  præsten 
Jón  Torfason,  der  má  have  fáet  bogen  omkr.  1667,  som  har 
revet  bogen  i  stykker  og  brugt  en  del  deraf  tii  bogbind  —  en 
vandaHsme,  der  i  de  tider  var  temmelig  aimindeiig  (jfr  G.  Vig- 
fússon,  fort.  til  Bisk.,  og  AMsk  Katalog  I,  590).  Jón  Torfasons, 
af  Arne  Magnússon  fremkaidte  forkiaring  er  ábenbart  hoidt  noget 
svævende,  og  man  skuide  deraf  kunne  siutte,  at  bogen  havde 
været  i  den  nævnte  bondes  besiddelse  uafbrudt  indtii  han  fik  de 
biade,  som  sá  biev  sendt  tii  A.  M.,  men  dette  er  ikke  tilfæidet. 
Heiier  ikke  synes  præstens  beskriveise  af  disse  biade  („biadene 
biev  sjæiden  tagne  fra  hinanden,  efter  som  de  hængte  sammen  af 
mug")  at  kunne  passe;  den  synes  kun  at  skuiie  tjæne  tii  at  for- 
ringe  sagen  og  afvende  enhver  mistanke  fra  præsten  selv.    Halv- 


*  Nár  det  i  Tímarit  hins  ísl.  bókm.  tjel.VIII,  87  hedder,  at  Bj.  Jónsson 
har  skrevet  „en  afhandling  om  Snorra  Edda  . . .  efter  Hauksbók',  beror  dette 
pá   en   besynderiig   fejltagelse.  '^   Se  herom    AMsk  Katalog   I,   686,   samt 

nedenfor.        ^  Se  hans  fort.  til  Biskupas.  I,  s.  xifif.  om  hdskrs  hele  historie. 


VIII  »        INDLEDNING 

rádne  og  mugne  kan  man  næppe  eller  ikke  tænke  sig  at  disse  14 
blade  med  deres  solide  skind-materiale  og  klare  skrift  har  været. 
Vi  mener  derfor,  at  G.  Vigfússon  har  fuldkommen  ret  i  sine  mindre 
smigrende  udtalelser  om  præsten  og  dennes  behandling  af  bogen  ^ 
Der  vil  dog  altid  blive  megen  dunkelhed  tilbage  med  hensyn  til 
aisse  brudstykkers  historie.  Sáledes  er  det  ikke  let  at  se,  hvor- 
ledes  bogen  fra  Are  Magnússon  i  Ögur  —  forudsat,  at  man  af 
Arngríms  ord  tör  slutte,  at  han  har  været  bogens  ejer,  hvad 
ordene  jo  snarest  tyder  pá  —  er  kommet  bonden  i  Skálavík  i 
hænde,  der  jo  má  have  levet  samtidig  med  Are.  Man  fristes  til 
at  tro,  at  præsten  Jón  Torfasons  hele  historie  om  bonden  er  det 
rene  opspind.  Gennem  Arngrímr  har  Björn  Jónsson  fáet  bogen  til 
láns,  gennem  biskop  Brynjólfur  Jón  Guðmundsson  „lærde" ;  det  er 
sikkert  ikke  denne,  der,  som  G.  Vigfússon  troede,  er  den  f^rste, 
der  har  benyttet  hándskriftet. 

2.  Det  indhold,  bogen  havde,  da  Arne  Magnússon  ende- 
lig  havde  samlet,  hvad  der  var  muligt  at  opdrive,  ses  af  hans 
udforlige  fortegnelse  derover  (katalogen  under  544,  4^).  Af  den  er 
det  tilHge  klart,  at  vi  nu  har  bogen  i  selvsamme  udstrækning  i 
det  hele.  Men  pá  et  hængende  hár  havde  det  kunnet  være  ander- 
ledes.  Pá  en  uopklaret  máde  ^  bortkom  14  blade  (de  forste  fjorten 
i  544),  kort  efter  1821,  og  kom  dr.  H.Scheving  (d.  1861)  i  hænde; 
efter  forlydende  havde  han  fáet  dem  i  arv  efter  præsten  Stefán 
Einarsson  til  Sauðanes  (d.  1847).  Efter  Schevings  d0d  forærede 
hans  arvinger  bladene  til  den  islandske  oldsagsamling  i  Reykjavík; 
her  blev  de  altsá  beroende,  indtil  de,  pá  foranledning  af  den  Arna- 
magnæanske  Kommission,  i  efteráret  1887  blev  tilbageleverede 
som  den  Arnamagnæanske  hándskriftsamlings  retmæssige  ejendom. 

Rækkefolgen  af  de  enkelte  bestanddele  (eller  læg,  blade)  er 
bestemt  ved  Arne  Magnússons  egen  indholdsfortegnelse,  der  fmdes 
i  nr.  435 ,  4^  og  aftrykt  f.  ex.  i  katalogen.  If^lge  denne  har  Jón 
Sigurðsson  i  sin  tid  ordnet  indholdet  og  pagineret  de  enkelte 
blade  i  544,  men  da  var  de  14  blade  endnu  ikke  komne  tilstede. 
Fra  endnu  tidligere  tid,  vistnok  fra  slutningen  af  forrige  árhundrede, 
haves  en  anden  paginering,  hvor  de  14  blade  er  medregnede. 
Men  da  denne  blev  foretagen,  var  der  kommet  uorden  ikke  alene 


'  Bisk.  I,  s.  XVI.  2  jfr  þjóðólfur  XVI,  71    og  G.  Vigfússons  bemærk- 

ninger  sst.  s.  143,  hvor  han  antager,  at  det  er  Stefán  Björnsson  (d.  1798),  der 
har  fáet  bladene  til  láns  og  ikke  leveret  dem  tilbage.  Et  andet  sted  (XVII  3) 
formodes  derimod,  at  det  er  Guðm.  Pjetursson  (d.  1811),  der  har  bragt  dem'  til 
Island,  men  bægge  dele  er  lige  umulige. 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  IX 

med  hensyn  til  enkelte  læg,  men  ogsá  med  hensyn  til  enkelte 
blade.  Navnlig  bemærkes,  at  da  har  Trójumannasaga  med  Breta- 
sögur  fulgt  pá  Hervararsaga,  at  2  læg  (nuværende  bl.  15—21) 
dcngang  fik  tallene  95-101  (jfr  Alioich  i  Annaler  1847  s.  197), 
dog  sáledes  at  bladene  fulgte  i  urigtig  orden,  nemh"g  (ved  benyt- 
telse  af  de  nuværende  tal):  18,  19,  15-17,  20-1.  Blad  102-7 
bærer  ikke  denne,  forste  paginering.  Nu  er  hele  denne  del  (544) 
pá  ny  (altsá  tildels  for  3.  gang)  under  det  nu  afsluttede  katalog- 
arbejde  blevet  pagineret,  hgesom  alle  andre  samlingens  hánd- 
skrifter;  og  det  er  denne  paginering,  der  er  benyttet  i  nærvær- 
ende  udgave. 

3.  Hándsknítet  bestár  altsá  nu  af  forskelhge  læg,  der 
ialt  indeholder  [18  +  107  +  16  =]  141  blade.  Guábr.  Vigfússon 
har  udregnet  S  at  hele  den  oprindeHge  bog  má  have  bestáet  af 
omtr.  200  blade;  omtr.  60  blade  (eller  noget  over  7  læg  á  8  blade) 
skulde  altsá  være  gáet  tabt.  Vi  vil  fá  at  se,  at  dette  regnestykke 
vistnok  er  meget  nær  ved  det  rigtige. 

De  forskellige  læg  og  brudstykker  af  sádanne,  der  er  be- 
varede,  er  folgende: 

371:  Blad  1  og  2  —  der  ikke  er  sammenhængende  —  har 
h0rt  til  f0rste  læg;  af  dette  er  allsá  6  blade  gáet  tabt;  det  andet 
bevarede  blad  har  vistnok  været  læggets  sidste.  4 — 6 :  7— 9  er 
tre  sammenhængende  bladpar,  og  da  blad  3  fortsættes  umiddel- 
bart  af  bl.  4,  har  det  været  det  f^rste  blad  i  lægget,  hvis  sidste 
(oprindehg  sammenhængende  med  bl.  3)  er  tabt.  Hvad  der 
mangler  mellem  det  f0rsle  læg,  hvoraf  der  kun  haves  brud- 
stykker,  og  det  andet  læg  (bl.  3 — 9)  kan  med  sikkerhed  anslás  til 
to  læg.  Af  det  næste,  altsá  5.,  læg  haves  to  sammenhængende 
bladpar:  10—11  :  13—14;  da  blad  12  danner  sammenhængende 
tekst  med  bl.  13,  mangler  altsá  det  blad,  der  har  hængt  sammen 
med  det  og  dannet  direkte  fortsættelse  af  nuværende  bl.  11;  dette 
tabte  blad  +  nuvær.  bl.  12  har  dannet  læggets  inderste  bladpar; 
dets  yderste  bladpar  er  helt  tabt.  Da  man  nu  med  sikkerhed  kan 
udregne,  at  der  kun  mangler  omtr.  2  blade  i  slutningen  af  Land- 
námabók,  har  hele  dette  værk  udgjort  5  fulde  læg  á  8  blade  og 
1  blad  pá  det  6.,  dog  vistnok  knap  et  helt,  altsá  omtr.  41  blade 
i  det  hele. 

Umiddelbart    efter    Landnámabök    má    Kristnisaga    have 


^  Bisk.  I,  s.  xvii-xviii. 


X  INDLEDNING 

været  skreven.  Af  dens  l.læg  (bogens  6.)  mangler  de  to  yderste 
bladpar  (jfr  ovf.),  medens  de  to  inderste  endnu  haves,  o:  bl.  15—16 
:  17—18.  Slutningen  af  Kristnis.  har  fyldt  omtr.  1  blad.  Hele 
Landn.  og  Kristnis.  har  altsá  udgjort  6  læg  á  8  blade  -^  1  blad, 
eller  omtr.  47  blade.  Dette  stemmer  meget  godt  med  G.  Vigfús- 
sons  udregning;  han  fár  ud  46  blade,  idet  han  har  lagt  Landn.- 
udgaven  fra  1829  til  grund  og  regner  6  blade  i  forste  læg,  hvilket 
er  urigtigt. 

Hvad  der  har  stáet  pá  det  sidste  (6.)  lægs  sidste  blad  er 
naturligvis  vanskeUgt  at  sige.  Ret  sandsynUgt  forekommer  det 
mig  at  være,  at  det  har  været  fyldt  med  hgnende  bemærkninger 
som  dem,  der  nu  findes  umiddelbart  efter  Kristnis.  i  Jón  Erlends- 
sons  afskrift  (udg.  s.  149).  Særlig  kan  jeg  tænke  mig,  at  nogle 
af  Tillægene,  og  da  blandt  disse  navnlig  Hauks  eget  slægtregister, 
har  stáet  her. 

544.  Om  de  to  f0rste  læg,  der  optages  af  de  tildels  noget 
uensartede  stykker  og  afhandhnger,  vi  har  kaldt  Heimslýsing  ok 
helgifrœói^  samt  om  det  3.,  hvis  indhold  vi  har  nævnt  Heimspeki 
ok  helgifrϗi^  og  deres  oprindelige  forhold  til  Hauks  bog  skal 
nærmere  blive  talt  i  det  f^lgende.  Her  skal  kun  bemærkes,  at  af 
det  2.  læg  mangler  de  to  sidste  blade.  Det  3.  læg  bestár  og  har 
altid  bestáet  af  kun  7  blade;  heraf  er  det  1.  og  7.,  det  3.  og  6., 
4.  og  5.  (skönt  nu  skárne  itu)  oprindelig  sammenhængende,  hvor- 
imod  blad  2  stár  særskilt  for  sig  og  fra  f0rst  af  har  været  ind- 
skudt  i  lægget  som  l0st  blad.  Bægge  stykker  tilsammen  har 
altsá,  bortset  fra  det,  der  mangler  af  Heimspeki  ok  helgifrœði  og 
hvorom  intet  kan  med  rimelighed  formodes,  udgjort  23  blade. 
Da  disse  stykker  ábenbart  er  brudstykker  af  to  hándskrifter,  er 
det  ikke  engang  sikkert,  at  Haukr  har  erhværvet  dem  i  en  fuld- 
stændigere  form. 

Herpá  folger  et  læg  pá  falde  8  blade  (bl.  22—29),  og  sá  et 
pá  6  blade  (30—35),  hvoraf  to  sider,  bl.  34b  — 35a,  er  oprindelig 
ubeskrevne  (sc  s.  228  med  anm.  9)  og  hvoraf  det  inderste  bladpar 
oprindelig  har  været  sammensyt;  dette  læg  har  aldrig  været  större 
og  herefter  mangler  intet  i  hándskriftet. 

Herefter  folger  3  læg,  hvert  pá  8  blade  (bl.  36—59),  hvoraf 
det  forste  og  det  sidste  blad  i  det  sidste  læg  nu  er  adskilte,  men 
de  har  vistnok  oprindelig  været  sammenhængende.  Den  sidste 
side  har  fra  forst  af  været  ubeskreven  (se  s.  302  med  anm.). 
Mellern  dette  og  det  folgende  læg  synes  intet  at  mangle. 

Dette  læg  bestár  af  9  biade  (bl.  60-68),  hvoraf  det  8.  er 
et  indskudsblad;   efter  dette  mangler  vistnok  et  helt  læg,  hvorpá 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XI 

idet  mindste  slutningen  af  Viórœáa  Ukams  ok  sálar,  samt  begynd- 
elsen  af  Hemingsþáttr  har  stáet.  I  Arne  Magnússons  og  Ásgeir 
Jónssons  tid  har  der  dog  eksisteret  ét  blad  (det  sidste)  af  dette 
læg,  da  begyndelsen  af  Ásgeirs  afskrift  af  Hemingsþ.  (udg.  s.  331-- 
3364)  netop  svarer  til  ét  blad;  dette  blad  har,  som  det  ofte  er  til- 
fældet  med  de  sidste  blade  i  de  enkelte  læg  (særlig  i  uindbundne 
hándskrifter),  været  slidt  og  vanskeligt  at  læse. 

Det"  folgende  læg  bestár  af  8  blade  (bl.  69—76)  og  er  vist- 
nok  fuldstændigt.  Herefter  er  der  atter  en  större  lakune  i  det  op- 
rindelige  hándskrift;  der  mangler  atter  i  det  mindste  ét  læg,  hvorpá 
shitningen  af  Heiórekssaga  har  stáet;  heraf  har  dog  2  blade  været 
i  behold  endnu  i  det  17.  árh.;  indholdet  findes  afskrevet  af 
Sigurður  pá  Knör.  Det  der  mangler  af  Fóstbrœórasaga  (beg.)  kan, 
efter  en  sandsynhghedsberegning,  have  fyldt  omtr.  6  blade;  slut- 
ningen  af  Heiðrekss.  og  begyndelsen  af  Fóstbrœðras.  kan  sáledes 
antages  at  have  udgjort  det  tabte  lægs  indhold. 

De  f0lgende  3  læg  á  8  blade  (bl.  77—100)  er  fuldstændig 
bevarede  og  danner  et  uafbrudt  hele.  De  fortsættes  umiddelbart 
af  det  sidste  læg,  der  kun  bestár  af  7  bladc  (bl.  101 — 107);  heraf 
stár  det  forste  for  sig,  medens  de  0vrige  6  udgör  tre  sammen- 
hængende  bladpar.  Da  der  næppe  er  nogen  grund  til  at  antage, 
at  det  f0rste  blad  oprindelig  skulde  have  stáet  ene  (altsá  været 
indskudt),  er  det  naturligst  at  tro,  at  læggets  8.  blad,  der  vistnok 
aldrig  har  været  beskrevet,  er  blevet  bortskáret. 

Herefter  har  altsá  544  bestáet  af  3  +  11  +  (2)  =  16  læg 
(mindst)  eller  efter  den  gjorte  beregning  af  126  blade  (mindst). 

675.  Dette  hdskr.  bestár  af  to  sammenJiængende  læg  pá  8 
blade  hvert,  slutningen  mangler.  Om  Haukr  har  erhværvet  mere 
af  bogen  (Elucidarius)  bliver  uvist;  hvor  meget  der  mangler;  rime- 
Hgvis  et  læg  (da  der  af  Elucidarius  mangler  omtr.  Vs),  er  ikke 
sikkert. 

Hele  Hauksbók  har  altsá  bestáet  af  (mindst)  198  blade, 
hvilket  stemmer  ganske  godt  med  G.  Vigfússons  beregning,  eller, 
hvis  man  fraregner  de  3  f^rste  læg  i  544,  samt  675  og  udeluk- 
kende  holder  sig  til  det,  der  bevislig  enten  stammer  fra  Haukr 
selv  cller  hans  afskrivere,  af  omtr.  151  blade.  I  ethvcrt  tilfældc 
har  bogen  været  ansehg  nok. 

4.  Foruden  de  beskadigeiser,  der  allerede  er  anforte  og 
som  bestár  i  tab  af  blade  eller  hele  læg,  har  hándskriftct  lidt  for- 
skellig  ovcrlast  af  mcre  cllcr  mindre  ondartet  natur.  Dcnnc  mis- 
handling   stammer  dels   fra    ublid    og  hensynsl0s   behandling    fra 


XII  '  INDLEDNING 

menneskers  side,  dels  fra  tidens  i  forholdene  begrundede  skadelige 
virkning,  hvoraf  de  íleste  islandske  hándskrifter  i  0vrigt  mer  eller 
mindre  bærer  præg. 

Hándskriftets  enkelte  blade  er  tidt  og  ofte  hullede  og 
flængede.  Disse  huller  og  flænger  stammer  dels  fra  tiden  för 
skindet  blev  anvendt  til  skrivemateriale,  og  da  fra  selve  fláningen 
eller  uldens  fjærnelse  fra  skindet,  der  foretoges  (og  foretages  endnu) 
ved  kniv.  I  dette  tilfælde  har  teksten  naturligvis  ingen  skade  hdt; 
men  det  er  ikke  sjælden  sket,  at  et  ord  mátte  deles  pá  grund  af 
hullet  el.  riften;  til  dette  er  der  i  udgaven  intet  hensyn  taget. 
Eksempler  herpá:  re — gvlv  99  20,  f — elli  101 22,  stor — lega  167  20, 
skiot — ast  168  7,  all—ar  18432,  si — ðr  208  5,  losti — d  22532,  bur — ttv 
23733,  Gven — deloenem  245  26,  h — afþi  2478,  s — ydra  25227,  sin — s 
25229,  bar — dagi  254 13,  fa — lU  2624,  he — miar  26820,  'pacen — civs 
285 14,  an — c^afe  289ii,  eft — er289i4,  ge — gnim  ^93 19,  hef — na  sst^ 
vi — ssr2972i;  andre  blade,  hvor  der  findes  —  tildels  oprindehge 
—  huller  eller  flænger,  sá  at  teksten  delvis  er  bleven  beskadiget 
(hvorom  der  henvises  til  anmærkningerne),  eller  hjörnerne  afrevne: 
371  bl.  1,  3,  4,  6,  7,  9,  10,  11  (hvorom  mere  nedenfor),  12,  13 
(jfr  anm.  6  s.  116),  14  (se  anm.),  15,  18;  —  544  bl.  2,  9,  10, 
15—18,  19  (halvdelen  bortskáren),  20—22  (af  21  halvdelen  bort- 
skáren),  23  (se  s.  196,  særlig  anm.  9,  198  anm.  8),  24—8,  30,  32— 
35,  37,  38,  40-43,  45-47,  49,  51,  53-60,  67,  68,  70,  74—80, 
82,  86,  88,  89,  95,  97-98  (af  98  er  ydre  hjörne  afskáret  fra  f0rst 
af)  99,  100  (ét  meget  stort  hul  og  en  halv  snes  mindre  huller), 
102  (4  ílænger,  bladet  i  det  hele  meget  medtaget  og  m0rt),  107 
(ligeledes  medtaget  og  mort);  —  6  75  fme  rifter  i  den  nederste 
margen,  særlig  i  det  1.  lægs  blade;  et  stykke  er  revet  af  bl.  14, 
enkelte  huUer  bl.  10  (i  nedre  margen),  12—14.  —  Nogle  af  de  op- 
rindelige  huller  og  flænger  i  544  er  omgivne  af  en  r0d  streg,  der 
uden  tvivl  stammer  fra  Haukr  selv;  sál.  bl.  26a,  37 a,  38 b,  40b, 
41  ab,  49ab,  54ab,  56ab,  57ab,  74ab,  75 b,  99a.  —  Endel  blade 
er  desuden  mere  eller  mindre  stærkt  beskárne,  sá  at  endogsá  pá 
en  del  af  dem  noget  af  skriften  er  gáet  tabt:  371  bl.  11  (hvor 
störste  delen  af  1.  33  er  afskáren;  se  udg.  s.  104,  anm.  3-4,  105 
anm.  9  og  106  anm.  2),  13  (hvor  der  ligeledes  af  I.  33  er  noget 
borte,  se  114  anm.  11,  116  anm.  5—7),  16  (se  anm.  **  134),  17 
(endel  af  den  indre  margen  afskáren,  samt  en  linje  foroven,  jfr 
s.  139,  1.26ff.);  —  544  bl.  49  (hvoraf  den  halve  del  efter  en  buet 
linje  er  afskáren,  men  en  rod  streg  f^lger  randen,  for  som  ellers 
at  vise,  at  der  intet  mangler). 


r 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XIII 

I  det  hele  er  det  valgte  materiale  (skindet)  udmærket,  tykt 
og  solidt,  omhyggelig  forarbejdet  og  glattet  til  at  skrive  pá;  in gen 
steder  er  der  lævninger  af  hárrodder  eller  h'gnende  (hvad  der 
undertiden  er  tilfældet);  bladene  er  i  det  hele  regelmæssige  og 
lige  store.  Som  i  sá  mange  andre  tilfælde  har  enkelte  blade  været 
særlig  udsatte  for  overlast,  der  dels  stammer  fra  opbevaringsstedets 
fugtighed,  dels  hgefrem  fra  umild  behandling.  Særlig  medtagne 
af  slid  og  fugtighed,  pletter  og  lign.  er  i  371:  bl.  1  (noget  af- 
bleget  og  rynket),  3,  5b,  8a,  lOa,  11,  12  (rynket),  13a  (rynket), 
14b,  15b,  18  a;  —  i  544:  bl.  la  er  nu  blevet  meget  sort,  tildels 
pá  grund  af  anvendte  reagensmidler,  hvorved  det  dog  er  lykkedes 
at  læse  siden  med  en  overvejende  grad  af  sikkerhed.  Pletter  af 
anvendte  reagensmidler  af  en  anden  art  og  fra  tidhgere  tider 
findes  hyppig,  særhg  pá  de  i  Bretasögur  helt  eller  delvis  afblegede 
sider.  De  mest  afblegede  sider  er:  bl.  14,  20  (særlig  forneden), 
22 a  (forneden),  36 b,  37a— 38a  (de  uopfriskede  dele),  44b  (for- 
neden),  45  b,  47  b,  48  a  (foroven),  48  b  (partivis),  50  a  (hgeledes), 
51  (0verst  tilhöjre),  60  (særlig  a),  68  b  (delvis),  72  b  (hgeledes), 
76b,  77 a  (delvis)— 79  (pá  grund  af  fugtighed),  99—100  (forneden), 
101—102,  103  (delvis),  107b;  —  i  675  er  enkelte  steder,  særlig 
de  to  sidste  blade,  blevne  noget  morke;  den  forste  side  ligeledes 
noget  m0rk;  pletter  findes  hist  og  her. 

Det  bláek,  der  er  anvendt,  er  af  meget  forskelhg  godhed; 
tildels  er  det  glinsende  sort  og  af  en  fortrinhg  slags  som  f.  ex. 
alt,  hvad  Hauks  „f^rste  sekretær"  har  skrevet.  Det  blæk,  der  er 
brugt  i  de  norske  stykker,  bl.  1 — 14,  har  været  brunlig-rodt  og 
godt,  men  har  dog  kunnet  fahne;  da  det  imidlertid  er  jærnholdigt, 
pávirkes  det  af  reagens,  sá  at  aldeles  utydelige  bogstaver  ved 
hjælp  deraf  bhver  ganske  tydehge.  I  det  andet  formentlig  norske 
stykke,  bl.  15—18,  er  blækket  brunt  og  meget  afbleget.  Pá  bl.  19 
er  det  noget  m^rkere,  bl.  20—21  (Völuspá)  brunh'gt  og  afbleget; 
pá  disse  blade  pávirkes  det  ikke  af  reagens.  Det  blæk  endeh'g, 
som  Haukr  og  hans  „2.  sekretær"  har  anvendt,  er  for  det  meste 
brunt  og  delvis  sort  ghnsende,  báde  i  371  (men  her  gennem- 
gáende  mere  eller  mindre  fahnet)  og  544;  men  i  544  har  det 
været  af  meget  forskelhg  beskafifenhed ,  idet  det,  der  er  anvendt 
til  visse  partier,  har  været  sáledes,  at  det  let  kunde  falme  og  af- 
bleges.  endogsá  i  en  usædvanhg  stærk  grad.  Navnhg  gælder  dette 
det  blæk,  hvormed  Bretasögur  er  skrevet. 

Af  opfriskninger  findes  sá  godt  som  slet  ingen  i  371 
og  675  (jfr  anm.  5,  6  s.  75,  anm.  6  s.  76,  anm.  4  s.  77  og  anm.  13 
s.  484).     Anderledes  forholder  del  sig  med  544.    Pá  l.side  findes 


XIV  *  INDLEDNING 

enkelte  ord  opfriskede  (se  anm.);  pá  Ib  enkelte  ord  og  bogstaver, 
pá  2b  Vs  af  den  1.  linje,  s.  3a,  4a,  5a,  6b  enkelte  ord  og  bog- 
staver;  ligeledes  s.  8b,  9a,  10  a;  pá  14  a  er  flere  steder,  samt  de 
5  sidste  linjer  pá  siden  opfriskede,  14b,  22 a  og  30b  enkelte  ord. 
Dernæst  er  Bretasögur,  bl.  36—52,  mere  eller  mindre  opfriskede; 
sá  godt  som  frie  er  her  kun  38 b,  39,  40,  41  a,  42  a,  47  b.  Enkelte 
opfriskninger  findes  endnu  s.  72b,  77 a,  78a,  103a,  104a  jfr  69a 
(anm.  3  s.  336).  De  her  nævnte  opfriskninger,  hvorved  undertiden 
hele  eller  sá  godt  som  hele  sider  er  overskrevne,  er  foretagne 
i  det  17.  árh.  pá  foranstaltning  af  ingen  ringere  end  biskop  Brynj- 
ólfur  Sveinsson. 

Vi  er  nöje  underrettede  om  denne  opfriskervirksomhed,  der 
fra  vort  standpunkt  synes  at  være  en  vandahsme,  men  som  fra 
det  17.  árhs  praktiske  standpunkt  set  bliver  forstáelig.  Der  haves 
angáende  Hauksbók  et  par  egenhændige  notitser  af  Arne  Magnús- 
son  (se  katalogen  I,  686),  hvor  det  bl  a.  hedder:  „De  i  Breta- 
sögur  foretagne  opfriskninger  skal,  efter  lagmanden  Sigurður 
Björnssons  sigende,  være  foretagne  af  lagmanden  Sigurður  Jóns- 
son,  som  har  benyttet  bogen" ,  „biskop  Brynjólfur  sendte  bogen 
til  lagmand  Sigurður  Jónsson  og  bad  ham,  som  en  dygtig  hánd- 
skriftlæser,  at  opfriske  de  utydelige  bogstaver;  dette  gjorde  lag- 
manden  med  bistand  af  Sigurður  Björnsson,  lagmand,  som  da 
bode  i  Einarsnes,  efter  1664.  Sigurður  Björnssons  meddelelse  1707". 
Da  vi  f.  ex.  i  AM.  281,  4^  har  Sigurður  Jónssons  egenhændige  af- 
skrift  eller  uddrag  af  visse  stykker  i  Hauksb.,  kan  vi,  ved  hjælp 
af  skrifttrækkenes  Hghed  nöjagtig  bestemme,  at  det  er  ham,  der  har 
foretaget  alle  opfriskningerne,  undtagen  de  fleste  pá  side  45  b,  til- 
dels  46  b,  47  a,  48  a,  49,  50  a,  52  ab;  det  er  altsá  disse,  der  kommer 
pá  Sigurður  Björnssons  kappe.  Disse  opfriskninger  er  af  noget  for- 
skellig  art.  Sig.  Jónssons  má  gennemgáende  siges  at  være  fore- 
tagne  med  et  vist  talent  og  ikke  uden  nöjagtighed,  sá  at  synder- 
lige  forvanskninger  i  teksten  næppe  kan  siges  at  være  fremkomne 
derved;  derimod  har  han  sikkert  ikke  gengivet  alle  forkortelses- 
tegnene  over  linjen  ganske  rigtig  eller  nöjagtig.  Hans  hánd  er 
fast  og  regelmæssig  og  hans  blæk  sortglinsende;  f^lgehg  er  det 
kun  sjælden  muligt  at  se  noget  som  helst  af  den  oprindelige 
skrift.  1  Denne  har  i  virkehgheden  været  meget  afbleget,  og  op- 
friskeren  har  ingenlunde  fundet  sit  arbejde  let;  det  bevidner  han 
da    ogsá   i    nogle  i   margen    skrevne   udbrud:    hier  heí   ec   lat|ist 


^  J.  Sigurðssons  udtalelser  i  Ant.  Tidsskr.  1846—8,  s.  115—16  er  mis'  ufor- 


HAUKSBÓKS    BESKRIVELSE  XV 

draga  j  |  vp/>  aptur  (42  b),  h\er  cr  ec  \  enn  reynár  (herunder  tallet 
1616,  der  ikke  kan  stá  i  forbindelse  med  notitsen,  46  a),  og  h\er 
et'V  augii??  I  fullrey«d(48b).  Vi  vilde  dog  0nske,  at  han  helt  havde 
sparet  sig  sit  „hárde"  arbejde  og  sine  klager.  Sigurður  Bjíirnssons 
opfriskninger  er,  i  modsætning  til  den  forstes,  meget  sködeslest  og 
dárhg  gjorte;  hans  skrift  er  desuden  uregehnæssig  og  bogstavtræk- 
kene  stygge;  hertil  kommer,  at  hans  blæk  er  dárh'gt,  gráhg-mat  af 
farve;  hans  virksomhed  gör  sáledes  et  höjst  ugunstigt  indtryk, 
hgesom  der  næppe  er  tvivl  om,  at  han  pá  flere  steder  har  gjort 
sig  skyldig  i  fejllæsninger  og  íbrvanskninger;  jfr  anmærkningerne, 
forsk.  steder.  Endehg  kan  det  bemærkes,  at  aksenter  fmdes  til- 
föjede,  muligvis  tilsatte  af  Sigurður  Jónsson,  hist  og  her,  se  s.  79 
anm.  2,  81  anm.  7,  212  anm.  7. 

5.  Den  oprindehge  skrift  er  for  alle  partiers  vedkommende 
ret  smuk  og  kraftig.  Hauks  egen  hánd  er  meget  tækkehg;  bog- 
staverne  er  regelmæssige  og  tydehge,  af  middelstörrelse,  og  i  det 
hele  velformede;  de  har,  i  modsætning  til  hvad  der  ellers  plejer 
at  være  tilfældet,  en  afgjort  opretstáende  og  undertiden  endogsá 
en  smule  til  venstre  heldende  retning.  I  Trójum.s.  og  Bretas. 
er  bogstaverne  gennemgáende  noget  större  end  ellers.  En  ejen- 
dommehghed  ved  Hauks  hánd  er,  at  bogstaver  og  ord  folger  usæd- 
vanhg  tæt  pá  hinanden;  tiltrods  herfor  og  tiltrods  for,  at  han 
aldeles  ikke  bruger  nogen  interpunktion ,  frembyder  hánden  i  og 
for  sig  ingen  som  helst  vanskehgheder  for  læsningen.  I  udg.  er 
ordene  adskilt  pá  sædvanhg  máde.  Ogsá  præpositioner  og  par- 
tikler,  der  i  hándskrifterne  jævnh'g  skrives  sammen  med  det  fol- 
gende  ord,  er  her  trykte  for  sig  selv,  da  man  i  modsat  fald  vilde 
være  havnet  i  vilkárhghed  og  inkonsekvens.  Med  hensyn  til  ord- 
adskihelsen  indeholder  overhovedet  Hauks  egne  partier  intet  af 
betydning,  da  man  ikke  kan  vide,  hvorvidt  det  er  meningen,  at  to 
ord  skal  være  sammenskrevne  eher  ej. 

Haukr  har  haft  to  vistnok  islandske  afskrivere.  Den  „forste'' 
af  disse,  der  har  skrevót  störste  delen  af  Eiríkss.  og  Fóstbr.,  samt 
Algorismus,  skriver  ualmindehg  store  og  klare,  regelmæssige  og  i 
det  hele  ret  smukke  bogstaver.  Den  „andens"  skrift  (kun  pá  et 
meget  hlle  parti  439i6— 443i7)  er  derimod  temmehg  uskön;  træk- 
kene  er  ganske  vist  faste  og  vidner  om  0velse,  men  er  pá  den 
anden  side  stive  og  kantede. 

Det  f0rste  norske  stykke  (bl.  1 — 14)  er  skrevet  med  en 
smuk,  regelmæssig  og  i  og  for  sig  udmærket  tydelig  hánd;  bog- 
staverne  er  middelstore,   men  bhver  noget  större  mod  slutningen. 


XVI  •  INDLEDNING 

I  det  andet  norske  stykke  (bl.  15—18)  er  bogstaverne  derimod 
temmelig  store  og  uskönne  og  ábenbart  fra  en  betydelig  senere  tid. 

Hándskriften  pá  Völuspá  er  den  samme,  som  i  codex 
Wormianus  (AM.  242  fol.)  af  Snorra-Edda,  i  et  lille  brudstykke 
af  Egilssaga  (162/3),  en  del  af  et  hándskr.  af  Jónsbók,  137,  4^  ofl. 
Her  er  bogstaverne  noget  mindre  end  i  Worm.,  men  omtr.  som  i 
brudstykket  af  Egilss. 

Elucidarius  er  skreven  med  en  stor  og  smuk  hánd;  det 
er  klart,  at  afskriveren  er  meget  0vet  som  sádan  og  vant  til  at 
skrive,  uagtet  han,  hvad  nöjagtighed  og  korrekthed  angár,  stár 
under  de  fleste,  vi  kender. 

De  ovrige  mindre  stykker,  Náttúrusteinar,  Cisio  janus,  Pro- 
nostica  temporum,  er  skrevne  med  ret  smukke,  faste  hænder.  Den 
sidste  er  den  mindst  gode  og  ligner  i  karakter  noget  Völuspás 
hánd,  men  er  dog  sikkert  ikke  den  samme. 

6.  Overskrifter,  báde  over  nye  stykker  og  over  kapitler, 
findes  i  reglen;  undertiden  er  de  rigtignok  sá  afblegede,  at  de  er 
ulæselige.  Ikke  sjælden  bestár  overskriften  kun  af  ordet  capitulum 
uden  nogen  nærmere  indholdsangivelse;  i  3  71  findes  undertiden 
kun  en  bolgeformet  streg,  hvormed  en  Hnje  udfyldes.  Hvor  over- 
skriften  stár  midt  inde  i  en'linje,  udgár  der  i  reglen  fra  den  en 
rod  eller  sort  (pá  4a,  5a)  streg  under  eller  omkring  resten  af 
hnjen,  der  udgör  slutningen  af  foregáende  kapitel  eller  nogle  ord, 
der  h0rer  til  det  f^lgende  kapitels  f0rste  hnje,  ábenbart  for  at 
tydeliggöre  sammenhængen.  Overskrifterne  er  altid  skrevne  med 
rodt  blæk;  i  bl.  1—14  er  det,  for  sá  vidt  det  ikke  er  falmet  elier 
helt  udvisket,  m0rker0dt.  I  371  og  den  egenhge  del  af  544,  har 
Haukr  selv  skrevet  overskrifterne,  ogsá  i  de  partier,  der  er  skrevne 
af  hans  skrivere. 

Kapitlerne  og  de  nye  stykker  begynder  i  reglen  med  efter 
omstændighederne  större  eller  mindre  initialer,  der  ofte  er  antydede 
med  mindre  bogstaver  med  almindeligt  blæk  i  marginen  (huske- 
bogstaver);  ved  beskæring  af  bogen  er  disse  vistnok  flere  steder 
forsvundne.  Initialerne  er  afvekslende  skrevne  med  rodt,  brunt 
og  grönt  blæk,  enten  én-  (sáledes  kap.-initialerne)  eller  flerfarvede. 
Særlig  pragtfulde  er  f.  ex.  i  37  1  N  bl.  8b,  H  bl.  11  a,  i  544  Þ  bl.  1  b 
(og  flere  initialer  i  de  folgende  blade),  jfr  I  bl.  14 a,  A  bl.  22  a, 
N  36a,  61  b,  B  60a,  S  72 b,  L  90a,  0  93a,  104b,  E  105a.  Den 
grönne  farve,  der  anvendtes,  synes  at  have  indeholdt  et  særligt 
ætsende  stof,  idet  f.  ex.  hovedstregen  i  Þ  (bl.  Ib),  der  netop  er 
grön,  nu  kun  er  én  lang  rift,  uden  at  man  kan  se  noget  tegn  til. 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XVII 

at  denne  skulde  være  frembragt  ved  skærende  redskaber;  noget 
lignende  gælder  H  (bl.  11).  l  675  findes  der,  særlig  pá  de  forste 
sider,  temmelig  store  initialer  i  begyndelsen  af  hver  replik,  men 
disse,  der  har  været  morkerode,  er  nu  for  störste  delen  aldeles 
forsvundne  (jfr  anm.  1,  4,  12  s.  470,  anm.  6  s.  471).  Der  fmdes 
nu  en  temmelig  stor  áben  plads,  hvor  de  enten  har  stáet  og  er 
afblegede  eller  hvor  de  har  været  bestemte  til  at  stá.  Der  fmdes 
i  det  hele  længere  afstande  mellem  de  enkelte  replikker  (til  dér  at 
skrive  M  og  D?).     Sádanne  afstande  er  efterhgnede  1  udgaven. 

7.  Marginalnotitser  og  lignende.  Af  sádanne  fmdes 
der  overliovedet  ikke  synderlig  mange,  og  de,  der  fmdes,  er  i  det 
helo,  som  næsten  altid,  af  liden  eller  ingen  betydning  og  fra  for- 
skellige  tider.  Hertil  regnes  ikke  de  af  Haukr  selv  eller  af  hans 
afskriverc  glemte  ord  eller  sætninger,  der,  med  mere  eller  mindre 
nöjagtige  henvisningstegn,  er  tilskrevne  i  marginen;  om  disse  hen- 
vises  til  anmærkningerne. 

371.  Bl.  la,  2a,  3a,  4a,  lOa,  lla,  12a,  13a  og  14a 
fmdes  med  en  hánd  fra  omtr.  1800  skrevet  dels  i  nedre^  dels  i 
0vre  margen:  „1*%  2^^  3J%  4^%  5*abrot  af  Landnámu  (Landn.)«,  og 
henholdsvis  No.  1,  No.  2  bl.  3-4,  No.  1,  No.  2  bl.  10—11,  No.  1,  2,  3 
bl.  12—14,  hvortil  Finnur  Magnússon  bl.  2a  i  parentes  har  til- 
föjet:  „Hauksbók".  —  B1.2b  forneden:  Kalfs  Skinn  med  en  hánd 
fra  17.  árh.  —  BI.  5b  0verst  regnestykket  g  —  96,  bl.  lOa  0verst 
„204—40",  bl.  7a  ydre  margen  og  bl.  8a  0verst  noget  ulæseligt 
kradseri  eller  bogstaver.  Bl.  15 a  0verst:  „Úr  Kristnisögu.  K.  6 
sqqv."  (dette  árhundrede). 

544.  Her  fmdes  for  det  f0rste  enkelte  tegn  som  „NB"  3b, 
5a  (0verst),  8a  (0verst),  85  a  (ydre  margen  to  gange),  85  b  (lige- 
ledes),  87  b,  jfr  83  a;  „x"  13  b  (i  indre  margen  udfor  den  linje,  der 
ender  med  En  hina  .xiiij.  vikii  ymmar  sol  vm  s.  175  30),  „  +  "  2b, 
3a,  14 a  (udfor  1.  4)  53  a,  57  ab.  Figurer  eller  figurlignende  orna- 
menter  og  lignende  kradserier:  8b  (nederst,  en  mands  hoved  med 
hat  pá,  16.  árh.),  14b  (nedre  margen),  70b  (nederst);  betydnings- 
l0st  kradseri  eller  ulæselige  bogstavtegn  fmdes  la,  20 a  (nederst), 
21ab,  23ab  (nederst),  26a  (nederst,  T...h...?),  30b  (nederst), 
32  b  (ligeledes);  en  hel  del  34 b,  35  a,  36  a  (nederst),  38  ab,  42  b, 
43b  (0verst),  50a  (ydre  margen),  59 b,  61  a  (nederst),  64b  (nederst), 
78  a  (ydre  og  nedre  margen),  79  a  (ligel.),  83  a  (ydre  margen). 
Enkelte  figurer  og  usammenhængende  bogstavtegn  fmdes  frem- 
deles  lOb,  18b  (nedre  margcn),  19a  (omkring  grundplanen);  21  b, 
26 b;  et  alfabet  fra  17.  árh.  ncderst  65 b,  jfr  59 b. 

b 


XVIII  INDLEDNING 

Gentagelser  af  enkelte  ord  i  selve  teksten,  eller  bemærk- 
ninger,  der  hentyder  til  denne,  findes  4b:  Bahi  \  lon  (ydre  mar- 
gen,  midt  pá  siden),  Satur  \  nus  (nederst),  5a  pór  \  Mars,  Mar- 
curius  e.  \  Odin,  venus  io  |  ^is(!)  dott  \  er  (ydre  margen),  alt  med 
plump  hánd  fra  16.  (17.?)  árh.;  —  lOb  huarkenl  (0verst),  hafd 
(yderst)  samt  enkelte  bogstaver,  —  57 a  „NB  Island  \  under  eng  \ 
land" ,  „NB  Angliœ  nomen"  (18.  árh.).  Ligesom  den  sidste  be- 
mærkning,  stammer  ogsá  forskellige  tilföjede  bemærkninger  og 
overskrifter  fra  forrige  eller  vort  árh.,  tildels  skrevne  med  bekendte 
hænder  (jfr  de  anforte  NB'er):  Ib  „Vide  Bymheg  \  la  p.354  lin.S'' 
(0verst  i  ydre  margen),  18a  „544,  4^"  (19.  árh.;  nederst  til  venstre), 
20a  „Af  Eddu  Sœmunds^'  (el.  -dsír;  over  Völuspá;  19.  árh.),  36 a 
Her  hefr  .  . .  (Arne),  49  a  overskrift  (se  s.  272  anm.  1),  60 a  „  Vidrœda 
likams  ok  Salar.  (Arne  Magn.),  69 a  „Fragmentum  af  Hriggjar 
stiki^  overstreget  og  derunder  skrevet  (af  Jón  Sigurðsson):  „Hem- 
ings  þattr  Aslákssonar"  (0verst),  72 b  „Heidreks  Saga"  (Rafn  med 
blyant;  0verst),  93  a  overskriften  (Arnes)  se  s.  425  anm.  1,  104b 
„af  Upplend  \  inga  kon-  \  gum"  (19.  árh.). 

De  sædvanlige  brevbegyndelser ,  nogle  tildels  ufuldstændige, 
religi0se  sætninger,  samt  andre  bemærkninger  af  tildels  dunkel 
betydning  læses  5b:  „Hev  er  skrif  andres  m?enc?m"  (16.  árh.),  19 a 
„þeim  go^.,  21  a  ^amenn  wed  aurid  ok  munn  halla  rei  \  knsir  hofud 
summu  alla  huad  hatsir  þsiá  \  mælgi  ok  mal  (efter  Völuspá),  21  b 
„T'IRN"  tilligemed  sætningen  „aue  maria  gracia plena  dominus^^ i^.)., 
34  a  ^þa  redz  iesus(?)  \  . . .  .  (ulæsel.)  iesvs  kr  \  istvs  e'^(?),  plump 
hánd,  herunder  med  en  anden  hánd:  „Ihesv";  59 b  „la  fi  Mar.  ge 
ap  de:  Jun.jul.  g:  aug  é(?)  |  Sep  c  . . .:  oc  d  /  no  e:  fd  \  man  ek 
man  þa  er  uann  mier(?)  hlatr  hann  \  se  efc(?)  sara  þe\ra(?)  sid 
hiost ...  I  mann ;  99  a  to  brevbegyndelser. 

Af  personnavne  eller  ejernavne  findes  enkelte,  tildels 
ikke  uvigtige:  21  b  0verst  har  der  stáet  en  sætning,  hvoraf,  da 
siden  er  meget  m0rk  og  tildels  medtagen  af  slid,  nu  kun  kau 
skimtes:  þessa  hok  . . .  .palls  son,  skrevet  med  en  fast  hánd  som  det 
synes  fra  15.  árh.;  denne  notits  har  Arne  Magnússon  længere  nede 
pá  siden  gengivet  sáledes:  „þefsa  hok  a  Teitr  Pals  fon  ef  hann  | 
fkal  urentr  vera''  ^;  —  26b  „Halldor"  (14.  árh.);  —  59b  „Biarnni 
Einarfson  a  Hamre  a  (disse  3  ord  noget  utydelige)  þessa  \  hök 
med  rettu  ok  Aefur  /^ann  lied  mier  hana  \  i  hokaskiptum  ok  skal  Aann 
fa  hsLUa  \  aptur  þsiá  firfta  ec  kann  Aana  med  skilum''  (17.árh.);  — 


^  Af  Gudhr.  Vigfússon  i  Bisk.  I,  xviii  gengivet  sáledes:    ^Teitr  Fálsson  á 
pessa  hók"  osv. 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XIX 

10Gb  „Sweinn  [As  el.  Og]  mundz  son  (plnmp  hánd  fra  15.  árh., 
pá  tværs  i  ydre  margen).  —  Gtióbt\  Vigfú.sson  har  antaget,  at  den 
her  nævnte  Teitr  Pálsson  ^  har  hort  til  den  sákaldte  Ögur-slægt 
i  Isefjorden,  og  han  minder  om,  at  Haukr  má  have  bot  i  det 
nordvestlige  land.  Unmligt  vilde  det  máske  ikke  være,  at  sælte 
Teitr  i  genealogisk  forbindelse  med  Haukr  selv  (en  sönnesön  onikr. 
1400,  jfr  Dipl.  Isl.  III,  496),  men  genealogiske  kombinationer,  be- 
grundede  pá  muligheder,  er  sá  temmelig  værdil0se.  Om  de  andre 
nævnte  personer  kan  der  næppe  oplyses  noget  sikkert. 

Til  slutning  skal  her  under  ét  omtales  s.  34 b  og  35  a  (jfr 
udg.  s.  228  anm.  9).  Her  fmdes,  foruden  enkelte  bogstavtegn, 
figurer  og  ulæselige  kradserier,  folgende  större  optegnelser  og  be- 
mærkninger:  „er  þeir  hofdv  leingi  barist  þa  feck. . ."  skrevet  med 
en  plump  hánd,  der  her  genfindes  ílere  steder;  „iesvs  \  nv  er  at 
se  (ligel.),  I  nv  erat  seigia  fra  \  evia  |";  „lesus  kristus  er  allz  godz" 
(35  a;  IG.  árh.,  gentaget  to  gange  med  den  plumpe  hánd);  „7iv  erat 
seigia  (hv)ad  tidinda  vard"  (den  plumpe  hánd,  dette  senere  to 
gange  gentaget  med  samme  hánd);  „Cristus  factus  homo  benad{?) 
omma  redita  trono''  (denne  linje  gentages  ovenover  med  en  hánd 
fra  17.  árh.  og  her  stár  beat).  \  „Mobiles  i  bo  cifoff  act(?)  liber 
habeto(?)  coeof''(?)  (Mobiles — liber  h  gentaget  med  en  plump  hánd); 
det  hele,  vistnok  et  par  (lat.)  vers,  stammer  vistnok  fra  14.  árh.; 
„þehn  godumm  monnum  sem  þetta  bref  (denne  begyndeláe  fmdes 
lidt  længere  nede  med  en  anden  hánd)  sia  edr  heyra  sender  Ifuar 
semundar  son  med"  (34 a  0verst);  og  endehg  et  runealfabet, 
temmelig    plumpt    tegnet:    -i  B  h '^+ K  T  *  I  K  T  Y  h^i  l<  *  R    |    Ain 

G75.  Her  íindes  sá  godt  som  ingen  nævneværdige  rand- 
bemærkninger.  Enkelte  steder  fmdes  i  senere  tid  tilföjet  „NB" 
og  lign.  tegn;  sáledes  bl.  9b  (r0dt  T-hgnende  tegn  i  ydre  mar- 
gen),  9a(samme  tegn  omvendt),  „NB"  bl.  lOa,  11  a  (ydre  margen). 
BI.  la  fmdes  noget  kradseri  (ogsá  bl.  2b  nederst,  14b  nederst,  15a 
yderst)  og  „dissepulus  \  spir  magister  fuarRV'^.y  „fiordur^  (for- 
neden),  12b  „gudz"  (yderst),  13 a  pá  tværs  i  ydre  margen:  „hiei' 
hef  leg  vid  skilift  j  þessari  Lusidariu:'^;  hertil  h0rer  en  blækstreg 
over  og  under  I.  12.  BI.  14 a:  „fmidia.7i  \  fatans  (ydre  margen), 
15 a  „brvrn''  (nederst),  15b  stár  i  ydre  margen  et  gabende  hoved, 
et  mandshoved  samt  navnet  „ion^'i^)  (nederst). 


^  En  mand  af  dette  navn  nævnes  i  annaler  ved  ár  1344,   men  han  kan 
næppe  korame  her  i  betragtning. 

b* 


XX  INDLEDNIN6 

8.  Retskrivning.  —  Vi  má  betragte  hvert  enkelt  stykke 
for  sig  og  begynder  da  med  de 

A)  norske  stykker,  bl.  1—14  og  bl.  15—18.  Man  har 
i  almindelighed  antaget,  at  disse  stykker  var  rene  og  ægte  prover 
pá  norsk  sprog  og  norsk  retskrivning,  idet  mindste  hvad  bl.  1— 14 
angár,  siden  den  lærde  udgiver  af  „Nokkur  blöð"  osv.  i  fortalen 
s.  XVIII  udtalte  sig  sáledes:  „ortografien  i  dette  brudstykke  er 
fuldstændig  norsk,  medens  bogstavtegnene  synes  at  være  islandske", 
og  han  tilföjer:  „hvis  det  er  skrevet  af  en  Islænder,  har  han 
været  vant  til  norsk  retskrivning  og  norsk  udtale" ;  i  0vrigt  mener 
han,  at  originalen  under  alle  omstændigheder  har  været  islandsk. 
Denne  mening  angáende  disse  stykkers  norskhed  findes  dernæst 
gentaget  lige  ned  til  de  sidste  tider.  Hvorvidt  dette  virkelig  er 
tilfældet,  skal  nu  nærmere  blive  unders0gt.  Kun  skal  det  her 
straks  bemærkes,  at  jeg  ikke  kan  være  enig  i  at  bogstavformerne 
skulde  være  særlig  islandske;  idet  mindste  erindrer  jeg  ikke  at  have 
set  noget  islandsk  hándskrift,  som  i  sá  henseende  kunde  minde 
om  skriften  pá  de  14  f^rste  blade. 
a)  Bl.  1—14.  —  Vokaler: 

I  betonede  stavelser.  a  bruges  báde  for  langt  og  kort  ^ 
a ;  i  0vrigt  er  der  kun  at  bemærke,  at  a  skrives  i  man  (af  munu) 
151 30,  171 17;  natt  161 34,  nattena  173  9,  nattom  17626  (jfr  tiott); 
val  1616  (jfr  vœl  og  vel).  Dobbelt  a  skrives  i  Isaacs  177 10,  smlign 
aarl54i9  (eller  betyder  dette  mulig  á-ar)  og  raa  \6Q29  {=hrá-a?). 
I  mindre  stærkt  betonede  stavelser  findes  a  særlig  i  den  2.  stav- 
else  i  to-  og  trestavelsesformer  af  subst.,  adj.  ogverber:  manadum 
151 24,  153 10,  manaóer  172 17;  -hundraó  (plur.)  1555.6,  sumar  (plur.) 
1539,  jfr  þionasta  168  27  og  keisari  154^5  (jfr  allteri);  spakastu 
160  28,  rikastu  170  9;  kallaó  (plur.)  15327,  154  5;  blotaðu(-o)  157^4, 
1582.7.23  osv.,  kalladu  1594.6,  I6O11,  drucnaáu  I6O4,  beliadu  161 2, 
gofgaðu  I7O2,  kastaóu  161  30,  bleszaóom  177i3,  œlskadum  1744.14. 

e,  báde  œ  og  oprl.  e,  skrives  i  regelen  e,  men  œ  særh'g 
foran  l:  œld  158i,  I6822,  1714,  1735,  17431.34  (men  Eldz  175^), 
œlli  173  16.17.22,  œlsku  174  5,  œlskum  174 13,  œlskaóum  174  4.14, 
hœlgi  1773  (men  helg-  177  9,  152 12,  jfr  heldr),  vœl  (jfr  val,  vel) 
16735,  I6820,  1694;  jfr  œlegr  I6810;  œ  skrives  i  hœgoma  16427.  — 
eskrives  i  eáli  16528,  vel  161 38,  vett{r(-um.)  157 is,  167 30.31,  Quen-land 
15422,   166  32  (Quenn-),  gessym-  (gers-)  1533,  160  29,  gegnum  15334 


^  Aksenter  anvendes  overhovedet  ikke,  undt.,  af  grafiske  grunde,  over  i. 
De  tilfælde,  hvor  aksent  findes  sikkert,  er;  á  íbOs,  áftr  16235,  Bár  17626. 27; 
gaúm  159 10;  dóm  I7627,  sMp  I0619. 


HAUKSBÓKS    BESKRIVELSE  XXí 

(jfr  giognum),  eng-  (pron.)  151 5,  1523o,  1534,  Nembroth  I7O5,  tue- 
168 13,  fe-a7'  1Q7  2s  {-itmimun  1672?  komnier  vistnok  af -meww^  ntr.), 
drega  1623  (clraga  164i8),  sea  163 19,  168 11,  173 12,  kemr  150 10, 
ger-  (gerir,  gerande,  gerdi)  151i6.i7,  152u,  15329,  156i8.33.  For  e 
skrives  i  i  skrifa  153  31  (^af  skref)  og  ei:  einum  \11  u.  Om  e  i 
-eng  og  =  <»  se  i  0%  œ.  —  I  mindre  stærkt  betonede  stavelser 
skrives  e  i  -endi:  tiáend-  152 10. 13,  heilendis  167^2,  friáendi  1523i, 
1538,  kycuendum  1536,  -hœgendi  I661;  -eri:  allteri  176 17,  miser- 
171 16,  172  14.18,  175 10,  myster-  176 10-12;  -edi:  erfeái  15626,  1574.15; 
-teli:  aldrteli  168  3;  jfr(?)  Troea  152i6;  fremdeles  i  -legr,  -lega 
skrives  gennemgáende  e:  156 17,  160 12,  16327,  167i8.2o,  I682.10.16, 
169 1,  17023.39,  171 10.33,  17233.37,  1735,  1744;  men  -lict  170 25,  fer- 
Itgast  16426;  -egr  161 25,  1692.35,  men  -igr  161 12,  169i3  {-ict  bægge 
steder),  170  34. 

i,  kort  og  langt,  udtrykkes  ved  i;  den  aksent,  der  sá  ofte 
findes  anbragt  over  ^,  har  kun  graíisk  betydning  (jfr  XX  anm.). 
I  betonede  stavelser  bruges  i  pá  samme  máde  som  i  sædvanlig 
retskrivning,  undt.  skrifa  (se  ovf.  e);  i  skrives  allevegne  for  J, 
undt.  i  sea,  fear  (se  e),  samt  enkelte  gange  i  -ligr  (ntr.)  og  i 
-egr  (se  e)\  i  =j  udelades  i  skyum  1562,  nya  1718,  flya  170 24.  — 
i  skrives  i  skili  15233,  167 31. 32,  skildi  15436  (men  shjldi  15222, 
16322),  skiUdu  15622,  1573.4,  1606,  172i8  (men  skylldu  15626), 
mind-  1583.9,  170  22;  þrinn-ingar  17235,  173i;  Isaacs  177 10.  —  I 
mindre  stærkt  betonede  stavelser:  -ligr,  -igr  se  e;  Egifta-  1504 
(jfr  martiris?  17725.26),  Olimpiis  156 2;  i  og  e  veksler  i  PuUna  og 
Polena  15523.24.  I  ord  pá  -ing(r)  skrives  sá  godt  som  udelukkende  i: 
messing  160 30,  ken(n)ing  15433,  17337  osv.,  numningu  1727.9,  men 
drottneng  170i4;  Gyóing-  154 10  osv. ,  helmíngr  165i,  jfr  hofáingi 
170  22  osv. 

e  og  i  i  ubetonede  (eller  svagt  betonede)  endelser.  Her  íindes 
en  veksel,  der  tildels  svarer  til  de  bekendte  regler  om  vokalhar- 
monien  i  oldnorsk: 

e  skrives  efter  a  (á)  i  l.og2.stavelse:  a) /anc^e  I5O2.6.15  osv., 
nafne  I5O3,  aer  150i2,  15231,  154^1,  spaer  16725,  hafðe(zt)  151 31, 
1593,  tiarner  \50u^  vatne  151 3,  latet  151 7  osv.,  cardenales  176 10. 15, 
ogsá  der  hvor  k  0%  g  stár  foran  den  ubetonede  vokal:  saker 
160  20,  169 17,  huarke  15227,  156  30. 31;  —  b)  hrennande  152 1,  ritaóe 
152 16,  harðare  (adv.)153  2o,  16532,  W/ade  154io,  gerande,  valdande, 
radande  156i8,  varane  161 5,  þessare  1646,  þackaáe  1647,  yáare 
167 16,  reddare  I6815,  1698,  grimmaste  I7O39,  likame  171 32,  manaóer 
172 17  osv.  —  Skrivemáden  hafaer  166 15  beror  pá  en  skrivefejl; 
skriveren  skrev  f0rst  hafar,  dittografi  af  det  foranstáende  ahiBx; 


XXII  •  INDLEDNING 

uden  at  slette  det  sidste  a  eller  underprikke  det,  tilföjede  han  sá 
den  sædvanlige  endelse.  —  Undtagelser  herfra:  lcdi  17224,  naím 
17325,  raói  15435,  keisari  15435,  ricari  16^1 2%  fiandi  15&32.  Kirialir, 
Befalir  15521.22  er  usikkert,  jfranm.;  hvis  forkortelsestegnet  betyder 
-ir,  havde  det  været  rigtigere  at  gengive  det  med  er;  hgeledes 
havde  det  været  rigtigst,  at  skrive  vsattev  157^0,  ramer  1588,  faret 

1516.  —  Marti  159 12  er  den  latinske  dativform. 

e  skrives  efter  0  =  $,  o(ó):  hogguenn  17727,  diofle- 16736,  I7O24.34, 
hofáe  153 19,  177 15;  mote  1533  {moti  150i4  er  vistnok  urigtigt  for 
mote  jfr  anm.),  horfet  151 31,  koster  15230,  storer  1535,  15426, 
þioáer  153 15,  orðenn  15331,  florðe  1548,  borenn  154i6,  horner  15424, 
groen  1679,  komen  155^1,  borger  1565.7,  drottenn  156  le,  Oáenn 
159 1.13,  I7O10,  lofte  171 32,  dotter  1592,  dome  160 10,  morgen  I6O12, 
golfe  I6O13,  nioteá  16720,  Polena  15524,  jfr  domœ  161 3,  hvor  skriv- 
eren  forst  urigtig  har'  skrevet  doma  (dittografi)  og  rettet  a  til  öe; 
fleckotter  151 20,  ^osío/e  15322.27,  abote  1568,  nokorre  158ii,  nokorer 
172i.  —  Undtagelser  er:  þorsti  I5631,  kosti  168 7,  þotti  161 20, 
162 11,  nomin  1729,  diofli  15732. 

I  alle  andre  tilfælde  stár  i  reglen  i:  efter  au:  savói  151 18, 
austri  15232,  dauðir  158  9  (bis);  —  efter  e  (æ):  ekki  151 3,  kennir 
151 10,  f/mV  151 16.17,  e/iíir  151 30  osv.,  huerri  151 31^  f^^'^H  152 10. 17. 20, 
engir  152^0,  ög^(ii  I6822,  173 5;  vhœgendi  I661,  -sewi  151 13. 15,  152 u, 
kycuendi  151 17,  friáendi  152^1,  1533,  mysteri  176 10. 12,  miseri 
171 16,  rœykelsi  1544,  jfr  ord  pá  -ing  (kenning  osv);  —  efter  e  —  œ: 
beói  151i5,  1533.5,  kleái  152^,  176i7,  setír  152i2,  meííi  152i8,  vengir 
153 17,  í;e/-i  1583,  reddir  159^7,  -leti  156  23,  157^6,  1745,  embettis 
161 11,    16227  osv.;   —   efter  i(í):   mikil  150ii,   liflr  1514,    missir 

151 7,  ridit  151 12,  skiftir  151 23,  m?"/^i  151 27,  girski  152^0,  jfr  ord 
som  þrinning  (ovf.);  —  efter  tíf^y:  kuldi  15228,  ^%^'  153  21,  //V/r 
156 15,  sumir  157^4,  ^íí(Íí  160 11,  undir  160 32,  jfr  Ptdina  15523, 
tinduttir  167  3,  brunnir  161 15,  jfr  ord  som  kunnigr^  numning 
(ovf.);  —  efter  o'^^íi;:  (/rœ(?ir  151 12,  œsti  15224,  sA;o'í?/r  153 15,  /VrÁ 
I6O16,  dœmi  162i6,  o'iri  1699,  bœtist  151 32,  /'o'tó  158^;  —  efter  ei:' 
heitir  I5O4.5,  1518,  kueikir  151i4,  steini  152?,  heimimmi  152io, 
e/(7i  152i3,  jfr  /^m  I6I29;  —  efter  y:  yflr  15l6.io,  fylgir  152i3, 
skylldi  152i7.22,  bygði  153^6,  154^,  yrði  1554,  ymisa  1573i;  — 
efter  o^^.-  œyði  I6O9,  Mo-z/í/r  16225,  glœymið  167 21,  dræymir,  hæyrir 
I7O27,  træystist  I6835.  —  Undtagelser:  í^í/4/^er  171 34,  e^^er  151 5 
(hvor  Arne  Magnússons  læsemáde  mulig  er  rigtigere),  gefe  156  21, 
172i9,  rette  I6831,  Míe  16933,  kenne  169^7  (jfr  anm.),  /e^e?^-  171 10, 
þesser  173i2,  Z^ere  174io,  -uelde  1753,  Ae/'e/-  175i3,  ^ereí  175i3,  huele 
17536   (bis),    (Baniele    163^1    er    vel    latinsk    form);    cleke    158  20, 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XXITI 

þœge-  1744,  lete  1749,  hette  176i,  strete  1766,  cleðe  17724,  reóezt 
17028,  jfr  miseri  171  le,  175io;  jí'wr/e  174 17;  fœrᜠ 164 10  (fejlskriv- 
ning?),  hœgre  1778,  jfr  vhœgendi  (ovf.);  sA^e/ííe  151 2  (hvor  Arne 
Magnússons  læsemáde  máske  er  rigtigere)  jfr  heilendis  167^2;  yfer 
1516  (fejl?)  jfr  mysteri  176 10.12.  —  De  íleste  af  disse  undtagelser 
hidrorer  vistnok  fra  afskriverens  original,  hvorom  mere  nedenfor. 

I  den  tilföjede  artikel  skrives  i  reglen  e:  varet  151 24,  hafet 
15935,  161 1,  matrenn  163 1,  haustet  151 25,  vetrenn  151 25,  tressens 
16926,  borgenni  153  30,  1542,  lionen  16325,  orkenni  160 14,  grofenni 
164i4,  grofena  164i3,  veroldenni  I682,  huset  161 25,  sumaret  151^4, 
jfr  bukenum  166  7,  heímsens  15233,  155  le,  Igáren  160 24;  endnu  kan 
mærkes  aldenenu  166 26.  —  Undtagelser:  kertin  16^2^  licneskit,  -in 
I7O7.12,  enggillin  1643,  heímimi  16435,  heimsins  löOii,  dyrin  161 27, 
1625,  kynit  1599,  lyáínum  1709. 

0,  langt  eller  kort,  bruges  i  reglen  som  i  den  sædvanhge 
retskrivning,  sável  ibetonede  som  mindre  stærkt  betonede  stavelser: 
0  skrives  i  hon  I5O2.3  osv.,  honum  152 12. 26  osv.,  brot(t)  151 30. 31, 
160 34,  nott  1738.10.11,  175 15. 17. 20,  skol-  (vb)  156  le,  157 12,  mon- 
I7O34,  171 10.11.15,  son-  15722,  158i2,  165 1.3.4. 12. 19  osv.,  scoar  177 u, 
lacobr  1778.8,  nomin  172  9,  Polena  15524  (men  Pullna  15523);  voro 
(vb)  15728.30,  1588  (men  varo  15724.26,  1588),  komo  I6O13.16,  vor- 
(pron.)  17326.35,  1742  (men  var-  17329,  1743,  177 15);  postole 
153  22.27,  orost-  1553,  I5825,  fleckotter  151 20  (jfr  u)^  nokorre  158 11, 
fiokot  16724,  ogor-  I6816,  171 33  (men  ogur-  170  39);  0-  0:  ó  negat. 
153 16;  161 28,  16324,  16721,  168  3,  jfr  u-. 

u,  langt  eller  kort,  skrives  i  reglen  som  i  den  sædvanlige 
retskrivning,  báde  i  betonede  og  mindre  stærkt  betonede  stavelser: 
u  skrives  i  guá-  158  21,  160 11,  170i.3.i6,  fugll  153  21,  Rum-  156 11. 12, 
165 17,  Pulina  15523  (jfr  Pol-\  fiugura  15331,  vuxu  15335;  tinduttir 
1673  (jfr.  0),  byskupar  176 15.  —  u  skrives  for  v  efter  g:  marg- 
uis  16725.,  hogguenn  1772?;  —  efter  h:  huita  151 19,  huersu  153i, 
15436;  —  efter  c,  k,  q:  kycuend-  151 17,  153  6;  kuemi  160 31,  kuexa 
166 19;  quen-  158 16,  quast  161 28;  —  efter  s:  sua  15226  (men  sva 
15224),  suarta  161i%  suickia  157 1;  —  efterí;  tue- IQSis^  tuer  175 sb; 
—  efter  þ:  þui  1516,  153 1,  þuer  16922,  þuorrenn  1762,  jfr  efter  r: 
œruent  1688  (men  œr  vilnast  168 10),  œruasa  173i8  (ment'22),  toruelde 
1753.  —  u(v)  o:  ú  negat.  151 17,  153 19.35,  15723,  I6O36,  161 5.30, 
16320  (jfr  0). 

I  ubetonede  (eller  svagt  betonede)  endelser  veksler  0  og  u 
efter  en  hgnende  regel  som  e  0%  i  (ovf.): 

0  skrives  efter  a:  namo  152  21,  170?,  sato  1553,  matto  15336, 
1575   (men    mattu   158  5,    1635),  varo  15724.26,   1588,    159 10,   sao 


XXIV  •  INDLEDNING 

15733,  15920,  gafo  159io,  ato  I6O22,  siafo  153 12,  huaro  154 12  (men 
badu  160 33);  der  skrives  hlotaóo  15823  uagtet  der  i  den  slags 
former  ellers  i  reglen  skrives  u:  blotaóu  15734,  158  2. 7. 25. 30,  1598, 
kalladu  1594.6,  I6O11,  drucnaóu  160 4,  kastaáu  161 30,  beliaáu  161 2; 
spakastu  160  28,   rikastu  170  9;   om  0  i  endelsen  -om  se  nedenfor; 

—  efter  e:  brenno  174^1,  1753,  messo  175 14.21  (men  messu  175  30, 
176i6),  heroó  15322,  redo  I6O30,  mego  I6625,  I683,  ero  150?,  15226  osv.; 
men  þessu  151 3,  huersu  153 1,  15436,  ew^í*  1534,  megut  163 18, 
/^teí  16320,  jfr  -enu  154 13  (bis);  —  efter  0:  kono  1559,  sowo 
15722,  158i2,  1655.12.19,  miolko  17726,  dottor  1595,  so/o  I662,  167 1, 
fiordo  17526,  ^o^o  I7O25,  woA:or-  158ii,  172i,  167^4,  I7O25,  175io 
(vokalforholdet  taler  bestemt  for,  at  det  f0rste  o  er  et  virkeligt  0, 
ikke  g),  kom.0  156 10,  I6O13.  le,  voro  1545,  155i,  toko  157^4,  foro 
15731,  skoro  163^9  (altsá  o(l)  =  ó,  ikke  ó),  drogo  16422,  mono  I7O34, 
olmoso  157 15,  samt  i  -ong:  konong-  I7O9,  17720.25,  men  haóungu 
1623i;  undtagelser:  konurlQQsi^  holur  I6821,  orostu  I5825,  skolu 
157 12,  16721,  komu  15922,  monu  171io.ii.i5,  hofust  170 1.2. 15. 

I  alle  andre  tilfælde  skrives  i  reglen  u:  efter  0  =  §:  ofund 
15633,  hofuó  155 19,  veroUdu  168  34,  volur  16829,  sogur  152 19,  stopul 
15330,  I7O3,  stiornur  158i  (men  stiorno  176^),  diofuU  1596,  171  e, 
ioróu  17324.27,  jfr  siondu(?)  175  27  [dette  taler  bestemt  for,  at  vi  her 
har  med  lyden  jq  (ikke  jo)  at  göre],  odru  I5O3,  morgu  150i4,  1532, 
gofug  154 19,  hofdu  152 17. 19,  donsku  159 1.  Undtagelser:  onnor 
I5O3  (dog  usikkert),  151 19,  158 is  (bis),  171 36.37.39,  somo  15227, 
160 3. 35  osv.,  sonno  1716,  tolo  1762,  donsko  159  u;  —  efter  au: 
augu  151 33  (bis),  153 20,  1666,  raudu  159i6,  7iautur  IQ^  13 ;  —  efter 
e  =  œ:  gettu  15626,  embettu  162 15,  meUu  1592i,  leráu  159  22. 
Undtagelser:  selo  1574,  173io  (bis),  etor  16532,  1678,  blægior 
177 16,  nesto  17535,  tœUo  I7O12;  —  eíter  i:  viku  151 31,  viUu  154io, 
sinu  15623,  skiUdu  I5622;  paradiso  150i,  152^3  er  vel  den  latinske 
form;  —  efter  u:  tungur  153  33,  155 16,  fiugura  153^1,  vurdu  15333, 
vuxu\h^3b^  brunnu  15^27^  sucku löQ 28,  truáut  163 19,  haðungu  IQ^si; 

—  efter  ei:  leirur  151 30,  eítur  166 4,  -veizlu  168 32,  eigut  167i8;  — 
efter  y:  myclu  152^0,  systur  158 17,  fyrru  17126,  bysku/p-  176 15;  — 
efter  o^;  /'ífs^ií  16326.29.3i,  1644,  tœmdu  I5623,  o^rtó  1594, 
fœrðu  160 9. 23  (men  fopróo  176^6);  —  efter  œy:  œyiu  151 32. 

Endelig  bemærkes,  at  i  endelsen  -um  skrives  allerhyppigst 
u;  0  skrives  i:  nattom  17626,  borgo^n  1765,  Polotom  177 12,  taom 
I6612,  monnom  I6825  (i  samme  linje:  monnum),  hondom  177 13, 
bondoml7727,  varom\77i5,  baáomlb625,  fordoml7l3i,  faoml7629, 
ogurlegom  170  39,  erom  156  20,  megom  157  u,  blondom  172  21,  to^- 
ttííom  177 13. 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XXV 

Det  cr  klart  horaf,  at  vokalharmonien  i  detle  tilfældc  ikke 
er  sá  regelbunden  eller  gennemfort  som  i  det  forrige.  Vi  gár 
nu  over  til  omlydene  (undt.  e  =  œ  se  ovf.). 

?í-omiyd  af  a  (kort)  er  i  det  hele  fuldstændig  gennemfort 
ligesom  i  islandsk,  ligcgyldigt  om  det  omlyd  virkende  u  fmdes 
eller  cj:  suort  IðOu,  onnoi'  ISOs,  151 19,  oáric  IðOs,  stoóum  150ii, 
morgu  150u,  stopul  170 3  osv.  osv.  Undtagelser  Jierfra  danner 
magr  I661,  men  a  er  her  fremkommet  ved  rettelse  og  desuden 
ikke  ganske  sikkert  (se  anm.) ;  desuden  naturh'gvis  alle  de  former, 
hvor  u  i  anden  stavelse  repræsenteres  af  a  (analogiformer) :  kallad 
(ntr.  pl.)  15327,  1545,  þushundraó  (plur.)  1555.6,  agetast  (fem.) 
154 18,  jfr  gofgadu  170 2  og  lign.  (se  ovf.).  Omlyden  betegnes  altid 
ved  0.  Den  omlydte  brydning:  jq  skrives  altid  io\  at  dette  be- 
tyder  jq^  (ikke  jo)  synes,  som  bemærket,  med  al  bestemthed  at 
fremgá  af  den  omtalte  vokalharmoni ,  hvor  0  i  roden  i  reglen 
efterf0lges  af  0,  medens  g  i  reglen  efterfolges  af  íí;  pá  io  i  roden 
folger  altid  u  (se  ovf.),  undt.  i  stiorno  (176  3)  og  dette  stár  i  et 
stykke,  som  sikkert  gár  tilbage  til  en  isiandsk  original  og  hvor 
der  netop  findes  en  mængde  afvigelser  fra  skriverens  ellers  be- 
nyttede  retskrivning,  I  ordet  siondu  (og  giogmim)  har  vi  vistnok 
snarest  at  göre  med  udtalen  sjqndu^  jfr  sionda  i  645  (Ordförr.;  den 
oprindelige  tvelyd  au,  altsá  forkortet);  anderledes  forholder  det  sig 
med  fiugura  (153  31).  Pá  grund  af  vokalforholdet  i  nokor-  (se 
ovf.),  betyder  det  f^rste  0  et  virkeMgt  0,  jfr  nyisl.  nokkur.  End- 
videre  bemærkes,  at  0  (o:  q)  altid  skrives  i  part.  perf.  (adj.)  gorr, 
men  e  i  verbets  alle  0vrige  former,  stemmende  med  forholdet  i 
skjaldepoesien. 

íf-omlyd  af  á  findes  yderst  sjælden,  máske  aldrig.  Der 
findes  undertiden  skrevet  0,  hvor  q  vilde  være  det  oprindelige. 
Men  sandsynHgheden  taler  for,  at  vi  allevegne  har  med  et  virke- 
hgt  ó  at  göre,  altsá  overgangen  9—0  (jfr  Noreen^  §  73,  2),  efter 
som  der  altid  folger  et  0  (undt.  i  enstavelsesformer  og  former  pá 
-um:  smo  1526,  vor  17335,  lotum  I6O29,  siolfum  I7O27,  /ioi^wm  passim): 
voro  1545,  155 1,  15728.30  osv.,  skoro  16329. 

w-omlyd  af  i  findes  kun  i  myclu  152  20  (men  miclu  152 19, 
1573),  kycuend-  151 17,  1536,  þrysvar  15126.  —  u  (v)-om\^á  af  ^ 
findes  i  sæckr  1516,  slœckna  152i. 

i-omlyd  af  a  (á)  skrives  i  reglen  e,  med  œ  i  enkelte  tilfælde 
foran  l  (se  ovf.),  samt  i  þœr  I6632  (men  her  har  skriveren  forst 
skrevet  ^ar),  16732,  tœlto  170 12,  þœgeleg  174*,  hlœgior  177 16,  lœr 
17724,  œskaór  15535. 


XXVI  '  INDLEDNING 

i-omlyd  (i2-oml.)  af  6(0)  skrives  sá  godt  som  altid  (p:  grœdir 
151 12,  grœn  151 25,  dœgrum  151 27,  hœtist  151 32,  opsti  15^24  osv.  osv., 
í^r- 1688.10,  173i8.22,  œfsta  17ho,  172i.  —  Undtagelser:  retrl6022.23 
(jfr  anm.),  feslu  1645,  auðefum  170 37. 

i-omlyden  af  u(ú)  skrives  y:  fystr  152  9,  fyrr  152io.i9  osv., 
skylíd-  152 17,  15626,  16822,  gessyma  1533  (men  gersimar  160  29), 
yxnum  154^6.  For  y  íindes  i:  skili  15233,  skild-  15436,  15622, 
1573.4,  1606,  172i8,  7mnd-  I583.9,  I7O22,  þickia  16537,  firir  1752. 
y  skrives  i  Moyses  15934.35,  1529,  1545  osv.,  men  Moises  177 19. 

Tvelyd:  au  skrives  altid  sáledes  (au):  daunn  151 9,  augu 
151 33,  taufr  167 16  osv.,  undt.  av:  savði  151  is.  Ang.  siondu  se  ovf. 
—  Omlyden  heraf  skrives  altid  œy:  dœyia  1516,  œyiu  161 32  osy . ; 
interessant  er  rettelsen  i  hœyra  173  31,  hvor  æ  er  rettet  fra  e  (der 
stod  i  skriverens  original?).  —  ei  skrives  altid  sáledes  (ei),  undt. 
qi  i  ejgi  1675,  œi  \  þœir  168  20  og  e:  fleri  161 29,  En  1502(?);  ei 
skrives  i  kueikir  151 14. 

Svarabhakti-vokaler  (u)  findes  i  f^lgende  tilfælde:  nautur 
162 13,  guáus  16330,  suáus(l)  16^4.^  eitur  16iji,  munmcr  I6635,  muncur 
17621.  —  At  udtalen  var  bleven  vaklende,  fremgár  ikke  alene  af 
disse  eksempler,  men  tillige  deraf,  at  u  udelades,  hvor  det  skulde 
stá,  hvorved  der  er  fremkomne  former,  der  kun  er  grafiske:  orostr 
1553,  166  32,  foór  (acc.)  16535,  solstoór  175 12  (her  máske  pá  grund 
af  pladsmangel),  jfr  moóur  16535  (forst  skrevet  moór,  se  anm.). 
Konsonanter: 

1)  b  skrives  som  i  sædvanlig  ortografi.  b  skrives  (efter 
latinsk  original?)  i  Nembroth  1705  (men  Nemroó  16329)  og  i  lacobr 
1773.8.  —  f  skrives  i  reglen  som  i  sædvanhg  retskrivning,  men 
altid  for  (isl.)  p  foran  t:  Egifta-  1504,  eftir,  aftr  passim,  skiftir 
151 23,  loft  1524  osv.  /"  skrives  (for  m)  i  hifn-  1608. 10,  16921.23, 
171 4,  17428.  fn  =  m  se  m.  f  for  v  se  v.  f  udeladiBs  i  þurt  16938. 
ff  skrives  i  Effesus  177  n.  —  p  bruges  overhovedet  kun  i  begyn- 
delsen  af  ord;  jfr  f.  —  v  bruges  som  i  sædvanHg  retskrivning, 
undt.  for  sá  vidt  som  der  efter  visse  konsonanter  skrives  u  (se 
ovf.  s.  XXIII),  samt  f  i  nogle  flere  tilfælde  end  sædvanligt,  som  (for 
ikke  at  tale  ora  pafa  154^5  og  hgn.)  i  sefar  15527,  hafan  157^5, 
friofest  17228,  frefast  og  lign.  172^1,  174i.2,  lofis  159i,  men  ivan 
16928.  Ved  analogi  er  v  tilsat  i  vuróu  15333,  161 29,  164i9,  vox 
15732,  vuxu  15335,  þuorrenn  176  2;  w,  uu  skrives  i  ewangelista 
177 1.12. 22.     Det  udelades  i  yóare  167i6. 

2)  ð  skrives  som  sædvanlig,  dog  aldrig  i  feminina  pá  -d 
(-ióö)  eller  i  impf.  af  svage  verber,  hvor  der  altsá  altid  stár  d 
eller  t:  tæmdu   156  23,  semd  169  31,   osæmd  168  3,   oræct   167^1,  ja 


HAUKSBÓKS    BESKRIVELSE  XXVII 

hijfjdi  1543  (nien  hijgóist  155  33  og  hijgóar  158  2),  jír  kuldi  15228, 
þcmdar  161)24,  neljdar  sst. ;  efter  r  skrives  ó.  For  d  fmdes 
71  i  þanan  152  31,  15534,  15723.  For  ð  i  2.  pers.  skrives  ^,  se 
dette.  d  skrives  i  flere  freniniedord :  Aráahaóíte  16533,  Arfaxaó 
1543,  Beóleem  154i6,  Dauidar  1643o,  Gaáar  15520,  Panaóios  1675, 
Nemroð  15329.  ð  udelades  i  shurguda  I7O1.3.15.  —  d  skrives  som 
i  sædvanlig  retskrivning  (jfr  dog  ó).  Det  skrives  i  fremmedord: 
Adenas  1565,  Adaynr  152^5  osv.,  Feredcides  152  21;  det  udelades  i 
anlit  158 18,  166  35,  anmarkar  152^0,  1585,  vanlega  17233.37,  1735 
(pá  de  to  sidste  steder  fejl  for  andlega  (men  andlega  17233,  178 11)), 
munlaug  177  le.  —  t  skrives  overhovedet  som  i  sædvanlig  retskriv- 
ning  (jfr  ó).  I  2.  pers.  plur.  skrives  t:  kallet  163 13,  megiit  168 18, 
truóut  168 19,  vilit  167 16,  eígut  167i8,  nemít  167  20  {xnennioted  167  20, 
glated  sst.,  glæymid  16721,  leggió  sst.).  t  skrives  i  tœlto  170 12,  th 
(jfrí?)  i  Nemhroth  170 5,  udelades  (ved  fejl)  i  villu  15922.  —  þ  findes 
kun  i  begyndelsen  af  ord,  aldrig  inde  i  ord.  Det  skrives  i  þehas 
1565,  men  th:  Tharsus  ]55io,  Thesalonica  1565,  og  flere  fremmedord. 
Jfr  Suiþíoá  15533  ved  siden  af  Suiáioá  sst.  Om  á,  d^  t  i  forbin- 
delse  med  s  se  z. 

3)  g  skrives  i  margt  1535,  164^0  (men  Mart  159 5),  derimod 
morne  J6O16,  161 34,  i  Girgía  156i  (ellers  Girkir);  g  indskydes 
mellem  en  vokal  og  ^■.-  hlœgior  177 le.  Foran  t  blivcr  g  til  k:  hyct 
15425,  lanct  16421,  marct  16737,  I681,  samt  i  endelserne  -ligt, 
-igt:  168 2,  170 25;  161 12,  169 13  osv.  For  gg  skrives  kg:  skykgia 
166  2.  —  k  betegnes  ved  c^  k  og  g,  samt  i  fremmede  navne  ved 
ch.  Der  synes  i  det  hele  ingen  forskel  at  være  pá  c  o^  k;  jfr 
skrivemáder  som  Serc- 150í^  ^erA;  154i5.i7;  casta  161iá,  kasta  IQ'^í; 
orc  15933,  160  4,  ork  15429.  Særlig  synes  c  at  være  brugt  — 
dog  ikke  sá  hyppig  som  k  —  inde  i  ord,  navnlig  ved  stavelse- 
skifte;  slicu  168  22,  slocnar  151 8,  161 12,  micl-  passim,  stercastar 
16529,  spaca  160  26  (men  spakastu  160  28),  suicarar  161 10,  kycuendí 
151 17,  suícna  1596,  drucnaóu  I6O4,  crocar  1668,  og  i  slutningen 
af  ord:  oc  (altid),  þic  1622,  sic  1575,  sterc  153 17,  tac  15324, 
1542,  sueic  15733,  mmx  160  9;  sjældnere  bruges  det  inde  i  en 
stavelse:  hics  151 3,  laucst  I6O3,  hœcr  157 is,  og  altid  foran  t: 
hyct  15425,  slict  156 25,  samt  i  -ict,  -lict;  undtagelsesvis  findes 
det  i  forlyd:  cne  1576,  cleke  158  20,  crocar  1668,  como  I6O16  samt 
altid  i  Cristr,  cristna ,  cristin  og  cross  (undt.  kross  169 10). 
k  bruges  i  alle  mulige  stavelser  foran  alle  vokaler:  kaldr  15128, 
kennir  151 10,  kemr  passim,  skirt  15126,  Sikíl  151  le,  -merkium 
152 11,  ko7ta  151 14,  skop  152  n,  kueikir  151  u,  hokum  1529,  /cAr 
151 13,    bœkr  152 13,    sA:ri/'a  1529  osv.,    men  ikke   i  slutningen    af 


XXVIÍl  #  INDLEDNING 

en  stavelse  eller  ord.  Nogen  forskel  i  udtalen  kan  næppe  konsta- 
teres;  dog  kunde  særlig  ét  eksempel  tyde  pá  en  sádan  forskel,  idet 
skriveren  166  7  f0rst  har  skrevet  bucenum^  men  derpá  rettet  dette 
til  bukenum.  —  q  anvendes  kun  —  men  ikke  altid  —  foran 
u(=v):  quen-  15422,  158i6,  I6632  (men  kueNa  I6619),  quolu?n 
168  23,  quiói  170  34,  quaó  passim,  quast  161 28.  —  ch  skrives  i 
Michaell  156 10,  erchi-  176  31,  177^3,  Chanaan  165^0  (men  Kanaan 
16522),  Irchanía  154; 27,  Nicholausll&u]  k  udelades  i^irsA:i  1522o.  — 
kk  skrives  i  reglen  ck  (þickia  16537  osv.),  men  kk:  ekki  151 3. 29, 
cc:  gecc  164 12. 

4)  h  udelades  altid  foran  l  og  r.  Der  skrives  báde  Elias 
og  Helias  171 12.13.  —  j  se  i.    i  skrives  i  suelgia  170 17,  syngia  171 34. 

5)  /  udelades  i  siafo  153 12  (jfr  ?>jalfr  15726)  og  hiap  169  3; 
dette  er  mulig  ikke  nogen  skrivefejl;  jfr  Noreen  ^  §  287.  —  m 
skrives  for /"/^  foran  m  l:  iam-  1535,  157i2,  1589,  171 22.  —  n  bort- 
falder  i  himiriki  15725,  164^1,  17422,  skrives  for  ó  i  þanan  (se 
ovf.),  samt  i  pinsl  16433. 34.  —  r  skrives  altid  i  er,  udelades  foran 
st  i  bustir  163i6,  fyst-  152^,  1543.21,  1552o,  I6812,  1704  {men  fyrst 
1578,  hvor  r  endogsá  er  tilföjet  over  linjen,  og,  naturligvis,  ferst 
I6816),  og  udst0des  (ved  fejl?)  suóus  1654,  samt  i  Vest-  176  23. 
Assimileres  med  f^lgende  s:  gessyma  1533  (men  gers-  160  29), 
huessu  15436,  I6O16,  164^2  (men  huersu  153 1),  med  l:  kall-  151 14, 
15423,  159?  osv.,  derimod  varla  1575.     rr  skrives  i  Irraels  161 5. 

6)  s  skrives  overhovedet  for  z  foran  t,  k,  l:  œsti  15224, 
yst-  1532,  176i8,  best-  I5821,  161 18,  helst  I684,  quast  161 28  (jfr 
ellsti  159i5),  œskaór  155^5,  f(psl-  I6O7,  16326.29.3i,  1644.5.  Ude- 
lades  i  gen.  Crist  171 27,  176i6,  177i6  og  i  Iraels  15929,  161 1,  jfr 
Irrael  161 5.  —  z  (jfr  s)  skrives  i  vatyiz  151i6,  174 31,  1752,  men 
vatns  1525.31,  manz  153i8,  1675  (men  muns  170  30,  171 18),  alz 
156i7,  I6619,  jfr  alsz  155i5,  1595,  161 9  (men  als  16424),  landz 
1533,  landsz  1566  (men  lands  160  23,  162?  og  hunds  166 11),  eldz 
1754,  17431,  haustz  172 le  (men  hausts  173^4);  fremdeles  i  lizt  169i, 
hafdezt  159^,  reóezt  170^8,  samt  i  Ruzcia  155i8.  sz  skrives  endelig 
i  Beíszl  17725  og  bleszaóom  177 13. 

Konsonantforkortelse,  enkelte  skrevne  konsonanter. 
fim  151 2,  17534,  cros  176i4  (men  cross  176^6,  1776),  uys  I6O21, 
-laus  158 16,  173 19,  -uis  16725.26,  var  (=z  várr)  1599  ofl.,  SteÍ7i 
177i5,  Hin  167 12,  grœn  151 25,  bygó-  1532,  154^,  15533,  -en  1622, 
I6O24,  1666,  175i5.2i,  fegin  164i7,  enggillin  1643,  ber  151 33,  fer 
166  21  ofl.  (men  þuerr  157 13),  har  153  31,  huer  168  27  (men  huerr 
I6829,  jfr  snior  15424),  /yr  152i7  (men  fyrr  152io  jfr  ^orr  I563), 
skom    15820;    oros/í-   1553,    I5825,    I6632,    ligia  1539    (men    %^m 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XXIX 

155  21,  liggr  154i8),  arm-legr  177 19. 21,  alra  158  22,  108  4  (men 
alLra  158 23,  allre  173 11),  aíer  lG3i9  (men  aller  f.  ex.  163  20), 
kalade  1645,  hemir  177i8,  Quen-  15422,  158ig  (men  Quenn- 
166.32,  jfr  kueNa  166 19),  man-  159 10.21  (men  mann  159 19),  vara 
16935,  miser-  171 16,  172i4.i8,  175io,  nokor-  158ii,  167^4,  I7O25, 
172i,  175io;  annar  151ig.i7,  15326,  I6O24,  sidar  152i9,  ydare 
167 16,  þessar-  15224,  1532,  1646,  172  20,  174i8,  ymísa  157  31;  inann- 
ana  1644,  fulting  1693,  fradande  17623,  mikileti  156  23,  15726, 
/itileti  1745.9,  grifnr  158 14,  grimlega  16327,  þeskyns  1534,  7nuns 
171 18  (men  f.  ex.  drottneng  170 14);  kening-  17337.39  (men  kenning- 
17331,  1743),  mining- 17 4^21,  1758  (men  minning- 173 33. 34,).  I  nogle 
lilfælde  er  forkortelsen  sikkert  rent  grafisk,  særlig  i  de  allersidste 
tilfælde. 

Konsonantforlængelse,  dobbelt  skrevne  konsonanter: 
Effesus  177ii;  hrott  151 30,  I6O34,  gorr  (fem.)  16884,  tress-  16926, 
rikiss  170  7,  emhettiss  16227  (men  -is  162^4,  163  4),  lett  172  31, 
upprisa  171 35  (men  tip-  171 29);  hanns  17726.27,  þeirr-  15323, 
16428,  17623,  177i.6  (men  ^m-  1579,  15923,  164i.i2,  I6827,  175^, 
1 76 10) ;  veckia-  1 7 1 32 ,  1 74 21 ,  suickia  1 57 1 ,  1 61 23 ,  sœckimn  1 73 37 ; 
meltti  164 14,  erttu  164i6,  Girckir  1553,  giorUaKjO^e,  enggillin  lijA'3; 
[mann  171  n  er  vel  dittografisk,  huerrn  158i2  vel  cn  lignende  fejl- 
skrivning],  t-íto  154i5,  15528,  157^2  osv.,  ettinn  163i;  allann  1596, 
1638|,  170 18,  17132,  173 16,  helgann  176^7,  drottenn  156i6;  negll 
I6612,  fugll  15321,  ofll(a-)  1733.14  (men  afl  173i6),  gull  153*20, 
botnn  17631,  Michaell  156 10,  Bahell  1703  (men  -í'/  170 13),  Moysess 
15934  (men  -es  15935,  I6O2),  /mórm  1722i,  sett  152i8.  Foran  í/ 
forlænges  l:  skilld-  152 17,  156 22. 26,  1573.4  osv  (men  skildu  172 is), 
aMd-  171 4,  1735  (men  «^/6^2;  1743i),  valldande  161 9  (men  r^'/r// 
I7O5,  jfr  olde  16036),  Mí/r  I6834,  1698  (men  heldr  169i4),  alldre 
171 13.14,  halldast  171 23  (men  haldest  174 9);  foran  /;  <7//^m*  176 17, 
jfr  ellsti  159 15. 

Konsonantombytning:  nelgdar  169^4. 

Enkelte  grammatiske  former,  navnlig  for  sá  vidt  de  ikke 
allerede  i  det  foregáende  er  nævnede: 

Substantiver:  Adamr  15225,  lacohr  1773.8  (nom. -r),  Da- 
uióar  16430  (gen.),  snior  154^4,  Girc-  1553.4.7,  1769  jí'r  Girgía 
156 1,  lion  16324  (ntr.),  fear  16723  (tostavelsesform) ;  fremdeles 
scoar  177 14,  Surdalar  155 19,  Noreg-  15533,  165 17,  vega  (acc.  pl.) 
17036;  á,  plur.  aer  150i2,  15231,  1543i  (ar  150i  er  máske  urigtig 
læst  for  «gr),  spá:  plur.  spaer  16725  (raen  spar  16826.23),  sakar 
(plur.)  15624,  16322;   numningu  (dat.)  1727.9;  flod  og  (/n'f/;;/  (fom.) 


XXX  INDLEDNING 

157 19,  159 10 ;  sonr  (nom.  r)  15325.26,  1543. 7. 21  osv.,  acc.  pl.  sono 
15722,  158i2  osv.,  vínr  (nom.  r)  161  is;  miolko  (dat.)  17726,  duncm 
I6O17;  vetrs  17323  (men  vetrar  172i6),  feór  (dat.)  1593,  1706,  17428, 
manaóer  172 17;  megim^  154ii,  I6O1;  yxnum  15426;  ín/  (nom.) 
156i4.i7,  15723,  men  tru  (gen.)  171  n.  Latinske  former  er  martiris 
17725.26,  Adenas  1565  osv. 

Talord:  teim  15126,  þrimr  17424  (i  tueimr  er  ábenbart  r 
bortfaldet  för  end  i  þrimr^  pá  grund  af  pávirkning  fra  þeim^  med- 
ens  ingen  sádan  fandtes  hvad  þrimr  angik;  jfr  Larssons  Ordf., 
hvor  der  kun  íindes  former  som  tueim,  medens  der  sá  godt  som 
udelukkende  her  findes  þrimr;  jfr  hermed  at  i  Málshkv.  findes 
formen  tvei?n  (10 2),  i  cod.  reg.  (Eddadigt.)  skrives  tveim  6  gange, 
medens  der  findes  gennemgáende  skrevet  ^rimr),  þushundraó  153 31, 
atta  tigi  (som  adj.)  151 1;  atta  151 1,  attanda  176 11. 

Adjektiver:  kuikir  158  10  (med  i  og  uden  v)^  fyrru  17126. 

Stedord:  artiklen:  Jiins  151i  osv.,  Idni  (plur.)  1592o,  161 9, 
162 10;  þessare  1646,  þessarar  15224,  1532,  174i8. 

Udsagnsord:  bant  161 38,  169io,  fundu^  fumiu  I6O13.16; 
sea  163 19,  173 12,  se  (conj.)  168g,  vuxu  153^5;  lagdr  169 15,  skilt 
17426,  le  16935,  mijnt  (af  mynda)  152 12;  ritat  170i6,  171 19.33, 
frefast  (indik.)  1742,  saóe  162^4,  17335  (men  saet^  saenn  172^7. 29), 
olde  160  36,  mindi  (der  forudsætter  myndi)  170  22  osv.  Endehg  be- 
mærkes,  at  medium   ender  altid  pá  -st  (zt). 

Biord:  þanan  152 31,  15534,  15723;  hogla  163 12;  haróare 
15320,  16532;  ei  1753,  nema  =  né  passim. 

Af  alt  det  anforte,  særiig  dog  af  den  omtalte  vokalliarmoni, 
den  konstante  brug  af  medium  pá  -st  (zt),  ombytningen  af  d  med 
d  i  visse  substantiver  og  verbers  datid,  den  forholdsvis  hyppige 
brug  af  svarabhakti-ií,  den  indtrádte  sammenblanding  af  r  og  ur- 
endelse,  brugen  af  s  for  0,  manglen  af  endelsen  r  (i  verber),  for- 
kortelsen  af  forskellige  konsonanter,  samt  dien  sá  godt  som  fuld- 
stændige  adskilielse  mellem  œ  og  œ,  hvortil  kommer  enkelte  for- 
mer  som  áer^  hini^  hant,  þanan^  hardare  osv.  —  alt  dette  má  f0re 
til  den  bestemte  slutning,  at  disse  14  blade  er  skrevne  af  en 
nordmand^  Pá  den  anden  side  forekommer  det  mig  hge  sá 
sikkert,  hvad  i  ovrigt  ogsá  Jón  Þorkelsson  har  udtalt,  at  nordmánden 
har  haft  islandske  originaler  for  sig.  Dels  er  et  af  stykkerne  be- 
vishg  islandsk,  nemhg  det  sákaldte  Stjörnu-Oddatal  (kap.  16—17), 


^  Hermed  stemmer   den  kendsgærning,   at  blækket  lader  sig  pávirke  af 
reagens,  hvad  der  ikke  er  tilfældet  med  det  islandske  blæk. 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XXXI 

dels  tyder  andre,  navnlig  de  geografisk-etnografiske  kapitler  pá  Is- 
lændernes  særlige  litterære  interesser,  dels  endelig  skimtes  den 
islandske  retskrivning  flere  gange  og  pá  en  ejendommelig  máde 
bagved;  de  mange  i  det  foregáende  anf^rte  afvigelser  og  inkon- 
sekvenser  i  skrivemáden  skyldes  efter  min  mening  denne  omstæn- 
dighed.  Navnlig  páfaldende  bliver  forholdet,  nár  man  med  disse 
14  blade  sammenligner  virkelig  norske  hándskrifter ;  f0rst  og  frem- 
mest  má  man  lægge  mærke  til,  at  manglen  af  omlyd  af  a  i  rod- 
stavelsen  foran  lí-endelser,  hvilket  dog  piejer  at  opstilles  som  en  af 
de  vigtigste  norskheds  ejendommehgheder,  ganske  savnes;  her  har 
den  norske  afskriver  ikke  vovet  eller  ikke  brudt  sig  om  at  ind- 
sætte  de  norske  former.  En  betydningsfuld  omstændighed  er  det, 
at  afskriveren  pá  et  par  steder  f^rst  har  skrevet  ey  (efter  eller  pá- 
virket  af  sin  original)  og  derefter  rettet  dette  til  sit  norske  og  helt 
gennemforte  æy  (173 31),  men  ey  tyder  pá  en  islandsk  original; 
omvendt  har  han  efter  sin  udtale  og  i  ovrigt  sædvanlige  skrive- 
máde  f0rst  skrevet  fyst  (lb7s)^  men  ved  igen  at  se  pá  sin  original, 
der  havde  fyrst,  er  han  kommen  til  at  tilföje  r  i  sin  afskrift; 
rimeligvis  er  bian  (1673),  f0rst  skrevet  sáledes  og  siden  rettet  til 
biarn^  samt  fenir  (17^ sí;  =  fennir  o:  fernir)^  der  er  rettet  til  fernir^ 
at  forklare  pá  samme  vis;  endvidere  h^rer  herhen  kenne  16937 
(det  sidste  e  rettet  fra  ^),  hvor  kenni  vilde  have  stemt  med  den 
ellers  sædvanhge  ortograíi.  Ligeledes  synes  islandsk  retskrivning 
at  skinne  igennem  i  retr  (160  22. 23)  og  sæckium  (1733?),  hvor  af- 
skriveren  f0rst  har  skrevet  e.  Dette  i  og  for  sig  vel  forstáelige 
forhold  gör  disse  14  blade,  hvis  indhold  i  0vrigt  senere  vil  blive 
unders0gt,  ingenlunde  mindre  interessante. 

Det  bliver  tillige  sikkert,  at  disse  blade  ikke  kan  være  ældre 
end  fra  omtr.  1300  (ordformer  og  særlig  de  forudsatte  islandske 
former  med  e  for  œ);  i  hvilken  forbindelse  de  stár  med  Haukr 
bliver  vel  altid  usikkert,  men  det  resultat,  retskrivningen  har  f0rt 
til,  kunde  tale  for,  at  det  var  Haukr,  der  havde  ladet  dem  afskrive 
i  Norge  efter  —  lánte  —  islandske  originaler.  Sandsynligere  er 
det  dog  máske,  pá  grund  af  den  brogede  og  kompilatoriske  form 
(et  par  kapitler  af  Elucidarius  osv.),  at  de  er  en  nordmands  selv- 
stændige  excerptsamling,  der  erhværvedes  af  Haukr(?) 

b)  Vi  gár  nu  over  til  bl.  15  —  18  eller  det  andet  sákaldte 
norske  stykke.  Hvad  nu  retskrivningen  her  angár  er  den  i 
det  hele  endnu  langt  mindre  norsk  end  pá  bl.  1—14;  der  findes 
intet  spor  til  nogen  norsk  vokalharmoni ;  der  findes  nemlig  i  end- 
elser  udelukkende  i  og  v;  i  rodstavelser  findes  aldrig  a  foran  k- 
endelser,  undt.  i  det  ikke  ganske  sikre  yatu  178  21;  e  og  œ  adskilles 


XXXII  '  INDLEDNIN6 

helt  igennem,  som  i  regelen  i  islandsk;  œ  =^  œ  bruges  langt  hyp- 
pigere  end  pá  bl.  1 — 14.  h  udelades  ganske  vist  altid  foran  l  og  r, 
men  da  dette  ogsá  fmdes  i  rent  isl.  hándskrifter,  er  denne  om- 
stændighed  ikke  afgörende  for  bladenos  norske  oprindelse.  At  de 
dog  er  skrevne  af  en  nordmand,  synos  at  mátte  sluttes  af  enkelte 
omstændigheder,  særlig  den,  at  œ  og  œ  bestemt  adskilles.  Vi  skal 
nu  se  pá  retskrivningen  i  det  enkelte  ^. 

Aksenter  fmdes  overordenlig  hyppig  anvendte  og  fmdes 
muligvis  pá  endnu  flere  stedor  i  originalen  end  i  nærværende  ud- 
gave,  men,  da  tilmed  blækket  er  meget  afbleget,  er  det  ofte 
vanskeligt  med  bestemthed  at  sige,  hvad  der  er  aksent  og  hvad 
der  er  tilfældige  striber  i  pergamenlet.  Foruden  over  i  stár 
aksenter  over  alle  andre  vokaler,  ogsá  over  tvelyd:  ^áíwr  ISðs  (bis), 
láta  17926,  áttu  182i8,  krásir  17822,  á  17836,  181 28,  nátturu 
I8I7.8OSV.,  vátrilSls,  vári  ÍS^2,  og  i  f^lgende  fremmedord:  Adám 
181  n,  Adáms  184  20,  Aron  184^2,  Sába  1852,  páradiso  182 11, 
Vespasiáni  185 16^;  þér  178  2. 10  osv.,  mér  1792  osv.,  sér  179 10, 
fé  17834,  léttiz  181  2,  sét  18327,  1842,  i  fremmednavnet  Séth  18424; 
dó  1797,  dóm  185i7,  ór  183i,  18428,  hóf-  181 26,  -stól  17923,  tók 
17826,  móti  179 15,  þiónar  1783 ;  þúnS^G,  nú  179i8.i9,  hrúnt  181  is; 
sœvar  180  24;  tvelyd:  þaú  181 14,  184^7,  laús  18325;  reýna  185  4; 
-leitt  17829  osv.,  samt  —  mekanisk?  —  over  au  (=  (^)  i  aúfíind 
181 32.  Over  korte,  men  positionslange  og  betonede  selvlyd:  húg- 
leitt  17829,  lópt-  1818.19,  vótn  I8O23,  óll  1855,  órvosvm  1828,  jfr 
andet  0  i  þiónóstu  178 11.  Kun  i  3  tilfælde  fmdes  aksent  anbragt 
over  selvlyd,  der  er  korteogikke  forlængede  vedposition:  fén  185i2, 
ápalldrsins  18334,  oriiósum  1828;  i  sidste  tilfælde  er  den  endda 
máske  blot  kommen  for  langt  til  höjro,  og  i  næst  sidste  tilfælde 
kunde  den  være  opstáet  ved  misforstáelse  hos  skriveren,  der  f^rst 
vilde  skrive(?)  præpos.  a  (jfr  anm.). 

Vokaler:  a  bruges  for  kort  eller  langt  a  og  skrives  altid 
for  ^,  undt.  máske  i  vorum  183 1.3,  hvor  dog  0  snarest  betyder 
6  (jfr  ovf.);  det  skrives  i  val(—vel)  178  20,  181 25,  184?,  sniar 
180  21  (men  snior  180  29),  giar  179 19  (jfr  gier).  Uomlydt  fmdes  a 
i  f0rste  stavelse  i  ajJoUd^r^um  184i4  15,  det  sidste  i  mvstari-  185 1.8 
(men  mvsterit  18436).  —  e  (o:  a?  og  e)  skrives  altid  e  (om  œ  og 
e  =  œ  se  nedenfor)   og  anvendes  i  det  hele  pá  sædvanlig  máde; 


^  Der  vil  i  det  f^lgende  anf^res  eksenipler  (ord  og  ordformer)  med  sær- 
ligt  hensyn  lil  bl.  1—14  for  cn  sammenlignings  skyld.  ^  Jfr  festskrift  til  V. 
Thomsen  s.  209-10. 


HAUKSBÓKS   DESKRIVELSE  XXXIIl 

e  skrives  i  m-ma  (subst.)  181 19,  gegnvmX^^z^^  kvenna  \%b^^  i  begge 
stavelser  i  erendi\S4:7,  i  kgkvetid-  ^SOsi^  181 15  (men  likindi  se  ^),  i 
Melannkolea  181 19,  samt  i  exi  18221,  efsti  17928.30,  kemr  178i6. 
e  er  bortfaldet  i  ermiti  179 12. 21.  —  i  skrives  altid  i  endelsen  -%r, 
'igr  og  i  Ifir  1785.36,  181  u,  i  firir  179 10,  180 15;  i  likindi  1798, 
181 15  (2.  stavelse),  sanníndi  183 13,  erfiái  182 17,  Moisl  1843o  (men 
Moysi  \SÍ3i);  7norgin\7d29;  indskydes  efter  ^,  k:  gier  179i5.i7.i8.2o, 
skieruztu  183 19;  udelades  ikke  mellem  to  vokaler  som  i  skyium 
180 17,  men  i  kynum  183  17. 

I  ubetonede  stavelser  skrives  sá  godt  som  altid  i;  und- 
tagelse  er:  rofe  I8O12  (stedet  uklart)  og  vege?m  18228,  1835  (ellers 
stár  i  i  den  tilföjede  artikel  f.  ex.  veginum  183^4  osv.). 

0,  langt  og  kort,  skrives  som  sædvanlig;  med  0  skrives  hon 
178ioosv.,  hrottu  178 10,  179  31,  stofu  17828,  morgin  17929,  þionostu 
(2.  stavelse)  178ii,  1794.  Angáende  sonr  se  u.  —  u^  langt  og 
kort,  skrives  i  det  hele  som  i  den  normale  retskrivning.  Det 
skrives  altid  i  sun-  180 5,  182 19. 24. 25,  1848. 13. 15. 25,  185 16,  eru  1786 
osv.,  gud  17929  osv.,  skulir  178 17.  Der  skrives  undertiden  v  for  u 
(rent  grafisk):  vtan  178?,  svn  185  le,  komv  179 13,  Evv  181 13,  stund- 
vm  181 1.  u  for  konsonantisk  v  íindes  efter  h:  huat  1789,  hui 
178 14  (men:  hvarf  179?,  hvar  17931,  hvert  182 1,  hvárki  185 19),  — 
efter  g:  hdggua  18434,  dhyguiz  181 3,  —  efter  k:  mijrkua  17828, 
I8O19,  vokuan  I8O19  (men:   afkvœmi  181  u,  182i3.23,  kvenna  1853), 

—  efter  r:  gerua  182 11,  —  efter  s:  suarar  1784,  suiki  178  22  (men 
svefnvgr  181 32),  —  efter  ^;  þui  178 2. 10,  þuerra  180 24  samt  i  be- 
gyndelsen  af  ord:  uárió  1823,  uisa  182^7  (men:  vári  1822,  varaá 
1838  osv.).  —  u-  negat.  f.  ex.  178i4.32,  1792o  osv. 

I  ubetonede  stavelser  skrives  u  uden  undtagelse. 

Omlydene  er  i  det  hele  ganske  regelmæssig  skrevne: 
tí-omlyd  af  a  (kort)  betegnes  dels  ved  0:  hordmn  1784,  oórum 
1788,  stoðug-  178 14,  verolld  179 19,  vokuan  180 19,  611  1855,  vótn 
180  24,  giorr  182^4,  18332  osv.,  dels  ved  d:  vUn  180  24 -26,  suhrt 
18235,  dhgvm  184^0,  vhidu  184^1,  hdggua  184^4,  ihrd(d)  181 3.5.9.12 
osv.,  dels  ved  §:  (^IU  179 11.19,  184  u,  dels  endelig  ved  au:  aund 
180 14,  auólaz  I8O4.  u-om\yá  af  «  betegnes  ikke  (jfr  ovf.  XXXII). — 
í;-omlyd  af  e  betegnes  ved  0:  þrongdi  179i8,  þrongvir  sst. ,  7iokta 
18330  (eller  0  —  §?),  sokkua  185  n;   der  skrives  efzt-  181 17,  18334. 

—  i-omlyd  af  a  (kort)  betegnes  altid  ved  e,  af  á  dels  ved  œ: 
rœóaz  1788,  œra  1789,  -rœóujn  178 12,  lœri-  178 13,  nœr  178i6,  Ixeði 
17834,  sœvar  180  24  osv.,  dels  ved  e:  skieruztu  183 19  og  i  gier 
179 15. 17. 18. 20.  —  i-omlyd  af  ó  skrives  dels  ö.*  sdmdir  1785,  ndgðiz 
179 15,  dhnt  179^5,   stdðis  180  26,  rórslu  180  30,  höfeskr  181 30,  glóps 


XXXIV  •  INDLEDNING 

182 18,  grhn-  18234,  183  3,  sUum  183  is  osv.,  dels  æ:  sœmd  1796, 
nœraz  180  9,  fœáaz  180  9,  rœrizt  180 17,  œsa  sst.,  fœáir  180 34,  /íf2;/i^ 
I8O31,  rœtr  18336,  184io,  dels  öe;  auðœf-  17823. 25,  slœgr  181 28,  dels 
endelig  0:  brodr  17926.  —  i-omlyden  af  u  skrives  altid  y,  undt.  hvor 
dette  er  gáet  over  til  i  (ifír^  fírir  se  ovf.). 

Tvelydene  au  med  omlyden  eg  og  ei  skrives  i  reglen  som  i 
den  almindelige  retskrivning ;  særlig  kan  det  fremhæves,  at  den 
sædvanlige  norske  skrivemáde  œg^  hy  kun  íindes  i  d'öyguiz  181 3. 
For  au  skrives  én  gang  0;;  la)st  18323.  For  ei  findes  e  i  enskis 
1786,  for  ikke  at  tale  om  engis  183 17. 

Svarabhakti-vokaler  íindes  slet  ikke. 

Konsonanterne  er  i  det  hele  meget  regelmæssig  skrevne 
som  i  sædvanlig  islandsk.  For  f  skrives  m:  emni  180 30. 35  (men: 
efna  180 32);  —  p  gár  over  til  f  foran  t:  loft  1808. 21  (men:  lopt 
180ii.i3.i8.2o.2i.27.32.34,  l^l^),  lyfta  180i9  (meu  lypt-  I8O27,  I8I2; 
jfr  apír  I8O25);  —  for  v  skrives  f:  auáœf-  178  23. 25,  men  œvin-  I8O1. 

ó  skrives  i  likinói  181 15,  men  d  i  þrongdi  179i8,  dogdi 
I8O16,  kulda  1816,  ihrd  181 9  (men  ioró  I8I3.5.12),  sœmd-  1785, 
1796  (men:  lengð  179 16),  fiold  17986,  synda  17936,  þoldu  182 17; 
—  t  skrives  enkelt  i  vtan  178?,  1856;  skrives  i  valltandi  for  d 
180 7  (men:  valld-  181 10,  185 15);  t  skrives  i  lesit  (part.)  179ii, 
gleymit  17937,  180  2,  elskit  I8O1,  þionit  180  2,  dregit  180 14,  rundit 
180 14,  lifat  18220,  œtlat  1859,  verit  1853,  samt  liosit  1835,  skinit 
183  5,  Mfuðit  183 14. 16,  men  ombyttes  med  d  i  verid  1798,  varad 
1838,  fallið  17934,  drepið  182  20,  gerið  180  4,  mvnuð  180  4;  heitið 
182i4,  1845,  etið  1848,  samt  i  loptið  I8O13.15.17.21,  181 2,  uárið 
1823;  —  j>skrives,  pá  sædvanlig  isl.  forkortningsvis,  i  meþm  178 19 
(men:  meðan  179^2),  siþa.n  17925,  18326. 

g  fmdes  indskudt  i  lœgia  184  21;  —  k  bruges  i  alle  tilfælde, 
undt.  i  cherubin  18226;  der  skrives  altid  kk. 

z  skrives  for  s  i  siðazti  182 19,  skieruztu  183 19,  vifruzt  1854, 
neðzt  I8O29,  181 19,  efzt  181 17  (men  efst  18334);  —  efter  nn: 
mannz  17824.31,  minnzt  178  33,  efter  U:  allz  178  31,  ellztu  179^0, 
efter  ð,  d:  goðz  I8O3,  valldz  1787,  for  ts:  fœzlu  I8O31,  rœzlu  1837, 
jfr  vatz  180  26.  I  superl.  skrives  z:  -fostuz  180 30,  dyraz  178  25,  jfr 
medium  i  det  f^lgende. 

Konsonantforkortelse  og  enkelt  skrevne  konsonanter: 
ligianda  179i4  (men  liggianda  179 15),  þrigia  1849  (men  þriggia 
18424),  dhyguiz  181 3,  dogdi  I8O16,  bygðu  182i8,  þyknaz  181 3,  %rí? 
180 31,  oA;rar  1832,  drotning  1852.20  (men  litillátr  181 30). 

Konsonantforlængelse  eller  dobbelt  skrevne  konson- 
anter:    II  foran  d:    holld  1795,  moZ/c?   1796,    bellduz   17933,    e/Zí/2! 


HAUKSBÖKS   BESKRIVELSE  XXXV 

181 2,  vílldi  1846,  selldi  185i7,  valld  1783,  verolld-  1789,  17919, 
helldz  I8I9,  foran  t:  allt  17825,  illt  17925,  kallt  ISls,  vi//^  1786, 
skalltu  17931,  1849;  nn  foran  t:  mÍ7intiz  18823;  nn  \  Melannkolea 
181 19,  penning  185 is,  enn{=  sed)  1785. 9,  dobbelt  A;  i  sokkua  185 11, 
dobbelt  m  i  skanimr  178  20  (men  skamt)^  dobbelt  r  i  meírr  180 1, 
/í/rr  180  27,  18421,  giorr  18^34,  18832,  ém*  184i6  (men  hœra  184i4, 
w<»r  178i6),  annarr-  178^0,  179^7,  184 11,  180 32,  þessarra  180  34, 
182i,  þeirr-  17933,  181 14,  182i9,  183 19,  184^  (men  sióar  185i). 

Konsonantudstodelse:  h  i  forlyd  foran  l  og  r,  r  i  /ys^ 
1808,  181 10,  apolldiim  184i5  (men  -drum  184i4),  s  i  Iraels  18433, 
og  i  gen.  guó  179^9,  for  ikke  at  tale  om  former  som  vatz^  mart, 
sijst,  pisl  185 13. 16  (ellers  pinsl).  Derimod  findes  vandliga  188 15, 
vandmœli  1856  (ikke  van-). 

Enkelte  særlige  former:  Navneord:  ar  I8820.21,  þiof 
(dat.)  17824,  sœ  I8O17,  (gen.)  I8O24,  snior  I8O29,  fé  (dat.)  17834, 
sál  (acc.)  18423  (men  sála  17935),  sœtt  180 35;  lutu  (acc.  pl.)  I8O1 
(men  luti  180  7),  (dyrr)  gen.  dura  I8814;  gen.  endelsen  s  ude- 
lades,  foruden  i  guð  (se  ovf.),  ogsá  i  Alexandr  179 12.  Mærkes  kan 
fremmedordet  œra.  —  Stedord:  þer  (plur.)  I8O3,  þessar  (gen.  sg.) 
18232,  þessa  (gen.  pl.)  181 35  (men  þessarra  182 1),  þessur  (ntr.  pl.) 
179 11,  184 10;  þeirra  se  ovf.,  þeima  181 9;  engis  188 17,  enskis  1786. 
—  Talord:  fiortianda  1825.  —  Verber:  gerið  I8O4,  ^er^  (^er, 
gerua)  17925.27,  182 11,  skop  1808,  men  skapaái  181 10,  ritaái  185?, 
vox  I883,  men  uxu  18433,  komu-  I7827,  188 4,  sia  1789,  tía  188 12, 
líai  1799,  megu  179^6;  —  gleyma  styrer  akkus.  1792,  ligeledes 
lypta  180 19.  —  Biord:  brottu  178 10,  179 31,  men  hrott  1846.23, 
nœrri\7S29^  wó^  184^3,  viórl84íi9^  þuiat  (ét  ord)  I8O3.13.  —  Endnu 
kan  i  det  hele  mærkes  udtryksmáden :  af  hverium  er  18427-8, 
cherubin  anvendt  som  sing.  og  som  egennavn  18226. 

Det  ses  af  alt  dette,  at  retskrivning  og  sprog  idet  hele  er 
fuldkornmen  islandsk,  og  at  hvad  der  særlig  karakteriserer  norsk 
overfor  islandsk  sá  godt  som  fuldstændig  savnes.  Og  dog  gives 
der  enkelte  ubedragelige  norskheds  tegn  som  hy  f.  ey,  d  for  ð 
(imperf.,  subst.),  hvortil  vel  ogsá  má  henregnes  lutu.,  giar  (gier?)^ 
þessur^.  Jeg  antager  da  ogsá  her,  at  afskriveren  er  norsk,  men 
at  hans  original  har  været  islandsk  og  at  han  sá  godt  som  helt 
og  holdent  har  fulgt  den  islandske  retskrivning,   undt.  i  et  par 


^  At  man  dog  má  være  forsiglig  med  et  slutte  noget  aldeles  bestemt  af 
sádanne  former,  viser  f.  ex.  forekomsten  af  pessor  i  Sturl.  I,  397,  hvis  formen 
her  er  rigtig  efter  hdskr.    Sporadisk  kunde  norske  former  optages  i  islandsk. 


XXXVI  INDLEDNING 

vigtige  punkter.  Ældre  end  c.  1300  er  disse  blade,  ogsá  pá  grund 
af  bogstavernes  form,  ikke. 

Med  hensyn  til  Hauks  forhold  til  disse  blade,  kan  kun  de 
samme  formodninger  udtales  derom,  som  om  bl.  1—14.  Nogen 
vished  er  her  næppe  muHg.  Det  synes  derimod  sikkert,  at  bl. 
19 — 21  oprindelig  har  været  ubeskrevne,  men  at  de,  efter  at 
hdskr.  var  kommet  til  Island,  her  er  blevne  benyttede  til  de  for- 
skellige  optegnelser,  der  nu  findes  der.  Grundplanen  af  Jerusalem 
og  kap.  7  (hvis  retskrivning  i  det  mindste  er  fuldkommen  islandsk) 
synes  snarest  at  være  skrevne  af  en  Islænder.  Aldeles  sikkert  er 
det  hlle  stykke  om  Heims  ósómar  (kap.  5)  og  Vqluspá  skrevne  pá 
Island;  Vqluspá  er  endogsá  skreven  af  samme  mand  som  cod. 
Wormianus  af  Sn.  Edda  (AM.  242  fol.)  og  vistnok  f0rst  efter  Haukr 
Erlendssons  dod,  eftersom  cod.Worm.  med  stor  sandsynhghed  sættes 
til  tiden  omkr.  1350. 

B)  Den  egenhge  Hauksbók  eller  371  og  544,  bl.  22  ff. 

a)  Haukr'  Erlendsson  udmærker  sig  i  det  hele  som  en  om- 
hyggehg  og  korrekt  afskriver;  dog  har  han  ikke  helt  undgáet  en 
del  af  de  sædvanhge  afskriverfejl,  læsefejl  og  overspringelser,  men 
dette  ber0rer  nærmest  teksten.  Hauks  retskrivning  er,  til  trods 
íbr  at  det  modsatte  tidhgere  er  blevet  hævdet,  pá  det  nærmeste 
rent  islandsk  og  svarer  til  den  sædvanhge  islandske  fra  tiden 
ved  og  efter  ár  1300.  Bogstavtegnene  er  de  sædvanhge;  der 
bruges  altid  det  angelsaksiske  /"(r),  undt.  pá  ganske  enkelte  steder, 
hvor  f  er  fremkommet  ved  en  rettelse.  f.  ex.  fœddiz  1056,  frœgr 
1946.  Haukr  bruger  sá  godt  som  aldrig  w,  men  v\  de  enkelte 
undtagelser  er:  Suðr  10 14,  kumpanvm  23936,  samburd  3032,  buin 
303 19,  fystum  304  lo,  i  begyndelsen  af  ord,  med  stort  bogstav: 
Uiti  2833,  Uirdi  2838,  Uarð'^m 20,  Uœri  27030,  Uera  280i  osv., 
samt  endehg  i  f^lgende  fremmednavne:  Hecub-  216  7.9,  217^7, 
220  28,  221 27,  Gimbertvm  ^Ql  16^  Malnun  246i6.2o.22.'25  og  Uortigernvs 
28326.  Haukr  sammenskriver  vokaler,  som  f.  ex.  av^  sá  godt  som 
aldrig  og  anvender  aldrig  nogen  som  helst  interpunktion  ^.  At 
han  i  sin  retskrivning  har  ladet  sig  noget  pávirke  af  den  norske, 
er  sikkert;  sáledes  udelader  han,  som  sá  mange  andre  islandske 
afskrivere  i  ovrigt,  næsten  altid  h  foran  Z  og  r;  han  skriver  i 
reglen  f  foran  t  for  ^?;  han   skælner  hyppig,  men  langt  fra  altid 


I 


^  Punkt  íindes  overhovedét  kun,  hvor  et  ord  antydes  ved  dets  f^rste  bog- 
stav  (.j:.  osv.)^  samt  efter  tal.  Et  enkelt  sted  (260i6,  anrn.  10)  findes  punkt,  men 
det  er  ábenbart  den  tallignende  slutning  af  det  foran  stáende  ord  (wlij) ,  som 
har  bevirket,  at  Haukr  i  distraktion  her  har  sat  et  punkt. 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XXXVII 

méllem  œ  og  o?,  hvilket  sidste  han  pá  norsk  skriver  (p\  han  synes 
fremdeles  at  have  gjort  sig  til  en  regel  at  anvende  ganske  enkelte 
norske(?)  ordformer  som  hopdl.  Mcn  bortset  fra  disse  fá  og  for- 
holdsvis  mindre  betydende  norskheder  savnes  alle  de  vigtigste 
ejendommehgheder  for  norsk  retskrivning;  der  íindes  da  forst  og 
fremmest  ikke  spor  til  nogen  som  helst  vokalharmoni,  ikke  spor 
til  skrivemáden  öy  eller  (fij  eller  til  den  i  norsk  sá  udstrakte  brug 
af  œ  (=  e).  Hauks  norskheder  er  for  sá  vidt  betydningsfulde,  som 
de  giver  os  et  fingerpeg  med  hensyn  til  nedskrivningstiden. 

Aksenter  anvender  Haukr  i  det  hele  meget  hyppig  og  sá 
godt  som  altid  rigtig,  d.v.s.  over  virkelig  lange  vokaler  (hyppigst) 
og  (undcrtiden)  over  positionslange  vokaler  (/"ásí  71 22,  /it-^sa  242  27, 
vánmennvr  293  u,  hánni  309  is);  vistnok  ogsá  trvá  14329  má  hen- 
f0res  til  de  rigtige  aksenter  (aksenten  anbragt  lidt  for  langt  til 
höjre).  Undtagelsesvis  findes  aksent  over  korte,  tildels  ogsá  ganske 
ubetonede  stavelsers  vokaler,  som:  álinn  6622,  Vni  91 2.10,  átals 
1373,  einsáman  247 10,  ródit  352  u,  bána  35621,  geisár  1322,  átt 
(—  at)  84?,  ér  (part.)  132 14,  -svór  308  23;  i  enkelte  af  disse  tilfælde 
kan  en  sætningsbetoning  være  ment,  i  nogle  kan  aksenten  bero  pá 
fejlskrivning  (ligesom  i  trvá). 

De  enkelte  vokaler:  a  skrives  i  miara  23634,  hallzti  363?. 
Om  a  ^  g  se  w-omlyd.  —  i  —  j  indskydes  ikke  sjælden  mellem  g, 
k  og  en  blod  vokal:  agiœt-  6632,  67^4  (men  agœtr  119?),  giœói 
77 11,  giœti  1374,  giœtti  1376,  1962,  Giefivnar  2412,  gieck  29827, 
giœzkv  3035,  Skiœrings  104 10,  kiærdi  136  le,  kiænn  1984,  kiæra 
201 3,  kiesivnni  23537,  kiæme  2709,  samt  i  viællti  4476.  i  skrives  i 
fiar  31433,  321 1  osv.,  men  e  (norsk):  fear  72i,  81 20,  1939,  201 28, 
31432  osv.  i  findes  i  tigvnd  32232,  þickia  8327,  138i9,  brigór  2355, 
238 14  (men  bregór  28831)  og  som  oftest  i  afledningsendelsen  -indi 
(tióindi,  erindi  osv.)  og  -ligr  (-leg  842,  867).  —  é  skrives  i  reglen 
e,  men  ei:  heit  12?  (liittografi  ? ,  foran  stár  -leif)^  æ:  Væmundr 
10239,  hœt  244i9,  383 12,  sœ  311 28,  e^:  vejtir(?)  75?,  og  endehg  ie: 
sie  23621.  Kort  e  skrives  ei  i  ein  24829,  ^  i  Ene^as  213  4;  e  skrives 
i  regna  248 18  (bis),  hvelika  24832,  Hena  29132  (fejl),  mek  312  28, 
dvena  32727,  3289,  hengat  3292,  3448 ;  œ  i  sælbelg  23^  (jfr  selbœlg- 
23 10,  fejl),  dætti  ás  81 11,  Grænmar  111 13,  sœgi  2152  (íor  ikke  at 
tale  om  Hœlgi)^  ja  i  Hœcvhe(!)  2214.  —  v  skrives  sá  godt  som 
altid  i  svn-  (undt.  sonv  7623),  þionvst-  (132 16,  28627OSV.),  i  Ivtland 
35931,  465 1.2. 32,  tvftir  37^18;  for  v  skrives  y  i  sgnvm^fQ^zi  (sikkert 
ingen  analogiform,  men  grafisk  y=  v),  avrkyml  371 17,  lyka  201 39, 
byrst  3645  (men  bvrst  364 2),  jfr  den  omvendte  skrivemáde:  v  for  y: 
svóra  78  33,  hvriar  22332,  vnni  226 11,  Ivkr  238 17,  spvr  3719,  spvR 


XXXVIII  t  INDLEDNING 

13936,  hvor  V  kun  er  grafisk.  v  skrives  i  reglen  i  anden  stavelse 
af  svage  verber  efter  4.  klasse  og  lignende  former,  men  hlotodv 
350 11,  ottoóvz  22429,  jfr  riddorvm  22034,  samt  sá  godt  som  altid 
i  nockor-  {nockvt?  3002?  jfr  anm.,  fwckvrv  46523),  i  hernoór  729; 
endelig  ogsá  i  gváa  (af  masc.  gvái)  90  23.  —  ei  skrives  i  reglen  ei, 
men  œi:  rœiói  32729,  ej.:  svejns  IO23,  e:  þorlef-  11 32,  104^2,  116 19, 
Fiorlefar  82 11,  Sten-  73 12,  fieri  25  le,  meni  1353,  veði  2479,  env 
30531,  svenar  379?,  mulig  i  Franzesvm  28923,  og  Elenv  2916  (jfr 
Eilinv  67 1,  to  forskellige  navne?),  og  endelig  é:  héms  3294.  — 
av  skrives  i  bravllavp  24527,  46730  (men  brvl-  32224). 

Om  nogen  vokalharmoni  er  der,  som  bemærket,  ikke 
tale.  I  det  langt  overvejende  antal  af  tilfælde  findes  i  0%  u  i 
endelser,  hvorimod  0  findes  temmelig  sjælden:  Peito  267  30,  baro 
2964,  hino  11 4,  hofod  304^2,  ogor-  2252  (men  ogvr-  225 s),  foóor, 
moóor  23830,  kollo  241 9.14,  c^oííor  passim,  heiton  2054,  kono^  konor 
23825,  206  33,  salo  308  20,  godo  308  22,  stodo  35526,  bvno  4256,  ÆJZ/o 
4634.21,  46423  (men  Ellv  f.  ex.  463 12),  Hecvbo  1994,  2I67,  fatœkino 
306  26.  For  i;  skrives  i  3  tilfælde  co:  at  vinnœ  32935,  hvspregiœ3M)n, 
-stefiœ  4458  (opstáet  ved  fejlskrivning?). 

e  (et  par  gange  skrevet  œ)  findes  hyppigere:  efter  a: 
ramme  70^4,  sárer  IIO7,  hvarer  2172,  sa^er  232^0,  319^2,  manne 
23334,  240 27  ofl.,  mamien  305^1  (men  mannin  30532),  giafer  2478, 
éöTí^er  285i5,  ráííe  277^,  frame  27834,  ^rame  28038,  lande  281 30, 
-Zawíe  3518.21,  /ía/^ie  30438,  aller  30435,  Aarme  306 23,  fange  307 13, 
/^a/e  311 33,  ía/íí?  3132,  same3172i,  325^2,  -teé?  351  21,  Daner  4653o; 
íííZaííe  286 17,  klæónade  305  4  (-i  305  6),  /ito^ie  30523  jfr  likamens 
32927,  /"6%^  327 17,  skrióaler  310i  og  spvrdagœ  3283 ;  —  efter  í^.- 
öps^r  6732  (men  cesir  681),  Z;iö'me  24327,  2709,  giœfe  2839,  í^t^e/^s 
3O630,  mœler  275^6,  3O82;  —  efter  av:  -lavser  ll^,  217^6,  276^; 
—  efter  ey:  leijne-^^Oi;  —  efter  e:  e/'íer  1 1 22. 30,  281 27,  A;ewö?er  12i4, 
Hedens  67  3  (men  se  anm.),  -seme  24621,  2476,  í^es^  75 15,  vetrenn 
78 17,  /ie/er  145  le,  448 15,  mennena  224^5,  j?>erser  247^0,  vernder 
26030,  /"mrer  2792,  ewwe  29023,  ^erer  2887,  skelfer  30534,  me^e 
308  22,  megne  310  31,  /^ersíög  36321  og  Norege  46732;  —  efter  ei: 
heiter  11  le,  /^e^me  240 20,  241  is,  heimsens  241  le,  mei?íe  307^0,  veiter 
311 35;  —  efter  ^;  kinder  279  le,  Zi/e  307  is;  —  efter  0:  dotter  11  ss, 
2895  ofl.  (men  moóir  f.  ex.  11 35),  j6orer  23  21,  753,  8228  (men  þorir 
80  4),  Lone  762,  to^^ner  102 12,  222 10,  þotte  211 2  (men  se  anm.), 
24822,  mote  2363.30,  24326,  þoler  315io,  hertoge  2673 ;  —  efter  œ: 
sœme-  22332,  249^2,  da>me  293 10,  /'aío'Areí  306  25;  —  efter  v:  vnder 
IO16,  11 4. 24,  22237  ofl.,  svmer  11  is,  rt-me  278io,  mvner  320i7,  A;ow- 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XXXIX 

vnge  29824;  —  efter  y:  kijmier  27632,  'Sijner  278  n,  ymser  278  le 
(bis),  ypper  281 19,  lyder  30323,  synóer  32938,  yfer  46732. 

Omlydene.  ií-omlyden  af  a  (kort)  skrives  i  reglen  0, 
meget  ofte  av^  endogsá  i  samme  ord  pá  samme  side  (sáledes 
OzvR  8829,  AvzvR  90 1,  Olvir,  Avlvir  4465.20);  i  enkelte  tilfælde 
sættes  aksent  over  0  (órr  131 9,  svór  308  23,  6r  344  4^;  fremdeles 
betegnes  den  ved  q:  ql-  7732,  7835,  ved  ð:  Uvir  llðie,  ved  0; 
höfvð  14220  (seanm.);  jq  skrives  io.  De  fá  gange,  a  findes  uomlydt, 
má  a  opfattes  som  tilfældigt  eller  som  skrivefejl:  svalvm  27928, 
hvatvár  2833,  Annv  2875  (men  O^í/^í^  289 12),  andvávz  29633,  samv 
32937,  anmarkvm  30322,  sannvr  3164,  hertil  kan  næppe  henf^res: 
andverðv  372 1,  andvegi  45336  (angáende  sagvr  352 15  se  anm.).  Dog 
er  det  nmligt,  at  norsk  udtale  i  enkelte  af  disse  tilfælde  kan  have 
foresvævet  Haukr,  jfr  former  som  venazt  248  30,  kallad  (fem.)  2445, 
som  dog  ogsá  findes  i  rent  isl.  hándskrifter.  —  w-omlyd  af  á  er 
ogsá  her  vanskelig  at  konstatere;  der  skrives:  siolf  23233,  24535, 
2499,  303i8,  3I630,  3I829,  3533,  445i2,  vidrsio  3156,  hiolp  32528, 
3266,  32924,  friols  32938,  jfr  Mós  26 u;  en  del  heraf  er  mulig 
norvagismer,  og  da  betyder  0  vel  ó;  andet  kan  være  indkommet 
fra  de  benyttede  ældre  isl.  originaler.  Sikkert  má  udtalen  ó 
antages  i  ord,  hvor  0  stár  hge  efter  v  i  tilfælde  som  von  11 10, 
6610,  208  23,  32834  (men  ván  13937),  vorv-  (vb.)  223  20,  32027, 
321 4,  35228,  35322,  385 14;  (pron.)  327 17,  kvoóv-  22424.34,  345 13, 
45233,  kvoma  3043o,  327 15,  32834,  vopnin  2409,  vondir  3O63.5.  — 
/<-omlyd  af  i  findes  i  myklv  72^2,  139 14,   28O2.10;  jfr  veyk-  306 20. 

i-omlyd  af  á  betegnes  i  reglen  ved  œ  eller  og  forholdsvis 
sjælden  ved  e,  f.  ex.  nestv  7126,  netr  7828,  1963,  kvemi  89 12,  101  5, 
þrell  1962;  særlig  synes  e  at  være  ofte  brugt  efter  v.  I  enkelte 
tilfælde  skrives  é:  véna  346 13,  —  e^:  ag%z  4256,  —  œ:  bœái  altid 
(undt.  23829);  fremdeles,  vistnok  fordi  Haukr  som  indfodt  Islænder 
ikke  var  ganske  sikker  i  at  skille  œ  og  œ  rigtig,  i:  embœtti  311 32, 
31327,  316  25,  kvæme  454^5,  -kvœmá  316  9,  32222,  44932,  langæztr 
3372,  œgi  280 9,  þœgiar  28026  (jfr  280  37),  fœgileg  201 15.  Navnet 
Ilelgi,  Ilelga  skrives  i  reglen  med  œ,  men  Holga  80  23  og  Helg- 
særlig  flere  gange  s.  79(1. 6.11.15  osv.),  jfr  102  25. 30;  her  betegner  œ 
0.  Til  slutning  bemærkes  den  aldeles  enestáende  og  sikkert  pá 
fejlskrivning  beroende  skrivemáde:  langiori  (o:  langœrri)  324 19. 
œ  skrives  i  Lœkny  828  (omlyd?).  —  ^-omlyden  af  ó  holdes  i 
reglen  ude  fra  omlyden  af  á  og  skrives  o',  hvilket  naturligvis  er 
norskhed.  Helt  og  holdent  har  det  ikke  været  Haukr  muligt,  at 
gennemfore  den  rigtige  skrivemáde;  der  findes  ikke  ringe  vaklen 
(jfrovf.)  og  ikke  fá  undtagelser:  grœddi  24 13,  785,  28O5,  lœk  67 u, 


XL  •  INDLEDNING 

flœgi  28935,  fœri  681,  199  20,  giœsk-  311 30,  31 2  32,  rœki-  8325, 
nœring-  32922,  œr  8327,  œskv  8624,  865,  Mœri  100 12. 24  (Mœri 
10323),  vrœkiv^Oi  (men  vrœkia  102  20),  orœvis  103 11,  Hrergks  103  37^ 
noren-  II220,  1378  f>?o/w  f.  ex.  1134^,  fera  139i6,  fœráv  28433, 
aí/iö^^  13932  (men  med  œ  133 19. 23),  freþna  203^0,  hœxlit  201 24, 
s«?/'a0  201 34,  swö^^í/t;  20326,  þætti  2O032,  2I834,  220ii,  vdœmi  20536, 
/"aí/m^  22228,  s«?A:/(?.  206i9,  3OO2,  tœkiz  2192o,  sœrww  220i7,  221 1, 
œptv  22423,  /b^É^í^i?^;  22536,  feddi  353^5,  /öpc^í^;  23832,  œgis  251?, 
íö^^i  282 13,  skœðar  283 15,  jfr  vœdi  29427.  Hertil  kan  mulig  föjes 
skrivemáden  bear  2324,  76 19  (jfr  bœrin  2326),  hvis  e  ikke  her  be- 
tyder  í,  jfr  forrnen  biar  (=^  bjár)  45821.25.  œ  skrives  i  flœdv  100 31, 
21 7 14  (men  flijóv  21 7 19)  og  i  (/(?^  8I17.18,  131 12;  og  det  er  muHg 
denne  lyd,  der  udtrykkes  ved  ey  i  leypi  9926.  Om  œ  —  0  sq 
nedenfor  (jfr  Hœlgi  ovf.).  —  i-omlyden  af  u  skrives  i  reglen  «/, 
men  v  enkelte  gange  (se  ovf.),  y  skrives  i  kreatyr  306  32,  3306. 
For  y  skrives  i  reglen  /  i  þikkia  (men  þyckiz  336 19).  Om  «/  =  0 
se  delte.  —  ^'-omlyden  af  au  skrives  i  reglen  ey^  men  œy:  œy 
73t^  œv:  œvstra  119i9.  ey  findes  i  reyfí  198i8,  2OO18.21,  201 29;  om 
leypi  se  ovf.  ey  =  0  se  dette. 

0  (kort)  skrives  oftest  0:  Steinroór  756  osv. ,  Hallfroói 
140  32  osv.,  oxnvnvm  201 27  (dette  ord  skrives  ogsá  med  e  og  y: 
exna  665,  exnvnvm  200 30,  yxn  200 27,  201 30).  0  íindes  sjælden: 
n0róra  12  20  (men  nerdr-  793.9,  132  21);  œ  findes  i  hœGr  23534 
(=  hoGr  23535),  œfri  28O34,  311 7,  381 25;  mulig  betegnes  0  ved  ey 
i  eyrindi,  som  dog  ogsá  skrives  erindi;  ordet  0^:^  hedder  altid  e:r. 
Ved  fejlskrift  findes  0  i  Hrer^kr  10337. 

Svarabhakti-vokaler    findes  meget    sjælden:    s^^^í^r   1433, 
foóvrs  28936,   Svavvr-  3518  (jfr  1.  21).     Pá  den   anden  side  findes 
undertiden  r  for  -ur:  foór  455 12,  s^sír  261 13. 
Konsonanter: 

1)  ^;  /^;  P)  ^  skrives  i  reglen  som  i  den  sædvanlige  ret- 
skrivning,  undt.  for  sá  vidt  som  der  oftest  skrives  f  foran  t  (norsk);^ 
undtagelser:  Skopti  Ui,  Loptz  Uis,  hleypti  altid,  skipt-  738,  3288, 
skoptz  92i,  lopz  3I626,  optt  ^11&,  Skapt-  IOI17.21,  skript  19725, 
301 10,  skiptvm  301 26-7,  gapti  4^387.  For  /"  skrives  p  i  svœpdi  1965, 
akapt  3824,  síap^  3827,  men  omvendt:  skefnv  311 26  (bis),  317 15 
{skepnv  sst.),  jfr  F/sí;m  74 1;  dobbelt  j?  skrives  i  skepptar  373  2;  p 
indsættes  i  skampt  144 13.  —  v  skrives  intervokaUsk  og  undertiden 
efter  r,  l  for  det  sædvanhge  f:  geva  11 12,  livi  239,  /iom  241 21, 
illivir  31337,  miow  4574,  iN^arm  71 9,  Torva  87 13,  skilvingar  281 7. 
I  forlyd  er  t?  ved  analogi  indkommet  i  vordin  193 19,  198 13,  28928, 


HAUKSBÖKS   BESKRIVELSE  XLI 

vox-  19320,  á4523,  i2%3i,  vvnnv  29027,  296i8,  volldi  á7725,  i29638. 
Enesláende  er  skrivemáden  gerfva  2779. 

2)  íí^  (í,  t,  þ  skrives  i  det  hele  som  sædvanlig.  Dog  findes 
der  flere  eksempler  pá  d  for  ó,  sikkert  i  de  fleste  tilfælde  fordi 
skriveren  har  glemt  at  tilföje  stregen  gennem  d'ets  spids  efler  af 
mangel  pá  plads  dertil;  men  der  lader  sig  ikke  konstatere  nogen 
overgang  fra  ó  til  d  f.  ex.  cfter  /•  og  lign.  Pa  den  anden  side 
gives  dcr  adskillige  eksempler  pá,  at  stregen  under  den  mekaniske 
skrivningsakt  er  tilföjet,  hvor  der  skulde  stá  d.  Eksempler  pá  d: 
navdvleija  131 22,  davd-  12^3,  78?,  Hedens  G73,  andadiz  23 12  osv., 
eignadiz  11333,  fodvr  7725,  firdingar  24 17  osv.  osv.,  —  pá  ó:  enáa 
101 25,  Eyvinóar  90 9,  kenóar  86 le,  mvnói  7228,  lenór  87  le,  Branór 
10226,  Asmvndr  2428,  adryckiv  I4O35,  Bergdis  235  (men  -dis  1. 13), 
jfr  248,  884,  órei)i  34034,  ridandi(!)  34033  osv.  —  d  o^  þ  adskilles 
i  del  hele  bcstemt;  dog  flndes  d  for  þ  i  da  26812  (hvilket  kan  bero 
pá  udtalcn)  og  navnlig  —  af  rent  grafiske  grunde  —  i  begyn- 
delsen  af  kapitler:  f>orí?r  66  5,  Ðersa  242^8,  Dorwoí?/- 385  5;  þ  findes 
(for  d)  navnlig  vcd  —  stereotype  —  forkortelser  som  siþ  —  sióan 
(11 27,  71 12  osv.),  mcn  dog  siþan  12  30,  þovþar  71 9,  men  þorþr 
686,  89i,  og  ellers  i  þyþaz  2475,  siþaR  822o,  83i4,  Gyþinga  1932, 
siþr  119  9,  siglþv  241 20  (sigldv  ].2i),  siþast  1153.  —  d  findes  —  i 
modsætning  til  norsk  skrivemáde  —  ofte  i  subst.  fem.  pá -í?,  sanit 
i  imperfckta  af  svage  verber:  -lengdar  142^1,  sæmóina  193?  osv., 
skildi  116  28,  1937  (skildiz  24^9  osv.),  siglói  11 19. 21  osv.,  talói  72  le, 
dvlóvz  77 10,  dvalóiz  694,  fylgái  7223,  gleymóv  224^8,  dreymói  2433, 
90 17  osv.,  samt  i  ord  som  slvlói  26623,  -fiolóa  20226,  cfld  204  7, 
//>í(í/  8O14.  ó  skrives  i  fremmedordet  Kaómvs  I9622.23.  Endvidere 
bruges  á  nogle  gange  som  etslags  forkortelsesbogstav  for  dd:  fœór 
846  (anm.  til  dette  ord  ændres  i  henhold  hertil),  klœói  46723; 
mulig  stár  den  hyppige  skrivemáde  Odz  (2327,  105  21  osv.)  i  for- 
bindelsc  hermed;  jfr  z.  For  nn  skrives  ó  i  brvór  81 9,  mvór  101  is. 
—  d  findes  indskudt  i  Vindland  6819,  Svndlend-  1035,  1342,  og 
ovcrfl0digt  i  det  enestáende  mvndt  371 2;  om  d  i  forbindelse  med 
s  se  z.  dd  skrives  íor,  tt  i  Ondoddr  723  (vistnok  ved  en  fejlagtig 
opfattelse);  foran  k  gár  d  over  til  t  og  dette  skrives  dobbelt  i 
Ottkels  1053.  —  Hvad  endelig  ó  o^  t  i  slutningen  af  ord  angár,  er 
den  oprindelige  forskel  ikke  mere  iagttaget.  I  det  hcle  findes  der 
her,  som  i  mange  andre  samtidige  isl.  hándskrifter ,  den  regel,  at 
ó  skrives  efter  t:  getió  12ii.32,  76ii,  ritað  1316,  leitaó  254,  latió 
778,  kristnaó  132 19,  1394  osv.;  undtagelser  er  megct  fá:  hrotit 
1323,  getit  198  25.  I  alle  andre  tilfælde  synes  t  og  ð  at  være  brugt 
uden  nogen  fast  regel;  deraf  dobbeltformer  som  farid  20724,  farit 


XLII  •  INDLEDNING 

8229;  iát  313ii,  iaó  313i2;  bvit  745,  20636,  bvió  19526;  feít  IIO33, 
feió  103 13;  jfr  œtlaá  10 15,  varió  71 31,  ^?/í?  23334,  spaí?  113  5,  Uáiá 
1445,  í^wí?  207 1,  skiliá  223  is,  si^nöííí  2235,  íapaí?  21423,  lióió 
(=.hliá-itj  22426,  eí?  232  24,  2356,  seá  238 17,  awa(?  238 16,  hingaó 
23923,  A^^aí?  36225,  yckaá  37822,  a<?  268. 10,  232^5,  238 15,  sarnt 
Mvnkad  144 19,  Ridkaó  8325,  vilkad  8326,  og  pá  den  anden  side: 
at  208.10  (her  at  að  sammen),  kollvt  (fem.)  67 31,  13326,  fivmit  746, 
vilit  143 10,  A^omií  19582,  þingat  23923,  þvsvndrat  29428,  ja  endogsá 
í7í%í  (subst.)  304 11  osv.  Enestáende  og  vistnok  beroende  pá  fejl- 
skrivning  er  ydrvm  112  29  for  ytrvm. 

Hertil  skal  omtalen  af  z  knyttes.  z  bruges  hovedsagelig  i 
genitiver  af  ord,  hvis  stamme  endes  pá  mi,  II,  ó,  d,  dd,  t, 
superlativer  og  medialendelser.  Skrivemáden  viser,  at  Hauks 
udtale  má  have  været  ts^  hvad  der  særlig  fremgár  af  de  former, 
hvor  Myden  i  z  er  forstærket  ved  et  d  eX.t.  Eksempler:  -finz^S^d^ 
finzkri  113 15,  synzta  11 4;  fiallz  11 3,  Kollz  II16;  -varz  693,  71 14, 
Gyrz  24  20;  skallz  344?,  -branz  258,  Erlenz  74 14,  Harallz  71 6, 
Billz  7236,  tialz  37833,  kvelz  211 18;  Broz  74 18,  Oz  24  9,  jfr 
Naddoz  119  30,  þoraz  90 11;  Svrz  258,  jfr  t^a^;  732,  Kriz  29436; 
skiotaz  6611,  framaz  21335,  fridvz  195 13  osv. ;  jfr  ^^2;  30828;  — 
skildiz  ^^^20,  1178,  mö^/íi^  142?,  2514  osv.  osv.,  jfr^/e^3075.  Under- 
tiden  forstærkes  z  med  á  eller  í  som  Isla?iáz  IO29,  Oí?^  23^7, 
Naddoáz  120  9,  reí?2!  208  23;  agiœtz  67  24,  ée/^2  111  s,  %Í2;  235^4, 
szY^!  24629,  slitatz  30931,  betz  321 5,  Ondotz  722.6,  savrgatz  31 8  3, 
(/ers/2  455 13,  ^te  463 1.9;  undertiden  sættcs  í  bagefter,  men  udlalen 
har  vel  været  den  sarnme  for  det:  hellzt  143^2,  208 17,  barzt  208  34, 
tó2103o,  glezt  307  22,  jk  fremzta{?)  ^34^2,  syndizt3ni,  SvrztXOOv, 
navnligt  det  sidste  ord  er  vigtigt  for  opfattelsen;  dog  er  det  muligt, 
at  i  enstavelsesformerne  særlig  af  verber  foreligger  udtalen  st. 
og  dette  bestyrkes  mulig  ved  sádanne  skrivemáder  som  forst  110  23, 
berst  214i,  verst  235i8,  ferst  27828,  304i7,  lavkst  2877,  spyrst  462i2, 
jfr  giorst  246  31,  siþast  1153.  Enkelte  gange  skrives  sz:  ofsasz 
194 18,  lysasz  140 27,  og  sjældent  tzs:  skotzskv  43728.  Et  udeluk- 
kende(?)  grafisk  mellemstandpunkt  indtager  skrivemáder  som  biods 
3729,  Ods  69 17,  baÓs  125,  verós  308 13,  bards  246 1,  345?,  ?^^Us 
386 10,  stods  35921,  moós  (=  móts)  70 30,  109 30,  14028,  vitraóstr 
29723,  e//(;s(!)  3522,  o^'tóa/í  360 1.  Et  enkelt  s  skrives:  Mí//s  729, 
(/ems  28225,  fors  261 5,  /amí?/5  2907,  Ingialls  232  (-a/fe  71  is),  ^esír 
1037,  lengs  111 25,  Ws  344 u,  hvilket  vistnok  alt  blot  er  grafisk. 
Etymologisk  skrivemáde  findes  sjælden:  -garós  361 20,  goós  221 3; 
la7iós  10 19,  tiallds  37922,  -latsl3u.  Pá  grund  afdenne  usikkerhed  i 
skrivemáden  findes  z  enkelte  gange  ogsá  brugt  pá  en  höjst  be- 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XLIII 

synderlig  ináde  i  vtbyrdiz  11 21,  Garáaz  (=  GaróarsJdOiB^  }k  7iezta 
(=  nœsta)  14523.  Med  hensyn  til  de  mediale  former  skal  det  til 
slutning  bemærkes,  at  enestáende  er  íbrmen  ^^ers^*  3307. 

3)  ^;  k  skrives  i  det  hele  som  i  normal  retskrivning.  g 
skrives  enkelte  gange  i  sig  9O27,  1952,  þig  20326.35,  miog  345 10, 
redag  356?,  geráag  3658,  mœttag  356 11,  seg  27882;  det  skrives 
undertiden  i  margt  101  n,  20322,  28024  (men  mart  f.  eks.  101 23); 
g  -\-  s  se  nedenfor.  —  k  skrives  sá  godt  som  altid  sáledes  (^); 
enkelte  gange,  foran  v,  skrives  q,  i  q(vad),  q(veóit),  q(vaddi),  q(vœái), 
Qviár  994;  noget  hyppigere,  men  uden  nogen  bestemt  regel  skrives 
c:  capsemð  2057,  Cetill  9928,  Collsvein  6626,  Convngr  196  21,  costi 
283ii,  Crist-  734,  144i6,  cristni  SO3,  1404,  cross-  85^2  (bis),  105io, 
clavstr  24727,  liclegt  20323,  bvc  2256,  S7íac  27823,  krancleik  285 17, 
Fracland  28^29^  drvcnvóv  ^OSse,  Inacvsld^u^  s/)aca  223io,  Dvfþacs 
109 15,  þectv  2788,  lycter  303^3,  Ector  19835,  Nector  198  30  (fejlskriv- 
ning?).  kh  skrives  i  Mikhials  133 12,  men  udcn  h  133  9.  ArA;  skrives 
i  reglen  ck^  men  kk  meget  sjælden:  nokkot  449?,  skikkiv  28936, 
///Ak^  34O18,  (í  undtagelsesvis  i  skyoiv  7726,  /woí;  2907.  —  For  ks 
skrives  hyppigst  x:  Patrex  11 15,  krox  25 10,  74 12,  toxt  45525  osv. 
Da  ^  bliver  stemmel0st  foran  stemmelost  s,  behandles  gs  pá 
samme  máde  og  der  skrives:  dax  243o,  almattix  2994,  vixlv  14523, 
or(í/rtj7  30538,  Skialx  70  35,  79 12  (men  Skialgs  74 11,  79  7),  -/ej-Za 
250ii,  det  samme  betyder  skrivemáden  porlagx  99 19  (se  anm.). 
Undertiden  íindes  dcn  ctymologiske  skrivcmádc:  -skegs  132,  rygs 
687,  Dagstygs  672  og,  med  g  íov  k^  \  skiotleigs  6617.  Foran  / 
skrives  altid  k,  hvor  dct  ílndes  i  stammen,  undt.  lígt  249  7  (jfr 
Glikgt  280 39),  men  g  gár  hcr  ikke  —  grafisk  —  ovcr  til  k. 

Forkortelse  cllcr  cnkcltskrivning  af  konsonantcr  forekom- 
mcr  overordenhg  ofte  og  navnlig  i  cndelscr,  mcn  ogsá  ofte  indc  i 
ord  og  stavelser  med  hovedlonc  og  stærk  bitone.  Dc  ílcstc  af 
dissc  forkortclscr  má  betragtes  som  skrivciiuidcr  for  at  sparc  plads, 
mcn  aldclcs  ikkc  som  beroendc  pá  nogcn  virkclig  forkortelse  i  ud- 
talen,  sá  megct  mindre  som  dobbclt  konsonant  i  samme  ord  eller 
aldeles  analoge  tilfælde  megct  hyppig,  máske  mindst  ligc  síi  ofte 
findes.  Eksempler:  beidvz  1947,  Brod-hœlgi  87  20  (mcn  Brodd- 
8817),  þigia  21437,  skvgsion  3IO24. 25.27,  vrvgr  211 4  (jfr  3OO3),  kalaðr 
264,  þrœlin  255,  gamal  (nom.)  359 12  (men  -aU  359  le),  milím  11  3 
(sædvanlig  mill-)^  skom  ofte  {skomm  oftc),  han  11 25,  Finv  245, 
kanaói  T^zi^  pening  193  21  (gullp-),  19426  (men  penningvm  280 21), 
kening-\\;^^  (men  kenn-  131 19),  kvena  218 22,  Gvnlavgr  11 34,  eyiana 
72 13,  Iforstein  73 15  (men  -steinn  73 19. 20),  avkin  (masc.)  11 32, 
Vlfheðin  70 24,  iarlin  71 22,  vetrin  (altid)  osv.,   Snora  6819,   orostv 


XLIV  9  INDLEDNING 

1176,  2096,  42o8,  -þor  129,  annar  (masc.)  12i8,  Arnor  70i2,  sjn-at 
1968,  ilskiœllda  4454  (ogsá  ^7/-),  drotning  206 12  (men  í/roí^  206  25). 
Det  er  muligt ,  at  der  i  nogle  af  de  her  nævnte  tilfælde  foreligger 
en  virkelig  forkortelse,  særlig  i  mindre  stærkt  og  ubetonede  stav- 
elser  (vetrin;  i  nutidssproget  har  jeg  h0rt  udtale,  som  tyder  pá 
kort  n),  skönt  sikkert  er  det  ingenlunde.  Virkelig  forkortelse  synes 
derimod  at  kunne  antages  i  bygó-  (passim),  vgái  199 19,  Stoks 
11020  (jfr  dog  Stocks-  llðiT.is),  gvlkeri  26925,  Hraps  10  27,  Knaps 
10 b^  noreni  112  20,  storadr  21928;  foran  z  er  en  konsonant  ofte  for- 
kortet  (se  ovf.).  1  ordet  þori  skrives  altid  r,  hvilken  udtale  endnu 
kendes  pá  Island. 

Forlængelse  eller  dobbelskrivning  findes  ikke  sjælden, 
ogsá  i  sádanne  tilfælde,  hvor  der  næppe  eller  ikke  kan  være  tale 
om  en  virkeUg  forlængelse  af  konsonanter,  som  f.  eks.:  vass  29832 
(forudsat  at  r  er  =  rr,  jfr  g  =.  g  i  OrhjGÍ  11 27),  Tinddr  3523, 
-lenddingar  14333,  offr-  462 1,  fall  111 25,  þinx\  (=^  þín)  23 12,  jfr  siþann 
296 1,  frœnnd-  2928,  ojypna  29335,  nockorr  (ntr.pl.)  78  is,  óss  (acc.) 
II20,  2323,  llli8,  -fvssv  307 18,  31923,  32734  (virkeligt  ss?),  þerssv 
312ii,  enss  3238,  ojÉt  2776,  átt(=  át)  8611,  29726,  34738,  sattv 
(=  sátii)  2268,  svttvm  32924,  eittri  201 25,  vtt  373 10,  451 17  (vokalen 
forkortetV),  kgstti  91 19.  '1  folgende  tilfælde  kan  fordoblingen  bero 
pá  eller  antyde  en  norsk  eller  islandsk  udtale:  Biornn  IO14.17OSV., 
hornn  IO32;  denne  skrivemáde  antydcr  rimeligvis  dcn  (senere)  isl. 
udtale  (tn?)^  jfr  den  mærkelige  skrivemáde  Bia^i-  437 13. 19,  iánn 
1406,  ian(=  iann)  ^^{4.,  hvan  (=^  hvárn)  S^ISsí;  hermed  er  for- 
doblingen  af  l  efter  r  analog  (udtalen  tl'^):  karll-  70 10,  7324,  74 1, 
4447,  iarll-  267  30,  jfr  kall  2620,  kell-  6813  (men  kerl-  70 18),  kals 
29735  (mcn  karls-  68  is),  iall  3762?  (bis,  mcn  iarli  37629.30),  hiall 
28322.  Dobbclt  konsoriant  skrives  frcmdcles  i  folgcnde  tilfældc: 
vocktv  1963,  vocknvóv,  vacknaói  90 19,  2408,  ackr-  85 11,  27924, 
lickneski  91  is  (jfr  I.  19.20),  þocknadiz  133^3,  mickla  193 15,  þeckr 
282 17,  dreckans  201 31;  Allexandr  205 15,  Hellgi  3744  {alla?  306 15), 
Ollvir  44827,  illm  13322,  fiollói  210?;  >S^mm  77^2;  satt  11  zq,  átt 
(at)  847,  littlv  10533,  a^fí^ar  245?,  /»oí^/zi  45624,  vettra  287^3,  ée^íra 
307 15,  3I812.  Yderst  sjælden  fordobles  s  i  gen.  af  ia-stammer  og 
hgn.:  hersiss  II67,  fœriss  83^7.  Foran  d  og  í  fordobles  l  i  reglen 
altid,  kun  enkelte  undtagelser  herfra  findes,  som  skald  699,  85 16, 
tiolduá  7721,  mœlti-  1427,  2199,  2514,  i^e/íí/m  3472  og  former  som 
skilái  (skildi)  2429,  1178,  II628,  1937.  Dobbelt  w  skrives  hyppig 
i  enn  (part.)  i  ordets  alle  betydninger,  dobbelt  r  (r)  i  þeÍRa  11 34, 
þeÍRÍ  4457. 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XLV 

Udeladelse  af  konsonanter:  b  i  l)vmH-  Tlii^  —  d  i 
hi'vgm  2403,  Frileifr  33633  (jfr  Frldleif  337  e) ,  Normanna  341 12, 
harfengra  3839,  —  d  i  fra'ukono  445 11,  Vellan-katla  14126  (velland- 
141 30y),  anlat  '26027,  anmark-  (bis)  30322,  tiallbvdar  193 12,  tiallstæd- 
10931  (men  tialld-  111 24),  fallig  210 si,  hollgan  1446,  —  (/  i  í»'em(?) 
7631,  Haleyia  113  u,  %wr  llSu,  abyrd  34136,  —  /i  sá  godt  som 
altid  foran  r  og  /;  undtagelser:  hlif  SI^g,  Ilroalldr  82 15,  iíroa 
8534,  HroógeÍR  8629,  /trop-  2153  (bis)  osv.;  —  et  par  gange  foran 
v:  vargi  246 17,  versv  247  is,  samt  i  hiUdr  som  sidste  sammensæt- 
ningsled:  Borgilldr,  Geirilldr ,  Yngvilldr ,  Gvnilldr  (men  -hilldi 
1438),  Asilldr,  Brynilldr;  i  -heiár:  Ragneiár,  Arneiár;  -hallr:  Arnallz 
906,  þorallr  4^37  3;  -haddr:  fjoraz  90 11;  -vnd:  þvsvndrvá-  243  3;  — 
i  (j)  i  tveovm  242  31 ;  —  k\  kranleika  287  2 ;  —  /  i  Karsá  73  22 ;  —  r 
i  reglen  i  fyst-  (men  /í/rsí  ialt  omtr.  10  steder  f.  eks.  2383?,  250  31 
osv.,  det  sidste  32929);  —  s  i  gen.  udelades  i  herstins  224 10, 
prestins  33623,  likamens  32927,  diakn  301 29,  jfr  sinvegar  374^4. 
Endelig  slöjfes  i  i  artiklen  i  giofna  13928,  2244. 

Indskudte  konsonanter,  foruden  dem,  der  er  omtalte 
under  fordobling,  fmdes  sjælden;  særlig  er  at  mærke,  at  g 
findes  indskudt  meliem  en  vokal  og  i(j):  eygivm  72  n,  þygivm 
280 37,  geygia  3064  (jfr  ovf.  de  eksempler,  hvor  g  er  udeladt,  hvor 
det  burde  stá;  lydopfattelsen  har  i  dette  tilfælde  været  unöjagtig 
og  vaklende,  og  denne  vaklen  findes  i  vers  fra  den  sidste  halvdel 
af  13.  árh.).  r  indskydes  i  fyrst (=  fýst)  3175,  herst-  215?,  2425, 
224io,  4518.12,  samt  flere  gange  i  merstr,  i  korst  3463i,  364?, 
gerst  358^4;  dette  beror  vistnok  pá  unöjagtig  lydopfattelse  eller 
fejlagtige  analogislutninger  (jfr  virkeh'ge  dobbeltformer  som  fyst-  og 
fyrst-)  og  hænger  sammen  med  skrivemáder  som  ors  (=  oss)  f.  eks. 
23423.24,  240 14,  3O621OSV.,  A:ors3202o,  hvorsv-355H,  28322,  hvarsan 
35611,  jfr  þers-  125,  304 13,  3093,  31535,  3308  osv. 

Assimilationer,  foruden  dem,  som  allerede  er  antydede 
og  dem,  der  er  sædvanhge,  findes  enkelte  gange  som  af  g  til  m: 
Ommvndar  145 12  (en  norvagisme),  af  d  (dd)  til  l:  Olleifr  6929, 
1435,  af  r  lil  l:  feallvt  81 20  (men  fearlvt  201 23),  —  jfr  VestfoU(0 
45733,  462 19.  —  Forandring  af  /*  til  m  foran  n:  iam n-  (passim), 
7iamn  77^7,  iamna  {slí  jafni)  7327,  domni  1179.  —  Bogstavom- 
bytning  findes  i:  Skapls  678.22,  filfski  9928,  skrimls  20338, 
smyrls  3234.14  (men  smyrsl  323 16),  fylsknis  7Q  25,  tegnda  2228  (nien 
tengda  270^),  gang  (f.  gagn)  305  21. 

Foruden  de  allerede  anforte  former  af  forskellig  art  skal 
endnu  fremhæves  folgende  ordformer:  Substantiver:  biar 
(norsk,  =  bjáry  býjar)  45821.25,   syni  (acc.  pl.   ved   siden  af  svnv 


XLVI  INDLEDNING 

f.  eks.  248 1)  246 15,  24729,  268 15,  29823,  352 1,  357 13,  4655  osv., 
goz  (dat.),  fodors  284^7  (hvor  s  dog  sikkert  er  dittografi  af  det 
folgende  s  i  sins^  lige  som  det  sidste  s  i  m  i  St.  Hom.  SU  af  det 
f0lgende  ords  s  sýnd)^  li/gÍY  336 15  (jfr  anm.),  samt  off'vssv  307  is, 
ofvssv  32734,  avfvssv  31923;  —  stedord:  mió  (=^  vit)  ^^^ m,  250 19, 
mer(=vér)  3074,  þersor  31535,  3308,  þeima  32835  (alt  vel  norsk- 
heder),  (sialfs)  sins  (tsin)  311 3.5;  —  talord:  tveímr  2784,  303 12, 
þrimr  313  e;  derimod  er  þri  3024  sikkert  en  fejl  for  þria  (og  ikke 
nogen  gammel  form  =  gotþrins);  —  udsagnsord:  hefir  (l.pers.) 
24O16.31  osv.,  hgl  (3.  pers.)  305i4,  330  5,  dvel  (3.  pers.)  3O824;  vb. 
gera  er,  sá  godt  som  altid,  skrevet  forkortet;  dog  findes  gioróv 
244i3;  kvœmv  (3.  pers.  konj.)  19722;  mærkes  kan  det  unordiske 
fyridiarfa-  258 15,  303 20;  —  præpos.  „mellem"  hedder  altid 
millim;  i  analogi  hermed  er  vistnok  det  hyppige  gegnim  f.  eks. 
23835,  men  gegnvm.  35022 ;  præpos.  „for"  skrives  fuldt  ud  fyri  IO32, 
11 20,  450  33  osv. 

Af  alt  det  anf0rte  fremgár  det  klart,  at  det  kun  er  pá 
ganske  enkelte  punkter  og  i  spredte  tilfælde,  at  Hauks  retskrivning 
og  sprog  er  pávirket  af  norsk  udtale,  sprog  og  retskrivning.  Men 
det  er  pá  den  anden  side  lige  sá  tydeligt,  at  de  forekommende 
norskheder,  særlig  brugen  af  o^,  forudsætter,  at  Haukr,  da  han 
skrev  sin  bog,  má  have  haft  rig  lejlighed  til  at  leve  sig  ind  i  den 
norske  udtale;  særhg  synes  œ  (omlyd  af  d)  at  have  sat  sig  fast 
hos  ham,  men  det  har  f^rst  kunnet  ske  efter  at  Haukr  i  árevis 
har  benyttet  denne  udtale  og  gjort  den  til  sin  naturlige.  Dette 
forhold  er  af  særlig  interesse,  da  det  bestemt  antyder,  i  hvilken 
periode  af  Hauks  liv  bogen  er  istandbragt.  At  skrive  f.  eks.  œy 
for  ey  har  Haukr  derimod  ikke  fundet  sig  foranlediget  til,  da  det 
norske  œy  og  det  isl.  ey  jo  i  lyd  faldt  sammen  og  kun  bet^d  én 
og  samme  (tve-)lyd. 

b)  Hauks  sekretærer.  Den  „f^rste"  har  skrevet  s.  387i4 
— 43630  med  undtagelse  af  'Á'^^i4.(for)-i&(het)^  ^O^i(þaxi)-i&(himin)^ 
406 12  (hven) — 407 15  (syniz)^  407  le  (fundi?in)-2s  (homlubondum) ;  disse 
mindre  stykker  er  skrevne  af  en,  hvis  skrivefærdighed  ikke  var  sá 
stor  som  den  „f^rstes"  og  hvis  bogstaver  er  större  og  noget 
plumpe.  Den  „anden"  sekretær  har  kun  skrevet  det  Ulle  stykke 
4ti^9 16  (fundu) — 443 17(^0^^;  denne  hánd  er  temmehg  styg,  men  fast 
og  kantet. 

Den  „f^rste"  sekretærs  retskrivning  er  i  det  hele  rent  is- 
landsk  uden  nogen  som  helst  norske  ejendommeligheder. 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XLVII 

Interpunktionen  er  her,  i  stærk  rnodsætning  til  Haukr, 
særdeles  rigelig,  ja,  der  sættes  undertiden  punkt  efter  hvert  ord; 
pá  den  anden  side  mangler  ofte  punkt,  hvor  et  sádant  skulde  stá. 
Særligt  tegn  er  ;:  401 1,  411 3,  4123,  41 6 21,  417?;  pá  det  sidste 
sted  og  andre  lignende  (jfr  anm.  2)  bruges  tegnet  til  at  skille  tekst 
og  overskrift.     Et  andet  tegn  :  findes  42733. 

Aksenter  fmdes  ikke,  undt.  et  par  steder  over  i  og  en 
enkelt  gang  over  v:  435 10. 

Hvad  vokalerne  angár,  anvendes  disse  i  det  hele  fuld- 
koramen  regelmæssig;  u  og  v  veksler  uden  nogen  regel:  Skufr 
387 15,  spvrói  387  is,  mvndv  4339,  trvdv  433  n,  -reþv  3882  osv.,  dog 
er  V  máske  hyppigst.  —  e  skrives  e^:  ecla  38733,  3888,  <j/'40324,  ejc 
395 15,  se^gi  408 15,  jfr  E(irikr)  433^9;  en  enkelt  gang  œ:  skœmtanar 
393 16;  é  skrives  e^:  vej-  3919,  3932  osv.  (eller  er  q  her  =  cé?);  e 
skrives  for  ei  i  -vettv  423 11,  envm  38824  (her  máske  ved  misfor- 
stáelse  af  teksten).  —  i  skrives  i  -%r,  i  ifir  3945,  430i7,  431 16, 
firi  428 19. 34. 35,  430  23  (men  fi/r  401 24,  fyri  387i6.36  osv.),  migin 
3939  (bis),  þikkiaz  397 19,  om  fwir  398?  se  Rettelser.  —  0  skrives  i 
voro  38725,  388^6  osv.,  kvodv  392 11,  von  40725,  432  31,  komo  3982, 
siolf-^^Ui,  42227  —  i  alle  tilfælde  0  vel  =  ó  (eller  i  enkelte  tilfælde 
indkommet  fra  en  ældre  original?).  —  v(=u)  skrives  altid  i  stvfa; 
for  V  skrives  en  enkelt  gang  y:  fyllir  390 1.  —  w-omlyd  af  a 
skrives  næsten  altid  0,  men  au:  aunnur  38929,  audru  3939,  hautt 
394?,  Avrvende  39529,  avll  39529,  avllv  397 10,  skavr  396 1,  lavgd 
43234,  samt  «;;  hwa  399i8,  o;r-  412 18  og  ey  i  reyskliga  413 u  (sam- 
menblanding  med  0,  fejlskrift?).  —  i/-omlyd  £if  i:  myklu  410 1.  — 
i-omlyd  af  á  og  ó  er  her  fuldstændig  falden  sammen  og  betegnes 
i  bægge  tilfælde  i  reglen  ved  ^;  Gre/i-  387 15,  be^  389  30,  frejiór 
390 1  osv.  osv.,  eller  ved  e:  Gren-  38733,  heiyin  3883,  heta  38832, 
etti  38736  osv.     For  y  skrives  ey:  eyrdi  403 1. 

I  mindre  stærkt  betonede  og  ubetonede  stavelser  skrives  i 
reglen  u;  dog  íindes  navnlig  efter  0  adskiUige  gange  0;  nokkoro 
3892,  39925,  missorum  402 14,  jfr  orostv  4258.14;  komo  3982,  hofdo 
401 19,  toko  3895,  4008,  foro  392 15,  hiorto  390 13,  tolo  41 8  2  (men 
tolv  418 13  osv.),  voro  (passim);  nio  4196  (men  niv  420 2),  tio  419?, 
rero  4016,  bvno  4256,  fvndo  4172.  —  Ligeledes  skrives  i  reglen  i 
i  de  págældende  stavelser;  undtagelsesvis  findes  e:  vaner  391 16, 
skelkner  412  is,  -vende  39529.  —  e  skrives  ogsá  i  dat.  komendum 
403 14  (indkommet  fra  nom.~acc.  pl.). 

au  skrives  i  reglen  au  (av);  men  ikke  sjælden  samnien- 
trækkes  bægge  bogstaver  til  a?  (en  i  det  hele  taget  forholdsvis 
sjælden  skrivemáde    for  tvelyden   au)  Iwsan  391?,    dwdr  391  is. 


XLVIII  '  INDLEDNING 

trœstz  391 29,  kœs  392 12  osv.  osv.  Dette  œ  bruges  et  par  gange 
for  o(~  q)  se  ovf.,  samt  for  á-v  i  wallt  42^23,  4234.  Enestáende 
er  skrivemáden  ay:  siay  4^188,  jfr  «/  for  u  i  fyUir390i.  —  Omlyden 
eij  skrives  i  reglen  ei/^  men  e^i/:  hle^ypr  3915,  he^yrt  395 19;  —  0 
skrives  0  f.  eks.  oxi  3946.32,  07ig-  (passim),  av:  avngan  426?, 
432 10,  aur-  400 17,  40732,  ey:  eyng-  424 12,  4268,  434  u,  reyrv 
39525  (ellers  rerit)^  eyxi  391 17,  392 13,   eyrinndi  38732  osv  (men  er- 

43226.27   osv.). 

I  endelsen  ur  er  der  indtrádt  vaklen  og  usikkerhed;  idet 
u  ofte  udelades:  brodr  387  is,  4025,  425  20,  moór  4^0136,  fodr  428  is, 
43524,  systr  4259,  nokkr  430  32;  fagvrt  4313.5,  gripvr  3915,  litvr 
391 18,  setvrs  3975,  vedvrs  401 2. 

Konsonanter.  ffff)  og  pp  veksler  i  fremmedordene  cifra 
4176.13.23  (ciffrvr  4194^,  cipprvr  423 12  og  dvfl.  dvpl  (passim);  p 
skrives  altid  foran  t;  v  skrives  ofte  u  efter  h:  huart  387  is,  huarig- 
3893,  samt  i  begyndelsen  af  ord:  uetr  387  u,  uel  38821  osv.  (jfr 
ovf.  u);  V  íindes  i  forlyd  i  voráinn  401 17,  40432.  —  á^  d  skrives 
ofte  i  flæng,  idet  skriveren  hyppig  glemmer  at  tilföje  stregen  i  d 
(madr  38725,  radaz  387^4  osv.),  men  anbringer  den  urigtig  andre 
steder:  fre^nór  390 1,  honó  390 19,  lunó  41723,  ja:  greidði  39032. 
d  skrives  i  hiðv  —  hid-þu  38830.  ð  for  þ  findes  i  henáiávR  4152, 
óa  422 14,  d  for  þ:  Valdiofs  426  21,  Dordis  4022  (d  her  =^  ð). 
I  slutningsstavelser  skrives  overhovedet  t  for  d:  hofvt  391 17,  394?, 
skoput  390 13,  lagit  390 19,  latit  39128,  fengit  3927,  leþnadit  401 15, 
setit  38822,  erut  38823,  komut  400 le,  men  kallad  4298  (dog  noget 
usikkert,  og  det  er  máske  noksá  rimeligt,  at  d  her  er  rettet  tii  t, 
jfr  anm.  til  ordet),  th  skrives  i  ThoradrM^Os.  —  z  synes  ogsá  her 
at  betegne  ts  og  det  anvendes  i  medial-  og  superlativ-endelser, 
men  skrivemáden  er  meget  vaklende  og  varierende:  z:  hallz  389 13, 
-skinnz  39035  (bis),  faraz  38723,  lez  392  30,  402 1,  sez  394^3,  trez 
39529,  veiz  4^03  2i  (men  veistv  ^^O'^s^)^  -Ugaz  388 1,  sA^^'oto  394i8  osv.; 
ðz  (dz):  seóz  389 1,  kvedz  4324,  gerdz  400 13,  401 18,  landz  387 15, 
bordz  38821;  tz:  travstz  389 13;  sz:  hefsz  399  3;  stz:  ferstz  409 13, 
forstz  42922,  lestz  402^0,  jfr  bestz  4^Ui6  (=  bezt);  ás:  rejis  3989, 
kueds  38731,  islendskr  40922,  -firdskr  436 1;  dzs:  -lendzskr  408  is, 
432 14,  endehg  st:  skarst  3888,  harst  390  le,  3935,  hellst-  390 10, 
391 28,  hesta  4294.27,  ysta  419i3.3o,  -ligust  388^6;  etymologisk 
skrives:  borós  38825.26,  goáords  38924,  bragds  398 13.  Enestáende 
er  skrivemáden:  hre^ólv  3959  (jfr  1.  n)  og  gefla  434 40.  —  g  skrives 
ikke  i  7nart  38820,  393iiosv.;  det  skrives  iþig  3966,  397 17,  39829 
(men  þik  40537,  s^X^  41 7  9)  [i  det  af  en  anden  skriver  skrevne  stykke 
findes  gh:  meghum  389 15J;  kk   skrives   altid  sáledes  (kk),  nár  der 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XLIX 

da  ikke  —  et  par  gange  —  indtræder  enkeltskrivning.  q  bruges 
kun  i  fremmedord:  qvotiens  4212,  qvadrans  421  is  (dog  ikke  altid). 
c  skrives  i  crist-  43036,  43236  (men  krist-  433 1.7),  samt  for  s  i 
kociens  421 7,  cifra  4176.23  osv.  (sifra  41 7 13).  ks  skrives  x:  Eiríx 
3896.7,  kx:  Eirikx  4016  (jfr  avklx  38837),  men  Eiriks  f.  ex.  433  21. 
—  r  assimileres  i  kall  3922  (men  korlvm  392  9);  udtalen  var  vel 
som  ovf.  bemærket  hos  Haukr,  jfr  karll-  43534.36,  412 10,  425 19; 
sm].  Biarnni  3912  (hvor  der  f0rst  er  skrevet  Bianni);  r  indskydes 
i  farst  41 6 13,  men  udelades  i  nom.:  Gvdrid  431 2,  434i3.i8,  Sigrid 
434 11. 13,  i  gen.  sg.  i  þorgeis  42736  samt  ofte  i  fyst-  393  2,  409  21, 
4172,  41 8  21  osv.  —  For  m  skrives  n  i  frend  410 4. 

Andre  udeladelser  af  konsonanter  end  de  anf^rte  er:  d: 
anlitit  38728,  l:  dvps  42125,  n:  iaft  424 le.  h  udelades  ikke  i  forlyd, 
undt.  i  Ivttekning  424 19. 

Forkortelse  af  konsonant  findes:  hiogvz  39032,  nokut 
3925,  snemenndiss  4052,  skemunni  390 15. 23,  ran  399 19,  han  400 12, 
vnitM)!  21,  soýwwar  393  21,  síom400i5,  >S'wori  43532.36,  orosíi;  4258.14, 
A:wor  425 15,  bgtunum  38S 12^  setv  ^\1 24.  —  hvor  forkortelsen  vistnok 
kun  er  grafisk;  det  beh0ver  den  derimod  ikke  at  være  i  Toraór 
39820  osv.,  hlvtekniyig  424 11,  fore/ii  43630. 

Fordobling  af  konsonanter  findes  hyppig;  /  fordobles  sá 
godt  som  altid  foran  d  o^  t  (dog  melt  400 1),  nn  foran  d  og  g 
ofte:  eyrinndi  387^2,  hinnda  416 12,  þinnginu  393^-6,  þanngat  3944 ; 
desuden:  þorkkell  39125,  hrokk-  39929,  giorlla  393  is,  3949  (jfr  ovf. 
karll-)^  till  393 16,  naimm  402^5,  vmm  42922,  semm  393  22,  einn 
414i5,  adrrir  4184,  hverssv  39528,  413i4,  Pettr  409i7,  þitt  400i6, 
hett  426 14,  veritt  391 31,  kallatt  433  5,  samt  s  i  endelser:  helliss 
3986,  399 13,  heimiliss  398 1,  kness  399 15,  einskiss  400  u,  umhuerfiss 
39321,  snemenndiss  ^62;  ved  mekanisk  overf0ring(?)  herfra  i  Einarss 
392 16. 17,  annarss  39936,  kvhss  424 14,  hverss  419i8,  þorgeirss  3976, 
nokkurss  400  is,  423  21.  Fremdeles  skrives  dobbelt  r  i  þeirrar 
39428,  þeÍR-  391 33,  409i7,  420^1,  421 11,  422ii,  423 17,  hvor  e  vist- 
nok  betyder  rr;  derimod  er  r  uden  tvivl  blot  grafisk  i  tvennaR 
42420,  fyiti(=fyri)  42623,  hgesom  g  =g  \  skoai  425 16,  n=  n  i 
nafNa  43424. 

Til  slutning  bemærkes  enkelte  former:  Loóini  391 17,  dur- 
unum  39423,  399 13,  434 is  (men  dyrvnvm  398 e),  sogna  (=  sqguna), 
dannet  efter  former  som  giqfna,  sólna,  rótna  og  lign.,  eller  skrive- 
fejl?,  3943;  —  henni  4214  er  sikkert  ingen  kompromisform  mellem 
enni  og  hinni,  men  simpelt  hen  skrivefejl  (dittografi;  straks  efter 
stár  efri);   —   uakit  (fem.)  findes  401 38  ved  siden  af  vokt  402  is, 

d 


L  •  INDLEDNING 

svimit  4^728;  l.pers.  sg.  pá  i:  mvniM)32T,  hefdi 4^06 si,  villdi  4^^9is; 
mærkes  kan   endnu  formen  Mogív  433 13  ved  siden  af  bioav  436 1. 

Den  „anden"  sekretærs  retskrivning  bærer  noget  yngre 
præg  end  den  f^rstes,  men  giver  i  0vrigt  ikke  anledning  til  nogen 
særlig  vidtloftig  behandling.  Enkelte  norskheder  synes  at  frem- 
byde  sig,  der  kunde  vise,  at  skriveren,  skönt  islandsk,  har  kendt 
noget  til  eller  været  vant  til  norsk  skrivemáde;  han  skriver  sá- 
ledes:  sealf  4^39  i6y  sea  44027,  44124,  mykill(-inn)  43920.23,  mykla 
443 15  {myklum  44036),  allu-  439  21,  44028.38,  hafdu  4406.17,  44128 
{hofdu  4436),  skemtadu  439  21,  bannadu  440  is,  vndradust  4405.8, 
kastadu  44123,  stiornadu  443  9;  st  skrives  altid  i  medium  og  super- 
lativ,  undt.  i  byz  441io,  Syniz  441i7,  stodz  44123,  skautz  442  n;  ual 
441 21,  hiuggí  4;4^1 22;  norskheder  er  muUg  uurdu  43922,  441  u,  pQVs- 
441 2. 29,  jfr  œx  441 20. 22  osv. 

At  afskriveren  ikke  desto  mindre  snarest  er  islandsk, 
synes  at  fremgá  af,  at  han  ingen  forskel  gör  pá  œ  og  œ,  som  be- 
tegnes  dels  ved  e,  dels  ved  ^,  undt.  i  f^lgende  tilfælde:  þhtti 
441 3.4,  sudrhn  4433,  fhting-  442 13.  le.  20. 22  (men  fejt-  1.  11)  og  — 
urigtig  —  i  nhr  440 10. 33,  44127,  4425.  Andre  ejendommehgheder 
er,  at  skriveren  aldrig  bruger  d,  men  d,  sá  godt  som  aldrig  aksent, 
undt.  over  i  (dog  þótti  4403?),  men  betegner  det  lange  a  et  par 
gange  ved  aa:  haar  440?,  saat  440 u.  Han  skriver  overhovedet  u, 
undt.  enkelte  gange  i  begyndelsen  af  ord.  ^^-omlyd  af  a  betegnes 
ved  0,  undt.  i  de  ovf.  anf0rte  tilfælde  uden  omlyd,  men  ved  au: 
knautt  440  33,  aur  442 13.  Der  skrives  et  par  gange  ie  for  é:  liet 
44O1.35,  Metta4í40s8.  I  endelser  skrives  sjælden  e  og  —  éngang  —  0: 
-ale  440 12,  Biarne  441^4,  eighe^  eige  44038  osv  (men  eigi  441 35), 
-efne  4429,  skoge  44024;  veitto  44039.  ^  skrives  for  e  i  bej;r  4414, 
samt  i  tvelyden:  þejm  440  37  og  ejghe  44038.  e  skrives  i  -legr 
442  20,  i  i  þriuetr  4432,  ifir  44034,  ^rir  441 7,  skilldi  4414,  derimod 
ikke  i  myndi  441  le  eller  myndu  441 29;  e  skrives  altid  i  Skreling- 
og  her  skrives  altid  -ga-.  Foran  og  efter  præp.  i  sættes  oftc 
punkter  pá  s.  442 — 43.  Interpunktionen  er  i  det  hele  regelmæssig 
og  tilstrækkelig. 

h  udelades  ikke  altid  foran  r:  hrid  440  31  osv.;  r  (ofte 
skrevet  r  i  begyndelsen  af  ord)  udelades  i  fysta  443 1,  Gudrid 
441 34,  assimileres  med  n  i  nokkunn  442 10  (jfr  1.  is);  rr  skrives  i 
þeirra  440 12. 20. 34,  441 20,  4439.  Enkelt  n  skrives  i  engin  (masc.) 
440 11,  men  dobbelt  i  lidinn  (fem.)  44027.  II  skrives  foran  d  og  t, 
For  tt  skrives  (etymologisk)  dt:  Raudt  440 19.  I  endelser  skrives  i 
reglen  t:  erut  4412,  mettit  4413,  men  hofud  440  20.  z  skrives  efter 
n(nd),  II:  manz  4422,  landz  44124.26,  443 le,  allz  4;4:\ss  (men  -halls 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  LI 

4422).  For  g  (spirantisk)  skrives  gh:  ejghe  44038,  eighe  441 23. 37; 
g  i  miog  440?.  29,  44224.26,  engis  44086.  Foran  t  skrives  p  {aptr 
og  lign.).  Særskilt  bemærkes  formen  tHom  440i,  trionum  440i5 
(fra  en  gammel  original?);  l.pers.  pá  -i:  skilldi4fMi;  funnu  M:l27, 
44223,  443  4  (ellers  fundu). 

I  hele  den  ovenfor  givne  beskrivelse  er  der  intet  hensyn 
taget  til  de  opfriskede  eller  meget  afblegede  steder  i  544. 

G)  645.  Retskrivningen  er  her  over  alle  grænser  inkonse- 
kvent,  navnlig  med  hensyn  til  vokalharmoni.  Man  fmder  e  og 
i,  0  og  i^  efter  alle  mulige  vokaler  og  man  fmder  dem  i  flæng  i 
et  og  samme  ord:  ande  471io.i6,  andi  471 14.15;  faóer  471 11.21, 
faáir  471 10. 17;  aller  471 12,  allir  471 20;  skapaðe  471 17,  skapaði 
4729.26;  vellde  49533,  velldi  495  31;  þese,  þœsi  473  30;  -ligre  47328 
jfr  skipti  47226;  iver  47523,  ivir  48434;  -oróe  4735,  orði  473 12; 
dotter  471 24  jfr  moáir  471 22;  liose  471 10,  liosi  474  le;  lofte  486 19, 
lofti  47234;  vnder^  vndir  486 14;  hlvte  472^2,  hlvti  475  u;  brQ^áe 
48832,  brwái  488 10. 11;  -la)sœr  4733  jfr  a^stri  472  3;  tœke  481 12,  tœki 
4827;  kœme  482  20,  kœíni  477^2;  lœyser  49028  jfr  lœysti  484  2;  synáer 
4887,  syndir  4782.  Efter  i,  y,  ei  er  dog  i  hyppigst.  I  endelsen 
-ing  íindes  éngang  e:  eineng  47325. 

Noget  lignende  gælder  forholdet  mellem  bogstaverne  0  og  u: 
hqfoó  47227,  hofvd  47228;  -ligo  4762,  -ligv  476  3;  -ingo  471 10, 
-ingv  471 7;  mvndo  478 1,  mvndv  478  2;  heilso  494  is,  heilsv  494 17; 
skœpno  47233,  skœpnv  472^0  osv.  I  endelsen  -um  veksler  0  0%  u 
uden  nogen  synlig  regel,  og  man  íinder  0  ved  siden  af  v  i  det 
hele  efter  alle  vokaler.  I  endelsen  -ung-  (masc,  fem.)  skrives 
0:  konong-  473  le,  4749,  481i8.2o,  494^5;  haóong  498 17  (haávng  i 
samme  1.)  osv.  Til  yderligere  oplysning  om  den  usikkerhed,  der 
ráder,  tjæner  ordet  kvikvendi,  kykvende;  det  skrives  pá  folgende 
máder:  qvikvendi  4778,  qvikqvendi  473 14,  4773,  47829,  qvikqvende 
477ii-i2,  qvikcvende  4:^629^  kvekvendi  4:76  is;  kykvendi  ¥11  h^  kycvende 
48320,  kvcqvende  483^0. 

Omlydene:  í/-omlyden  af  a  (kort)  skrives  for  det  meste  0: 
ioróv  470 4,  gofgom  471 2,  ollom  471 30  osv.  osv.;  enkelte  gange  g; 
stqóvm  471 31,  qllom  471 31  oíl.,  hQfoó  47227,  hqll  4749,  qllvngis 
47930,  g7^qf  481 2,  mqnnom  482^1,  Iqg  487  20,  qnd  488 14,  490  9, 
mqrgvm  488 15,  qlmoso  49828,  samt  i  forbindelsen  iq:  diqfli(-vll) 
48720,  48930,  4936,  jfr  mattqgr(?)  472 1;  ikke  sjælden  œ:  stwpoll 
470 15,  stœdvm  4724,  ha)fod  473 1,  a-ídrv-  480 27,  49526,  wmbon  4942, 
mwnnvm  494 12,  ga)tv  48735,  na;svm  4882.3,  drannbodv  47824,  la)stvm 
48828,  gamgv  4902,  tœkv  4903,  og  i  forbindelsen  iœ(=jq):  icvráv 
4772,  tiwru  489 18,  diwvvJl  493x8,  Sta)irnvr  4982.  —  í/-omlyd  af  á 

d* 


LII  INDLEDNING 

betegnes  undertiden  dels  ved  §  dels  ved  o:  $sí471i4,  4856,  4899.31 
(men  05^49829);  -(?ro  49535,  -sio496i6,  siolf  4:9735,  í?ow498io.i6  ofl., 
hor(?J  4:9831;  i  disse  tilfælde  er  der  mulig  et  virkeligt  o,  der  fore- 
ligger  (jfr  ovf.).  Uomlydte  former  er  forholdsvis  ikke  sá  fá:  faávi^ 
48522,  4934,  ambon  47433,  ambvn  475  30,  47735,  iardv  4765,  481 27, 
483 18,  kangvr  477 11,  allv  4806,  skamóoz  478 17,  -mannom  478  21, 
diavvl  47830,  nakot  483 13,  agnom  49123,  rangv  49025,  adrvm  497^3, 
stapvl  4:9^30,  bannodo  4:1832,  samt  i  anden  stavelse:  riddarvm  4:9'225, 
kafnaóo  4932,  skapat  (fem.)  477^6,  bolvaóo  479 14,  œlskaóv  49323 
(men  f.  ex.  bonnodo  4:79  21,  drwmboáv  4:7S2i).  —  tí-omlyd  af  i  findes: 
þrysvar  47323,  myklv  496 4;  herfra  har  den  trængt  ind  i  andre 
kasus:  mykil-  494  20,  498 19,  jfr  mikyll  (skrivefejl?)  48326. 

i-omlyden  af  a,  ligesom  ogsá  oprindeligt  e  skrives  i  reglen 
e  eller  œ(ej,  uden  at  nogen  regel  lader  sig  konstatere.  Der  skrives: 
bœdeN  470 1,  gœtinn  471 13,  gettinn  481 30,  þœsar  4707  (þes-  4706.8^, 
gerdiz  481 32,  gœrðe  4736,  hellst  4703,  hœlst  4713,  hœlldr  4707,  spekt 
470 16,  471 12,  sp«?A:í  471^3,  fedr  47  lu,  /be^ím  470 16,  englar  4714, 
œnglar  471 30,  474^9,  fegrð  4716,  /í»^H  471  5;  þrenn-  47129,  þrœnn- 
4716,  sm  471 9,  sœm  4717,  í^erí?-  47423,  475 1,  værá-  4783,  ^/%o 
(o:  e/c?-)  471 10,  œlldr  47332,  -legr  4719,  -lœgr 3. 28  osv.  —  1  eA^;  en 
skrives  altid  e;  —  i  þek  470 is;  et  par  gange  skrives  ei:  likneiski 
484 18 ;  dreiginn  495 19.  —  For  e  og  œ  skrives  ^;  ve/ks  4935,  hve/va 
4:936  (hvœrva  473  9),  te^kiv  4-87 33,  veftna  471^5,  ske^pna  475^5  (skœpnor 
47^27),  qvejíiarar  493 14;  æ  skrives  i  vœkva  4768.  —  ^'-omlyden  af 
á  skrives  hyppigst  œ,  enkelte  gange  e:  tuer  48527,  embetti  4782 
(enestáende  skrivemáde  er:  embetti  491 2),  eller  œi:  lœiri-  487 10, 
sæir  4768,  lœitr  475 15. 

Hertil  skal  föjes,  at  e  eller  omlyden  deraf  ofte  skrives  e 
eller  œ:  œóli  474  31,  eáli  471 10,  glœg-  475 13,  æfstv  47233  osv.;  0: 
gora  472 16,  gorái  473 16  (vistnok  0  —  0),  þrongiaz  494 11;  ey :  seykkti 
49635;  g:  slqkkvir  484i6.i7,  og  endelig  0:  goreá  489 10,  goR  472 20, 
gorá-  47223,  479  30,  49324,  rokkvizc  47829,  þronginng  48820,  oóle 
497 13,  ofsta  4984,  gervare  492 15  —  forudsat  at  0  ikke  undertiden 
betegner  q. 

i-omlyd  af  ó  (den  oprindelige)  betegnes  meget  ofte  og  da  i 
reglen  ved  0:  g^zsko  478^6,  4927,  494i5,  b^t-  48O28.33,  481 10  osv., 
bgnvm  487 17,  avá^vi  495 15. 23,  S0fár  488 17,  d^mir  (passim),  gr^áa 
4968  osv.  osv.,  —  nogle  gange  ved  œy(ey):  bæyta  48026,  tœyki 
47735,  487 19,  mæyár  48624,  stæyóe  485 12,  fæyáiz  488 13,  —  éngang 
ved  æ:  fæóez  488 u.  Ofte  gengives  lyden  imidlertid  som  i-omlyd 
af  á:  œáœfe  4705  og  fl.  st.,  æári  4745.7.18,  47926,  bæt-  485ii.i5, 
•4949,  ^'ö^mV  48932,  dœm-(dpyi-)  4703,  482 12,  4848,  tór  4904,  Fætr 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  LIII 

4769,  fœzl-  477 15,  48826,  fedaz  478  lo,  fe^m  (=  færi)  479 15,  fœri 
481 14,  Gœzska  472 19,  glœp  485 15,  grœdd(ej-  48233,  485 10,  grœáara 
4833,  í//«^íír  49732,  /íe^í/re  487  u,  kœmi(e)  477^2,  48220.25,  48128; 
logsœm-(?)  484 10,  -maói-  47423,  494 10,  47723,  redi-  490 19,  sœti- 
(=sœt)  474 15,  stœá-  475 10,  47927,  s%-  (adj.)  475 13,  480 19,  4933, 
tæki  47432,  481 12,  482?.  Mulig  ligger  denne  udtale  til  grund  for 
skrivemáden  dœimi  477 12,  jfr  kvei^ni  48229. 

?'-omlyden  af  ii  betegnes  i  reglen  ved  1/,  men  nogle  gange 
ved  V  (grafisk  forskel,  ligesom  y  ofte  skrives  for  v  kons.,  se  neden- 
for):  ohlvóin-  470 11,  4803,  nvtv  470 11,  bvggva  47128,  prvddir  47534, 
Ivóa  47924,  tvndi  4806,  þvngri  4824,  kvc-  483  30,  Gváingar  4867-8, 
snvz  48826,  492  is,  svngia  48922,  dvflizv  493 17.  Præp.  fgrir  og  yfir 
skrives  fyrir  (-er)^  fyr  eller  firir^  yfir  (-er)y  ivir  (-er)  eller  ifer. 
y  skrives  i  Egypt-  483^4,  487^1,  Moyses  4842(jfrl.i),  i  dyrvm^^^z^. 

i-omlyd  af  au  skrives  i  reglen  œy  el.  ey^  nogle  gange  ey: 
toyg-  492 16,  doy-  48933,  494^2,  49627,  loyui  497  21;  én  gang  ev: 
hevrir  490 11,  én  gang  w:  dœr  47724.  Ey  skrives  i  Eyropam  vist- 
nok  =  Evropam  (y  =  v)  48334. 

Om  de  0vrige  vokaler  er  endnu  at  bemærke: 

é  skrives  i  reglen  e^  men  œ:  rœtt-  474^3,  475^.21,  vœr 
4727.10  og  fl.,  ie:  liet  474 13,  œi(ei):  læit  47825,  4929,  leir  4969.  — 
i  skrives  afvekslende  med  œ(e)  i  -ligr  f.  ex.  4702,  471 1,  47328  0sv. 
Om  firir,  ifir  se  ovf.  —  0  skrives  i  kvmstv  4704  (men  þionvsto 
489 15),  fogl-  47234  osv. ;  altid  i  ero.  Det  neg.  ó  skrives  i  reglen  0, 
men  v  f.  ex.  4718,  475i4,  4823,  4868,  4895  og  fl.  —  í^  skrives  sá  godt 
som  altid  v.,  undt.  i  fremmednavnene  Mariu  48624,  Markus  48625, 
samt  i  tiunda  48635,  tÍQ)ru  489 18  (her  ved  en  rettelse);  ellers 
skrives  ikke  sjælden  y  (jfr  ovf.) :  fygla  472^4,  hlyti  4923o  (i  0vrigt  en  fejl 
for  liti)^  hlytir  472  21,  yrdv  474 17,  syndygra  475 10,  þrymvr(?)  4768, 
ny-¥I6n^  syári¥I63o,  Gvás  4íSU^  >S«/ 48129,  syn^fSlsi^  ^niskynn  ^S'^  n^ 
skygga  484  le,  lynd  4854,  skyr-  49880,  cdþyðy  4992  (jfr  v  konson- 
ant).  —  au  skrives  almindelig  0;,  sjælden  av,  særlig  kan  mærkes 
a)k  (avc;  =  oA;^4868,  487^3,  488 13. 14,  49132,  4992  osv.,  samt  sivnda 
49828.  —  ei  skrives  i  Teglen  ei  eller  æi  (e^i);  én  gang  ombyttes 
vökalerne:  sviœk  478  21;  forkortet  til  e  (æ,  é)^  hvad  enten  der  er 
tale  om  en  virkehg  eller  kun  grafisk  —  hvad  der  er  rimeligst  — 
forkortelse,  foreligger  vokalen  i:  frestni  47423,  493 13  (jfr  475  ji, 
hvor  i  er  tilföjet  over  linjen),  krestingvm  488 19,  restr  470 15,  reái 
481 7,  498 10,  egi  490  n,  merr  498  u,  mulig  i  œlif  482  30,  samt  þœr 
473 11,  þér  474  m,  þæsa  4705,  4758  (þœÍR-  ofte;. 

Aksenter  over  lange  vokaler  findes  nogle  gange:  á  49524, 
dóm  4882,  49520,  þér  474^9,  vér  471 27,  477 12,  484  is,  þœr  47128, 


LIV  INDLEDNING 

4739,  0  4774,  49435,   ón  48424,  49436,   ór  470 1,   474 9,  4883,  sór 
48627,   béron  (f.  ebrón)  479 11,    v  475 u.     Et  par  gange  over  kort 
vokal:  vár  472  is,  gór  47532. 
Konsonanter: 

1)  f  skrives  i  reglen  foran  t;  nogle  gange  p:  lopt-  4765, 
486 19,  krapt-  475  20,  490  21,  optar  49723.  Mellem  r  og  vokal,  samt 
mellem  to  vokaler  skrives  hyppig  v:  þvrvanda  4705,  498 12,  hvœrva 
4739,  4933  osv.,  hærvi-  47626,  dirviz  484  9;  lovat  473  20,  4806, 
gravenn  477  is,  rivi  477^5,  diavvl  478^0,  ivir  480  30,  48434,  4853, 
geva-  485^0,  494 12,  4963,  livir  (-a)  488^4,  494  21,  þiova  49226, 
skrivare  49230,  a)Ó0vi  (-evi,  œvi)  494 11  og  fl. ,  stovo  4952,  graver 
49522,  -zivivm  497 16,  ovvnd-  470 11,  478^2,  Hava  489 17;  én  gang 
skrives  fv:  hafve  483 1.  f  skrives  mod  forvæntning  i  Efo  482 15. 
For  f  skrives  p  i  sapnaóe  48833  (men  Ordet  er  fremkommet  ved 
rettelse);  foran  n  skrives  m  for  det  sædvanlige  f:  omne  488 17, 
iamnan  471 31  osv.,  jfr  hemd  492^7  og  hefmnd  496^9;  samme  ud- 
tale  udtrykkes  uden  tvivl  ved  det  oftere  forekommende  mfn  i 
namfn-  470ii.i2  ofl.,  nemfniz  471  is  (nefniz  471  u,  nofn  47333,  474i). 
Endelig  bemærkes,  at  for  v  skrives  u  særlig  som  initial:  TJelldi 
494 15,  Uist  490  20,  Uitv  475^4,  samt  i  tiier  485^7,  quiói  4887,  hyui 
49721,  —  og  g  (jfr  ovf.):  hælyiti  474^1,  eryióiz  477 13,  ^^«^^V  4827, 
hyerso  494 13. 

2)  .^r  (spirantisk)  skrives  adskillige  gange  gh:  dagha  49523, 
logh  48721,  497 1.19,  ?/íe^/?e  494i6  (bis),  496 17,  ^negho  4954(bis).5, 
seghiz  47625,  sœghir  48624,  margha  4968,  berghing  476 11.  ý  skrives 
i  si^  47523.  í/  bliver  k  foran  ^^;  -/íVí^  475^4,  4816,  484 13,  48830  og 
foran  s:  -lixtir  475?,  heilax  4846.17,  49022,  49725,  (x  —  ks  som  i 
læix  49520).  For  g  skrives  k:  krizsko  476  30,  berkir  ^ll  20.21  (men 
bergir  1.22).  —  k  skrives  dels  k,  dels  c,  dels  q.  c  skrives  særlig  i 
slutningen  af  ord:  hrœddomc  4703,  samt  i  andre  mediale  endelser 
pá  -zc  (se  nedenfor;  dog  fmdes  former  som  bersk  495 12,  fesivmk 
48827),  éoc4875,  J.t'6'488i3.i4,  5Íí;c4963i,  ^ic-48829;  fremdeles  nogle 
gange  i  begyndelsen  af  ord  eller  inde  i  ord,  foran  a,  i  (én  gang), 
0,  V,  y  (én  gang):  scal  4712,  bacaz  488 16,  callaz  48820,  4926,  casta 
490 17,  491 15,  scapaói  477  6;  Arimtr  496  21;  sco^í^íí  477 12,  byscops 
489 14  (men  óisA^ojo  496  2),  com  495  31;  miscvnnar  48325,  iW^^ci'  491 9; 
scyn-  47925,  samt  enkelte  gange  foran  konsonanter:  locnom  48633, 
tow  491 14,  kircna  4962,  cnsí-  484^7,  486  30,  487 15. 22  osv.,  crosse 
48822,  sæct  480  22,  spectar  491 27  og  i  fremmedordet  corp^^s  48921 
(men  korpvs  sst.).  —  g'  skrives  kun  —  men  ikke  altid  —  foran  v: 
Qviór  4768,  qvelði  477io,  qvalar  493 12,  ^vaíer  494?  osv.  (jfr  kvikv- 
endi  ovf.).     k  -\-  s  skrives  x  i  de  ovf.  ved  g  anf0rte   eksempler  og 


HAUKSBÓKS    BESKRIVELSE  LV 

xs  i  sexs  47932.  kk  skrives  —  hvor  dct  ikkc  forkortcs  —  sæd- 
vanlig  kc:  þekci- 4^9^13,  ekci  484  n,  þikcia  494 14;  en  enkelt  gang  ck: 
sl(^ckvir  484 17;  kq  i  7iokqviá  478  le;  kh  skrives  i  Míkhiaœl  47334. 

3)  d  findes  adskillige  gange  i  imperfekta :  styrkdvzc  475  26-7, 
fylgdv  47529,  skomóvzc  478 14,  valói  473  20,  hvlói  4^83  n^  likóiz  ifSSu^ 
og  i  subst.  fem.:  sy}ió  478  le  oíl.,  hermdar  481 5,  -setnáar  47822; 
enkelte  gange  skrives  þ:  Goþir  479 1,  meþ  49625,  skapaþir  47731, 
qviþi  483?,  iaróaþe  48622,  gerþer  48728,  samt  endelig  en  enkelt 
gang  dþ:  Gyóþingar  48226.  ó  -\-  s  ?>q  z.  For  ó  skrives  t  enkelte 
gange  i  slutningen  af  ord:  fagnat  487^0  (men  -ad  48724),  takit 
491 1,  skapat  (fem.)  477^6  (men  skopoó  ^nih)^  samt  i  vart  474 19. 
For  ó  skrives  endelig  ofte  d,  idet  skriveren  har  glemt  at  tilföje  stregen 
gennem  d  (Ann.  1858,  s.  144).  Pá  den  anden  side  skrives  6  for  d 
(stregen  urigtig  tilföjet):  bindr  49028,  mvnáer  485 13,  svnár  4718, 
hœUór  4726,  4733o.  d  +  s  se  z.  For  d  skrives  t  i  vœllti  (=  velái  477^4). 
For  dd  skrives  ó:  klœdr  48619;  máske  er  ó  i  gvdoms^S324.  (=  guádóms) 
at  opfatte  pá  samme  máde;  d  er  assimileret  eller  bortfaldet  i  hvnnir 
490  27,  tiallbvóer  4:9521,  -velliga  4;7Qi,  millega  4:96 11,  ^/%- 471 10,  4799. 
—  t  +  s  se  z.  For  t  skrives  ó  (d)  undertiden  i  slutningen  af  ord  og 
ikke  alene  efter  t:  ritaó  470 12  (men  ritat  472 12,  ritit  49036,  493 11), 
litiá  4778,  hlotaá  480  4;  skapad  492 1,  legid  4868,  samt  i  viókaz 
48920,  modger  49435,  moóker  495 1.3. 8.  —  Som  bekendt  er  det 
temmeUg  almindeligt  i  norske  hándskrifter,  at  þ  gár  over  til  d 
særhg  i  ubetonede  ord  og  partikler;  herpá  findes  der  forholdsvis 
mange  eksempler,  undertiden  endogsá  i  temmehg  stærkt  betonede 
ord:  óvi  473 10,  484 12,  óat  473  is,  dœir  (-ei-)  4759,  495  20,  áœimr 
47628,  dæim  473  u  (d  =  ð),  óœ  4773,  478  20. 21,  498 18,  dv  496  si,  der 
491 1,  óa  478 10,  480 le,  482^9  osv.,  ðegar (œ)  4794,  482 19;  óriðia 
47231,  49626  (d-),  áræfolld  47323,  -áro  49535,  ávrfti  4773,  óyrstir 
47722,  áyngia  4:8^  so,  diggr4Q0%,  í?o/a  491 20,  drej  4:9312,  jfr  skilldv(?) 
4986  (jfr  49821:  skill  þv)  —  foruden  d  som  initial:  48734,  4898, 
490  23,  491 5. 

4)  2;,  ofte  skrevet  zs,  betyder  vistnok  allevegne  ts\  oprinde- 
ligt  ts  skrives  sáledes  f;  ex.  lopz  49632,  hœzsta  48436,  hazsti  485  2; 
ejendommeligt  er:  nytzsam-  49328.  —  For  ðs  skrives  z(zs):  gœzk- 
(gœzsk-)  472 19,  47826,  494 15,  rœzslo  495 11,  nwzsyn-  49328  (men 
nwásyn-  496 is),  ja  hofoz  (=  hqfuðs)  487^4;  etymologisk  tilföjes  d: 
hrœdz  4:^^21.22,  gvózivivm  4:91  u.  —  For  c?s  skrives  z:  œllz  4:73  ssosy. 
Efter  U  og  nn  (ofte  skrevet  n)  skrives  z:  hoUz  490  22,  iUzcv 
491 9  (men  iUskv  474 16),  —  unöjagtigere  skrevet  i:  iUdkv  4944  — , 
innzigli  47533.  Unöjagtig  skrivemáde  er:  nestv  (=  neástu)  473 1, 
krizsko  47630.   —  I  mediale  endelser  bruges  i  reglen  z:   skiliaz 


LVI  INDLEDNIN6 

471 4.9,  kallaz  47Iii,  nefniz  471  u,  sægiz  472 1,  snyz  4735  (jfr 
snyðz  49223)  osv.;  s  íindes  i  hvgdvs  47824,  hofs  498  30.  Den  op- 
rindelige,  vistnok  fra  en  gammel  original  stammende  fulde  form 
-sk  fmdes  ikke  sjælden  og  skrives  da  enten  sk  (i  enstavelsesformer) 
eller  zc(zk):  bersk  495 12,  forsk  481 1.2,  fersk  49733,  hliopsk  481 17; 
lysazc  470 10,  synizc  471 1,  fysazc  4715,  fysizc  4949,  skyrizc  472 13, 
kallazc  472 17,  farazc  481 3,  viróizc  475 17,  rokkvizc  478^9,  styrkóvzc 
47526-7,  skomóvzc  478  u,  hrœinsazc  493 15,  jfr  former  som  fysvmk 
49724,  hrœddomc  4^7 Os^  lysvmk^^Ui^  -festvmk  4^8821 .  —  I  superlativer 
skrives  z:  trvlegaz  4:83 1^  zst:  minzsti  49627,  hœzsta  48436,  4852,  zt: 
hellzt  470  3,  491 2;  ellers  st. 

5)  h  udelades  forholdsvis  sjælden  foran  l  o^  r :  Ivt-  4733, 
4833.21,  485 19,  liota  477  9,  lœr  495 17,  Ivda  479^4,  lyddi  4803,  lydni 
484  31;  ryggviz  4;94ín^  496  30,  rædder  4:956,  rœzslo  495 11,  ringinngvm 
49735.  h  skrives  i  likhamr  488 13. 15.  le.  29-30,  497 12  (ellers  likam-). 
—  II  skrives  i  reglen  foran  d^  t^  z;  dog  findes  hældr  4:782%  Gialda 
48O33,  mælti  47329  og  fl.  st.,  Alt  477?,  viltiz  4794.  —  n  indskydes 
i  likamns  480  is,  485  29,  497 11.  —  r  er  assimileret  i  fallego  493  20. 

Ombytning  af  konsonanter  (og  bogstaver  overhovedet) 
finder  undertiden  sted  tildels  ligefrem  ved  fejlskrivning  (jfr  anmærk- 
ningerne),  f.  ex.:  Iwns  481 29,  tegndi  4838,  ellfdir  491  e;  siva  4846, 
firalsa  4855,  berón  (f.  ebrón)  479 11  osv. 

Udeladelser  af  konsonanter  (og  bogstaver  overhovedet) : 
ó  efter  r:  orna  475  u,  skyrgvða  498  30;  mellem  ei  og  n:  heinir 
48526  Qír  Heinir,  beboerne  i  Hedemarken);  -d  efter  n:  vankvæáom 
47O1-2,  anlægr  4713.28  (men  and-  472 29. 31),  anskoti  4744  (men 
and-  sst.),  frenkonom  497  7;  -t  i  v  vallder  48328,  0  valóer  494^8 
(misforstáelse  af  teksten?);  -n  i  tæking  489  le.  —  i  i  ærfði  470  20 
(fejl?,  ellers  ærfiá-),  Gvðingar  4867-8,  nwðsynvm  496  is,  fiyendr 
49O35,  fiyanda  491 1. 

Forkortelse  af  konsonant  findes  ofte,  men  den  er  i  reglen 
vistnok  kun  grafisk.  I  ethvert  tilfælde  er  retskrivningen  i  dette 
stykke  altfor  broget  og  upálideHg  til  deraf  at  drage  nogen  sikker 
slutning  i  sá  henseende:  prydr  4:7 4ii,  glægsyna  4:7 5 13,  nok- (nokkor-) 
47O2  og  fl.  st.,  eki  (passim),  drvkv  479 19,  sælega  494^0,  kæna  4737, 
mœn  4742,  vphaf  471  u  {vpp-  471 22),  orostom  49636,  lcos  48234, 
sætr  4749,  eit  47835,  gnot  479 19,  altit  482  le,  sprat  483  is,  not  483 10 
(men  nott  483  9)  osv. 

Forlængelse  af  konsonant,  særlig  t,  findes  forholdsvis 
hyppig;  dog  er  at  bemærke,  at  en  sádan  ofte  viser  sig  ved  en 
forkortelse,  sá  at  det  er  rimeligt,  at  skriveren  har  begáet  den  fejl, 
efter  forst  at  have  anbragt  sit  forkortelsestegn ,   alligevel  bagefter 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  LVII 

at  skrive  det  bogstav,  tegnet  skulde  betyde,  f.  ex.:  himmin  47126, 
likammanvm  479  lo,  Aon/i  4834,  heimmi  485  u,  annnan  485  si,  486  lo, 
vonn  498 16,  jfr  skelnn  48323,  minn  (fem.)  4909.  Urigtig  tilföjet 
fordoblingstegn  kan  foreligge  i  taccn  490^0,  tœnggr  493 13,  spekkt 
471 12.  Andre  konsonantforlængelser  (fordoblinger)  er:  rekkene 
(=rekinni)  491 27;  karll-  47726,  -talli  483 19,  heillso  493^0,  ellfdir 
4916;  styrkinngar  47528,  Gydinngar  48428,  og  oftere  foran  ^, 
mvnndv  47522;  eppli  47888  (bis),  apptni  48633  (jfr  anm.);  m^ss- 
4918,  Hværsso  493?;  gœttnaóar  47122,  vattne  47234,  495 19,  mettnaó 
474 18,  47823,  47934,  rittni^igarA'SSi^  settningv- ^8926.28;  œttl-  4^74^18, 
4786.12,  481 3,  vittrv  470i7,  ^>fl5íím  478 n,  48033,  vettr-  479i3,  4848, 
48724,  vittraáiz  4^84' 20,  486  is,  liottr  4^84^22,  settr  4'9^3i,  sittr4fS7u,  Fejttr 
4886,  ^^ír  48826.34,  hattre  4952,  sæ'íí-  474 15,  ^^^eí^  47524,  gettinn 
481 30,  -lœtti-  4íS3  23,  484^9,  heittinnar  4843,  487^3,  Aa^íar  49228, 
wo^í  49326,  vttan  495 11,  loptt  474  21;  pisslir  475 11.  Derimod  er  det 
ikke  sikkert,  hvorvidt  r  i  hvœRSo  472 15  og  lign.  betegner  et  langt 
(dobbelt)  bogstav. 

Af  enkelte  ordformer  mærkes  særlig:  Krist  (nom.)  47428, 
48922  (men  -r  47728),  (gen.)  4883.14.15.17  (men  jfiTWsí^;  488 10) ;  erfidi 
skrives  pá  f^lgende  máder:  erviái  4^93 10,  œrveóe  49820,  ervaðe  4SS7, 
œrfói  470 20  (hvis  dette  ikke  er  en  fejl);  likende  (ntr.)  491 21;  na^d- 
synir  (plur.)  496 19;  fagnaðr  (gen.,  fejl?)  492 12;  selianór  489 11, 
hafnanár  4983,  tœlanda  (fem.)  480  20,  hrennanda  (fem.  pl.)  497  31; 
rettare  (ntr.)  47925;  dyRa  (masc,  fejl?)  485 17;  þrimr  496^4,  men 
tveim  486.25,  þriatigi  (adj.)  4848,  sextvgv  498 31;  hverki  472 16;  þeirr- 
(r)  f.  ex.  473 18,  4774,  men  þeir-  47825.27,  4832;  varo  f.  ex.  473^9, 
47420,  voro  47531,  4838,  og  oro  479^4;  myndi  (iníin.)  474i8,  maz 
(=  máiz)  49735;  alldrigin  494^6,  495 1  osv.;  en  =  ef  (passim). 

Af  alt  det  anf^rte  kan  det  være  vanskeligt  nok  med  sikker- 
hed  at  slutte,  hvor  og  af  hvem  Elucidarius  er  skreven.  Det  fore- 
kommer  mig  dog  rimeligst,  at  den,  ligesom  bl.  1 — 18,  er  skrevet 
af  en  nordmand,  men  efter  en  islandsk  original.  Vel  kan 
man  i  det  hele  sige,  at  retskrivningen  er  islandsk,  men  der  frem- 
træder  dog  sá  hyppig  forskellige  og  det  netop  meget  sigende 
norskheder  (som  f.  ex.  f  foran  í,  den  hyppige  brug  af  œ  (œy),  af 
0  =  œ,  slí  0y,  á  i  forlyd;  den  sporadiske  mangel  pá  omlyd  af  a 
foran  i/-endelser,  den  hyppige  brug  af  ti,  samt  endelig  flere  af  de 
anforte  former,  særlig  rettare,  talanda  osv.,  plur.  pá  -andr,  ana- 
logiformer  efter  de  ovrige  former:  dativ  pá  -andum  og  gen.  pá 
-anda)^  —  at  de  næppe  kan  tænkes  at  hidrore  fra  en  islandsk  af- 
skriver.  Pá  denne  máde  forklares  ogsá  bedst  den  forvirring,  der 
ráder  med  hensyn  til  slutningsvokalerne  (e,  0,  i,  u),   Derimod  vilde 


LVIII  INDLEDNIN6 

en  forklaring,  der  gik  ud  pá,  at  der  her  forelá  en  islandsk  afskrift 
af  en  norsk  original,  sikkert  være  urigtig,  i  hvert  fald  have  meget 
lidet  at  st0tte  sig  til,  særlig  fordi  alle  andre  Elucidarius-hánd- 
skrifter  er  islandske,  og  det  er  aldeles  klart,  at  det  her  forehggende 
er  en  S0ster-afskrift  til  det  ældste  Elucidarius-hdskr. ,  der  haves. 
Hvorom  alting  er,  ét  er  sikkert,  at  en  mere  udygtig,  mere 
forvirret  afskriver  vanskeh'g  findes.  Vel  er  hans  bogstavtegn 
store  og  ret  könne,  men,  foruden  at  hans  retskrivning  er  broget 
og  forvirret ,  er  hans  tekst .  i  höjeste  grad  slet  og  forvansket, 
og  der  kan  næppe  være  tvivl  om,  at  det  er  hans  egen  skyld 
(hvorom  mere  senere).  Hvert  öjebhk  glemmer  han  bogstaver,  som 
han,  nár  han  mærker  fejltagelsen ,  tilföjer  over,  en  enkelt  gang 
under,  Hnjen.  Han  har  flere  gange  oversprunget  ord  og  hele  sæt- 
ninger  (jfr  K.  Gíslasons  bemærkninger  og  aftrykte  originale  parallel- 
steder  i  udgaven  i  Annaler  1858).  Kort  sagt,  man  kunde  fristes 
til  at  antage,  at  Elucidarius  er  skreven  af  en  olding,  hvis  ánd  var 
begyndt  at  svækkes,  sá  at  den  ikke  mere  havde  et  fuldkomment 
herredömme  over  hánden,  der  skrev  de  pæne  tegn. 

Hvad  forkortelsestegnene  i  det  hele  angár,  er  det 
overhovedet  de  sædvanlige,  der  anvendes,  og  der  er  næppe  nogen 
grund  til  her  at  dvæle  videre  ved  dem;  hvor  der  var  noget  sær- 
hgt  at  bemærke,  indeholder  anmærkningerne  det  forn^dne.  Det 
kan  fremhæves,  at  i  de  f^rste  14  blade  i  544  er  forkortelser  over- 
hovedet  forholdsvis  meget  fátaUige;  derimod  i  de  andre  stykker, 
navnlig  Hauks  egne,  er  de  overmáde  rigehg  anvendte.  I  de  op- 
friskede  steder  i  Bretasögur  er  de  oprindelige  bogstaver  ofte  for- 
vanskede,  hvorfor  de  yngre,  nár  de  oprindehge  ikke  skimtedes,  frem- 
træder  i  teksten,  men  dette  er  heldigvis  tilfældet  meget  fá  steder. 

9.  Efter  at  sáledes  retskrivning  m.  m.  i  hándskriftets  enk- 
elte  stykker  (med  undtagelse  af  de  allermindste)  er  gennemgáet, 
skal  der  nu  gives  en  kortfattet  redegörelse  for  de  papirshánd- 
skrifter,  der  er  benyttede  til  at  udfylde  selve  hándskrifterne  og 
i  Tillægene. 

Der  er  da  f0rst  og  fremmest  det  af  præsten  Jón  Er- 
lendsson  skrevne  105  fol.  i  AMs  samling;  det  indeholder  en 
fuldstændig  afskrift  af  Landnámabók,  dog  med  et  par  lakuner 
(se  s.  16,  37  anm.  7;  slutningen  af  denne  kunde  dog  udfyldes  efter 
andre  hándskrifter ;  jfr  s.  58,  anm.  12)  og  Kristnisaga;  der  er 
tiUige  taget  hensyn  til  andre  recensioner  af  Landn.,  hvor  Hauksbók 
i  marginen  udtrykkehg  anfores  som  kilde  for  vedkommende  större 


HADKSBOKS   BESKRIVELSE 


LIX 


ellor  inindre  stykke.  Efter  slutningen  af  Kristnis.  folger  nogle 
paragraffer  og  historiske  bemærkninger,  hvis  indhold  og  væsen 
lader  formode,  at  der  efter  dem  har  fulgt  flere  eller  færre  af 
de  som  „Tillæg"  trykte  mindre  stykker.  Jón  Erlendssons  afskrift 
er  i  det  hele  god  og,  nár  bortses  fra  retskrivningen,  nöjagtig.  Til 
yderligere  belysning  heraf  aftrykkes  begyndelsen  af  den  forste  be- 
varede  membranside  (udg.  s.  lOu  ff)  og  Jóns  afskrift  deraf: 


Mbr. 

biorn??  svn  s\nn  hann  lagði 
vnd/r  sig  allar  svðreyiar  ok 
gerðiz  hofðingi  yf^V  enn  gallt 
engan  skatt  harallc?i  konvng'i 
sein  ætlað  var  þa  tok  haralldr 
konvngr  vnder  sik  eigmV  hans 
i  noregi  en  rak  brott  biornw 
svn  hans 

her  segir  fra  hœlga  biolv^ 
Hœlgi  biola  svn  ketils  flat- 
nefs  for  til  Islanðs  af  svðr  eyi- 
ym  hann  var  meó  ingolíi 
hmn  fysta  vetr  ok  nam  með 
hans  raði  kialar  nes  allt  mill- 
\m  mogils  ar  ok  mydals  ár 
han/»  bio  at  hofi  hans  svn 
var  viga  rappr  ok  eyvindr 
hiallti  .f.  kollsv^ins  .f.  eyvindar 
er  atti  þorlavgv  klængs  dottor 
þeira  dottzV  \av  þorgerðr  moð- 
ir  þorv  er  atti  þorkell  svn  as- 
geirs  kneifar^  þe/ra  svn  var  og- 
mvndr  faðir  \omis  hyskv^s  hins 
hœlga 


Jón  Erl. 

Biorn  svn  sinn  hami  lagdi 
vnder  sig  allar  Sudur  eýiar  ok 
gerdizt  hófdingi  ýfer  emi  gallt 
engan  skatt  HaRalldi  kowí;wgi 
sem  ætlad  var.  þa  tök  HaRalldur 
konungur  vndzV  sig  eignir  hans 
j  Noregi  er\n  rak  brott  Biorn 
svn  han/^s 

Hier  seger  wm  Hœlga  Biölu 
œlgi  biola  sun  Ketils  flat- 
nefs  for  til  Islandz  af  Sudureyi- 
um.  hann  var  med  Ingolfi 
hiun  fysta  vetur  ok  nam  \T\ed 
hans  rádi  Kialarnes  allt  mill- 
im  Mogilsár  ok  Mydals  á 
hann  biö  at  Hofi.  haíis  svn 
var  Viga  Rappur  ok  eývindr 
Hiallti  f.  Kollsveins  f.  Eyvindar 
er  atti  Þorlaugu  Klængs  dottor. 
þeirra  dotter  var  Þorgerdur  mod- 
er  Þoru  er  atti  Þorkell  svn  As- 
geirs  Kneifar^.  þen-a  svn  var  Og- 
mundr  fader  Jons  hysku^s  hins 
hœlga 


AM  326 b,  40.  Her  findes  en  afskrift  af  Hemingsþáttr, 
skreven  af  Ásgeir  Jónsson.  Denne  afskrift  er  tagen,  endnu 
medens  Hauksbók  har  haft  et  blad  mere  foran  bl.  69  (se  s.  XI). 
Dette  blad  har  pá  sine  steder  været  vanskeligt  at  læse,  hvorfor 
der  hist  og  her  er  ábne  pladser  for  de  enkelte  ord,  Ásgeir  ikke 
kunde  læse.    At  det  págældende  stykke,  s.331i~3364,  er  en  direkte 


Denne  overskr.  er  fordelt  pá  2  linjer.        *  i  er  tilf.  over  linjen. 


LX  INDLEDNING 

afskrift  af  Hauksbók  —  og  ikke  hæntet  aiidenstedsfra  — ,  viser  ejen- 
dommeligheder  i  retskrivningen  tilfulde,  som  f.  ex.  þers-  3317, 
333 13,  vex  3336,  sun  333i5.i8,  dottor  333i7  0sv.,  hvilket  er  overens- 
stemmende  med  Hauks. 

AM  597  b,  4^  danner  sammen  med  AM  281,  4^  grund- 
laget  for  s.  365 12 — 369.  Bægge  hándskrifter  indeholder  forskellige 
stykker,  der  vistnok  umiddelbart  er  afskrevne  efter  Hauksbók,  för 
end  Arne  Magnússon  erhværvede  den;  i  det  mindste  gælder  dette 
281,  der  er  skrevet  af  lagmanden  Sigurður  Jónsson  (se  ovf.) 
og  máske  snarere  burde  være  lagt  til  grund  end  hint  som  for- 
mentlig  rigtigere  i  enkelte  punkter,  men  fejlene  i  597  er  smá  og 
ubetydelige.     Dette  stykke  synes  at  svare  til  c.  IV2  membranblad. 

Endelig  er  Tillægene  hæntede  dels  fra  AM  115,  8^,  der 
er  skrevet  afBjörn  Jónsson  pá  Skarðsá  og  indeholder  forskel- 
lige  afhandlinger  angáende  Grönland  og  dets  historie  (stykke  I,  II, 
jfr  X  og  XI;  en  del  deraf  er  desuden  benyttet  til  sammenligning), 
dels  fra  det  ovennævnte  281  (alt  det  0vrige),  hvorved  597  er  be- 
nyttet  til  sammenhgning ,  hvor  stykkerne  var  fælles  for  bægge. 
281  er  ogsá  benyttet  til  sammenligning  med  Björns  afskrifter  i 
115;  herom  se  anmærkningerne. 

Alle  disse  papirsafskrifter  er  aftrykte  ordret  og  for  sá  vidt 
ogsá  bogstavret,  som  ordene  er  gengivne  som  de  der  er  skrevne 
med  opl0ste,  men  ikke  kursiverede  forkortelser.  Det  kunde  have 
været  onskeligt  at  s0ge  at  rette  retskrivningen ,  i  hvert  fald  for 
enkelte  punkters  vedkommende,  efter  Hauks  egen;  men  dette  lod 
sig  ikke  göre  uden  vilkárligheder  og  inkonsekvenser,  og  sá  var  det 
dog  ikke  altid  sikkert,  om  Hauks  skrivemáde  pá  hvert  sted  var 
bleven  truffen.  Kun  for  to  punkters  vedkommende  er  skrivemáden 
rettet,  idet  -ur  (nom.)  er  rettet  til  -r,  men  med  en  bemærkning 
under  teksten  om  skrivemáden  i  hvert  enkelt  tilfælde.  For  det 
andet  er  prikker  —  en  eller  to  —  og  streger  —  to  —  over 
vokaler  altid  gengivne  med  aksent  (altsá  á,  a,  á  ^  á)\  ij  sammen- 
skrevne  er  gengivne  med  ý;  derimod  er  (kort)  ý  gengivet  med  y; 
aksent  over  0  (—  q)  er  der  ikke  taget  hensyn  til.  Derimod  er  et 
y-lignende  tegn  i  Tillægene  dels  gengivet  som  í/,  dels  som  ij  efter 
som  prikker  stod  derover  i  hdskr.,  eller  ikke. 

10.  Til  slutning  skal  vi  nu  göre  rede  for  vor  gengivelse 
af  hándskriftet,  membranen  selv.  Den  er  da,  kort  sagt,  diplo- 
matarisk,  d.  v.  s.,  alle  forkortelser  er  i  tryk  antydede  eller  gen- 
givne  med  kursivs\.úíi.  Forkortelserne  er  i  de  gamle  membraner 
to  slags:  bogstaver  og  tegn  (at  de  sidste  —  som  oftest  —  op- 


I 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  LXI 

rindelig  ogsá  er  bogslaver,  er  for  Islændernes  vedkommende  lige- 
gyldigt,   da  de  for  dem  var  tegn  og  intet  andet).     Af  de  f0rste 

—  bogstaver  — :  a,  e,  i,  v,  o,  m,  r,  s,  z,  betegner  hvert  enkelt  i 
reglen  en  bogstavrække  eller  stavelser;  disse  bogstaver  betragtes 
nu  som  virkelig  eksisterende  i  hándskriftet,  fores  ned  i  linjen  og 
trykkes  med  sædvanlig  skrift;  de  manglende  bogstaver  derimod 
kursiveres;  sáledes  gengives  f.  ex.  v  ved  var,  m  ved  monmm^  m 
ved  ma?inz  osv.  Det  er  samme  fremgangsmáde ,  som  f.  ex.  V. 
Finsen  benyttede  i  sine  Grágás-udgaver.  Tegnene  derimod, 
\  '^,  ',  *,  ^,  ;,  y,  gengives  helt  og  holdent  kursiv,  ligesom  ogsá  for- 
doblingspunktet  og  en  streg  over  eller  igennem  et  bogstav;  denne 
kan  efter  omstændighederne  have  ílere  forskellige  betydninger; 
navnlig  bemærkes,  at  den  bruges  i  hyppig  forekommende,  længere 
ord,  hvor  kun  de  f^rste  bogstaver  skrives   fuldt  ud,   f.  ex.  havfþ 

—  havfþ  +  ingiar^  ingium  el.  lign.  Gengivelsen  af  disse  tegn  retter 
sig  efter  deres  almindelige  og  idet  hele  konstante  brug\  dels  efter 
den  máde,  hvorpá  ordene  ellers  er  skrevne  fuldt  ud,  samt  efter 
rigtig  grammatik  og  syntaks;  særiig  skal  det  bemærkes,  at  '  allid 
gengives  ved  ir  (ikke  er)  i  endelser,  ved  eir  i  þa^  samt  at  der  altid 
skrives  v  (ikke  u)  hos  Haukr. 

Det  kan  undertiden  være  tvivlsomt,  hvorledes  en  forkortelse 
bör  gengives;  sáledes  som  f.  eks  |  =  fara;  i  dette  og  lign.  tilfælde 
har  vi  betragtet  det  ovenover  skrevne  bogstav  som   ordets  sidste 

o 

og  altsá  kursiveret  ar.  Ordet  k  burde,  strængt  konsekvent,  være 
blevet  gengivet  ved  kono;  men  i  dette  og  lignende  tilfælde,  som 
I  (=  foro),  er  forkortelsestegnet  vistnok  kun  en  stereotyp,  gammel 
máde  at  forkorte  pá,  som  bibeholdtes,  uagtet  man  ellers  skrev  og 
udtalte  konu  osv.  Vi  har  derfor  betragtet  dette  o  som  etslags 
tegn  og  gengivet  det  i  det  nævnte  ord  ved  onv^  i  J  ved  -orv;  det 
samme  burde  vistnok  ogsá  være  sket  med  hensyn  til  v  (jfr  vorv); 
dette  har  vi  imidlertid  gengivet  ved  varv  {varu)  som  mere  stem- 
mende  med  den  sædvanlige  og  ogsá  Hauks  skrivemáde.  tmi  har  vi 
gengivet  ved  ha^ivm;  rigtigere  var  mulig  honvm.  Hertil  skal 
endnu  et  par  enkeltheder  tiiföjes:  J:  er  hos  Haukr  gengivet  med 
ígri  da  ordet  skrives  sáledes  fuldt  ud  flere  gange  (se  XLVI);  m, 
á  =  moóir^  áottir;  ein  =  Einarr  og  lign.;  sammenskrevne  bog- 
staver  antydes  ikke  ved  kursivering  ^,  undt.  pþ  =  yp;  dette  var  ved 
en   uagtsomhed   sket   i    de   forste    ark,    hvorfor   det   bibeholdtes. 


^  Jfr  Cod.  reg.  (fototyp.  udg.)  s.  XLVI— LV.  ^  hans  forkortes  i  reglen 
sá,  at  A  og  s  (0  skrives  sammen,  og  en  tværstreg  sættes  gennem  den  overste 
del  af  det  sáiedes  fremkomne  bogstav  (haws);  undertiden  glemmes  böjlen  {hanft). 


LXII  •  INDLEDNING 

Sjælden  skriver  Haukr  et  enkelt  bogstav  over  linjen  —  hvor  han 
da  ikke  f0rst  har  glemt  det  og  tilföjet  det  bagefter  — ,  der  kun 
betyder  sig  selv;  det  sker  sá  at  sige  udelukkende  i  dHt-\  dette  o 
er  f0rt  ned  i  linjen  og  naturligvis  gengivet  med  de  sædvanlige 
typer;  1  anm.  er  det  hvergang  bemærket,  hvor  det  íindes. 

Endnu  en  forkortelsesmáde  íindes  der  i  de  gamle  hánd- 
skrifter,  ogsá  hyppig  anvendt  af  Haukr,  den  nemlig  at  antyde  et 
ord  kun  med  dets  f^rste  bogstav  og  foran  og  efter  dette  at  an- 
bringe  punkt  (undertiden  glemmes  det  ene).  I  dette  tilfælde  er 
alt,  hvad  der  mangler,  sat  i  parentes:  .f.  =  f(aðir),  f(oðvr),  .s.  = 
s(vn),  .ss.  =  s(ynir)  osv. 

Det  her  beskrevne  princip  er  fulgt  i  alle  hándskriftets 
enkelte  dele,  dog  med  forskellige  mindre  afvigelser  eller  modi- 
fikationer,  f.  ex.  at  der  for  f^ri  skrives  iinr  i  bl.  1 — 18,  fordi  ordet 
der,  skrevet  fuldt  ud,  lyder  firir-^  |'  hos  Hauks  2.  sekretær  gengives 
med  íyri\  i  de  opl0ste  forkortelser  skrives  u  i  de  f^rste  18  mbr.-blade. 

Endelig  bemærkes,  at  i  udgaven  er  alle  personnavne  —  for 
en  nemmere  oversigts  skyld  —  trykte  med  stort  bogstav,  uagtet 
de  sá  godt  som  altid  er  skrevne  med  smá  bogstaver;  hvor  navnet 
bestár  af  tilnavn  +  navn  (viga  rappr)^  trykkes  bægge  ord  med 
stort  bogstav  og  bindestreg  imellem.  Ellers  stár  initialer  og  kap- 
itæler  aldeles  som  i  hándskriftet. 

Udenfor  de  enkelte  vers  stár  der  i  reglen  et  v  i  marginen; 
dette  er  overalt  bibeholdt,  men  der  er  i  udgaven,  nærmest  for 
tydeligheds  skyld,  tilföjet  et  punktum  efter  bogstavet. 

0  bruges,  foruden  ved  forkortelser,  se  ovf.,  for  at  betegne, 
at  hvad  der  stár  i  parentesen  ved  en  fejl  mangler  i  hándskr. ,  i 
anmærkningerne  angives  da,  hvor  udgiverne  har  udfyldt  det 
manglende.  []  bruges  derimod  for  at  betegne,  hvad  der  er  bort- 
revet  eller  hvad  der  er  ulæseligt,  altsá  i  bægge  tilfælde  noget, 
der  enten  er  indsat  efter  en  afskrift  eller  efter  gisning;  men  ikke 
altid,  f.  ex.  i  Elucidarius,  er  det  sáledes  manglende  udfyldt. 

Angáende  nogle  enestáende  skrivemáder,  samt  alle  fejl- 
skrivninger  og  enkelte  ejendommeUgheder  henvises  til  anmærk- 
ningerne. 

Af  rettelser  i  teksten  er  kun  ganske  fá  i  det  hele  fore- 
tagne  og  da  kun  hvor  noget  ved  skodesloshed  syntes  glemt  eller 
forskrevet.  Det  kunde  ikke  være  hensigten  med  en  sádan  udgave 
at  rette  teksten  og  rense  den  for  fejl  og  meningslosheder,  hvoraf 
der  ikke  er  fá,  særhg  i  Bretasögur  og  Elucidarius.  At  ville  rette 
den  sidste,  sáledes  at  der  fremkom  en  rigtig  og  oprindelig  tekst, 
má  desuden  betegnes  som  hábl0st.    Det  má  ogsá  betones,  navnlig 


HAUKSBÓKS    INDHOLD  LXIII 

for  Landnámas  vedkommende,  at  rettelser  i  og  for  sig  meget  var- 
somt  má  foretages,  for  at  en  særskilt  recensions  ejendommelig- 
heder  ikke  máske  med  det  samme  udviskes. 


in.    Hauksbóks  indhold  og  dettes  betydning. 

Efter  indholdets  art  falder  dette  i  temmelig  vidt  forskelhge 
grupper^     Forst  har  vi  da  stykker,  henh^rende  til 

A.  Historie  og  da  a)  dels  til  Islands  virkelige  historie: 
1)  Landnámabók  ^  2)  Kristnisaga  ^  3)  Fóstbrœdrasaga^ 
hvortil  4)  Eirikssaga  kan  knyttes,  —  b)  dels  til  Norges  hi- 
storie:  1)  Skáldasaga^  ^)  þáttr  af  Upplendinga  konungum^ 

3)  Hemingsþáttr;  fælles  for  disse  sidste  er  det  delvis  forhistoriske 
og  uhistoriske  indhold.  Hertil  kan  sá  fornaldarsagaerne  4)  Ragnars- 
sona  þáttr  og  5)  Hervararsaga  tilföjes,  c)  dels  endelig  til 
ikke-nordiske  landes  historie,  de  uhistoriske  Trójumannasaga 
og  Bretasögur  med  Merlinusspá.  —  Dernæst  er  der  skrifter 
og  afhandlinger  eller  brudstykker  af  sádanne,  tilhorende 

B.  Den  middelalderlige  teologi  og  filosofi,  etno- 
grafi  m.  m.:  1)  Elucidarius,  2a)  Heimslýsing  ok  helgi- 
frœói^  2b)  Heimspeki  ok  helgifrœói^  3)  Viðrœóa  œóru  ok 
hugrekki  samt   likams  ok  sálar   tilligemed   det  latinske  stykke 

4)  Pronostica  temporum  m.  m. 

G.     Naturhistorie:    Náttúrusteinar. 

D.  Kalendervæsen  og  matematik:  1)  Cisio  janus 
og  2)  Algorismus.  —  Endehg  er  der: 

E.  Digtet  Vöiuspá  og 

F.  Tillægene,  der  bestár  af  mindre  stykker  af  forskel- 
Hgt  indhold. 

A.    Sagaer  vedrerende  Island. 

1.  Landnámabók  (s.  3— 125).  Detle  vigtige  oldskrift,  dets 
tilbUvelse  og  beskaffenhed  vil  ikke  blive  behandlet  nærmere  her, 
da  det  vil  bhve  gjort  til  genstand  for  en  undersogelse  i  indled- 
ningen  til  den  særlige  udgave  deraf,  som  det  kgl.  nord.  Oldskrift- 
selskab  agter  ved  undertegnede  F.  Jónsson  at  lade  besorge.  Her 
vil  vi  kun  dvæle  ved  Hauks  forhold  til  den  i  hans  hándskrift 
indeholdte  bearbejdelse.  At  denne  mátte  stá  i  en  særlig  forbind- 
else  med  ham  eller  hans  nærmeste  familje,  vilde  man  sikkert  turde 
slutte  af  de  mange  steder,  hvor  slægtrækker  fores  ned  tii  ham  og 


^  Den  orden,  i  hvilken  de  enkelte  sagaer  og  stykker  folgcr  pá  hinanden, 
er  aldeles  vilkárlig.    Noget  system  spores  overhovedet  ikke. 


LXIV  •  INDLEDNING 

hans  nærmeste  slægtninge.  Men  vi  behover  heldigvis  ikke  at  ty 
til  nogen  gisning.  Vi  fár  en  avtentisk  tiikendegivelse  báde  om 
denne  bearbejdelses  ophavsmand  og  hvorledes  den  er  istandbragt. 
Den  indeholdes  i  det  bekendte  sted  i  kap.  354  (s.  124),  hvor  det 
hedder:  „denne  bog  skrev  [jeg]  S  „Haukr  EUinz"  sön",  og  Haukr 
tilföjer  straks:  „efter  den  bog,  som  hr.  Sturla  lagmand  [Tordssön, 
d.  1284],  den  kyndigste  mand,  havde  skrevet,  samt  efter  den  bog 
som  den  anden,  som  Styrmer  den  kyndige  [Kárason,  d.  1245] 
havde  skrevet,  idet  jeg  tog  fra  enhver  af  disse,  hvad  den  ene 
havde  udover  den  anden;  men  det  var  dog  en  stor  del  [störste 
delen],  som  var  ens  og  fælles  for  bægge;  det  er  sáledes  ikke  at 
undres  over,  at  denne  Landnámabók  [o:  Hauks]  er  længere  end 
nogen  anden".  Her  er  alt  klart.  Hauks  bearbejdelse  er  en  fuld- 
kommen  sammenst0bning  af  de  to  andre,  som  efter  Hauks 
udsagn  stammede  fra  historikerne  Styrmer  og  Sturla.  Haukr 
har  haft  bægge  bearbejdelser  liggende  for  sig  side  om  side,  sam- 
menhgnet  dem  nöje  og  afskrevet  dem  bægge.  Det  ligger  i  sagens 
natur,  og  andet  antyder  da  Haukr  heiler  ikke,  at  der  her  er  tale 
om  et  rent  og  skært  kompilationsarbejde;  nogen  selvstændig  for- 
fattervirksomhed  er  der  derfor  ingen  som  helst  grund  til  at  til- 
lægge  Haukr  for  Landnámas  vedkommende;  nogen  kritisk  ævne 
til  at  rense  sine  foreiiggende  tekster  for  fejl  har  han  sikkert  ikke 
besiddet,  og  en  nöjere  unders0gelse  vil  vise,  at  en  sádan  kritisk 
virksomhed  har  han  end  ikke  fors0gt.  Det  eneste,  som  Haukr  af 
sig  selv  har  tilföjet  og  som  ikke  kan  have  stáet  i  nogen  af  hans 
originaler,  er  hans  egen  stamtavle  (jfr  slutningen  af  Erik  d.  r0des 
saga),  og  netop  her  viser  hans  ukritiske  uselvstændighed  sig  pá 
det  klareste,  idet  han,  som  ovf.  vist  s.  I— II,  opregneí^  slægtrækken 
forskellig  pá  de  forskeliige  steder.  Ja,  efler  Hauks  máde  at  referere 
pá,  f.  ex.  netop  i  det  nævnte  kapitels  begyndelse,  hvor  han  — 
ábenbart  ved  en  ren  misforstáelse  —  regner  Kolskeggr  til 
historiske  forfattere  istedenfor  til  de  historiske  hjemmels-. 
mænd  (jfr  s.  92),  bliver  det  ikke  engang  sikkert,  hvorledes  ud- 
trykkene  om  Sturla  og  Styrmer  er  at  forstá,  om  det  er  deres 
egne  skrifter  eller  kun  afskrifter  deraf,  eller  endehg  eksemplarer, 
som  traditionen  tillagde  disse  to  mænd,  han  har  benyttet;  om 
disse  eksemplarer  og  deres  indbyrdes  forhold  vil  der  imidlertid, 
som  bemærket,  blive  handlet  andensteds.  Men  selv  om  Haukr 
ikke   for   sin  virksomhed  fortjæner  forfatternavnet,  er  vi  ham 


^  Dette  ord  mangler  i  Jón  Erlendssons  afskrift,  rimeligvis  ved  dennes 
egen  uagtsomiied. 


HAUKSBÓKS   INDHOLD    (lANDN.,    KRISTNIS.)  LXV 

mangfoldig  tak  skyldige;  for  det  f^rste  er  det  af  meget  stor  be- 
tydning  for  os,  at  vi  har  denne  bearbejdelse  og  ved,  nár  og  af 
hvem  og  hvorledes  den  er  foretagen.  Dernæst  har  Hauks  frem- 
gangsmáde,  der  uden  tvivl  ikke  er  individuel,  i  og  for  sig  krav  pá 
opmærksomhed,  idet  den  giver  os  et  klart  indblik  i  datidens  hele 
rnáde  at  arbejde  pá,  en  arbejdsmáde,  som  kan  skimtes  i  de  mange 
fra  c.  1300  stammende  sagabearbejdelser  og  lign. 

Kapiteltallene  er  tilföjede  efter  hándskriftets  egen  inddel- 
ing.  —  Sidetallene  i  marginen  henviser  til  udgaven  1843  i 
íslendingasögur  I. 

2.  Kristnisaga  (s.  126—49)  findes,  som  bekendt,  kun  i 
Hauksbók  og  fuldstændig  kun  i  Jón  Erlendssons  afskrift  (105  fol.); 
der  er  al  grund  til  at  antage,  at  den  i  originalen  har  fulgt  umid- 
delbart  pá  Landnáma.  Der  er  fremdeles  ingen  grund  til  at  tvivle 
om,  at  den  oprindelig  er  bestemt  til  at  danne  et  slags  fortsættelse 
deraf,  ganske  vist  ikke  som  en  del  af  et  hele,  men  som  et  selv- 
stændigt  værk,  der  ret  passende  og  naturlig  kunde  knyttes  til 
Landn.  ikke  alene  fordi  indholdet  pá  ílere  punkter  kunde  sættes  i 
forbindelse  med  denne,  men  ogsá  og  navnb'g  fordi  sagaens  ind- 
hold,  kronologisk  set,  for  en  meget  vigtig  del  af  landets  historie 
danner  den  nærmeste  fortsættelse  af  Landnámas  indhold;  Landn. 
drejer  sig  nemlig  ikke  alene  om  indvandringen  og  dens  hoved- 
personer,  men  giver  personalhistoriske  oplysninger  om  hele  det 
10.  árh.  (og  ofte  længere  ned).  Kap.  356  (s.  125)  i  Landn.  er 
ábenbart  tilföjet  for  at  danne  overgangen  til  Kristnis.,  Hgesom 
ogsá  begyndelsen  af  denne  {Nú  hefr  þat  osv.)  er  i  form  afpasset 
for  tilknytningens  skyld.  Denne  tilknytning  stammer  vistnok  ikke 
fra  Haukr,  men  fra  ældre  tider  ^ ;  derfor  behover  forbindelsen  imid- 
lertid  ikke  at  være  oprindelig.  For  sá  vidt  er  jeg  fuldkommen 
enig  med  dr.  B.  M.  Ólsen  ^ ,  nár  han  bestrider  den  af  prof.  K. 
Maurer  hævdede  mening,  at  „forbindelsen  mellem  bægge  værker 
er  oprindelig".  Men  nár  han  dernæst  antager,  at  den  egenlige 
Kristnisaga  har  begyndt  anderledes  end  nu,  nemlig  med  et  uddrag 
af  Landn.  (den  forste  kristne  befolkning,  de  kristne  landnamsmænd), 
hgesom  „Gunnlaugs  Kristniþáttr"  ^,  hvis  begyndelse  dr.  B.  Ólsen 
ved  hjælp  af  kombinationer  selv  har  konstrueret,  er  jeg  langt  fra 
af  samme  mening,  og  nár  dr.  Ólsen  udtaler,  at  dette  resultat  „tör 
anses  for  sikkert",  finder  jeg  det  ikke  engang  sandsynligt.    En 


^  Jfr  Brenner:   Ueber  die  Kristnisaga  s.  5,  7.        '  Se  Aarboger  f.  nord. 
Oldkh.  osv.  1893,  s.  265-6  osv.        '  Anf.  afhandl.  s.  347-8. 


LXVI  INDLEDNING 

beretning  om  de  irske  kristne,  om  de  kristne  landnamsmænd 
mátte  af  sig  selv  falde  udenfor  den  forfatters  plan,  der  vilde 
skrive  en  virkelig  Kristnisaga^,  det  vil  sige:  en  historisk  beret- 
ning  om  kristendommens  indf^relse  i  landet  og  dens  historie 
i  den  f0lgende  tid.  Landnáma  fortæller  selv,  at  de  kristne  land- 
namsmænds  tro  (i  de  allerfleste  tilfælde)  ikke  kunde  holde  sig,  men 
udd0de  i  de  nærmeste  slægtled;  der  bestod  med  andre  ord  ingen 
som  helst  historisk  forbindelse  mellem  de  fá  kristne  omkr.  900  og 
kristendommens  forkyndelse  pá  Island  i  slutningen  af  det  10. 
árh. ;  fremstillingen  heraf  mátte  faktisk  begynde  med  den  f^rste 
virkehge  missions-virksomhed,  blot  med  nogle  indledende  per- 
sonalhistorisk-genealogiske  bemærkninger,  og  sáledes  begynder  den 
nuværende  Kristnis.  i  virkeligheden.  Dette  forekommer  mig  at 
være  det  eneste  rette  svar  pá  K.  Maurers  spörsmál  (jfr  dr.  Ólsens 
afhandling  348 — 9),  hvorfor  Kristnis.  ikke  begynder  med  land- 
namstiden.  Det  er  i  strid  med  den  gode  sagaskrivning  og  i  det 
hele  vilkárligt  at  antage  en  begyndelse  til  Kristnis.  af  væsenlig 
anden  art  og  omfang,  end  den,  som  nu  forefmdes.  Jeg  kunde 
godt  tro,  at  ordene:  Nv  hefr  þat  hversv  kristni  kom  a  Island.  ad 
(s.  1262)  er  den  hele  ændring  (tilföjelse)  der  overhovedet  er  gjort, 
for  at  knytte  sagaen  til  det  foregáende. 

En  gennemlæsning  af  sagaen  giver  i  del  hele  det  indtryk, 
at  den  er  én  st^bning,  d.  v.  s.  et  velordnet  hele,  men  dog  en  sam- 
menstykning  af  forskellige  beretninger  af  forskellige  forfattere. 
Dette  hindrer  ikke,  at  der  i  tidens  lob  kunde  være  indkommet 
enkelte  interpolationer;  det  er  natmligvis  særlig  vanskeligt  at  ud- 
pege  sádanne;  f^Igende  stykker  og  sætninger  forekommer  mig  dog 
ubestridelig  at  mátte  antages  for  senere  tilsætninger.  For  det 
f0rste  stykket:  en  þersir  —  Geitir  (I2616-27),  og  dernæst  stykket: 
Sva—primsignast  (127  i-s).  Det  f^rste  stykke  er  en  historikers  til- 
föjelse,  indsat  af  personal-historisk  interesse;  det  er  imidlertid  ikke 
her  pá  sin  rette  plads,  eftersom  det,  imod  hvad  der  er  sagafor- 
tællings  skik,  nævner  adskillige  personer,  som  slet  ikke  mere  optræder 
i  sagaen  og  er  den  altsá  ganske  uvedkommende.  Torkel  máne 
omtales  her  atter,  uagtet  han  allerede,  af  gode  grunde,  én  gang 
var  bleven  nævnt;  en  og  samme  forfatter  vilde  ikke  have  fundet 
det  fornödent,  at  nævne  ham  mere  end  én  gang.  —  Det  andet 
stykke  kan  umulig  hidr^re  fra  den  forfatter,  som  skrev  det  straks 
efterf0lgende  kapitel;  men  at  dette  h0rermedtil  sagaen  fra  f0rst  af. 


^  At  dette  navn,  tiltrods  for  Brenners  bemærkninger  (Ueber  die  Kristni- 
saga  1—2),  er  avtentisk,  má  betragtes  som  hævet  over  enhver  tvivl. 


HAUKSBÓKS   INDHOLD   (kRISTNIS.)  LXVII 

er  naturligvis  ingen  tvivl  underkastet.  Det  interpolerede  stykke 
er  en,  pá  et  uheldigt  sted  anbragt  udvidelse  af,  hvad  der  kort  og 
bestemt  fortælles  i  skitningen  af  2.  kapitel  (s.  Ii286  s).  Allerede 
her  tales  om  Torvalds  kristendomsforkyndelse  pá  Nordlandet  og 
nogle  af  de  omvendte  h^vdinger  nævnes,  hvorpá  der  forst  i  kap.  2 
fortælles  om  Torvalds  faders  omvendelse.  Den  eneste  naturlige  og 
uden  tvivl  den  oprindelige  fremstilling  er  den,  at  lade  Torvald ,  der 
sikkert  kom  til  landet  i  eftersommeren  eller  efteráret  og  straks  tog 
hjem  til  sin  fader,  först  göre  fors0g  pá  at  omvende  ham  og  sin 
nærmeste  familje,  men  ikke  f0rst  farte  omkring  i  Nordlandet  og 
prædike  troen.  Det  er  aldeles  unaturligt.  Kap.  2  passer  ganske 
fortrinlig  som  fortsættelse  af  fortælKngen  om  Torvalds  ankomst  til 
Island  (s.  126i4-i6).  Til  fuld  vished  bhver  det  her  antagne  ved 
sammenhgning  med  fremstilhngen  i  Þorvaldsþáttr  kap.  2  (Bisk.  I,  38), 
hvor  alt  fortælles  i  god  og  naturhg  orden. 

Af  samme  art  som  den  f^rstnævnte  interpolation  er  den 
udf0rhge  bemærkning  om  Ormr  Koðránssons  dobbelte  giftermál 
(s.  127 19-23),  hvoraf  intet  har  med  Kristnis.  som  sádan  at  göre^; 
atter  her  foreligger  et  eksempei  pá  den  samme(?)  personalhistor- 
ikers  interesser.  At  dette  stykke  ogsá  er  en  interpolation ,  vises 
tilfulde  derved,  at  senere,  s.  1438,  hvor  Ormr  kommer  til  at  spille 
en  roUe,  fortælles,  at  han  opholdt  sig  pá  Gilsbakke  (dette  for  at 
vise,  hvorfor  han  vil  give  sig  som  sejrofifer  for  Vestfjærdingen)  — 
„ti  Hermund  Illugason  var  gift  med  hans  datter"  (dette  for  at 
begrunde  Orms  ophold  pá  Gilsbakke)^  og  denne  datter  nævnes  her 
Gvnnhilldr,  medens  hun  kaldes  Yngvilldr  i  kap.  2  ^. 

Kap.  3  kunde  man  máske  være  tilböjehg  til  at  antage  for 
en  interpolation,  men  der  savnes  et  páhdehgt  grundlag  for  en  sá- 
dan  antagelse.  At  imidlertid  slutningen  af  dette  kapitel,  d.  v.  s. 
bemærkningen  om,  at  kirken  i  As  endnu  stod  i  biskop  Botolfs 
tid  (1238 — 46),  er  en  senere  tilföjelse  fra  tiden  nærmest  efter  ár 
1246,  er  forlængst  indset^;  bemærkningen  haves  ufuldstændig  i 
Þorvaldsþáttr  i  Fornms.  og  mangler  helt  i  Flatobogen.  Mulig 
tyder  dette  pá,  at  hele  kapitlet,  hvis  l0se  sammenhæng  med  det 
0vrige  er  iöjnefaldende,  er  indsat. 

Fremdeles  er  bemærkningen  om  kristendommens  indf^relse 
i  Grönland  (begyndelsen  af  12.  kap.,  s.  141 5-7)  muHgvis  et  indskud, 
hvis  den  ikke  rent  mekanisk  er  medtagen  fra  en  af  forfatterens 


'  Jfr  Brenner  s.  27.  »  Med  B.  M.  Ólsen  (Aarbb.  334  anm.  1)  at  an- 
tage  en  fejlskrivning  af  Jón  Erlendsson  er  jeg  ikke  istand  til.  •  Af  G.  Vigfússon: 
Bisk.  I,  XXIII. 


LXVIII  •  INDLEDNING 

kilder;  den  har  en  temmelig  uheldig  plads  og  afbryder  den  gode 
sammenhæng.  Det  gör  derimod  ikke  bemærkningen  1.  4  om 
kong  Olaf. 

Endelig  er  kap.  18  (s.  147 — 8)  en  senere  tilföjelse ;  dets  ind- 
hold  er  Kristnisaga  sá  godt  som  aldeles  uvedkommende  ^,  idet 
det  er  en  beretning  om  det  bekendte  uár  i  1118,  en  opregning  af 
de  vigtigste  hovdinger  i  landet  ved  biskop  Gissurs  d0d  —  af 
samme  art  som  opregningen  i  1.  kap.  og  sikkert  fra  samme  per- 
sonal-historikers  hánd  — ,  fremdeles  begivenheder  i  de  to  folgende 
ár  1119—20,  særlig  ufreden  mellem  Haílide  og  Þorgils  Oddason, 
samt  meddelelsen  om  den  rent  forsvindende  brug  af  váben  pá 
altinget,  —  derpá  atter  en  fortsættelse  af  striden  meilem  Haflide  og 
Þorgils,  forhget  mellem  dem,  Haflides  giftermál  og  börn.  Kun  to 
kirkehistoriske  bemærkninger  indflettes  her:  biskop  Jon  Ögmunds- 
söns  d0d  og  valget  af  hans  eftermand,  men  de  fremtræder  vel  at 
mærke  ikke  som  selvstændige  kirkehistoriske  data,  men  kun  som 
mærkepæle  for  tidsregningen ,  hvorved  de  andre  fortalte  begiven- 
heder  kronologisk  bestemmes.  Hvad  der  kort  antydes  i  begyn- 
delsen  af  kap.  17,  bliver  udf^rhg  gentaget  s.  148 12-14;  bægge  be- 
mærkninger  stammer  ikke  fra  én  og  samme  mand  i  ét  og  samme 
værk.  Med  andre  ord:  det  hele  kapitel  er  et  senere  tillæg,  der 
slet  ikke  vedkommer  den  islandske  „kristendomssaga"  som  sádan, 
ligesálidt  som  den  sidste  kronologiske  bemærkning  om  jarlen 
Rögnvald  kales  d0d  og  kong  Olafs  fald  ved  Svolder;  det  sidste  er 
desuden  allerede  og  i  god  sammenhæng  omtalt  i  kap.  13.  Men 
kapitlet  er  i  en  anden  forstand  interessant  og  oplysende,  hvorom 
mere  i  det  folgende. 

Bortset  fra  de  her  páviste  interpolationer,  hvortil  mulig 
kap.  3  ogsá  h0rer,  er  Kristnis.  som  sagt  et  velordnet  hele  og  der 
lader  sig  intet  indvende  imod  dens  komposition.  Den  begynder 
(og  har  altid  begyndt)  med  den  f0rste  kristendomsforkyndelse  pá 
Island  (Torvald  og  Frederik,  kap.  1—2  ~-  interpolationer,  4),  hvori 
indskydes  kap.  3,  som,  selv  om  det  var  interpoleret  ^,  dog  ganske 
godt  vilde  vise  brydningen  mellem  de  to  trospartier  og  som  sá- 
dant  være  pá  sin  plads.  Herpá  f^Iger  Tangbrands  forkyndelse, 
indledet  med  et  kapitel  (5)  om  denne  mærkelige  mand,   men  det 


^  Den  f0rste  del  af  dette  kapitel  findes  tildels  ogsá  i  Hungrvaka  kap.  8, 
og  det  er  muligt,  at  det  gár  tilbage  til  íslendingabók  i  dens  ældre  form.  Om 
hele  kapitlet  se  Í0vrigt  Brenner  s.  155  f.  2  jfj.  Brenner  s.  16.  For  at  kap. 
er  udvidet  af  en  oprindelig  kort  fortælling  om  den  f0rste  kirke  pá  Island, 
kunde  Flat^bogens  fremstilling  (I,  270),  der  netop  her  er  kort,  tale.  Og  dette 
er  máske  snarest  det  oprindelige. 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (kRISTNIS.)  LXIX 

kuiide  synes  at  være  udvidet  (ligesom  kap.  3?).  I  kap.  6  folger 
fortællingen  om  Olafs  ankomst  til  Norge  (ganske  berettiget  i  denne 
sammenhæng,  da  det  jo  var  af  hovedbetydning  for  kristendommens 
indf0relse  i  Norge  og  pá  Island);  at  kapitlet  begynder,  som  det 
gör,  er  efter  min  mening  ganske  naturligt,  og  jeg  kan  ikke  indse 
det  berettigede  i  dr.  B.  Ólsens  bemærkning  herom  ^  Nu  fortælles 
i  rigtig  tidsf0lge  Stefnirs  sendelse,  bedrifter  og  bortrejse  (kap.  6). 
Efter  at  Tangbrands  mission  (med  kap.  9)  er  sluttet,  f^lger  be- 
retningen  om  Hjaltes  færd  og  bortrejse  (kap.  10),  om  Islænderne  i 
Nidaros  og  deres  forhold  til  kong  Olaf,  om  Gissurr  og  Hjalte  (kap. 
11  —  12);  kap.  13  afslutter  den  f0rste  del  af  Kristnis.,  og  her  om- 
tales  kong  Olafs  fald,  samt  Torvald  og  Stefnir;  „Are  den  gamle" 
anf0res  som  hjemmelsmand.  At  dette  meddeles,  hænger  natur- 
ligvis  sammen  med  den  interesse  for  de  to  f0rste  islandske 
kristendomsforkynderes  skæbne,  som  deres  landsmænd  mátte  nære, 
og  at  det  meddeles  her,  beror  pá  forfatterens  kronologiske  nöj- 
agtighed.  Den  anden  del  af  sagaen,  kap.  14 — 17,  beh0ver  vi 
ikke  at  dvæle  videre  ved;  den  indeholder  beretningen  om  de  to 
f0rste,  sá  mærkelige  islandske  biskopper  og  deres  virksomhed  ^ 
Mellemrummet  mellem  de  to  dele,  den  f0rste  halvdel  af  det  11. 
árh.,  stár  her  in  blanco;  men  der  var  intet,  man  vidste  at  berette 
af  vigtighed.  Are  harintet  at  omtale,  undtagen  de  fremmede  kristne 
„biskoppers"  ophold  pá  Island;  disse  nævnes  ikke  i  Kristnis.,  hvad 
sá  grunden  end  kan  være. 

Kort  og  godt:  Kristnis.  er  en  samlet,  i  det  hele  vel  ordnet 
fremstilling  af  den  kristne  kirkes  historie  pá  Island  fra  c.  980  til 
1118;  den  er  strængt  kronologisk,  hvad  allerede  Brenner  rigtig  har 
fremhævet. 

Nár  denne  saga  er  forfattet,  —  derom  har  Guábr,  Vigfússon 
udtalt  sig  i  fortalen  til  Bisk.  I,  xx-xxii;  han  antager,  at  sagaen  er 
skreven  omkr.  1200  pá  grund  af  dens  sprog,  og  fordi  Are  nævnes 
„den  gamle"  (og  ikke  som  sædvanlig  senere  „præst"),  og  dette  er 
gode  grunde.  Derimod  kan  hans  bemærkning  om  slægtregistrene 
ikke  gælde,  da  disse  stár  i  det  sidste,  senere  tilföjede  kapitel. 
I  Sturlunga  (s.  xxxiv)  er  han  endogsá  tilböjelig  til  at  tillægge  Are 
selv  Kristnis.,  dog  ikke  helt  i  dens  nuværende  skikkelse  (jfr  Brenner 
s.  3—5).  De  íleste,  der  Í0vrigt  har  udtalt  sig  herom,  mener,  at 
sagaen  hovedsagelig  stammer  fra  Are,    og  det   kan  være  meget 


^  Aarb.  316—17.  Kapillets  overskrift  [er  ingenlunde  unaturlig,  den  er  bedre 
end  overskrifter  ofte  plejer  at  være.  *  Jeg  kan  ikke  indrömme  Brenner  (s.  25), 
at  sagaen  ingen  afslutning  har  og  at  der  skulde  mangle  noget  i  hdskr. 


LXX  •  INDLEDNING 

rigtigt.    Jeg  slutter  mig  til  Vigfússon  med  hensyn  til  sagaens  alder 
og  anser  den  for  forfattet  omkr.  1200^. 

G.  Vigfússon  har  udtalt  (Bisk.  I,  xx),  at  Kristnis.  har  været 
knyttet  til  Styrmirs  og  ikke  til  Sturlas  Landnáma,  da  vi  endnu 
har  den  sidste,  og  dér  findes  der  ingen  Kristnisaga  (G.  V.  sigter 
her  til  AM.  107  foL).  Dette  er  imidlertid  aldeles  usikkert,  og  det 
omvendte  kan  fuldkommen  lige  sá  godt  have  været  tilfældet;  vi 
ved  ikke  heller  bestemt,  hvorvidt  Landn.  107  fol.  virkelig  er  Sturlas 
bearbejdelse  —  hvad  den  næppe  i  et  og  alt  er  — ,  og  selv  om  sá 
var  tilfældet,  betyder  det  intet,  at  Kristnis.  ikke  haves  i  107;  den 
kan  pá  mange  máder  være  bleven  adskilt  derfra  ^.  At  sagaen 
enten  har  stáet  i  Styrmirs  eller  Sturlas  bog  er  vistnok  givet,  da  vi 
ingen  anledning  har  til  at  tro,  at  det  skulde  være  Haukr,  der  har 
foretaget  tilknytningen.  Jeg  slutter  mig  til  Brenner^,  nár  han  finder 
det  sandsynligt,  at  Kristnis.  har  stáet  i  Sturlas  bog,  og  jeg  for- 
moder,  at  det  er  denne  historiker,  der  har  foretaget  sammenknyt- 
ningen  og  gjort  de  redaktionsændringer ,  der  mátte  være  n^dven- 
dige,  forst  og  fremmest  sagaens  indledningsord  og  de  forbindende 
bemærkninger  i  Ldns  kap.  356.  En  vigtig  stotte  herfor  er  den 
ovenfor  ber^rte  bemærkning  om,  at  Áskirken  endnu  stod  i  biskop 
Botolfs  tid  (d.  1246);  den  kan  ikke  stamme  fra  Styrmir  (d.  1245); 
derimod  vilde  den  være  ganske  i  sin  orden  hos  Sturla,  og  lignende 
bemærkninger  íindes  i  Sturlunga,  f.  eks.  i  kap.  20  af  Þorgils  saga  ok 
Hafliða  (Sturl.  I,  28).  Fra  Sturla  kunde  de  ovenfor  omtalte  inter- 
polationer  eller  nogle  af  dem  stamme;  de  personalhistoriske  inter- 
esser  minder  fuldstændig  om  Sturlungas  megen  personalkundskab. 
Men  navnlig  bliver  det  sidste  kapitel  under  denne  forudsætning 
fuldt  belyst  og  forstáeligt  *.  Dets  indhold  vedkommer,  som  pávist, 
slet  ikke  Kristnis.,  men  ser  ud  som  en  overgang  og  en  forberedende 
indledning  til  noget  nyt,  der  skulde  folge.  Det  er  ikke  vanske- 
ligt  at  udfinde,  hvad  dette  ny  kunde  være,  —  det  er  intet  andet 
end  selve  Sturlungas  f^rste  afsnit,  sagaen  om  Haflide  og 
Þorgils.  Og  vi  fár  efter  min  mening  forst  nu  en  rigtig  oversigt 
over  Sturlas  hele  planmæssige,  historiske  foretagende;  han 
har   villet   give    en    sammenhængende    fremstilling   af  hele 


^  Jfr  ogsá  K.  Maurer  i  Germania  XXXVI,  94—5  og  G.  Storm:  Snorre 
Sturl.s  Histskr.  s.  50;  han  sætter  sagaen  til  1190-1200.  ""  Jfr  Maurer:  Ger- 
mania  XXXVI,  s.  90.  ^  u^^^j.  ^^^  Kristnis.  I,  155,  jfr  Grönl.  hist.  Mind.  L 
69-70,  jfr  40  f.  ^  Nogen  direkte  forbindelse  mellem  dette  ogHungrvaka  kap.  8 
er  der  ikke;  men  der  Hgger  en  fælles  kilde  til  grund,  og  denne  kilde  er  vist- 
nok  Are. 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (kRISTNIS.)  l.XXI 

Iskxnds  historie  fra  bcgyndclsen  af  (jfr  udtrykket  islendingasqgur 
Sturl.  1,  86)  og  til  sine  dage.  Han  har  gjort  det  ved  at  sammen- 
knytte  de  enkelte  sagaer,  der  var  de  vigtigste  for  landets  historie 
i  dens  helhed;  at  forbindelsen  undertiden  blev  noget  l0s,  havde 
niindre  at  sige;  det  var  den  kronoiogiske  fortsættelse  og  sammen- 
hæng,  der  var  det  vigtigste.  Rækkefolgen  blev  altsá  denne: 
Landnámabók,  tiden  fra  c.  870  til  langt  ind  i  det  10.  árh.  i  det 
mindste  —  Kristnisaga,  c.  980—1118  —  Hafliða  saga  ok 
Þorgils,  1117—21,  —  Sturlusaga,  det  12.  árh.  til  1183  — 
Sturlunga  saga  c.  1183— 1262  ^  Ligesom  Landnáma,  sáledes 
er  ogsá  Kristnis.  ældre  end  Sturla;  han  har  optaget  dem  f0rst  i 
sin  saga-cyklus  og  vistnok  pá  sine  steder  ud0vet  en  bearbejders 
(interpolators)  virksomhed,  der  naturhgvis  ikke  lader  sig  pávise 
nærmere  i  alle  enkeltheder. 

Spörsmálet  om  sagaens  kilder  har  været  grundig  behandlet, 
særhg  af  0.  Brenner  i  hans  afhandhng:  Ueber  die  Kristnisaga 
(1878),  Hgeledes  af  K.  Maurer  i  hans  fortrinhge  afhandhng  i  36. 
bind  af  Germania:  Ueber  Ari  fróði  und  seine  Schriften,  samt  andre 
steder,  og  endehg  af  B.  M.  Ólsen  i  Aarb0ger  for  nord.  Oldkh.  og 
Hist.  1893. 

Selv  angiver  sagaen  sine  kilder,  men  naturiigvis  kun  ufuld- 
stændig  og  kun  for  enkelte  partiers  vedkommende.  Sáledes  hen- 
vises  til  en  saga  om  Olaf  Tryggvason  i  begyndelsen  af  kap.  6 
(sem  ritad  er  i  sogv  hansj;  det,  som  det  her  gælder,  íindes,  som 
bekendt,  kun  i  Odd  munks  Olafssaga.  Dernæst  anf^res  (i  slutn. 
af  kap.  13)  „Are  den  gamle"  som  hjemmelsmand  for  Stefnirs 
endehgt,  samt  i  slutn.  af  k.  14,  hvor  det  mere  oplysende  hedder: 
„Are  den  frode  . . .,  som  har  fortalt  mest  om  de  tidender,  som  her 
er  skrevne".  I  al  sin  ubestemthed  er  dette  udsagn  af  stor  vigtig- 
hed,  da  det  i  ethvert  tilfælde  gár  pá  mere  end  det  foranstáende 
kapitels  indhold  ^.  I  virkeUgheden  kan  det  ses,  at  Are  frodes  nu- 
værende  íslendingabók  k.  9 — 10  svarer  fuldstændig  til  Kristnis.  kap. 
14 — 17,  og  at  indholdet  af  disse  kapitler  stammer  fra  Are,  blot 
med  nogle  redaktionelle  ændringer  (omflytninger)  og  tilföjede  sæt- 


^  Herved  hæves  Maurers  betænkelighed  (Germ.  XXXVI,  90)  i  anledning 
af ,  at  sagaen  skulde  være  bleven  knyttet  til  blot  én  recension  af  Landn.  At 
Sturla  tiUige  har  beskæftiget  sig  med  de  gamle  slægtsagaer,  kan  sluttes  af 
Gretlissaga.  '  Derimod  er  „Brand  den  vidferle"  ikke  at  betragte  som  nogen 
særlig  hjemmelsniand,  men  kun  som  digteren  af  et  vers,  der  anfores  (kap.  13); 
dette  vers  er  dog  intet  virkeligt  vers;  det  synes  at  víBre  en  halvprosaisk  over- 
sæltelse  af  en  lat.  original,  der  igen  har  været  en  oversættelse  af  Brands  vers, 
hvis  ordlyd  sagaens  forfatter  ikke  kendte,  jfr  Stefnirs  Nec  nominabo  osv. 


LXXII  f  INDLEDNING 

ninger  (som  f.  eks.  de  to  parallele  karakteristikker  af  Markus  og 
Sæmund  s.  145  26.29  30  ^,  Teitr  1404,  jfr  den  korte  karakteristik  af 
Gissurr  i  begyndelsen  af  kap.  17)  og  lign.;  fremdeles  findes  der 
enkelte  ændringer  i  ordlyd  (hvarf  f.  fall  145 15,  hvilket  tyder  pá 
en  gejstlig  forfatter,  der  mere  trode  pá  Olafs  mystiske  for- 
svinden  end  virkelige  d0d  ved  Svolder;  —  de  mere  moderne 
navne  pá  Islands  íjærdinger  146i3-u),  for  ikke  at  tale  om,  at 
sádanne  dele  af  Ares  tekst,  der  var  sagaen  uvedkommende, 
udelades. 

Det  samme  stof  íindes  delvis  i  Hungrvaka  og  Jónssaga, 
men  om  nogen  direkte  forbindelse  imellem  disse  og  Kristnis.  kan 
der  næppe  være  tale.  Spörsmálet  bliver  nu,  om  forfatteren  af 
sagaen  har  haft  Ares  nuværende  Islbók  eller  dennes  ældre  recen- 
sion;  men  her  gives  meget  fá  holdepunkter.  Muligheden  af,  at 
enkelte  af  de  omtalte  tilföjede  bemærkninger  kan  stamme  fra  den 
ældre  íslbók,  er  ikke  udelukket;  ligeledes  kunde  ísleifs  giftermál 
(kap.  14)  tænkes  at  stamme  derfra;  men  da  kan  man  rigtignok  ikke 
se,  hvad  der  skulde  have  bevæget  Are  til  at  udelade  en  sádan  be- 
mærkning  i  sin  yngre  bearbejdelse.  Den  Hgesom  ogsá  biskop  Jon 
Ögmundssons  genealogi  (146  27)  er  vel  snarest  sagaforfatterens  eget 
tillæg,  ligesom  ogsá  begyndelsen  til  kap.  17. 

Vanskeligere  er  det  at  pávise  kilderne  til  kap.  1—13;  det  er 
i  shitningen  af  kap.  13,  at  Are,  som  anfort,  nævnes  som  hjemmels- 
mand  for  Stefnirs  endehgt,  og  her  má  man  give  Maurer  og  Brenner 
ret,  nár  de  soger  kilden  i  Ares  ældre  Islbók  ^  som  altsá  rimelig- 
vis  ogsá  har  været  kilden  til  kap.  14— 17(jfr  ovf.).  Rimeligt  bliver 
det,  at  hvad  der  i  kap.  6  fortælles  om  Stefnir,  ogsá  er  hæntet  fra 
Are.  Der  kan  heller  næppe  være  tvivl  om,  at  Are  ogsá  er  be- 
nyttet  i  kap.  10—12;  sáledes  svarer  beretningen  om  Hjaltes  fred- 
l0shed  og  grunden  dertil  (kap.  lObeg.)  til  Ares  (kap.  7);  afhængig- 
heden  af  Are  viser  sig  klart  deri,  at  Hjaltes  kvædhng  her,  hgesom 
hos  Are,  haves  i  dens  oprindehge  form  (kun  to  linjer).  I0vrigt  er 
det  meste  af  kapitlet  hæntet  andenstedsfra.  Hos  Are  findes  intet, 
svarende  til  kap.  11  beg.,  —  Islænderne  i  Nidaros  og  Kjartans 
kapsvomning  —  til  beretningen  om  Hjalte  og  Gissurr  (s.  140  9); 
fra  nu  af  f^lges  Are,  dog  med  indskudte  smástykker  imellem,  der 
pá  en  sagamæssig  máde  udvider  beretningen  (140i2-36,  [beg.  af 
kap.  12  om  Leifr,  se  ovf.],  1418-24.34-38,  141^8  (þar  vorv  . . .)  — 
1424.10-15,  14221—14310,  14333—1444).    Alle  disse  stykker  er  áben- 


^  Lignende  i  Hungrv.    Bisk.  I,  67—8.         ''  B.  M.  Ólsens  mening  i  Aarb. 
s.  267  er  under  alle  omstændigheder  urigtig. 


HAUKPBÓK^    INDiKM.U    JM'.iM  M.-.j  LXXlíl 

bart  tilföjelser  til  Ares  tekst.  Hvorfra  de  er  hæntede,  drister  jeg 
mig  ikke  til  at  afgöre,  men  at  de  for  en  stor,  eller  den  störste  del, 
skiilde  have  stáet  i  den  ældre  íslbók,  er  jeg  meget  lidet  tilböjelig 
til  at  tro,  da  grunden  til  udeladelsen  i  den  yngre  íslbók  ikke  rigtig 
kan  ses,  og  da  de  overhovedet  mere  kan  siges  at  være  pá  deres 
plads  i  en  Kristnisaga  end  i  en  íslendingabók.  Endel  kunde 
være  hæntet  fra  en  Óláfssaga. 

Tii  beretningen  om  Torvald  og  Frederik  og  Tangbrand 
kan  Are  næppe  antages  som  kilde,  da  den  yngre  íslbók  ikke 
omtaler  Torvald  og  kun  lige  nævner  Frederik  (kap.  8),  samt  er 
meget  kortfattet  om  Tangbrand;  men  det  má  indrömmes,  at  den 
ældre  íslbók  kan  have  indeholdt  en  vidtl0ftigere  beretning,  navnlig 
for  kong  Olafs  vedkommende  og  i  forbindelse  med  ham  ogsá  for 
Tangbrands.  Vi  má  her  give  afkald  pá  at  unders0ge  dette  for- 
hold  til  fulde,  da  det  hænger  sammen  med  unders0gelser,  der  ikke 
horer  hid,  og  vi  henviser  forel0big  til  de  tre  forannævnte  forfattere. 
Hvad  B.  M.  Ólsens  unders0gelser  og  resultater  angár,  má  jeg  dog 
fremhæve,  at  de  for  mig  i  mangt  og  meget  er  utilfredsstillende ; 
navnlig  gælder  dette  forholdet  mellem  Kristnis.  og  Gunnlaugr 
munks  Óláfssaga  pá  den  ene,  og  mellem  Gunnlaugs  og  Odds 
værker  pá  den  anden  side,  og  jeg  betragter  det  som  höjst  usand- 
synligt,  for  ikke  at  sige  umuligt,  at  Kristnis.,  som  dr.  Ólsen  vil  og 
s0ger  at  godtgöre,  skulde  være  en  forkortet  bearbejdelse  af  kristen- 
domsafsnittet  i  Gunnlaugs  værk,  Dertil  er  ulighederne  altfor  store, 
og  de  n0dvendige  forklaringer  og  bortforklaringer^  er  altfor  kunst- 
lede,  til  at  resultatet  kan  være  rigtigt.  Derimod  giver  vi  Brenner 
ret  i,  nár  han  forudsætter  et  grundlag,  fælles  for  disse  kapitler  i 
Kristnis.  og  tilsvarende  afsnit  i  andre  kilder,  særlig  i  den  större 
Óláfssaga,  et  grundlag,  som  —  delvis  —  meget  godt  kan  gá  tilbage 
til  Are  og  som  —  delvis  —  beror  pá  en  rig  tradition. 

Til  slutning  fremtræder  det  spörsmál,  hvorvidt  Kristnis. 
delvis  gár  tilbage  til  en  latinsk  original.  Man  (f.  ex.  Maiirer) 
har  i  sá  henseende  henvist  til  de  latinske  former  som  Albertiis  (bis), 
Alberto,  Vilbaldus,  Hugbertus  (bis)  —  alle  i  5.  kap.,  Ruzia  i  kap.  13, 
samt-ord  som  pataldr  i  5.  kap.,  undirstóá  i  l.kap.  Derimod  mener 
Maurer  med  rette,  at  ord  som  lesum  Christum  (kap.  5  og  11)  eller 
Leo  nonus,  Gregorius  septimus  (kap.  14 — 15),  hvortil  ogsá  Johannis 
baptiste  h0rer  (kap.  13),  ingen  betydning  har  for  spörsmálet.  Det 
er  nu  mærkeligt,  at  alle  de  0vrige  ord  forekommer  netop  i  kap.  5 


'  Et  eksempel   afgiver  beretningen  om  Giljá-stenen  (Aarbb.  s.  310),  for 
ikke  at  tale  om  tidsregningen. 


LXXIV  #  INDLEDNING 

og  kap.  13.  Nu  erdet  sá,  at  sproget  i  Kristnis.  ellers  helt  igennem 
er  fortrinligt  og  bærer  intet  spor  af  at  være  gengivelse  af  latin  og 
kan  heller  næppe  være  det,  i  det  mindste  ikke  i  de  partier,  der 
bevislig  stammer  fra  islandske  kilder  (Are).  Men  5.  kap.  er  i 
virkeligheden  af  en  sádan  art,  at  man  kunde  være  tilböjelig  til  at 
antage,  at  det  med  sin  udf0rhghed,  der  kun  tildels  har  betydning 
for  den  isl.  Kristnisaga,  senere  er  indsat  istedenfor  eller  stærkt  ud- 
videt  af  en  oprindelig  kort  bemærkning  om  Tangbrands  fortid. 
I  ethvert  tilfælde  synes  kapitlet  middelbart  eller  umiddelbart  at  gá 
tilbage  til  en  latinsk  original  (Maurer),  Noget  lignende  gælder  om 
kap.  13  med  sit  „vers"  af  Brandr  (se  ovf.),  dog  med  undtagelse  af 
den  sidste  bemærkning  om  Stefnirs  vers.  undirstóó  fmdes  i  den 
ovenomtahe  interpolation. 

Herefter  má  det  hævdes,  at  Kristnisaga  er  forfattet  c.  1200 
efter  ældre  kilder,  særhg  Ares  större  (ældre)  íslendinga- 
bók  og  andre  historiske  arbejder,  hvoraf  ét  pá  latin  (hvis 
benyttelsen  af  et  sádant  ikke  snarest  skyldes  en  senere  bearbejder). 
Det  oprindeHge  værk  synes  at  være  blevet  interpoleret  nogle 
steder  (af  Sturla?),  og  muhg  overarbejdet  pá  enkelte  steder  (af  en 
gejstlig).  Uagtet  sagaen  i  dens  nuværende  form  ikke  helt  kan 
siges  at  være  fri  for  ujævnheder  i  fremstillingen,  er  den  dog  i  det 
hele  dygtig  sammensat;  navnlig  bör  dens  stræben  efter  kronologisk 
orden  og  nöjagtighed  særhg  fremhæves. 

Kapiteltallene  er  efter  hándskriftets  inddeling.  —  Tallene 
i  marginen  henviser  til  sidetal  i  udgaven  i  Biskupasögur. 

3.  Fóstbrœðrasaga  (s.  370—416).  Denne  saga  haves, 
som  bekendt,  i  to  hovedhándskrifter,  men  ufuldstændig  i  bægge:  i 
Hauksbók^  hvor  jo  begyndelsen  mangler,  og  i  AM.  132  fol.,  men 
her  findes  kun  4  blade  {K.  Gíslasons  udgaves  f0rste  30  sider  med 
fradrag  af  omtr.  s.  7— 15);  det  manglende  (o:  s.  7  — 15),  samt  fort- 
sættelsen  (til  udg.  s.  63),  kan  udfyldes  efter  AM.  566  B,  4«,  der  er  en 
afskrift  af  132,  tagen,  niedens  dette  hdskr.  endnu  var  fuldstændigere; 
ja,  detkunde  synes,  at  132,  da  udgaven  1822  blev  besörget,  varfuld- 
stændigere  end  nu,  idet  der  uafbrudt  anfores  varianter  fra  „132"  til  pá 
s.  114,  hvor  det  ved  ordene:  sér  hvar  þorgeirr  rennr  YiQááev  i  liér  lijkr 
Nr.  132,  altsá  i  udgavens  (K.  Gísl.)  s.  61,  1.  9  for  neden,  godt  og 
vel  en  side  för  566  holder  op;  det  er  vanskehgt  at  forstá,  hvor- 
ledes  det  hænger  sammen  hermed ;  man  skulde  tro,  at  den  anf^rte 
notits  stod  i  udg.  1822  pá  et  galt  sted  (for  tidHg),  eftersom  der 
derefter  endnu  anf^res  varianter  fra  „132",  dog  aldrig  efter  at  566 
holder  op  (muhg  er  de  alle  tagne  fra  dette  hdskr.,   der  er  blevet 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (kRISTXIS.-FÓSTBRS.)  LXXV 

belragtet  som  identisk  med  132  (jfr  AMsk  seddelnotits).  Endelig 
haves  sagaen  stykkevis  indskudt  i  Olaf  d.  helliges  saga  i  Flat0- 
bogen,  II,  s.  91  —  108,  148— 1G8,  199—226;  det  sidste  af  disse 
stykker  ender  ved  sagaens  (K.  G.)  s.  108;  resten  findes  i  Flat. 
(óláfss.)  i  overensstemmelse  med  de  0vrige  recensioner  af  Óláfs- 
saga.  Desuden  haves  sagaen  i  forskeUige  papirshándskrifter,  hvoraf 
i  det  mindste  et  par  er  afskrifter  af  tabte  membraner.  Om  alle 
disso  hándskrifter  kan  henvises  til  Grönlands  hisloriske  Mindes- 
mærker  II,  254  ÍF.;  her  pávises  det,  at  man  kan  skælne  mellem  5 
klasser:  a)  Hauksbók,  b)  132  med  forskellige  dertil  horende  af- 
skrifter,  c)  en  tabt  membran,  tilhorende  det  kgl.  bibliotek,  i  to 
papirsafskrifter  (den  ene  ufuldstændig),  d)  Flat0bogen,  med  et  par 
afskrifter,  —  e)  to  hándskrifter  (AM.  565  A,  566  G),  som  har 
et  par  tillæg,  der  savnes  i  de  andre.  Uagtet  dette  vistnok  i  hoved- 
sagen  er  rigtigt,  givcs  der  i  virkeligheden  sikkert  kun  to  hoved- 
klasser  af  hándskrifter  af  sagaen:  Hauksbók  pá  den  ene  og  alle 
de  andre  pá  den  anden  side. 

G.  Vigfússon  har  udtalt,  at  teksten  i  132— Flat.  er  bedre 
end  Hauksbogens  og  at  vi  i  denne  tekst  har  en  „edition  (fra 
„c.  1230«)  of  a  much  earlier  composition"  (Sturlunga,  proleg. 
lix— Ix).  Spörsmálet  om  sagaens  alder  skal  vi  senere  vende 
tilbage  til.  Hvad  forholdet  mellem  Hauksb.  og  132— Flat.  angár, 
má  det  mod  G.  Vigf.  bestemt  hævdes,  at  Hauksbogens  recension 
ubotinget  er  bedre  og  stár  pá  et  ældre  trin  end  den  anden  og  sá- 
ledes  giver  os  den  ældste  tekst  af  sagaen,  der  nu  haves.  Herfor 
kan  anfores  f^lgende  beviser: 

132— Flat.  indeholder  en  mængde  sætninger,  der  kun  tjæner 
til  at  göre  den  stilistiske  form  mere  fyldig  og  afrundet  uden  at 
man  pá  nogen  máde  kan  sige,  at  Hauksbogens  udtryk  er  ufuld- 
slændige;  tværtimod  er  her  den  kortere  fremstilling  mere  kærne- 
fuld  og  netop  derfor  mere  gammeldags,  og  stár  pá  samme  trin 
som  de  anerkendt  gamle  og  gode  sagaværker.  I  flere  tilfælde  er 
begrundende  sætninger  med  þviat  osv.  tilföjede,  uden  at  nogen 
sádan  begrundelse  i  yirkeligheden  beh^vedes;  ofte  er  de  temmelig 
naive;  eksempler:  er  hann  reis  ekki  upp  sem  hann  átti  vanóa  til 
(s.  396-5  f.  n.;  sem  aárir  nienn  Flat.),  men  det  er  lige  för  blevet 
fortalt,  at  Tormod  ikke  var  stáet  op ;  fœr  Snorri  [af  þvi  sári  (ul. 
Flat.)  þegar  bana  (s.  42?),  men  det  er  hge  i  forvejen  fortalt,  at 
Snorres  hoved  var  blevet  kl0vet  (i  sandhed  et  banesár!);  ok 
láta  menn  sjá,  hvat  vœri  i  (ok  sýnaþat  sem  i  vœríF\ai.;  s.  455  f.  n.), 
en  aldeles  overfl^dig  bemærkning,  og  sáledes  videre  i  et  utal  af 
tilfælde.     Flere   omstændigheder,    navnlig   adskilligt   af  det,   der 


LXXVI  •         INDLEDNING 

straks  skal  anfores,  gör  det  klart,  at  der  her  er  tale  om  udvidelser 
i  132;  særlig  er  det  vigtigt,  at  flere  af  disse  sætninger  ikke 
findes  i  Flat.,  der  dog  i  reglen  stemmer  med  132;  sáledes  findes 
sætningen:  ok  eigna—þessu  (s.  40 11-13)  hverken  i  Hauksb.  eller 
Flat.,  der  kun  har:  pormóór  kvað  svá  vera  ski/ldu;  det  samme 
gælder  sætningen:  hlifandi—náUstadar  (-s.  42 9-10)  osv.  osv.;  disse 
afvigelser  mellem  132  og  Flat.  har  i  en  anden  henseende  deres 
betydning. 

Samtaler  udvides  ofte  i  132— Flat.,  sáledes  at  der  ind- 
skydes  gensidige  replikker  (f.  eks.  38i5-i7,  436-3  f.n.,  46i-2  osv.); 
særlig  karakteristisk  og  udtværet  er  episoden  s.  48i  f.  n.  til  kapit- 
lets  slutning  (en  hel  side) ,  i  Hauksb.  ,kun  6  linjer.  Af  begrund- 
ende  eller  forklarende  og  ræsonnerende  tillæg  kan  anfores 
sætninger  som:  sem  komir — hleypti  {388-12)^  þvi  þú — kveáit  {39 10 -lu 
jfr.  med  hensyn  til  udtrykket  litiU  karl^ us\ing\  auviróit  i  sætningen: 
sel  þú  upp  auviróit  knáliga  hytturnar  Flat.  II,  204,  til  hvilken  sætning 
intet  tilsvarende  findes  i  Hauksb.),  jfr  474-6  og  lign.,  55 1-2  osv. 
Dernæst  findes  der  aldeles  usagamæssige,  halvromantiske 
interpolationer  og  udvidelser  (hvoraf  allerede  en  er  anfort 
s.  388-12),  samt  teologiske  udbrud;  se  f.  ex.  s.  387-3  f.  n.  (hvor 
Hauksb.  er  ganske  nogtern  og  sagamæssig:  ok  tekz  nv  vpp  meó 
þeim  ny  vinatta);  den  sidste  sætning  i  132  mangler  i  Flat.; 
s.  579-17,  hvor  Hauksb.  har  det  ganske  korte  og  træffende:  þeir 
skarv — bloó  i  (s.  384 9 -11),  for  ikke  at  tale  om  de  skrækkelige  smag- 
l0sheder,  som  sammenligninger  med  lover  (4I9  f.  n.  osv.),  bemærk- 
ningen  om  dumhedens  dotre  (Flat.  208 13  f.  n.),  —  hvilket  aldrig 
ellers  findes  i  en  god  isl.  saga.  Alle  denne  slags  ting,  interpola- 
tioner  og  udvidelser  af  hvilken  som  helst  art,  findes  sá  godt  som 
hele  sagaen  igennem  (Flat.)  og  nár  deres  höjdepunkt  i  bemærk- 
ningen  om  de  enkelte  indre  legemsdeles  forhold  til  sjælen  og  dens 
egenskaber  (Flat.  2066-3  f.  n.),  i  den  interessante  oplysning  om, 
hvorfra  Rom  fik  sit  navn(!)  (meddelt  i  anledning  af  at  en  mand 
gjorde  en  pilgrimsrejse  til  Romulus'  gamle  by),  samt  endelig  i 
angivelsen  af  antallet  af  knokler  i  det  menneskehge  legeme  (Flat. 
s.  211),  for  ikke  at  tale  om  lusene  pá  Lusa-Odde  (s.  213). 

Alt  dette  viser,  forekommer  det  mig,  aldeles  utvetydigt,  at 
Hauksbogens  tekst  ubetinget  er  den  oprindeligste  og  mest 
ægte;  den  er  fri  for  de  evindelige  gentagelser  af  fraser,  intet- 
sigende  (tillægs-)bemærkninger,  romantisk-teologisk-anatomisk  töjeri, 
samt  poetiske  udgydelser,  hvilket  altsammen  stár  i  den  skarpeste 
strid  med  den  rigtige  sagastil  og  i  grunden  kun  findes  i  Fóstbr.  i 
132— Flat.    Pá  den  anden  side  er  det  naturligvis  ikke  umuligt,  ja 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (fÓSTBRS.)  LXXVÍI 

endogsá  sandsynligt,  at  der  i  Hauksbók  kan  mangle  enkelte  sæt- 
ninger,  der  máske  kun  ved  uagtsomhed  er  oversprungne,  f.  eks. 
Katla — þannig  37 lí.n. — 38i,  Býr — búnii  42i6-i8;  Hón — gagnsqtn  4;9i 
f.  n.— 50i  og  lign.  I  Hauksb.  3934  er  en  sætning  udfalden  mellem 
biidar  og  þorgrims^  se  Flat.  s.  209io-9f.n.,  ligeledes  s.  406  22  efter 
dymiar^  se  Flat.  221 13-15.  Ligeledes  tör  det  ikke  nægtes,  at  132 — 
Flat.  kan  pá  enkelte  steder  have  bevaret  det  oprindehge  udtryk, 
f.  eks.  Mí?ímai/to' for  Hauksbogens  kvmpanar  {^.31  Si  22)^  erendir  for 
dens  saladir  (s.  387 12)  og  lign.  Den  sammenligning,  som  af  mig  ord  til 
ord  er  bleven  anstillet  mellem  Hauksb.  og  132  (566)— Flat.,  har 
bibragt  mig  den  overbevisning,  at  det  má  være  forholdsvis  let  i 
ethvert  tilfælde  at  afgöre,  hvorledes  forholdet  er. 

Mod  den  nævnte  antagelse  strider  naturiigvis  ikke,  at 
Hauksb.  pá  det  eneste  sted,  hvor  sagaen  anf^rer  et  bestemt  datum, 
har  en  yngre  tidsbestemmelse  end  de  andre  recensioner.  Det 
hedder  om  skálen  pá  Reykjahólar  (s.  44),  at  dens  bræddevæg 
endnu  eksisterede  i  biskop  Magnus  den  andens  tid  i  Skálholt, 
d.v.  s.  i  tiden  1216—36;  i  Hauksb.  hedder  det  derimod,  at  „skálen" 
stod  „endnu",  da  „biskop  Arne  den  anden  blev  viet  til  Skálholt" ; 
det  er  biskop  Arne  Helgason,  1304—20,  der  menes.  Dette  er 
utvivlsomt  en  selvstændig  ændring  af  Haukr  selv,  hvorimod  den 
oprindeUgere  tekst  er  uforandret  gáet  over  i  de  andre  recensioner. 
Den  slags  ændringer  af  tidsbestemmelser  er  temmeHg  almindehge 
i  de  forskelUge  afskrifter;  G.  Storm  nævner  et  interessant  eks- 
empel  herpá  i  sin  bog  om  Snorre  ^  fra  de  forskelhge  Heimskringla- 
hándskrifter.  At  man  ikke  derfor  tör  tillægge  Haukr  nogen  egen- 
lig  redaktionsvirksomhed  i  det  hele,  fremgár  allerede  deraf,  at  en 
stor  del  af  sagaen  er  skreven  (og  afskreven)  af  hans  sekretærer, 
og  de  af  disse  skrevne  partier  bærer  fuldstændig  det  samme  præg 
som  Hauks  egne.  Dette  bestyrkes  ved  en  ejendommelig  omsts^ndig- 
hed,  som  vi  er  i  stand  til  at  konstatere  for  Flat.s  vedkommende. 
Henimod  slutningen  af  sagaen  her  bhver  de  för  omtalte  smásæt- 
ninger  og  udvidelser  stadig  færre,  ja,  Hauksb.  har  endogsá  flere 
gange  enkelte  ord  og  sætninger  mere  (s.  403 19:  þat — ekki^  404 15: 
þegar  ek  uil^  le:  himin  ok  ioró,  le-i?:  ok  ollum — lif^  405 1:  ok  sva 
kvikfe,  12  13:  oker — kafi,  31:  a — bekk,  408  9:  medal — mikill^  36-7:  er 
Liotr — vnnit,  409 17:  ok  Pal  postvla^  23:  fyit  en  þormoár)^  d.  v.  s. 
Flat.  tekst  kommer  originalen  nærmere;  interpolatoren  er  mod 
slutningen  bleven  træt. 


Snorre  Sturlassðns  Historieskrivning  s.  5 — 6. 


L  XXVIII  INDLEDNING 

Virkelige  realitets-afvigelser  findes  ogsá  niellem  Hauksb. 
og  132— Flat.,  særlig  Flat.;  íbrtællingen  om  Vegglags  tyveri  og 
ábningen  af  hans  kiste  er  anderledes  i  132 — Flat.  og  mindre  sand- 
synlig  end  i  Hauksb.  I  Flat.  indskydes  efter  vetrin  Hauksb.  37623 
en  hel  fortælling  om  et  æventyr,  som  fostbrodrene  skal  have  haft 
under  en  angelika-indsamling,  der  ábenbart  er  en  yngre  legende. 
Fortællingen  om  Torgeirs  ophold  hos  Orknojarlene  er  forskellig 
(s.  47,  Hauksb.  376,  Flat.  160).  I  Flat.  mangler  verset  s.  375, 
380—1,  384  {Olli  fiorr  osv.).  En  hovedafvigelse  i  Flat.  er  epi- 
soden  om  Tormod  i  Danmark  för  modet  med  Olaf  den  hellige 
(Flat.  199 — 201),  hvorom  mere  senere;  i  anledning  deraf  er  der 
dér  foretaget  forskellige  omflytninger  i  den  0vrige,  nærmeste  tekst. 
S.  211  har  Flat.  (og  flere  papirshándskrifter)  et  vers  i  runhent, 
som  aldeles  afgjort  er  fra  14.  árh.  (udtalen  -ur  flere  gange)  og 
digtet  med  den  foranstáende  bemærkning  om  menneskets  knokler 
og  árer(!)  for  öje.  S.  212  har  Flat.  et  drotkvædet  vers  (Strengói 
þess  á  þingi  osv.),  der  uden  tvivl  er  ægte,  men  som  mangler  i 
Hauksb.  Endelig  er  fremstillingen  i  Flat.  221 — 2  (om  den  dræbte 
Kárr)  helt  anderledes  i  Hauksb.,  der  ikke  kender  denne  Kárr. 

Det  er  af  alt  dette  klart,  hvorledes  forholdet  mellem  recens- 
ionerne  rigtig  bör  opfattes.  Hauksb.  repræsenterer  i  det  hele 
sagaens  tekst  i  det  mindste  fra  tiden  omkr.  1230—50,  uden  inter- 
polationer.  132  —  Flat.  repræsenterer  en  tekst  fra  senere  tid, 
endogsá  delvis  fra  det  14.  árh. ,  men  en  tekst,  som  i  det  hele  og 
store  er  fælles  med  Hauksbogens  ^.  Udvidelserne,  interpolationerne 
og  ændringerne  har  forskellige  kilder;  dels  stammer  de  fra  en 
rigere,  endnu  levende  tradition  (vistnok  fra  vestlandei),  der  pá 
forskellige  punkter  (f.  eks.  m.  h.  t.  drabet  pá  Kárr)  var  betydelig  af- 
vigende  fra  den,  der  benyttedes  af  den  oprindehge  sagaforfatter ; 
dels  fra  omarbejderens  (omarbejdernes)  egne  tildigtninger  og  til- 
sætninger,  der  som  oftest  eller  altid  er  af  det  onde,  og  endelig  fra 
en  rent  stilistisk  stræben.  Der  er  dog  nogen  forskel  pá  132  og 
Flat.  tilstede.  Den  sidstes  tekst  er,  i  modsætning  til  132,  pá  enkelte 
punkter  stemmende  med  Hauksbók  (sáledes  f.  eks.  det  forste 
ord  i  denne:  kefiningarnafn  ^  hvor  132  blot  har:  nafn  osv.),  og 
dette  kan  kun  forklares  ved,  at  Flat.s  tekst  er  opstáet  sáledes,  at 
dens  redaktor  báde  har  haft  for  sig  Hauksbogens  og  132s,  og 
undertiden  holdt  sig  til  den  f0rste;  hensynet  til  denne  har  vel 
bevirket,   at  han  ikke  i  sin  redaktion  har  optaget  det  i  132  fra 


^  Interessant  er  en  fejl,   der  er  fælles  for  Hauksb.  og  Flat.,   i  det  bægge 
skriver  Myia  (f.  kli/fia),  Hauksb.  372 12,  Flat.  II,  155. 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (fÓSTBRS.)  LXXIX 

Greltiss.  kap.  52  optagne,  Fóstbr.  aldeles  iivedkommende  stykke 
om  Grettir  (1.  kap.).  Det  her  vundne  resultat  stemmer  mærkelig 
med  disse  3  hándskrifters  alder:  Hauksbogens  c.  1325,  132s  c.  1350 
og  Flatobogens  c.  1380. 

Flvad  nu  de  ovrige  hándskrifter  angár,  danner  de  egenlig 
kun  én  klasse;  de  har  alle  eller  de  fleste  af  interpolationerne,  ja 
endogsá  de  værste  smaglosheder  med  (det  om  lusene,  om  Rom 
m.  m.).  Den  kongelige  membran  synes  at  have  stáet  pá  et  noget 
ældre  trin  end  Flat.  og  omtr.  pá  samme  som  132;  den  har  ikke 
haft  det  uægte  vers  (Flat.  s.  211),  heller  ikke  historién  om  Kárr. 
I  to  hándskrifter:  565  A  og  566  G  fmdes  endnu  et  lille  ekstra-tillæg 
(se  Grönl.  hist.  Mind.  II,  298—9  under  teksten). 

Alt  hvad  der  ovf.  er  bemærket  gælder  sagaen  indtil  Tormods 
tilbagekomst  fra  Grönland.  Vi  skal  nedenfor  vende  tilbage  til  hans 
rejse  fra  Grönland  til  Norge.  Den  egenlige  saga  ender  i  Flat. 
med  den  summariske  fortælling  om,  at  Tormod  rejste  med  kong 
Olaf  tilRusland  og  derfra  igen  tiINorge  (jfr  Hauksb.  4116-9).  Slut- 
ningen  af  sagaen  i  Hauksb.  handler  udelukkende  om  Tormods 
deltagelse  i  Stiklestadslaget  og  hans  d0d.  Den  begynder  med  med- 
delelsen  om,  at  kongen  er  kommen  til  Værdalen  og  Tormod  med 
ham  (Tormods  vers  om  indebrændingen) ;  Tormod  fremsiger  Bjarke- 
mál  osv.  indtil  dennes  sidste  ufuldendte  (senere  af  Harald  hárd- 
ráde  udfyldte)  vers,  hvorpá  „sagaen  om  Tormod,  kong  Olaf  den 
helliges  helt"  slutter. 

Denne  slutning  geníindes  i  Olaf  d.  helliges  saga.  Hos  Snorre 
(og  i  Fms.)  findes  (kap.  217)  Tormods  indebrændings-vers,  men 
med  noget  forskellig  indiedning,  dernæst  (kap.  218)  skjaldenes 
stiklerier  pá  Sigvatr  og  deres  vers  om  den  nærforestáende  kamp, 
medens  Tormods  vers  om  Sigvatr  her  ikke  findes.  I  kap.  220 
findes  historien  om  Tormod  og  Bjarkemál,  og  endelig  (i  kap.  246 — 7) 
beskrives  Tormods  endehgt  og  der  anfores  3  vers,  hvoraf  dog  kun 
de  to  er  identiske  med  sagaens  (der  har  4  i  alt).  Det  er  aldeles 
klart,  at  der  ingen  som  helst  forbindelse  er  mellem  Snorre  (og 
Fms.)  og  Fóstbr.  ^  Det  hele  fortælles  betydelig  anderledes,  delvis 
i  en  anden  sammenhæng  og  orden.  Versene  er  forskellige;  særlig 
má  det  bemærkes,  at  den  sidste  halvdel  af  verset  þér  munk  eórosy. 
danner  den  sidste  halvdel  af  verset  Ála  þryngr  at  éli  hos  Snorre 
—  hvilket  uden  tvivl  er  rigtigere.  Efter  Snorre  var  Tormod 
allerede  sáret  og  udmattet,  för  han  fik  det  sidste  d^dbringende 
pileskud;    if0lge  sagaen    var   han    usáret  og   S0gte  d0den.     Efter 


^  Jfr  K.Maurer:  Die  Ausdrúcke  141, 


LXXX  •  INDLEDNING 

Snorre  gár  han  fra  kornladen  —  hvor  han  sárer  en  af  bondernes 
skare  —  ind  i  et  andet  hus,  hvor  han  d0r,  i  sagaen  er  der  kun 
tale  om  ét  hus,  —  og  Snorre  ved  intet  om,  at  hans  sidste  vers 
ikke  blev  fuldendt  med  det  samme  (jfr  ovf.).  —  I  Flat.  íindes  ad- 
skilligt  mere,  og  dette  er  mere  i  overensstemmelse  med  sagaen; 
endel  er  af  legendeagtig  art  (samtalen  mellem  „en  fader  og 
hans  sön",  Tormod  hvilende  i  valen);  Snorres  fortælling  om  den 
sárede  bonde  og  sagaens  (der  navngiver  denne)  er  her  optagne 
som  om  det  var  to  forskelHge  begivenheder ,  det  drejede  sig  om. 
Vi  finder  sáledes  atter  her  den  samme  interpolatoriske  og  kom- 
binatoriske  virksomhed  som  för,  naturligvis  med  lignende  urime- 
ligheder  og  smagl0sheder  (se  s.  364  om  den  anonyme  dadler  af 
kongens  mænd).  Atter  her  er  det  klart,  at  Hauksbogens  tekst  er 
renere  og  ældre  end  Flat0bogens;  men  hvad  Snorre  angár,  má  det 
hævdes,  at  han  har  haft  en  i  det  hele  endnu  oprindeligere  og 
ægtere  bearbejdelse  af  sagaen  eller  en  rigtigere  tradition  at  0se  af; 
at  han  selv  skulde  have  rettet  denne,  forekommer  lidet  sand- 
synligt;  i  ethvert  tilfælde  har  han  haft  versene  i  den  rigtige 
skikkelse. 

I  den  sákaldte  legendariske  saga  om  Olaf  d.  hellige  íindes 
der  (kap.  83)  en  legendeagtig  meddelelse  om  Tormod,  der  ellers 
ikke  kendes;  i  kap.  88  haves  ogsá  et  vers  af  ham,  der  ellers  ikke 
forekommer.  I  kap.  89  fortælles  om  Tormods  indebrændingsvers 
pá  en  med  sagaen  overensstemmende  máde;  samme  fejl  i  verset  i 
þér  munh  eór  osv.  findes  ogsá  her.  I  kap.  95  fmdes  en  fremstilling 
af  Tormods  sidste  livsstunder,  der  i  meget  stemmer  med  Flat0- 
bogens.  Alle  sagaens  5  vers  fmdes  her,  nemlig  báde  de,  som  er  i 
Hkr.,  og  de,  som  er  ejendommelige  for  sagaen.  ^ 

Hertil  skal  der  knyttes  en  bemærkning  om  fremstillingen  af 
Tormods  rejse  fra  Grönland  til  Norge.  I  sagaen  i  Hauksb.  kommer 
Tormod  direkte  til  Norge  (s.  409  —  10)  og  træffer  dér  kong  Olaf; 
det  samme  sker  i  Flat.  s.  225.  S.  199—203  haves  en  fortælling 
om,  hvorledes  Tormod  kommer  til  kong  Knud  i  Danmark,  drager 
efter  en  vinters  ophold  her  pá  vikingetog  med  en  Hárekr  og  slipper 
pá  en  æventyrlig  máde  over  pá  kong  Olafs  skib;  dette  skal  if0lge 
Flat.  være  sket  för  Grönlandsrejsen.  Omtrent  aldeles  det  samme 
fortælles  nu  i  den  legendariske  saga  (kap.  57—8,  jfr  Den  ældste 
saga,  G.Storm,  s.  10,  hvor  Fóstbr.  forudsættes  som  benyttet);  kun 
findes  der  her  ingen  antydning  af  tiden,  nár  dette  skal  være  sket. 
Jeg  har  tidligere  (Sn.EddalII,  528—9)  i  tilslutning  til  G.Vigfússon 


^  Om  alt  dette  se  K.  Maurer:  Die  Ausdriicke  s.  88  ff.,  97  ff. 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (fÖSTBRS.,    EIRÍKS    S.)  LXXXl 

udtalt,  at  clette,  forudsat  at  dot  er  historisk,  má  være  foregáet  pa 
og  efter  rejsen  fra  Grönland  til  Norge.  Men  at  denne  fremstilling 
er  historisk,  stottes  ved  de  vers,  der  anfores  af  Tormod  og 
som  sikkert  er  ægte.  Det  er  ogsá  værdt  at  lægge  mærke  til, 
hvad  der  har  stor  betydning,  at  dette  má  have  stáet  i  den  ældste 
Olafssaga,  der  gár  tilbage  til  det  12.  árh.  (se  Storm:  Den  ældste 
saga  osv.). 

Nár  vi  til  alt  dette  föjer,  at  der  i  Grettiss.  meddeles  endel 
om  fostbr0drenes  mellemværende  med  Torgils  Mársson  (Máksson; 
s.  61  —  2),  om  Torgeirs  fredl0shed  og  udenlandsrejse  m.  m.,  samt 
noget  om  Tormod,  der  ikke  haves  andre  steder,  fremdeles  at  Tormod 
spiller  en  rolle  i  den  bekendte  Vglsaþáttr  (Flat.),  sá  er  det  klart, 
hvor  overordenlig  rig  og  mangfoldig  en  tradition  om  Tormod  der 
pá  Island  (og  ogsá  i  Norge?)  má  have  eksisteret;  det  er  höjst 
rimeligt,  at  der  har  været  forskellige  lokalsagn  om  „fostbrodrene" 
og  deres  mange  bedrifter  i  de  forskellige  egne  i  den  vestlige  del 
af  Island  —  og  at  det  er  disse,  der  ligger  til  grund  for  de  for- 
skellige  skriftlig  optegnede  fremstillinger  af  fostbr^drenes ,  specielt 
Tormods,  Uv,  og  at  det  er  dem,  der  i  den  yngste  bearbejdelse  af 
sagaen  (132— Flat.)  er  S0gt  samlede  og  kombinerede,  tildels  pá  en 
uheldig  máde.  Der  har  rimeligvis  fra  f0rst  af  eksisteret  to  for- 
skellige  bearbejdelser  af  sagaen,  hvoraf  den  ene  sikkert  stammer 
fra  det  12.  árh.,  og  den  anden,  sagaen  i  Hauksbók,  næppe  er 
meget  yngre.  Til  grund  for  denne  ligger  uden  tvivl  bygdetradi- 
tioner  fra  Isefjorden  og  nærliggende  egne,  men  disse  var  for  de 
udenlandske  begivenheders  vedkommende  ikke  sá  sikre,  som  dem 
Snorre  besad,  og  som  var  knyttede  til  eller  —  fra  ældre  tider  af? 
—  forbundne  med  Olaf  d.  helliges  historie.  Sagaens  forfatter  har 
rigt  udbyttet  Tormods  vers,  særlig  hans  Torgeirsdrape,  der  er  en 
af  hans  vigtigste  kilder.  Nogle  særlige  interesser  viser  forfatteren 
ikke,  det  skulde  da  være  for  bygninger  og  stednavne  og  lokaliteter 
i  det  hele. 

Tallene  i  marginen  henviser  til  K.  Gtslasons  udgave.  Kapitel- 
tallene  er  efter  hándskriftets  inddeling  og  danner  en  fortsættelse 
af  Gíslasons;  de  i  parentes  satte  er  samme  udgaves  kapiteltal  for 
Hauksbóksbrudstykkets  vedkommende. 

4.  Eiríks  saga  rauða  (s.  425 — 444).  Denne  saga,  hvis 
navn  íindes  i  dens  ene  hovedhándskrift,  AM.  557,  4^  samt  i  Olaf 
Tryggvasons  saga  (Fms.  II,  214),  handler  om  opdagelsen  af  Grön- 
land  og  landets  bebyggelse  ved  Erik  d.  r0de,  fremdeles  om  op- 
dagelsen  af  Amerika  (Vinland)  ved  Eriks  sön  Leifr  og  de  dertil 

f 


LXXXII  •  INDLEDNING 

knyttede  begivenheder.  Allerede  ved  dette  indliold  er  Sagaen  af 
særlig  historisk  interesse.  Men  ogsá  i  andre  henseender  har 
den  en  meget  stor  værdi,  f.  eks.  ved  den  nöjagtige  beskrivelse  af 
völven  i  kap.  4. 

Sagaen  indledes  med  et  kapitel  om  Olaf  d.  hvide  og  Auðr 
djúpúðga;  dennes  frigivne  Vífill  var  faderen  til  en  af  sagaens 
hovedpersoner.  Dette  kapitel  er  sá  godt  som  helt  og  holdent 
hæntet  fra  Landnáma,  se  ísl.  s.  I,  108  f.;  (jfr  Hauksbogens  kap.  82 
og  84,  men  her  er  desværre  den  store  lakune).  Et  enkelt  tillæg 
findes  {Biarnar—Noregi,  4256-7),  indskudt  af  sagamæssighedshensyn. 
Störste  delen  af  dette  kapitel  vedkommer  imidlertid  ikke  selve 
sagaen  det  mindste,  og  det  vidner  om  forfatterens(?)  mindre  hel- 
dige  greb  med  hensyn  til  fremstilhng,  at  optage  det  hele  kapitel. 
En  inkonsekvens  er  tillige  begáet  derved,  at  der  (s.  425  lo)  er  ude- 
ladt  opregningen  af  Torstein  d.  rodes  börn,  medens  der  (1.  le-i?) 
beholdes  en  bemærkning  om  en  af  hans  d0tres  giftermál,  hvilket 
naturligvis  forudsætter,  at  hun  er  nævnt  i  forvejen.  Et  par  andre 
—  men  rigtignok  ikke  ganske  sikre  —  eksempler  findes  pá,  at 
personer  pludselig  —  mod  god  sagafortæUings  vis  —  nævnes, 
uden  at  der  tidligere  er  gjort  rede  for  dem,  s.  4375  (Torvald  Eriks- 
sön;  dette  stykke  fmdes  dog  ikke  i  den  anden  recension  og  er 
máske  et  yngre  indskud),  441  g  (Torbrand  Snorrason;  her  foreligger 
der  máske  en  gammel  fejl).  Ellers  er  sagaen  som  en  logisk  fremad- 
skridende  fortælhng  i  det  hele  god  og  udadlelig;  væsenlige  anker 
mod  dens  komposition  kan  næppe  göres;  den  udf^rlige  skildring 
af  völven  i  kap.  4  kan  ikke  egenlig  betragtes  som  brud  pá  god 
sammenhæng;  jeg  kan  Í0vrigt  henvise  til  G.  Storms  fortale  til  hans 
udgave  s.  IX — Xf. 

Kap.  2  om  bebyggelsen  af  Grönland  er  atter  „næsten  ordret 
afskrift  af  Sturlas  Landnáma"  (Storm).  Dette  samme  kapitel  gen- 
findes  i  Óláfs  s.  Tryggv.  (Fms.  II,  213  ff.);  af  de  tekster,  som  der 
her  er  tale  om,  stár  Flat0bogens  flere  steder  sagaens  tekst  nok  sá 
nær  som  de  andre.  Her  íindes  et  par  sætninger,  som  redaktören 
af  Óláfss.  har  indskudt:  498  (þa—Isl.),  49 12  (Son—Leifr),  50  24-5 
(Eiríkr — uetrinn).  Endelig  findes  her  et  slutningsstykke  (9  7-11  jfr 
50  26 — 51 5,  ok  hio — Islancli)^  der  genfindes  i  Landn.  (s.  106),  dog 
med  undtagelse  af  den  f0rste  sætning :  Eirikr — Eiriksfirói.  G.  Storm 
mener,  at  dette  stykke  er  ægte  og  har  h0rt  med  til  Eiríkss.  Heri 
kan  jeg  dog  ikke  være  enig  med  ham;  jeg  tror,  at  det  selvstændig 
er  tilföjet  i  Óláfss.  efter  Landn.,  hvad  ogsá  den  sidste  bemærkning 
(51 5-6)  om  biskop  Frederik  og  Torvald  tyder  pá.  En  vigtig  om- 
stændighed    er    det,    at   bemærkningen    om   Brattahlíð    som  Eriks 


HAUKSBÓKS   INDHOLD    (eIRÍKS    S.)  LXXXIII 

bolig  mangler  i  Landn.  Jeg  Uor  sáledes  ikke,  at  afsnittet  i  Óiáfss. 
gár  tilbnge  til  en  fyldigere  tekst  af  sagaen  end  den  vi  har  (se 
Stonn,  fort.  s.  IX),  men  i  et  enkelt  tilfælde  har  originalleksten  været 
rigtigere  end  sagaens  (427i2:  restri  teystri,  en  fejl,  som  ogsá  findes 
i  Landn.).  —  Forsávidt  kan  vi  altsá  pege  pá  skriftlige  kilder. 

flvad  nu  de  to  hovedhándskrifter  angár,  har  G,  Stortn 
i  sin  udgave  udtalt  den  mening  om  forholdet  mellem  dem,  at  det 
skulde  være  som  „en  modsætning  mellem  en  afskrift  þ:  557]  og 
en  selvstændig  bearbejdelse  þ:  Hauksbogens  tekst;  fort.  XVII  jfr 
s.  V1IÍ]«,  hvorimod  H.  Gering  (i  Zeitschr.  f.  deut.  Philol.  XXIV) 
har  opfattet  forholdet  pá  den  máde,  at  bægge  hándskrifter  stam- 
mede  fra  et  grundhándskrift  og  stod  omtr.  pá  samme  trin;  dog 
giver  han  Hauksbogen  afgjort  fortrinet.  Heri  slutterjegmig 
til  Gering. 

En  selvstændig  bearbejdelse  kan  efter  min  opfattelse  ikke 
siges  at  fremkomme,  medmindre  der  foretages  ændringer  af  teksten 
i  en  mere  real  betydning.  Sádanne  ændringer  findes  der  nu 
ganske  vist  i  Eiríks  saga,  men  kun  pá  et  par  steder,  nemlig  i  be- 
gyndelsen  af  kap.  7,  hvis  korte  indledning  om  Torfinn  karlsefne  i 
557  (og  originalen)  i  Hauksb.  er  udvidet  med  et  uddrag  af  Landn. 
(kap.  175);  denne  udvidelse  skyldes  Haukr  selv,  da  det  netop  her 
er  hans  egen  slægt,  der  göres  udforhgere  rede  for;  det  er  hans 
egne  personlige  interesser,  der  her  fremtræder,  hgesom  han  ledet 
af  samme  interesse  til  slutning  tilföjer  sit  eget  slægtregister.  Bort- 
set  fra  disse  to  udvidelser,  dækker  de  to  hándskrifter  fuld- 
stændig  hinanden,  ja,  de  har  endogsá  fælles  fejl  (jfr  Gering 
i  sin  anmældelse  Zeitschr.  f.  deut.  Phil.  XXIV  s.  85).  Hertil  kan 
sætningen  s.  478-9:  Dóttir — Runölfssonar  ^  der  findes  i  bægge, 
regnes,  da  det  f^lgende  þau  ikke  gár  pá  de  i  den  anf^rte  sætning 
nævnede  personer,  medmindre  sætningen  er  i  orig.  indkommet  pá 
et  galt  sted.  At  ordene  ílere  steder  er  noget  anderledes  ordnede 
i  557  er  vist,  men  det  er  kun  stilistiske  vendinger,  af  den  art,  som 
enhver  afskriver  selvstændig  kunde  indfore.  Hvorvidt  det  ene  eller 
andet  hdskr.  er  at  foretrække,  kan  ofte  være  vanskeHgt  at  afgöre, 
men  det  umiddelbare  indtryk  er  det,  at  Hauksbogens  udtryk 
mange  gange  er  mere  træífende  og  bedre.  Deii  sidste  udgiver, 
der  har  lagt  557  til  grund,  har  da  ogsá  ofte  optaget  læsemáder 
og  tillæg  fra  Hauksb.  (f.  eks.  1224),  og  det  kunde  vistnok  være 
sket  adskiUigt  oftere,  hvor  Hauksb.  ábenbart  har  det  oprindelige, 
f.  eks.  129  {manna  sakir  ok  hluta:  hluta  sakir  Hauksb.),  15 19  (at: 
hvat  Hb.),  16 13-14  (fróáari—œtlaói:  happfrod  Hb.  kort  og  fyndigt), 
21 24  (Af  þessu  —  meningslost  — :    a  þv(ij  Hb.  4338)  osv.     Pá  et 


LXXXIV  INDLEDNING 

par  steder  er  teksten  i  557  forvirret,  idet  sætningerne  er  kastede 
om  hinanden,  sál.  611-13,  hvor  udgiv.  har  optaget  Hauksb.s  læse- 
máde;  43i6-2o:  þá  mœlti — istruna,  hvor  sætningen:  Gott  land 
h^fum  vér  fengit  i  557  stár  isoleret  og  omtr.  meningsbs  (jfr 
Gering  s.  86);  Hauksb.s  tekst  er  her  ikke  alene  fuldstændig  glat 
og  fejlfri;  men  ogsá  sikkert  den  ægte.  En  lignende  forvirring  fore- 
ligger  ogsá  s.  30  ved  kapitelskiftet.  Ordene  at  þar—vera  (1. 10-11) 
er  meningsl0se,  hvor  de  stár  i  557  (det  var  ikke  det,  at  man 
morede  sig  pá  forskellig  máde,  der  var  genstand  for  omtale); 
ordene  har  oprindehg  h0rt  til  slutningen  af  foregáende  kapitel, 
hvor  der  i  557  netop  var  tale  om  „megen  glæde"  i  Brattahh'ð;  i 
557s  original  har  disse  ord  stáet  ved  kapitelskifte  i  en  hnje  for 
sig  sáledes,  at  afskriveren  har  opfattet  dem  som  horende  til  det 
f0lgende  kapitel;  for  at  fá  dem  syntaktisk  til  at  passe,  har  han  sá 
foretaget  et  par  ændringer.  Der  er  en  mængde  fejl  og  udeladelser 
i  557  f.  eks.  619,  I89  (hvor  Hauksb.  sikkert  er  ægte),  21  s,  37» 
(sætningen:  eftir — sagt  439 10-11  er  sikkert  ikke  tilföjet  af  Haukr), 
osv.  Et  par  steder  íindes  urigtige  navne  i  557  (619— 7i  þorualldz 
f.  þorhrandz\  7 u  Hvitserkr  f.  Bláserkr)  og  lign.,  jfr  473  hvor 
Snorri  stár  for  Guáríór;  her  er  Hauksb.  ubetinget  rigtigere  (hvad 
ogsá  Storm  har  erkendt)  ^.  Pá  den  anden  side  findes  ogsá  fejl 
og  udeladelser  i  Hauksbók,  hvor  557  byder  det  rigtige,  f.  eks.  62 
[426 19],  13 15-16  [42921],  145-6  [42928],  313-4  [4378]  osv.  Pá 
enkelte  steder  er  Hauksb.s  ord  yngre  end  i  557,  f.  eks.  II15  [428i8: 
allan  hug  a  í.  á  alendu\  476  [444 10:  profaái  f.  reyndi]^. 

Alt  i  alt  er  Hauksbogens  tekst,  uagtet  den  har  enkelte  fejl, 
dog  gennemgáende  at  foretrække  for  den  i  557.  Da  nu  teksten  i 
det  hele  dog  er  ens  i  bægge  hándskrifter  —  bortset  fra  fejl  og 
stilistiske  vendinger  — ,  er  det  en  given  sag,  at  man  ikke  kan 
tillægge  Haukr  nogen  videre  selvstændig  bearbejdelse  af 
teksten,  nár  der  undtages  de  to  ovennævnte  stykker  og  muHg 
enkelte  udtryk  {hans  kvmpanar  444^?,  hvor  557  har:  þeir  menn^ 
sem  {  skipinu  váru  með  honum). 

Haukr  har,  som  för  bemærket,  til  slutning  tilföjet  sit  slægt- 
register  fra  Karlsefnes  sönnedatter  Steinunn;  han  kommer  her'til 
at  nævne  „fru  Hallbera,  abbedisse  pá  Staðr  i  Reynines",  som  „var 
en  datter  af  fru  Ingigerd  den  mægtige".  Den  her  nævnte  fru 
Hallbera  blev  viet  til  abbedisse  1299  og  d0de  1329.     Udtrykket 


^  Jfr  Gering  s.  86,  hvor  flere  eksempler  findes.  ^  Jfr  sst.  s.  87.  Et 
par  afvigelser:  38  t,  41  u  findes  i  557  et  bestemt  antal  angivet  (niuj  fjórir), 
medens  Hauksbók  har  et  ubestemt  udtryk  43923,  441  u. 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (eIRÍKS    S.)  LXXXV 

„var"  tilkendegiver  bestemt,  hvad  allerede  A.  Reeves  har  gjort  op- 
mærksom  pá  (s.  23  i  sin  udg.),  at  Hallbera  var  d0d  og  at  altsá 
denne  saga  (delvis  afskreven  af  Haukr  selv)  er  skreven  (sluttet) 
efter  hendes  dod,  og  da  vistnok  under  Hauks  sidste  ophold  pá  Is- 
land  (1330  el.  1331;  se  ovf.).  Eftersom  begyndelsen  af  kap.  7  er 
skreven  af  Hauks  sekretær  og  da  den  der  indeholdte  ændring  (se 
ovf.)  má  stamme  fra  Haukr  selv,  má  han  vistnok  stadig  have  til- 
set  sine  sekretærers  arbejde  og  mulig  dikteret  dem  enkelte  stykker. 

Sagaens  kilder  har  allerede  G.  Storm  rigtig  betegnet  dels 
som  „skriftHge  kilder",  dels  som  „traditionen"  (forord  s.  XlJf.). 
Vi  have  ovf.  set,  hvorledes  Landn.  er  bleven  benyttet  og  ud- 
skreven,  men  andre  kilder  har  man  rigtignok  ikke  kunnet  udpege. 
Den  anden  kilde,  traditionen,  má  hgge  til  grund  for  det  allermeste 
af  sagaen  (völven,  Vinlandsrejserne  osv.).  Denne  kilde  antydes 
bestemt  i  Hauksb.:  „efter  hvad  k^bmænd  har  sagt"  (439io-ii)  (jfr 
557:  „og  sagde  siden  denne  saga",  46  20).  Denne  tradition  má 
efter  alt  at  dömme  have  været  overordenHg  stærk  og  nöjagtig  og 
have  holdt  sig  forbavsende  godt.  Der  er  intet  usandsynhgt  eller 
uhistorisk  udsmykket  (bortset  naturligvis  fra  folketro,  tro  pá  genfærd 
og  lign.).  Sagaens  forfatter  har  været  „overtroisk"  og  tilhge  meget 
gudfrygtig  (431i6-i7,  43432  ÍT.,  4384  ff.,  jfr  438i3);  men  han  har 
tillige  været  stærkt  interesseret  for  gamle  sæder  og  kultur  (skildring 
af  völven,  begravelsesmáden  i  den  ældste  kristne  tid,  435 17  osv.). 
For0vrigt  henvises  til  Storms  forord  s.  XIII— XIV. 

At  sagaen  er  forfattet  pá  vest-(sydvest-)landet  má  betragtes 
som  sikkert  (Storm  s.  XII).  Derimod  tror  jeg  ikke,  at  man  med 
vished  kan  angive  tilblivelsesstedet  nærmere  („Snefjældsnæshalv0ens 
sydkant"). 

Storm  har  udtalt  (s.  XI),  at  sagaen  má  være  skreven  efter 
1263,  eftersom  Brandr  Jónsson  forudsættes  som  biskop  (1263—4) 
derved,  at  Brandr  Sæmundarson  betegnes  som  den  „f^rste" 
(af  det  navn).  Forudsat,  at  tillæget  „den  f0rste"  er  oprindeligt,  er 
der  intet  at  indvende  imod  denne  antagelse;  at  det  stammer  fra 
den  for  Hauksb.  og  557  fælles  original  er  vist;  denne  má  altsá 
være  skreven  efter  1264.  Men  da  det  er  en  bekendt  sag  (jfr  ovf. 
s.  LXXVIÍ),  at  den  slags  tidsbestemmelser  ændres  af  afskrivere,  er 
det  ikke  uijiuligt,  at  tillægget  stammer  fra  en  sádan.  For  at  sagaen 
er  ældre,  taler,  at  ingen  personer  —  bortset  fra  den  uvedkommende 
slutnings^enealogi  —  fra  det  13.  árh.  ellers  nævnes;  derimod 
nævnes  Björn  Gilsson,  d.  1163  og  Brandr  Sæmundarson,  d.  1201, 
jfr  Torlak  biskop  Rúnólfsson  d.  1133  (se  bemærkn.  s.  LXXXIII). 
Vi  f0res  uvilkárlig  herved  noget  længere  tilbage  i  tiden  og  til  at 


LXXXVI  •  INDLEDNIXG 

antage,  at  sagaen  er  ældre  encl  fra  det  13.  árhs  3.  fjærdedel. 
Hvad  der  bestyrker,  at  det  omtalte  udtryk  „den  f^rste"-  er  en 
senere  tilföjelse,  er,  at  i  Grœnlendingaþáttr  (Storms  udg.  s.  73) 
nævnes  Brandr  uden  dette  tilnavn.  Vel  er  denne  þáttr  et  ungt 
produkt,  næppe  ældre  end  fra  omtr.  1300,  fuld  af  usandsynlig- 
heder  (jfr  G.  Stonn  Aarb0ger  1887  s.  305  ff.)  og  ábenbart  bygget 
over  en  eller  anden  egns  svækkede  og  forvanskede  traditioner  (pá 
lignende  máde  som  Svarfdœla  saga);  desuagtet  er  det  ikke  usand- 
synligt,  at  dens  forfatter  ogsá  har  haft  en  skreven  kilde,  der  var 
i  slægt  med  Erik  d.  rodes  saga.  Páfaldende  i  ethvert  tilfælde  er 
det,  at  slutningen  af  Grœnl.þáttr  Hgner  sá  meget  slutningen  af 
Eriks  saga.  Til  samme  eller  hgnende  resultat  forer,  at  der  i 
þáttr'en  (se  s.  53)  tales  om  gárden  Garðar,  „hvor  der  nu  er 
bispestol";  en  sádan  bemærkning  er  besynderhg  hos  en  forfatter 

c.  200  ár  efter  bispestolens  oprettelse,  ret  naturhg  derimod  hos  én, 
der  skrev  ved  ár  1200  eller  ikke  ret  meget  senere;  fra  denne  her 
antydede  forfatter  er  den  gáet  over  i  þáttr'en.  lovrigt  er  der 
ingen  grund  til  her  at  dvæle  videre  ved  denne. 

Sagaens  stil  og  fremstilling  vidner  om  sagatidens  bedste 
periode. 

Kapiteltallene   i  marginen  beror   pá  hándskriftets  egen 

kapitelinddelin^.    Sidetallene  sst.  henviser  til  G.  Storms  udgave. 

Ab.    Sagaer  vedPBPende  Hiorge. 

1.  Skáldasaga  (s.  445 — 455).  Denne  hlle  saga  —  hvis 
navn  er  dannet  efter  overskriften   —    folger  umiddelbart  pá  Erik 

d.  rodos  saga,  men  der  er  intet  som  Tielst  synligt  bánd  derimellem. 
Sagaen  findes  kun  her.  Dens  indhold  drejer  sig  om  et  erotisk 
æventyr,  Harald  hárfagres  3  hovedskjalde:  Auðun,  Þorbj^rn  og 
Qlvir  (hvoraf  den  sidste  er  kendt  som  erotiker  fra  Egilssaga)  havde 
hos  en  rig  og  fornem  enke  pá  Nordmöre,  som  de  i  folge  mcd 
kongen  selv  gæstede.  Kongen  blev  hæftig  opbragt  pá  skjaldene 
og  vilde  straks  lade  dem  dræbe,  men  lod  sig  dog  formilde,  for  sá 
vidt  som  han  gik  ind  pá  at  sende  dem  til  den  svenske  konge, 
hvilket  omtrent  var  det  samme  som  at  sende  dem  hge  i  doden; 
derpá  skildres  denne  skjaldenes  farefulde  og  æventydige  rejse  frem 
og  tilbage ;  alt  ender  til  slutning  i  fryd  og  gammen  og  med  et  rigt 
giftermál  for  en  af  deltagernes  vedkommende. 

Denne  „Skjaldesaga"  er  ábenbart  en  temmehg  sen  tids 
frembringelse  og  er  næppe  ret  meget  ældre  end  fra  det  13.  árhs 


HAUKSBÓKS   INDHOLD   (eIRÍKS    S.,    SKÁLDASAGA)  LXXXVIl 

sidste  tider.  Den  er  i  det  hele  godt  sammensat  ^  og  fortait  i  et 
let  og  flydende  sprog,  soni  dog  pá  sine  steder  vidner  om  de  yngre 
romantiske  sagaers  stil  og  udtryksmáde  (4549:  til  sœtis  sœmilegs^ 
1. 9-10:  sýndu  þeir  med  orðsnilld  mikla  iþrótt;  1. 14-15:  stórmannligar 
gjafir  meá  sœmiligtim  sáttmálum;  en  sá  stærk  brug  at' adjektiver  er 
ikke  klassisk);  i  modsætning  hertil  findes  mærkelig  garale  og 
klassiske  udtryk  som  alldarþoftar  (kammerater,  450  4),  der,  sá  vidt 
vides,  ellers  kun  findes  i  Snorra-Edda  I,  536  (alda-J.  Den  ligner 
de  yngre  sagaer  af  romantisk  art  ogsá  derved,  at  den  fremforer 
en  forudseende,  forsynlig  og  velvillig  fostermoder,  forgiftede  sværd 
(453 14)  og  troldkyndige,  halvjætteagtige  personer  (Sjóne)  og  lign. 
Fremdeles  h^rer  hertil  den  heldige  slutning  med  giftermál,  ære  og 
alskens  hæder,  som  den  unge  helt  efter  mange  farer  vinder.  Alt 
dette  bærer  det  udsmykkedes  og  det  uhistoriskes  fulde  æventyr-præg. 
Uhistorisk  má  sagaen  anses  for  at  være,  omendskönt  noget 
historisk  kan  ligge  til  grund  for  den;  forfatteren  syries  at  have  fáet 
fat  i  virkelig  gamle,  historisk  rigtige  træk;  sáledes  bemærkningen 
om  „Torolf"  (fejl  for  Tjodolf)  fra  Hvin  og  Auðun  illskælda  i  be- 
gyndelsen  af  sagaen.  Skjaldenes  vers  (s.  447)  er  uden  tvivl  ægte 
og  viser  sáledes  hen  til  en  virkelig  historisk  kærne,  men  derfor  er 
det  ikke  sagt,  at  det  forholder  sig  med  denne  nöjagtig  som  sagaen 
fortæller.  Det  samme  er  næppe  vederfaredes  alle  tre  skjalde;  der 
foreligger  her  en  spaltning  af  én  mands  æventyr  til  3  og  en  rigelig 
udsmykning  af  det  hele^;  enkens  skemme-indretning  er  naturligvis 
fuldstændig  uhistorisk.  Forfatterens  kundskaber  viscr  sig  ogsá 
deri,  at  han  véd  at  nævne  flere  virkelig  historiske  personer  i 
Harald  hárfagres  tid:  Torolf  Kveldúlfsson ,  Sigurd  af  Sandnes 
(dem  har  han  vel  kendt  fra  Egilssaga?),  Rögnvald  Möre-jarl,  Rolv 
nefja.  Derimod  er  andre  personer,  der  nævnes,  vistnok  aldeles 
uhistoriske  og  opdigtede:  Ring  hvide,  Torfe  ramme,  Kolofostre, 
Skarafostre  (el.  Skare  fostre),  Asbjörn  hamarljome,  Eystein  Egða- 
forkr,  Þrondr  fjalak^ttr,  Hrómundr  gullrane  osv.  (eller  lánte  fra 
andre  uhistoriske  sagaer?),  for  ikke  at  tale  om  den  fornemme,  fra 
uhistoriske  sagaer  velkendte  stimand  med  det  unordiske  navn 
líáma.  „Hama"  findes  hos  Saxo,  og  er  der  en  Sakser,  dræbt  af 
Starkad^;  Saxo  nævner  et  par  andre  ikke-nordiske  personer  af 
det  navn. 


^  Af  urimeligheder  —  med  hensyn  til  komposition  og  fortællingsmáde  — 
er  der  fá  tilstede:  f.  eks.  45Ji8  {mihill  ok  ven  om  en  i  öjehhkket  usynhg  person) 
jfr  4527-8  (ok  Leði  heitir);  Leði  er  ikke  antydet  för.  '  Jfr  K.  Maurer:  Die 
Ausdrucke  s.  140,  hvor  der  henvises  til  et  indisk  æventyr  m.m,  "  Jfr  J.  Olrik 
i  Festskrift  til  V.  Thomsen  117  ff. 


LXXXVin  9  ^  INDLEDNING 

Kilderne  er  vistnok  til  dels  skriftlige;  i  det  mindste 
anf0res  den  Í0vrigt  ukendte  og  tabte  saga  om  „Ulfr  Sebbason  og 
Kvígr  jarl"  (4459;  mulig  af  samme  slags  som  vor  saga);  dels  har 
de  været  gamle,  men  dunkle  og  forvirrede  traditionsstumper ;  resten 
er  frie  tildigtninger  og  lán  fra  andre  sagaer;  ogsá  fremmede 
motiver  synes  at  være  indkomne,  f.  eks.  spydet,  der  giver  lyd  fra 
sig,  hvorved  ejeren  opnár  sit  0nske;  men  kompositionen  er  ikke 
uden  virtuositet.  At  tillægge  Haukr  nogen  andel  i  denne  er  ganske 
usikkert  eller  umuligt.  Her  savnes  ethvert  fast  holdepunkt  for  en 
sádan  antagelse. 

Kapiteltallet  er  udgavens  i  Fms.  III,  og  sidetallene  i 
marginen  ligeledes. 

2.  Þáttr  af  Upplendinga- konungum  (s.  456  —  57) 
findes  ogsá  kun  i  Hauksbók.  Den  er  i  grunden  kun  en  prosaisk 
gengivelse  af,  hvad  Tjodolfs  Ynglingatal  (som  ogsá  anfores  i  þáttr'ens 
slutning)  fremstiller  om  de  sidste  Ynglinger  fra  og  med  Olaf 
trételgja  til  Guðroðr  Geirstaða-álfr  og  hans  sön  Rögnvaldr  heið- 
urahæri  ^ ;  fremstillingen  er  dog  udvidet  ved  hjælp  af  gamle  tradi- 
tioner,  og  der  findes  enkelte  afvigelser  fra  digtet  og  Snorre  (Olaf 
trételgja  d0r  i  þáttr'en  af  alderdom;  S^Ivas  slægt  opregnes  ander- 
ledes  end  hos  Snorre;  Halfdan  hvítbeinn  höjlægges  pá  Toten, 
Snorre:  pá  Vestfold  osv.).  Snorre  horer  næppe  til  forfatterens 
kilder,  men  der  má  antages  en  fælles  kilde;  deraf  den  delvise 
overensstemmelse  i  ord  og  udtryk.  Sáledes  har  ogsá  Gjessing  op- 
fattet  forholdet^,  og  mener  at  stoffet  i  þáttr'en  gár  tilbage  til  Are 
frode,  hvad  der  dog  synes  tvivlsomt.  Men,  som  sagt,  en  ældre 
skriftlig  kilde  for  þáttr'en  og  Snorre  má  forudsættes;  denne 
original  er  i  þáttr'en  flere  gange  forkortet.  Angáende  Hauks  virk- 
somhed  kan  intet  siges. 

3.  Hemingsþáttr  (s.  331—349).  Af  denne  þáttr  findes 
der  nu  i  Hauksbók  kun  den  sidste  del  (den  ellers  sákaldte  Tósta- 
þáttr).  Ásgeir  Jónsson  har  afskrevet  dette  stykke  (AM.  326  b,  4^, 
se  ovf.  XI  og  LIX— LX.).  Begyndelsen  af  þáttr'en  foreligger  i 
Flateyjarbók  (III,  400—10),  men  den  afbrydes  her  noget  för  end 
brudstykket  i  Hauksb.  begynder.  Jón  Þorkelsson  udgav  i  sin  tid 
i  Sex  sögu-þættir  en  Hemings  þáttr  Áslákssonar;  denne  stemmer 


^  Jfr  Ynglingasaga  (Snorre)  kap.  34,  39,  42  ff.,  Halvdan  svarte  kap.  1, 
Hák.  gód.  k.  12  (Kong  Eystein  og  Trönderne).  '^  Kongesagaens  fremvækst  I, 
23,  29,  30-1,  68-9,  jfr  Arkiv  II,  289. 


HAUKSBOKS    INDHOLD    (SKÁLD.,    UPPL.,    HEM.j  LXXXÍX 

med  Flat0bogens  tekst,  sá  vidt  denne  rækker;  resten  er  vistnok 
hæntet  fra  de  gamle  rimer  om  Heming.  Det  er  let  at  se,  at  den, 
der  kompilerede  denne  fremstilling,  ikke  har  kendt  Tóstaþáttr 
(Hauksb.);  alt  hvad  denne  fortæller  sammentrænges  til  4  linjer, 
hvori  det  kort  og  godt  meddeles  „at  nogle  kröniker  siger,  at 
Heming  skod  kong  Harald  ihjæl,  hvorpá  han  rejste  til  Rom  og 
d0de  der  som  en  helhg  mand",  —  hvilket  sidste  jo  er  i  strid  med 
vor  þáttr.  Endeh'g  har  G.  Vigfnsson  i  Icelandic  sagas  I  udgivet 
den  hele  þáttr  efter  forskelhge  hándskrifter :  den  f^rste  del  efter 
AM.  65  fol.  og  326  a,  4»  (udgavens  s.  347—65,  kap.  1-11);  der- 
næst  er  kap.  13,  14  og  begyndelsen  af  15  hæntet  fra  Hrokkinskinna, 
hvorpá  resten  er  Hauksbóks  tekst  (+  Ásgeirs  afskrift  af  det  nu 
tabte  blad);  det  er  sáledes  lykkedes  Vigfússon  at  bringe  en  nogen- 
hmde  komplet  tekst  i  stand,  undt.  for  sá  vidt  som  kap.  12  (Ic.  sag. 
s.  365)  ábenbart  er  —  og  udgives  heller  ikke  for  andet  —  end  et 
yngre  fors0g  pá  at  udfylde  en  lakune  (det  findes  i  AM.  326  c);  jfr 
Vigfússons  fortale  XXXV.  Denne  sáledes  vundne  tekst  er  ábenbart 
i  virkeHgheden  —  med  undtagelse  af  det  sidst  nævnte  stykke  — 
oprindelig  sammenh^rende ;  et  bevis  herfor  er  folgende:  Hauksb. 
begynder  med  at  omtale  en  bukkebælg,  fyldt  nied  guld,  som 
Harald  havde  ladet  hænte  hos  Eih'sif  i  Rusland;  for  denne  samme 
bælg  göres  der  nu  rede  straks  i  begyndelsen  af  þáttr'en,  hvorved 
det  forudsættes,  at  den  senere  vil  komme  til  at  spille  en  rolle;  og 
det  er  til  denne  begyndelse,  ordene:  „som  för  er  sagt"  (s.  331  lo) 
hentyder.  FremstiUingsmáden  er  helt  igennem  ensartet  og  af 
én  stobning,  noget  udtværet  og  af  en  legendarisk  arl;  overtroiske 
forestillinger  allevegne.  Med  hensyn  til  den  del,  der  ikke  haves  i 
Hauksb.,  skal  vi  nöjes  med  at  henvise  til  lektor  Klockhoffs  smukke 
afhandhng  i  Upsalastudier  (1892):  Konung  Harald  och  Heming. 
Til  denne  helt  igennem  af  en  velgörende  sund  og  nogtern  sans 
prægede  afhandlings  resultater  kan  jeg  helt  og  holdent  slutte  mig. 
Tóstaþáttr  —  eller  stykket  i  Hauksb.  —  handler  om  Harald 
hárdrádes  Englandstog  med  dets  forudgangne  begivenheder,  det 
store  slag  ved  Stanfordbridge  med  kong  Haralds  fald  (1066),  samt 
om  Harald  Godvinssöns  kamp  ved  Hastings  og  sidste  levetid;  han 
skal  efter  slaget  have  levet  som  hellig  eneboer  i  fulde  3  ár,  uden 
at  nogen  vidste  det  med  undtagelse  af  Heming  og  et  gammelt 
ægtepar.  Allerede  denne  slutning  viser,  hvorledes  historie  og 
legende  (uden  historisk  grundlag)  her  er  sammenblandede.  Reret- 
ningen  om  Englandstoget  med  dets  varsler  er  hæntet  fra  den 
hisloriske  saga  oin  kong  Harald  og  stemmer  for  det  meste  dernied. 
Men  hang  til    overdrivelser    og   stærk  overtro  (varseltro)    præger 


XG  •  INW.EDNING 

hele  fremstillÍEgen;  sáledes  er  de  drömmeviser,  der  ellers  tillægges 
to  af  Haralds  mænd,  her  tillagte  en  troldkvinde,  der  rider  i  luften 
pá  en  ulv,  og  alle  h0rer  hende  fremsige  versene!;  jfr  tillige  særlig 
3346  ff.,  33520  ff.,  33927  ff.,  3424ff.,  343^1,  344i3f.,  346i5,  for  ilíke 
at  tale  om  Líka-Loðinn  og  hans  varsler.  Hertil  slutter  sig  kapitlet 
om  præsten  Huge  og  hans  dröm  (kap.  18),  et  slags  Krukkspá  om 
de  norske  konger  fra  Olaf  kyrre  til  Sigurd  jorsalfar,  der  alle  nævnes 
med  symbolske,  let  gennemskuelige  navne,  samt  om  den  efter  1 130 
opstáede  ufredsperiode  i  Norge. 

Herigennem  fár  vi  et  fmgerpeg  om  þáttr'ens  aldersgrænse 
opad;  ældre  end  c.  1200  kan  den  ikke  være,  men  der  er  al  grund 
til  at  antage,  at  den  er  betydelig  yngre  og,  som  man  har  ment, 
næppe  ældre  end  fra  det  13.  árhundreds  sidste  fjærdedel.  Herfor 
taler  den  historiske  umulighed,  at  forfatteren  lader  Torarin  Nef- 
jolfsson  blive  anvendt  til  en  sendefærd  (3318-9)  i  en  tid,  da  denne 
má  have  været  en  höjtbedaget  gubbe  eller  snarest  d0d.  Forf. 
synes  at  have  benyttet  den  fra  Óláfssaga  helga  sá  bekendte  og 
dygtige  „farmand"  (kong  Olafs  sendebud!)  og  uden  videre  indsat 
ham  i  sin  [láttr.  Der  nævnes  et  ellers  fuldstændig  ubekendt  med- 
lem  af  den  bekendte  Arnm^dlingeslægt:  Nikolás  Þorbergsson,  der 
uden  tvivl  er  opdigtet,  men  en  sádan  opdigtelse  er  i  strid  med 
den  historiske  sans  i  tiden  omkr.  1200.  Forf.  lader  kong  Harald 
sende  breve  rundt  omkring  i  hele  Norge  (333 u),  hvad  man  jo 
godt  kunde  göre  i  det  13.  árh.  At  forf.  tror  pá,  at  Olaf  Tryggva- 
son  undslap  fra  Svolderslaget  og  bagefter  levede  i  „Grecia" 
(348 11  ff.)  er  ikke  særh'g  páfaldende,  men  at  lade  Harald  Godvinssön 
tage  ham  til  m^nstor  og  leve  ubemærket,  det  er  i  ethvert  fald  en 
sildig  islandsk  digtning,  ligesom  forresten  alt,  hvad  der  fortælles 
om  Harald  efter  Stanfordslaget.  Hele  den  efterklassiske ,  ja  lige- 
frem  uklassiske  fremstilling  i  stil  ^  og  fortællemáde  r^ber  ogsá  den 
sildige  affattelse.  I  samme  retning  peger  fremdeles  den  aldeles 
uhistoriske,  ja  fornuftstridige  opfattelse  af  Harald  hárdrádes  karakter. 
Denne  krigerske  og  hárd-sindede  konge,  sorn  sikkert  aldrig  i  sit 
Hv  har  sporet  religiose  r0relser  eller  anfægtelser  i  sit  hjærte  eller 
næret  samvittighedsskrupler  af  nogen  som  helst  art  —  og  som 
sádan  fremstilles  han  i  de  virkehg  historiske  kilder  — ,  han  op- 
træder  her  pludselig  som  gudfrygtig(!),  som  stáende  i  et  sædigt 
forhold  til  Olaf  d.  hellige,  som  troende  pá  varsler  og  drömme, 
ja  undertiden  blodt  betænkehg  og  noget  klejnmodig.  Hele  dette 
billede  af  Harald  er  grundfalsk  og  viser,  at  det  er  en  eller  anden 


^  Jfr  ordet  ingiald  349«  (=  indtægter),  der  kun  findes  i  yngre  kilder. 


HAUKSBOKS    INDHOLD    (hEM.  þ.,    RAGNARSS.  þ.)  XGI 

ukyndig,  men  skikkelig,  gudfryglig  og  sikkert  gejstlig  mand  (munk), 
der  har  skrevet  stykket,  og  han  kan  ikke  have  skrevet  det  omkr. 
iáOO;  da  var  den  historiske  kritik  og  kyndighed  ganske  anderledes 
levende.  Kilderne  har  tildels,  som  antydet,  været  den  gamle 
saga  om  Harald*,  dels  senere  opstáede  legendemæssige  traditioner 
og  udsniykninger  (foruden  de  omtalte  ogsá  den  om  kong  Haralds 
lægekimst  s.  334—5,  men  som  der  dog  findes  noget  tilsvarende  til 
i  Morkinsk.  70—1)  og  vistnok  —  delvis  —  egne  tildigtninger.  At 
Heming-legenden  er  et  gammelt  vidtudbredt  æventyr,  derom  hersker 
dcr  ingen  tvivl;  her  er  det  indarbejdet  i  en  historisk  fortælling; 
jfr  Klockhoffs  afhandhng,  særhg  skitningen. 

Nogen  selvstændig  forfatter-  eller  redaktor-virksomhed  fra 
Hauks  side  lader  sig  ikke  skimte. 

Kapiteltallene  og  sidetaHene  i  marginen  henviser  til 
Icelandic  sagas  I. 

4.  Ragnarssonaþáttr  (s.  458—67).  Denne  i  det  hele 
taget  ikke  uinteressante  þáttr  findes  kun  i  Hauksbók.  Den  er  áben- 
bart  etslags  supplement  til  og  forlsættelse  af  Ragnarssaga  (jfr 
overskriften)  og  bestár  af  to  afsnit.  Det  forste  gár  til  Ragnar  lod- 
brogs  dod  og  sönnernes  hævn;  derpá  fortsættes  der  med  Sigurd 
orm-i-öjes  afkom  pá  den  ene  side  i  Danmark  (Gorm  d.  gamle  osv.) 
og  pá  den  anden  side  i  Norge  gennem  Hardeknuds  tvillingsoster 
Áslaugs  giftermál  med  Helge  hvasse  (af  norsk  herkomst),  hvis 
sön  er  Sigurd  hjort,  kong  Harald  hárfagres  bedstefader.  Sáledes 
göres  Ragnar  lodbrog  til  stamfader  for  to  af  Nordens  berömteste 
kongeslægter. 

I  kap.  4  fortælles  udforlig  om  Gorm  og  særlig  om  hans  sön 
Knuds  krigstog  til  og  tragiske  dod  i  England.  FremstiHingen  heraf 
har  en  páfaldende  lighed  med  fortællingen  om  Harald  hárdrádes 
krigstog  (se  Hkr.  614);  i  bægge  tilfælde  kommer  man  forst  til 
Kliflönd,  dernæst  til  Skarðaborg  og  sá  til  York'^,  og  her  omkommer 
Knud  ved  svig. 

Kilderne  til  denne  þáttr  er  lette  at  kende.  Den  forste 
del  er  uddrag  af  en  Ragnarssaga,  der  jo  ligefrem  anfores  og 
hvortil  der  henvises  (s.  45829-30);  at  dette  er  rigtigt,  viser  ogsá 
den  usagamæssige  begyndelse  („Efter  kong  Rings  þ:  Sigurd  rings] 
d0d"  osv.),  der  forudsætter  en  anden  saga,  hvor  de  nærmere  op- 
lysninger  om  denne  Ring  kunde  findes.    Indholdet  af  denne  del 

^  Mærkeligt  er  det,  at  kun  Hem.þáttr  rneddeler  digteren  Þjódólfr  Arnórs- 
sons  d0d,  der  ikke  findes  i  nogen  anden  kilde.  '  Jfr  G,  Storm:  Hist.  tidsskr. 
2.  R.  n,  180. 


XCIT  §  INDLEDNING 

svarer  ogsá  nöje  til  den  nuværende  saga  om  Ragnar,  dog  med 
sádanne  afvigelser  (f.  eks.  at  Eystein  [E.  bele  i  þáttr'en]  i  sagaen  er 
Ragnars  ven,  men  Í0vrigt  en  selvstændig  konge  over  Upsvearne, 
derimod  i  þáttr'en  en  underkonge,  som  pá  Ragnars  vegne  styrer 
riget  deroppe),  at  denne  saga  ingenlunde  kan  være  kilden  \ 
men  vi  má  antage  en  anden  og  ældre  saga,  som  þáttr'en  viser 
tilbage  til.  Den  nuværende  saga  er  uden  tvivl  stærkt  overarbejdet 
og  dens  sprog  er,  i  modsætning  til  þáttr'ens,  forholdsvis  ungt.  At 
en  fælles  kilde  ligger  til  grund,  má  sluttes  af  den  væsenlige  over- 
ensstemmelse  mellem  dem  i  det  faktiske,  samt  af,  at  endel  af 
versene  er  fælles.  Ejendommeligt  er  det,  at  forfatteren,  mod  hvad 
der  ellers  er  skik  i  fornaldarsagaerne,  anforer  et  vers  af  Sigvats 
Knútsdrápa;  han  bestræber  sig  ábenbart  for  at  give.det  hele  en  sá 
historisk  karakter  og  sá  troværdigt  udseende  som  muligt,  ligesom 
han  ogsá  s0ger  at  give  sin  fremstiHing  et  gammeldags  anstr0g  (se 
nedenfor).  Her  i  denne  del  fmdes  det  forvanskede  navn  „Hvsto" 
(464 11 ;  fremkommet  af  Hubbo  d.  e.  Ubbe),  der  synes  at  antyde  en 
fremmed  (lat.)  kilde^,  dog  sikkert  pá  anden  hánd.  Afsnittet  om 
Gorm  kan  ikke  være  hæntet  fra  Jómsvík.s.,  da  Gorm  den  mægtiges 
slægt  her  er  en  helt  anden,  hgesom  ogsá  Knud  danaasts  endehgt 
fortælles  helt  anderledes  ^.  Derimod  fmdes  i  Óláfss.  Tryggv.  (Fms.) 
kap.  63 — 4  en  fremstiHing,  der  er  sá  godt  som  fuldstændig  identisk 
med  þáttr'ens;  en  fælles  kilde  er  vel  ogsá  her  at  forudsætte  (jfr 
Gjessing  I,  73). 

Hvad  det  sidste  afsnit,  kapitlet  om  Sigurd  hjort  osv.  angár, 
er  kilderne  ikke  vanskehge  at  pávise.  Selve  Ragnarss.  (kap.  19) 
har  henvist  til  slægtskabsforbindelsen  mellem  Sigurd  orm-i-öje  og 
Harald  hárfagre.  Det  er  dette,  der  udf^rligere  fortælles  i  þáttr'en, 
og  kilden,  forekommer  det  mig,  er  direkte  at  s0ge  i  Snorres  Heims- 
kringla :  Halfd.  svart.  kap.  5  (hvor  det  selvsamme  fortælles) ;  bægge 
steder  henvises  der,  med  hensyn  til  Sigurd  hjort,  til  en  tabt  saga 
om  ham;  citatet  er  gáet  over  i  þáttr'en  fra  Snorre.  Dette  má  jeg 
fastholde  overfor  Gjessing  (I,  72—3),  der  er  tilböjeiig  til  at  antage 
det  modsatte.  Muhgheden  af  en  fælles  kilde  tör  dog  ikke  bestemt 
afvises.  Gjessing  har  fremhævet,  at  þáttr'en  ikke  er  „et  originalt 
arbejde,  men  snarere  en  kompilation  angáende  Ragnarssönnerne 
for  efter  overskriften  at  pávise:  „hvor  mange  konger  nedstammer 
fra  dem"".    ^ette  er  meget  rigtigt,  men  et  sádant  kompilations- 


^  Jeg  má  for  sá  vidt  betragte  sagen  væsenlig  anderledes  end  A.  Olrik  i 
Aarb0ger  1894  s.  148.  ^  Jfr  ^.  Olrik  i  Aarbeger  s.  151.  ^  Hos  Saxo  derimod 
findes  en  lignende  beretning  som  den  i  þáttr'en  (9.  bog). 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (rAGNARSS.  þ.,    HERVAR.)  XGIIÍ 

arbejde,  som  þáttr'en  er,  viser  hen  til  en  forholdsvis  sen  tid, 
snarest  den  sidste  del  af  det  13.  árh.  Til  denne  tid  passer  godt 
de  overdrivelser  af  de  faldnes  antal  (4665)  og  den  underlig  naive 
fremstilling  af  de  to  knarrer,  som  Ragnar  lod  bygge  i  Norge,  og 
deres  forhold  til  langskibe  (462i8  21),  ikke  at  tale  om  bemærk- 
ningen  om  de  „1500  riddere"(!),  Randalín-Áslaug  forer  til  Sverrig. 
Versene  stammer  uden  tvivl  fra  det  13.  árhs  slutning;  ældre  er  de 
i  ethvert  tilfælde  ikke. 

Kapiteltallene  beror  pá  hdskrs  inddeling;  sidetallene 
henviser  til  udgaven  i  Fornaldarsögur  I. 

5.  Hervarar  saga  ok  Heiðreks  konungs  (s.  350 — 69). 
Denne  mærkelige  saga  haves  i  tosærskilte  bearbejdelser,  den,  der 
íindes  i  Hauksb.,  og  den,  der  haves  i  et  hándskrift  i  det  kgl. 
bibliothek  (2845,  4^  gml.  saml.),  men  bægge  er  ufuldstændige. 
Sammenligningen  af  dem  viser  straks,  at  vi  her  har  at  göre  med 
to  selvstændige  bearbejdelser  af  de  samme  traditioner  (jfr  Heinzel: 
Ueber  die  Hervararsaga  s.  9),  eller  med  to  sagaer,  der  intet 
umiddelbart  slægtskab  indbyrdes  har.  Ulighederne  er  dertil  altfor 
store.  I  R  (hdskr.  i  det  kgl.  bibl.)  er  Eyfura  en  datter  af  Sigrlame; 
i  Hauksb.  indskydes  Svafrlame  melleni  dem.  Arngrímr  bliver  (i  R) 
hærforer  hos  Sigrlame,  fár  hans  datter  til  ægte  og  modtager 
Tyríing  som  gave,  medens  han  (i  Hauksb.)  hærjer  i  Svafrlames 
rige,  kæmper  med  denne,  erobrer  Tyrfing  og  bortforer  datteren 
som  bytte.  I  R  nævnes  kun  4  af  Arngrimssönnerne  foruden  de 
to  Haddinger,  men  alle  12  i  Hauksb.  Den  upsalske  konge,  Hauksb.s 
Yngve,  hedder  i  R  Yngjaldr.  Det  er  i  R  ikke  Angantyr,  men 
Hj^rvarðr,  der,  efter  aflagt  lofte,  vil  bejle  til  den  upsalske  konge- 
datter.  Kampen  pá  Sams0  beskrives  i  R  meget  vidtloftig  med 
anforsel  af  versene;  i  Hauksb.  göres  dette  ganske  kort  under  hen- 
visning  til  Örvar-Oddssaga.  Heidrek  dræber  i  R  sin  broder  med 
stenkast  og  af  ondskabsfuldhed  og  fár  Tyrfing  bagefter  som  gave 
af  sin  moder,  medens  Hauksb.  lader  ham  modtage  sværdet  pá  et 
tidligere  trin  og  dræbe  sin  broder  dermed  og  mod  sin  vilje, 
tvungen  af  den  trolddom,  der  er  knyttet  til  sværdet.  Desuden  er 
der  mangfoldige  afvigelser  i  stort  som  smát.  Til  det  nævnte  skal 
kun  endnu  föjes,  at  Hervörs  0nske  om  at  forlade  sin  bedstefader 
jarlens  hus  motiveres  særdeles  rationelt  i  R,  medens  det  i  Hauksb. 
begrundes  meget  slet,  for  ikke  at  sige  slet  ikke  (s.  354 9 -10). 

I  en  afhandling:  Um  þulur  og  gátur  (i  jubilæumsskriftet  til 
K.  Maurer)  har  jeg  angáende  sagaens  gádecyklus  pávist,  at  denne 
i  R  findes  i  en  mere  oprindelig  og  mindre  udvidet  skikkelse  end 


XGIV  •  INDLEDNING 

i  Hauksb.  Ligeledes  har  Heinzel  i  sin  grundige  afhandling  vist, 
at  R  i  mange  punkter  er  at  foretrække  som  stáende  pá  et  ældre 
og  mere  ægte  standpunkt.  Selve  sagnet  eller  sagnene  vil  ikke 
blive  unders0gt  her;  kun  sagaens  form  i  Hauksb.  og  dennes  alder 
skal  her  droftes. 

Det  1.  kapitel  er  ábenbart  et  yngre  tillæg,  hvoraf  en  del  er 
sagaen  som  sádan  aldeles  uvedkommende;  sáledes  báde  bemærk- 
ningen  om  Ymisland  og  Jötunheimar  og  befolkningen  der,  men 
dette  skal  vistnok  tjæne  som  etslags  indledning  til  meddelelsen  om 
Gudmund  pá  Glasisvellir ;  men  da  denne  ikke  kommer  til  at  spille 
nogen  hovedrolle  i  sagaen,  er  det  ganske  usagamæssigt  at  begynde 
sáledes.  Det  kejtede  heri  overbydes  dog  ved,  at  interpolationen 
allerede  nu  ogsá  meddeler  Gudmunds  dod,  uagtet  han  senere  op- 
træder  levende  i  sagaen,  hvilket  strider  mod  al  god  sagaskrivnings 
metode.  Til  denne  fremstilling  knyttes  en  bemærkning  om  Gud- 
munds  sön  Höfund  og  dennes  retfærdighed,  men  beskrivelsen  heraf 
findes  atter  senere  og  pá  sin  rette  plads  i  sagaen  (357 10-13). 
Herpá  folger  en  redegörelse  for  Arngrims  forfædre  ^  ábenbart 
blot  for  at  fá  en  genealogi  i  stand,  hvortil  der  sá  knyttes  be- 
mærkninger  om  nogle  sagaen  aldeles  uvedkommende  personer. 
Dernæst  findes  et  kapitel  om  Svafrlame,  sværdets  oprindelse, 
kampen  med  Arngrim  osv.  I  R  begynder  sagaen  med  Sigiiame; 
kap.  2  indf0rer  Arngrim  pá  sædvanlig  máde,  kort  og  fyndig.  Det 
oprindelige  fmdes  sikkert  i  R,  hvorimod  Hauksbogens  1.  kap.  er 
en  —  temmelig  kejtet  —  bearbejdelse.  Herefter  skrider  fortællingen 
i  Hauksb.  nogenlunde  logisk  og  sagamæssig  fremad,  dog  ikke  uden 
temmelig  stærke  fejl.  Sáledes  indskydes  beskrivelsen  af  Tyrfing 
pá  en  aldeles  forstyrrende  máde  i  kap.  3  (352  21-4)  istedenfor  at 
den  skulde  stá  i  kap.  2,  hvor  sværdets  tilblivelse  udf0iiig  omtales 
(i  R  er  beskrivelsen  samlet  og  ganske  naturiig  i  kap.  1).  Arngrims 
giftermál  med  jarlen  Bjartmars  datter  (i  kap.  3)  stár  i  den  siíarpeste 
strid  med  hans  l0fte  („og  ikke  ægte  nogen  anden  kvinde");  denne 
fremstillings  mangel  pá  logisk  sammenhæng  og  konsekvens  findes 
ikke  i  R,  hvor  det  er  Hjörvard,  der  aflægger  l0ftet,  men  Angantyr, 
der  gifter  sig  med  jaiiedatteren  ^.  Hvordan  det  sá  end  forholder 
sig  med  sagnets  oprindelige  form,  er  Hauksb.s  fremstilling  ikke 
sagamæssig. 


^  Hvad  der  her  meddeles  om  Starkad  genfindes  tildels  i  Gautrekssaga, 
dog  sáledes,  at  en  benyttelse  pá  en  af  siderne  er  udelukket,  ^  Skulde  dog 
ikke  R's  fremslilling,  trods  alt,  være  den  ægteV;  den  bekræftes  ved,  at  höjene 
pá  Sams0  i  verset  s.  35435  kaldes  „Hjörvardshöjene",  hvilket  tyder  pá,  at  det 
var  Hjörvard,  der  var  hovedmanden  og  bejleren  til  kongedatteren. 


HAUKSBÓKS   INDllOLI)    (lIEUVARARS.)  XGV 

Som  allerede  anf^rt  er  Hervörs  rejselyst  meget  dárlig  moti- 
veret  (3549-io;  Jíiorvarár  354i2.i6  er  vistnok  en  skrivefejl  hos 
Haukr;  R  har  allevegne  Hervardr).  354  20  er  det  forfatterens 
mening,  at  lade  fárehyrden  tilbyde  Hervör  „sit  halsbánd"  (men) 
for  at  him  skal  f^lge  ham  hjem  og  sáledes  nndgá  faren(!).  Dette 
er  en  —  næsten  uforstáelig  —  misforstáelse  af  verset  s.  3548?  ff., 
hvor  det  naturiigvis  er  Hervör,  der  tilbyder  hyrden  sit  rnen,  for  at 
han  skal  vise  hende  vejen  til  höjene  (dette  træk  mangler  helt  i 
R).  Som  Bugye  har  pávist,  bör  verset  355  > -3  (v.  7)  stá  sidst  af 
alle  versene.  Dernæst  er  fortællingen  om  Sifka,  hertug  Humles 
datter,  spUttet  og  forvirret;  den  findes  forst  i  slutn.  af  kap.  7 
(s.  3()0i9-2i),  dernæst  i  8.  kap.  s.  361 12-15,  og  her  nævnes  hun, 
som  om  hun  aldrig  var  nævnet  tidligere;  hun  tages  som  bytte,  og 
dog  kaldes  hendes  fader  Hge  i  forvejen  Heidreks  „mág"  (o:  sviger- 
fader);  alligevel  ved  forfatteren,  at  hun  er  för  nævnet  („deres  sön 
var  Loðr,  som  för  skrevet"!);  topmált  bliver  forvirringen  og  ube- 
hændigheden,  nár  en  anden  Sifka  straks  efter  indf^res  for  at 
spille  samme  rolle  som  den  forste  Sifka  som  Heidreks  frille  (36I15-17); 
naturhgvis  har  der  kun  været  én.  FortæUingen  om  denne  Sifkas 
endehge  skæbne,  s.  36321-5,  er  höjst  dunkel  og  forvirret  (alt 
hvad  der  derimod  i  R  meddeles  om  Sifka,  er  ganske  naturligt; 
kap.  7—8). 

Det  er  af  alt  dette  klart,  at  den,  der  redigerede  Hauksb.s 
tekst,  har  været  alt  andet  end  heldig,  hvad  enten  man  ser  hen  til 
opfattelse  eller  fremstilling ;  R  lider,  som  antydet,  ikke  af  sádanne 
fejl  og  mangler;  hvad  Heinzel  anforer  (s.  15—16)  er  dels  aldeles 
uvæsenhgt  (Holmr  f.  Bolmr^  skrive-  eller  læsefejP),  dels  usikkert, 
og  stammer  da  fra  traditionen,  næppe  fra  forfatteren;  R  má  i  det 
hele  siges  at  være  godt  og  logisk  sammensat. 

Bægge  sagaer  er,  som  sagt,  indbyrdes  uafhængige.  Pu  den 
anden  side  er  det  klart,  at  ikke  alene  hovedmassen  af  de  fortalte 
handlinger,  er,  for  sá  vidt  dette  kan  kontroUeres ,  fælles;  ogsá 
findes  der  sætninger  og  sætningsgrupper,  der  omtrent  er  ordret 
ens  i  bægge.  Forklaringen  af  forholdet  kan  kun  være  den,  at 
bægge  forfattere  (redaktorer)  har  haft  en  fælles  kilde  at  0se  af 
og  rimeligvis  en  kortfattet,  ældre  (ældste)  skreven  saga,  som  de 
sá,  hver  pá  sin  vis  har  omarbejdet  og  foroget  med  det  stof,  de 
hæntede  fra  de  endnu  levende  mundthge  traditioner,  der  naturlig- 
vis  var  blevne  meget  dunkle.    De  fælles  vers  —  og  til  dem   har 


^  Jfr  f.  eks.  omvendt  Bqll  SnE.  I,  ISOs  i  cod.  reg.  for  de  ahdres  Hqll;  b 
og  h  ligner  hinanden  meget  ofte  i  hdskrr. 


XGVI  f  INDLEDNING 

der  sikkert  h0rt  en  saga  (den  ældste)  — ,  der  ikke  er  ældre  end 
fra  det  12.  árh.,  bestyrker  dette;  der  er  afvigelser  meliem  sagaen  og 
disse,  og  de  beror  pá  forandret  tradition  og  tildigtninger. 

Den  redaktion,  der  foreligger  i  Hauksb.,  kan  umuHg  være 
ældre  end  fra  slutningen  af  det  13.  árh.  ^  Hvorvidt  Haukr  selv 
har  nogen  lod  og  del  deri,  er  vanskeligt  at  sige.  De  omtalte  ube- 
hændigheder  og  kritikl0se  inkonsekvenser  er  ikke  uhge  de  fejl,  som 
Haukr  bevislig  har  begáet  i  sin  Landn.  og  sin  egen  genealogi; 
kritik  var  ábenbart  ikke  hans  sag;  men  ellers  savnes  der  faste 
holdepunkter.  Beinærkningen  s.  359 31:  „det  hedder  nu  Jutland" 
—  hvortil  Bugge  har  knyttet  den  bemærkning,  at  Jvt-  er  Norvag- 
isme,  der  stammer  fra  Haukr  —  kunde  synes  at  tale  for  en  virk- 
somhed  fra  Hauks  side;  nogen  beviskraft  har  den  dog  ikke,  da  det 
kun  er  skrivemáden,  der  beh0ver  at  stamme  fra  Haukr. 

Selv  anf0rer  forfatteren  „gamle  sagn"  (fornsögur  35^25),  men 
dette  udtryk  er  for  almindeligt  til  at  betegne  nogen  særlig  kilde. 
Derimod  er  det  en  virkelig  kildehenvisning,  nár  han  (s.  35326) 
henviser  til  „Örvar-Oddssaga"  og  derpá  giver  en  ganske  kort  ud- 
sigt  over  begivenhederne  pá  Sams0^;  om  forholdet  mellem  dette 
stykke  i  Örvar-Oddss.  og  R  er  det  ikke  stedet  her  at  tale;  vi  má 
henvise  til  Heinzels  afhandling  og  Boers  udgave  af  Örvar-Oddss. 
(jfr  hans  afhandling  i  Arkiv  VIII). 

Hervarars.  i  Hauksb.  er  et  godt  eksempel  pá,  hvorledes  man 
pá  Island  ved  tiden  omkr.  1300  behandlede  ældre  sagaer  og  tradi- 
tioner;  den  er  et  klart  og  utvetydigt  led  i  den  bevægelse,  der  da 
foregik  i  den  islandske  historieskrivning,  nemlig  den  vidtdrevne 
oraarbejden  og  bearbejdelse  af  ældre  skrifter  og  traditioner.  For- 
fatteren  S0ger  at  give  sin  fremstilHng  et  vist  gammeldags  præg  og 
han  har  ábenbart  næret  antikvariske  interesser.  Der  tales  hyppig 
om  gamle  trosskikke,  som  blót  og  hgn.  (359,  360,  363—4,  jfr  351? 
[slægtens  ophav  fra  Odin],  358,  Heidreks  rád  til  sönnen,  samt  hele 
gádestoffet).  Karaktererne  er  ikke  dárhg  skildrede,  forst  og  frem- 
mest  Hervörs  konsekvente  grumhed,  Heidreks  karakter,  sáledes  som 
den  efterhánden  udvikler  sig  (jfr  Heinzel  s.  28 — 9). 

Til  slutning  skal  bemærkes,  at  det  má  betragtes  som 
usikkert,  hvorvidt  prosastykket  efter  gáderne  (36925-29)  er  virke- 
hg  ægte  eller   kun  en  udtogsmæssig    (tildels   pá    formodning   be- 


^  Jfr  Keyser:  Nordmænd.  Videnskabel.  osv.  375 — 6.  ^  Jfr  Boer:  Arkiv 
VIII,  114,  hvor  han  for  et  andet  punkts  vedkommende  antager  Örvar-Oddss., 
som  det  synes  med  god  grund,  som  kilde. 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (hERVARARS.,    TRÓJUM.S.)  XGVII 

roonde?)  gongivelse  af  det  oprindeligo  af  don,  der  afskrov  gáderno 
oftor  Hanksb.  (jfr  Bugcic  i  udg.  s.  264). 

Kapiteltallene  beror  pá  hándskriftets  inddeling.  Side- 
tallone  henviser  til  Bugges  udgave  i  Norröne  sagaer. 

A  e.    TrójiiDiaiiiKisaga  og  BretaNÖgur 

(s.  193—226,  231—302).  Bægge  disse  sagaværker  er  at  betragte 
som  nöje  sammenhængende,  ja  næsten  som  én  saga,  idet  Tróju- 
mannasaga  i  virkeligheden  kun  or  en  indledning  til  Bretasögur; 
dette  er  ganske  klart  af  slutningen  af  Trójum.  (s.  226)  og  begynd- 
olsen  af  Bretas.  (s.  231);  ogsá  i  AM.  573,  4^  er  bægge  sagaer  for- 
bundne  med  hinanden.  Grunden  til,  at  de  i  Hauksb.  ikke  folger 
umiddelbart  pá  hinanden,  má  antages  at  være,  enten  at  Haukr,  da 
han  var  færdig  med  Trójum.,  i  öjeblikket  manglede  originalen  til 
Bretas.  og  forst  senere  har  fáet  den,  eller  at  han  af  en  eller  anden 
grund  (bortrejse?)  har  máttet  holde  op,  hvorpá  en  eller  anden  har, 
uvidende  om  Hauks  plan,  pá  de  folgende  blade  (efter  Trójum.) 
skrevet,  hvad  dér  findes.  I  ethvert  tilfælde  er  der  gáet  nogen  tid 
mellom  afslutningen  af  Trójum.  og  pábegyndelsen  af  Bretas. 

Trójumannasaga  er  sagaen  om  Trojanerne,  særHg  om 
krigen  mellem  disse  og  Grækerne,  der  endte  med  Trojas  brand. 
Den  egenlige  saga  begynder  imidlertid  f^rst  med  kap.  7.  Forud- 
skikket  er  en  mytologisk  indledning  om  Saturnus  og  hans  regering 
over  Kreta,  hans  sönner  og  skæbne;  dernæst  om  Jupiter  og  hans 
storhed;  særlig  dvæles  ved  hans  elskovshistorier  (lo,  Europa,  Danae), 
hvori  myten  om  Lykaon  (kap.  3)  er  indskudt.  Med  kap.  7  be- 
gynder  fortællingen  om  Peleus  og  Æson,  Jason  og  Argo,  det  f^rste 
sammenstod  med  Trojanerne  osv.  Forbindelsen  mellem  den  egen- 
lige  saga  og  indledningen  er  meget  l0s  og  den  hele  begyndelse  er 
uden  tvivl  en  eller  anden  „lærd"  mands  uheldige  forsog  pá  at  vise 
sin  lærdom. 

Förend  vi  gár  videre,  skal  bemærkes,  at  yneistari  Dares  an- 
fores  som  hjemmelsmand  s.  213io,  22128,  2225,  225i7;  desuden 
anfores  i  almindelighed  „alle  gamlo  b0ger"  2154,  samt  en  bog 
Theodohis  225 15.  Fremdeles  bemærkes,  at  i  slutningen  af  sagaen 
haves  to  fremstininger  af  Trojas  undergang,  den  ene  efter  „Dares", 
den  anden  efter  „Romerne"  (222 13).  Den  her  nævnte  Dares  er 
den  bokendte  sákaldte  Dares  Phrygius,  under  hvis  navn  en  bog 
pá  latin:  De  excidio  Trojæ,  var  meget  udbredt  i  middelalderen. 
Dette  værk,  der  i  virkeligheden  er  et  rent  makværk,  tört  og  regist- 
eragtigt,  er  en  kortfattet  fremstilling  af  Trojanerkrigen  og  hvad 
der  gav  anledning  dertil.     Forfatteren   (Dares)   udgiver  sig   for  at 


XGVIII  •  INDLEDNING 

være  samtidig  med  begivenhederne ;  dette  trode  man  ogsá  i  mid- 
delalderen;  deraf  den  store  udbredelse.  Den  latinske  Dares,  vi 
kender,  menes  af  flere  at  gá  tilbage  til  en  græsk  original  (Körting: 
Dictys  und  Dares  1874),  men  det  má  dog  betegnes  som  usikkert, 
hvorvidt  det  er  tilfældet;  det  er  imidlertid  et  spörsmál,  der  her 
kun  er  af  ringe  eller  ingen  interesse.  I  sin  fortrinhge  afhandhng: 
Die  mittelalterHchen  bearbeitungen  der  Trojanersage  (Marburg 
1886)  har  W.  Greif  s0gt  at  godtgöre,  at  der  heller  ikke  er  nogen 
grund  til  at  antage^  at  Dares  nogensinde  har  forehgget  i  en  vidt- 
l0ftigere  bearbejdelse  eller  overhovedet  i  en  anden  skikkelse,  end 
den,  vi  nu  kender.  Dares'  værk,  der  formenes  at  stamme  fra  det 
5.  eller  6.  árhundrede,  dannede  hele  middelalderen  igennem  grund- 
laget  for  alle  de  mange  bearbejdelser  og  mere  eller  mindre  selv- 
stændige  diglninger  om  det  yndede  tema:  Trojas  brand  osv.;  af 
sádanne  er  máske  den  af  Benoít  de  Saint-More  digtede  „Roman 
de  Troie"  den  navnkundigste.  Om  denne  digtnings  udbredelse 
henvises  Í0vrigt  til  Greifs  afhandling.  Ogsá  til  Norden  er  en  be- 
arbejdelse  af  Dares  kommen;  den  har  fundet  vej  til  Island  og  er 
der  bleven  oversat,  i  det  mindste  næppe  senere  end  ved  midten 
af  det  13.  árh. 

I  sin  afhandhng  har  Greif  behandlet  den  islandske  Trójum. 
i  §§  155—167  (s.  147—58);  han  páviser  her  kapitel  for  kapitel 
sagaens  forhold  til  Dares.  Ifolge  min  nöjagtige  sammenligning 
med  sagaen  og  Dares  kan  jeg  kun  udtale,  at  jeg  i  det  hele  kan 
slutte  mig  til  Greifs  samvittighedsfiilde  gransknings  resultat.  Og 
dette  er,  at  sagaen  er  en  nogenlunde  tro  gengivelse  af  Dares, 
men  ingen  slavisk  oversættelse.  Meget  sjælden  mangler  noget  af 
hvad  der  findes  i  Dares;  sáledes  et  stykke  i  5.  kap.  (efter  skiotaz 
s.  205 1),  i  hvilket  det  fortælles,  at  Antenor  begav  sig  til  Kastor 
og  Pollux  og  fra  dem  til  Nestor;  ligeledes  udeJades  samme  side  l.io 
(efter  nv  rœsa)  et  referat  af  drömmens  indhold.  Der  findes  i  Dares 
(kap.  12 — 13)  en  udf^rlig  beskrivelse  af  de  trojanske  og  græske 
helte,  der  mangler  i  den  isl.  tekst  (i  2073i);  i  de  folgende  kapitler 
indeholder  Dares  en  del  mere  end  oversættelsen ,  og  indholdet  er 
noget  anderledes  hge  til  slutningen  af  kap.  19.  S.  209  21  (efter 
mannfaU)  forkortes  fremstilhngen ,  sá  at  hvad  der  i  Dares  sker  i 
l0bet  af  to  dage,  sker  i  Trójum.  pá  én;  noget  lignende  findes 
2178  (Dares  kap.  31).  I  det  hele  er  gengivelsen  noget  forkortet  og 
sammendragen.  Herhen  h0rer  ikke  et  par  steder,  hvor  teksten  i 
Trójum.  helt  er  forvansket  ved  at  noget  er  udfaldet,  sáledes 
[199i2-i5  (i  et  stykke,  der  forresten  ikke  findes  i  Dares)]  204i9-2o 
(jfr  anm.);   et  godt   eksempel  pá  en  bevidst   forkortelse  foreligger 


HAUKSBÓKS   INDHOLD    (tRÓJUM.S.)  XCÍX 

20934  5.  Pá  den  anden  side  findes  der  stykkcr,  hvorlil  der  inlet 
tilsvarende  liaves  hos  Dares  og  soni  altsa  má  betragtes  som  udvid- 
else  af  dennes  tekst.  Herhen  horer  ikke  sádanne  mindre  sætninger 
som  f.  eks.  202.35,  der  fmdes  i  ét  hdskr.  (G)  af  Dares,  og  lign.;  eller 
sádanne  som:  ok  har  ecki  tignar  nafn  (1982),  han?i  var — vigkiœnn 
(sst.  3-4),  hann  var — tinia  (sst.  ö-e)  og  lign.,  der  rimeligvis  er  ind- 
satte  af  den  isl.  bearbejder,  for  at  skildringen  skulde  blive  mere 
sagamæssig  og  sá  hjemlig  i  stil  som  muhgt.  Noget  andet  er  der- 
imod  straks  pá  samme  side  1.  71«:  ok  gerói — vart  riki  en\  denne 
sætning  motiverer  Peleus'  forhold  til  Jason,  og  der  er  næppe 
grund  til  at  antage,  da  ogsá  Benoít  har  udfyldt  Darestekstens 
kl0ft  (jfr  Greif  16),  at  den  islandske  bearbejder  selv  har  fundet 
pá,  at  indskyde  en  sádan  motivering.  Allerede  dette  leder  tanken 
i  retning  af  at  antage,  at  den  isl.  bearbejder  har  haft  en  inter- 
poleret  tekst  af  Dares;  og  vi  vil  straks  se  grundigere  beviser  herfor. 
S.  1994 — 200 9  findes  et  indskud  om  Hekubas  dröm,  Paris' 
skæbne  og  opfostring,  sagnet  om  tyrekampen  og  Paris'  dom, 
livortil  der  intet  findes  tilsvarende  i  Dares.  Alt  dette  er  taget  fra 
„en  ubekendt  latinsk  kilde"  (Greif  s.  148)  men  stemmer  mest  med 
Konrad  af  Wúrzburgs  og  to  andre  beslægtede  bearbejdelser; 
Trójum.  er  dog  tildels  vidtl^ftigere  end  nogen  anden  (Greif  s.  96 — 
103).  Dernæst  er  der  i  kap.  9  et  længere  stykke  et  indskud: 
2OO14  (þar  red)  —  202  n  (ok  vel  œttada).  Dette  stykke  handler 
om  Jasons  ankomst  til  kong  „Medius",  der  fortæller  ham  om  de 
farer,  der  er  forbundne  med  afhæntningen  af  det  gyldne  skind, 
samt  om  hvorledes  Jason  ved  den  forelskede  Medeas  rád  og  hjælp 
fár  sit  0nske  opfyldt,  sejler  bort  og  forlader  hende  —  „ti  han  var 
gift  hjemme  med  en  kone  af  höj  byrd".  Dette  stykke  stammer 
(Greif  §  157)  fra  Ovids  metamorfoser  7.  bog  (navnet  Medius  op- 
stáet  ved  misforstáelse  af  linjen:  medius  rex  ipse  resedit!)  og 
sammes  12.  heroide  ^.  Slutningen,  om  Medius'  fald  osv.  (der  mulig 
stammer  fra  sagnet  om  Ariadne),  skal  efter  Greif  være  bearbejder- 
ens  eget  páfund ;  men  det  er  meget  tvivlsomt.  Fremdeles  er  kapp. 
12 — 13  (s.  203 — 2046)  en  udvidelse;  de  kan  umuhg  have  hort 
Dares  til,  eftersom  de  fortæller  om  Herkules'  bedrifter,  Deianira 
osv.;  indholdet  gár  tilbage  til  Her.  IX  og  Vergil  (Greif  §  159). 
I  kap.  14  (204 13 -14)  findes  en  indskudssætning  om  Trojas  bygning 
fra  Metamorph.  XI,  196  (Greif  §  160).  Dernæst  mangler  206 23  31 
(Alexandr — sœri)  i  Dares;    det   skal    være   hæntet   fra   Her.  XX. 


^  Jfr  Bugge:   Studier  176  f.,  der  mener,   at  det  hele  kun  gár  iilbage  til 
Heroiderne. 


INDLEDNING 


Endvidere  mangler  i  Dares  209 14-19,  (Menelavs—hvg)  og  del  lange 
stykke  210i5  (lœtr  Ector)—^\^  11  (sœkiaat);  det  omhandler  kampen 
mellem  Grækere  og  Trojanere,  særlig  tvekampen  mellem  Menelaus 
og  Paris  osv.  At  dette  stykke  er  hæntet  fra  en  anden  kilde,  fremgár 
af  den  fortsættende  bemærkning:  sva  segir  meistari  Dares^  hvorved 
overgangen  til  den  sædvanlige  kilde  udtales;  stykket  er  iovrigt 
taget  fra  Pindarus  Thebanus,  forskelHge  steder  (Greif  §  164).  Fra 
samme  kilde  stammer  stykket  214 19-25  (Ector — hvergi).  Endelig 
mangler  stykket  22133—2224  i  Dares,  men  genfmdes  hos  Guido  de 
Columna  (Greif  §  166).  Hermed  er  vi  komne  til  Dares'  slutning, 
hvad  ogsá  udtrykkelig  fremhæves.  Pá  forskelh'ge  andre  steder  er 
Pindarus  Thebanus  benyttet  (se  Greif  §§  163,  165). 

Greif  sammenfatter  (§  167)  resultatet  af  sine  unders0gelser 
ved  at  udtale,  at  Trójum.  folger  Dares  som  hovedgrundlag,  men 
udvider  denne  ved  hjælp  af  Ovid  og  —  særhg  —  Pindarus  The- 
banus,  der  dog  vistnok  má  være  benyttet  pá  anden  hánd. 

Da  en  hel  del  af  tilföjelserne  i  Dares'  tekst  fmdes  i  andre 
middelalderUge  bearbejdelser,  er  det  klart,  at  der  ingen  grund  er 
til  at  antage,  at  det  er  den  isl.  bearbejder,  der  har  indsat  dem, 
men  at  de  má  stamme  fra  hans  —  udeii  tvivl  —  latinske  original. 
AlHgevel  er  det  meget  muligt,  at  bearbejderen  eller  en  senere  re- 
daktor  (afskriver)  har  indsat  enkelte  mindre  stykker;  sáledes  synes 
det  klart,  at  bemærkningen  om  Troan  (1992),  der  (2074-5)  identi- 
ficeres  med  Gassandra,  uden  at  en  sádan  datter  findes  nævnet  i 
fremmede  kilder,  beror  pá  bearbejderens  (?)  kendskab  til  ældre  isl. 
litteratur;  i  Snorres  fortale  til  Edda  (kap.  9)  findes  en  datter  af 
Priamos  med  det  navn,  gift  med  Munon  (Mennon).  Navnet  er  vel 
opstáet  —  ved  en  eller  anden  misforstáelse  —  af  adj.  Trojana, 
jfr  formen  Troaanam  i  Flat.  I,  27.  Til  bearbejdernes  egen  virk- 
somhed  h^rer  ogsá  identificeringen  af  de  græske  guder  med  de 
nordiske  (198  27,  199 13. 17. 35,  200 3. 5. 7. 9. 19  osv.).  Fremdeles  stam- 
mer  bemærkningerne  i  slutningen  af  kap.  23  (2135-?)  om  Æneas' 
redning  og  om  ham  som  de  romerske  kejseres  stamfader,  samt 
slutningen  af  kap.  32  (2226-12)  fra  den  isl.  bearbejder,  da  de 
uden  tvivl  har  hensyn  til  de  f^lgende  Bretasögur.  Fra  den 
samme  person  hidr^rer  endehg  vistnok  kap.  12  om  Herkules'  be- 
drifter,  der  er  det  eneste  indskud,  man  med  rette  kunde  kalde 
malplaceret,  da  det  ikke  vedkommer  sagaen  det  mindste;  det  h'gner 
i  höj   grad  de  dárlige  interpolationer   i   fort.  til  Snorres  Edda  ^ ; 


^  Det  er  urigtigt,  nár  Cacus  kaldes  „Euanders  sön"  (SOSis);  det  er  i  Vergil 
Euander,  der  fortæller  Gacus'  historie;  ligeledes  beror  det  pá  misforstáelse,  nár 


HAUKSBÓKS   INDHOLD   (tRÓJUM.S.)  GI 

men  det  er  let  at  se,  hvorfor  det  er  indsat,  nemlig  for  at  tilfreds- 
stille  den  isl.  videbegærlighed  angáende  en  mand,  som  tidligere 
havde  spillet  en  rolle. 

I  AM.  573,  40  findes  et  andet  hándskrift  af  Trójum.  Her 
synes  teksten  pá  enkelte  steder  at  slutte  sig  nærmere  til  Dares 
end  Hauksb.s,  uden  dog  at  kunne  siges  at  være  bedre  i  det  hele. 
Dernæst  karakteriserer  den  sig  ved,  i  en  langt  stærkere  grad  end 
Hauksbogens,  at  have  optaget  stykker  ordret  efter  Pindarus  The- 
banus,  der  oftere  citeres  under  navnet  „Umerus"  (se  Annaler  1848 
s.  53,  64  (bis),  66  (bis),  67,  68  (bis)).  At  det  er  Hauksb.s  tekst 
(eller  den  fælles  originale  bearbejdelse) ,  der  her  er  udvidet  (og 
ikke  den  forste  forkortet)  fremgár  tydelig  af,  at  sproget  i  573  og 
det  netop  i  de  antydede  stykker  bærer  yngre  præg  og  ligner  mere 
de  oversatte  romaners  og  fabelaglige  sagaers,  samt  og  navnlig 
deraf,  at  de  stykker,  som  dette  hdskr.  har  udover  Hauksbogens, 
viser  en  langt  nöjagtigere  og  ordrettere  oversættelse  end  Hauksb.s 
tekst,  og  má  gá  direkte  tilbage  til  Pindarus  Theb.  En  yngre  be- 
arbejder  har  fáct  fat  i  et  eksemplar  af  denne  og  sá  derefter 
rettet  og  udvidet  den  gamle  isl.  oversættelse. 

At  teksten  i  Hauksb.  ikke  altid  er  rigtig,  er  sikkert  nok; 
den  er  pá  sine  steder  forvansket,  og  undertiden  er  noget  udfaldet 
deri,  f.  eks.  et  stykke  af  kap.  16  i  Dares  (om  AkiIIes'  tog  til  Mysien); 
det  findes  i  573. 

Hvad  nu  den  sidste  del  af  Trójum.,  kap.  33 — 4,  angár,  er 
den,  efter  sagaens  egne  ord,  „Romernes  fortælling"  (s.  222 13)  om 
Trojas  sidste  dage,  Sinons  list,  træhesten  osv.  At  dette  stykke 
stammer  fra  Vergil  (2.  bog)  er  sandsynligt  ^ ,  men  da  sikkert  kun 
pá  2.  eller  3.  hánd  (jfr  Dunger  s.  79,  efter  Greif).  Kap.  35—6  má 
være  hæntet  fra  en  lignende  kilde  (eller  kilder).  I  slutningen  af 
kap.  34  (s.  225 15)  anfores,  som  ovenfor  bemærket,  en  hjemmels- 
mand,  „Theodolus",  der  skal  have  fortalt  om  de  bortdragne  Græ- 
keres  skæbne  osv.  Med  denne  „Theodolus"  skal  være  ment  den 
theologiske  forfatter  Theodulus'  (c.  980)  digt:  Ecloga  (Dunger  og 
efter  ham  Greif  §  167,  jfr  Geete  i  Arkiv  IX,  44).  Denne  Ecloga 
(udg.  af  Beck  1836)  er  en  ordstrid  mellem  Pseustis  og  Alithia 
(Lögn  og  Sandhed);  hver  replik  bestár  af  4  heksametre;  Pseustis 
anforer  eksempler  fra  de  græske  myter  og  sagn,  Alithia  fra  bibelen, 
men    der   findes    ikke    én    antydning  af  Grækernes    hjemrejse    og 


Herkules  siges  (SOSie.i?)  at  have  forvandlet  sig  til  en  galt;  jfr  det  erymantiske 
vildsvin? 

^  I  573  citeres  „Egidius"  (o:  Vergilius  ved  stærk  forvanskning) ,  Annaler 
1848,  s.  96. 


Gil  »  INDLEDNING 

skæbne,  sá  at  citatet  má  være  urigtigt  eller  henvise  til  noget  helt 
andet  end  denne  ecloga.  Derimod  fmdes  i  Dictys  Cretensis  omtr. 
alt  hvad  der  her  er  meddelt,  og  der  er  næppe  tvivl  om,  at  det 
stammer  fra  ham.  Ogsá  i  andre  bearbejdelser,  som  Guidos,  findes 
tilsvarende  fremstillinger. 

For  nu  til  slutning  at  komme  til  „indledningen",  d.v.s.  kap. 
1 — 6,  skal  det  f0rst  og  fremmest  bemærkes,  at  her  findes  endel 
stof,  der  genfindes  i  Theodulus'  Ecloga ;  sáledes  kortelig  sagnet  om 
Saturn  og  guldperioden  (v.  37 — 40,  jfr  kap.  1;  den  genfindes  i 
0vrigt  i  flere  middelalderUge  værker)  og  hans  fordrivelse  ved  sönnen 
Jupiter  (v.  45—8),  Lykaon  og  hans  forbrydelse  (v.  61—4,  jfr 
kap.  5),  Jupiters  elskov  til  Europa  (v.  141—4,  jfr  kap.  4),  til  lo 
(v.  157—60,  jfr  kap.  2),  til  Maja  (v.  197—200,  jfr  kap.  1  slutn.), 
Danae  (v.  253—6,  jfr  kap.  6),  Jupiter  og  Sahnon  (v.  237—40,  jfr 
kap.  5).  Man  har  heraf  sluttet  (Dunger,  Geete),  at  dette  digt  her 
er  benyttet.  Men  om  nogen  direkte  benyttelse  kan  der  næppe 
være  tale.  For  det  f0rste  er  fremstillingen  i  Trójum.  i  reglen  langt 
udf0rligere  (f.  eks.  i  kap.  1  om  Saturn  osv.,  kap.  2  om  Inakos  og 
lo);  dernæst  findes  der  i  Trójum.  en  sádan  forvirring  og  sammen- 
blanding  af  myter,  som  i  Ecloga'en  ikke  har  noget  tilsvarende.  lo 
er  her  moder  til  Herkules(!),  „Alkonia"  sanmienblandes  nied  Danae 
(kap.  6)  osv.  Den  direkte  kilde,  hvis  en  sádan  overhovedet  nogensinde 
har  eksisteret  udenfor  Island,  ved  jeg  ikke  at  pávise.  At  disse 
6  f0rste  kapitler  har  stáet  i  Trójum.'s  latinske  original  synes  mig 
meget  tvivlsomt.  Jeg  er  mere  tilböjelig  til  deri  at  se  et  fors0g  fra 
en  islænders  side  pá  at  fá  en  begyndelse  ab  ovo,  i  lighed  med  de 
hjemlige  sagaer;  den  omstændighed,  at  Herkules  nævnedes  i  Trójum. 
kan  have  medvirket  til,  at  de  6  f^rste  kapitler  tilföjedes;  höjst 
ukritisk  var  det  at  medtage  alt  hvad  der  stár  i  disse.  Men 
det  13.  og  14.  árh.s  interpolatorer  viser  sig  sjælden  som  kritiske 
hoveder;  sáledes  ogsá  den,  der  interpolerede  fortalen  til  Snorres 
Edda;  her  findes  i  5—7.  kap.  en  fortælling  om  Saturn,  der  noget 
ligner  den  i  Trójum.  kap.  1  og  mulig  gár  tilbage  til  samme  kilde; 
det  nære  slægtskab  ses  ogsá  i  den  vistnok  fra  den  samme  inter- 
polator  stammende  eftirmáli,  hvor  Ektor  netop  siges  at  have  dræbt 
„Volúkrontem,  en  udmærket  h0vding"  (jfr  214^-5:  „en  udmærket 
h0vding,  som  hed  Volvcrontem!"),  men  dette  navn  er  en  forvansk- 
ning  (fejllæsning)  af  Polupoitem  (jfr  Greif  §  165). 

At  Trójum.  er  ældre  end  Haukr  bevises  straks  ved  de 
mange  fejl  og  forvanskninger ,  der  findes  i  teksten,  særhg  hvad 
egennavnene  angár,  dcr  tidt  og  ofte  er  blevne  aldeles  ukendelige 
og  som  vistnok  forudsætter  flere  mellemled  mellem  originalen  og 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (tRÓJUM.S.,    BRETAS.)  CIII 

Hauksb.  Den  isl.  oversæltelse  er  i  ethvert  tilfælde  ældre  end  126i2, 
eí'tersom  det  utvivlsomt  er  den,  dcr  hentydes  til  i  Alexandrs 
saga  (Unger)  s.  7,  og  hvor  navnet  fmdes.  Om  sagaen  stammer  fra 
det  12.  árh.  og  da  fra  Island,  eller  om  den  horer  til  de  af  Hakon 
gamle  foranstaltede  oversættelser ,  og  da  godt  kan  være  af  en  is- 
lænder,  bliver  uvist;  det  má  i  hvert  fald  hævdes,  at  der  findes 
intet  i  stil  eller  udtryk,  der  minder  om  norsk  oprindelse.  Nogen 
virksomhed  fra  Hauks  side  kan  ikke  spores. 

Oversættelsen  er  i  det  hele  godt  gjort.  Der  findes  klassiske 
udtryk  som  19529:  eóa  hvat  þar  er  frœgst  (jfr  Oddr.  gr.  4),  nor- 
diske  begreber  19729:  er  hon  sat  i  skemmv  sinni^  198 12:  gengv  þeir 
frœndr  i  malstofv  osv.  I  det  hele  er  sproget,  bortset  fra  de  for- 
vanskede  steder,  flydende  og  sagamæssigt.  Som  eksempel  pá 
en  fortrinlig  og  kærnefuld  oversættelse  kan  anfores  sætningen 
20036-7:  iiœr  sinv  skapi  vera  at  lifa  i  afferáar  leysi  en  deyia 
hœðilega  i  forsio  leysi^  originalens:  sed  pulchrius  esse  in  otio 
vitam  degere,  quam  in  tumultu  libertatem  amittere  et  peri- 
culum  inire. 

Bretasögur,  Britternes  (de  brittiske  kongers)  sagaer, 
danner,  som  ovf.  bemærket,  en  ligefrem  fortsættelse  af  Trójum.  og 
begynder  med  at  fortælle  om  Æneas'  omflakken,  indtil  han  kom  til 
Italien,  hvor  han  fældede  Turnus  og  stiftede  et  rige.  Hans  sönne- 
söns  sön  Brutus  voldte  sine  forældres  d0d  og  mátte  flygte  bort. 
Efter  mange  besværligheder  og  farer  lykkes  det  ham  i  forbindelse 
med  lævningerne  af  de  landflygtige  Trojanere  at  stifte  et  nyt 
rige,  Brittania;  derpá  fortælles  om  hans  efterkommere,  de  brit- 
tiske  konger,  deres  kampe  og  skæbne  lige  ned  til  kong  Thedvallus 
efler  til  ár  679  e.  Kr.  (s.  301 22  3).  Til  slutning  gives  der  en  med- 
delelse  om,  hvorfra  bogen  stammer;  de  engelske  konger  opregnes 
ned  til  Adelsten,  „som  fostrede  Harald  hárfagres  sön,  Hakon" ; 
med  disse  ord  slutter  sagaen. 

Den  meddelelse,  der  angár  kilden,  lyder  sáledes:  „Alle  disse 
tidender,  som  nu  er  fortalte  om  Bretlands  bebyggelse  og  forholdet 
mellem  de  konger,  som  der  har  hersket,  er  skrevne  efter  den  bog, 
som  hedder  Historia  Britorum,  og  den  er  gjort  efter  „for- 
tællinger"  af  Alexander  biskop  i  London  og  Valter  erkedegn  i 
Oxford,  samt  Gille  den  frode".  Der  er  ingen  tvivl  om,  hvilken 
original  der  menes.  Det  er  det  velbekendte  værk  af  Geoffroy  af 
Monmouth  (lat.  Galfridus  Monumetensis) ,  hvis  titel  er  Historia 
regum  Britanniæ  (el.  Historia  Britonum,  hvoraf  Britorum  vel  er 
forvanskning). 


GIV  §  LNDLEDNING 

I  det  6.  árh.  levede  der  i  England  en  Britte,  ved  navn 
Gildas,  med  tilnavnet  sapiens  (det  er  den  isl.  oversætters  Gilli 
enn  fróái) ;  han  skrev  omkr.  540  (i  hvert  fald  för  547  ^)  et  kort 
historisk  værk:  De  excidio  Britanniæ,  hvilket  „mere  har  form  af  en 
jeremiade  end  en  historisk  fremstilling"  (Zimmer),  og  som  skulde 
danne  etslags  indledning  til  hans  straffeprædiken  mod  konger  og 
præsteskab.  I  slutningen  af  det  8.  árh.  (796)  skrev  en  sydkymrer 
ved  navn  Nennius  en  Historia  Brittonum  (el.Volumen  Britanniæ), 
hvís  kilder  er  Gildas'  skrift  og  et  kymrisk  historisk  arbejde  for 
tiden  547—679  foruden  en  del  andre  skrifter. 

Geoffroy  afMonmouth  (el.  Gruffud  ap  Arthur)  er  f0dt 
i  Monmouth  (Wales)  i  nærheden  af  Nennius'  hjemstavn.  Han 
siges  at  have  været  kapellan  hos  grev  Vilhelm,  en  sön  af  Robert 
af  Normandiet,  indtil  dennes  d0d  1128.  Under  sit  ophold  hos  ham 
havde  Geoff'roy  lært  bretonske  sagnkrese  og  Arthursagnet  at  kende. 
Efter  at  være  vendt  tilbage  til  sin  hjemstavn  foretog  han  mellem 
1132  og  1135  en  „videnskabelig  nybearbejdelse"  af  Nennius' værk, 
der  behandler  Englands  historie  fra  de  ældste  tider  af.  1152  blev 
han  biskop  i  St.  Asaph;  hans  d^dsár  kendes  ikke.  Om  sit  værks 
tilbUvelse  siger  han  i  1.  bogs  1.  kap.,  at  han  undrede  sig  over,  at 
der  intet  var  skrevet  om  Englands  konger  för  Kristi  fodsel  og 
heller  intet  om  Arthur  osv^.;  da  gav  erkedegnen  Valter  i  Oxford 
(jfr  den  isl.  oversætters  udtryk  ovf.)  ham  en  gammel  bog  „Bri- 
tannici  sermonis" ,  der  indeholdt  alle  kongers  række  og  historie 
„usque  ad  Gadwaladrum  filium  Gadwalonis" ;  denne  bog  siger  han 
han  har  oversat  pá  latin,  og  han  tilegner  den  hertug  Robert  i 
Glocester  (d.  1147).  Værkets  7.  bog  bestár  af  „Merlins  spá- 
domme";  den  indledes  med  et  ganske  kort  kapitel,  hvori  forfat- 
teren  meddeler,  at  han  har  oversat  dem  pá  opfordring  særlig  af 
biskop  Alexander  af  Lincoln  (d.  1148;  jfr  den  islandske  over- 
sættelses  udtryk  ovf. ,  hvor  „London"  vistnok  beror  pá  skrivefejl); 
sin  oversættelse  af  Merlin  har  Geoffroy  forst  foretaget  og  senere^ 
indsat  den  i  sit  historiske  værk  ^.  Til  sit  værk  benyttede  G.  iovrigt 
Nennius'  arbejde  og  andre  forfatteres  latinske  skrifter  samt  de 
bretonske  sagn  om  Arthur.  Derimod  er  hans  udsagn  om  det  værk, 
Valter  skal  have  givet  ham,  vistnok  en  fuldstændig  usandhed,  for, 
som  Zimmer  siger,  at  „skaffe  hans  eget  værk  större  tiltro". 
Geoffroys  værk  nod  en  lang  tid  stor  anseelse,  uagtet  der  næppe 
er  én  historisk  kendsgærning  i  det  hele;   særhg  har  det  haft  be- 


^  Zimmer:  Nennius  vindicatus  s.  lOlff.,  der  her  i  det  hele  f^lges.       ^  Jfr 
Zimmer:   Nennius  vindicatus  s.  277  íT. 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (BRETAS.)  GV 

lydning  ved,  at  engelske  digtere  derfra  har  hæntet  stof  til  deres 
værker,  sáledes,  for  kun  at  nævne  ét  eksempel,  Shakespeare,  der 
derfra  har  taget  æmnet  til  sin  herlige  tragedie:  King  Lear. 

Dette  værk,  der  ikke  fortjæner  navn  af  historie,  har  fundet 
vej  til  Island  og  er  der  blevet  oversat  og  knyttet  til  Trójum.  (se 
ovf.);  titlen:  Bretasöffur  (jfr  overskriften  s.  231)  er  træífende  nok. 
At  den  isl.  saga  gár  direkte  tilbage  til  en  latinsk  original,  fremgár, 
foruden  af  den  anforte  bemærkning  i  sagaens  slutning,  ogsá  af 
oversættelsen  selv  som  sádan.  Et  par  særdeles  betegnende  —  ogsá 
i  andre  retninger  interessante  og  morsomme  —  fejl  af  afgörende 
betydning  viser  det  rette  forhold.  S.  2482-3  hedder  det:  forv  þeir 
nieú  styrk  Silvini  Albrvsl  til  Saxlandz^  hvilket  svarer  til  origi- 
nalcns:  auxilio  Sylvii  Albæ  usi  osv.;  meó  styrk  er  rigtig  over- 
sæ'ttelse  af  auxilio,  for  meningens  skyld  var  dette  udtryk  tilstrække- 
ligt ;  vsi  i  Alhrvsi  er  simpelthen  participiet  usi^  der  af  oversættercn 
betragtedes  som  horende  tii  det  foranstáende  ord  (i  orig.  vistnok 
skrevet  albe,  der  let  blev  til  albr).  Et  andet  ligesá  tydeligt  bevis 
er  det  s.  2926  forekommende  risenavn  Innviss;  et  sádant  fmdes  ikke 
i  orig.,  men  oprindelsen  dertil  íindes  let  i  et  —  iovrigt  i  over- 
sættelsen  ikke  medtaget  —  stykke,  hvor  det  bl.  a.  hedder:  ille 
invisi  nominis  gigas;  dette  har  oversætteren  opfattet  som  „den 
jætte,  hvis  navn  var  Invis"(!),  jfr  ogsá  sætningen:  Exclamavit  vero 
invisus  ille  (sml.  Medius  som  navn  ovf.  s.  XGIX).  Disse  to  eks- 
empler  i  forbindelse  med  de  latinske  former  af  egennavne  gör  det 
utvivlsomt,  at  oversætterens  original  var  latinsk.  Herimod  kan 
ikke  Meyde  clavstr  (2472?),  der  svarer  til  „Gastellum  puellarum" 
stride;  meyde  er  en  af  hándskriftets  mange  fejlskrivninger  (573, 
hvor  Bretas.  ogsá  findes,  har  her:  Meya);  heller  ikke  ordet  ivstis 
(25835);  dette  ord  forekommer  i  andre,  mest  oversatte,  sagacr  i 
betydningen  „dommer",  men  hele  sætningen  (sat  þa  sva  sem  ein 
ivstis)  beror  pá  en  fejlagtig  opfattelse;  i  orig.  hedder  det:  „unde 
sortitus  est  hoc  nomen  Pius" ;  har  muligvis  {^)ivs  afgivet  opkomsten 
til  iVstis? 

Skal  vi  nu  sammenligne  oversættelsen  med  originalen  (vi 
benytter  San-Martes  udg.  1854),  vil  man  straks  opdage  ikke  ube- 
tydelige  afvigelser.  For  det  forste  er  der  kap.  1 — 5,  hvortil  der  i 
Hist.  Brit.  kun  findes  ganske  lidet  tilsvarende  ^  Kun  5  linjer  i 
begyndelsen  af  kap.  3  kunde  ligne  et  ganske  kort  uddrag  af  alt 
hvad  der  findes  i  Bretas.  Disse  kapitler  bestár  af  fortællingen  om 
Æneas  og  hans  bedrifter  til  hans  dod  og  stammer,  vistnok  middel- 


^  Til  kap.  1—2  i  Hist.  Br.  findes  intet  tilsvarende  i  oversættelsen. 


CVI  f  INDLEDNING 

bart,  fra  Vergil.  En  interpolation  af  den  isl.  oversætter  eller  be- 
arbejder  er  sætningen:  enn  a  dogvm — fara  (237 1),  hvorved  han 
har  begáet  den  kronologiske  fejl  at  lade  Sigurd  Jorsalfar  (d.  1130) 
være  samtidig  med  kejser  Henrik  den  anden  (1002 — 24),  hvis  ikke 
„den  anden"  er  en  fejl,  beroende  pá,  at  man  (en  afskriver)  har 
læst  u.  som  ii.\  Henrik  den  femte  (kejserllOö — 25)  var  samtidig 
med  Sigurd. 

Med  kap.  6  begynder  Geoffroys  historie;  dog  er  der  allerede 
i  dette  kapitel  en  tilföjelse:  sætningen  þat — vetr  (23823-4),  der  kan 
stamme  fra  den  isl.  oversætter.  Oldnordiske  gudenavne  for  de 
græske  benyttes  ogsá  her  i  Bretas.  Ellers  folges  den  lat.  orig. 
temmelig  nöje,  med  undtagelse  af,  at  der  fmdes  hist  og  her  —  dog 
i  det  hele  forholdsvis  fá  —  indskudte  sætninger:  2412-3  (ok 
Satvrnvs  okJvpiters),  24431-2  (oker  landit— Noróhvmhraland) ,  24524-5 
(hann  var — fa),  24725  (sv  er — stoU)^  24827-9  (hann  vann — kallaór)^ 
25131—2527  (Aganipp—villt)^  252 13 -14  (hans—manvár),  25723  (hon 
var—œtt),  26222-5  (ok  eftir — Romveria  sogvm)^  2699  (en  þidrik  het 
enn  iij),  2892  3  (varv  þa  —  Yvein),  29436  (lik—byrgi),  2966-8  (Var 
þa — landit)^  13  (ok  skirái  Aáalbrikt),  29826-7  (hann  var — menn), 
299 1-4  og  6-10  (En  er — gvds  og  En  efter — ritaðar).  En  del  heraf 
(som  f.  ex.  245,  251—2,  252,  294)  kan  have  stáet  i  den  af  over- 
sætteren  benyttede  latinske  recension;  det  ovrige  er  uden  tvivl 
egne  tilsætninger,  hvoraf  den  2699  er  máske  den  mærkeligste. 
Oversætteren  har  kendt  „Romernes  historie"  (jfr  udgaven  i  K, 
Gíslasons  Prover);  den  s.  299  antydede  Ósvaldssaga  kendes  nu 
ikke.  Selvstændige  ændringer  i  teksten  har  oversætteren  meget 
sjælden  tilladt  sig;  en  sádan  findes  s.  267 — 8  i  stykket  om  den  hellige 
Ursula;  her  har  han  ábenbart  forandret  den  oprindelige  tekst,  der 
bl.  a.  ikke  nævner  Attila,  efter  en  anden  ham  bekendt  version  af 
legenden.  En  anden  hovedafvigelse  fra  orig.  bestár  i,  at  dennes 
tekst  pá  mange  steder  sammendrages  og  forkortes;  pá  sine 
steder  kan  disse  forkortelser  være  meget  stærke;  de  stærkeste  er 
s.  26725-36,  der  svarer  til  orig.s  lib.V,  9—15;  2686-8  (Eftir—Rvm- 
verivm)  =.  VI,  1—3;  28835— 289i  =  IX,  5—8.  Der  udelades  ofte 
hele  kapitler  og  stykker  (jfr  242^4,  252i6,  2533,  25633,  257i,  26O29, 
261 25,  2627,  26321.34,  264i3.32,  26528,  2697,  28333,  29733  osv.).  Særlig 
gár  det  ud  over  enetaler  og  samtaler,  hvis  vidtbftighed  ikke  er  faldet 
i  oversætterens  smag,  samt  ogsá  mere  eller  mindre  vidtsvævende 
beskrivelser  af  krigsforberedelser    samt  navneremser  ^.     Alt    dette 


^  Nár  det  25728  ligefrem  hedder,  at  „han  er  ikke  navngiven" ,  uagtet 
navnet  findes  hos  G.,  kommer  denne  bemærkning  her  vistnok  af,  at  navnet  har 
været  ulæseligt  eller  utydeligt  i  orig. 


HAUKSBÓKS   INDHOLD    (bRETAS.)  GVII 

findes  stærkest  i  den  sidste  halvdel  af  sagaen;  oversætteren  var 
begyndt  at  blive  træt  eller  utálmodig.  Rækkef0lgen  af  sætninger 
er  undertiden  noget  anderledes  end  i  orig.  Sáledes  stár,  hvad  der 
248 15-19  er  henf^rt  til  Luð  Hudibras,  senere  i  orig.  og  er  der  hen- 
f0rt  til  efterf0lgeren ,  kong  Bladud.  S.  25724-7  er  „Kananvs" 
(o:  Kimarus)  og  Sisillius  ombyttede,  idet  hin  hos  G.  er  dennes 
sön,  ikke  onivendt.  Særlig  páfaldende  er  omflytningen  af  stykket 
om  risen  „Rikion" ;  i  orig.  findes  det  i  X,  3,  men  i  Bretas.  stár 
det  28933— 290 11,  som  om  det  i  orig.  havde  stáet  i  IX,  11  (slutn.); 
dette  er  nu  vistnok  en  bevidst  omflytning  foranlodiget  ved,  at 
Geoff'roy  siger,  at  hvad  stykket  beretter  er  sket  tidligere;  den  isl. 
oversætter  indsatte  det  sa  der,  hvor  det  efter  begivenhedernes 
gang  skulde  stá.  Desuden  findes  afvigelser  i  tal,  men  som  for  en 
stor  del  vistnok  beror  pá  fejllæsninger  {uL  for  ///.  239  lo,  ccc.  f.  cc. 
24130,  xii.  f.  xíi.  24322,  xl.  L  J.v.  25024  og  omvendt  Ix.  f.  xl.  25124, 
XX.  f.  XV.  28434).  Nogle  afvigelser  synes  dog  at  gá  tilbage  til  en 
anden  tekst  (recension)  end  den  i  San-Martes  udg.  {þcsrndraó  f. 
600  23928,  iii.  þvsmdrad  f.  300  270  io(?),  xx.  f.  xxx.(^)  247^0,  Ixx.  f. 
Ixxx  301 23);  stærkest  er  xxx.  f.  2(!)  295^0.  I  enkelte  tilfælde  kan 
man  ved  hjælp  af  de  i  San-Martes  udg.  anförtc  læsemáder  fra  andre 
hándskrifter  eller  arbejder  pavise,  at  orig.s  tekst  afveg  fra  den,  der 
findes  i  udg.,  og  steoite  nied  andre  angivelser.  Saledes  hedder 
det  299 15,  at  Alfrid  var  en  „sön"  af  Vsid.  llist.  Brit.  (udg.)  har 
„frater",  medens  Beda  har  „filius".  241 21  2  stár:  fil  graf((r  S((/- 
macvm;  bortset  fra  dette  Salm((cvm  —  hvorom  mere  senere  —  er 
til  (jrafar  her  utvivlsomt  en  gengivelse  af  „ad  lacum",  hvilket 
netop  findes  hos  Nennius;  da  den  isl.  oversætter  opfattede  Sal- 
macum  som  mandsnavn,  er  det  naturligt,  at  han  opfattede  lacus 
som  „grav",  hvorimod  „locus"  (i  udgaven  af  Hist.  Brit.)  umulig 
kunde  gengives  sídedes.  Dette  eksempel  viser  vistnok,  at  den  isl. 
oversættelse  ikke  er  uden  betydning  for  den  oprindelige  tekst,  jfr 
skitningen  af  kap.  9,  hvor  kvindenavnet  Hábren  hos  Geoffroy  hedder 
Sabren,  sá  at  hans  bemærkning  om  ordets  ændring  „per  corruptio- 
nem"  (ÍI,  5)  bliver  uforstáelig. 

Efter  denne  korte  redegörelse  for  forholdet  mellem  over- 
sættelse  og  original  og  efter  den  foretagne  detaljerede  sammenlig- 
ning  ord  til  andet  tör  jeg  udtale  mig  bestemt  om  den  máde, 
hvorpá  oversætteren  har  arbejdet:  han  har  i  rcglen  lævst  et 
længere  stykke  i  originalen  ad  gangcn  og  sa  efter  hu- 
kommelsen  gengivet  indholdet  sá  nöjagtig  og  udforligt 
som  han  i  Iivert  tilfælde  kunde  og  fandt  fornodent; 
hvor   han    vilde    have    det    ordret    har    han    naturligvis 


CVIII  •  INDLEDNING 

atter  læst  sin  original  og  gengivet  den  sætning  for  sæt- 
ning.  Dette  belyser  enkelte  fejl  og  særlige  omstændigheder,  hvoraf 
nogle  fá  kan  fremhæves.  S.  2925-24  handler  om  Arthurs  kamp 
med  jætten  „Inviss"  (se  ovf.  GV);  denne  fortælling  findes  i  Hist. 
Brit.  X,  3,  hvor  den  optager  omtr.  to  sider;  navnet  er,  som 
pávist,  opstáet  ved  en  misforstáelse  af  en  sætning,  der  findes  i  et 
stykke,  oversættelsen  udelader  (en  gammel  kones  tale  til  Arthur), 
men  det  er  klart,  at  oversætteren  har  haft  det  for  sig.  S.  2446-7 
hedder  det:  „og  blev  han(!)  [Heli]  tagen  af  Filistæerne;  i  orig. 
stár:  „et  arca  testamenti  capta  erat  a  Philisteis",  altsá  en  hurtig 
læsning  og  sk^deslos  gengivelse  af  orig.  (eller  mulig  en  afskriver- 
fejl?).  S.  25231-2  hedder  det  om  Margan,  at  han  blev  dræbt  „ved 
det  sted,  som  nu  hedder  Margan,  men  som  för  hed  Kambaria". 
Kambaria  er  naturligvis  =  Cambria;  selvfolgelig  er  Margan  i  orig. 
et  sted  i  Kambria:  in  pago  Kanbriæ,  qui  osv.  (oversætteren  læste 
vel  quœ  eller  oversá  mascul. !);  253 1?  er  vm  v.  konvnga  œvi  en  mis- 
forstáelsc  (som  om  der  var  tale  om  5  pá  hinanden  folgende 
konger);  efter  orig.  er  disse  5  samtidige:  et  regnum  quinque 
regibus  submissum  est,  qui  sese  mutuis  cladibus  infestabant  II, 
16  fin.  Nár  der  2573o  er  tale  om  en  „hærkonge  fra  Northumber- 
land",  er  dette  en  skodeslos  gengivelse  af  applicuit  quidam  rex 
Moranorum  cum  magna  manu  in  Northumbriam  (III,  15).  S.26I30-1 
tales  der  om  Androgeus'  „datter  Segerna",  medens  orig.  nævner 
Scævam  filium  suum  (IV,  9);  det  er  hunkönsformen  (ScœvamJ^ 
der  har  foranlediget  fejlen ;  Segerna  er  derimod  snarest  en  aískriver- 
forvanskning.  S.  264^  hedder  det:  „han  gav  sine  mænd  et  næs 
af  landet" ;  dette  „sine  mænd"  er  en  misforstáelse  for  „de  besejrede 
fjender"  (dedit  devicto  populo  IV,  17;  det  er  devido,  der  er  over- 
set  eller  glemt  under  nedskrivningen  af  den  isl.  gengivelse;  i  573 
er  dette  rettet).  Kostelig  er  misforstáelsen  28930-2:  „han  giftede 
sin  datter  Biadvor  med  sin  skænker  Estrusiam,  men  Adenagiam 
gav  han  til  sin  bryde  Kæe" ;  dette  er  en  gengivelse  af :  Tunc  lar- 
gitus  est  Beduero  pincernæ  suo  Neustriam,  quæ  nunc  Normannia 
dicitur^  Gajoque  dapifero  Andegavensium  provinciam^!;  dette  for- 
hindrer  ikke,  at  oversætteren  i  det  folgende  ganske  rigtig  beholder 
Beduerus (Bodvarr)  som  mand.  29428-30  opregnes  forskellige  hov- 
dinger,  der  faldt  med  Modred;  Gheldricus  . . .  Bunignus,  Saxones 
(o:  disse  var  Saksere)  hedder  det  i  orig. ;  i  oversættelsen  göres 
dette  Saxones  til  en  enkelt  person  ved  navn  Saxon.    29635  hedder 


^  Denne  sidste  sætning  má  vistnok  have  manglet  i  orig.        ^  I  orig.  har 
der  vel  kun  stáet  Andegaviam.  , 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (bRETAS.)  CIX 

det,  at  „han  (o:  Kaðall)  efter  at  have  hersket  i  to  ár,  vilde  lade 
sig  krone  til  konge(!),  og  at  han  talte  herom  til  sin  fosterfader  og 
sin  S0ster  Brian" ,  i  Hist.  Brit.  er  det  en  helt  anden  person, 
Edwin,  der  gör  fordring  pá  at  krones  til  konge  (XII,  2),  medens 
Briamis  er  en  „nepos"  af  Kadval(!);  pá  den  folgende  side  (2972?  s) 
tales  der  ikke  desto  mindre  om  „hans  fostre  Brian*.  Det  er  af 
alt  dette  klart,  at  oversætteren  ofte  har  været  temmehg  tankel0s 
under  sit  arbejde.  Men  litteraturhistorisk  set  er  det  ikke  uinter- 
essant  at  kunne  pávise  oversætterens  fremgangsmáde,  sáledes  som 
den  fremgár  klart  af  det  anf^rte. 

Egennavnene  er  i  en  forbavsende  grad  forvanskede  og 
det  samme  navn  skrives  pá  mangfoldige  máder,  sá  at  man  ikke 
uden  originalen  kan  hitte  rede  i  dem.  De  íleste  af  disse  forvansk- 
ninger  kommer  vistnok  pá  afskriveres  regning^;  alle  gör  de  det 
ikke.  Vi  har  för  set,  hvorledes  navnet  Albrvsi  er  opstáet.  Sal- 
macvm  (se  ovf.)  er  en  Í0vrigt  let  fejllæsning  af  Salinarvm  (in  =  m, 
r  =  c)\  2486  taler  der  om  Brutus  ok  Grœnskiolld  (jfr  2473o);  rime- 
ligvis  har  en  afskriver  (ikke  orig.,  da  573  synes  at  give  det  rigtige) 
trot  der  var  tale  om  to  mænd,  medens  dog  grœnskioUd  (viride- 
scutum)  kun  er  et  tilnavn.  259  le  hedder  en  mand  Caftenvs;  det 
er  orig.s:  (cui)  Gap  þ:  successit],  ciii  Oenus.  I  kap.  49  har 
oversætteren  (eller  afskrivere?)  forvansket  Penda  (Pendan)  til 
Pendrag  og  Pendrago^  fordi  dette  navn  var  ham  (dem)  sá  bekendt 
fra  et  tidligere  kapitel.  Enkelte  navne  er  det  fuldstændig  umuligt 
at  identiíicere  eller  vide,  hvorfra  oversætteren  har  íáet  dem  (mulig 
ved  misforstáelse,  jfr  Inviss);  Alkialnva  2664  (af  Kantara-'^)^  Amhrí 
2864,   Paljpanvs  291 20,  Anesko  295  le,   samt  Sœbvrg  (-borg)  301  3. 25. 

Oversætteren  gengiver  undertiden  de  gamle  stedsnavne  med 
moderne  og  nyere,  som  Trinovantum  med  Limdiin  (gennemgáende), 
Albania  med  Skotland  osv. ;  strængt  gennemf^rer  han  imidlertid 
dette  ikke.  Undertiden  indsætter  han  islandsklydende  navne  for 
det  fremmede:  6^i;(ín*A^r  f.  Guichtlacus,  í^oc?I/Y/ rr  f.  Beduerus,  Gvnror 
f.  Guanhumara.  Latterhgt  bliver  det,  nár  der  254^5  skrives  Sax- 
land  og  dette  land  straks  efter  (1. 33)  kaldes  Franz.  Enkelte  gange 
fmdes  helt  andre  navne  end  hos  Geoflfroy;  sáledes  Aqvila  f.  Ponia 
(26728),  Philippus  L  Epistrophius  (291 25),  hvilket  tyder  pá,  at  over- 
sætterens  original  noget  har  afveget  fra  den  i  San-Martes  udgave 
foreliggende  tekst. 


^  Sáledes  f.  ex.  Sabrin  egvalia  244i9  =  Hist.  Brit.  „Sabrinum  flunien,  quæ 
nunc  Gualia  vocatur"  (II,  1);  egvalia  er,  som  573  viser,  en  fejl  for  e.  gvalia 
0:  eda  Gvalia. 


CX  •  INDLEDNING 

Idet  der  sáledes  er  en  hel  del  at  udsætte  pá  oversættelsen 
i  formel  henseende,  kan  det  dog  pá  den  anden  side  ikke  nægtes, 
at  sproget,  skönt  noget  ensformigt,  ikke  er  dárHgt,  og  nian  finder 
gentagne  gange  tillob  til  at  göre  fremstilhngen  sá  sagainæssig  som 
muh'gt.  Man  sammenhgne  f.  eks.  24530-36  med  originalen  (II,  5), 
og  man  vil  straks  se,  hvorledes  den  islandske  máde  at  fortæhe  pá 
kommer  tii  sin  ret.  Ægte  sagamæssig  er  den  bemærkning,  som 
findes  248?:  „om  dem  er  der  ingen  fortælhng  gjort".  Et  steds 
göres  der  endog  fors0g  pá  i  den  gamle  sagastil  at  tilföje  0genavne 
til  hvert  navn  i  en  optæhing  (29226?  =  X,  4).  I  sproghg  hen- 
seende  d.  v.  s.  med  hensyn  til  gengivelsen  af  enkelte  ord  er  over-' 
sættelsen  ikke  uinteressant ;  sáledes  finder  vi,  at  augur  gengives 
ret  træftende  ved  vtsindamaár  (241 5) ,  vifta'  ved  tignar  dreglar 
(2416)  osv.  I  det  hele  bærer  sproget  præg  af  den  klassiske  tid  og 
ikke  de  efterklassiske  sagaers  svulst  og  ordbram. 

Oversættelsen  stammer  snarest  fra  det  13.  árh.;  den  er 
betydelig  ældre  end  Haukr  og  næppe  yngre  end  Trójum.,  men 
bestemte  holdepunkter  savnes.  Ældre  end  c.  1200  er  den  næppe 
(se  nedenfor). 

I  AM.  573,  4^  haves  et  andet  hdskr.  (jfr  ovf.),  eher,  om  man 
vil,  en  anden  recension  af  sagaen.  I  det  vi  henviser  th  de  i 
Annaler  1848—49  trykte  varianter,  skal  her  kun  bemærkes,  at  i 
forskehige  tilfælde  slutter  den  sig  nærmere  til  Geoffroys  ordlyd 
end  Hauksbogens  og  er  nogle  steder  vidtl^ftigere  og  indskyder 
sætninger  og  mindre  stykker,  som  ikke  findes  der,  og  som,  for  et 
par  stykkers  vedkommende,  heher  ikke  findes  hos  Geoífroy.  Dette 
forklares  vistnok  rettest  ved^  at  den  til  grund  for  Hauksbogens 
tekst  hggende  original  enkelte  steder  i  denne  er  forkortet  —  hvad 
der  jo  ofte  plejede  at  ske  —  samt  ved,  at  teksten  i  573  er,  hge- 
som  Trójum.,  senere  bleven  rettet  og  for0get  efter  en  tekst 
af  Geoffroys  værk.  Et  bevis  bl.  a.  er,  at  Seginus  siges  i  Hauksb. 
at  være  konge  i  „Bvrgvnia"  (25435),  medens  udgaven  af  G.  nævner 
ham  „dux  Allobrogum" ;  i  573  stár:  hann  reó  fyri  þeiw  hhda 
lands,  er  Alíohrogia  hét;  men  Hauksb.s  læsemáde  findes  i  andre 
bearbejdelser  af  Hist.  Brit.  (se  San-Martes  udg.  s.  235).  Under 
denne  omarbejdelse  er  enkelte  fejl  i  Hauksb.s  tekst  (den  oprindel. 
oversættelse)  blevne  rettede,  f.  eks.  den  s.  28930-32.  Omarbejdelsen 
er  her  gáet  endnu  videre,  idet  et  helt  afsnit  som  Valvensþáttr  er 
blevet  optaget  i  sagaen ;  midt  inde  i  denne  standser  brudstykket  i 
hdskr.  (jfr  Annaler  1849  s.  123—4).  I  disse  omarbejdelser  i  573 
mærkes  spor  af  yngre  sagaers  og  tidsalders  sprog. 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (bRETAS.)  GXI 

At  Haukr  skulde  have  haft  nogen  som  helst  andel  i  over- 
sættelsen  eller  dens  form  i  lians  hándskrift  lader  sig  ikke  pávise. 

Til  slutning  skal  vi  kortelig  omtale  det  i  Bretas.  indskudte 
digt:  Merlínússpá. 

Merlin  er  en  sagnfigur,  nöje  knyttet  til  kong  Arthur  som 
dennes  rádgiver  og  spámand;  en  virkelig  barde,  Merddin,  synes  at 
være  sammensmæltet  med  denne.  sagn-Merlin.  Tidlig  eksisterede  der 
under  dennes  navn  en  række  spádomme:  iwophetiœ  MerUni,  i  britisk 
sprog.  Om  disse  siger  Geoflfroy  (VII,  1 — 2),  at  han  har  oversat 
dem  pá  latin  og  indsat  dem  i  sit  „historiske"  værk;  de  udgör  dets 
7.  bog  og  er  delt  i  to  afdelinger.  I  den  isl.  oversættelse  er  disse 
afdehnger  ombyttede.  Om  denne  oversættelse  hedder  det 
(s.  27127  s),  at  „munken  Guðlaugr  [skal  være  Gunnlaugr]  har  efter 
dette  [o:  det  latinske]  forfattet  det  digt"  osv.;  i  573  hedder  det 
blot:  „hvorefter  er  indrettet  det  meste  af  det  digt,  som  hedder 
Merlins  spá,  som  munken  Gunnlaugr  Leifsson  digtede,  og  mange 
kan  det  digt  udenad"  (Annaler  1849,  s.  13  anm.  11).  Denne 
Gunnlaugr  er  den  velbekendie  historiker  og  Tingoremunk  (d.  1218). 
Af  frembringelser  i  versform  kendes  af  ham  kun  denne  versificerede 
MerUnsspá^  der  altsá  er  affattet  c.  1200.  Denne  oversættelse  har 
uden  tvivl  foreligget  för  sagaen  selv  blev  oversat,  og  oversætteren 
har  optaget  den  i  sin  saga  ^  (medens  skriveren  af  573  ikke  har 
fundet  det  n^dvendigt  at  optage  den).  Heraf  forklares  den  om- 
stændighed,  at  det  andet  digt  (Geoffroys  I)  begynder  (v.  1 — 20) 
med  en  gengivelse  af,  hvad  der  allerede  i  prosa  var  fremstillet, 
navnlig  i  kap.  25 — 27;  sáledes  er  altsá  2782oflr.  en,  hvad  indhold 
angár,  direkte  fortsættelse  af  27125.  En  sádan  kontinuitet  har 
oversætteren  overset  eller  ikke  brudt  sig  om  den.  Men  hvorledes 
digtene,  der  i  Gunnlaugs  oversættelse  fremtræder  som  to  selvstæn- 
dige  kvad,  hvert  med  sin  indledning,  er  blevne  ombyttede,  er  ikke 
let  at  sige. 

Digt  I.  De  f0rste  4  vers  er,  hgesom  ogsá  slutningen  (v. 
62—8,  27630—2779)  Gunnlaugs  egne  bemærkninger.  lovrigt  er 
den  lat.  original  temmelig  nöje  fulgt.  I  v.  17 — 22  fmdes  nogle 
omkastninger,  men  intet  mangler  (sætn.  273  n:  hans — tvennvm 
synes  at  være  en  misforstáelse  af:  et  unum  ex  duobus  fiet?). 
1  V.  19  har  Gunnl.  500,  hvor  Geoflfr.  har  600.  Efter  v.  46  (276 1) 
mangler  en  sætning,  efter  v.  47  et  större  stykke  (Hist.  Brit.  98:2 — 


^  I  forskellige  bearbejdelser  mangler  disse  spádomme  lielt,  og  det  er 
rimeligt  at  antage,  at  de  ogsá  har  manglet  i  den  lat.  original,  hvorefter  den  isl 
oversættelse  er  gjort,  jfr  San-Marte  s.  334. 


GXII  •  INDLEDNING 

9994,  San-Marte);  v.  50  er  Gunnlaugs  eget  indskud;  v.  51 — 5  en 
udvidelse  af  s.  9995-7  (San-Marte)  og  tildels  tildigtning,  hvorpá 
atter  et  större  stykke  udelades  (99^7 — 100i59  San-Marte).  Til 
57i-4  findes  intet  tilsvarende  hos  G.,  v.  58 — 60  er  en  kort  gen- 
givelse  af  lOOies — 101 182  (San-Marte),  hvortil  slutter  sig  v.  Gl,  der 
tildels  er  af  Gunnlaugr  selv. 

Digt  11.  Angáende  v.  1 — 20  jfr  ovf.  Med  v.  21  begynder 
Geoffroys  3.  kap.  1.11  (S.-M.),  Merlins  egenlige  spádomsord.  V.  30 
er  en  forkortet  gengivelse,  i  32 — 3  findes  en  delvis  omstilling  af 
orig.s  sætninger.  Efter  v.  51  er  et  par  sætninger  oversprungne 
(9466-7,  S.-M.),  h'geledes  en  sætning  (94  70)  udeladt,  efter  v.  54  et 
större  stykke  (9473 — 9582,  S.-M.),  efter  v.  55  et  par  sætninger. 

I  det  hele  er  altsá  orig.  sá  temmelig  nöjagtig  gengiven. 
Egenhge  misforstáelser  findes  sjælden;  en  sádan  er  ovenfor  for- 
modet;  en  anden  íindes  vistnok  i  II,  92,  hvor  kapsmenn  synes  at 
være  fejl  for  kapmnenn  (el.  lign.,  =  cucullati,  munkene!).  Nogle 
gange  har  Gunnlaugr  lagt  noget  til  af  sit  eget,  nemlig  I,  42 — 3, 
50  (jfr  hvad  der  er  bemærket  om  51 — 5,  57i-4,  og  61),  og  fremfor 
alt  I,  31(32)— 36  og  II,  645—69  (hvoraf  dog  én  sætning,  687-8, 
geníindes  i  orig.).  I  disse  tildigtninger  fremtræder  pá  en  kuri0s 
máde  den  islandske  forfatters  forkærhghed  for  de  drabehge  kamp- 
skildringer,  for  kampens  bulder,  vábengnyet,  hjælmes  kloven  og 
hjærneskallers  spaltning.  Her  fár  Gunnlaugr  brug  for  sine  kære 
omskrivninger,  og  han  sparer  ikke  pá  dem ;  men  den  sidste  kamp- 
skildring  er  kun  en  buldrende  gentagelse  af  den  forste;  og  denne 
er  ikke  den  pá  selvsyn  beroende  skildring  i  levende,  uudslettelige 
ord ;  det  er  den  stuelærdes,  den  klosterlærde  munks  genfrembringende 
og  derfor  dode  fantasiflugt ;  kampens  bragen  er  blevet  til  et  tomt 
ordskvalder.  Gunnlaugr  har  i  virkehgheden  ikke  besiddet  en  gnist 
af  poetisk  ævne.  Men  han  er  godt  inde  i  versets  teknik  og 
skjaldesprogets  formelle  side.  Pá  den  anden  side  mærkes  det,  at 
han  har  kendt  en  hel  del  ældre  digte,  særhg  Eddakvad,  og  dem, 
har  han  efterlignet.  For  det  forste  i  form.  Han  har  naturligvis 
kun  kendt  dem  i  den  form,  som  vi  ogsá  nu  har  dem  i;  derfor 
lader  han  sine  vers  ofte  bestá  af  mere  end  8  hnjer;  fornyrð- 
islaget  har  han  valgt,  fordi  det  passede  bedst  til  indholdet  og 
fordi  det  tidhgere  netop  var  blevet  brugt  i  et  spá-kvad  (Völuspá), 
som  han  kendte.  Undertiden  benytter  han  runhent,  hvilket  spo- 
radisk  ogsá  fmdes  i  Eddadigte.  — -  Dernæst  efterhgner  han  ældre 
kvad  i  udtryk  og  vendinger.  I,  61i-2  9^Vsp.,  575-6  (geisar 
geme—geisar  eimi),  II,  685-6  er  vistnok  etslags  kombination  af 
Vsp.  42  (bjqdum)  og  595  (falla  forsar);  I,  27-8  ^t  Grípisspá  525-6; 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (bRETAS.,    ELUGID.)  GXIII 

I,  256  har  flere  forbilleder  i  Gríp. ;  II,  27  ^t  Gríp.  10  osv.  II,  48i  i  zp 
Gríp.  33  3  4  08 V.  II,  5i  zfz  Fáfn.  36»;  II,  13«  ^  Fáfn.  32«;  I,  43 
3-4  zp.  Helg.  hund.  I,  13 1-2;  II,  681-2  (runhent)  ^t  Egils  H^fuðl.  IO1-2. 
Mere  usikre  er  I,  308  zfz  Hym  176,  I,  486  r^  Helreið  2^;  ja  et 
skjaldested  (foruden  Egils),  Hkr.  6402  (ból  þats  ek  veit  gólast),  synes 
benyttet  II, '80 10  (horgir  eyddar^  ból  góUgust)  osv. 

Til  slutning  skal  bemærkes,  at  pá  grund  af  versformen  ind- 
skyder  Gunnlaugr  ofte  subjektive  smásætninger  og  bemærkninger, 
som  I,  53  (þat  er  borgar  nafn)^  11 7  (hynstór  kona)  osv.,  foruden 
brugen  af  kenningar  og  hyppig  anvendelse  af  tillægsord.  lovrigt 
er  sprog  og  ordforrád  ikke  uinteressant. 

Kapiteltallene  og  sidetallene  i  Trójum.  og  Bretas.  hen- 
viser  til  udgaven  i  Annaler  1848 — 9. 

B.    Skrifter  og*  afhandlínger  af  teologisk-geografisk-etnografisk  indhold  m.  ni. 

1.  Elucidarius(s.  470—99).  Dette  skrift,  hvis  egenlige 
navn  er  Elucidarium^  har  til  forfatter  den  bekendte  teolog  Honorius 
fra  Autun  (Augustodunensis) ,  kaldt  Solitarius,  der  levede  i  den 
forste  halvdel  af  det  12.  árh.  og  formenes  at  være  dod  c.  1130 — 
40;  hans  herkomst  er  usikker;  han  var  præst  i  Autun  og  dode 
som  munk  i  0strig.  Blandt  hans  talrige  og  i  sin  tid  bekendte 
skrifter  er  det  nævnte  vistnok  det  betydningsfuldeste.  Det  blev  en 
almindelig  udbredt  folkelæsning  og  oversattes  pá  sá  godt  som  alle 
evropæiske  sprog,'  men  det  undergik  mange  udvidelser  og  æn- 
dringer,  tidt  og  ofte  i  den  grad.  at  det  ikke  er  til  at  kende  igen. 
Det  oprindelige  skrift  er  en  teologisk  encyklopædi,  hvis  indhold 
er  den  kristelige  tros  lærdomme  (jfr  titlen :  Elucidarium  . . .  sum- 
mam  totius  christianæ  theologiæ  complectens).  En  af  de  ældste 
oversættelser  af  denne  bog  er  den  islandske,  der  hovedsagelig 
kendes  fra  to  hándskrifter ,  det  meget  gamle  AM.  674  A,  4^,  fra 
begyndelsen  af  det  13.  árh.  (udgivet  fotolitografisk  1869),  og  Hauksbök 
(o:  675,  4^);  desuden  haves  et  par  mindre  brudstykker.  Bægge 
hovedhándskrifter  er  mangelfulde,  i  det  674  A  har  flere  lakuner  og 
indeholder  omtr.  kun  V3  af  skriftet,  medens  Hauksbók  indeholder 
de  to  forste  tredjedele  (om  et  lille  brudstykke  af  Eluc.  i  Heims- 
lýsing  ok  helgifrœði  se  nedenfor).  En  blot  loselig  sammenligning 
af  bægge  hándskrifter  vil  hurtig  vise,  at  vi  har  med  en  og 
samme  oversættelse  at  göre.  Den  oprindelige  oversættelse  har 
været  meget  nöjagtig,  sá  at  sige  ordret.  674  A  er  i  det  hele  en 
ganske  fortrinlig  afskrift,  hvad  tekstens  form  angár,  og  har  meget 
fá  fejl  at  opvise.  Afskriften  i  Hauksb.  viser  ábenbart  tilbage  til 
et   meget    gammelt    hándskrift,    næppe  selve  originalen,    men    et 

h 


CXIV  •  INDLEDNING 

S0sterhándskr.  til  674  A;  herfor  borger  forskellige  alderdomlige 
ordformer,  der  sikkert  ikke  horte  til  afskriverens  sprog,  som  f.  ex. 
de  fulde  medialformer  pá  -omc,  azc  og  hgn.  (se  ovf.  LVI),  alder- 
domlige  og  ufuldkomne  vokalbetegnelser,  samt  enkelte  fejl,  som 
elisis  (47630),  idet  dette  forudsætter,  at  ordet  (d.  e.  disis,  8v6ig)  i 
orig.  har  været  skrevet  med  d^  ikke  med  d,  der  vilde  have  ude- 
lukket  fejUæsningen ;  fremdeles  ses,  at  orig.  ved  siden  af  ávalt 
(hvad  ogsá  fmdes  i  674  A)  har  haft  den ,  hovedsagelig  kun  i  de 
ældste  skrifter  forefundne  form  of  valt;  dette  er  i  Hauksb.  af  den 
ukyndige  skriver  blevet  ændret  til  vm  allt  (471 5  her  omtr.  ufor- 
stáeligt,  4723;  f0rst  4735  gár  den  rigtige  forstáelse  op  for  ham,  og 
han  ombytter  nu,  som  ellers  i  reglen  ávallt^  med  iamnan).  Der  er 
sáledes  ingen  tvivl  om  originalens  ælde.  De  særlig  alderdomHge 
former,  som  jo  for  störste  delen  er  bevarede  i  674  A,  er  i  Hauksb. 
imidlertid  oftest  udviskede  og  ombyttede  med  andre,  mere  moderne. 
Foruden  de  allerede  antydede  (iamnan,  z  for  zc  ovf.)  skal  endnu 
nogle  eksempler  anf^res:  fyst  f.  fyse  (470  2);  den  svage  böjning  af 
rita  sá  godt  som  alle  vegne  for  den  oprl.  stærke;  blœstri  f.  ble^sti 
(471 19),  blastr  f.  blost  (0:  bl(ist  476  5),  riddara  f.  riþara  (473 19), 
fvgla  f.  fogla  (47234;  fogla  i  samme  1.  og  íl.  st.),  œdri  f.  oþra  (acc. 
sg.  masc,  4745),  matti  f.  cnatte  (474 14),  engan  f.  enge  (4752),  utan^ 
fyrir  utan  f.  ón  (4782,  48425)  osv.,  for  ikke  at  tale  om  former  som 
mone  og  lign.,  der  er  ombyttede  med  mun-;  hyppig  er  herved  den 
gamle  konjunktiv  i  spörgesætninger  erstattet  med  indik.,  for  sá 
vidt  som  der  ikke  foreligger  forvanskninger.  En  ombytning  af  en 
ældre  og  yngre  form,  ganske  vist  ved  en  ren  misforstáelse  af 
teksten,  er  det  to  gange  forekommende  ollo  (4742?,  47529);  orig.s 
volþo  (o:  vqlóu^  af  velja)  har  afskriveren  læst  som  voldu^  henfort 
det  til  valda  og  sá  erstattet  det  med  sit  ollo.  Med  dette  eksempel, 
der  belyser  afskriverens  intelligens  (der  fremkommer  bægge  steder 
en  urigtig  konstruktion !),  stár  vi  ved  overgangen  til  bedömmelsen 
af  hans  afskrivervirksomhed  i  det  hele;  jfr  ovf.  LVIII.  Ligesom 
hans  retskrivning  er  inkonsekvent  og  forvirret ,  ligesom  det  vrimler 
af  bogstavfejl  og  lign.,  sáledes  lægger  han  for  dagen  en  ringe  for- 
stáelse  af  tekst  og  sammenhæng;  herved  fremkommer  der  gentagne 
gange  meningsl0sheder  og  umuligheder,  tidt  og  ofte  af  den  groveste 
og  pudsigste  art.  Denne  afskrift  er  i  sá  henseende  overhovedet 
den  sletteste,  jeg  nogensinde  har  haft  med  at  göre.  Der  kan  ikke 
være  tale  om  her  at  opregne  alle  de  fejl,  der  íindes,  og  vi  kan 
i  det  hele  lade  os  nöje  med  at  henvise  til  K.  Gislasons  udgave, 
særlig  for  de  stykkers  vedkommende,  der  ikke  tillige  haves  i  674  A; 
han   har  i  anmm.   anf^rt  den   lat.   original,    og   sammenligningen 


HAUICSÖÓKS   INDHOLD   (eLUCID.)  CXV 

med  dcn  er  oplysende  nok.  Enkelte  steder  liar  vi  i  anmni.  givet 
det  ri^'tige,  og  vi  burde  vistnok  pá  flere  steder  have  gjort  op- 
mærksom  pá  fejlene.  Enkelte  eksempler,  særlig  fra  de  forste  sider, 
skal  her  for  fuldstændigheds  skyld  anfores;  4704  ombytter  af- 
skriveren  pund  (lat.  talentum)  med  kuNostv,  men  beholder  dog 
straks  efter  niv.  þat^  der  passer  til  det  forste;  I.5  er  eigi  fejl  f.  eix^ 
1. 7  mangler  monnvrn  efter  tióar,  medmindre  nema  beror  pá  fejllæs- 
ning.  L.  14  er  at  fejl  f.  er  ok,  stolpvm  f.  stoplom ,  1.  le  hin  þridi  f. 
eíi  þriþia.  4716  (N)v  f.  hversv^  því  at  (1.  le)  f.  þat  (læst  som  þat, 
jfr  þadan  477^8  f.  orig.s  þa  þ  =  þá  þat\)^  stydr  allt  (1.  is)  f.  stt/rer 
ollo;  þvi  at  fœór  ero  (1. 22)  f.  þvi  at  af  fœór  er;  allt  (1. 23)  f.  allz. 
orþ  (sst.)  f.  dóþ;  er  eit  (472  7)  f.  veit,  himinin  (1. 11)  f.  heim;  ok  rœói  a 
(4748)  f.  at  raþa;  allar  hvgreiiningar  (plur.)  ef  hon  (sing.!,  475 17) 
f.  alla  hngrenning  osv. ,  vinir  (1. 31)  f.  visir;  anlego  χli  (476  u-15) 
f.  andlœgvm  œldi,  áa)  (477^)  f.  óar,  at  óþvrf  (1.  4)  f.  eda  þurfa;  þa 
klokkva  (1. 5)  f.  my  eþa  kleggia;  1. 13-19  er  spörsmál  og  svar  blandede 
sammen:  Hvart  er  P.  hinn  fegrsti  staár  f.  Hvat  er  P.?  Inn  fegrsti 
osv. ;  her  viser  afskriveren  dog  sin  overlegenhed,  idet  han  tilföjer: 
þat  er  {i  austri  osv.),  —  som  om  det  var  noget  svar  pá  spörs- 
málet;  Hgnende  findes  f.  eks.  47622,  hvor  han  i  sætningen:  eigi 
ma  himin  byrgia  har  læst  eigi  galt  og  skrevet  engi;  derfor  má 
himin  skyndsomst  forsvinde,  hvorved  det  hele  bliver  gramma- 
tisk  rigtigt,  men  meningslost.  480  ii  mangler  Fimta  synð  vas  i 
begyndelsen  af  hnjen;  det  folgende  er  kallaár  er  vistnok  indsat  af 
afskriveren  for  at  fá  et  prædikat,  men  hele  sætningen  bhver  me- 
ningslos.  47828  stár  oðrom  manni  f.  óáa  fnenn,  tokvm  (1. 33)  f. 
stoplun;  479 10  skal  eggivm  vistnok  være  en  „rettelse"  f.  ondom. 
47933  stár  þessom  heimi  f.  þessi  einni  (o:  synó),  480 17  i  hins  illa 
f.  i  ens  iþra  osv.  osv.  Enkelte  redaktionelle  ændringer  af  liden 
eller  ingen  betydning  har  afskriveren  undertiden  foretaget  f.  eks. 
4716  (þat  er  þeir  sia  a)\  urigtige  tilsætninger  har  han  begáet  flere 
steder  {en  472  is  efter  hœlldr,  vi.  1. 27  efter  hlvti  osv.).  Værre  er 
det,  at  han  sá  ofte  af  uagtsomhed  overspringer  og  udelader  (for- 
uden  det  allerede  antydede  f.  eks.  dyrlegr  foran  lœrifaþer  470  is, 
es  efter  fadir^niio,  ok  efter  saman4í7l3i,  heim  þenna  eíier  skapaói 
4729,  l ijf  eíier  var  1. 12,  hans  efter  bodorðe  473  5;  efter  mey  47429, 
þeim  4753  mangler  hele  sætninger,  jfr  674  A  osv.). 

Meget  sjælden  kan  teksten  i  674  A  rettes  efter  Hauksb.  Et 
sádant  tilfælde  foreligger  4799,  hvor  ordet  veggr,  der  er  rigtigt  og 
n0dvendigt,  mangler  i  674  A;  men  dette  er  næsten,  sá  vidt  jeg  har 
kunnet  se,  enestáende. 

h? 


GXVI  '  INDLEDNING 

Med  Haukr  personlig  har  denne  afskrift  vistnok  intet  at 
göre.  At  den  dog  má  være  fra  omtr.  1300,  viser  ordformer  og 
skrift. 

Sidetallene,  der  ikke  stár  i  klammer,  henviser  til  K.  Gis- 
lasons  iidgave  i  Annaler  1858,  de,  som  stár  i  klammer,  til  den 
fotohtografiske  udgave  af  674  A. 

2.  Heimslýsing  ok  helgifrœði,  samt  Heimspeki  ok 
helgifrœði  er,  hvad  indhold  angár,  nærbeslægtede.  De  udgör 
brudstykker  af  tvende  excerptsamlinger ,  hvis  indhold  dels  er  en- 
kelte  taler,  dels  afsnit  af  större  skrifter  og  afhandlinger  og  Hgn. 
Noget  system  i  disse  samhnger  lader  sig  ikke  erkende.  I  sin  om- 
hyggelige  udgave  af  de  f^rste  14  blade  har  rektor,  dr.  Jón  þor- 
kelsson  tilföjet  udf^rlige  kildehenvisninger  og  parallelsteder,  særlig 
fra  Isidor;  til  enkelte  stykker  har  han  dog  ikke  fundet  originalen. 

a.    Heimslýsing  ok  helgifrœði  (s.  150 — 177). 

1.  Kap.  1  —  4  og  7—8  er  hovedsagelig  af  geografisk- 
etnografisk  indholJ;  de  horer  ogsá  for  sá  vidt  sammen,  som 
de  alle  utvivlsomt  gár  tilbage  til  Isidors  bekendte  værk,  Origines; 
sáledes  vil  man  der  i  13—15.  bog  finde  kildestederne  til  kap.  1, 
i  1.  bog  kilden  til  kap.  2,  i  9.,  13—14.  til  3.,  4.  og  7.  kap.,  i  16. 
til  kap.  3  og  4,  i  9.  bog  til  kap.  2  og  11.  bog  til  kapp.  7—8  (jfr 
Nokkur  blöð  med  hensyn  til  hver  enkelthed).  Men  skönt  det  for- 
holder  sig  sá,  er  der  ikke  nogen  direkte  forbindelse  meliem 
Isidor  og  den  isl.  tekst;  Isidors  tekst  er  nemh'g  tildels  udvidet, 
tildels  sammendraget  og  forkortet  og  det  pá  en  sádan  máde,  som 
man  næppe  kan  tiltro  en  islandsk  omarbejder.  Et  mellemled  er 
rimeligvis  Honorius  fra  Autun's  De  imagine  mundi,  særhg  1,9-15; 
han  har  benyttet  Isidor.  Stykket  om  Mantikœra  (153i8-2i)  findes 
hos  Honorius  (I,  13),  men  mangler  helt  hos  Isidor.  Udvidelser  af 
Isidor  findes  i  kap.  2,  nemhg  1.  n-u  (oc  sagde—vita)^  u -20  (En— 
myclu)^  21-2  (oc  namo—lida)\  disse  tilsætninger  er  af  en  sádan  art, 
at  de  meget  godt  kan  stamme  fra  den  oprindehge  (isl.)  bearbejder. 
I  AM  194,  8^  lyder  disse  tilsætninger  noget  anderledes.  I  kap.  4 
mærkes  det,  at  det  er  en  gejstlig,  der  har  foretaget  tilföjelserne,  idet 
han  flere  steder  (15321-2.26-7,  1545-6. 8-9. 9-10. 20. 32-3. 33-4,  155io. 
11-12.17,  1564.7.8.13)  indskyder  bemærkninger  om  apostle  og  andre 
helgener  og  deres  forkyndelse  i  fremmede  lande,  deres  dod  og 
gravsted.  Enkelte  gange  genfindes  disse  bemærkninger  hos  Ho- 
norius  (f.  eks.  s.  154  33-4),  hvilket  muHgvis  har  givet  stodet  til  en 
gennemfört  interpolation  af  denne  slags.  Virkelige  tilföjelser  af  den 
isl.  bearbejder  lader  sig  ogsá  pávise.    Fra  ham  stammer  uden  tvivl 


HAUKSBÓKS    INDHOMJ    (ELUCll)..    HEIMSL.  OK   HEI-GIFR.)  CXVíT 

flodnavnene  150 12 -13  (Nepr — Saxelfr)^  bemærkningerne  155i8-24 
(I  þiii — Hunland)^  31-4  (þat — Islande) ^  165 15  (þat — Garða  riki)^ 
samt  enkelte  navne  i  det  f^lgende,  særlig  i  1. 17 :  Suiþioá — Noregi. 
Meget  betydelig  sammendragning  af  Isidors  tekst  foreligger  i  slutn. 
af  kap.  4  (s.  156i-i5).  At  oversættelsen  .stammer  fra  en  lat.  original 
synes  bestemt  at  fremgá  af  de  latinsk  formede  navne.  Hvis  man 
tör  tillægge  overskriften  til  kap.  2  (Prologus)  nogen  betydning, 
tjæner  den  til  bevis  for,  at  disse  kapitler  stammer  fra  forskellige 
originaler,  hvad  ogsá  andre  grunde  synes  at  tale  for.  Kap.  1  stár 
for  sig,  men  raulig  har  kap.  8  hort  til  samme  skrift  som  det,  pá 
grund  af  Hghed  i  indhold  og  fremstilHng.  Derimod  horer  kap.  2—4 
uden  tvivl  sammen.  Hvorvidt  kap.  7  ogsá  har  h0rt  til  dette  skrift, 
er  mere  tvivlsomt,  men  da  det  (eller  et  meget  Hgnende  stykke)  i 
AM.  194  umiddelbart  folger  pá  kap.  3,  hvorpá  kap.  4  dér  folger, 
bhver  sammenhorigheden  næsten  til  vished.  Ogsá  i  AM.  189,  S^ 
findes  de  to  sidstnævnte  kapitler  (delvis  forkortet  og  i  mindre 
korrekt  form). 

Islænderne  havde  i  oldtiden  betydelige  geografiske  interesser 
og  kundskaber,  der  spores  i  sagaerne,  men  de  fremtræder  ogsá  i 
forskelhge  selvstændige  afhandhnger,  særhg  i  Nikulás  Bergssons 
Leiðarvísir  ok  borgaskipan  (Symbolæ  ad  geographiam  medii  ævi 
1821).  Af  hándskrifter  er  navnhg  det  nævnte  AM. '194,  8^  mær- 
kehgt;  dér  findes  meget  af  samme  indhold  som  i  Hauksb.  særlig 
kap.  3;  vigtigt  er  ogsá  736,  4^  (jfr  Symbolæ).  I  Rímbegla  (1780) 
findes  tilsvarende  stykker  udgivne;  kap.  1  =  Pars  III,  §  46—53 
(350—4),  kap.7-8  =  P.  III,  §  30-3,  35—45  (340-50).  Det  er 
sandsynligt,  at  teksten  enkelte  steder  kan  rettes  efter  de  der  til 
grund  hggende  hándskrifter,  sál.  151 12,  hvor  Rímb.  efter  rióit  ind- 
skyder  en  sætning  om  to  br0nde  i  Boecia^  hvilket  genfindes  hos 
Isidor,  og  til  dette  stedsnavn  refererer  sig  det  f^lgende  þar^  der 
Í0vrigt  er  urigtigt;  1. 22  mangler  a  Frigia  efter  vatn-,  1656  er  Nudi 
urigtigt  for  Ludi  (sál.  ogsá  Isidor);  1. 7  mangler  þar  bygói  foran 
Elam;  1. 9  er  Kuna  fejl  f.  kuenna;  I.  is  mangler  .1.  oc  (Rímb.-Isid.); 
166 22  har  Rímb.  Ganges  heitir  ok  fellr  f.  gengr  (rigtigere  ?) ;  1.  29 
föran  Alhaní  har  Rímb.:  Á  Sviþjóó  hinni  miklu  eru  (=  Isidor:  in 
parte  Asiaticæ  Scythiæ).  Til  trods  for  disse  fejl  má  teksten  i  det 
hele  siges  et  være  god  og,  inden  for  hvert  enkelt  kapitel,  i  god 
orden;  sproget  er  godt  og  klassisk  og  stammer  vistnok  fra  tiden 
oinkr.  1200. 

2.  Til  de  nævnte  kapitler  slutter  sig  kap.  18,  der  bærer 
overskriften :  „om  byers  behggenhed  og  hellige  mænds  hvilesteder", 
der    dog    ikke    er    fuldstændig    nöjagtig.     Originalen   er  det   ikke 


CXVIII  •  INDLEDNING 

lykkedes  at  finde.  En  afskrift  af  samme  indhold  findes  ogsá 
i  AM.  194,  bl.  16r— 19r.  Ved  sammenligning  af  begge  fremgár, 
at  de  gár  tilbage  til  samme  original,  men  teksten  i  194  har  endel 
afvigelser,  omstillinger  af  ord  og  lign.  At  194  er  afskrift  af  et 
ældre  hándskr.,  vises  ved  enkelte  alderdomlige'  ordformer,  hvor 
Hauksb.  har  yngre  former:  hafiór  (I7618.29:  hafðr)  samt  f.  fœrdr 
(177 1,  jfr  hofo  f.  fœrdo  17626),  lagidr  f.  lagór  (177 11),  Reit  f.  ritaóe 
(177 13),  skonuár  f.  Scoar  (177 14).  For  lœr  (17724)  stár  der  har, 
f.  bondom  (1. 27)  hondum  (rigtigere).  Efter  194  kan  fremdeles  fore- 
tages  f0lgende  rettelser  af  teksten  i  Hauksb.:  attanda  (176 11,  se 
anm.);  Pata  (1. 25)  til  Patera;  Theodonini  {111 22)  er  en  fejllæsning 
f.  Theodorim  (o:  martiris^  jfr  thodori  mris  i  194).  Fortsættelsen  af 
hondom  hins  (1. 27-8)  lyder  sáledes  i  194:  sa^icti  petr^*  nocki^r 
hlutr  silfr  kros  iafn  langr  Iika?i^a  kristz;  herefter  folger 
omtr.  4  sider  af  lignende  indhold,  særlig  om  Jerusalem  og  nær- 
liggende  steder. 

3.  Kap.  5  — 6  udgör  et  sammenhængende  hele,  hvilket, 
som  begyndelsen  („Liufir  brœór'^  osv.)  viser,  er  en  tale  (sermo), 
hvis  latinske  titel  vistnok  er  „De  falsis  diis".  —  I  det  6.  árh.  lev- 
ede  en  mand,  ved  navn  Martin  (Martinus,  d.  580),  som,  efter  at 
have  stiftet  et  kloster  i  Dumio  og  levet  der  i  flere  ár,  til  slutning, 
idet  klosteret  omdannedes  til  bispesæde,  blev  biskop  sst.  og  me- 
tropolitanbiskop  i  det  nærliggende  Bracara.  Han  0vede  en  meget 
stor  indflydelse  og  var  en  meget  frugtbar  forfatter;  angáende  ham 
og  hans  liv  kan  der  iovrigt  henvises  til  Casparis  grundige  bog: 
Martin  von  Bracara's  schrift  De  correctione  rusticorum  (Kristiania 
1883).  En  biskop  Polemius  henvendte  sig  til  Martin  omkr.  572 
med  en  opfordring  om  at  skrive  en  prædiken,  der  kunde  oplyse 
bonderne,  „qui,  adhuc  pristina  paganorum  superstitione  detenti, 
cultum  venerationis  plus  dæmoniis,  quam  deo  persolvunt"  (Caspari 
s.  Lxxxvm),  og  bringe  dem  bort  fra  hedenske  og  overtroiske  vild- 
farelser.  Dette  gjorde  Martin  og  skrev  sin  prædiken,  der  blev 
temmelig  udbredt;  det  er  den,  Gaspari  har  udgivet  under  oven- 
nævnte  titel.  Om  dens  benyttelse  vidner  bl.  a.,  at  abbed  Ælfric 
(c.  955 — 1025)  i  Egnesham  (Willcker:  Grundriss  454—5)  har  over- 
sat  endel  af  den  pá  angelsaksiske  vers;  den  findes  blandt  hans 
Lives  of  Saints  (udg.  af  Skeat  1881);  den  findes  ogsá  udgiven  af 
Unger  i  Annaler  1846.  Martins  prædiken  bestár  af  19  paragraffer. 
Ælfrics  homilie,  hvoraf  slutningen  mangler,  svarer  til  §  5 — 8  (medio) 
og  ender  omtr.  s.  159  le;  hos  ham  findes  der  tillige  en  prosaisk 
indledning,  der  ikke  stammer  fra  Martin.  Det  er  denne  homilie, 
hvoraf  kap.  5—6  idet    mindste    tildels  er   en  oversættelse.     Dens 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (hEIMSL.   OK    HELGIFR.)  GXIX 

öjemed  er  al  prædike  imod  de  hedenske  guder  i  det  hele,  og  dens 
oprindelige  forfatter  har  hæntet  sit  stof  fra  forskellige  steder. 
Begyndelsen  (156i5-i8)  er  hans  eget  páfund,  men  derefter  folges 
Martins  skrift  for  storste  delen;  156 19-  15923  svarer  til  Martins 
§  5 — 8,  et  enkelt  sted:  1572-4  stammer  fra  §  4;  dog  er  156  20— 
1572  (Guá — guós),  157^-19  (Oc — floó  omtr.),  15724-33  (þeir — fi/rr)^ 
158 1-5  (Sumir  iorá — þenna)^  20-24  (þa — mest)^  25-8  (En — drape)^ 
15923-7  (Sumír—þa)  tilföjelser  til  Martins  tekst.  Særlig  bemærkes, 
at  Saturn  i  homilien  omtales  forst  og  derefter  Jupiter,  medens 
Saturn  hos  Martin  forst  kommer  efter  Merkur.  Ejendommeligt 
nok  tilföjer  den  engelske  homilie  de  „danske"  gudenavne  (fordi 
homilien  er  rettet  mod  det  danske  hedenskab,  Caspari  cxv). 
Sammenh'gner  vi  den  isl.  oversættelse  med  den  angels.  homiHe, 
findes  der  enkelte  afvigelser.  Foran  skabelsen  af  Adam  og  Eva 
(156i9--2o)  fmdes  hos  Ælfric  et  langt  stykke  om  den  hellige  tre- 
enighed  og  om  forholdet  mellem  de  tre  personer.  Stykket  om 
Noe  flod  osv.  (157^5-30  særHg)  afviger  noget  fra  homilien  i  udforhghed 
(þa  ofund  i  1.  32  er  vistnok  opstáet  ved  en  misforstáelse;  i  den 
angels.  tekst  stár  der  blot  and  mancynn  þa  weóx  —  en  mannkynit 
vox);  1582-5  (firir—þenna)  mangler  i  homiHen  og  er  mulig  en 
tilföjelse  af  den  isl.  oversætter.  Efter  guáa  (159 15)  mangler  et 
stykke,  der  i  homilien  handler  om  himmellegemernes  tilbedelse. 
Disse  plussteder  kan  forklares  som  udeladte  i  den  isl.  oversættelse ; 
men  i  sá  tilfælde  kan  det  ikke  ses ,  hvorfor  just  disse  stykker 
er  udeladte.  Pá  den  anden  side  er  det  aldeles  klart,  at  den  isl. 
bearbejder  har  benyttet  den  angels.  oversættelse ;  ligheden  i  ord 
giver  aldeles  utvetydige  beviser  herfor;  sáledes  er  f.  eks.  varna  viá 
(157  4-5)  =  warnian  wiá;  1595  sins  guós  dottor  (en  ordstiHing, 
som  her  er  noget  páfaldende)  =  heora  goóes  dohtor,  samt  endelig 
og  ikke  mindst:  vm  allann  Miágará  (159^)  =  geond  eahje  Middanearó, 
Afvigelserne  forklarer  jeg  ved,  at  den  isl.  oversætter  har  haft  for 
sig  en  lat.  original  tilligemed  Ælfrics  oversættelse  eller  rettere:  en 
bearbejdelse  deraf;  islænderen  har  kun  medtaget,  hvad  der  stod  i 
den  lat.  original,  men  ikke  Ælfrics  interpolationer.  Ælfric  siger 
jo  selv,  at  han  har  oversat  sine  homilier  fra  latin  (jfr  Wúlcker: 
Grundriss  s.  460)  og  hertil  horer  uden  tvivl  denne  (i  hans  Lives 
of  Saints);  et  positivt  bevis  for  tilværelsen  af  en  latinsk  original 
giver  det  hdskr.,  hvoi  Ælfrics  oversættelse  findes,  idet  det  áben- 
bart  er  begyndelsen  af  den  latinske  original,  der  findes  Hge  foran 
oversættelsen  (se  Unger:  Annaler  1846,  s.  67— 8);  af  denne  be- 
gyndelse  viser  den  isl.  tekst  sig  at  være  en  nok  sá  ordret  over- 
sættelse  som  af  den  tiisvarende  angelsaksiske.    Den  isl.  oversætter 


CXX  f  INDLEDNING 

har  sáledes  báde  haft  originalen  og  Ælfrics  oversættelse  og  be- 
nyttet  denne  temmelig  stærkt  uden  at  medtage  dens  interpolationer, 
men  mulig  selv  ændret  teksten  hdt  pá  et  par  steder. 

Den  lat.  original  má  ogsá  antages  at  ligge  til  grund  for 
hele  det  ovrige  (o:  15927— 16434;  15923-27  er  en  overgangssætning), 
som  slutter  sig  logisk  fortrinlig  til  det  foregáende.  Alt  dette  er 
uddrag  og  for  störste  delen  ordret  gengivelse  af  Petrus  Comestors 
Historia  Scholastica,  hvilket  straks  antydes  (15928)  ved  henvisningen 
til  „liber  regum".  Vi  skal  i  al  korthed  anf^re,  hvorfra  de  enkelte 
stykker  er  hæntede:  15931-4  (En — la  i)  zfz  Hist.  hbri  reg.  I,  6; 
1.  34—1609  (þar—morc)  ^  Exodus  kap.  46,  31,  46;  I6O9— I6I16 
zpi  Hist.  Danielis  kap.  7,  3,  6  (161 5-12  er  dog  forfatterens  egne 
betragtninger),  jfr  Stjórn  s.  435  fif.;  161 17— 164^0  ^  Hist.  Danielis 
kap.  1  (de  3  forste  hnjer,  uddrag),  9,  11,  14.  Denne  oversættelse 
er  delvis  et  frit  uddrag;  særlig  gælder  det  fremstillingen  i  160 19-30, 
hvor  forfatteren  har  anset  orig.  for  grov  til  at  kunne  gengives. 
Et  par  steder  mangler  sætninger  (16235  efter  durum,  163 10  efter 
guó),  og  enkelte  steder  findes  der  nogle  afvigelser  (161 23:  iu.  daga), 
men  navnlig  16325-6:  tua  laupa  brauás;  lover  æder  jo  ikke  brod; 
duo  corpora  damnatorum  stár  der  hos  Petrus;  han  nævner  ogsá 
to,  ikke  ti,  fár;  tolf  dœgr  1. 26  mangler  hos  Petrus;  ligeledes  ind- 
holdet  af  1646-io;  derimod  skal  vistnok  sald  162 17  være  rigtig 
gengivelse  af  „amphoræ  6"  eftersom  sald  er  =  6  mœlar,  amphora 
altsá  =  mœlir.  Slutningen,  16420-34,  stammer  sikkert  fra  homiliens 
forfatter.  Den  sidste  bemærkning  om  verdensaldrene  genfmdes  i 
mange  middelalderlige  værker  som  Isidors  osv. 

Oversættelsen  er  i  det  hele  fortrinlig;  sproget  er  klassisk, 
jævnt  og  glat  uden  latinismer;  mærkelig  er  den  i  lovene  hyppig 
forekommende  vending,  der  her  anvendes:  er  fleiri  voro  saman 
(„de  som  var  i  majoritet").  Oversættelsen  stammer  vistnok  fra 
den  bedste  periode,  tiden  omkr.  1200. 

4.  Kap.  9  er  en  tale,  der  advarer  imod  at  befatte  sig  med 
heksekunster  og  alslags  hedenskab,  mod  sædelige  forbrydelser  og 
mod  dagvælgeri;  fil  slutning  fremhæves  særlig  korset  og  dets  be- 
tydning.  I  begyndelsen  siges  det  at  være  en  tale  afAugustinus. 
Jón  þorkelsson  har  i  Nokkur  blöð  (s.  29—30,  anm.  93)  erklæret, 
at  han  ikke  har  kunnet  finde  noget  tilsvarende  i  hans  Sermones. 
Heller  ikke  jeg  har  kunnet  fmde  originalen,  hverken  i  hans  ægte 
eller  uægte  taler.  Derimod  er  der  i  De  auguriis  (August.  Opera  V, 
Sermones,  1683)  nogle  kortfattede  bemærkninger,  som  kunde  tænkes 
at  have  afgivet  ideen  til  og  grundlaget  for  denne  tale,  der  sá  ved 


HAUKSBÓKS    INDIIOLD    (lIEIMSL.  OK    IIELGIFR.)  CXXl 

en  fejltagelse  var  bleven  tillagt  Auguslinus.    Ogsá  i  andre  middel- 
alderlige  prædiken-samlinger  har  jeg  forgæves  S0gt  efter  originalen. 

5.  Kap.  10  —  13  horer  til  Elucidarius  (se  ovf.  GXIII). 
Kap.  10  begynder  med  Ef  aller  =  s.  49829  og  nár  noget  længere 
cnd  675;  en  paralleltekst  haves  i  et  brudstykke,  AM.  238  fol.  (An- 
naler  s.  155  ff.).  Mellem  kap.  10  og  11  mangler  et  stykke,  hvori- 
mod  11 — 13  udgör  et  sammenhængende  hele;  det  er  brudstykke 
af  selvsamme  oversættelse,  som  findes  i  674  A  og  675,  og  ikke 
uinteressant.  I  sammenhgning  med  andre  tekster  frembyder  dette 
brudstykke  i  enkelte  punkter  et  yngre  sprog  f.  eks.  mílna  (170 4) 
f.  skeióa  (49831). 

6.  Kap.  14  er  en  talc  om  de  sákaldte  imbrudagar  (quat- 
tuor  temporum  jejunia),  deres  afholdelse  og  betydning;  denne 
prædiken  genfindes  i  Stockh.  Hom.  s.  35 — 7,  samt  i  AM.  114  A,  4^. 
AUevegnc  cr  det  den  samme  oversættelse ,  dog  med  den  forskel, 
at  St.  Hom.  vistnok  frembyder  den  oprindeligste  tekst,  hvorimod 
denne  flerc  stcder  er  interpoleret  og  sprogct  noget  moderniseret  i 
114A  og  særhg  i  Hauksb.  Foruden  mindre  indskud  (som:  foróum 
i  logum  172 13,  þat  er — vetrar  1. 15-16,  a  sinní  tiá  1.25,  vanlega  oc 
1.33,  andlega  173 11,  vm  var  þat  er  1. 14,  dag  1. 17,  vm — vetr  1.  20,  fra 
— er  1.21,  helgar  1. 31,  þat — var  1. 33-4,  tacn  17425),  der  tjæner  til 
at  göre  sproget  mere  afrundet,  findes  der  större  og  mindrc  intcr- 
polationcr  (Sua — settír  17220-3,  En — farselo  17 3  2-10^  Siia — miskunn 
1746- s,  þa — verkum  174 11-25,  og  endelig  Sa — guódome  17428-9),  der 
vistnok  ikke  tilh0rer  den  oprindelige  tekst,  i  hvert  fald  ikke  den 
forstc.  Dcn  anden  og  næstlængste  synes  at  faldc  ud  af  talens 
0vrigc  stil  og  indblandc  uvedkommendc  momenter;  indholdet  synes 
at  være  hæntet  fra  en  anden  homilic:  In  capite  jejunii  (Norsk 
Hom.  10731  ff.).  Det  sammc  gælder  den  tredje,  der  desuden  er 
en  gentagelse,  og  ikke  mindst  den  fjærdc  og  störste,  der  ogsá  delvis 
er  tavtologisk;  (af  mindrc  betydning  er,  at  der  i  1. 20-1  mangler 
en  af  de  fire  viórkomningarbrunnar,  som  antydes  i  1. 20,  men  denne 
findes  i  114). 

Eksempler  pá,  at  sproget  i  Hauksb.  er  yngre  end  i  St.  Hom., 
er  bl.  a.  folgende:  ii.  miserum  (172 14)  f.  xii.  monoþom  (St.  H.  35i2), 
jfr  tolf  manaóer  172i7,  saóe  (173^5)  f.  sére  (St.  H.  3623  =  114); 
hertil  kan  ogsá  regnes  syndir  (173  29)  f.  det  ældre  og  til  stil  og 
sammenhæng  passende:  grimleícs  frost  (St.  H.  36 17  =:  114);  prijdum 
(17338)  f.  þœgiom  (St.H.3626  =  114).  Sjælden  har  St.  Hom.  noget 
mere  end  Hauksb.,  som  allt  saman  f.  alz  (172 17  =  114);  /  iorá 
efter  veróa  1. 27  (=  114),  of  vetr  efter  d(agar)  (17326),  guþe  efter 
þer  (17338  =  114),  af  hlýþne  efter  œlskaóum  (1744),  goþ  efter  ero 


CXXII  •  INDLEDNING 

ssl.  =  114).  Urigtigt  er  vanlega  (17237)  f.  andlega  (St.  H.  3029 
--  114),  goðgerningar  varrar  (174io,  gen.  sg. !)  f.  góþgorningar  órer 
(nom.  pl.;  St.  H.  8634).  Af  det  allerede  anf^rte  kan  man  slutte,  at 
teksten  i  114  stár  pá  et  noget  ældre  trin  end  Hauksb.s.  Som 
pegende  i  samme  retning  opfatter  jeg  udtrykket  danskri  tungu  f. 
norrœnu  (17^22)  i  et  interpoleret  stykke.  I  de  0vrige  interpolationer 
synes  teksten  i  114  ogsá  at  stá  pá  et  ældre  trin,  foruden  at  den 
pá  et  par  steder  er  rigtigere,  den  har  andliga  f.  vanlega  (1735); 
efter  hennar  (173?)  indskydes  sætningen:  ok  likam  sinn,  er  skapadr 
er  af  fiorum  hofudskepnum;  derimod  udelades  þat — vilia  (1737-8) 
og  vm — bindast  1. 8-9.  I  citatet  1746-8  udelades  den  lat.  sætning 
og  den  isl.  gengives  ved  (en  selvstændig  oversættelse) :  sa  mvn 
hialpaz  er  stadfastr  er  allt  til  enda.  For  gera  (1. 12)  har  114  nema^ 
efter  tar  1. 19  tilföjes  mdllt;  endelig  stár  der  i  1. 22  efter  pinsla :  af 
leidendum  þessa  heims. 

Denne  tales  original  har  jeg  forgæves  s0gt. 

7.  Kap.  15  handler  om  regnbuen,  dens  tre  farver  og 
disses  betydning.  Stykket  genfmdes  i  Rímbegla  (1780)  p.  III  kap.  7 
(§  25 — 27),  hvor  teksten  er  omtrent  ens.  Originalen  ved  jeg  ikke 
at  pávise. 

8.  Kap.  16  —  17  handler  om  solhværvstider,  nár  der 
er  skudár,  og  solens  gang,  og  horer  nærmest  til  kalendervæsen 
og  tidsregning.  De  er  uden  tvivl  af  islandsk  oprindelse,  nemlig 
det  sákaldte  Stjqrnu-Odda  tal  (jfr  176 2-3),  der  genfindes  i  1812, 
40  i  gml.  kgl.  saml.  (Áldsta  delen,  1883,  s.  30—1,  jfr  indholds- 
angivelsen  s.  822:  Odda  tala,  samt  overskriften  i  Rímbegla  1780, 
s.  90:  TJm  Odda  tal  og  den  her  folgende  begyndelse:  Svá  taldi 
Stjörnu-Oddi^  er  glöggvastr  manna  var  i  allri  tölu  um  himin- 
tunglagöngu ,  hvé  har  at  sýn,  allra  þeira  manna,  er  á  váru  landi 
hafa  verit  osv.).  Foruden  af  dette  anf^rte  sted  kendes  Odde  fra 
den  sákaldte  Stjörnu-Odda  draumr  (udg.  i  Nord.  Oldskrr.  XXVII, 
1860);  her  hedder  det  (l.kap.),  at  Odde,  der  var  Helgason,  „op- 
holdt  sig  pá  Mule  i  Reykjadal  (Ting0syssel;  jfr  176  3:  norðan  a 
Islande),  fattig  og  lidet  dygtig  til  arbejde,  men  sá  rim(kalender)- 
kyndig,  at  hans  mage  ikke  fandtes  i  hele  Island,  en  redelig  og 
brav  mand".     Oddes  levetid  falder  sikkert  i  det  12.  árh. 

Til  de  to  kapitler  svarer  s.  30i-i2,  30i7— 3l4  i  Larssons 
udgave  af  1812  á.  d.  (jfr  Rímbegla  1780  p.  I,  kap.  16,  §  61-3, 
s.  90 — 4).  Overensstemmelsen  er,  hvad  indhold  angár,  fuldstændig, 
men  ordlyden  er  i  1812  pá  sine  steder  mere  gammeldags  (huéla 
f.  huel;  her  stár  altid  vex  med  f^Igende  dativ  for  Hauksb.s  vex 
um  med  f0lg.  acc).     I  slutn.  af  kap.  16  mangler  noget  svarende 


HAUKSBOKS    INDHOLD    (hEIMSL.   OK    HELGIFR.)  CXXIII 

til  omtrent  4  linjer  i  1812;  nied  dette  hdskr.  stemmer  Rímb.  sá 
godt  som  ordret  overens.  Dels  det  samme,  dels  noget  lignende 
findes  ogsá  i  AM.  189,  4«,  415,  4«  og  624,  4^  (s.  153). 

Med  hensyn  til  Oddes  iagttagelse  og  udregning  henvises  til 
St.  Björnssons  udtalelser  i  Rímb.  s.  96,  not.  64,  hvor  han  til  slutning 
udtaler,  at  Oddes  iagttagelse,  som  er  gjort  uden  instrumenter,  er 
særdeles  nöjagtig  —  „quod  si  ergo  astronomiæ  elementis  imbutus 
instrumenta  observandi  habuisset,  certe  bonas  ac  utiles  observa- 
tiones  fecisset". 

Kapiteltallene  er  i  overensstemmelse  med  hándskriftets 
inddeling;  sidetallene  henviser  til  Nokkur  blöð  úr  Hauksbók, 
udg.  af  Jón  Þorkelsson. 

b.     Heimspeki  ok  helgifrœði  (s.  178-187). 

1.  Kap.  1  danner  slutningen  af  en  opbyggelig  tale  (?),  jeg 
vcd  ikke  hvilken;  der  synes  at  være  tale  om  en  helgen  („guds 
{jæner"),  der  ikke  lader  sig  kue  af  en  konge. 

2.  Kap.  2  bærer  overskriften :  „om  vismænds  gode  rád" ; 
det  er  eii  samtale  mellem  en  discipel  og  lærer;  disciplen  spörger, 
hvorfor  man  lægger  sig  efter  at  samle  jordiske  goder;  læreren 
refererer  til  svar  forskellige  vise  mænds  meninger  herom.  Original 
ubekendt. 

3.  Kap.  3  handler  „om  menneskets  natur  og  blod",  med 
en  beskrivende  indledning  om  de  4  elementer;  med  disse  sammen- 
lignes  blodet,  der  bestár  af  4  bestanddele,  hver  med  sin  farve; 
deres  mere  eller  mindre  rigelige  tilstedeværelse  i  blodet  er  af  af- 
görende  betydning  for  menneskets  natur  og  sindelag.  Stykket 
synes  at  være  en  fri  bearbejdclse  af  forskellige  steder  af  Bedas 
afhandling:  Gonstitutio  mundi,  se  hans  værker  (Baseludg.  1563) 
I,  375,  379,  380,  jfr  De  rerum  natura,  I,  4  og  De  ratione  tempo- 
rum  kap.  33;  en  del  af  indholdet  genfindes  ogsá  hos  Honorius 
Augustodunensis  i  hans  skrift:  Philosophia  mundi  I,  3,  21,  II,  59 
(jfr  Isidor  Orig.  IV,  5,  og  fl.  st.,  ligeledes  Hugo  de  Sando  Vidore: 
Institutiones  monasticæ  de  Anima  kap.  2  ff.).  Stykket  er  særlig 
pá  grund  af  dets  sprog  ikke  uinteressant. 

Sidetallene  henviser  til  Analecta  norrœna,  2.  udg. 

4.  Kap.  4  handler  om  Kristi  kors'  oprindelse,  der  knyttes 
til  legenden  om  Sets  rejse  til  Paradis,  som  han  pátog  sig  for  hos 
englen,  der  bevogtede  livsens  træ,  at  erkyndige  sig  om  det  „mi- 
skundhedens  oleum",  som  gud  havde  lovet  Adam,  da  han  blev 
jaget  ud  af  Paradis.  Der  fortælles  udf^rlig  om  Sets  rejse  og  til- 
bagekomst,  Adams  d0d,  om  hvorledes  der  op  af  hans  mund  vokser 


CXXIV  •  f  INDLEDNING 

3  træer  af  3  kærner  af  det  æble,  som  Adam  havde  spist  og 
som  Set  havde  modtaget  af  englen.  Af  et  af  disse  3  træer  blev 
korset  dannet,  og  derom  spáde  dronningen  af  Saba.  Stykket  om 
denne  sidste  findes  hos  Petrus  Comestor:  Hist.  Hb.  reg.  III,  26, 
men  iovrigt  har  jeg  ikke  været  istand  til  íinde  originalen.  Miilig 
foreligger  der  her  et  kompilationsarbejde. 

Sidetallene  henviser  til  Analecta  norrœna  2.  udg.  o^g  Heil- 
agra  manna  sögur  ved  Unger  (Hms.). 

5.  Kap.  5  er  de  sákaldte  tolv  Heims  ósómar  eller  Kirke- 
rettens  „Abusiva  sæculi" ;  originalen  fmdes  ílere  steder  f.  eks.  i 
Specukim  historiale  af  Víncentius  Bellovacensis ,  XI,  63,  og  lyder 
her  sáledes:  „Sapiens  sine  operibus,  senex  sine  religione,  adoles- 
cens  sine  obedientia,  dives  sine  eleemosyna,  fæmina  sine  pudicitia, 
dominus  sine  virtute,  Ghristianus  contentiosus ,  pauper  superbus, 
rex  iniquus,  episcopus  neghgens,  plebs  sine  disciphna,  populus  sine 
lege".  Oversættelsen  er  fortrinlig.  Dette  stykke  genfindes  for- 
skellige  steder,  jfr  Leifar,  fortalen  s.  II— III. 

6.  Kap.  6.  Jerusalems  grundplan.  Findes  ogsá  i 
AM.  732  og  736,  4«,  efter  det  sidste  udgiven  i  Werlauffs  Symbolæ 
ad  geogr.  med.  ævi  (1821).  I  sammenligning  med  den  sidstnævnte 
er  Hauksb.s  finere  og  bedre  udfort  og  vistnok,  af  et  fantasibillede 
at  være,  mere  korrekt;  sáledes  mangler  det  höjre  tárn  foroven  i 
736,  ligesom  muren  er  bedre  tegnet  i  Hauksb.  Hvad  teksten  angár, 
er  den  ens  i  bægge  hdskrr.,  undt.  for  sá  vidt  overskriften  og  den 
r0de  titel  midt  i  planen  mangler  i  736.  Hauksb.s  skriver  har  for- 
stáet  de  lat.  navne  og  undgáet  de  fejl,  som  den  anden  har  gjort 
sig  skyldig  i  (skriver  nulsi  f.  uidgi,  ved  ikke,  hvad  Iter  er  osv.); 
der  findcs  dog  samme  fejl  i  bægge,  der  f0rer  tilbage  til  en  fælles 
original,  som  jeg  ikke  ved  at  pávise;  jfr  Werlauff  s.  55.  Af- 
bildningen  i  732  er  nærbeslægtet  med  Hauksbogens,  men  Í0vrigt 
ikke  sá  akkurat  tegnet  som  den. 

Hvad  nu  de  virkelige  forhold  angár,  er  Porta  aurea  nogen- 
lunde  rigtig  anbragt;  derimod  er  St.  Stefans  porten  kommen  til  at 
vende  i  urigtig  retning,  hvorved  det  hele  bUver  skævt,  og  planen 
er  gjort  altfor  regelret.  Scipus  er  fejl  for  Scissus  {hos  Beda:  fissus). 
Til  slutning  bemærkes,  at  grundplanen  for  den  rigtige  orienterings 
skyld  má  vendes  om,  sá  at  tárnet  ved  vicus  porte  Stephani  kommer 
til  at  vende  mod  nord  (jfr  Bedas  beskrivelse,  tom.  III,  487  íí".  og 
Werlaufí  56  ÍT.).  Beliggenheden  af  Sion  svarer  til  den  i  middel- 
alderen  almindelige  og  vistnok  rigtige  ^  opfattelse. 


^  Se  H.  Scharling :  Indbydelsesskrift  1890,  s.  8,  33. 


HAUKSBÓKS    INDIIOLD    (hEIMSP.  OK  HELGIFR.,   VIDRŒDA)  CXXV 

7.  Kap.  7  indeholder  de  for.skellige  undtagelser  eller  und- 
skyldninger,  der  gaves  for  omgang  med  bandlyste  personer,  pá 
grundlag  af  „mester  Goffridus"'  vers,  der  anfores  (i  den  1.  linje 
b0r  læses  ignorata  f.  ignota).  Denne  Goffridus  er  vistnok  G.  af 
Trani,  Tranensis  (d.  1247)  en  af  middelalderens  glossatorer,  der 
skrev  Summa  super  titulis  decretalium ;  et  eksemplar  af  denne  vides 
at  have  tilhort  biskop  Arne  i  Bergen  (1304 — 14),  Norsk  Hist.  tidsskr. 
1880,  s.  186.  I  Decretales  D.  Gregorii  papæ  IX  (Romæ  1584)  findes 
s.  1333  blandt  glosserne  til  teksten  de  to  vers,  men  i  omvendt  orden 
og  med  solvunt  f.  faciunt.  lovrigt  er  forklaringen  der  anderledes 
og  ikke  sá  udforlig  som  den  islandske.     Jfr  AM.  350,  fol.,  s.  283. 

3.  Viðrœða  æðru  ok  hugrekki  ok  líkams  ok  sálar 
(s.  303—330). 

At  bægge  disse  samtaler  er  tænkt  som  et  sammenhængende 
stykke,  er  klart  af  indledningen,  særlig  s.  303i3-u,  samt  af  over- 
gangsordene  s.  308i6-i8,  jfr  3296.  Ikke  desto  mindre  er  disse  to 
stykker  oprindelig  ikke  sammenhorende  og  af  to  forskeUige  forfattere. 

Det  f0rste  stykke,  samtalen  mellem  Æára  og  Hugrekki 
(frygt  og  mod)  er  en  oversættelse  af  26.  kap.  i  Moralium  dogma 
af  Philip  Gautier  (pá  lat.  Philippus  Gualterus  ab  Insulis  [Lille] 
eller  de  Gastellione) ,  forfatteren  til  Alexandreis  (Alexandrssaga). 
Den  islandske  oversætter  eller  dennes  original  har  i  det  mindstc 
tillagt  Gautier  stykket,  eftersom  ValltÍR  (303  2)  sikkert  er  identisk 
med  Gualterus— Gautier.  Det  stedsnavn,  som  þorv.  Bjarnarson  i 
sin  udgave  af  stykket  i  Thor  Sundbys  Brunetto  Latino  (1869)  fik 
ud:  af  Sallibur,  og  som  Sundby  mente  mátte  bero  pá  en  fejltagelse, 
má  forsvinde  som  en  fejllæsning  af  stedet  i  Hauksb.;  læsemáden 
af  samburó  bestyrkes  tilfulde  ved  AM.  696,  4<^,  hvor  et  brudstykke 
findes.  Gautier  skrev  sit  værk  i  slutningen  af  det  12.  árh.  (Sundby 
s.  168).  Hvad  oversættelsen  (o:  30323— 308 13)  angár,  ér  teksten 
pá  sine  steder  dels  noget  udvidet,  dels  noget  ændret,  og  er 
rimeligvis  oversat  efter  en  interpoleret  original,  hvis  teksten  hos 
Sundby  ikke  er  forkortet.  De  mest  afvigende  steder  er  305 19 -34, 
306 11-21. 20-33,  307 17 -27.  Mindre  udvidelser  kan  mulig  stamme  fra 
den  isl.  oversætter,  navnlig  enkelte  bemærkninger  i  Ædra's  replikker 
f.  eks.  30522-24  (AHt—iaróarinar)  og  lign.  At  man  ogsá  har  haft 
dette  stykke  alene  for  sig,  fremgár  af,  at  slutningen  deraf  (fra 
30733!  sem  (sál.)  þau)  haves  i  Upsala  bibl.  saml.  Delag.  4—7,  4<>. 
Her  ender  af handlingen  med  ordene :  ok  vera  sidan  fasthaldr  a 
þvi  (jfr  308  3)  ok  þvi  fylgia  ok  iamnan  gott  gera  (afskr.  i  AM.  391 
fol.).     I  et  andet  hándskr.,    AM.  696,  4^,    íindes    bægge   stykker 


CXXVl  •  INDLEÖNINÖ 

ombyttede,  men  dette  er  sket  ved  afskriverens  fejltagelse,  eftersom 
den  samme  rækkef^lge  forudsættes  ved  de  selvsamme  ord  som 
303 13-14.  Begyndelsen:  Bok  osv.  f^lger  der  (midt  pá  siden)  umid- 
delbart  pá  den  replik  af  legemet,  der  slutter  3233;  i  orig.  har  der 
vel  været  en  forvirring.    Oversættelsen  er  den  samme  som  i  Hauksb. 

Det  andet  stykke,  samtalen  mellem  Sjæl  og  Legeme,  er  en 
oversættelse  af  en  i  middelalderen  meget  anset  og  bekendt  afhand- 
ling:  Soliloquium  de  arrha  animæ  af  Hugo  a  Sancto  Victore^  der 
levede  1096—1141  og  var  kannik  i  klostret  St.  Victor  i  Frankrig. 
I  orig.  hedder  de  samtalende  Homo  og  Anima.  Afhandlingen  be- 
gynder  med  308  20  og  slutter  med  3294.  Oversættelsen  kan  siges 
i  det  hele  og  store  at  være  ordret  og  nöjagtig  uden  nævneværdige 
udeladelser  (efter  engvm  311 10  mangler  en  Hlle  sætning;  31227-32 
erto  repUkker  sláede  sammen,  altsá  en  rephk  af  Homo  udeladt;  det 
samme  er  sket  i  det  lille  stykke  31923-8).  Derimod  fmdes  enkelte 
gange  tilföjelser  (f.  eks.  30924-29:  se^n  Pall — ast^  311 12-13:  Puta — 
heimol^  3175-12:  Nv — mvnni;  17-19  þv — hondvtn,  321i8-2o:  sem  Pall 
-—ervó,  32233—3233:  Ok—losta)  og  mindre  omarbejdelser,  der  da 
dels  udvider,  dels  forkorter  den  oprindehge  tekst  (f.  eks.  312^5  íT., 
314i8ff.,  315ioff.,  316i4ff.,  28  ff.  [forkortet],  32O32  ff.,  3235  ff.,  30  ff., 
32422  ff.).  Men  ingen  af  disse  ændringer  i  den  oprindehge  tekst  for- 
udsætter  elier  behover  at  forudsætte  en  anden  original  end  Hugos 
egen.  Det  er,  som  ovf.  antydet,  næppe  oversætteren ,  der  har 
sammenföjet  de  to  afhandhnger  og  forsynet  dem  med  en  indledning 
(303 1-23)  og  slutning  (329  eff.);  der  er  heri  intet  som  helst,  der 
særiig  r0ber  en  fremmed  original;  sáledes  beh0ver  i  hvert  fald  ikke 
ordet  kreatyr  (330 e)  at  opfattes.  Oversætteren  har  naturligvis 
været  en  gejsthg;  jfr  hans  anf^rte  latinske  sætninger  (32929-30.34.3?), 
samt  de  skriftsteder,  han  selv  indskyder  (30924-5,  3178,  321  is).  At 
oversætteren  muHg  har  været  Nordmand,  kunde  man  være  tilböjehg 
til  at  slutte  af  former  som  svttvm  32924,  þersor  3308,  men  navnlig 
af  udtrykkene  3304  f.  (Nœfr  hyl  tre;  skogar  dyr;  rein  meó  hornni). 

Oversættelsen  er  i  det  hele  godt  gjort  og  træffende,  ordvalget 
er  heldigt  og  en  vis  gejsthg  varme  mærkes.  Det  er  ikke  langt  fra 
at  oversættelsen  undertiden  virker  nok  sá  godt  og  smukt  som  orig., 
f.  eks.  sætningen  31224-5,  hvor  orig.  har:  verba  tua  inflammaverunt 
me,  concepi  ardorem  et  æstuo  intus;  hgeledes  kan  3188-13  tjæne 
som  eksempel  pá  en  smuk  oversættelse.  Virkehge  fejl  i  den  norröne 
tekst  er  meget  fá;  sál.  er  frœgd  309^1  vistnok  fejl  for  fcegrd  {^ 
pulcritudo),  (Egenvs  3214  hedder  i  orig.  Egevs),  323 14-17  er  i  f^lge 
ordene  kanaór  (1. 15)  og  kallaór  (1.  le),  masc!  en  replik  af  sjælen, 
men  det  er  legemet,   der  taler;   er  kanaór^  kallaór  opstáet  ved 


HAUKSBOKS   INDHOLD    (viDRŒDA,    PRONOST.  TEMP.)  CXXVII 

misforstáelse  af  (de  norske  former):  kanad,  kallaó'f'  De  to  folg- 
ende  capitula  er  en  umiddelbar  fortsættelse  af  hinanden  og  af 
1. 14-17.  Sammenarbejdelsen  af  bægge  stykker  er  næppe  ældre  end 
fra  midten  af  det  13.  árh.  (jfr  ord  som  fyridiarfaz  (303  20)  og  kreatyr 
oíl.);  oversættelsen  af  hvert  enkelt  stykke  er  mulig  noget  ældre. 

Sidetallene  i  det  forste  stykke  henviser  til  Unyers  udgave 
i  Heilagra  manna  sögur. 

4.  Pronostica  temporum  m.  m.  Denne  titel  har  vi 
benyttet  som  en  fællestitel  for  de  latinske  stykker,  der  er  skrevne 
pá  den  sidste  side  i  544  (s.  468-9),  hvori  et  Hlle  islandsk  stykke 
er  indsat  (4694-8). 

1.  Pronostica  temporum  er  navnet  pá  det  forste  stykke 
(s.  468),  og  dette  er  identisk  med  hvad  man  plejer  at  kalde :  Jóla- 
skrá  Beda  prests.  Originalen  fmdes  hos  Beda  I,  462—3.  (Basel- 
udg.),  hvor  den  lyder  sáledes: 

Si  1  feria  fuerint  cal.  Januarii,  hyems  bona  erit,  ver  ventuosum, 
æstas  sicca,  vindemia  bona,  boves  Crescent,  mel  abundabit^  velulæ  mo- 
rientur,  abundantia  et  pax  erit. 

Si  2  feria,  hyems  mixta  erit,  ver  bonum,  æstas  sicca  et  ventuosa 
tempestas,  et  vindemia  non  bona  et  valetudo  hominum,  apes  morientur 
et  prodigia  quæ  dabit  hominibus  Deus. 

Si  tertia  feria,  hiems  umbrosa  erit,  ver  tempestuosum  et  ventuosum 
et  pluviosum,  æstas  sicca,  vindemia  laborabit  et  visa  erit  et  mulieres 
morientur,  naves  periclitabuntur  et  reges  peribunt. 

Si  quarta  feria,  hyems  dura  et  aspera  erit,  ver  malum  et  ventu- 
osum,  æstas  bona,  vindemia  bona  et  laboriosa  et  frumentum  bonum, 
juvenes  morientur  et  qui  navigabunt  satis  laborabunt. 

Si  quinta  feria,  hyems  bona,  ver  ventuosum,  æstas  sicca,  vinde- 
mia  bona,  abundantia  erit  et  principes  sive  reges  peribunt. 

Si  sexta  feria,  hyems  mutabilis  et  ver  bonum,  æstas  sicca  et 
bona,  dolor  oculorum,  vindemia  bona,  et  copia  magna  erit  et  oves  peribunt. 

Si  septima  feria,  hyems  turbinosa,  ver  ventuosum  et  fructus  la- 
boriosus  erit,  oves  peribunt,  homines  vetuli  morientur  et  casæ  cremabuntur. 

Som  man  ser,  er  der  forskelHge  fejl  i  Hauksb.s  tekst;  særh'g 
grove  er  vituli  f.  vetulce,  meliores  (1. 9)  f.  mulieres,  turbinis  (1. 20) 
f.  turbinosus  {\)  ^  foruden  at  det  rigtige  kön  af  hiems  og  ver  igno- 
reres  osv.  Disse  Bedas  vejrspádomme  har  pá  Island  nydt  en  vis 
anseelse.  De  er  meget  tidhg  blevne  oversatte  og  hyppig  afskrevne. 
Der  er  tilHge  noget  ændret  deri,  for  sá  vidt  som  man  satte  jule- 
dag  i  steden  for  nytársdag  (deraf  navnet  „Jule"-skrá).  To  tekster 
findes  aftrykte  i  Norg.  gamle  Love  IV,  489,  506,  jfr  Rímb.  1780, 
572;  én  i  ísl.  þjóðsögur  og  ævintýri  II,  561  (den  her  aftrykte  er 
en  nogenlunde  ordret  oversættelse  af  Beda,  men  det  er  morsomt  i 


GXXVIII  f  INDLEDNING 

denne  at  se,  hvorledes  f.eks.  vindemia  overalt  gengives  ved  heyskapr 
el.  grasvöxtr).  AUe  tekster  er  Í0vrigt  noget  afvigende  fra  Beda 
og  ligeledes  fra  Hauksb.s  tekst,  undt.  den,  der  findes  i  AM.  461, 
4<^  bl.23— 4;  oversættelsen  forudsætter  f.  eks.  fejlen  vitidi  („kalfar'') 
og  meliores  („betri  menn")  osv. 

2.  Det  næste  stykke,  s.  469 1-3,  synes  at  opregne  visse 
uheldigedage.  í  ísl.  þjóðs.  II,  552  findes  vislnok  noget  omtrent 
tilsvarende,  skönt  dagene  er  forskellige.  Stykket  er  middelbart 
hæntet  fra  Beda  I,  471—2,  hvor  det  lyder:  „Tres  dies  et  noctes 
sunt,  in  quibus  si  uir  (sál.  mulig  rigtigere  at  læse  end  quis)  natus 
fuerit,  corpus  ejus  sine  dubio  integrum  (que  i  vor  gengivelse  er 
vistnok  den  fejllæste  slutning  af  dette  ord  o:  -g)  manet  usque  in 
diem  judicii,  hoc  est  in  6.  calend.  Februarii,  et  3.  cal.  et  idus  Febr. 
et  suum  mysterium  mirabile  est  valde". 

3.  Det  isl.  stykke,  4694-8,  handler  om  mánens  alder 
og  genfmdes  i  Rímb.  1780,  p.  IV,  §  102,  s.  506,  AM.  435,  12^  bl. 
54,  624,  4^  s.  179,  461,  bl.  7  v.;  det  sidste  stemmer  bedst  med 
Hauksb.s  og  lyder  sáledes:    „Hinn  fysta  vetr  í  ^ld  er  tungl  ix. 

nátta  hinn  átta  dag  jóia,  annan  vetr  í  ^ld.  xx.  n,  þriðja  vetr  í  ^id 

7  7 

einnar  nætr,   fjórða  v;^  xij.  n.,  íimta  þriggja  nátta  ok  xx.     Sétta 

77  7 

fJ9gra  n.     Sjaunda  xu.  n.     Atta  sex  nátta  ok  xx.     Níunda  uii.  n. 

7  7 

Tíunda  xuiii.  n.    Ellepta  níu  nátta  ok  xx.    Tólfta  x.  n.    Þrettánda 

einnætt   ok  xx,    fjórtánda  tveggja   nátta  einna,    fimtánda  xiii.  n. 

7  77 

Sextánda  fj^gra  n  ok  xx.    Seytjánda  v.  n,   átjánda  16.  n  hinn  19. 

vetr  í  ^ld  sjau  nátta  ok  xx". 

Det  ses  heraf,   at  i  1. 7  bör  der  vistnok  læses  xxui.  f.  xxiii.^ 

samt  atianda  og  nitianda  henholdsvis  for  attanda  og  Nivnda  i  1.  s. 

Vistnok  er  da  ber  lige  foran   attanda  urigtig  læst.     1  det  hele  er 

denne  side  af  en   sádan  beskaffenhed ,   at  vi  ikke  tör  indestá  for 

rigtigheden  af,  hvorledes  de  enkelte  ord  og  bogstaver  er  læste. 

4.  Det  sidste  stykke,  s.  4699-25,  hvis  det  hele  ellers  er  ét, 
sammenhængende  stykke,  synes  at  handle  om  forholdet  imellem 
de  enkelte  máner  og  menneskets  (munkenes)  drömme;  men  det 
hele  er  sá  brudstykkeagtigt  og  læsningen  sá  usikker,  at  vi  tör 
intet  udtale  nærmere  herom ;  nogen  islandsk  eller  fremmed  parallel 
har  jeg  ikke  fundet.  I  AM.  194,  8^  s.  49—50  findes  et  stykke 
„de  luna"  (pá  latin),  men  det  er  forskelligt  fra  dette  stykke. 

€.     Naturhistorie. 

Hertil   horer   stykket   om   naturstene,    náttúrusteinar ,   (s. 

227—28). 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (PRONOST.,    NATURH.,    KALEND.)  GXXIX 

Syv  „riaturstene"  beskrives  her  bílde  med  hensyn  til  udseende 
og  oprindelse  (undt.  for  Gerathises'  vedkommende)  samt  natur, 
d.  V.  s.  deres  overnaturlige  virkninger  (undt.  for  Crisopativs'  vedk.). 
I  AM.  194,  8^  bl.  47 — 8  findes  det  selvsamme  stykke,  men  dér 
som  en  del  af  en  större  afhandling  om  stene;  teksten  er  omtrent 
ens  i  bægge,  undt.  for  sá  vidt  som  der  i  194  findes  flere  afvigelser 
og  forvanskninger  (f.  vindrei/j)  I.  2 :  vín  se  dreypt  i  vatn,  f.  hvnangi 
1.13:  vinij  f.  Troyodi  1.  le:  godici;  Medi — hans  1. 17  er  forvansket 
til  meó  fundyiu  magni  hans;  efter  deynir  1.  20  tilföjes  fvlliga;  228  g 
er  iarnœói  forvansket  til  aa  iarneid);  for  ferlÍGr  22825  stár  der  i 
194  fagrligr,  hvilket  vistnok  er  det  rigtige.  I  middelalderlige 
skrifter  (SoHnus',  Isidor's,  Marbods'  digt  og  flere)  findes  sádanne 
stene  opregnede\  men  nogen  umiddelbar  kilde  kan  jeg  ikke  pávise. 

D.     Kalendervæsen  og  matematík. 

Hertil  h0rer  det  ovennævnte  Stjörnu-Odda  tal,  samt  Gisio 
janus  m.m.  og  Algorismus. 

1.  Gisio  janus  (s.  229),  er  en  gammel  versificeret  anvis- 
ning  til  efter  visse,  nærmere  bestemte  regler  ved  hjælp  af  finger- 
leddene  at  udfinde  de  forskellige  faste-  og  helgen-dage  i  hver 
máned  (jfr  Rímb.  1780  p.  II,  §  5,  s.  154  0".,  hvor  der  findes  en,  i 
0vrigt  en  hel  del  afvigende  Gisio);  remsen  bestár  af  24  linjer,  to 
for  hver  máned,  og  hvert  linjepar  skal  indeholde  ligesá  mange 
stavelser  som  máneden  dage.  Navnet  er  dannet  efter  de  to 
f0rste  ord:  cisio,  den  sidste  del  af  circumcisio  (Jesu  omskærelse, 
1.  januar);  janus  hentyder  til  mánedsnavnet.  Den  form,  disse 
vers  har  i  Hauksb.,  er  ikke  ganske  rigtig  og  kan  tildels  rettes 
efter\andre  hándskrifter,  særlig  1812,  4^  (gml.  kgl.  samling),  hvor 
der  dog  flere  steder  er  foretaget  rettelser  og  raderinger  (jfr  AM. 
624,  s.  210— 11,  her  er  thor  prax  og  step  —  se  ved  1. 14-15  —  op- 
taget  i  selve  teksten,  og  461,  hvor  teksten  er  meget  urigtig  skreven). 

Den  rigtige  form,  Hauksb.  forudsætter,  er  i  alt  væsenligt 
f0lgende^: 

{Gisio(l)ianMS.Epi(6).sibivendicat.Oct.(13).Fe(14).Ma(15).Mar(16).An(17). 
Prisca(18).Seb(20).Agn(21).Vincen(22).Ba(24).Gon(25).PoIcarp(2G).Ag(28) 
habentur. 
í  Bri.  (1).  Pur(2).  Blassus  (3).  A(5).  Ved.(6)  Februo.  Scolastica  (10)  valent. 
^^^^*  \  Jul.  martir  virgo  (16.)  post  Petrus  (22).  Mat.que  sequatur  (24). 

{Marcius  officio  decoratur  Gregoriano  (12). 
Fostea  Cud.  (16).  Benedict  (21).  post  Mariæ  genetricis  (25). 

^  Jfr   Fr.  Grundtvig:  Lösningsstenen   167  fif.  '  Jfr   Grotefend:   Hist. 

Ghronol.  §  17. 


GXXX  f  INDLEDNING 

/  April  in  Ambrosii  festis  (4)  ovat  atque  Tibur  (14).  Magn  (16). 
^P"^  \  Succedunt  hinc  festa  Georg  (23).  Marcique  (25).  Vitalis  (28). 

ÍPhil.  (1).  Ma.  Grux  (3).  Alex  (3).  Jo  (6).  post  Mi  (8).  Gor  (10).  hinc  vere  tunc 
Hall  (15). 
Indeque  Bran  (16)  sequitur  venit  Urb  (25).  Augus  (26).  Ger  (28).  adest  Pe(31). 
í  JwM.Mar  (2).  habet.Bonifa(5).  Med.(8).Primi(9).  Barbasi  (11).  Bas(14).Vi(15). 
Juni    \  Tunc Bo  (?)  Mar  ( 18).  Gerva (19).  Si  (20).  Al  (2 1).  Elld  (?)  Joa  (24).  Jo  (25).  Pela (26). 
[  Pe-Pau.  (29). 

í  Jul.  Sui  (2).  Pro  (4).  Martini  (4).  Tho  (7).  Gili  (8).  Fra  Benedicti  (11). 
Juli     \  Di  (14).  Suit  (15).  A  (17).  postque.  Mar  (22).  A  (23?).  Ghrist  (24).  Jaco.  (25).  Dor 
(  Pan  (28).  01.  (29).  Ab.  (30).  Ger  (31). 

(  Petrus(l).  01(3).  ^m^.  Trans  Sixt  (6).  Do  (7).  Gyri  (8).  Lau(lO).  Tibur(ll). 
Aug.   I  Hipp(13).  Eu(14). 

[  Sumtio  virginea  (15).  Timo  (22).  Bartholo  (24).  post  A  (28).  Jo  (29).  Feli  (30). 
Ægi  (1).  Se.  Trans  Bert  post  A  (6).  Ma  (8).  Gorg.  (9).  A  (9).  Pro  (11).  Sus. 

Go(14).  Gru(14).  Nic(15).  Eu  (16). 
Lanbertique  (17).  Ma  (21).  Maur  (22).  festum  Firmi  (25).  Dami  (27).  Mik  (29). 

Je  (30). 
Re  (1).  Leo  (2).  Francis  (4).  Fi  (6).  Mar  (7).  De  (8).  Di  (9).  Ger  (10).  inde  Re  (?) 

Galixt(14). 
Inde  Lucas  (18).  hinc  Unde.  (21).  Seve  (23).  Gris  (25).  Am  (26).  hinc  Simonis 
l  (28).  Quint(31). 

(  Omnes  Eu.  (1).  No.  Le  (6).  Uil  (7).  Qua  (8).  Theo  (9).  Marque  (10).  Briccique  (13). 
Nov.   I  Martir  adest  Ea  (16).  Ge  (22).  Gle  (23).  Gry  (24).  Gat  (25).  postea  Sat.  (29). 

And  (30). 
Postque  De.  Barba  (4).  Nicho  (6).  ueniunt  Victo  (?)  Lu  (13).  Nicati  (14). 
0  Sapi(17).  cum  Thoma  (21).  Thorla  (23).  Natalis  Domini  (25).  Syl(31). 


Sept. 


Okt. 


Dec.    I 


Af  nordiske  helgener  er  her  antydede:  Cud.  =  Gudmund 
g-ode  (d.  1237)  den  16.  marts;  Magn.  =  Magnus  d.  hellige,  Orkn0- 
jarl  (Magnúsmessa  I)  d.  16.  april;  Hall.  =  Hallvarðr,  15.  maj; 
01.  =  Olaf  d.  heUige,  29.  juli  og  atter  3.  avgust;  Thorla.  =  Torlak 
d.  hellige,  23.  december;  hertil  kan  pá  en  máde  föjes  Ea.  =  Jat- 
mund  d.  hellige,  16.  november.  Heraf  er  det  klart,  at  denne  Gisio 
er  undergáet  en  bearbejdelse  pá  Island  ved  midten  af  det  13.  árh. 
eller  i  den  nærmest  f^lgende  tid. 

2.  De  f0lgende  vers  (s.  22925-?)  genfmdes  i  Rímb.  1780, 
p.  II,  §  41,  s.  216,  i  hándskr.  AM.  461,  12^  bl.  18,  624,  s.  215  (meget 
forvansket).  For  dictis  . . .  fidis  bör  der  læses  dictus  . . .  fictus. 
Hvert  af  disse  vers  indeholder  7  ord,  hvis  begyndelsesbogstaver 
udgör  de  sákaldte  söndagsbogstaver  for  söndagene  i  en  sol- 
cyklus  (28  ár);  jfr  anm.  58  i  Rímb.  s.  216— 17. 

Derpá  kommer  de  samme  Hnjer,  s.  230 1-3,  hvor  de  enkelte 
ord  er  noget  ombyttede. 


HAUKSBÓKS   INDHOLD    (kALENDER,    MAT.)  GXXXJ 

3.  De  to  linjer,  s.  2304-5,  genfmdes  i  Rímb.  1780,  p.  II, 
§  37,  s.  212,  og  lydcr  (sikkert  rigtigere):  Sicta,  ueris,  apta,  corvus, 
rex  busta  cavat  sic  |  Bryta  creat  Stilbon  turris  aut  Saba  ueris  ars. 
I  disse  linjer  er  der  28  stavelser;  det  forste  bogstav  i  enhver 
af  disse  betegner  begyndelsen  til  enhver  af  de  28  mánecykler, 
der  indeholdes  i  den  sákaldte  „gamle  periode"  o:  cyclus  paschalis 
magnus;  jfr  Rímb.,  forklaring  til  stedet. 

4.  Endelig  geníindes  den  linje,  der  anf^res  s.  230  anm.  4, 
i  Rímb.  1780,  p.  II,  §  14,  s.  176,  jfr  AM.  624,  s.  211  og  231  og 
1812  s.  1.  Denne  linje  giver  anvisning  til  at  fmde  nymáne,  jfr 
Rímb.  anm.  29,  s.  177. 

5.  Algorismus,  (s.  417 — 24).  Denne  afhandling  er  en 
anvisning  til  at  regne  med  „indiske"  o:  arabiske  tal.  Navnet  er 
en  fordrejelse  af  Alkaresmi^  navnet  pá  en  bekendt  arabisk  mate- 
matiker  {Muhamed  ben  Musa  A.).  Denne  regnekunst  kom  fra 
Araberne  til  Evropa  og  fandt  hurtig  en  stor  udbredelse.  Den 
bekendte  grammatiker  Alexander  de  Villa  Dei  fra  det  12.  árh. 
íbrfattede  en  „Algorismus"  i  latinske  heksametre:  Garmen  de  Al- 
gorismo.  Det  er  dette  digt,  der  Hgger  til  grund  for  den  islandske 
„Algorismus"  i  Hauksb.;  denne  afhandling  findes  ogsá  i  1812,  4^ 
gml.  kgl.  saml.,  i  AM.  685,  4^  samt  i  736,  III  (brudstykke,  ne^st 
42I32— /ie,^W  423i4).  Oversættelsen  er  i  disse  hándskrifter  omtrent 
enslydende.  Dog  er  der  i  685  et  stykke  mere  i  slutningen  af 
kap.  9.  Teksten  i  736  er  noget  forvansket  (efri  gegnt  4232  til 
ef  gegnf^  [sic],  hin  onnvr  l.io  til  hnígnar^;  men  har  dog  pá  et 
par  steder  bedre  læsemáder.  I  685  synes  teksten  overhovedet  at 
være  mest  fejlfri  (sál.  findes  her  -skeyttrar  42325  for  -skeyttar  i 
Hauksb.— 1812).  Disse  to  sidste  stemmer  overhovedet  med  hin- 
anden  (1812  udelader  ok  skipvdv  417  3;  stár  i  685;  enn — skipadr 
1.10,  annan — er  1. 11-12,  i  685,  osv.),  og  det  er  klart,  efter  som 
fælles  fejl  findes  i  bægge  (skeyttar  se  ovf.,  ok  af  vpp  þann  419^2, 
rot  422 19  mgl.  i  bægge),  at  de  má  stamme  fra  samme  —  fejlagtige 
—  original.  Pá  den  anden  side  har  1812  undertiden  de  rigtige 
læsemáder;  sáledes  har  det  (og  685)  stad  efter  fysta  418 23  (jfr  „in 
limite  primo"  i  orig.),  skortir  a  x.  („distat  a  denis")  mangler  efter 
figvrv  41933,  og  sá  efter  margfallda  (sst.):  ok  sva  margar  einingar 
sem  osv.;  for  margfalld  4206  stár  der  margfaUdan;  1. 11  har  det 
margfaUdr  foran  fingr;  e^  1. 12  er  fejl  for  i  enn;  i  421*,  422  is  for 
e.  0:  edr;  ok  (1)  421  is  f.  edr,  vndir  42322  f.  vió  (=  685),  e^  421 21  f.  i; 
endelig  er  tallene  423  30. 31  rigtige  i   1812.  —  Hvad  nu  forholdet 


GXXXII  f  INDLEDNING 

til  originalen  angár,  er  oversættelsen ,  for  sá  vidt  den  kan  forstás 
(den  er  pá  sine  steder  dunkel  nok),  temmelig  ordret  gengivelse  af 
Alexanders  digt.  I  den  udgave,  jeg  har  benyttet  (Halliwells  i 
Rara  mathematica  2.  udg.  1841),  íindes  ingen  kapitelinddeling  ^. 
Endel  afvigelser  fra  orig.  findes.  Sáledes  er  den  sidste  sætning  i 
kap.  2  (sifra — merking)  flyttet  dertil  fra  kap.  1 ;  slutningen  af  kap.  5 
er  noget  anderledes  end  i  orig.  Ordene  Annat — hefir  41 8 11-13 
mangler  der.  I  slutningen  af  kap.  9  og  12  er  der  i  orig.  en  an- 
visning  til  at  pr0ve  regnestykket,  der  mangler  i  oversættelsen ; 
slutningen  af  kap.  10  er  noget  vidtl0ftigere  der.  Ok — niv  420 1-4 
mangler  i  orig.;  þvsvnda — hefia  42221-24  ligeledes.  Dette  kunde  tyde 
pá,  at  oversætteren  havde  haft  originalen  i  en  noget  anden  form 
end  den,  der  foreligger  i  Rara  math.  En  sádan  antagelse  st0ttes 
kraftig  af,  at  slutningen  af  afhandlingen,  d.v.s.  þessar  erv  (s.  42324) 
osv.,  er  en  tilföjelse,  hvortil  der  intet  tilsvarende  findes  i  orig.  At 
oversætteren  skulde  have  tilföjet  denne  slutning,  er  særdeles  uri- 
meligt.  Der  foreligger  her  en  skolastisk-teologisk  anvendelse  af 
tallene,  der  mátte  ligge  en  norsk  eller  islandsk  oversætter  ganske 
íjærnt.     Den  direkte  original  er  jeg  dog  ikke  istand  til  at  pávise. 

Taltegnene,  s.  4174,  svarer  fuldstændig  til  den  4.  række  i 
Hankels  Gesch.  der  Mathematik  s.  325,  der  tilh^rer  det  13.  árh. 
indtil  ár  c.  1270.  Naturligvis  er  dette  ikke  et  tilstrækkeligt  bevis 
for,  at  oversættelsen  er  ældre  end  c.  1270,  skönt  det  i  og  for  sig 
er  rimeligt,  at  den  er  noget  ældre. 

Tegnet  s.  42328  beror  pá  en  afskrivers  misforstáelse ;  der 
skal  simpelthen  stá  tallet  3.  Det  er  i  det  hele  klart  af  flere  fejl, 
at  Hauks  afskriver  (eller  hans  orig.)  langt  fra  altid  har  forstáet 
sammenhængen.  En  omhyggeKg  sammenligning  af  hándskrifterne 
vil  sikkert  kunne  give  den  oprindelige  læsemáde  pá  sá  godt  som 
ethvert  sted  og  en  rigtig  tekst  vil  sáledes  nied  lethed  kunne  bringes 
i  stand. 

Til  at  tillægge  Haukr  nogen  som  helst  andel  i  oversættelsen 
eller  bearbejdelsen  savnes  der  holdepunkter. 

Kapiteltallene  beror  pá  hándskriftets  kap.-inddeling; 
sidetallene  henviser  til  Munchs  af  en  dansk  oversættelse  led- 
sagede  udgave  i  Annaler  osv.  for  1848.  • 


^  I  et  hándskr.  i  Gml.  kgl.  saml.  1348,  4»,  hvorpá  dr.  K.  Kálund  har 
gjort  mig  opmærksom,  findes  r0de  overskrifter  over  de  enkelte  kapp.  Dette 
digt  har  dog  ingen  direkte  sammenhæng  med  vor  oversættelse. 


HAUKSBuK.s    i.NDiioj.D    (aLGOR.,    VÖL.,    TILLÆG)  CXXXIII 

E.  Völuspá  (s.  188—92). 
Den  afskrift  af  diglet,  dcr  her  findes,  stammer,  som  ovenfor 
(s.  XVI)  antydet,  fra  midten  af  det  14.  árh.,  og  den  har  vistnok 
aldrig  haft  noget  med  Haukr  at  göre.  Det  er  en  bekendt  sag,  at 
de  gamle  digte  er  desto  mere  forvanskede,  jo  yngre  hándskrifter 
de  findes  i,  jfr  f.  eks.  Hyndluljóð  i  Flat0bogen.  Ogsá  Völuspá  i 
Hauksb.  kan  henfores  hertil.  Navnlig  er  dens  midterparli  her 
slemt  forvansket,  men  herom  kan  vi  henvise  til  de  kritiske  ud- 
gaver,  samt  til  Miillenhoff's  Deut.  altertumskunde  V,  4ff.,  86  £f. 
(særiig  94  f.).  I  Bugges  udg.  findes  teksten  bogstavret  aftrykt  s. 
19 — 26.  Mellem  dette  aftryk  og  nærværende  udgave  findes  enkelte, 
men  sá  godt  som  altid  ganske  uvæsenlige  afvigelser,  sáledes  er 
det  næppe  muligt  med  sikkerhed  at  afgöre,  hvorvidt  skriveren  har 
ment  u  eller  v;  bogstavet  ender  ofte  med  en  lille  hage  til  höjre, 
og  dette  har  vi  gengivet  ved  u^  ligeledes  er  aksenter  ofte  usikre 
og  stregen  igennem  d  (d)  ofte  tvivlsom.  Særlig  bemærkes  end- 
videre:  regiwn  188 12,  sál.  hdskr.;  heilog  (Bugge:  -vg):  den  sidste 
vokal  er  noget  klattet;  hon  (18924):  snarere  sál.  end  hvn\  nqkkur 
(18928)  er  sikkert  (med  g);  lengra  190i3  er  meget  afbleget  i  linjens 
slutning  og  máske  ikke  ganske  sikkert;  annars  (190 21)  er  rigtigt; 
ligeledes  en  (1. 27),  blœss  (1. 30),  a  (1. 23),  aasum  (1. 32),  ierv  (191 6.9), 
sunnan  (191  e),  hrata  (1. 7),  og  snarest  styrer  (I.  5).  lovrigt  má  det 
huskes,  at  hándskr.  er  meget  afbleget,  og  at  endel  altid  vil  forblive 
dels  usikkert  dels  helt  ulæseligt.  Verstallene  i  Bugges  udg.  burde 
have  været  tilföjede. 

F.    TiUæg  I— XIII  (s.  500—506). 

Hvorvidt  enkelte  af  disse  stykker,  som  IV — VIII,  XII— XIII, 
stammer  fra  Hauksb.,  er  i  de  págældende  hdskr.  ganske  vist  ikke 
udtrykkelig  fremhævet,  men  da  de  der  findes  sammen  med 
sádanne,  der  bestemt  siges  at  være  tagne  fra  Hauksbók,  er  det 
sandsynligst,  at  de  alle  hidr^rer  derfra.  Alle  bærer  de  vidne  om 
de  mange  slags  interesser,  som  Haukr  ellers  lægger  for  dagen. 
Særlig  kan  man  forstá,  at  indholdet  af  VII — VIII  har  interesseret 
ham,  der  var  sá  godt  inde  i  Norges,  navnlig  landets  politiske 
forhold.     Vi  skal  i  al  korthed  gennemgá  disse  stykker. 

I  indeholder  en  beretning  om  en  rejse,  som  et  par 
grönlandske  præster  foretog  for  at  unders0ge  kysten  sá  langt  mod 
nord  som  muligt.  Resultatet  synes  ikke  at  have  været  af  betyd- 
ning.  Efter  begyndelsen  skulde  man  tro,  at  denne  beretning  var 
indholdet  af  et  brev,  som  „præsten  Haldor  skrev  til  præsten  Arnald", 
som  da  var  hirdpræst  hos  Magnus  lagaboter. 


GXXXIV  #  INDLEDNING 

II  er  en  fortegnelse  over  bisperne  i  Garðar  i  Grönland 
fra  og  med  den  f^rste  (og  tvivlsomme)  Eiríkr  omkr.  1120  til  Arne, 
der  blev  biskop  1314. 

III.  En  beretning  om  et  par  slemme  uár,  det  f^rste  976 S 
det  sidste  1056.  Stykket  genfindes  i  afskrifter  af  den  sákaldte 
Skarðsárbók  af  Landnáma  (Isl.  I,  323)  i  en  lidt  forskellig  form. 
Björns  afskrift  synes  noget  udtogsmæssig  og  er  máske  kun  en  fri 
gengivelse  af  Hauksb.s  oprindelige  tekst  (jfr  hans  „etc"  501  is).  Vi 
har  dog  ikke  af  den  grund  villet  udelade  stykket.  Sidetallene 
henviser  til  Isl.  I. 

IV.  Erkebispe-  og  bispe-sæder  i  Norge,  England, 
Skotland  og  Tyskland,  slutter  sig  pá  en  máde  til  lí.  Om  de 
enkelte  navne  henvises  til  navneregisteret.  Der  skal  vistnok  ikke 
interpungeres  efter  Moreide,  Vijk  og  Brechin. 

V.  Indeholder  en  pilgrimsrejserute  fra  Lúbeck  til  Rom, 
idet  de  enkelte  byer  opregnes  og  afstandene  mellem  dem  angives  i 
mil.  Vejen  forer  fra  Lúbeck  over  Mölln  (Mylna) — Lúneburg — 
Brunsvig — Goslar — Eisenach  (Ismak) — Wúrzburg — Augsburg  (Aust- 
éor^^  —  Schwangau  (Svangi) — Innsbruck  (Isinbriggia) — Trento  (el. 
Trient) — Verona  (Bern) — Bologna — Florens.  Angáende  de  enkelte 
navne  henvises  til  navneregisteret.  Her  skal  kun  bemærkes,  at 
Tertinborg  má  være  fejl  for  Artlenborg,  Hijia-  (1.  12)  f.  Nyia- 
(Neustadt).  peingilsbyr  (1. 14)  er  en  folkelig  omdannelse  af  Din- 
kelsbúhl,  Bardarkirkia  af  Partenkirch.  Fera  er  fejl  for  Ferrara, 
jfr  Pata  f.  Patera  I7625  (ovf.  s.  GXVIII). 

VI.  Navne  pá  de  forskeUige  tidsafsnit.  Dette  lille  stykke 
genfmdes  i  og  gár  umiddelbart  tilbage  til  kap.  63  i  Skáldskaparmál 
(Snorra-Edda  I,  510)  og  stemmer  nærmest  med  codex  Upsaliensis 
(Sn.-E.  II,  341),  undt.  for  sá  vidt  som  lyf  (1. 24)  her  mangler  Hge- 
som  ogsá  i  de  0vrige  hdskrr.;  disse  sidste  indskyder  ár  foran 
missire. 

VII.  Indeholder  en  opregning  af  de  lande  og  de  af  de 
norske  fylker,  som  horte  under  Bergens  féhirzla,  der,  skönt  ikke 
udtrykkelig  nævnet,  stilles  i  modsætning  til  T^nsbergs;  jfr  Munch 
Norske  folks  Hist.  IV,  1,  614 — 15.  Stykket  er  altsá  oplysende  om, 
hvorledes  forholdene  var  i  Hauks  tid.  Det  er  sikkert  en  fejltagelse, 
nár  Jón  Sigurásson  har  ment  (Dipl.  Isl.  II,  859),  at  der  her  forelá 
en  fortegnelse  (fra  1350)  over  de  egne  og  lande,  som  kong  Magnus 
smek   forbeholdt  sig   selv  ved   delingen  af  riget.     I  Dipl.  Isl.   er 


'  JfrReykdœla  kap.  7,  Fms.  II,  222  f.,  225,  227  f.,  Njála  32,  47,  Gretla  17. 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (tILLÆG)  GXXXV 

stykket  aftrykt  efter  AM.   157  B,  4^   men   her  mangler   /íialtland 
ok  Orhmjiar;  fyri  (1. 30)  er  rimeligvis  en  fejl  for  til. 

VIII.  FylkerneiNorge.  G.  Storm  har  i  (Norsk)  Hist. 
tidsskr.  4.  bind  (1877)  s.  478—84  pávist  et  ældgammelt  fylkjatal, 
en  fylkeliste,  der  skal  stamme  fra  Are  Einarsson  (omkr.  1120),  fra 
hvem  Are  frode  skal  have  fáet  den  og  sá  optaget  den  i  sin  — 
ældste  —  Islendingabók.  Denne  fylkeliste  er  opbevaret  i  Peder 
Claussöns  Norges  Beskrivelse  (Saml.  skr.  s.  465,  jfr  Hist.  tidsskr. 
s.  479);  der  begyndes  dér  med  „Finmarken",  men  dette  navn  er, 
som  G.  Storm  rigtig  bemærker,  et  senere  tillæg,  da  Finmarken  ikke 
udgjorde  noget  egenligt  fylke.  Fylkeantallet  er  der  25  (+  Fin- 
marken).  I  AM.  415,  4^^,  der  aldrig  har  haft  noget  med  Haukr 
Erlendsson  at  göre,  findes  en  anden  liste  (aftrykt  hos  Storm  efter 
Scriptores  VI),  der  má  stamme  fra  det  12.  árh.;  her  opregnes 
fylkerne  sydfra,  og  de  er  i  alt  25.  Hauksb.s  hste  er  for  sá  vidt 
afvigende  fra  P.  Glaussöns,  som  (bortset  fra  Finmarken)  RaiimS' 
dœlafylki  dér  indskydes  mellem  de  to  Mœrafylker,  medens  Fjalafylki 
og  Haáaland  samt  Austr-Egdir  ikke  nævnes  som  selvstændige  fylker 
hos  P.  Glaussön,  og  endelig,  at  der  hos  denne  i  steden  for  Ránriki 
stár  Grœnafylki  (hvilket  Í0vrigt  er  fejl  for  Hrœnafylki  =  Rena- 
fylki  =  Ránriki);  Raumsdœlaf.  er  vel  udeladt  ved  sk0desl0shed, 
medens  de  0vrige  navne  kan  skyldes  selvstændige  ændringer  máske 
af  Haukr  selv. 

IX.  Dette  stykke  om  Ulfljótsloven  og  fjærdings- 
inddelingen^  er  omtrent  aldeles  identisk  med  teksten  i  Landn. 
s.  95  28-96 18  og  kan  vistnok  betragtes  som  afskrift  deraf.  Der 
findes  et  par  afvigelser:  for  þa  (1.  s)  stár  der  enn  i  Landn.;  log- 
madur—þa  (I.8-9)  og  aptur  (I.9)  er  vistnok  redaktionelle  ændringer 
og  tilföjelser ;  hertil  h0rer  máske  ogsá  hof-  (i  hofgoói  1. 17) ,  sem 
(I.25)  f.  þav  er,  og  (1.26),  hvorre  þyng  sókn  (I.27-8)  f.  þingsokn  hverri, 
samt  goda  (1. 30).  Vigtigere  er,  at  for  ordene  sem  villda  (1. 23)  har 
Landn.  blot  eda,  hvilket  synes  at  være  rettelse  af  hint,  jfr  em  (1. 20) 
f.  er,  Godar  (1. 30)  f.  Gvdar.    Sidetallene  henviser  til  Isl.  s.  I  (1843). 

X.  Et  lille  stykke  om  navnes  dannelse,  særiig  ved 
hjælp  af  Tors  navn;  det  er  ogsá  aftrykt  i  Eyrbyggja  (1864)  s.  126, 
og  synes  at  have  sin  grund  i  hvad  der  dér  kapitel  7  (s.  828-30) 
meddeles.  Stykkets  begyndelse  viser,  at  Björn  her  —  som  oftere 
—  ikke  har  afskrevet  aldeles  ordret;  ordene  i  firndinne  stammer 
sikkert  ikke  fra  Hauksbók. 


*  Overskriften  synes  kun  at  betyde,  at  stykket  handler  om  en  mand,  der 
stammede  fra  Ostfjærdingen. 


CXXXVI  f  INDLEDNING 

XI.  Hauks  og  hans  hustrus  slægtregistre.  Sáledes  som 
Hauks  slægtregister  her  foreligger  (fra  Adam  af),  beror  det  vistnok 
pá  hans  egen  kombination.  Den  forste  del  deraf  fra  Adam  til 
Odin  stemmer  med  den  fra  de  angelsaksiske  slægtregistre  velbe- 
kendte  genealogi,  samt  med  den,  der  findes  i  Snorres  prolog  (fra 
og  med  Munon).  Kun  er  der  enkelte  forvanskninger  af  navne  hos 
Haukr  (f.  eks.  Hericedei  1.  25  f.  Henrede  o:  Einriói)  Hgesom  navnene 
undertiden  er  islandiserede  {Frialafnr  \.  29  ^  Finnur  1.28).  Særhg 
bemærkes,  at  der  her  stár  den  rigtige  form  Sescep  (o:  sé  Scep, 
hvilken  pudsige  misforstáelse  er  pávist  af  Sievers  i  Beitráge  osv. 
XVI,  362) ,  samt  at  Ját  (o:  Geát  =  Gautr)  er  oversprunget  efter 
Biar  (1. 28).  Hrœrekr  slongvanbaugi  er  her  en  sön  af  Ingjaldr 
Starkadsfostre,  medens  han  i  Hauks  Landn.  (s.  103—4)  er  en  sön 
af  Harald  hildetand.  Her  har  Haukr  altsá  fulgt  andre  kilder  (jfr 
genealogien  i  Dipl.  Isl.  I,  505).  Efter  Hrœr.  sl0ngv.  f^lger  3  led 
til  Hrœr.  höggv.,  hvilke  genfmdes,  men  tilskrevne  i  margen,  i 
Upps.  hdskr.  af  Edda,  se  Dipl.  Isl.  I  sst.  I0vrigt  kan  vi  ikke 
her  komme  nærmere  ind  pá  forholdet  mellem  de  forskelhge  lang- 
feðgatöl. 

Steinunns  slægt  opregnes  vistnok  ligefrem  efter  Landn. 
kap.296  (s.  10336— 1048),  jfr  kap.  326  s.  II527-30. 

XII.  Bemærkningen  om  Yxna-Þórir  findes  ogsá  i  hánd- 
skrifterne  af  Skarðsárbók,  se  Landn.  (1843)  s.  328;  den  synes  her 
i  Hauksb.  at  være  et  uddrag. 

XIII.  Dette  genealogiske  stykke  genfindes  i  en  afvigende 
form  i  Skarðsárbók  (Landn.  1843  s.  324— 5);  et  stykke  (s.  325io-i8) 
er  her  udeladt,  hgesom  endel  redaktionclle  ændringer  i  det  folg- 
ende  vistnok  er  foretagne. 


IV.    Slutningsbemærkninger. 

Efter  at  vi  sáledes  har  gennemgáet  hándskriftets  enkelte 
bestanddele,  er  der  næppe  nogen  tvivl  om,  hvorledes  Hauks  Utte- 
rære  virksomhed  bör  bedömmes.  Haukr  har  været  en  særdeles 
dannet  mand  med  levende  interesse  for  bogh'g  kunst  af  hvilken 
som  helst  art.  Som  sádan  er  han  sikkert  ikke  enestáende  i  sin 
samtid,  men  en  af  mange.  Hans  interesser  har  f0rt  ham  til  at 
afskrive  eller  lade  afskrive  forskelHge  afhandlinger  og  skrifter,  som 
han  har  fáet  fat  i.  Noget  system  eller  orden  eller  overhovedet 
nogen  stræben  efter  en  sádan  lader  sig  ikke  pávise  hos  ham. 
Men  han  synes  i  det  hele  at  have  delt  sin  samtids  tilböjelighed 


HAUKS    VmKSOMHED  GXXXVII 

for  opdigtede,  romanagtige  sagaer,  tildels  af  fremmed  oprindelse. 
Som  sá  mange  af  hans  landsmænd  báde  för  og  senere  har  han 
tillige  været  besjælet  af  personalhistorisk-genealogiske  interesser, 
om  hvilke  hans  Landnáma-kompilation  særiig  vidner.  Noget 
kritisk  hoved  var  Haukr  imidlertid  ikke;  ogsá  deri  hgner  han  sine 
samtidige;  disses  stærke  side  var  overhovedet  hverken  kritik  eller 
originahtet;  derimod  var  lysten  til  at  samle  alt  muhgt,  afskrive 
og  kompilere  desto  mere  fremtrædende.  Af  virkelige  forfatternavne 
kendes,  som  bekendt,  yderst  fá  fra  tiden  omkr.  1300.  Haukr  kan 
ikke  kaldes  forfatter.  Hans  Landnáma,  hvis  mekaniske  tilveje- 
bringelse  ovenfor  er  omtalt,  viser  ikke  det  ringeste  tillob  til  en 
selvstændig  kritisk  bearbejdelse  af  det  foreliggende  stof.  Historiske 
kundskaber  orn  tidhgere  tider  og  personer  har  han  ikke  besiddet 
i  nogen  synderlig  grad,  hvad  klart  fremgár  f.  eks.  af  hans  be- 
mærkning  om  Kolskeggr  (s.  126)  osv.  Heller  ikke  giver  bogens 
ovrige  bestanddele  os  nogen  grund  til  at  antage  nogen  selvstændig 
forfatter-  eller  bearbejdervirksomhed  fra  Hauks  side.  Kun  pá 
ganske  enkelte  punkter  har  vi  truffet  selvstændige  tillæg  elier 
mindre  optegnelser,  der  vistnok  má  stamme  fra  ham  (en  ændring 
i  en  tidsbestemmelse  i  Fóstbr.  ovf.  LXXVII ;  hans  genealogi  i  slutn. 
af  Erik  d.  rodes  saga  LXXXIV— V,  samt  vistnok  TiUæg  IV,  VII,  VIII, 
XI).  Nár  hertil  föjes,  at  Haukr  máske  har  indsat  mere  moderne,  af 
ham  og  hans  samtid  sædvanlig  brugte  udtryk  i  stedenfor  andre 
(jfr  ovf.  LXXXIV),  samt  enkelte  gange  mulig  ændret  noget  i  den 
benyttede  originals  ordstiUing  eller  ordföjning,  hvilket  i  det  enkelte 
næppe  sikkert  kan  pávises,  tror  vi  at  have  givet  Haukr,  alt  hvad 
der  med  billighed  kan  tilkomme  ham. 

Tiden  for  hándskriftets  istandbringelse  lader  sig  med 
tilnærmeisesvis  sikkerhed  bestemme.  Grænsen  for  den  opad  i 
tiden  er  ár  1314  og  den  er  fuldfort  efter  1329.  Det  f^rste 
árstal  fremgár  af  TiUæg  II,  der  udtrykkehg  siges  at  være  hæntet 
fra  Hauksb.  Den  sidste  grönlandske  biskop,  der  her  nævnes,  er 
Arne,  biskop  1314  ( — 49).  Uagtet  vi  ikke  bestemt  ved,  hvor  i 
bogen  denne  notits  har  stáet,  er  det  rimeHgt,  at  den  har  stáet 
lige  efter  Kristnis.  Det  sidste  árstal  fremgár  af  bemærkningen 
om  abbedissen  Hallbera  (d.  1329),  der  forudsættes  at  være  dod. 
Vi  fores  sáledes  til  at  antage,  at  hándskriftet  stammer  fra  Hauks 
sidste  10 — 15  leveár;  rimeligst  er  det  da  at  antage,  at  den  hoved- 
sagelig  stammer  fra  den  föromtalte  7-ársperiode  (1323—29),  i  hvilken 
Haukr  synes  at  have  fort  et  stiUe  liv.  At  han  da  har  opholdt 
sig  pá  Island,  stottes,  foruden  ved  at  han  aldrig  nævnes  i  norske 
dokumenter,  deraf,  at  hans  originaler  uden  tvivl  alle  har  været 


GXXXVIlt  •  ÍNDLEbNING 

islandske.  Han  synes  under  alle  omstændigheder  forst  at  have 
afsluttet  bogen  i  sine  sidste  leveár,  máske  under  sit  sidste  ophold 
pá  Island.  Om  han  da  har  taget  bogen  med  sig  til  Norge,  eller 
om  den  aldrig  har  været  udenfor  Island,  derom  kan  man  intet 
rimeligt  udtale. 


Til  slutning  et  par  bemærkninger  om  udgivernes  virksomhed. 
Da  det  kgl.  nordiske  Oldskriftselskab  pá  initiativ  af  afd^de  höjeste- 
retsassessor  dr.jur.  V.  Finsen  havde  vedtaget  at  udgive  Hauksbók 
i  dens  helhed  og  efterat  udgiverne  efter  samrád  med  Oldskrift- 
afdelingens  medlemmer  havde  fastsláet  principperne  for  udgivelses- 
máden,  blev  der  straks  taget  fat  pá  arbejdet,  sá  at  1.  hæfte  kom 
til  at  foreligge  færdigt  1892.  Arbejdet  blev  sáledes  delt  imellem 
udgiverne,  at  viceinspektör  E.  Jónsson  afskrev  sá  godt  som  hele 
teksten,  hvorpá  F.  Jónsson  sammenlignede  denne  afskrift  med 
originalen  og  tilföjede  de  n^dvendige  anmærkninger,  tildels  efter 
samrád  med  E.  Jónsson.  Dernæst  har  F.  J.  læst  1.  og  2.  korrektur 
efter  selve  hándskriftet,  hvorhos  E.  J.  har  læst  2.  korrektur  efter 
det  istandbragte  manuskript.  Desuden  er  der  naturUgvis  læst  3., 
undertiden  4.  korrektur.  Tiltrods  for  den  omhu,  som  udgiverne 
tör  sige  at  have  anvendt  pá,  at  udgaven  blev  sá  rigtig  som  muligt, 
har  der  dog  indsneget  sig  enkelte  fejl  (se  TiIIægsbemærkninger  og 
Rettelser);  men  de  háber,  at  der  foruden  de  opdagede  kun  vil 
findes  ganske  fá.  Der  er  máske  ogsá  nogle  inkonsekvenser  af  den 
art,  som  ikke  eller  vanskehg  kan  undgás  i  et  arbejde  som  dette, 
hvortil  en  række  af  ár  er  anvendt. 

For  dem,  der  benytter  denne  udgave  i  sproghistorisk- 
grammatiske  öjemed,  turde  det  ikke  være  af  vejen  at  bemærke,  at 
man  gör  rettest  i  at  iægge  mærke  til,  hvorvidt  de  enkelte  steder, 
der  skal  benyttes,  h0rer  til  de  opfriskede  eller  meget  afblegede. 
For  de  forstes  vedkommende  har  udgiverne  kun  kunnet  give,  hvad 
der  nu  stár  i  hándskriftet ,  hvad  enten  det  er  identisk  med  den 
oprindelige  tekst  eller  ej;  hvor  en  oprindelig  bogstavdel  ses  uden 
at  være  opfrisket,  gengives  det  oprindelig  skrevne  i  reglen  uden 
videre  bemærkning.  Hvad  de  sidste  angár,  tror  udgiverne 
ganske  vist  overhovedet  at  have  vundet  den  oprindelige  tekst, 
undtagen  pá  nogle  fá,  i  anmærkningerne  nærmere  omtalte  steder. 
Men  enhver,  der  kender  den  slags  afblegede  steder  i  de  islandske 
hándskrifter,  hvor  intet  bogstav  tydehg  ses  uden  at  vædes,  véd, 
at  muligheden  af  en  fejllæsning  af  et  bogstav,  forkortelsestegn  og 
lign.  ikke  er  udelukket.  —  I  anmærkningerne  siges  ofte  noget  at 


slutningsbemærkninger  CXXXIX 

være  „utydeligt",  „noget  iitydeligt"  el.  lign.;  hertil  er  at  bemærke, 
at  utydelighedens  grad  tidt  og  ofte  beror  pá  en  subjektiv  felelse, 
og  at  det  naturligvis  oíte  er  aldeles  umuligt  skarpt  at  skæhie 
imellem  de  enkelte  grader  i  utydeligheden ,  der  kan  finde  sted. 
Det  beror  pá  ens  öjne,  öjeblikkets  belysning  m.  m.,  hvorvidt  man 
overhovedet  betegner  et  ord  eller  sted  som  „utydehgt".  Hvad  der 
ved  vædelse  af  skindet  træder  klart  og  sikkert  frem,  sá  at  ingen 
tvivl  har  været  mulig,  er  ikke  betegnet  som  utydehgt. 

Hvad  versfortolkningen,  der  stammer  fra  mig,  angár, 
er  den  kun  tilföjet  for  at  lette  brugen  af  bogen.  En  kritisk  be- 
iiandling  af  versets  tekst  kunde  der  ikke  her  være  tale  om  at  give. 
Men  selvfolgehg  er  alle  andre  recensioner  og  hándskriftUge  læse- 
máder  i  ethvert  tilfælde  undersogte  og  tagne  i  betragtning;  hvor 
disse  fandtes  at  være  rigtigere  end  Hauksbogens,  er  de  uden  videre 
indsatte,  hvorimod  alle  egne  formodninger  er  betegnede  med 
„conj.".  Nár  det  over  ethvert  vers  kort  og  godt  hedder:  „Verset 
bör  skrives" ,  er  dette  „bör"  ingenlunde  altid  at  anse  som  ufejl- 
bart;  det  kan  efter  omstændighederne  betyde  det  samme  som 
„kan"  eller  „bör  sandsynhgvis"  el.  hgn. 

Hvad  registrene  angár,  skal  kun  det  bemærkes,  at  ifolge 
en  af  Oldskriftselskabet  vedtagen  beslutning  vil  registret  til 
Landnáma  findes  i  den  særlige  udgave  af  dette  skrift,  der  for- 
beredes  til  udgivelse.  Navnene  er  givne  i  en  normaliseret  form, 
sáledes  som  de  formenthg  har  været  udtalte;  en  absolut  konsekvens 
er  dog  ikke  opnáet,  men  brugen  af  registret  bliver  næppe  derfor 
mindre  let. 

Udgiverne  tillader  sig  at  udtale  deres  tak  for  den  fore- 
kommenhed  og  vejledning,  som  Oldskriftafdelingen  i  dens  helhed 
fra  forst  af  har  ydet  dem;  med  vemodig  folelse  mindes  de  den 
mand,  som  tog  initiativet  til  udgivelsen  af  Hauksbók,  dr.  jur.  V. 
Finsen^  hvis  altfor  tidhge  d0d  videnskaben  bestandig  vil  beklage. 
Særlig  udtaler  de  deres  tak  til  hr.  bibliotekar,  dr.  Kr.  Kálund^ 
der  har  gjort  alt  sit  til  at  lette  udgiverne  deres  arbejde.  —  Endehg 
foler  jeg  mig  foranlediget  til  at  udtale  min  bedste  tak  til  bægge 
de  herværende  offenhge  bibliotekers  forskellige  embedsmænd,  der 
med  aldrig  svigtende  forekommenhed  og  redebonhed  har  stáet 
mig  bi  under  udarbejdelsen  af  den  del  af  fortalen,  der  handler  om 
hándskriftets  enkelte  bestanddele. 

Kehenhavn  i  december  1894. 

Fínnur  Jónsson. 


HÁNDSKRIFTPR0VERNE 


1.  pr0ve 

2.  - 

.  AM  371, 
-    544, 

3.  - 

4.  - 

^ 

5.  — 

6.  - 

-    675, 

bl    9  a,  1.  1  ff., 

-  10  a,  1.  1  ff., 

-  18  a,  1.  1  ff., 

-  48  a,  1.  9  f.  n.  ff., 

-  99  a,  1.  9  ff., 

-  4  a,  1.  1  ff.. 


udg. 


88  17  ff. 
168i2ff. 

183  32ff. 

269  12  ff. 
436  25  ff. 
475  12  ff. 


I 


HAUKSBOK. 


Landnámabók  c.  5.  HAUKSBOK. 


Frá  Flóka 


c.  5  Floki  *  *   Vilgerdar    son    het  vikingr  ^  mikill.  ^     hann   bióst 

af  Rogalandi  at  leita  Sniólandz.    þeir  lagu  i  Smiorsundi.  ^     hann 
feck  at  blóti  mikhi  ok  blotadi  Rafna  ííj.  þa  er  honum  skylldu  leid 
vísa.    [)ui  at  þa  hofdu  nafsighngar  menn  engir  leidar  stein  i  þann  5 
tima  i  Nordr  ^  londum.    þeir  lodu   þar  varda  er  blotid  hafdi  verit 

29  ok  kolludu  Floka  varda.  ^  þad  er  þar  er  mætist  Horda  land  ok 
Rogaland.  *  hann  for  fyst  til  Hialltlandz  ok  la  i  Floka  vagi.  þa 
tyndist  Geirhilldr  dottir  hans  i  GeirhiUdar  vatni.     Med  Floka  var 

a  skipi  bondi  sa  er  Þorolfr  het.  enn  annarr  ^  Heriolfr  ok  Faxi  lo 
sudreyskr  ^  madr.  ^  Floki  sigldi  þadann  til  Færeyia  ok  gipti  þar 
dottur  sina.  ^  fra  henni  var  Þrondr  ^  i  Gotu.  þadann  sigldi  hann 
vt  i  haf  med  hrafna  þa  ííj.  er  hann  hafdi  blotad  i  Noregi.  ok 
er  hann  let  lausan  hinn  fysta  fló  sa  aptr  vm  stafn.  Annarr  fló  i 
lopt  vpp  ok  aptr  til  skips.  ííj  fló  framm  vm  stafn  i  þa  att  ^  er  i5 
þeir  fundu  landit.  þeir  komu  austann  at  Horni.  þa  sigldu  þeir 
fyri  sunnan  landit.  enn  er  þeir  sigldu  vestr  ^  vmm  Reykianes  ok 
vpp  lauk  firdinum  sva  at  þeir  sa  ^  Snæfellsnes  þa  mællti  Faxi. 
þetta  man  vera  mikit  land  er  ver  hofum  funndit.  ^  her  eru  vatn- 
foll  stór.     þat    er    siþan    kalladr  ^  ^   Faxa   óss.     þeir  Faxi  ^  sigldu  20 

30  vestr  yfir «  Breidafiord  ok  toku  þar  land  sem  heiter  Vatsfiordr 
vid  Bardastrond.  fiordrinn  ^  allr  var  fullr  ^  af  veidiskap  ok  gádu 
þeir  ei  ^  fyri  veidum  at  fa  heyianna  ok  do  allt  kvikfe  þeira  vm 
vetrinn.  var  vár  helldr  kallt.  þa  geck  Floki  nordr  a  fioll  ok  sa 
fiord  einn  fuUann  af  haf  ísumm.  ^  þui  kaulludu  þeir  lanndit  Island.  25 
þeir  foru  brott  vm  sumarit  ok  vrdu  sidbuner.  þar  ser  enn  skala 
topt  þeira  inn  fra  Brans^-læk  ok  sua  hrofit  ok  sva  seydi  þeira. 
þeim  beit  eie  fyrer  Reykianes  ok  þar  sleit  fra  þeim  batin  ok  a 
Heriolf.  hann  kom  i  Heriolfs  hofn.  Floki  kom  i  Hafnarfiord. 
þeir  funndu  hval  a  eyri  einni  vt  fra  firdinum  ok  kaulludu  þar  ao 
Hvaleyri.  þar  fundust  þeir  Heriolfr.  vm  sumarit  sigldu  þeir  til 
Norex.     Floki  lastadi  miok  lanndit.      enn  Heriolfr  sagdi  kost  ok 

31  lost  af^  landinu.  enn  Þorolfr  quad  driupa  smior  af  hveriu  strai 
a  landi  þui  er  þeir  haufdu  funndit.  þui  var  hann  kalladr^  Þorolfr* 
smior.  35 


^  Aben  plads  for  initialen.  '  Skr.  -ur.  '  Punktum  er  tilf.  *  Skr. 
annar.  ^  Skr.  sudur-.  ®  Skr.  to  ganye.  '  brans  sál.  104;  Bians  hdskr. 
a  Dette  kapitel  pides  i  lOá  anfert  efter  „Havcs  boc".  b  ætt  104.  c  callat  104. 
d  Sdl.  hdskr.;  íloke  104  og  de  evrige  recc.  Det  ene  sjines  at  vœre  liye  sá  godt 
som  det  andet.        e  um  104.        f  eigi  104.        g  eigi  104.        h  á  104. 


g  ^HAUKSBOK.  Landnámabók  c.  6. 

Fra  Ingolíi  ok  Hiorleifi. 

c.  6  Biornolfr  ^    het    madr    enn    annarr  ^    Roalldr  ^.     þeir    voru 

syner  Hromundar  Grips  s(vnar).  þeir  fóru  af  Þelawork  *  fyri  viga 
saker  ok  stadfestust  i  Dalsfirdi  sa  Fiolum.  son  Biornolfs  var  Orn 
fader  Ingolfs  ok  Hœlgu  en  Hroallz  s(vn)  var  Hrodmarr  ^  f(adir)  5 
Leifs.  þeir  Ingolfr  ^  ok  Leifr  fostbrædr  foru  i  hernad  med  sonum 
Atla  iarls  hins  Miova  af  Gaulum  þeim  Hasteini  ok  Hersteini  ok 
Holmsteini.  Med  þeim  foru  oll  skipti  vel.  ok  er  þeir  komu  heim 
mælltu  þeir  til  samfara  med  ser  annat  sumar.  enn  vmm  vetrin 
gerdu  þeir  fostbrædr  ^  veizlu  sonum  Atla  iarls.  at  þeire  veitzlu  10 
strengdi  ^  Holmsteinn  heit  at  hann  skylldi  eiga  ^  Hœlgu  Arnar 
d(ottur)  eda  enga  kono  ella.  ^  vm  þersa  heitstreinging  fannst 
monnuni  fátt.  enn  Leifr  ^  rodnadi  ok  vard  fatt  vmm  med  þeim 
Holmsteini  þa  er  þeir  skildu.  vmm  varid  epter  bioGust  þeir 
fostbrædr  ^  i    hernad  ok  ætludu   at  fara  til  mots  vid  soríu  Atla  15 

32  iarls.  þeir  funnduzt  vid  Hisar  gafl  ok  logdu  þeir  Holmstein  brodr^ 
þegar  til  orrostu  vid  þa  fóstbrædr  ^.  en  er  þeir  haufdu  barist 
vm  rid  þa  kom  at  Olmodr  ^  hinn  gamU  son  Horda-Kara  frændi 
Leifs  ok  veitti  þeim  Ingolfi.  i  þeiri  orrostu  fell  Holmstein  en 
Herstein  flydi.  þa  foru  þeir  Leifr  ^  i  hernad.  En  vm  vetrin  epter  ao 
forHerstein  at  þeim  Leifi,  ok  villdi  drepa  þa.  en  þeir  fengu  niósn 
af  for  hans  ok  foru  i  mót  honum  ok  bordust  ok  fell  þar  Herstein. 
Eptir  þat  voru  menn  sendir  a  fund  Atla  iarls  ok  Hasteins  at  bióda 
sætter.  ok  sættust  þeir  at  þui  at  þeir  Leifr  ^  gulldu  eignir  sinar 
þeim  fedgum.  þeir  fostbrædr  bioGU  eitt  mikit  skip  ok  foru  at  leita  25 
landz  þers  er  Rafna-Floki  hafdi  fundit  er  þa  var  Island  kallad. 
þeir  fundu  landit  ok  voru  i  Austfiordum  i  Alftafirdi  hinum  sydra. 
þeim  virdist  landit  betra  sudr  ^  en  nordr  ^  þeir  voru  ein  vetr  a 
landinu  ok  foru  þa  aptr  til  Noregs.  Eptir  þat  vardi  Ingolfr  ^^  fe 
þeira  til  Islandz  ferdar.  en  Leifr  fór  i  vestr  ^  viking.  hann  heriadi  30 
aa  Irland  ok  fann   þar  iardhus   mikit.     þar    geck   hann  i   ok  var 

33  myrkt  þar  til  er  lysti  af  vapni  þui  er  madr  hellt  aa.  Leifr  drap 
þann  mann  ok  tók  sverdit  ok  mikit  fe  annat.  siþan  var  hann 
kalladr  Hiorleifr.  Hiorleifr  ^  heriadi  vida  vm  Irland  ok  feck  þar 
mikit  herfang. »  þar  tok  hann  þræla  x.  er  sva  hetu  Dufþakr »  ok  35 
GeÍRodr  Skialldbiorn  Halldorr  "  ok  Drafdrit.  ei  eru  fleiri  nefndir. 
eptir  þat  for  Hiorleifr  ^  til  Noregs  ok  fann  þar  Ingolf  fostbrodr  ^ 
sinn.    hann  hafdi  fengit  adr  Hœlgu  Arnard(ottur)  systr  ^  Ingolfs. 

^  Aben  plads  for  initialen.  ^  Skr.  annai.  «  gj^^  .^j.  4  gj^^  j^^^^ 
^  Skr.  -mar.  ^  Bettet  fra  hdskrs  strendv.  '  Skr.  ega.  «  Punktum  er  tilf. 
"  Sáledes.        ^"  Skr.  Inolfv.        »1  Skr.  -doj. 


Laudiiámabók  c.  7-8.  HAUKSBÓK.  7 

Fra  Ingolíi  ok  Hiorleifi 

c.  7  Vetr  1    þenna   feck  Ingolfr  ^    at    blöti    miklu    ok    leitadi  ser 

heilla  vm  forlog  sín.    en  Hiorleifr  villdi  alldri  blóta.    frettin  visadi 
Ingolfi  til  Islands.  ^    eptir  biö  sitt  skip  hvaR  þeira  maga  til  Islandz. 
hafdi  Ingolfr  felax  fe  þeira  a  skipi.    en  Hiorleifr  herfang  sitt.    þeir  5 
logdu  til  hafs  þa  er  þeir  voru  buner  ok  sigldu  vt.^ 

Vig  Hiorleifs 

c.  8  Sumar  ^    þat   er    þeir   Ingolfr    fóru    at   byGÍa   Island    hafdi 

HaRalldr  konungr  hinn  Harfagri  verit  xij.     ar  konungr  i  Noregi.  ^ 

34  þa  var  lidit  fra  vpphafi  þersa(r)  *  veralldar  ok  fra  þui  er  Adam  lo 
var  skapadr  vi.  þusunder  vetra  ok  lxx.  ííj.  vetr.  enn  fra  holldgan 
DRottins  vars  lesu  Ghristi  dggg.  ára  ok  lxxíííj.  vetr.     þeir  hofdu 
samflot  þar  til  er  þeir  sa  Island.     þa  skildi  med  þeim.     En  þa  er 
Ingolfr  ^   sa  land  skaut  hann  fyri  bord   ondugis  svlum  sinum  til 
heilla.  ^      hann    mællti    sva   fyri    at   hann    skylldi    þar   bycia   er  i6 
svlurnar   kvæmi    aa   land.     Ingolfr   tok    þar   land    sem    nu   heitir 
Ingolfs  höfdi.     en  Hiorleif  rak  vestr  fyri  landit.     feck  hann  vatn- 
fatt.  ^    þa  toku  þrælarnir  irsku  þat  rad  at    knoda    samann    miol 
ok    smior    ok    kaulludu    þat   vþorslátt.     þeir  nefndu  þat  Minnþak. 
enn  er  þad  var  tilbuit  kom  regn  mikit  ok  toku  þeir  þa  vatn   afao 
tiolldum.  ^     en    er   Minþakit   tok    at   mygla  kostudu  þeir  þui  fyri 
bord,  ok  rak  þat  a  land  þar  sem  nu  heitir  Minþaks  eyp.    Hiorleifr  ^ 
tok  land  vid  Hiorleifs  hofda.    ok  var  þar  fiordr  ok  horfdi  botninn 

35  at  hofdanum.    Hiorleifr  let  þar  giora  skála  íj.    ok  er  onnur  toptin 
xvííj.    fadma    en    onnur   xix.     Hiorleifr  sat  þar  vm  vetrinn.     en  2b 
vm  varit  villdi  hann  sa.    hann  atti  einn  vxa  ok  let  hann  þrælana 
draga    ardrinn  ^.     En    er   þeir    Hiorleifr   voru    at   skála   þa    gerdi 
Dufþakr  ^  þat  rad  at  þeir  skylldu  drepa  vxan  ok  segia  at  skogar 
biorn  hefdi  drepit.     enn  siþan   skylldu  þeir  rada  aa  þa  Hiorleif  er 
þeir  leitadi  biarnarins.    eptir  þad  saugdu  þeir  Hiorleifi  þetta.  ^    en  æ 
er  þeir  foru  at  leita  biarnarins.  ok  dreifdust  vm  skoginn  þa^  drapu 
þrælarnir  ser  hvern  þeira  ok  myrdu  þa  alla  iamnmarga  ser.    þeir 
liopu  brott  med  konur  þeira  ok  fe  ok  bátinn.     þrælarnir  foru  til 
eyia  þeira  er  þeir  sa  til  hafs  i  vtsudr  ^   ok  bioGust  þar  fyri  vm 
rid.     Vivill    ok  Karii  hetu  þrælar  Ingolfs.     þa    sendi  hann  vestr35 
med    sió    at    leita    ondvegis    svlna   sinna.     En    er    þeir   komu   til 
Hiorleifs  hofda  fundu  þeir  Hiorleif  daudann.    þa  foru  þeir  aptr  ok 
saugdu    Ingolfi    þau    tidindi.      ok    let    hann    iUa   yfer.     epter  þat 


^  Aben  plads  for  initialen.    ^  Skr.  -ur.    '  Punktum  er  tilf.    *  Skr.  \terssi. 
^  Skr.  da. 


8  |HAUKSBOK.  Landnámabók  c.  8-10. 

for  Ingolfr  vestr  til  Hiorleifs  hofda.    ok  er  hann  sa  Hiorleif  daudan 

36  þa  mællti  hann.  Utid  lagdist  her  fyri  godann  dreng  er  þrælar 
skylldu  at  bana  verda.  ok  se  ek  sva  hverium  verda  er  ei  vill 
blóta.*  Ingolfr^  let  bua  gropt  þeira  Hiorleifs  ok  sa  fyri  skipi  þeira 
ok  fearlut.  Ingolfr  ^  geck  þa  vppa  hofdan  ok  sa  eyiar  Hcia  til  5 
hafs  i  vtsudr  ^.  kom  honum  þat  i  hug  at  þeir  mundu  þangat 
laupit  hafa.  þuiat  batrinn  ^  var  horfinn.  ok  foru  þeir  at  leita 
|irælanna.  ok  fundu  þeir  þa  þar  sem  Eid  heiter  i  eyiunum.  satu 
þeir  þa  yfir  mat  er  Ingolfr  kom  at  þeim.  þeir  vrdu  felms  fullir 
ok  lióp  sinn  veg  hverr  ^  þeira.  Ingolfr  drap  þa  alla.  þar  heiter  lo 
Dufþaks  skor  er  hann  letst.  fleiri  Uópu  þeir  fyri  berg  þar  sem 
vid  þa  er  kennt  siþan.  þar  heita  siþan  Vestmanna  eyiar  er  þeir 
voru  drepner  þui  at  þeir  voru  Vestmenn.  þeir  Ingolfr  hofdu  med 
ser  konur  þeira  er  myrdir  hofdu  verit.  foru  þeir  þa  aptr  til 
Hiorleifshofda.  var  Ingolfr  þar  vetr  annann.  en  vm  sumarit  i5 
epter  for  hann  vestr  ^  med  sió.  haijn  var  hinn  ííj.  vetr  ^  vnder 
Ingolfs  felli  fyrer  vestan  Olfus  sa  þar   [sem  sumir  segja  hann  sé 

37  heygðr]  \     þau  missari  fundu   þeir  Vivill  ok  KarU  ondegis  sulur 
hans.    vid  Arnnarhval  fyri  nedann  *  heidi.  ^ 

Fra  landnami  Ingolfs  ao 

c.  9  Ingolfr^^   for   vmm    varit  ofann  vm  heidi.     hann  tók  ser 

bvstad  þar  sem  ondvegis  svlur  hans  hofdu  aa  land  komit.  ^  hann 
bio  i  Reykiarvik.  þar  eru  enn  ondvegis  ^  svlur  þær  i  eUdhusi. 
Enn  Ingolfr^  nam  land  mUU  Olfusár  ok  Hvalfiardar  fyri  vtann 
Bryniudals  a  [miUim  ok  Hramnagiar  ok  oU  nes  "^  vt.  þa  mæUti  25 
KarU.  til  iUs  foru  ver  vm  god  herud  er  ver  skulum  byGÍa  vtnes 
þetta.  hann  huarf  i  brott  ok  ambatt  med  honum.  ^  Vifli  gaf 
Ingolfr  frelsi  ok  bycdi  hann  aa  Vivils  staudum  *>.  ^     vid  hann  er 

38  kent  VivUsfeU.    þar  bió  hann  lengi  ok  var  skilrikr  madr  ^.    Ingolfr 
let  giora  skala  sa  SkalafeUi.  þadan  sa  hann  reyki  vid  Olfus  vatn.  30 
ok  fann  þar  Karla. 

Ættar  tala 
c.  10  Ingolfr^   er   frægaztr   aUra   landnams    manna.    þviat  hann 

kom  her  at  audu  lanndi  ok  bygdi  fyst  lanndit.     ok  gerdu  adrir 


1   Punktum  er  tilf.        2   5-^^   .^j.  ,  ^^^     ^  4  JRettelse  for  hdskrs 

nord-.  ^  Aben  plads  for  initialen.  "  Foran  dette  stár  der  svlur  þa,  men 
understreget.  '  Rettet  for  hdskrs  ok  millim  Hranwa  gioHnes  i  henhold  til  Ldn. 
37  not.  9.  a  Tilf.  efter  Melabók-  i  hdskr.  er  der  en  lakune.  b  Til  dette  ord 
bemœrkes  i  104:    „Havksboc  nefnir  so" ;  Vífilstoptum  har  B. 


Landnámabók  c.  10-12.  HAUKSBÓK.  9 

landnams  menn  eplir  hans  dæmum  sidann.  hann  atti  Hallveigu 
Fróda  d(ottur)  systur  Lopts  hins  gamla.  þeira^  son  var  Þorsteinn 
er  þing  let  setia  aa  Kialarnesi  adr  alþingi  væri  sett.  hans  son 
var  Þorkell  wani  logsogu  madr  er  ein  heidina  manna  aa  Islandi 
hefir  best  verit  sidadr.  ^  nann  let  bera  sig  i  solar  geisla  i  helsott  5 
sinni  ok  fal  sig  aa  hendi  þeim  Gudi  er  sohna  hefdi  skapat.  hann 
hafdi  ok  lifat  sva  reinliga  sem  þeir   kristnir   menn    er   best    eru 

39  sidadir.     svn    hans    var  Þormodr  ^    er   þa   var  Allsheriar*  godi  er 
kristni    kom   aa  Island.  ^    hans    svn    var  Hamall  f(adir)  Mars  ok 
Þormódar    ok    Torva.      Sigurdr  ^    var   svn    Mars.    f(adir)    Hamals  lo 
f(odur)  Gudmundar  f(odur)  Þormods  Skeida  goda.  ^ 

Frá  Þordi  skecia. 

c.  1 1  Biorn  *  *  buna  het  herser  rikr  ^  ok  agiætr  i  Noregi.    hann 

var  (svn)  ^   Vedrar-Grims  hersis  or  Sogni.  ^    Grimr  ^  atti  Hervoru 
dottor   Þorgerdar    Eyiaugs    dottor    konungs.     Biorn    atti  Velaugu  ib 
systr  Vemundar  hins  gamla.    þau  attu  ííj.  sonu.     var   ein  KetiU 

40  ílatnefr  ^.  Annarr  ^  Hœlgi.  ííj.  Hrappr.  þeir  voru  agiætir  menn. 
ok  er  fra  þeira  afkuæmi  mart  sagt  i  þersi  bók.  ok  frá  þeim  er 
flest  allt  stórmenni  komit  aa  Islandi.  Hrappr  ^  atti  Þorvnni  Gron- 
ingar  ^  riupu.  þeira  son  var  Þordr  skeei.  hann  atti  Vilborgu  ao 
Osvaldz  d(ottur)  konungs  ok  Vlfrvnar  ennar  vbornu  d(ottur) 
Eatmundar^  Engla  konungs.  Þordr  bycdi  fyst  i  Loni  austr  x. 
vetr  ^  eda  xv.  eu  er  hann  frá  til  ondvegis  svlna  sinna  i  Leiru- 
vage.  þa  selldi  hann  lond  sín  Vlflioti.  hann  var  son  Þoru  Hordá- 
Kára  d(ottur).  en  hann  fór  vestr  ^  med  allt  sitt  ok  nam  land  at  ^ 
radi  Ingolfs  miHim  "^  Vlfars  ár  ok  Leiru  vax  ar  ok  bio  siþann  aa  ^ 
SkeGÍastaudum.  hans  dotter  var  Helga  er  atti  Ketilbiorn  hinn 
gamli  at  Mosfelli.    fra  Þordi  er  mart  stórmenni  komit  sa  Islandi.  * 

Frá  landnami  Halls. 

c.  12  Hallr*^  het  madr^  svn  Þoris  Godlaus  Ormars  s(vnar)  brodirao 

HiIIdar  Ormars  d(ottur)  er  atti  Þorbiorn  hinn  caulverski  samfedri 
en  hon  var  sammædd  vid  Þord  skecia.  þeir  fedgar  villdu  ecki 
blóta  ok  trudu  aa  matt  sinn.  Hallr  fór  til  Islandz  ok  nam  land 
millim  Mogils  ár  ok  Leiruvags  ar  ok  bio  i  Mvla.    hans  svn  var 


^  Skr.  -rr-.  '  Punktum  er  tilf.  "  Skr.  -ur.  *  Aben  plads  for  initialen. 
^  GJemt  af  skriveren;  optaget  fra  104.  ®  Skr.  -ar.  "^  Skal  muligvis  lœses 
gropn-.  104  har  Græningia.  »  Dette  kap.  anferes  i  104  efter  „Havcs  hoc". 
b  jat-  104.        c  inillum  104.        d  at  104. 


10  #HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  12-15. 

41  Hœlgi  er  atti  Þuridi  Ketilbiarnard(ottur).     þeira  svn  var  Þordr  i 
Alfsnesi  er  atti  Gudnyiu  Hrafnkels  dottor. 

Fra  þui  er  Ketill  flatnefr  var  landflæmdr 
c.  13  HaRalldr  ^  hinn  Harfagri  heriadi  vestr  vm  haf  sem  ritad  er 

i  sogu  hans.    hann  lagdi  vndir  sig  allar  Sudreyiar  sva  langt  vestr  5 
at    engi    Noregs    konungr    hefer    siþann    lengra    eignazt.      vtan 
Magnus   konungr   Berbeinn.     Enn    er    hann    fór   vestann    slogust 
vikingar   i   eyiarnar  Skottar  ok  Irar  ok  heriudu  ok  ræntu  vida. 
enn    er  þat   spurdi  HaRalldr    konungr^   senndi    hann   vestr  Ketil 
Flatnef  svn  Biarnar  bvnu  at  vinna  aptr  ^  eyiarnar.    Ketill  atti  Yngv-  10 
illdi  d(ottur)  Ketils  vedrz  hersis  af  Ringa  RÍki.     þeira  synir  voru 
þeir  Biorn  hinn  Austræni  ok  Hœlgi  bióla.    Audr  hin  Diupaudga  ok 
Þorun  nyrna  voru  dætr  ^  þeira.    Ketill  for  vestr^  enn  setti  epter  || 
la  Biorn;^*  svn  *  sinn.  ^  hami  lagði  vnd^V  sig  allar  Suðr  eyiar  ok  gerðiz 
hofðingi  yíir  enn    gallt  engan    skatt  HaralH^'  konvng'i   sem    ætlað  15 
var.  ^    þa  tok  Haralldr  konvngr  ^  vnder  sik  eigmV  hans  i  Noregi 
en  rak  brott  Biornw  svn  hans.  ^ 

Her  segíV  fra  Hælga  biolv 
c.  14  Hœlgi  ^   biola   svn  Ketils   flatnefs    for   til    Islanðs    af  Svðr 

eyiv/w.  ^  hann  var  meá  Ingolfi  hinw  fysta  vetr  ok  nam  með  hans  20 
raði  Kialar  nes  allt  millim  Mogils  ar  ok  Mydals  ár.  ^  han«  bio  at 
Hofi.  5  hans  svn  var  Viga-Rappr  ok  Eyvindr  hiallti  f(aðir)  Koll- 
sv§ins  f(oðvr)  Eyvindar  er  atti  Þorlavgv  Klængs  dottor.  ^  ^eira. 
dottíV  var  Þorgerðr  moðir  Þorv  er  atti  Þorkell  svn  Asgeirs  kneifar^.  ^ 
þeivsi  svn  var  Ogmvndr  faðir  lonws  hyskvips  ho^lga.  ^  25 

Fra  Orlygi^ 
c.  15  Avrlygr^  ^^  het  svn  Hraps  Biarnar  svnar  bvnv.  ^  han«  var  at 

fostri  með  Patreki  hi/skvpi  hinvm  hœlga  i  Svðreyivw.  ^  hann  fystiz 
at  fara  til  Islanðz  ok  bað  Pátrek  ^^  hyskvp  at  hann  sæi  vm  með 
hanvm.  ^    hyskvi)  íeck  hanvm  kirkiv  við  ok  bað  hann  hafa  meó  ser  30 
ok  plenarium  ok  iarnklockv  ok   gvllpening  ^^    ok    molld    vigða    at 
hanw  skylldi  leaia  \ndir  hornnstafi  ok  hafa  þat  fyri  vixlv  ok  skylldi 

^  Iben  ijiads  for  initialen.  ^  ^.^^  kongr.  ^  Skr.  -ur.  ^  Over  n  ses 
en  Ulle  prik,  der  dog  nœppe  er  et  fordoblingstegn.  '"  Punktum  er  tilf.  ^  Over 
o  en  betydningsUs  prik  med  sortere  blœk.  ''  Initialen  rod.  ^  1  er  skrevet 
over  og  foran  e.  «  Sikkert  men  svagt.  ^'^  Initialen,  som  vistnok  har  været 
grön,  meget  afbleget.  "  Aksenten  er  ikke  ganske  sikker.  '^  gj^^i  niuUgvis 
lœses  som  peNÍng.  jfr.  penwing  i  104.  a  Dette  kap.  findes  i  104,  skrevet  „Effter 
Havcs  boc". 

*  Her  begynder  1.  mbrblad. 


Landnamabók  c.  15.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  11 

4-3  hann  hœlgu  Kolvmkilla.  ^  þa  mœUti  Patrekr  hyskvp  hvargi  er  þv 
tekr  \aná  þa  bygðv  þar  at  eins  er  sér  .ííj.  fioll  af  haíi  ok  fiorð  at 
sia  a  mih'm  hví?rs  fiallz  ok  dal  i  hveriv  fiaHi.  *  þv  skallt  sigla  at 
hino  ^  synzta  fialH.  ^  þar  man  skogr  \ersi  ok  svnwan  vnder  fiaHinv 
mantv  rioðr  hitta  ok  lagða  vp/j  eða  reista  .ííj.  steina.  *  reistv  ^  5 
þar  kirkiv  ok  bv  þar.  ^  Orlygr  let  (i)  *  haf  ok  sa  maðr  a  oðrv  skipi 
er  KoHr  het  fostbroðir  hans.  ^  þe/r  hofðv  sam  flot.  ^  a  skipi  var 
meó  Orlygi  sa  maór  er  het  Þorbiorn  sporr  anwaR  Þorbiornw  tálkni 
.ííj.  Þorbiornw  skvma.  ^  peir  Yarv  synir  Boðvars  bloðrv  skaHa.  ^ 
emi  er  þeir  komv  i  [anáYon  gerði  at  þeim  storm  mikinn  ok  rak  lo 
þa  vestr  vm  Island.  ^  þa  het  Orlygr  a  Patrek  hyskvi>  fostra  sinw 
iU  la?7dtokv  \)e\w  ok  han?/  skyHdi  af  hans  nafni  geva  ornefni  þar 
sem  hanw  tœki  land.  ^  þeiv  Yarv  þaðan  fra  Htla  rið  aðr  enw  þe/r 
sa  land.  ^  han»  kom  skipi  sinv  i  Orlygs  hofn  ok  af  (þvi)  ^  kaHaði 
hanw  fiorðinw  Patrex  fiorð.  ^  enw  KoHr  het  a  Þor.  ^  þa  skilði  i  15 
storminvm  ok  kom  hanw  þar  sem  KoHz  vik  heiter  ok  bravt  hann 

44  þar  skip  sitt.  ^  þar  Yarv  þeir  vm  vetrin.  ^  hásetar  hans  namv 
þar  svnier  land  sem  enn  man  sagt  verða.  ^  en  vm  varit  bio 
Orlygr  skip  sitt  ok  siglði  brott  meó  aHt  sitt.  ^  ok  er  hann  kom 
svðr  fyri  Faxa  óss  ^  þar  kendi  hann  fioH  þav  er  hanvm  var  til  ao 
visat.  ^  þar  feH  vtbyrðiz  ia[rnk]lockan  "^  ok  sock  niðr  en  þe/r  siglðv 
inn  efter  firði  ^  ok  tokv  þar  \aná  sem  nv  hei[ter]  ^  Sandvík  á 
Kíalar  nesi.  ^  þar  lá  þa  iarnklockan  i  þarabrvki.  ^  hawn  bygði 
vnder  Esiv  bergi  at  raði  Hœlga  biolv  frænda  sins  ok  nam  \and  a 

l^  miHim  ^  Mogils  ár  j  ok  Vsvifrs  lœkiar.  ^  han  ^  gerði  kirkiv  at  Esiv  25 
bergi  sem  hanvm  var  boðit.  ^  Hialp  het  ^^  kona  hans.  ^  ^eira.  svn 
var  Valþiofr  er  fvHtiða  kom  til  Islanðz  meá  Orlyci.  ^  siþaw  atti 
Orlygr  Isgerði  d(ottvr)  Þormoðs  Bresa  svnar.  ^  þ^í'ra  svn  var 
Geirmvndr  faðir  Halldorv  er  atti  Þiostolfr  svn  Biarnnar  gvllbera.  ^ 
þe/ra  svn  var  Þorleifr  er  bío  at  Esiv  bergi  efter  Geirmvnd  moðvræ 
foðvr  sinn.  ^  þe/r  trvðv  a  KolvmkiHa  þo  at  þeir  væri  vskirðir. 
Þorlefr  ^  var  troHavkin  ok  tok  þo  kristni.  ^  fra  han^;m  er  mart 
manna   komit.  ^     dotter   Orlygs    ok   Isgerðar   var   Velavg   er   atti 

45  Gvnlavgr  ormstvnga  hin  ^  gamli  ^^  ok  var  þeÍRa  dottíV  Þvriðr  dylla 
moðir  Illvga  hins  svarta.  ^  '  36 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Ser  nœsten  ud  som  hina.  "  Rettélse  fm'  leistv 
(feistv?),  jfr.  104  (reystu).  *  Tilföjet  efter  104;  mgl.  i  H.  ^  Tilf.;  mgl.  i 
H.  ok  þar  inn  skriver  104.  ^  Sáledes.  '   rnk  og  ter  afrevet  (et  hul  pd 

perg.j.  *  Rettet  fra  hdskrs  firdv.  ®  Ocer  det  sidste  1  en  horisontal  streg ; 
ferst  mulig  skrevet  0  (0:  vim)  og  dette  rettet  til  im.  ^^  Foran  h  en  betydnings- 
les  prik.        *^   Rettelse  for  det  ved  dittografi  opstáede  gamla. 


12  'hAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  16-19. 

her  [segir  fra  Svartkatli]  ^ 

16  Svartkell  ^  het  maðr.  ^     hann  for  af  Englandi  til  Islanðz  ok 
nam  land  fyrir  inwan  Mydals  a  ok  milh'm  Eihfs  dals  ár  ok  bio  at 
Kiðia  felU  fyst  enw  siðan  a  Eyri.  ^     hans  svn  *  var  Þorkell  faðir 
Glvms  þers  er  gamall  tok  kristni.  ^     hanw  baðs  sva  fyri  at  krossi  5 
gott  æ  gomlvm  monnvti  gott  æ  orvm  monwvm.  ^     hans  svn   var 

46  Þorarin  faðir  Gh'ms  a  Vatnlavsv.  ^  Arnleíf  heit  syst/r  Svartkels 
er  atti  Þorolfr  viligisl.  faðir  Klep^iarns  hins  gamla  or  Floka  dal.' 
þeira  dotter  var  Hallgerðr  er  atti  Bergþor  KoUz  svn.  ^ 

Fra  Valþiofi  ^  lo 

17  Valþiofr*  er  fya  var  getið  svn  Orlygs  at  Esiv  b^rgi  hann 
nam  Kíos  alla  ok  bio  at  Meðal  felh.  ^  Þorbiornw  kollr  het  svn 
höws  f(aðir)  Hallveigar  er  atti  Þorðr  lambi.  ^  þat  er  Valþyflinga 
kyn.  ^  Signy  het  áotiir  Valþiofs  er  Signyiar  staðir  erv  Yiá  kender.  ^ 
hana  atti  Grimkell  s(vn)  Biarnar  gvllbera.  ^  þe/ra  ^  s(ynir)  warv  is 
þe/r  Horðr  er  drepinw  var  i  Geirs  holmi  ok  Gnvpr  faðir  Birnwings 
f(oðvr)  Gnvps  foðvr  Eiriks  Gro^nlendinga  ht/skvps.  ^  Valbrandr 
het  annar  svn  Valþiofs  f(aðir)  Torfa  er  fyst  bio  a  Moðrv  vollvm.  ^ 
^eir  feðgar  ger^Y  felag  vi<^  Tvngv-Odd.  ^    af  þt?i  biog^v  þí^^r  siþaw 

a  Breiða  bolstað  i  Reykiar  dal  hinvm  norðra.  ^     Torfi  var  faðir  20 
Þorkels  at  Skaneyiv  er  atti  Arng^rði  dottor  ÞorkelsSvartkels'svnar.^ 

Fra  Hvamþori  '^ 

18  Hvamþorér^  nam  lawd  a  milliw  Laxar  ok  Forsár  ok  bío  i 
Hvawmi.  ^  hann  deiUdi  vi^  Ref  Ym  kv  þa  er  Brynia  het  ok 
Bryniv  dalr  er  við  kendr.  ^  sv  kviga  hafði  horfit  Þori  íi/ri  longv  25 
en  sv  kvíga  ^  fanz  i  Bryniv  dal  þar  er  Refr  att[i]  ^  \and  ok  .xl. 
navta  meó  henni  þe/ra  er  oll  Yarv  íra  henwi  komin  ok  hofðv 
ggwgit  sialfala^^  vti. »  þí;i  kendi  hvartveRÍ  ser  navtin  en  Þorir  fell 
íyri  Ref  með  .vííj.  mawwa  þa  er  ^eiv  borðvz  ^^  hia  holvm  þeiw  er 
siþan  erv  kallaðir  Þoris  holar.  æ 

Fra  Solm?;wdi 

19  [Þo]rolfri2  gj^JQj.  ^^  fyj^  ^^j.  ^^^^5  ^^j.  gyj^  Þorsteins  skrofa 
Grims  s(vnar).    þers  er  blotinw  var  davdr  ^^  fyri  þockasæ[ld]  ^^  oA; 


^  Af  overskriften  er  kun  her  og  atli  nogenlunde  sikkert.  *  Initialen  er 
red.  ^  Punktum  er  tilf.  *  Foran  s  en  hetydningsles  prik.  ^  Overskriften 
meget  afbleget,  men  sikker.  «  Forkortet  þr.  '  Overskriften  sikker,  men  af 
de  3  sidste  bogstater  er  der  kiin  lidt  tilbage.  «  Aksenten  tvivlsom.  ®  i  af- 
revet.  ^o  f  skrevet  over  linjen,  over  a  (2).  ^^  Skrevet  borð  |  dvz.  ^^  þo, 
Id  afrevet,  se  note  7  s.ll.        ^^  Sdledes. 


Landnámabók  c.  19-21.  HAUKSBÓK.  13 

kallaðr  kambaN.  ^  s(vn)  Þorolfs  smiors  var  Solmywdr  f(aðir) 
Þorsteins  þers  er  land  naw  i  Brynivda[l]  ^  amillim  Blaskegs  ár  ^ 
ok  Forsar.  ^  hann  atti  Þorbiorgv  kotlv  d(ottvr)  Helga  skarfs  Geir- 
leifs  s(vnar)  er  nam  Barða  strond.  ^  þg/ra  s(vn)  var  Refr  i  Bryniv 
dal  f(aðir)  Halldorv  er  atti  Sighs  Elliðagrims  s(vn).*  ||  þeira  dotter  5 
Þorgerdr  m(odir)  Sigfus  f(odur)  Sæmundar  prestz  hins  fróda.^ 

Gapitulum. 

c.  20  Avangr^  ^  het  madr  *  irskr  *  er  bió  i  Botni  fystr  manna  ok 

bio  þar  allan  alldr*  sinn.     þa  var  þar  sva  stór  skógr*  at  hann 

4^  gerdi  þar  hafskip  af  ok  lod  þar  sem  nu  heiter  Ladhamarr  ^.    hans  lo 

svn  var  Þorleifr*  f(adir)  Þuridar  er  atti  Þormódr*  Þiorstarss(vn). 

þeira  svn  var  Borkr*  f(adir)  Þordar  f(odur)  Audunar  i  Brautar- 

484  hollti.  1 

c.  21  Þormodr^  hinn  gamh  ok  Ketill  Bresasvnir  foru  af  ÍRlandi 

4^9  til  Islandz.  ok  námu  Akranes  allt  aa  milli  '^  AuRÍda  ár  ok  Kalmans  15 
ár.  þeir  voru  irskir.  Kalman  var  ok  irskr"^  er  ainn  er  vid 
kenn(d) '.  ok  bio  fyst  i  Katanesi.  þeir  brædr  skiptu  iondum  med 
sier  sua  at  Þormódr  atti  fyri  sunnann  Reyni  ok  ^  til  Kalmans  ár 
ok  bio  at  Hólmi  hinum  idra.  eu  Ketill  bróder  hans  atti  fyri 
vestann  Reyni  ok  fyri  nordann  Akra  fell  til  AuRÍda  ár.  Berse  het  20 
svn  hans  f(adir)  Þorgestz  f(odur)  Stara*'  at  Holmi  f(odur)  Knattar 
f(odur)  Asdisar  er  atti  Klængr  *  Snæbiarnarsvn  (svnar)  ^  Hafnar- 
Orms.  Geirlaug  var  d(ottir)  Þormóds  hins  gamla  modir  Tungu- 
Odds.  lorundr^  hinn  kristni  var  svn  Ketils  Bresas(vnar).  hann 
bio  i  lorundarhollti.  þat  er  nu  kallat  i  Gordum.  ^  hann  hellt  vel  25 
kristni  til  dauda  dax.  ok  var  einsetu  madr  i  elli  sinni.  svn 
lorundar  var  Kleppr  *  f(adir)  Einars  f(odur)  Narva.  ^  HavaR  het 
50n  íj  svn  Kleps  f(adir)  Þorgeirs.  Edna  het  dotter  Ketils  Bresas(vnar). 
•^ln  hon  var  gift  aa  Irlanndi  þeim  manni  er  Konall  het.  þeira®  svn 
var  Asolfr  *  Alskik  er  i  þann  tima  fór  af  Irlandi  til  Islandz  ok  ao 
kom  i  Austfiordu.  þeir  fóru  xíí.  samann  austann  þar  til  er  þeir 
komu  at  gardi  Þorgeirs  hins  nordska  i  HoIIti  vnder  Eyiafiollum 
ok  settu  þar  tialld  sitt  enn  faurunautar  hans  ííj.  voru  þa  siúker. 
þeir  ondudust  þar  en  lon  prestr  Þorgeirss(vn)  f(adir)  Grims  i 
HoIIti  fann  bein  þeira  *  ok  flutti  til  kirkiu.    siþan  gerdi  Asolfr  ser  35 


^  Punktum  er  tilf.  ^  1  afrevet,  se  note  12  s.  12.  "  Botz  ár  har  B.  *  Skr. 
-ur.  ^  Aben  plads  for  iniiialen.  *  Skr.  -ar.  '  Skr.  ken».  *  Ski'.  þeirra. 
a  millum  104.  b  udel.  104.  c  Stana  104.  d  Tilf.  efter  den  khavnske  udy. 
1774,  hvor  tilföjelsen  sikkert  heror  pð  en  konjektur.       e  hans  104. 

*   Her  ender  1.  mhrblad. 


14  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  21. 

skála  þvi  ner  sem  nu  er  kirkiuhornit  at  Asolfs  skála  at  rádi 
Þorgeirs  þviat  Þorgeirr  ^  villdi  þa  ei  *  hafa  vid  hvs  sín.  ^  a  fell 
vid  skala  Asolfs  sialfann.  þat  var  aundverdan  vetr.  ^  ainn  vard 
þegar  full  med  fiskum  ^.  Þorgeirr  ^  sagdi  at  þeir  sæti  i  veidi  stod 
hans.  ^  siþan  for  Asolfr  ^  brott  ^  þadann  (ok)  ^  gerdi  annan  skála  5 
vestar  vid  adra  aa.     sv  heiter  Irá  þviat  þeir  voru  irsker.     enn  er 

(52)  menn  komu  til  aarinnar  var  hun  full  med  fiskum  sua  at  slikt  vndr 
þottust  menn  ei  ^  sed  hafa.  enn  brottu  var  allt  or  hinni  eystri 
anni.  þa  raku  herad(s)menn  ^  þa  brott  þadann  ok  fór  hann  ®  þa 
til  hins  vestasta  skalans.  fór  allt  sa  somu  leid.  bœndr  kaulludu  lo 
þa  fiolkunga^  enn  ÞorgeÍR  kvezt  hycia  at  þeir  mundu  vera  gódir 
menn.  ^  vm  vorit  foru  þeir  brott  ok  vestr  *  aa  Akranes.  hann 
gerdi  bv  at  Holmi  sa  Kirkiubolstad.  hans  svn  var  Solvi  f(adir) 
Þorhilldar  er  atti  Brandr  sun  Þorgrims  Kiallakss(vnar).  þeira  ^ 
s(vn)  Þorleifr  f(adir)  Bardar  f(odur)  lofridar  er  atti  Arni  Torfvs(vn)  ^.  i5 
þeira  d(ottir)  Helga  er  atti  Arngrimr*^  Gudmundarsvn.  Enn  er 
Asolfr  elldizt  gerdizt  hann  einsetumadr.  þar  var  kofi  hans  sem 
nu  er  kirkian.^    þar  andadist  hann  ok  var  þar  grafinn  at  Holmi. 

52n  Enn  þa  er  Halldorr '  s(vn)  Illuga   hins  Rauda  bio   þar  þa  vandizt 
fióskona  ein  at  þeea  fætr  sina  aa  þúfu  þeiri  er  var  a  leidi  Asolfs.  20 
hana  dreymdi  at  Asolfr*  avitadi  hana  vm  þat  er  hun   þerdi   fætr 
sina  saurga  a  hvsi  hans.     enn   þa  munu^   vit  satt  segir  hann  ef 
þu  seger  Halldori  draum   þinn.     nun  sagdi  hanum  ok  qvad  hann 
ecki  mark  at  þui  er  Konur  dreymdi  ok  gaf  ecki  gaum  at.    Enn  er 
Hrodolfr  byskup  for  brott  ^  or  Bæ  þar  er  hann  hafdi  buit  þa  voru  25 
þar  epter  munkar  ííj.     einn   þeira  dreymdi   at  Asolfr*  mællti  vid 
hann.      sendtu    hvskarl    þinn    til   Halldors   at  Holmi    ok   kaup  at 
hanum  þvfu  þa  er  a  fiosgotu  er  ok  gef  vid  mork  silfrs^    mvnkr- 
inn*    gerdi    sva.     huskarlinn    gat    keyptaJ    þvfuna  ok   grof   siþan 
iordina  ok  hitti  þar  manns  bein.  ^  hann  tok  þau  upp  ok  for  heim  ao 
med.      ena    nestu    nott  eptir  dreymdi   Halldor  at  Asolfr  kom  at 
hanum   ok  kuezt  bædi  augu   mvndv   sprengia   or   hausi  hanum  ^ 
nema  hann  keypti  bein  hans  sliku  verdi  sem   hann   selldi.     Hall- 
dorr''  keypti  bein  Asolfs  ok  let  giora   at   treskrin    ok    setia    yfir 
alltari.     Halldorr  "^  sendi  Illuga  svn    sinn   vtann  epter  kirkiuvidi.  35 
enn  er  hann  fór  vt  1  aptr  (ok)  <=  er  hann  kom  miUim  ^  Reykia- 

*  Skr.  -geir.  ^  p^iyij^tum  er  tilf.  ^  Herefter  er  tilföjet  sua  at,  men 
understreget  af  JErl.  selv.  ^*  Skr.  -ur.  ^  s  udeladt  af  JErl.  «  Skr.  ^eiv. 
'  Skr.  -V.  a  eigi  104  og  har    þa   efter  hafa.  b  burt  104.  c    Tilf. 

efter  104.  d  eigi  104.  e  Asolfr  104.  f  fiolkunniga  104.  s  Torvason  104. 
h  Grimr  104.  i  manom  104.  3  keypt  104.  k  hans  104.  1  Sáledes 
rettet  efter  104,   vtan  105.        m  milli  104. 


Landnámabók  c.  21— 25.  HAUKSBÓK.  15 

ness  ^  ok  Sniofiallsness  ^  þa  nadi  hann  ei  ^  fyrir  styrimonnum  at 
taka  land  þar  er  hann  villdi.  ^  þa  bar  hann  fyri  bord  kirkiu 
vidinn  allann  ok  bad  þar  koma  sem  Asolfr  villdi.  enn  Austmenn 
komu  vestr  i  Vadil.  enn  ííj.  ^  nottum  sidar  kom  vidrinn^  aaKirkiu 
sand  at  Holmi.  nema  ij  tre  komu  aa  Raufarnes  a  Mýrumm.  5 
Halldorr  *  let  gera  kirkiu  xxx.  <^  ok  vidi  þackta  ok  helgadi  Kol- 
f>2n  umkilla  med  Gudi.  * 
c.  22  Kolgrimr  ^  ^    hinn    gamli    (svn)  ^    Hrolfs    hersis    ok    Vnnar 

*  Hakonar  dottor  Griotgards   s(vnar)  iarls  er  Griótgars  haugr  ^    er 
vidkendr  fyri  sunnan  Agdanes  fór  or  Þrondheimi    til  Islandz  ok  lo 
nam  Hvalfiardar    straund  ena  nerdri   fra  Blaskeas  ^  aá  til  Laxár 
ok  ut  til  lœkiar  þers  er  fellr  ^  ut  fra  Saurbæ  ok  bio  æ.  Ferstiklu. 
hans    svn    var    Þorhalli    f(adir)    Kolgrims    f(odur)    Steins    f(odur) 

48io  Kvists  fodr  Kala.     Bergþora  var  d(ottir)  Kolgrims   er  atti  Refr^ 

i  Bryniudal.  ^  15 

C.23  FÍNr^^  hinn  audgi  sun  Halldors  Hognas(vnar)  for  or  Staf- 

*  angri  til  Islandz.     hann  atti  Þorvoru  dottor  Þorbiarnar  fra  Mos- 
felH    Hrada    s(vnar)^.     hann    nam    land    fyri    sunnann    Laxá    til 
Kalmansár.     hann  bio  i  MidfelH.     hans  s(vn)  var  Þorgeirr*  f(adir) 
Holmsteins    f(odur)    Þorunnar    m(odur)    Gudrunar    m(odur)     Sæ-  ao 
mundar  f(odur)  Brans  byskups.  ^     Skeggi  "^   i  Skogum   var   s(vn) 

53»  Þorunnar  f(adir)  Styrmis  ok  Bolla  i  Skógum. 
c.  24  Bekan  ^  het  madr  er  nam  land  inn  ^  fra  Beriadals   aá   til 

53 Jo  AuHÍda  ár  ok  bio  aa  Bekanstodum  i  landnami  Ketils.     Hailkell  er 
nam  Hvitár   sídu    bio    fystr  ^   a  Akranesi  aa  Hallkelstaudum    adr  25 
Bresa  svner  raku  hann  brott.  ^     enn  er  hann  fór  epter  fe  sinu 
þui   er    þar   hafdi    sialfaia   vti    gengit   var    hann    drepinn    ok    er 
þar  heygdr  ^.  ^ 
c.  25  Hafnar^-Ormr   for   or  Stafangri    til  Islandz    ok    nam    aull 

54  laund  vni  Melahveríi  vt  til  AuRÍda  ár  ok  Lax  ár  ok  inn  til  Anda-  30 
kils  ár  ok  bió  i  Hofn.    hans  svn  var  ÞorgeÍR  nauGvinkÍNÍ  f(adir) 
Þorunnar   m(odur)    Þorunnar   m(odur)    losteins    f(odur)    Sigurdar 
f(odur)  Biarnhedins.    Brædr  ^  ij.    bioGu  i  landnami  Finns  ok  Orms 
Hrodgeirr^    hinn   spaki    i  Saurbæ  enn  Oddgeirr*  at  Leirá.     Enn 


^  Skr.  -s,   -ss  i  104;   i  fialls  er  i  skrevet  over  linjen.  ^   Punktutn  er 

tilf.         '  Skr.  -ur.         "  Skr.  -r.         ^  Áben  plads  for  initialen.         ^   Udeladt  i 

hdskr.;  optaget  fra  104.  '  En  rettelse  for  sem.      a  eigi  104.      b  tveim  Í04. 

a 

c  XXX  (0:  prítuga)  104.  I  hdskr.  er  en  lakune  for  et  ord  foran  xxx.        d  bla- 

skogs  104.    Botz  B.  e  Hradafonar  104.    jfr.   Hroda-  i  Melabók;    Brandz  s. 

hdskr.       f  Udel.  104.  g  fyrzt  104. 


Ig  '         HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  25-S 


þeir  Finnr^  ok  Ormr^  keyptu  þa  brott  þui  at  þeim  þotti  ser  * 
þrong  lennt.  þeir  brædr  ^  namu  siþan  Raungerdinga  Repp  ok  bio 
Hrodgeirr  ^  i  Raungerdi  en  Oddgeirr  ^  i  Oddgeirs  hólumm.  hann 
atti  dottor  Ketils  Gufu.  Hafnar-Ormr^  er  þar  heygdr  i  hofdanum 
54n  framm  fra  bœnum  i  Hofn  sem  hann  tók  land  * 


c.  26  Raudr  ^  ^   het   madr   er   nam  lannd  upp  frá  RaudzgiH  til 

62  Gilia  ok  bió  at  Raudsgili.^  hans  synir  voru  þeir  Vlfr  sa  Vlfstaud- 
umm  ok  Audr  ^  á  Audsstodumm  fyri  nordan  [a  er  Hordr  va '. 
ok  þar  af  gerdist  saga  Hardar  Grimkelss(vnar)  ok  GeÍRS. 

Frá  Grimi  lo 

c.  27  GRÍmr^^  het  madr  er  nam  land  hit  sydra  upp  frá  Gilium 

til  Grims  gils  ok  bio  vid  Grims  gil.    hans  syner  voru  þeir  Þorgils 
Auga  sa  Augastodum  ok  Hrani  sa  Hranastodum  f(adir)  Grims  er 
kalladr  ^  var  Stafngrimr.  ^    hann   bio   aá  Stafngrims  stodum.    þar 
heitir  nu  aa  Sigmundar  stodum.  ^    þar  gegnt  fyri  nordan  Hvit  á  i5 
vid  sialfa  ana  er  haugr  ^  hans.  ^    þar  var  hann  veginn.  ^ 

Fra  Þorkeli 

c.  28  Þorkell  ^  Korna    mvh  nam  Ás  enn  sydra  frá  Kollz  læk  til 

Deilldar  gils  ok  bió  i  Ási.  hans  s(vn)  var  Þorbergr  Korna  mvH  er 
atti  Alofu  Ellida  skiolld.  dottor  Ofeigs  ok  Asgerdar  systur  Þorgeirs  20 
golldnis  ^.  þeira  born  voru  þau  Eysteinn  ok  Hafþora  er  atti 
Eidr^  SkeGÍa  s(vn)  er  siþan  bio  i  Ási.  þar  dó  Midfiardar-SkeGÍ. 
ok  er  þar  haugr  ^  hans  fyri  nedann  gard.  Annarr  ^  s(vn) 
SkeGÍa  var  Kollr  ^  er  bió  at  Kollslæk.     synir  Eids  voru  Eysteinn 

Ok    IUugÍ.^  25 


^  Skr.  -ur.  '^  Forst  sTcr.  þar,  men  dette  er  understreget  og  ser  skrevet 
over  ordet.  »  gj^^  .j.  4  jjg^p^  ^^  ^g^  ,•  }i^skr.  nœsten  en  sides  lakune;  i 
orig.  har  der  rimeligvis  manglet  et  helt  hlad.  I  104  tilföjes  efter  land:  fyrzt 
var  þar  þa  skipalæge,  som  muligvis  ogsd  har  stdet  i  Hauksbók.  Det  felgende 
angives  i  104  udtrykkelig  at  vœre  hentet  fra  „Landnáma".  Det  tnanglende 
svarer  til  Ldn.  (udg.)  s.  55—61,  kap.  18—21.  Det  bör  tilföjes,  at  i  Melabók  stdr 
„Hauksbok"  udfor  stykket  om  Qnundr  breiðskeggr;  dette  stykke  er  imidlertid 
ordret  overensstemmende  med  udgaven,  undt.  forsávidt  som  der  i  hdskr.  stdr 
íitjaskeggja,  at  det  hedder  (udg.  eisj:  hann  var  ok  og  {l.  10)  drepnir  váru 
(f.  þar  V.  d.;,  samt  endelig  (l.  11)  þorvaldsstoðum  (f.  þorvarðs-^.  ^  Áben 
plads  for  initialen.  «  Punktum  er  tilf.  '  Rettet  for  an  a  er  HordaR  a  er 
Hordur  va.        »  ^-^,^  ^^^^  ^^^^^   j^^g 


Landnámabók  c.  29-30.  HAUKSBÓK.  17 

Frá  Vlfi. 

c.  29  Vlfr  ^    s(vn)    Grinis    ens    naleyska    ok    Svanlaugar    dottor 

Þorniodar    af    Akranesi    systr    Bersa    hann    Vlfr     nam     land    aa 
millim  Hvitár  ok  sudr  iockla  ok  bió  i  Geitlanndi.  ^     hans  syner 
voru  þeir  Rolfr  ^  enn  Audgi  f(adir)  Halldoru  er  atti  Gizurr*  Hviti.^  5 
þeira  d(ottir)  Vilborg  er    atti  Hiallti  SkeGÍas(vn).     Annarr*  s(vn) 
hans  var  Roalldr  ^  f(adir)  Hrolfs  ens  yngra  er  atti  Þvridi  Valþiófs 
d(ottur)  Orlygs  s(vnar)  hins  gamla.     þeira  baurn  voru  þau  Kiall- 
akr^  at  Lundi  i  SydraoaP  f(adir)  Kollz  f(odur)  Bergþórs.    Annarr* 
var  Solvi  i  Geitlandi  f(adir)  Þordar    i  Reykiahollti  f(odur)  Solva  10 
f(odur)    Þordar    f(odur)    Magnus    f(odur)    Þordar    f(odur)    Hœlgu 
m(odur)   Gudnyiar  m(odur)  Sturlu    sona  ^   Sigvatz    ok  Þordar   ok 
SnoRa.     svn    Sigvatz    var  Sturla  f(adir)  Þuridar    er    nerra  "^  Rafn 
atti.     þeira    born    lon  Korpr  Hallkatla  ok  Valgerdr  ok  Þorgerdr. 
s(ynir)  Hallkotlu    ok   lons  Petrss(vnar)  voru   þeir  Sturla  ok  Petr  15 
ok  Steinunn  d(ottir)  er  atti  Gudmundr  Þorsteinss(vn)  Skeoia  s(vnar). 
þridi  s(vn)  Hrolfs  var  Illugi  enn  Raudi  er  fyst  bio  i  Rauns  ási.  * 

64  hann  atti  þa  Sigridi  d(ottur)  Þorarins  ins  illa  systor  Mvsa-Bol- 
verkz.  ^  þann  bustad  gaf  hann  Bolverk  enn  Illugi  fór  þa  at  bua 
sa  Hofstodum  i  Reykiardal  þuiat  Geitlendingar  attu  at  hallda  vpp  20 
hofi  þui  at  helmningi  vid  Tungu-Odd.  siþarst  bio  hann  at  Holmi 
idra  a  Akranesi.  þuiat  hann  keypti  vid  HolmstaRa  bœdi  londum 
ok  konum  ok  fe  aullu.  þa  feck  Illugi  lorunnar  dottur  Þormodar 
Þiostarss(vnar)  af  Alftanesi.  Enn  Sigridr  ^  hengdi  sik  i  hofinu  þui 
at  hun  villdi  ei  manna  kaupin.  Rolfr  ^  enn  yngri  gaf  Þorlaugu  25 
Gydiu  dottur  sina  Odda  Yrars(yni).  þui  redzt  hann  vestr  til  Ballar 
ár  ok  bio  þar  lengi  ok  var  kalladr  Rolfr  ^  at  Ballar  aa.  ^ 

Hier  hefr  landnám  i  Vestfiordum. 

c.  30  HeR  *  hefr  vpp  landnam  i  Vestfirdinga  ^  fiórdungi  er  mart 

stormenni  hefir  bygt.     Madr  ^  het  Kalman  sudreyskr  ^.     hann  for  ao 

65  til  Islandz  ok  kom  i  Hvalfiord  ok  sat  vid  Kalmans  aa  vm  vetrin.^ 
þar  drucknudu  synir  hans  íj.  a  Hvalfirdi.  En  siþan  nam  hann 
land  fyri  vestann  Hvila  millim  ok  Fliota  Kalmanstungu  alla  ok 
sva  allt  austr  vndir  iokla  sem  gros  eru  vaxin.  ok  bio  i  Kalmans 
tungu.  hann  druknadi  i  Hvita  er  hann  hafdi  farit  sudr  ^  i  Raun  35 
at   hitta  frillu  sina.     ok    er   haugr^   hans    aa   Hvitar   backa   fyri 


^  Áben  plads  for  initialen.  '^  Punktum  er  tilf.  '  Skr.  -ur.  *  Skr. 
-r.  ^  Herpá  skr.  f.  Magnus,  men  aiter  understreget.  ®  Bettelse  efter  MeJahók 
for  hdskrs.  f  (=  foður).  ^  Skr.  H'm.  ^  fird  skrevet  (ved  linjedeling)  to 
gange. 

!2 


18  •         HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  30-31. 

svnnann.  hans  s(vn)  var  Sturla  gvdi  er  fyst  bio  a  Sturlustodum 
upp  vnder  Tungufelli  vpp  fra  Skalldskelmisdal.  enn  siþan  bio 
hann  i  Kalmanstvngu.  hans  s(vn)  var  Biarni  er  deiUdi  vid  Rolf 
hinn  yngra  ok  sonu  ^  hans  vm  Tunguna  htlu.  ^  þa  het  Biarni  at 
iaka  kristni.  eptir  þat  braut  Hvit  aa  vt  farveg  þann  er  nu  feUr^  5 
hun.  þa  eignadizt  Biarni  Tunguna  Utlu  ofann  vm  Grindr  ok  Sol- 
mundar  hofda.  Kýlan  het  bródir  Kalmans.  ^  hann  bio  fyri 
nedann  Kolls  hamar.  ^  hans  s(vn)  var  Kari  er  deilldi  vid  Karla 
Konalss(vn)  a  Karlastodum  leysingia  Rolfs  or  Geitlandi  vm  vxa. 
ok  reyndizt  sva  at  KarH  atti.  siþan  eeiadi  Kari  þræl  sinn  til  at  lo 
drepa  Karla.  ^    þrælhnn    let   sem    ærr  *   væri    ok  hop  sudr  ^   vm 

66  raun.     Karh   sat    á   þreskelldi.     þræUinn    hio    hann    bana   hoG.  ^ 
siþan  drap  Kari  þræhnn.    Þiodolfr  svn  Karla  drap  Kylan  Karas(vn) 
i  Kylans  hólum.     siþan  brenndi  Þiodolfr  Kara  inni  þar  sem  nu 
heiter  a  Brennv.     Biarni  Sturlu  s(vn)  tok  skirn  ok  bió  a  Biarna-  15 
stodum  i  Tungunni  htlu  ok  let  þar  giora  kirkiu.  ^ 

Fra  Hallkeh. 

c.  31  Þrondr^*   Neíia   het   madr    agiætr   fadir   Þorsteins    er   atti 

Lopthænu  dottor  Arinbiarnar  hersis  or  Fiordum.  syster  Lopthænu 
var  Arnþrudr  er  atti  Þorir  uersir  ^  Hroahz  s(vn)  ok  var  þeira  s(vn)  20 
Arinbiorn  hersir.  iModir  þeira '  Arnþrudar  var  Astridr  slæki 
Drengr^  dottir  Braga  skaUdz  ok  Lopthænu  dottur  Erps  Ivtanda. 
s(vn)  Þorsteins  ok  Lopthænu  var  Hroskell  er  atti  loreidi  Olvis 
dottur  Finnas(vnar)  Mottvlss(vnar)  konungs.  Hahken  het  s(vn) 
þeira.  Hroskeh  for  til  Islandz  ok  kom  i  Grunnafiord  ok  bio  fyst  25 
a  Ackranesi.  þa  omudust  þeir  Ketill  brœdr  vid  hann.  siþan  nam 
hann  Hvitarsiþu  miUim  Kiaaar  ok  Fhota  ^.  ^  hann  bió  aa  HaUkelz- 
stodum  ok  HaUken  s(vn)  hans  eptir  hann  ok  atti  Þuridi  Dyhv 
dottur  Gunlaugs    or   Þverarhd »   ok   Velaugar  Aurlygsd(ottur)    fra 

67  Esiubergi.  HroskeU  gaf  land  Þorvardi  f(odur)  Smidkels  f(odur)  30 
þeira  Þorarins  ok  Audunnar  er  redu  fyri  HeUismonnum.  hann 
bio  aa  Þorvardsstodumm  ok  atti  Fhotzdal  ahann  vpp  med  Fhótumm. 
Roskeh  gaf  Þorgauti  skipveria  sinum  land  nidr  i  Sidu.  hann  bio 
aa  Þorgautzstodum.  2  hans  svner  voru  Gislar  íj.  Baurn  þeira 
HaUkels  ok  Þuridar  voru   þau  Þorarinn    ok   Finnvardr  Tindr   ok35 


^     ^   Rettet  fra   symr,  2   Punktum  er  tilf.         '  Skr.  -ur.         *  Skr.  ær. 

^  Aben  plads  for  initialen.  «  Skr.  He*-is.        "'  Skr.  -rr-.        »   Foran  lid  st&r 

dal   med   en   streg   under.  a   Denne   lœsemdde  (millim— Fliota)    anfores  i  E 
(Melab.)  som  „Hauksbok*'s. 


Landnámabók  c.  31—35.  HAUKSBÓK.  19 

Ulugi  hinn  svarti  ok  Grima  er  atti  Þorgils  Aras(vn).  Þorarinn 
va  Mvsa-Bolverk  er  hann  bio  i  Rauns  ási.  þa  let  hann  gera  þar 
virki  ok  veitti  Hvitá  i  gegnum  aasinn.  enn  adr  fell  hun  vm 
Meh-ackadal  ofann.     Illugi  ok  Tindr  sottu  Bolverk  i  virkit.  ^ 

Capituli  B 

32  Asbiorn  ^  hinn  Audgi  Hardars(vn)  keypti  land  fyri  svnnan 
KiaRá  upp  i  SleGÍulæk  til  Hvitbiarga  ^.  ^  hann  bio  aa  Asbiarnar- 
stodum.  ^  hann  atti  Þorbiorgu  dottur  Midfiardar-Skecia.  þeira 
dottir  var  Ingibiorg  er  atti  Illugi  hinn  svarti.  ^ 

33  Avrnolfr*  2    (het  madr)  *   er   nam    Ornolfsdal    ok   KiaRadal  lo 

68  fyri  nordann  upp  til  Hvitbiarga  ^.  KetiII  blundr  ^  keypti  lannd  at 
Ornolíi  allt  fyri  nordann  klif  ok  bio  i  Ornolfsdal.  Ornolfr  gerdi 
þa  bv  upp  i  KiaRadal  '^.  þar  heita  nu  ^  Ornolfstadir.  ^  fyri  ofann 
klif  heitir  Kiarra  ^  dalr  ^.  þui  at  þar  voru  riskiorr  ok  sma  skogar 
millim  KiaR  ar  <^  ok  Þver  ár  sua  at  þar  matti  ei  ^  byaia.  Blund-  i5 
Ketill  var  madr  ^  storaudigr  ^.  hann  let  rydia  vida  i  skógum  ok 
byggia  þar. 

34  Hromundr  ^  het  madr  brodir  Grims  ens  naleyska.  hann 
kom  skipi  sinu  i  Hvit  aa.  hann  nam  Þverárdal  ok  Þverarlid  ofann 
til  Hallarmvla  ok  framm  til  Þverár.  ^  hann  bió  sá  Hromundar-  20 
stodum  þar  er  nu  er  kallat  at  Kallsbrecku.  hans  s(vn)  var 
Gunlaugr  ormstunga  er  bio  a  Gunlaugsstodum  fyri  svnnan  Þveraa. 
hann  atti  Velaugu  sem  fyR  er  ritad.  Hogni  het  skipveri  Hromund- 
ar.  ^    hann  bio  aa  Hognastodum.    hans  s(vn)  var  Hœlgi  at  Hælga- 

69  vatni  f(adir)  Arngrims  gvda  er  var  at  Blund-Ketils  brennu.    Hogni  25 
var  bróder  Finns  hins  Audga.  ^ 

35  Isleifr  ^  ^  ok  Israudr  ^  brædr  namu  lond  ofan  frá  Sleciulæk 
millim  Ornolfsdals  ár  ok  Hvit  ár  hit  efra  ofan  til  Raudalækiar 
enn  hit  sydra  ofann  til  Horda  hóla.  Isleifr  bio  aa  Isleifsstodum. 
en  Isrodr  ^  á  Isrodarstodum  ok  atti  landit  sydra  med  Hvitá.  ^  ao 
hann  var  f(adir)  Þorbiarnar  f(odur)  Liots  aa  Veaium  er  fell  ^  i 
Heidar  vigi.^ 


*  Punktum  er  tilf.         ^   Ahen  plads   for  initialen.         "   Rettet  fra  hit- 
(eller  nit-?;.  *   Mgl.  i  hdskr.;   tilföjet  efter  de  andre  recc.         ^  Rettet   fra 

hdskrs.  nit-,  jfr.  not.  3.  huijtabiarga  Melab.  ®  Skr.  -ur.  '  Skr.  Kiar-. 
^  Rettet  fra  Kiarla.  »  Rettet  fra  hdskrs  felli.  a  7  Melabók  anfm-es  dette 
kapitel  som  variant:  „Enn  Hauks  bok  hefur  suo".  b  þar  ed  nu  heiter  Melab. 
c  Kiarar  ár  Meláb.        d  ecci  Melab. 


20  #HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  36-42. 

Fra  Asgeir 
c.  36  Asgeirr  ^  *  het  skipveri  Hromundar  er  bio  á  Hamri  upp  fra 

Hœlga  vatni.  ^    han  atti   Hilldistiorn  [dóttur  Þorvalds  Þorgríms]  * 
s(vnar)   erækis.     þeira    s(ynir)    voru    þeir    Steinbiorn    hinn    sterki 
ok  hin  storhoGÍ  ok  Þorvardr*  f(adir)  Mæfu  er  Ripla  atti.    ok  Þor-  5 
stein  en  ííj.  fiordi  Hælgi  f(adir)  Þordar.  f(odur)  Skalld-Hœlga. 

Fra  Arnbiorgu. 

c.  37  Apnbiorg  ^  het  kona.  ^  hun  bió  aa  Arnbiargarlæk.  ^   hennar 

synir  voru  þeir  Elldgrimr*  er  bió  aá  halsin  upp  fra  Arnbiargar 
Læk  a  Elldgrims  stodum.  ok  Þorgestr  *  er  feck  bana  sár  þa  er  10 
þeir  Hrani  bordust.  þar  sem  nu  heiter  Hrana  fall.  Þorunn  bió  i 
Þorunnar  hollti.  ^  hon  atti  land  ofan  til  Vidilækiar  ok  vpp  til  mótz 
vid  Þuridi  spakonu  systur  sina  er  bio  i  Grof.  vid  hana  er  kendr 
70  Þorunnarhylr  i  Þver  Jx .   ok  fra  henni  eru  Hamar  byaiar.  ^ 

c.  38  Þorbiorn  ^  ^  s(vn)  Arnbiarnar  Oleifs  s(vnar)   langháls  hann  15 

var  brodir  Lytings  i  Vapna  firdi.  Þorbiorn  nani  Stafa  ^  hollts 
tvngu  millim  Nordr  *  ár  ok  Þver  ár.  hann  bio  i  Arnar  hollti.  ^ 
hans  s(vn)  var  Teitr  i  Stafa  hollti  f(adir)  Einars. 

Fra  Þorbirne  blesa. 
c.  39  Þorbiorn  ^   blesi   nam   land  i  Nordr    ár   dal  fyri    sunnan  ^  20 

vpp  fra  Kroki.  ok  Hellisdal  allann  ok  bio  a  Blesastodum.  hans 
s(vn)  var  GisH  at  Melum  i  HelHsdal.  vid  hann  er  kent  Gisla 
vatn.  ^  Annarr^  s(vn)  Blesa  var  Þorfmnr^  a  Þorfms  stodumm 
f(adir)  Þorgerdar  neidar  eckiu  m(odur)  Þordar  eRU  f(odur)  Þor- 
gerdar  m(odur)  Hœlgu  at  Lundi.  ^  25 

Fra  Geirmundi 

c.  40  Geirmundr  ^  s(vn)  Gunbiarnar  cands  nam  Tunguna  a  millim 

Nordr*  ár  ok  Sandár  ok  bio  i  Tungu.  hans  s(vn)  var  Bruni 
f(adir)  Þorbiarnar  at  Steinum  er  fell  i  Heidarvigi.  ^ 

c.  41  Orn  ^  hinn  gamh  nam  Sanndal  ok  Miovadal  ok  sva  Nordr  *  30 

ar '  dal  ofann  fra  Kroki  til  Arnarbæhs.    ok  bio  aa  Hareksstodum.  ^ 

Frá  Rauda-Birni 
c.  42  Raudabiorn  ^  nam  Biarnardal  ok  þa  dali  er  þar  gannga  af 

ok  atti  annad  bv  nidr  *  fra  Mælifellsgih'.  enn  annat  nidri  i  heradi 
sem  ritad  er.  ^  35 


^  Aben  plads  for  initialen.  ^  Skr.  -r.  ^  Punktum  er  tilf.  *  Skr.  -ur. 
'  Skr.  -born.  «  Rettet  fra  hdskrs  Stap-.  ''  Rettet  fra  at.  a  Tilf.  efter 
Melabók  (og  Ldn.).        b  á  tilf.  B. 


Landnániabók  c.  43-50.  HAUKSBÓK.  21 

c.  43  Karl  ^    nam    Karlsdal    upp    fra    Hœlgavatni    ok    bio    vndir 

Karlsfelli.    ok  atti  land  ofan  til  lamna  skarz  til  moz  vid  Grim. 

Fra  Gris  ok  Grimi. 

c.  44  Gris  ^  ok  Grimr  ^    hetu  leysingiar  Skallagrims.  ^     þeim    gaf 

hann  lannd  vpp  vid  fioll.     Grisi  Grisartungu.    en  Grimi  Grimsdal.  5 

c.  45  Balki  ^    het   madr  s(vn)  Blæings  ^  Sotas(vnar)  af  Sotanesi. 

hann  bardizt  a  mót  HaRalldi  konungi  i  Hafrsfirdi  *.  hann  for  þvi 
til  Islandz  ok  nam  Rutafiord  allann  ok  bio  i  Bæ.  hans  s(vn)  var 
Bersi  Gudlaus  ^  er  nam  Lánnga  vatsdal  ok  bió  a  Torfhvala- 
stodum.  hans  systir  var  Geirbiorg  er  atti  Þorgeirr  *  meldunn  i  lo 
7ií  Tungufelli.  þeira  s(vn)  <=  Veleifr  ^  '^  gamli  f(adir)  Holmgaungu-Bersa. 
Bersi  Godlaus  atti  Þordisi  dottur  Þoraddz  ^  or  Hitardal  ok  fylgdu 
henni  heiman  Holms  lond  ok  bio  hann  þar  siþan.  þeira  s(vn) 
Arngeirr*  er  atti  Þuridi^  d(ottur)  Þorfins  ens  stranga.  þeira  s(vn) 
Biorn  Hitdæla  kappi.  modir  Þuridar  ^  var  Sæudr  ^  dottir  Skalla-  is 
grims.  * 

c.  46  Sigmundr  ^  het  en  ^  leysingi  Skallagrims.  ^  hanum  gaf  hann 

land  millim  Gliufrar  ok  Nordr  ár.  hann  bio  at  Haugum  adr  hann 
færdi  sig  i  Munodarnes  ^.    vid  hann  er  kent  Sigmundarnes. 

c.  47  Rauda  ^-biorn  keypti  land  at  Skallagrimi  millim  Gliufrar  ok  ao 

Guf  ár.  ^  hann  bio  at  Raudabiarnarstodum  upp  ^  fra  Eskihollti.  ^ 
hans  s(vn)  var  Þorkell  Trefill  i  Skardi  ok  Hælgi  i  Hvami  i 
Nordrardal  ok  er  þar  heygdrJ.  ok  Gunnvalldr  f(adir)  Þorkels  er 
atti  Hælgu  dottur  Þorgeirs  af  Vidi  myri.  ^ 

c.  48  Þorbirni  ^  Krum  ok  Þori  Beigallda  brædrum  gaf  hann  Skalla-  25 

^^  grimr  ^  land  fyri   utan  Gufaa.  bio  Þorbiorn  i  Holum  enn  Þorir  aá 
Beigallda.  ^ 

c.  49  Þórdi  ^  þvrs  ok  Þorgeiri'^  iardlang  ok  Þorbiorgu  stong  systr 

þeira  gaf  Skallagrimr  land  fyri  sunnan   Lang  aa.  ^    bio  Þordr  "^  aa 
Þvrstodum  enn  ÞorgeÍR  a  lardlangstodum.   enn  Þorbiorg  i  Stangar-  ao 
hollti.  3 

c.  50  Ani  ^   het   madr  er  Grimr  *   gaf   lannd    miUim  Langár    ok 

Hafslækiar.  ^  hann  bió  at  Anabrecku.  hans  s(vn)  var  Onundr  * 
sioni  f(adir)  Steinars  ok  DoIIu  modur  Kormaks.  ^ 

^  Áben  plads  for  initialen.  '^  Skr.  -ur.  **  Punktum  er  tilf.  *  Skr. 
-r.  ^  Skr.  -g'm.  ®  Áben  pl.  f.  init.,  men  i  margen  af  JErl  er  skr.  h.  (urigt.). 
'  Skr.  Þurdur.  »  Blængs  lOá.  b  god-  lOi.  c  var  tilf.  104.  d  hinn 
tilf.  104.  e  Þorhaddz  d.  104.  f  en  fejl  for  |>órdísi,  þórdísar.  g  eirn  104. 
h  mvnaðar-  104.  i  uppi  104.  j  ordene  ok — heygdr  antager  J.Sigurðsson  er 
indkomne  pá  urette  sted,  og  han  mener,  at  de  bör  std  efter  Eskihollti  i  l.  21. 
k  S&l.  rettet  (jfr.  straks  nedenfor  og  de  evr.  hdskrr)  fra  jjórdi.  Rimeligvis  er 
ogsd  þórdi  en  fejl  for  tóri,  som  han  ellers  kaldes. 


22  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  51-55. 

c.  51  Þorfinnr^*  en  strangi  het   merkismadr  Þorolfs  Skallagrims 

svnar.  Hanum  gaf  Skallagrimr  Sæunni  d(ottur)  sina  ok  land  fyri 
vtann  Langa  til  Leirulækiar  ok  upp  til  fialls.  ok  til  Alft  ár. 
hann  bio  aa  Forsi.  þeira  D(ottir)  var  Þordis  m(odir)  Biarnar  Hit- 
dæla  kappa.  & 

c.  52  Ingvarr^  ^  het  madr  f(adir)  Beru  er  Skallagrimr  atti.*  hanum 

gaf  Grimr  lannd  milhm  Leirulækiar  ok  Straumfiardar.  hann  bió  a 

74  Alftanesi.     Onnur  ^  dottir  hans  var  Þordis  er  atti  Þorgeirr  ^  lambi 
a  Lambastodum  f(adir)  Þordar  er  þrælar  Ketils  Gufu  brenndu  inni.^ 

c.  53  Steinolfr^  het  madr  er  nam  Raundal  hvarntveGÍa  allt  milhm  lo 

Alft  ^  ár  ok  Hitár^  ok  vpp  til  Griotár^  ok  bió  i  hinum  sydra 
RaundaL  hans  s(vn)  var  Þorleifr  ^  er  Raundæler  eru  fra  komnir. 
Þorun  het  dottir  Steinolfs  er  atti  Þorbiorn  Vivilss(vn)  f(adir) 
Þorgerdar  módur  Asmundar  f(odur)  Sveinbiarnar  f(odur)  Oddz 
f(odur)  Gro  m(odur)  Odz  a  Alftanesi.  ^  15 

c.  54  Þorhaddr  ^   het  madr  ^   agiætr   s(vn)  Steins    miok-siglanda 

Vigbiodss(vnar)  Bodmodzs(vnar)  or  Bulkarvmi.  hann  nam  Hitardal 
allan  ofan  til  Griotár  fyri  sunnann  ok  fyri  nordann  allt  millim 
Hitar*^  ok  Kalldár  til  siofar.  hans  s(vn)  var  ÞorgeÍR  f(adir)  Hafþors. 
f(odur)    Gudnyiar   m(odur)  ^    Þorlaks    hins    audga.     fodr    Þorleifs  20 

75  Beiskallda^  (fodur)"^  Þorleiks  f(odur)  Ketils  f(odur)  Valgerdar  m(odur) 
þeira  Narya  s(vna)  Þorlaks  ok  Þordar^. 

c.  55  Þorgils  ^  Knappi  leysingi  Kolla  Hroallzs(vnar)  nam  Knappa- 

dal.  ^  hans  s(ynir)  voru  þeir  íngialldr  Þorarin  ok  Þorir  er  bió  at 
Ockrum  ok  eignadist  allt  land  miUim  Hitár  ok  Alftár  ok  vpp  til  25 
mots  vid  Steinolf.  *  svn  Þoris  (var)  ^  Þrandr  er  atti  Steinunni 
dottur  Ruts  af  Kambsnesi.  þeira  s(ynir)  Þorer  ok  Skumr  ^  f(adir) 
Torva  f(odur)  Tanna.  hans  s(vn)  var  Rutr  ^  er  atti  Kolíinnu. 
dottur  Illuga  hins  svarta.  nu  eru  þeir  menn  talder  er  bygt  hafa 
i  landnami  Skallagrims.  s  s(vn)  Skalla-Grims  var  Egill  f(adir)  Þor- æ 
steins  f(odur)h  Riflu  f(odur)  Skula  f(odur)  Þordar.  f(odur)  Bodvars^ 
f(odur)  Þordar  prest.  f(odur)  Bodvars  f(odur)  Þordar  f(odur)  larn- 
gerdar  er  herra  Erlendr  sterki  atti.  ^   þeira  Dottir  Valgerdr  ^. 

^  Aben  plads  for  initialen.  ^  Skr.  -ur.  ^  Skr.  -r.  *  Punktum  er 
tilf.  5  Skr.  alf.  «  Skr.  y.  ^  Mgl.  i  hdskr.,  hvor  der  findes  en  lakune  for 
ordet;  tilf.  efter  104  og  Melab.  «  Mgl.  i  hdskr.;  tilf.  efter  104.  «  Skr. 
Bodars.  a  Hytar  ár  104.  h  at  leyfe  Skallagríms  tilf.  104.  c  Hitar  ar  104. 
d  Ordene  in(odur)  —  t>ordar  anferes  i  Melabók:  „enn  Hauksbok  telur  svo". 
e  breidskalla  Melab.  f  Herpá  fortsœtter  Melab.:  „þorgeirss.  bb.  Hafþors  voru 
fieir  Grijmr  i  Skarde  ok  þorarinn,  Fimboge,  Eisteinn,  Gestr  ok  Torfe.  g  Ndr 
der  i  104  her  Ulföjes:  fra  Hafnarfialli  oc  hingat  til,  er  denne  sœtning  sikkert 
hentet  fra  Melabók,  uagtet  „Havks  boc"  stár  i  margen.  h  Ordene  f(odur)  — 
Skula  anfores  i  Melab.  som  variant  fra  „Hauksbok". 


Landnámabók  c.  56— 57.  HAUKSBÓK.  23 

Frá  Selþori 
c.  56 

7G  Grimr^*  h(et)  maór  Ingialls  s(vn)  Hroallz^  s(vnar)  or  Hadd-  2» 

ingia  dal  broðir  Asa  hersis.  ^    hann  for  ti/  Islawdz  í  lawda  leit  ok 

siglði  íyri  norðan  \aná.^  hann  var  \m  vetrin  i  Grims  ey  a  Stein- 

grims  íirái.  *    Bergðis   h(et)   kona  haws   en  Þor?r  s(vn).  ^    Grimr  ^  5 

reri  iil  fiska  vm  vetrin  meá  þrælvm  sinv/^  ok  s(vn)  hans  var  meó 

hanvm  ok  er  sveinin  tok  at  kala  þa  fœrðv  þeir  hann  i  sœlbelg  ok 

77  drogv  at  halsinvm.  ^  Grimr  dro  margmelli.  ^  Grimr  ^  mœllti  segðv 
oss  ævi  vara  ok  langHvi  ella  kemr  þv  e^'^i  heim.^  enga  varðar  yðr 
at  vita  aðra  en  sveinin  i  selbœlginvm  þviat  þv  mant  davðr  aðr  lo 
var  komi  en  svn  ^  þin  skal  þar  byaia  ok  laná  nema  sem  Skalm 
meR  þinw  legz  vnder  klyfivm.  ^  en  siðaR  vm  vetrin  andadiz  ^  Grimr 
ok  er  þar  heygðr.  ^  þav  Bergdis  ok  Þorir  forv  vm  varit  or  Grimsey 
ok  ^  vestr  jUr  heiði  iil  Breiða  fiarðar.  ^  Skalm  geck  fyri  allt  svmarit 
ok  lagðiz  alldregi.  ^  annan  vetr  \arv  þav  a  Skalmar  nesi  i  Breiða  is 
f(irði)  en  of  svmarit  eft^r  snerv  þav  svðr.  ^  þa  geck  Skalm  fyri  þar 
iil  er  þav  komv  af  heiðvm  svðr  iil  Borgar  f(iarðar)  þar  sem  sand- 
melar.  íj.  ravðir  varv.  ^  þar  lagðiz  ^^  Skalm  niðr  vnd/r  klyfiv(m)  " 
vndjr  hinvm  ytra  melnvm.  ^  þar  nam  Þorir  laná  íyri  svnwan 
Gnvpa^^   iil  Kalld  ár   fyri  neðan  ^^  Knappa   dal    ok  Lax  ár  allt» 

78  millim  fiallz  ok  fiorv.  ^  hann  bio  at  ytra  Ravða  mel.  ^  þa  var  Þorer 
gamall  ok  blindr  er  hann  kom  vt  sið  vm  kvelld  ok  sa  at  maór 
reri  vtan  i  Kalldár  ar  oss  a  iarn  nockva  mikiU  ok  ilHhgr  ok  geck 
þar  a  lawd  vpp  iil  bear  þ^rs  er  i  Ripi  h(et)  ok  grof  þar  i  stoðvls 
Uði.  ^  en  vm  nottina  kom  þar  vp;?  iarðelldr  ok  branw  ravn.  ^  þar  œ 
var  bœrin  sem  nv  er  borgin.  ^  s(vn)  Selþóris  var  Þorfinwr  ^*  er 
atti  lofriði  áottvr  Tvngv-Oðz.  ^  áottir  Þorfinz  var  Þorriðr  er  atti 
Þorbrandr  i  Alfta  f(irði).  ^  þeér  Selþon'r  frændr  hinir  heiðnv  dó  i 
Þoris  biorg.  ^  Þorgils  ok  Þorkell  s(ynir)  Þorfinz  attv  baðir  Vnwi 
dottvr  Alfs  i  Dolvm.  ^    Skalm  do  i  Skalmar  kelldv  ^^.  ^  ao 

c.  57  Kolbeinw  ^  klackhofði  Atla  s(vn)  or  Atleyiv  af  Fiolvm  for  iil 

Islawdz  ok  keypti  ^^  lowd  oll  millim  Kalldár  ok  Hitar  ár  íyri  neðan 
Sandbreckv  ok  bio  a  Kolbeins  stoðvm.  ^  hans  s(vn)  var  Finbogi  i 
Fagra  skogi  ok  Þorðr  skalld.  ^ 


79 


^  IniUalen  er  red.  ^  a  er  tilf.  over  linjen,  over  o.  •  Punktum  er  tilf. 
*  forkortet  fi.  ^  Forkortelsestegnet  er  meget  utydeligt.  '  Forkortet  6».  '  f 
t  hdskr.  rettet  fra  g.  ^  Sdledes.  ®  Nœsten  helt  udgnedet.  ^^  z  nœsten 
tidvisket  (i  slutningen  af  linjen).  ^^  klyíiv  hdskr.  ^^^  g  t  hdskr.  rettet  fra  d. 
^'  e  nœsten  udvisket.  ^*  i  nœsten  udvisket.  ^*  d  nœsten  udvisket.  ^'  Retiet 
for  hdskrs  keyppi. 

*   ííer  begynder  2.  tnbrblad. 


24  #  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  Landnámabók  c.  58-60. 

c.  58  Þormoðr  goði  oh  Þorðr  gnvpa  s(ynir)  Oðz   hins  racka  Þor- 

viðar  s(vnar)  Freyviðar  s(vnar)  Alfs  s(vnar)  af  Vors  þe/r  brœðr 
iorv  úl  Islawdz  ok  namv  l(an)d^  miUi  Laxár  oA:  Strav(m)fiarðar  ^  ar.^ 
hafði  Þorðr  Gnvpv  dal  ok  bio  þorsen  siþaw  Skopti  s(vn)  haws  ^ 
f(aðir)  Hiorleifs  goða  ok  Finv  er  atti  *  Refr  hinw  mikli.  ^  þe?ra  5 
s(vn)  Dalkr  f(aðir)  Steinvnar  víodvr  Skalldrefs.  ^  Þormoðr  bio  a 
Ravðkollz  stoðvm.  ^  hann  atti  G^rði  áottvr  Kiallaks  hins  gamla.  ^  þg?ra 
s(vn)  v«r  Gvðlavgr  hinw  avðgi^.  ^  hann  atti  Þorðis  áottir  Svart- 
hofða^   Biarnar'^    s(vnar)    gvllbera    ok    áottvr   Þvriðar    Tvngv-Oz 

80  dottvr   er   þa   bio    i  Horgs    hollti.  ^     Gvðlavgr    hinw    avðgi    sa    at  lo 
Ravðamels    lowd    varv   betri    en    onwvr    lowd    þar   i  sveít.  ^    hann 
skoraði   a  Þorfinw   iil   lawda    ok   bavð  hanrm  holm  gongY.  ^   þe«r 
vrðv  baðir  vvig/r  a  holmi  en  Þvriðr  Tvngv  Oðz  áottir  græddi  þa 
ok  sætti.  ^ 

c.  59  Gvðlavgr^  nam  siðan  land  fra  Stravmfiarðar  á  iil  Fvrv  millim  i5 

fiallz  ok  fiorv  oA;  bio  i  Borgar  hollti.  ^  fra  ^  hanvm  erv  Stravw- 
firdingoir  komn/r.  ^  haws  s(vn)  var  Gvðleifr  ^^  er  atti  ^^  anwan  knorr 
en  anwan  Þorolfr  s(vn)  Loptz  hinws  gamla  af  Eyrar  backa  þa  er 
þg/r  borðvz  \ió  Gyrð  iarl  Sigvallda  s(vn)  i  Meðal  fars  svndi  ok 
helldv  fe  sinv.  ^  þar  vm  orti  Gvðleifr  Gyrz  visvr.  ^  anwaR  s(vn)  20 
Gvðlavgs  var  Þorfiðr  f(aðir)  Gvðlavgs  f(oðvr)  Þordisar  MOí^í;r  Þorðar 
f(oðvr)  Stvrlv  ens  gamla  i  Hvammi.  ^ 

c.  60  VaU    en   st^rki  h(et)  hirðmaíír  llsLYSilldz  konvngs  hins  har- 

fa^ra.  ^   hann  va  víg  í  vevm  ok  varð  vtlagr.  ^   hann  for  tií  Svðr 
eyia  en  s(ynir)  (hans)  ^^   j  forv  .ííj.  iil  Islawdz.  ^    Hhf  h^rstagelld/r  25  ^b 

81  var  máir  þf/ra.^  ein  h(et)  Atli  anwaR  Alfvarin  .ííj.  Avðvn  stoði.^ 
Atli  Vala  s(vn)  ok  Asmi^wdr  s(vn)  (hans)  ^^  namv  lawd  fra  Fvrv  iil 
Lysv.  2  Asmt?wðr  bio  a  Langa  hollti  at  Þorv  toftvm.  ^  hanw  atti 
Langa  hollz  Þorv  en  þa  er  Asmí;wdr  elldiz  skildiz  hann  vií?  Þorv 
tyri  mawwkvæmd  ok  for  i  0x1  at  bva  iil  davða  dax.  ^  Asmvwdr  so 
var  heygðr  þar  ok  i  skip  lagðr  ok  þræll  haws  meó  hawrm  sa  er 
ser  banaði  sialfr  ok  villdi  eigi  lifa  eft/r  Asmt;wd.  ^   haww  var  lagðr 

i   an^^an  stafn  skipsins.  ^    litlv    siðaR    dreymði   Þorv  at  Asmz;wdr 
sagði  ser  meín  at  þrælnvm.  ^    þar  heit/r  Asmt'wdar  leiði  er  haww 


^    Forkortelsestegnet    for   an    o^    m    er    ^Zgmí.  ^   Punktum    er   tilf. 

'  Tilföjet  over  linjen  iméllem  .f.  op  f.  ^  1  er  nœsten  udvisket.  ^  ðg  er 
skrevet  sammen  i  et  hogstav.  «  a  er  nœsten  helt  udvisket.  '  -ar  ligeledes. 
^  Initialen  red.  »  Tilföjet  over  linjen  mellem  hollti  og  hm.  ^^  JlfeíZem  1 
o^r  f  er  en  lille  afstand  og  et  trœk  af  et  hogstav  udskrabet.  "  Skrevet   to 

gange,  men  sidste  gang  underprikket.  ^^  Mgl.  i  hdskr.,  tilf.  efter  de  ev^ 
rige  recc. 


Landnáinabók  c.  60-63.  HAUKSBÓK.  25 

er  heygðr.  ^    visa  þ^rsi  var  hcyrð  i  havg  haws  ein  *  byci  ek  stoð  v. 

82  steina  stafnrvm  atals  rafni  erað  of  þegn  a  þihvm  þrong  by  ek  a 
mar   ranga   rvm    er  boðvitrvm  betra  brimdyri  kna  ek  styra  lifa 
mvn   þrt^  meó  lofðvm  lengr  en  illt  of  gmgi.  ^    eftir  \)at  var  leitað 
ti/  havgsins  ok  var  þræhn  tekin  ^  ór  skipinv.  ^  Þora  let  g^ra  skala  5 
of  þioð  bravt  þvera  ok  let  þar  iamnan  standa  borð  en  hon  sat  vti 

a  stoli  ok  bavð  hverivm  er  mat  villdi  eta.^  Atli  var  s(vn)  Asmmdar 
f(aðir)  Svrtz  ''  f(oðvr)  Gvðleifs  f(oðvr)  Gvðbranz  f(oðvr)  Svrz  smiðs 
f(oðvr)  Eyiolfs  prgstz  mvnks. 

c.  61  Rolfr  ^  hinw  digri  s(vn)  Eyvindar  eikikrox  broðir  Illoga  Fellz  lo 

goða  avstan  af  Siðv  na?w  lawd  fra  Lysv  iil  Ravnhafnar  ar.  ^  haws 
s(vn)  var  Hœlgi  i  Hofgorðvm  f(aðir)  Finwboga  ok  Biarnar  ok  Rolfs.  ^ 
Biornw  var  faðir  Gestz  *  f(oðvr)  Skalldrefs.  ^ 

c.  62  Solví  h(et)  maÓY  er  lawd  nam  milUm  HelHs  ravns  ok  Sleciv 

83  beins  ár.  ^   hann  bio  i  Brenwingi  fyst  en  siþaw  a  Solva  hamri  þd  i5 
at  haww  þottiz  þar  vgra  íleri  ^  mawwa  gagn.  ^ 

c.  63  Sigmvwdr  ^   s(vn)   Ketils   þistils  þ^rs   er   nvmit   hafði  Þistils 

fiorð  haww  atti  Hilldigvnwi.  ^    haww  nam  lawd  miUim  Hellis  ravns 


^    Punktum   er   tilf.         ^    Rettet    fra    hdskrs   rekm.  '   Initialen   red. 

*  Skrevet   gez   med   ft   over    ez.  ^  Sáledes.         a    Denne   geneálogi  anferes  i 

Melab.  fra  „Haiikshok" . 


*  Verset  bör  skrives  sáledes: 
Einn  byggvek  st^ð  steina  rúm  's  b^ðvitrum  betra, 

stafnrúm  Atals  hrafni,  (brimdýri  knák  stýra) 

esat  of  þegn  á  þiljum  lifa  mun  þat  með  lofðum 

þr^ng,  býk  á  mar  ranga.  lengr,  an  illt  of  gengi. 

d.  e.:  Einn  byggvek  steina  st^ð  ^  stafnrúm  Atals  hrafni^;  esat  of 
þegnþr^ng  ^  á  þiljum ;  býk  á  ranga  mar  *  rúm  *  es  betra  b^ðvitrum,  an 
ilU  of  gengi;  þat  mun  lifa  lengr  ^'  með  lofðum;  knák  stýra  brimdýri ''. 

^  stöð  er  enten  at  opfatte  som  acc.  eller  —  og  snarest  —  som  dat.,  jfr. 
udtryk  som:  sás  Holtum  bjó;  sat  kvisti  ein  og  lign.  'stenenes  sœtning*  (jfr. 
ágætt  herbergi  at  stöð)  =  den  af  sten  opferte  gravhöj.  ^  Atals  hrafn  =  'se- 
kongens  hest'  —  skib.  *  þegn-þröng  =  mannþröng  =  stœrk  trœngsél.  *  ranga- 
marr     'spantehesten*   —  skih.  ^   rúm    md   her   hetyde    god,    rigelig   plads. 

*  =  álengr  for  fremtiden.        '  brimdýr  =  'brœndingens  dyr^  ==  skxb. 

Álene  hehor  jeg  stavnrummet  pá  skihet  i  höjen;  der  er  ingen  trœngsel  af 
folk  pá  dœkket.  Jeg  hor  pd  skibet^.  Den  rigelige  plads  er  dog  bedre  for  den 
kampkyndige  [migj,  end  et  dárligt  felge.  Det  b  vil  fremdeles  mindes  af  folk. 
Jeg  styrer  skihet.  a 

a  Denne  gentagelse  betegner  höjboens  glœde  over  at  ligge  i  et  skib.  b  „Det" 
má  nœrmest  gd  pd  „felge".  Han  er  ked  af  at  pide,  at  det  altid  skal  mindes,  at 
en  trœl  er  hans  hqjfœUe. 


25  9  HAUKSBOK.  Landnámabók  c.  63. 

ok  Berv  vikr  ravns.  ^  hann  bio  at  Lavgar  breckv  oh  er  þar  heygðr.  ^ 
haww  atti  .ííj.  s(vnv).  ^  einw  var  Einarr  er  þar  bio  siþaw  at  Lavgar 
breckv.  ^  þe/r  feðgar  selldv  Lon  lawd  Einari  er  siþan  bio  þar.  ^ 
hann  var  kalaðr  ^  LoneinaR.  ^  hval  rak  á  fiorv  haws  ok  skar  hawn 
af  nackvat.  ^  haww  sleit  veðr  vt  ok  rak  a  laná  Einars  Sigmz^wdar  5 
s(vnar).  ^  Lon-Einarr  taldi  fiolkyngi  Hilldigvnwar  þvi  vallda  en  þa 
er  hvalin  hafði  vt  rek.it  íra  Lon-Einari  for  hann  at  leita  ok  kom 
sva  at  að  ^  E(inarr)  Sigrní;wdar  s(vn)  skar  hvaUn  med  hí^skarla 
sina.  ^  hann  hio  þegar  ein  þeí'ra  bana  hoG.  ^  Lavgarbreckv-E(inarr) 
bað  nafna  sinw  fra  fara  þí;i  at  yðr  man  e^^i  dvga  at  að  ^  sœkia.  ^  10 
Lon-EínaR  hvarf  fra  ^vi  at  hann  var  hð  vana.  ^  Einarr  Sigm?;wdar 
s(vn)  flvtti  heim  hvahn  ^  ok  einn  tima  er  Yíami  var  e/^i  heima 
fór*  Lon-EinaR  iil  Lavgar  breckv  meó  .víj.  mawwa^   ok   stefndi 

84  Hilldigvnwi  vm  fiolkyngi.  ^  how  var  áottir  Beínis  Mós  s(vnar) 
Naddoðz  s(vnar)  or  Fær  eyivm.  ^  EinaR  kom  heim  þa  er  Lon-EínaR  15 
var  nyfarin  i  brott.  ^  Hihdigvnwr  sagði  \vanvm  þersi  tiðindi  ok  fœrði 
hanvm  kyrtil  nygervan.  ^  Einarr  tok  skiohd  sinn  ok  sverð  oA:  verk 
herst  ok  reið  eft/r  þeim  ofc  spreng(ð)i  ^  hawn  a  Þvfvbiorgvm.  ^  þa 
rann  Einarr  sem  hann  matti  en  þa  er  haww  kom  hia  Drongvm  ^ 
sa  hann  trollkall  sitia  þar  a  vpj)i  ok  lata  roa  fœtr  sva  at  þe^'r  tokv  20 
brimít  ok  skelldi  þeim  saman  sva  at  sio  drif  varð  af  ok   q(vað) 

V.    v(isv)  Var  *  ek  þar  er  fell  af  fiahi  floð  kornw  iotvns  moðvr  hám 


I 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Sdledes.  ^  Over  n  er  der  muligvis  et  fordohlings- 
punkt.  ^  Aksenten  svag.  ^  med—mannsL  skrevet  over  Unjen.  ^  Skrevet 
sprengi.        '   á  er  i  hdskr.  rettet  fra  g. 

*  Verset  er  vistnok  noget  forvansket  og  ikke  let  tilfredsstiUende  at  forklare: 
Vask  þars  fell  af  fjalli  gerir  fár  j^tunn  fleiri 

flóðkorn  j^tuns  móður  fold  í  vingamoldu 

hám  bergrisa  ór  himni  h^mlu  heiðar  þumlu  {el.  þrumlu) 

heiðins  á  náleiðar  hamváta  mér  báta. 

Vask  ^  þars  flóðkorn  ^  feU  ór  hám  himni  bergrisa  ^,  af  fjaUi  á 
„heiðins  j^tuns  móður  ná  leiðar"  ^  Fár  jgtunn  gerir  mér  ^  fleiri  báta 
hamváta  í  h^mlu  fold  «,  „heiðar  þumlu  (el.  þrumlu)  vingamoldu*  \  [el. 
h^mlu  vingamoldu  „he.  þ.  fold]. 

Antyder,  at  jœtten  selv  ved  sin  nœrvœrelse  har  hevirket  klippernes  ned- 
styrtning.  ^  'flodetis  korn'  ~  sten,  klippe,  —  Lóndrangar.  ^  'hjœrgrisernes 
himmel  [—  hvœlvede  salj'  —  hjœrg.  ^  I  nogle  af  disse  dunkle  ord  synes  en 
hetegnelse  for  'soen'  at  skjule  sig;  læses  nóleiðar  [J.  pork.J  vilde  man  f&  en  sádan, 
men  pluralformen  leiðar  kendes  ellers  ikke  (jfr.  dog  dativformen  leiðu);  ordene 
jötuns  nióður  (=  'jœttekvinden')  er  de  mest  usikre,  og  det  gdr  ikke  an  at  for- 
binde  dem  med  fjalli  (SvhEg.),   og  hvor  skal  heiðins  fores  hen?;   som  epitet  til 


Landnámabók  c.  63—64. 


HAUKSBOK. 


27 


b^rgrisa  or  himni  heiðins  ana  leiðar  gmr  fár  iotvn  fleíri  folld  i 
vinga  molldv  homlv  heiðar  þvmlv  hamváta  mer  bata.  ^  Einarr  gaf 
engan  gavm  at  þgrsv.  ^  þe?r  fvndvz  þar  sem  heita  Manna  fallz 
breckvr  ok  borðvz  þar  en  kyrtil  Einars  bitv  e?^i  iarn.  ^   .íííj.  menn 

85  fellv  af  Lon-Einari  en  .íj.  flyðv  íra  hawrm.  ^  þe/r  nafnar  sottvz 
lengi  aðr  svndr  geck  *  ||  brokhndi  Lon-Einars.  enn  er  hann  tok 
þar  til  hio  nafni  hans  hann  bana  hoc.  Enn  Reidarr  ^  þræll  Einars 
Sigm(undar)  s(vnar)  sa  hann  fara  skyndiliga  ok  Hop  eptir  hanum. 
þa  sa  hann  þræla  Lon-Einars  ílyia.  ^  rann  hann  þa  epter  þeim  ok 
drap  þa  báda  i  Þræla  vik.  fyri  þat  gaf  Einarr  ^  hanum  frelsi  ok 
land  sva  mikit  sem  hann  fengi  gert  vm  of  ííj.  daga.  þat  heiter 
nu  Reidars  gerdi  er  hann  bió.    Einarr^  bio  siþan  at  Laugarbrecku. 

86  ok  er  heygdr  ^  skamt  fra  Sigmundar  haugi  ok  er  haugr  ^  hans 
iamnan  grænn  vetr  ok  sumar.  Þorkell  het  s(vn)  Lon-Einars* 
hann  atti  Grimu  Hallkels  dottur.  fya  en  Þorgils  Ara(svn)».  Dottir 
Laugarbrecku-Einars  var  Arnora  er  atti  ÞorgeÍR  Vivils  s(vn).  þeira 
dottir  var  Yngvilldr  er  atti  ÞorsteÍN  svn  Snorra  goda.  þeira  d(ottir) 
Ingvdr  er  atti  Asbiorn  Arnors  s(vn). 

64  Grimkell  ^  het  madr  s(vn)  Vlfs  xraku  Hreidars  s(vnar)  brodir 

Gunnbiarnar.   er  Gunnbiarnarsker  eru  vid  kend.  ^    hann  nam  land 

87  fra  Beruvikr  rauni  til  Nesrauns  ok  vt  vm  Ondurt  nes  ok  bio  at 
Saxahvah.  hann  rac  brott  þadann  Saxa  Alfarins  s(vn)  Valas(vnar) 
ok  bio  siþan  i  Rauni  hia  SaxahvaU.  Grimkell  atti  Þorgerdi 
d(ottur)   Valþiofs   ens    gamla.     þeira   s(vn)   var   Þorarinn   komi.  ^ 


10 


15 


20 


^  Pimktum  er  tilf. 
*  Aben  plads   for   initialen. 


^  Skr.  -ar.         *   Skr.  -ur.         "*   Skr.  Einars  Lon. 
a  Denne   lœsemdde:    „torgils  Arason"    anferer 


Méláb.  fra  „Hauks  hok"  som  variant  til  sin: 
*  Hermed  ender  2.  mbrblad. 


Jllhuge  Aras.". 


jötuns  eller  bergrisa  vilde  det  vœre  mere  end  páfaldende.  ^  mér  fleiri  —-  fleiri 
en  ek.  ®  'árebdndets  land'  —  smn.  '  Ogsd  disse  ord  er  meget  dunkle; 
snarest  skulde  man  deri  soge  en  omskrivning  for  benene,  eUer  en  —  anden  — 
for  seen,  hvorved  der  fremkom  en  parallelisme  med  den  dohbelte  bjœrgbetegnelse  t 
den  1.  halvdel.  Kan  þumla  [af  þumall  =  þumaltá]  heiðr  hetegne  foden?  Flere 
kombinationer  er  her  mulige,  men  sikkerheden  svarer  ikke  til  disse.  J.  porks 
fortolkning  er  nœppe  rigtig. 

Jeg  var  der,  hvor  'flodkornet'  styrtede  ned  fra  'hjœrgrisernes  höje  himmel'A, 
fra  hjœrget  b  ned  pd  seen  (?).  Fd  jœtter  gör  fiere  hdde  vdde  c  end  jeg  pd  havet, 
i  S0en(?,  eller  ved  hjœlp  af  henene?). 

a  Sammenligningen  af  stenen  med  'korn'  betingede  omskrivningen  *hjœrg- 
risernes  himmeV ,  idet  digteren  tillige  dbenbart  tœnker  pd  ordet  haglkorn.  b  dette 
betegner  et  slags  forklaring  til  det  foregdende.  c  o:  ved  det  sædrif,  som  prosaen 
omtaler;  havet  kommer  i  oprer  og  overspröjter  alle  bddene  (eller:  opsluger  dem? 
SvhEg.);  derfor  hamvátr,  vdd  pd  huden  o:  udvendig. 

Héle  verset  er  naturligvis  et  slags  varsel  om  den  forestdende  kamp. 


28  *  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  64-67. 

hann  var  Hamramr  ^  miok  ok  lÍGr  i  Korna  haugi.    Þorarinn  Korni 
atti  lorunni  dottur  Einars  i  Stafahollti.    þeira  ^  d(ottir)  larngerdr 
er  atti  Vlfr  ^  VGas(vn).    Klængr  het  annarr  ^  s(vn)  Grimkels.    hann 
87n  atti  Oddfridi  dottur  Hœlga  af  Hvanneyri.    þeira  svn  var  Kolli.  * 
c.  65  Alfarin  ^  Valas(vn)  hafdi  fyst  numit  nesit  milUm  Beruvikr  ^  5 

^^  rauns    ok  Ennis.     hans   s(ynir)    voru  þeir  Hoskulldr  ^    er   bió   aá 
Hoskvlls  am  *  ok  Ingialldr  er  bió  aa  Ingiallzhvah.  *   enn  Goti  aa 
Gotalæk.    enn  Holmkell  at  Forsi  vid  Hohnkels  á. 
c.  66  Olafr  Bœlgr  het  madr  er  nam  land   fyri   innann  Enni    til 

Frodár  ok  bio  i  Olafsvik.  *  10 

c.  67  Ormr^  ^  hinn  Mióvi  het  madr  er  kom  skipi  sinu  i  Frodar  ós 

ok  bio  aa  Brimilsvolum  ^  nockvra  vetr.    hann  rak  brott  Olaf  Bœlg 

ok  nam  vikina  gomlu  alla  milHm  Ennis  ok  Bulanns  hofda  ok  bió 

89  siþan  at  Frodá.    hans  s(vn)  var  Þorbiorn  hinn  ^  Digri  er  bardist 

vid  Þorarinn  svarta  ok  fell  sialfr  ^  ok  ííj  menn  med  hanum.    vmm  15 

þat  orti  Þorarinn  Máflidinga  visur  epter  þui  sem  seger  "^  i  EyrbyGia 

V.    sögu.  *    þersi   er  ein  Qvedin  *  man  rofzt  ^  af  heiptum  hyrskerþir 


^  Skr.  -ur.  ^  skr.  þg*r.  »  Skr.  -ar.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  Aben  plads  for 
initiálen.  ^  S&ledes.  '  Skr.  sei-.  a  Rettet  efter  104  for  hdskrs  Ani  med  et  punk- 
tum  foran,  som  om  Ani  var  en  broder  til  Höskuldr  og  Ingjaldr.  I  evrigt  er  der 
vistnok  kun  én  fiod  af  navnet  Höskuldsá.  Jfr.  K&lund:  Hist.-top.  beskr.  af  Isl. 
I  420,  Safn  II  288.        b  enn  104.        c  hrops  104, 

*  Verset  findes  tillige  i  Eyrb.  s.  28  og  bör  skrives  sáledes : 
Kveðit  mun  Hropts  at  heiptum  ef  hjaldrgnáir  hildar 

hyrskerðir  mér  verða,  hyrsennu  mér  kennaa), 

(kunnak  áðr  fyr  Enni  (eggjumk  hófs)  at  hJ0ggak 

ylgteiti  vel  beita).  hlín  goðvefjar  mína. 

a)  es  hlautviðir  hétu 

hlœkjendr,  þeirs  skil  flœkja  Egrb. 
Kveðit^  mun  mér  verða  at  heiptum^,  Hropts  hyrskerðir^  — 
kunnak  vel  áðr  beita  ^  ylgteiti  *  fyr  Enni^  -,  ef  hjaldrgnáir  ^  kenna  mér 
hildar  hyrsennu  '  -  eggjumk  hófs  -,  at  hjaggak  mína  goðvefjar  hlín  \ 
Kveða  .  .  .  at  heiptum  —  ^at  sige  noget,  hvorved  had  og  forbitrelse 
vœkkes'.  ^  'Odins  ild-[=  svœrdjbryder'  —  en  krigersk,  modig  mand,  her:  den 
tiltalte  Vermundr  enn  mjóvi  porgrímsson,  til  hvem  póraHnn  efter  kampen  tyde. 
«  'at  bede'  =  fange,  fœlde.  ^  'ulvindeglœder'  =  en  kriger;  lœsem&den  —  der 
delvis  beror  p&  rettelse  —  stetter  sig  til  Vatshyrnas  skrivemade ,  Eyrb.  s.  132, 
note  2.  5  Y^mú  er  forbjœrget  p&  den  vestlige  side  af  Olafsvik;  se  Kalund: 
Isl.  beskriv.  I  422.  Den  begivenhed,  hvortil  digteren  her  sigter,  fortœlles  ikke  i 
Eyrb.  og  er  aldeles  ubekendt.  Et  af  ftere  beviser  for,  at  MáhUóingavisur  er  œgte. 
«  'kampkyndige'(?);  gnár  som  adj.  er  uklart.  '  'Eilds  [valkyrjens]  -flamme 
[svœrdj  strid'  ^-  kamp.        »  'flöjls-gudinde'  =  kvinde,  kone;  Audr. 


Landnámabók  c.  67-69.  HAUKSBOK.  29 

mer  verda  kvnna  ek  adr  fyri  Enni  *  ygx  ^  teiti  vel  beita.  ef 
hialldr  *  gnar  hilldar  hyr  sennv  mer  kenna  eGivmz  ^  hæfs  at  ek 
hioGa  ^  ^  hUn  gudveviar  mina.  Af  þeim  ordum  bordust  þeir  annat 
sinn.  Þorbiorn  atti  Þvridi  Barkar  dottur  hins  Digra  Þorsteinss(vnar) 
þorskabitz.  þeira  s(vn)  var  Ketill  Kappi.  ok  var  hann  þa  vtann-  5 
908  landz.  hann  var  f(adir)  Hrodnyjar  er  atti  Þorsteinn  svn  Viga-Styrs. 

c.  68  Sigurdr^^  svinhofdi^  var  kappi  mikill.^  hann  bio  áKvenvaga 

strond.  Heriolfr  s(vn)  hans  var  þa  vííj.^  vetra  er  hann  drap 
skogar  biorn  fyri  þat  er  hann  hafdi  bitid  geit  hans.  þar  vm  er 
þetta  kvedit.  sersi  bvin  g  razi  beit  geit  fyri  Heriolfi.  Heriolfr  hokin  ^  lo 
razi  hefndi  geit  vid '  bersa.  þa  var  Heriolfr  ^  xij.  vetra  er  hann 
hefndi  faudur  sins.  *  hann  var  hinn  mersti  afrex  madr.  Heriolfr 
for  til  Islandz  i  elli  sinni  ok  nam  land  milHm  Bulandz  hofda  ok 
Kirkiu  fiardar.  *  hans  svn  var  Þorsteinn  Kolskecr  ^  f(adir)  Þorolfs 
f(odur)  Þorarins  svarta  Mafhlidings  ok  Gudnyiar  er  atti  Vermundr  i5 
hinn  Miovi.  þeira  s(vn)  var  Brandr  hinn  orvi  ok  ^  Þorfinna  er  alti 
Þorsteinn  KvGasvn. 

c.  69  Vestarr  ^  ^  s(vn)  Þorolfs  Blodruskalla  hann  atti  SvonuJ  Herrudar 

dottur.    þeira  s(vn)  Asgeirr  ^.     Vestarr  ^  for  til  Islandz  med  fodr 


^    Skr.  -ur.         ^   i  skr.  over  linjen  over  h.         '   Áhen  þlads  for  initiálen. 
*    Punktum   er   tilf.  ^   Iler    har   J  Síg.    (udg.    s.  91)    tilf.    (dóttir) ,    hvilket 

dog   ikke   sgnes   absolut   nedvendigt.         ^   Skr.    -r.  a   ein«e    104.         b    ycs 

104.  c  eciunnz  104.  d  höaa  104.  e  Denne  lœsemáde  anfares  i  Melab. 
som  en  variant  fra  „Hauksbok"  til  dens  egen:  svijne.  f  Denne  lœsemdde 
anf&res  sst.  som  variant  fra  samnie  for  xii.  g  brunwinw  104,  hvilket  sikkcrt 
er  den  eneste  rigtige  lœsem&de.  ^  holkin  104.  i  geitar  a  104;  den  rigtige 
lœsemdde  er  geitr  á.         j  Rettet  fra  hdskrs  Sponu  efter  104. 


Det  er  rimeligt,  at  Eyrb.s  1.5—6  byder  den  oprindelige  text,  hvorefter 
ordföjningen  hliver : 

es  hlautviðirS  þeir  es  flœkja  skil,  hétu  hlœkjendr  ^  at  osv. 

^  'offer-stavene',  offringernes  fuldhyrdere,  her  sœrlig  Snorre  gode.  ^  hlœkja 
er  et  ellers  i  sproget  ukendt  vh.;  nien  der  haves  et  adj.  hlœkinn  =  'uduelig, 
umandig' ;  hlœkjendr  synes  her  at  hetyde:   umandig  spottende,  feje  spottere. 

Jeg  vil  hlive  stœrkt  adœsket  (opfordret)  til  hadefuld  strid^,  o  kriger,  — 
og  det  er  ikke  lœnge  siden,  at  jeg  foran  Enni  forstod,  at  lade  krigeren  falde^  — , 
dersom  de  kamplystne  [trœttekœrej  mœnd  heskylder  mig  for  en  sddan  kamp,  at 
jeg  skidde  have  sdtet  [hugget  hdnden  afj  min  egen  hustru;  og  dog  œgges  jeg 
tilc  mádehold  og  fred.  [eller:  da  de  offerkyndige ,  som  ved  rœnker  forhindrer 
sandhedens  sejr,  sagde  spottende,  at  osv.J 

a  „Noget,  som  dog  ligger  min  egentlige  fredsommelige  natur  sd  fjœrnt"  er 
dhenbart  meningen,  jfr.  den  korte  indskudssœtning  i  den  sidste  halvdel.  ^  „De 
md  dog  af  erfaringen  vide,  at  jeg  forstdr  at  hide  fra  mig,  ndr  det  skal  va^e", 
e  o:  holder  mest  af. 


30  #  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  69-72. 

sinn  afgamlann  ok  nam  Eyiar  land^  ok  a  millim  Kirkiufiardar 
ok  Kolgrafa  fiardar  ok  bio  a  Ondvordri  eyri.  ^  þeir  Þorolfr  ^ 
fedgar  eru  badir  heygdir  a  Skallanesi.  ^  Asgeirr  ^  Vestarss(vn)  atti 
Hœlgu  Kiallaksdottur.  þeira  s(vn)  var  Þorlakr.  ^  hans  s(vn)  var 
Steinþorr  ^  ok  Þordr  bhgr  ^  er  atti  Ottkotlu  Þorvalls  dottur  ok  5 
Þormodr  ^  er  atti  Þorgerdi  dottur  Þorbranns  or  Alfta  f(irdi).  íiordi 
var  Bergþorr  ^  er  fell  a  Vigraf(irdi).  Steinþorr  ^  atti  Þoridi  dottur 
Þorgils  Aras(vnar).  Gunlaugr  ^  var  s(vn)  þeira  er  atti  Þvridi  hina 
spoku  dottur  Snorra  goda.  ^ 

c.  70  Kolr^*  het  madr  er  land  nam  vtan  (fra)^  Fiardar  horni  til  10 

Troliahals  ok  vt  vm  Berserks  eyri  ^  til  Rauns  fiardar.  hans  s(vn) 
var  Þorarinn  ok  Þorgrimr  ^.  ^  vid  þa  er  kent  Kollz  s(vna)  fell  ^. 
þeir  fedgar  bioGV  allir  at  Kolgrofum.  fra  þeim  eru  Kolgreílingar 
komnir.  ^ 

c.  71  Audun*  stoti  s(vn)  Vala  hins  sterka  hann  att(i)  ^  Mýrunu  15 

dottur  Biadmaks  Ira  konungs.  ^  hann  nam  Rauns  fiord  allann  fyri 
ofan  Raun  a  millim  Svinavatz  ok  Trolia  háls.  ^  hann  bio  i  Rauns- 
firdi.  þadann  eru  Hraunfirdingar '  komnir.  ^  hann  sa  vm  haust  at 
herstr  apalgrár  liop  ofann  frá  Horns  ^  vatni  ok  til  stodroza  hans. 
9^  sa  hafdi  vndir  stodhestinn.  þa  for  Audun  til  ok  tok  hinn  gra  20 
herst  ok  setti  fyrir  tveaia  yxna  sleda  ok  ók  samann  alla  todu 
sina.  ^  herstrin  var  gódr  medferdar  vm  hadegit  ^.  enn  er  aleid  ste 
hann  i  voliinn  hardan  til  hofskeaia.  en  epter  sólarfall  sleit  hann 
allann  Reiding  ok  liop  til  vatz  vpp.  hann  sast  ecki  siþan.  s(yn) 
Audunar  var  Steinn  f(adir)  Hœlgu  er  atti  An  i  Rauni.  ^  þeira  25 
s(vn)  Mar  f(adir)  Gudridar  m(odur)  Kiartans  ok  Anar  i  Kirkiufelli.^ 
Asbiorn  het  annarr  ^  s(vn)  Audunar.  ííj.  Svarthofdi.  en  dottir 
Þuridr  er  Asgeirr  ^  atti  sa  Eyri.    þeira  s(vn)  Þorlakr  ^  ^. 

c.  72  Biorn  ^  het  svn  Ketels  flatnefs   ok  Yngviildar  dottur  Ketils 

vedrs  ^    af   Ringa   riki  hersis.      Biorn    sat   eptir    at    eignum    fodr  3o 
sins  þa  er  Ketill  for  til  Sudr^eyia.  ^    enn  er  Ketill  hellt  skottum 
fyri  HaRalldi  konungi  hinum  uarfagra  þa  rak  konungr  Biorn  son 
hans  af  eignum  ok  tok  vndir  sig.     þa  for  Biorn   vestr  vm  haf  ok 
villdi  þar  ecki  stadfestazt  ok  ei  vid  KRÍstni  taka  sem  onnur^  born 


^  Punktum  er  tilf.      ^  Skr.  -ur.       »  Skr.  -r.       *  Aben  plads  for  initiaUn. 
^   Mgl  i  hdskr.         «    Skr.  att  '    Straum-  hdskr.,    men   ved   en    fejllœsning 

af  JErl.  8  Hardns  hdskr.,  Hjarðar  B.  »  Skr.  -dei-.  ^  I  B  Eyrar- ;  men  se 
Kálund:  Hist.-top.  beskr.  af  Jsl.  I  428.  b  Denne  lœsemdde  (vt  vm  B.)  an- 
fores  som  variant  fra  „Hauksb."  i  Melab.  c  Denne  lœsemáde  anforer  Melab. 
som  variant  fra  „Hauksb."  under  formen  kallssonafell.  Dette  md  rimeligvis  bero 
1)&  en  fejllœsning.  d  Vistnok  en  fejl;  ifg.  Eyrb.  (jfr.  Ldn.  s.  94,  not.  9)  var 
jmridr  gift  med  Asgeirs  sön,  porlákr. 


Landnámabók  c.  72-73. 


HAUKSBOK. 


31 


Ketils.  ^  þiii  var  hann  kalladr  Biorn  hinn  Austræni.  hann  atti 
Giaflaugu  Kiallaksdottur  systur  Biarnar  hins  sterka.  Biorn  hinn 
Austræni   fór  til  Islandz    ok   nam  land    miHim  Raunsf(iardar)    ok 

95  Stafs  ár  ok  bio  i  Biarnar  hofn  a  Borgarholltí  ok  hafdi  selfor  upp 
til  Seha  ok  atti  rausnarbv.  hann  do  i  Biarnar  hofn  ok  var  heygdr*  6 
vid  Borgarlæk.  s(vn)  þeira  Biarnar  ok  Giaflaugar  var  Kiallakr* 
hinn  gamU  er  bió  i  Biarnarhofn  epter  fodr  sinn  ok  Ottarr' 
f(adir)  Biarnar  f(odur)  Vigfus  i  DrapuHd  er  Snorri  godi  let  drepa. 
Annarr^  s(vn)  Ottars  var  Hœlgi.  hann  heriadi  aa  Skotland  ok 
feck  þar  at  herfangi  Nidbiorgu  dottor  Biolans  konungs  ok  KadHnar  lo 
dottur  Gongo-Rolfs.  hann  feck  hennar  ok  var  þeira  s(vn)  Osvifr 
hinn  spaki  ok  Einarr^  skalaglam  er  drucknadi  æ.  Einars  skeri  i 
SeHa  sunndi.  ok  kom  skioHdr  ^  hans  a  SkiaHdey.  en  feHdr  ^  a 
FeHdar  holm.  Einarr  var  f(adir)  Þorgerdar  m(odur)  Herdisar 
m(odur)  Steins  skaHdz.  Vsvifr  atti  Þordisi  dottur  Þiodolfs  or  Hofn.  is 
þeira  born  voru  Vspakr  f(adir)  Vlfs  staHara  f(odur)  lons  a  Reyr- 
veHi  f(odur)  Erlendz  HÍmaHda  f(odur)  Eysteins  erckibyskups  ok 
Þorolfr  Torradr  ^  Einarr  ^  ÞorkeH  Þorbiorn.  þeir  vrdu  seker  vm 
vig  Kiartans  Olafss(vnar).    ok  Gudrun  m(odir)  Þorleiks    ok  BoHa 

96  ok  GeHis.  Vilgeia  het  s(vn)  Biarnar  hins  Austræna.  *  Kiallakr  ^  ao 
hinn  gamU  (atti  Astridi)  *  dottur  Rolfs  hersis  ok  Ondottar  ^  systur 
Olvis  Barnakarls.  þeira  s(vn)  var  Þorgrimr  godi.  ^  hans  s(ynir) 
Viga-Styrr^  ok  Vermundr  ^  Miovi  ok  Brandr  ^  fadir^  Þorleiks  ^. 
Dottir  Kiarlaks  hins  gamla  var  Gerdr  er  Þormodr  godi  atti  ok 
Hœlga  er  Asgeirr  ^  a  Eyri  atti.  ^  25 

c.  73  Þorolfr  ^  ^  s(vn)  Ornolfs  fiskreka  bió  i  Mostr  ^.   þvi  var  hann 

kalladr  Mostrar  skea.    hann  var  Blótmadr  mikiH.    ok  trudi   ga  Þór. 
hann  for  fyri  ofrijki  HaRalds  konungs  til  Islandz.    ok  sigldi   fyri 
sunnan  lannd.     enn    er   hann    kom    vestr   fyri  Breidafiord    skaut 
hann  ondugis  svlum  sinum  fyri  bord.  ^    þar  var  skorinn  aa  Þórr  ^.  ao 
hann  mæHti  sva  fyri  at  Þorr  ^  skyHdi  þar  sa  land  koma  sem  hann 

97  villdi  at  Þorolfr  bygdi,  het  hann  þui  at  hœlga  Þor  aHt  landnam 
sitt  ok  kenna  vid  hann.  Þorolfr  sigldi  inn  á  Breidafiord  ok  gaf 
nafn  firdinum.^  hann  tok  land  fyrir  sunnann  nær  midium.  þar 
fann  hann  Þor  rekinn  i  Nesinu.  þar  heiter  nu  Þórsnes.  þeir  lendu  35 
þar  inn  frá  i  vagin  er  Þorolfr  ^  kaHadi  Hofs  vag.  þar  reisti  hann 
bœ  sinn  ok  gerdi  þar  hof  mikit  ok  helgadi  Þor.  þar  heita  nu 
Hofstader.    fiordrinn  ^  var  þa  nær  ecki  bygdr  ^.    Þorolfr  nam  land 


^  Punktum  er  tilf.        ^  Skr.  -ur.        »  Skr.  -r.        *  Mgl.  i  hdskr. 


Skr. 


-or.        ^  Rettet  fra  hdskrs  p.         '  Skr.  þ  leiksf.        *  Aben  plads  for  initialen. 


32  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  73-74. 

fra  Stafsá  inn  til  Þorsar  ok  kalladi  þat  allt  Þorsnes.  hann  hafdi 
sua  mikinn  atrunat  sa  fialli  þui  er  stod  i  nesinu  er  hann  kalladi 
Hælga  fiall  at  þangat  skylldi  engi  madr  vþveginn  ^  hta.  ok  sva 
var  þar  mikil  fridhœlgi  at  þar  skylldi  ^  engv  granda  i  fiaUinu 
hvarki  fe  ne  monnumm  nema  sialft  gengi  brot.  þat  var  trua  5 
þeira  Þorolfs  frænda  at  þeir  dæi  alHr  i  fiaUit.  ^  þar  a  nesinu  sem 
Þorr*  kom  a  land  hafdi  Þorolfr  doma  alla  ok  þar  var  sett  herads 
þing  med  radi  allra  sveitar  manna.  ^  enn  er  menn  voru  þar  aa 
þingi  þa  skylldi  ei  hafa  alfreka  a  landi  ok  var  ætlad  til  þers  sker 

98  eitt.  þat  er  þeir  kolludu  Dritsker  þui  at  þeir  villdu  ei  saurgast  láta  lo 
sva  hœlgan  voll.    Enn   þa  er  Þorolfr  var  daudr  ^  en  Þorstein  s(vn) 
hans  var  vngr  þa  villdu  þeir  Þorgrimr  ^  Kiallaks  s(vn)  ok  Asgeirr  * 
mágr  hans  ei   ganga    i   skerit   eyrna  ^   sina '    ok   þoldu    ei   Þors- 
nesingar  þat  er  þeir  villdu  saurga  sua  hælgann  voll.  ^   þui  borduzt 
þeir  Þorsteinn  þorskabitr  ^  ok  ÞorgeÍR  kengr  ^  vid  þa  Þorgrim  ok  is 
Asgeir  þar  aa  þinngi  ^  vm  skerit  ok  fellv  þar  nockorir  menn  enn 
marger  vrdu  sárir  adr  þeir  vrdu  skildir.     Þordr  eellir  sætti  þa  ok 
med  þui  at  hvargir  villdu  lata  af  sinu  máli  ok  var  þa  vollrinn  ^ 
vhælgadr^  af  heiptarblodi.     þa   var  þat  rad  tekit  at  færa  brott 
þadann  þingit  ok  inn  i  nesit  þar  sem  nu  ^^  er.   var  þar  þa  hoelgi-  20 
stadr  mikill.    þar  stenndr  ^  en  Þors  steinn  er  þeir  brutu  þa  menn 
vm  er  þeir  blotudu  ok  þar  hia  er  sa  Domringr  ^  er  þeir  dæmdu 
menn  til  blota.  ^    þar  setti  Þordr  Gelhr  fiordungs   þing  med  radi 
allra  fiordungs  manna.    s(vn)  Þorolfs  Mostrar  skeGs  var  Hallstein 

99  Þorskafiardar   godi    f(adir)    Þorsteins    surtz    ens    spaka.     Osk   var  25 
m(odir)   Þorsteins   surts    dottir   Þorsteins    Rauds.     Annarr*    s(vn) 
Þorolfs    var  Þorstein   þorskabitr.  ^    hann    atti   Þoru    dottur   Oleifs 
feilans  systur  Þordar  Gellis.  þeira  s(vn)  var  Þorgrimr  f(adir)  Snorra 
goda.    ok  Borkr^  hinn  Digri  er  var  fader  Sams  er  Asgeirr*  va. 

c.  74  GeÍRudr^i^   het   madr   er    for   til  Islandz    ok   med   hanum  30 

FinngeÍR  s(vn)  Þorsteins  ondurdz  ok  Vlfarr*  kappi.  þeir  foru  af 
Halogalandi  til  Islanndz.  GeÍRudr  ^  nam  land  inn  fra  Þors  a  til 
Langadals  ar.^  hann  bio  m  Eyri.  GeÍRudr^  gaf  land  Vlfari  skipara 
sinumm  tveimmeginn^  Vlfarsfells  ok  fyri  innan  fiall.  GeÍRudr  gaf 
Finngeiri  Iand=^  vm  Alftafiord.  hann  bió  þar  er  nu  heiter  sass 
Karsstodum.    hann  var  f(adir)  Þorfinnz  f(odur)  Þorbranns  i  Alfta- 


'Skr.-eig-.  ^Skr.  skyMu.  ^  Punktum  er  tUf.  ^Skr.-r.  ''Skr.-\ir.  ^  Skr. 
ey'na.  I  104  stár  i  margen:  „Havks  boc  eyerna  0:  hœgörna".  '  S&ledes. 
^  Skr.  2  gange.  »  Foran  dette  stár,  af  J  Erl.  selv  understreget :  vhœilagur. 
^o  Foran  delte  ord  stár,  af  JErl.  selv  understreget :  en.  "  Aben  plads  for 
initialen.        a  Her  mangler  muUyvis  uppi  (upp)  efter  de  evr.  recc. 


Landnámabók  c.  74-75.  HAUKSBÓK.  33 

firdi  er  atti  Þorbiorgu  dottur  Þoríins  Selþoris  s(vnar).  Geirridr^  het 

100  systir  GeÍRodar  er  att  hafdi  Biorn  s(vn)  Bolverks  Blindinga  trionu. 
Þorolfr  het  s(vn)  þeira.  þau  GeÍRÍdr^  foru  til  Islands  eptir  lat 
Biarnar  ok  varu  enn  fysta  vetr  a  Eyri.  ^  vm  varit  gaf  GeRudr  ^ 
systur  sinni  bustad  i  Borgardal  enn  Þorolfr  for  vtann  ok  lagdist  6 
i  viking.  GeÍRÍ(dr)*  spardi  ecki  mat  vid  menn  ok  let  gera  skala 
sinn  vm  þiodbraut  þvera.  ^  Þorolfr  for  til  Islandz  epter  andlát 
GeÍRÍdar.  hann  skoradi  a  Vlfar  til  lannda  ok  baud  holmgaungu. 
Vlfarr  ^  var  gamall  ok  barnlaus.  hann  fell  a  holmi  enn  Þorolfr  ^ 
vard  sárr^  a  fæti  ok  geck  iamnann  halltr  ^  siþan.  þui  var  hann  lo 
Bægi  fótr  kalladr.  ^  Þorolfr  ^  tók  lond  sum  epter  Vlfar  enn  sum 
Þorfmnr  i  Alftafirdi  ok  setti  a  leysingia  sina  Vlfar  ok  Orlyg.  * 
GeÍRudr  a  Eyri  var  f(adir)  ÞorgeÍRS  xengs  er  bæinn  færdi  or 
eyrinni  vpp  vnder  fiallit.  hann  var  f(adir)  Þordar  f(odur)  Atla. 
Þorolfr  ^  Bægi  fotr  ^  var  f(adir)  Arnkels  goda  ok  GeÍRÍdar  ^  er  atti  15 
Þorolfr  i  Mavalid  f(adir)  Þorarins.  ^  s(ynir)  Þorbrans  i  Alftafirdi 
svnar  ^  Þorfms   voru »   þeir    Þorleifr  ^   KÍmbi    ok   Þoroddr  ^    Snorri 

101  Þorfidr  ^  Illugi  Þormódr  ^.  *  þeir  deilldu  vid  Arnkel  Goda  vm  arf 
leysingia  sinna  ok  varu  at  vigi  hans  med  Snorra  goda  a  Orlyg- 
stodum.  eptir  þat  for  Þorleifr  ^  Kimbi  vtann.  þa  laust  Arnbiorn  20 
hann  s(vn)  Asbrans  or  Breidavik  '^  med  grautar  þvoru.  Kimbi 
brá  a  gaman.  Þordr  Bligr  ^  bra  hanum  þui  aa  Þornes  þingi  er 
hann  bad  systur  hans.  ^  þa  let  Kimbi  liosta  Blig  med  sandtorfu.  ^ 
Af  þui  gerdizt  deilur  þeira  Eyrbycia  ok  Þorbrannz  s(vna)  ok  Snorra 
goda.  ^   þeir  bordust  i  Geirvor  ok  i  Alftaíirdi  ok  á  Vigra  f(irdi).      25 

c.  75  Þorbergr  ^  ^  het  madr  er  fór  or  laíirdi  til  Islandz  ok  nam 

^^  Langadal  hvarntveGÍa  ok  bio  i  hinum  ytra.  ^  hans  s(vn)  var 
Aslakr  ^  er  atti  Arnleifu  d(ottur)  Þordar  gcIIís.  þeira  bom  Illugi 
enn  Rammi  ok  Gunnildr  ^  er  Breidr  atti  fyR  enn  siþar  Halldorr  ^  a 
Holms  latri.  Illugi  hinn  Rammi  atti  Gudleifu  dottur  Ketillz  smidiu  ao 
drums.  þeira  s(ynir)  Eyiulfr  ok  KoIIr  ^  ok  dottir  Herþrudr  ^  er  atti 
Þorgrimr  ^  Vermundar  s(vn)  ens  Miova  ok  Fridgerdr  ^  er  Oddr 
Draflas(vn)  atti  ok  Gudridr  er  Bergr  Þormodars(vn)  atti  fyR. 
enn  siþan  lorundr  i  Skoradal  ok  lodis  er  atti  MaR  ^  s(vn)  Illuga 
Aras(vnar)  ok  Arnleif  er  attj  Colli  s(vn)  Þordar  Bligs.  fra  Illugasö 
eru  Langdæler  komnir. 


^  Skr.  -ur.  ^  Punktum  er  tiJf.  »  Sál.  og  -ur.  *  dr  glemt.  *  Skr. 
-r.  ^  liettet  fra  f.  =  f(odur).  '  Her  tilföjes  Xyn  =  hanU;  med  urette.  **  Aben 
plads  for  initialen.  ®  Skr.  Mak.  a  /  Mélab.  hedder  det  herved:  „Haukshok 
telur  hier  ad  auk  þorbrandss.   þorodd  j>ormód". 

3 


34  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  76—77. 

c.  76  Stein  ^  miok  siglandi  s(vn)  Vigbiodz  brodur  ^  Þoris  haust- 

myrkrs  ^  nam  Skogarstrond  til  modz  vid  Þorberg  ok  inn  til  Laxár. 
hann  bio  sa  Breidabolstad.  hans  s(vn)  var  Þorhaddr^  er  nam 
Hitardal.    ok  Þorgestr  er  atti  Arnoru  dottur  Þordar  Gelhs.    þeira 

103  s(vn)  Steinn  logmadr  ok  Asmundr  ok  Haflidi  ok  Þorhaddr  ^.  *  5 
c.  77             Þorvalldr  ^  ^   s(vn)  Asvalldz  Vlfss(vnar)  Yxna-Þoris  s(vnar) 

ok  Eirikr  Raudi  s(vn)  hans  for  af  ladri  fyri  viga  saker  ok  namu 
land  a  Hornstrondum  ok  bygdu  at  Drongum.  þar  anndadizt 
Þorvalldr.  Eirikr  ^  feck  þa  ^  Þiodihdar  dottur  lorundar  Atlas(vnar) 
ok  Þorbiargar  Knararbringu  er  þa  atti  Þorbiorn  hinn  naukdælski.  lo 
redzt  Eirikr  þa  nordann  ok  ruddi  land  i  Haukadal.  hann  bio  aa 
Eiriksstodum  hia  Vatzhorni.    þa  felldu  þrælar  Eiriks  skridu  a  bæ 

104  Valþiofs  aa  Valþiofsstodum  enn  Eyiolfr  ^    sauR    frændi  hans  drap 
þrælana  hia  Skeids  breckum  vpp  fra  Vatzhorni.  fyri  þat  va  Eirikr 
Eyiolf  saur.     hann    va    ok    Holmgaungu  -  Rafn    at   Leikskalum.  *  i5 
GeÍRsteÍN  ok  Oddr  a  lorva.    frændr  Eyiolfs  mælltu  eptir  hann.  * 
var   þa   Eirikr  ^   gerr  ^   or   Haukadal.     hann   nam    þa  Brokey   ok 
Yxney  ok  bio  hann  at  Todum  i  Sudrey  ^  en  fysta  vetr  ^.    þa  ledi 
hann  Þorgesti  setstocka.  siþan  for  Eirikr  i  Exney  ok  bio  sa  Eiriks- 
stodum.  ^  þa  heimti  hann  setstocka  sína  ok  nadi  ei.    Eirikr  ^  sotti  20 
setstocka  sa  Breidabolstad   enn  Þorgestr  fór  epter  hanum.  *   þeir 
bordust  skamt  fra  gardi  at  Drongum.  *  þar  fellu  ij  synir  Þorgestz 
ok  nockrir  menn  adrer.    her  eptir  hofdu  hvarertueGÍu  setu.     StyR 
veitti  Eiriki  ok  Eyiolfr  or  Svin  ey  ok  s(ynir)  Þorbrans  or  Alftaíirdi 
ok  Þorbiorn  Viviiss(vn).    eN  Þorgesti  veittu  s(ynir)  Þordar  cellis  ok25 
ÞorgeÍR    or    Hitardal  Aslakr^    or  Langadal   ok  IUugi  s(vn)    hans. 
þeir  Eirikr  vrdu  seker  a  Þorsnes  þingi.     hann   bio    skip    i  Eiriks 
vagi  enn  Eyiolfr^  leyndi  hanum  i  Dimunar  vagi  medan  Þorgestr 
leitadi  hans  of  eyiar.  *  þeir  Þorbiorn  ^  ok  Eyiolfr  ^  ok  Styrr  ^  fylgdu 
EÍRÍki  ut  vm  eyiar.  *   hann  sagdi    þeim    at   hann  ætladi  at  leitaso 
landz  þers  er  Gunnbiorn  s(vn)  Vlfs  Kraku  sa  er  hann  rak  vestr 

105  vmm  Island  þa  er  hann  fann  Gunnbiarnar  sker.  hann  kuazt  aptr 
mundu  leita  til  vina  sinna  ef  hann  fyndi  landit.  EÍRÍkr  sigldi 
vndan  Sniofialls  iokh  ok  kom  vtann  at  Midiokh  þar  sem  Blaserkr 
heitir.  *  hann  sigldi  vestr  vm  Hvarf  ok  var  hinn  fysta  vetr  i  35 
Eiriks  ey  nær  Eystri  bygd.  wm  vorit  eptir  for  hann  til  Eiriks 
fiardar  ok  gaf  vida  ornefni.  hann  var  annann  vetr  i  Eiriks  holm- 
um  vid  Hvarfs  gnipu.   en  hit  ííj.  sumar  for  hann  allt  nordr  til 


^  Aben  plads  for  initialen.  ^  De  ovr.  recc.  har  brodir,  hvilket  muUgvis 
er  rigtigere.  «  Skr.  -ur.  *  Punktum  er  tilf.  ^  Herpd  skr.  og  understreget : 
þorilldar.        ^  g-^,.   .^.         7  ^g^^^^  ^^^  hdskrs  þorgeÍR. 


Landnámabók  c.  77— í 


HAUKSBOK. 


35 


Snæfellz  ok  inn  i  Rafns  fiord.  *  þa  lezt  hann  kominn  fyri  botn  ^ 
EÍRÍks  fiardar.  huarf  hann  þa  aptr^  ok  var  hinn  ííj.  vetr  i  Eiriksey 
fyri  Eiriksfiardar  mÍNÍ.  epter  vm  sumarit  for  hann  til  Islandz  i 
Breida  fiord.  hann  var  þann  vetr  á  Holmslátri  med  Ingolfi.  vm 
vorit  bordust  þeir  Eirikr  ok  Þorgestr  ok  feck  EÍRÍkr  vsigr  ^.  eptir  5 
þat  voru  þeir  sætter.  þat  sumar  for  EÍRÍkr  at  bycia  land  þat  er 
hann  hafdi  funndit  ok  hann  kalladi  Græna  land.  þui  at  hann 
sagdi  þat  menn  mundu  miok  fysa  þangat  at  landit  hete  vel.  ^ 

c.  78  Sva  seger  *  Ari  Þorgils  s(vn)  at  þat  sumar  fóru  v.  skip  ok 

^^^*  XX.  til  Grænalands  af  Borgarfirdi  ok  Breidafirdi  enn  xíííj.    komuzt  10 
vt.    sum  rak  aptr,   en  sum  tyndust.    þat  var  xvj  vetrvm  fyR  en 
KRÍstni  væri  i  log  tekinn  a  Islandi.  ^ 

c.  79  HeRÍolfr  het  madr  s(vn)  Bardar  Heriolfss(vnar).  ^   hann  for 

til  Grænalandz  med  Eiriki.  med  hanum  var  aa  skipi  sudreyskr^ 
madr  ^  kristinn  sa  er  orti  Hafgerdinga  Drápu.  þar  er  þetta  stef  i.  15 
Mina*  bid  ek  munka  reyni  meinalausan  farar  beina  heidis  halldi 
hárar  folldar.  hallar  drottinn  yfir  mer  stalH.  ^  Heriolfr  nam 
Heriolfsfiord  ok  bio  aa  Heriolfs  nesi.  hann  var  hinn  gofgazti  madr. 
107  Eirikr  Raudi  nam  EÍRÍksfiord,  ok  bio  i  BrattaUd.  enn  Leifr  ^  s(vn) 
hans  eptir  hann.  þerser  menn  namu  þa  land  sa  Grænalandi  okao 
foru  ut  med  Eiriki.  Ketill  Ketilsfiord.  Rafn  Rafnsf(iord).  Solvi 
Solvadal.  SnoRÍ  Þorbrans  s(vn)  Alftaf(iord)^.  Þorbiorn  alora  Sigiu- 
f(iord).  Einarr^  Einarsf(iord).  Hafgrimr^  Hafgrimsfiord  ok  Vatna- 
hverfi.  Arnlaugr^  Arnlaugs  fiord  enn  sumir  foru  til  Vestri  bygdar. 

Madr  ^  het  Þorkell  farserkr  ^  systrungr  EÍRÍks  Rauda.  ^  hann  25 
for  til  Græniandz  med  EÍRÍki  ok  nam  Hvalzeyiar  ^  ok  millim  Eiriks 
fiardar  ok  Einars  f(iardar)  ok  bio  i  Hvalseyiarfirdi.  ^   fra  hanum 


c.  80 


^   Punktum  er  tilf. 
»   Skr.   -\XY(his).         ^   Skr. 
rigtigere  Hvalseyjarfjörð. 
þorbrandzs.  nam  Alptaf. 


2   Punktum  i  hdskr.        «   Skr.  -ur.        *  Skr.  sei-. 
-r.         '    Aben  plads   for   initialen.  ®    Muligvis 

a  /  104  stár  i  margen  efter  „Havcs  hoc" :   SnoRÍ 


*   Verset  hör  skrives  sdledes: 

Mínar  bið  ek  munka  reyni         heiðis  haldi  hárar  foldar 
meinalausan  farar  beina.  hallar  dróttinn  of  mér  stalli. 

Ek  bið  meinalausan  munka  reyni  *  beina  *  farar  mínar.    Dróttinn 
hárar  foldar-hallar  ^  haldi  heiðis-stalli  *  of  mér. 

^  'munkenes  prever,  kender'  —  Kristus.  ^  'göre  lige',  lade  lykkes.  '  'jordens 
hal'  ~  himmel'hvœlvingen ;  dens  'herre'  —  Kristus,  gud.  *  ^hegens  sœde'  = 
arm;  halda  hendi  yfir  e-m  ^at  heskytte  én'  er  et  álmindéligt  udtryk. 

Jeg  heder  munkenes  syndfrie  kender  at  lade  min  rejse  gd  godt.  Den  höje 
himmels  herre  holde  sin  hdnd  over  mig. 

3* 


36  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  80-83. 

eru  Hualseyiarf(irdingar)  komner.    hann  var  rammaukinn  miok.  ^ 

hann  lagdist  eptir  gelldingi  gomlum  ut  i  Hvalsey  ok  flutti  vtann 

æ,  baki  ser  þá  er  hann  villdi  fagna  Eiriki  frænda  sinum  enn  ecki 

var    siofært   skip   heima.  ^    þat    er   long   half  vika.  ^    Þorkell   er 

dysiadr^  i  tvni  i  Hvalseyiarf(irdi)  ok  hefer  iamnan  siþan  gengit  5 

þar  vm  syslur.  ^ 

Fra  Ingolíi 
c.  81 

108  Ingolfr^*  hinn  sterki  ok  Þorvalldr  s(ynir)  Ana  Avallzs(vnar) 

ongt  i  briosti  namu  land  inn*  fra  Laxá  til  Skramulaupsár  ^  ok 
bio  aa  Hvallatri.  ^  s(vn)  Þorvallz  var  Þorleifr  "^  f(adir)  Halldors  er  10 
atti  Gunilldi  siþar  dottur  Aslaks  Hroarss(vnar)  or  Langadal.  ^ 
þeira  s(vn)  Þorir  er  atti  Hallveigu  Tindz  dottur  Hallkelss(vnar). 
þeira  svn  Brandr  ^  er  atti  Þorgerdi  Bransdottur.  þeira  s(vn) 
Halldorr  ^  er  atti  Þorkotlu  Þorgrims  dottur.  þeira  s(vn)  Brandr  ^ 
privR  hinn  frodi  er  merst  hefir  skrifat  Breidfirdinga  kynslod.  ^  15 
c.  82  Oleifr^  ^  hinn  Hviti  het  her  konungr.  ^  hann  var  s(vn)  Ingiallz 

konungs  Hœlga  s(vnar)  Olafs(svnar)  ^  Gudrodars(vnar)  Halfdanar- 
s(vnar)  hvitbeins  Vpplendinga  konungs.  Oleifr  ^  hinn  nviti  heriadi 
i  vestr  viking  ok  vann  Dyflinni  a  Irlandi  ok  Dyflinar  skiri  ok 
gerdist  þar  konungr  yfer.  hann  fec  ^^  Audar  hinnar  Diupvdgu  dottor  20 
Ketils  flatnefs.  Þorstein  Raudr  het  s(vn)  þeira.  Oleifr  fell  a 
iRlanndi  i  orrustu.  enn  Audr  ^  ok  Þorsteinn  foru  þa  i  Sudreyiar.  * 
þar  feck   Þorsteinn  Þuridar  dottur  Eyvindar   austmanns^^    systur 

109  Hœlga  hins  Magra.  þau  attu  morg  born.  Oleifr  ^  feilan  het  s(vn) 
þeira.  en  dottir  Gróa  ok  Olof  Osk  ok  Þorilldr  Þorgerdr  ok  Vigdis.  25 
Þorsteinn  gerdist  herkonungr  ^^  ok  redzt  til  lidz  med  (Sigurdi)  ^ 
iarli  hinum  rika  syni  Eysteins  Glumru.  þeir  vnnu  Katanes  ok 
Sudr^  land  Ros  ok  Merævi  ok  meir  enn  halft  Skotland.  var 
Þorsteinn  þar  konungr  yfir  adr  Skotar  sviku  hann  ok  fell  hann 
þar  i  orrostu.  Audr  ^  var  þa  aa  Katanesi  er  hun  spurdi  fall  30 
Þorsteins.  hun  let^^  gera  knor  i  skogi  sa  laun.  en  er  hon  var  buinn 
hellt  hon  ut  i  Orkneyiar.  ^  þar  gipti  hun  Gró  dottur  Þorsteins 
Rauds.  1  hun  var  modir  Greladar  er  Þorfinnr^  hausakliufr^  atti. 
Epter  þat  for  Audr  ^  at  leita  Islands.  hun  hafdi  aa  skipi  med  ser 
XX.  karla  frialsa.  35 

c.  83  Kollr^2   j^e^.    ^^^^   Vedrar-Grimss(vn)  Asas(vnar)    hersis.  ^ 

hann  hafdi  forrád  med  Audi  ok  var  merst  virdr  ^  af  henni.    Kollr 


1  Punktum  er  tilf.  2  gj^^  _^^  »  J^g^  ^;^^g  ^^^  initialen.  ^  Tilf. 
over  linjen.  .^  Rettet  fra  hdskrs  -á.  «  Fejl  for  Hólmlátri.  '  Skr.  þwHeiff! 
«  Skr.  -r.  ö  Mgl.  i  Mskr.  '<"  Uerefter  et  punktum  i  hdskr.  "  Bettet  fra 
hdskrs  vest-.        '^  Skr.  -kongur.        ^^  ^^^^^  ^^^^  jg^^^  ^^  ^  overstreget. 


Landnámabók  c.  83-85.  HAUKSBÓK.  37 

atti  Þorgerdi  d(ottur)  Þorsteins  Rauds.  Erpr  ^  het  leysingi  Audar.  * 
hann  var  svn  Melduns  iarls  af  Skotlandi  þers  er  fell  fyri  Sigurdi 
iarli   hinum  rika.     Modir    Erps    var    Myrgiol  dottir  Gliomals  Ira 

110  konungs.  Sigurdr  iarl  tok  þau  at  herfangi  ok  þiadi.  ^  Myrgiol 
var  ambatt  kono  iarls  ok  þionadi  henni  truliga.  hon  var  margs  5 
kunnandi.  hun  vardveitti  barn  drottningar  vborit  medann  hun 
var  i  laugu.  siþan  keypti  Audr  ^  hana  dyrt  ok  het  henni  frelsi 
ef  hon  þionadi  sva  Þvridi  konu  Þorsteins  Rauds  sem  drottningu. 
þau  Myrgiol  ok  Erpr  s(vn)  hennar  foru  til  Islandz  med  Audi.  * 

c.  84  Audr  ^  ^   hellt    fyst    til    Færeyia   ok    gaf   þar   Olofu    dottur  lo 

Þorsteins  Rauds.  þadann  eru  Gotu  skeciar  komnir.  siþan  fór 
hun  at  leita  Islandz  ok  kom  a  Vikars  skeid  ok  braut  þar.  *  for 
hon  a  Kialarnes  til  Hælga  Biolu  brodur*  sins.  hann  baud  henni 
þar  med  helmingi  Hds  sins.  enn  henni  þotti  þat  vera  vanbodit 
ok  quad  hann  lengi  litilmenni  vera  mundu.  hon  for  þa  vestr  a  is 
Breidafiord  til  Biarnar  bródr  sins.  hann  geck  moti  henni  med 
huskarla  sina  ok  letst  kunna  veglyndi  systr  sinnar  ok  baud  henni 
med  alla  sina  menn.  þat  þa  hon.  epter  vm  varit  foru  þau  Audr 
i  Breidafiord  inn  i  landa  leitun.^  þau  áttu  daugvrdir^  fyri  sunnan 

111  Breidafiord  þar  sem  nu  heiter  Dogurdarnes.    siþan  foru  þau  innao 
vmm  Eyiar  sund.  ^  þau  lenndu  vid  nes  þat  er  Audr  tapadi  kambi 
sinum.   þat  kalladi  hun  Kambsnes.    Audr  nam  oU  Dala  lond ' 

* 
*^- ^5  Eptir   þat   soktu   Kiallaks   s(ynir)   Liotolf  oc  Þorstein  i   lardhus   i 

Fellzscogum ,  oc  fann  Eylifr  ^  annann  munna ,  geck  hann  a  bac  þeim 
oc  vo  þa  baða ,  Hrafsi  geck  inn  a  Arastoðum  er  Kiallakr  sat  við  elld  25 
at  heimboðe,  Hrafsi  var  i  kvennklæþum,  hann  hio  til  Kiallaks  enn  hann 
kastaðe  yfir  sic  scyllde  sinom,  oc  geck  sundr  handleer  hans,  enn  hann 
varð  eigi  sar,  Hrafsi  geck  vm  dyr  þær  er  a  veanum  varu,  oc  vog 
Asbiorn  oc  koraz  hann  siþan  brott,  Kiallakss(ynir)  keyptu  at  Þorðe 
120  Vivilss(yni)  at  koma  Hrafsa  i  færi  við  þa ,  hann  s(egir)  Hrafsa  at  uxi  30 
hans  lægi  i  kelldu,  Þorðr  bar  sciold  hans,  oc  er  hann  sa  Kiallakss(onu) 
kastaðe  hann  scyldinom  til  þeÍRa,  Hrafsi  greip  Þorð  oc  castaðe  hanum 
ofann  fyri  kleifina,  oc  var  þat  hans  bane,  eigi  gatu  Kiallakssynir  sott 
hann  fyR  enn  þeir  felldu  at  hanum  viðu,  Eylifr  sat  hia  meþan  þeir 
soctu  hann.  35 


*  Skr.  -ur.  ^  Punktum  er  tilf.  '  Áhen  plads  for  initiálen.  *  Skr. 
brodurs.  ^  Skr.  -r.  ^  Sál.,  men  sikkert  en  fejl  for  átu  dögurð.  '  Her- 
efter  er  der  i  hdskr.  antydet.  en  lakune  ved  2  uheskrevne  hlade  og  en  dél  af 
det  3.  (^/a  af  en  side),  svarende  til  Ldn.  (udg.)  s.  111* — 120\  Af  slutningen  af 
dette  stykke  er  en  del  anfert  som  taget  fra  „Havcshoc"  i  104.  Det  er  ovenfor 
aftrykt  l.  23-35.       »  Bettet  for  Eyiolfr. 


38  «  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  86. 

Frá  Geirmundi  ok  Hamundi 
c.  86  Hiorleifr  *  ^  Horda  konungr  er  kalladr  ^  var  hinn  kvennsami 

hann  atti  Æsu  ena  liósu.  ^  þeira  s(vn)  var  VtryGr  ^  f(adir)  Vblaudz 
f(odur)  Hogna  hins  Hvita  f(odur)  Vlfs  hins  skialga.  Annarr*  s(vn) 
Hiorleifs  var  Halfr  konungr  er  red  Halfs  reckum.  hans  móder  5 
var  Hilldr^  hin  Mióva  d(ottir)  Hogna  i  Niardey.  Halfr  konungr 
var  f(adir)  Hiors  konungs  er  hefndi  faudur  sins  med  Solva  Hogna 
s(yni).  Hiorr^  konungr  heriadi  a  Biarma  land.  ^  hann  tok  þar  at 
herfangi  Liuvinu  d(ottur)  Biarma  konungs.  hon  var  eptir  a  Roga- 
landi  þa  er  Hiorr*  konungr  fór  i  hernad.  þa  ól  hun  sonu  .ij.  het  lo 
annarr  ^  Geirmundr  en  annarr  *  Hamundr  ^.  þeir  voru  svarter 
miok.  þa  ól  ambatt  hennar  svn.  ^  sa  het  Leifr  ^  s(vn)  Lodhattar 
þræls.  ^    Leifr  var  Hvitr  ^.    þui  skipti  drottning  sveinum  vid  am- 

121  battina  ok  eignadi  ser  Leif.  enn  er  konungr  kom  heim  var  hann 
illa  vid  Leif  ok  quad  hann  vera  smamanhgan.  Nest  er  konungr  i5 
fór  i  viking  baud  Drottning  heim  Braga  skalldi  ok  bad  hann 
skoda  vm  sveinana.  þa  voru  þeir  þrevetrir.  hun  byrgdi  þa  i  stofu 
hia  Braga  en  fal  sig  i  pallinumm.  Bragi  qvad  þetta.  Tveir*  eru 
inni  trui  ek  badum  vel  Hamundr  ok  Geirmundr  Hiorvi  borner. 
enn  Leifr  þridi  Lodhattar  svn  fœd  þann  kona  fiordar  man  hann  20 
verri.  hann  laust  sprota  a  pallinn  þar  er  Drottning  var  i.  þa  (er)^ 
konungr  kom  héim  sagdi  hon  hanum  þetta  ok  syndi  hanum  sonu 
sina.  hann  quadst  ei  slik  heliar  skinn  sed  hafa.  þeir  voru  sua 
kalladir  siþan    badir  brædr  ^.     Geirmundr  ^   heliarskinn    var   ner- 

122  konungr.  hann  heriadi  i  vestr  víkinng,  enn  atti  riki  aa  Rogalandi.  25 
enn  er  hann  kom  or  hernadi  er  hann  hafdi  lengi  brott  verit  þa 
hafdi  Haralldr  ^  konungr  Harfagri  barizt  i  Hafr  firdi  vid  Eirik  Horda 
konung  ok  Sulka  konung  af  Rogaiandi  ok  Kiotva  hinn  audga  ok 
fengit  sigr  ^.  hann  hafdi  þa  lagt  vndir  sig  allt  Roga  land  ok  rekit 
þar  marga  menn  af  ódlum  sinumm.  sa  þa  Geirmundr  engi  sinn  30 
kost  at  fa  þar  sæmder.  hann  tók  þa  þat  rad  at  fara  at  leita 
Islands.  3  til  ferdar  redzt  med  hanum  Vlfr  ^  hinn  skialgi  frændi 
hans  ok  Steinolfr  ^  hinn  Lági  s(vn)  Rolfs  hersis  af  Ogdum  ok 
Ondottar   systr  Olvis    barna   karls.    þeir  Þrondr  ^   Miobeinn.    þeir 


^    Aben    plads    for   initialen.  '^    Skr.    -ur.  ^   Punktum   er   tilf. 

Skr.  -r.         ^  Mgl.  i  hdskr. 


*  Verset,   der  i  evrigt  er  fuldstœndig  klart,  hör  skrives: 
Tveir  'ó  inni,  en  Leifr  þriði 

trúek  báðum  vel,  Loðhattar  sonr, 

Hámundr,  Geirmundr,  fœðat  þú  þann, 

Hj^rvi  bornir.  fár  mun  verri. 


Landnámabók  c.  86-87.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  39 

hofdu  samflot  ok  styrdi  hveriu  skipi  hverr  ^  þeira.  þeir  tóku 
Breidaf(iord)  ok  lagu  vid  Ellida  ey.  ^  þa  spurdu  þeir  at  fiordrinn^ 
var  bygdr  hit  sydra  en  litt  eda  ecki  hit  vestra.  Geirmundr  hellt 
inn  at  Medalfells  strond  ok  nam  land  fra  Fabeins  a  til  Klofasteina. 
hann  lendi  i  Geirmundar  vag  ok  var  hinn  fyrzta  vetr  i  Budar  5 
dal.    Steinolfr  ^  nam  land  inn  fra  Klofasteinum.  en  Vlfr  fyri  vestan 

123  fiord  sem  en  mvn  sagt  verda.  Þrondr  ^  nam  *  eyiar  fyri  vestan 
Biarneyia  flóa  ok  bio  i  Flateyiu.  hann  atti  dottur  Giis  skeidar- 
nefs.  ^  þeira  s(vn)  var  Hergils  Napp  raz  er  bio  i  Hergils  ey.  d(ottir) 
Hergils  var  Þorkatla  er  atti  Már  a  Reykia  hólum.  Hergils  atti  lo 
Þorornu  dottur  Ketils  ilbreids  Ingialls  s(vnar).  (Ingialldr)  ^  var 
s(vn)  þeira  er  bió  i  Hergilsey  ok  veitti  Gisla  Surs  s(yni).  fyri  þat 
gerdi  Borkr  ^  hinn  Digri  af  hanum  eyiarnar.  enn  hann  keypti  Líd  i 
Þorskafirdi.  s(vn)  hans  var  Þorarinn  er  atti  Þorgerdi  d(ottur) 
Glums  Geiras(vnar)  ok  var  þeira  s(vn)  Hælgu  -  Steinarr.  Þorarinn  i5 
var  med  Kiartan  i  Svinadal  þa  er  hann  fell.  þa  bio  Þrondr 
Mióbein  i  Flatey  er  þeir  Oddr^  skrauti  ok  Þorer  son  hans  komu 
ut.  ^  þeir  namu  land  i  Þorskafirdi.  bió  Oddr  ^  i  Skogum  en  Þorir 
for  vtann  ok  var  i  hernadi.     hann  feck  guU  mikit  a  Finnmork.  * 

124  med  hanum  var  s(vn)  Halls  a  Hofstodum.    enn  er  þeir  komu  til  ao 
Islandz  kalladi  Hallr  ^  til  gullsins  ok  vrdu  þar  vm  deilur  miklar.  ^ 
Af  þui  gerist  Þorskfirdinga  saga.     Gullþórir  bió  a  Þoris  ^  stodum.  ^ 
hann  atti  Ingibiorgu  dottur  Gils  skeidarnefs.  þeira  s(vn)  Sigmundr^. 

c.  87  Geirmundr  '^  ^  fór  vestr  a  Strandir  ok    nam  land  fra  Ryta 

gnup  vestan  til  Horns  enn  þadan  austr  til  Straumness  ^.  þar  gerdi  25 
hann  íííj.  bv.  eitt  i  Adalvik.  þat  vardveitti  armadr  ^  hans.  Annat 
i  Kiaransvik  þat  vardveitti  Kiaran  þræll  hans.  ííj.  a  Almenningum 
enum  vestrum  þat  vardveitti  Biorn  þræll  hans  er  sekr^  vard  vm 
sauda  toku  þa  er  Geirmundr  ^  var  allr  ^.  hans  sektar  fe  vrdu 
Almenningar.  íííj.  bu  atti  Geirmundr  ^  a  Barzvik.  þat  vardveitti  3o 
Atli  þræll  hans  ok  hafdi  hann  xij.  þræla  vnder  ser.  Enn  er 
Geirmundr^  fór  a  medal  bua  sinna  þa  hafdi  hann  iamnan  Ixxx 
manna.  hann  var  stóraudigr  ^  at  lausa  fe  ok  hafdi  of  kvikfiar.  * 
sva  segia  menn  at  svin  hans  gengi  a  Svinanesi  en  saudir  a 
Hiardarnesi  en  hann  hafdi  selfor  i  Bitru.   sumer  segia  ^  at^  hann  35 

125  hafi  ok  bu  att  i  Selárdal  a  Geirmundarstodumm  i  Steingrimsfirdi. 
þat  segia  ^^  vitrer  menn  at  hann  hafi  gofgastr  verit  allra  Landnams 


^  Skr.  -r.      ^  Punktiim  er  tilf.      "  Skr.  -ur.  *  Herefter  er  atter  skrevet, 

men  understreget  (af  JErl.  selv)  ordene  land — fiord.  ^  Mgl.  i  hdskr-      ®  Rettet 

fra  hdskrs  þorir.        "'  Áben  plads  for  initialen.  *  Skr.  -s.        ®  Skr.  seia  og 
det  felgende  at  tilföjet  over  linjen.        ^^  Skr.  seigia. 


40  #         HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  87-89. 

manna  aa  Islandi.  en  litt  atti  hann  her  deilur  vid  menn  þui  at 
hann  kom  helldr  ^  gamall  vt.  ^  þeir  Kiallakr  deilldu  vm  ]and  þat 
er  var  medal  Klofninga  ok  Fábeins  ár  ok  bordust  á  Ecrunum 
fyri  vtann  Klofninga.  ^  þar  villdu  hvarertveGÍu  [sa.  þar  veitti  ^ 
GeÍRmundi  betr.  ^  þeir  Biorn  hinn  Austræni  ok  Vestarr  *  af  Eyri  5 
sættu  þa.2  þa  lendi  VestaR  i  Vestarsnesi  er  hann  for  til  fundarins.^ 
Geirmundr  ^  fal  fe  mikit  i  Andar  kelldu  vndir  Skardi.  ^  hann  atti 
Heridi  ^  dottur  Gauts  Gautrekzs(vnar)  hins  orva.  þeira »  dottir  Yr 
er  átti  Ketill.  þeira  s(vn)  ^  Þorhallr  ^  ok  Oddi  f(adir)  Hallvarar  er 
atti  Borkr  ^  s(vn)  Þormots  ^  Þiostarss(vnar).  Geirmundr  ^  andadist  lo 
a  Geirmundarstodum.  ok  er  hann  heygdr  i  skipi  þar  ut  fra  gardi. 
Geirm(undr)  ^  gaf  Rolfi «  Kiallakssyni  vin  sinum  bustad  at  Ballara. 
hans  s(vn)  var  Illugi  hinn  Raudi  ok  Solvi  f(adir)  Þorþar  f(odur) 
Magnus  ^  f(odur)  Solva  f(odur)  Pals  prestz  i  Reykiahollti.  ^ 

o-  Frá  Steinolfi.  i5 

C.  oo 

126  Steinolfr  ^  ^  hinn  Lagi  s(vn)  Rolfs  hersis  af  Ogdum  nam 
land  inn  fra  Klofasteinum  til  Griotvallar  mvla.  ok  bio  i  Fagradal 
a  Steinolfs  hialla.  hann  geck  þar  inn  a  fiallit.  hann  sa  þar  fyri 
innan  dal  mikinn  ok  vaxinn  allann  vidi.  hann  sa  eitt  RÍodr  ^  i 
dal  þeim.  ^  þar  let  hann  bœ  gera  ok  kalladi  Saurbæ.  þui  at  þar  20 
var  myrlent  miok  ok  sua  kalladi  hann  allann  dalinn.  þat  heitir 
nu  Torfnes  er  bærinn  var  gerr  ^.  Steinolfr  ^  atti  Eirnyiu  Þidranda 
dottur.  Þorsteinn  bondi  var  s(vn)  þeira  eu  Arndis  en  Audga  var 
dottir  þeira  m(odir)  Þorþar  f'(odur)  Þorgerdar  er  Oddr  atti.  þeira 
s(vn)  var  Rafn  Hlymreksfari  er  atti  Vigdisi  d(ottur)  Þorarins  25 
fylsennis.  ^  þeira  s(vn)  var  Snortr  f(adir)  lodisar  er  atti  Eyiolfr 
Hallbiarnars(vn).    Steinvlfi  hvrfu  svin  ííj.   þau  funndust  ij.  vetrum 

127  siþar   i  Svinadal    ok   voru    þa   xxx.    samann.     Steinvlfr   nam    ok 
Steinolfs  dal  i  Kroks  firdi. 

c.  89  Slettu  ^-Biorn  het  madr.  ^   hann  atti  Þuridi  dottur  Steinolfs  æ 

hins  Laga.  hann  nam  med  Radi  Steinolfs  en  vestra  dal  i  Saurbæ.  ^ 
hann  bio  a  Slettubiarnarstodum  vpp  fra  Þverfelli.  hans  s(vn)  var 
Þiodrekr^  er  atti  Arngerdi.  dottur  Þorbiarnar  Skiallda-Biarnar- 
s(vnar).    þeira  s(vn)  var  Viga-Sturli  er  bæinn  reisti  sa  StadarhoH. 


^   Skr.   -ur.  2   punktum   er   tilf.  ^   Skr.   sa    þar.    Veitti  (tirigt). 

^  Skr.  -r.  5  jjgj^j  ^Q^  Herdijse  anforer  Melah.  som  „Hauksh6k"s  lœsemdde. 
•^  Ahen  plads  for  initialen.  a  þeira— þiostarss(vnar)  anferes  i  104  som  hentede 
fra  „Havcshoc".  b  ff.  =,  gynir  lOá.  c  þormoðz  lOá.  d  Herfra  og  til 
Reykiahollti  angives  i  104  som  hentet  fra  „Havcshoc".  e  Hrolfe  104.  f  DeUe 
ord  er  i  104  underprikket ,  og  det  felgende  f.  udeladt,  men  efter  Solva  tilföjes: 
f.  í>orðar  f.  Magnus  f.  Solva. 


Laudnámabók  c.  89—94.  HADKSBÓK.  41 

ok  Knottr  f(adir)  Asgeirs  ok  Þorbiorn  ok  Þiodrckr  ^  er  borgin  cr 
vid  kiend  a  Kollafiardar  heidi.  Þiodreki  Slcttubiarnarsyni  þotti 
of  þronglent  i  Saurbæ.  þvi  redst  hann  til  Isafiardar.  þar  gerist 
saga  þeira  Þorbiarnar  ok  Havardar  hins  nallta.  ^ 

c.  90  Olafr  ^  ^  Bœlgr  ^  er  Ormr  ^  hinn  Miovi  rak  brott  or  Olafsvik  5 

nam  Belgsdal  ok  bio  aa  Belgstodum  adr  ^  þeir  Þiodrekr  ^  raku 
hann  brott.  siþan  nam  hann  inn  fra  Griótvallar  wvla  ok  bio  i 
128  Olafsdal.  hans  s(vn)  var  Þorvalldr  ^  sa  er  saudatoku  sok  selldi  a 
hendr  ^  Þorarni  Giallanda  Ogmundi  Volusteins  s(yni).  fyri  þat  va 
hann  Ogmund  a  Þorskaf(iardar)  þingi.  ^  lo 

c.  91  Gils  ^   skeidarnef  nam  Gilsfiord  milHm  Olafsdals  ok  Kroks- 

fiardar  mvla.  hann  bio  at  Kleifum.  hans  svn  var  Hedinn  f(adir) 
Halldors  Garpsdals  goda  f(odur)  Þorvalldz  i  Garpsdal  er  atti 
Gudrunu  Vsvifrs^  dottur. 

Capitul.  15 

c.  92  Þorarinn  ^    Krokr  ^  nam  Kroksdal   til  Hafrafells  frá  Krokz- 

fiardarnesi.    hann  deildi  vm  Steinolfs  dal  vid  Steinolf  hinn   Lága 
ok  reri  epter  hanum  med  xx.  menn  er  hann  for  or  seli  med  víj. 
mann*.    þeir  bordust  vid  Fagradals  arós  a  eyrunumm.    þa  komu 
menn  til  fra  húsi  at  hialpa  Steinolfi.    þar  fell  Þorarinn  Krókr  ^  ok  20 
þeir  íííj.    enn  vij  menn  af  Steinolfi.   þar  eru  kvml  þeira  ^. 

c.  93  KetiU  ^  ilbreidr  nam  Berufiord  svn  Þorbiarnar  Talkna.  hans 

d(ottir)  var  Þorarna  er  atti  Hergils  Nappraz  sem  fyR  er  ritad. 

c.  94  Ulfr  ^  ^  hinn  skialgi  s(vn)  Hogna  hins  Hvita  nam  Reykianes 

'  allt  milHm  Þorskaf(iardar)  ok  Hafrafells.  ^  hann  atti  Biorgu  dottor  25 
Eyvindar  Austmanns   systur  Hælga    magra.    þeira    s(vn)  var  AtU 
hinn  Raudi  er   atti  Þorbiorgu    systur  Steinolfs    hins    Laga.^   þeira 
s(vn)  var  Mar  a  Hólum  er  atti  Þorkauthi  dottur  Hergils  Nappraz. 
þeira  s(vn)  var  Ari.   hann  vard  sæfari  ^  til  Hvitra  manna  lanndz. 
þat  kalla  sumer  Irland  hit  Mikla.    þat  hGr  ^  vestr  i  haf  nær  Vind-  so 
lanndi  hinu  goda.   þat  er  kallat  vj.  dægra  sighng  vestr  frá  Irlandi. 
130  þadan  nadi  ei  Ari  brott  ad  fara.    ok  var  þar  skirdr  ^    fra  þersu 
sagdi  fyst  Rafn  Hlymreks  fari  er  lengi  hafdi  verit  i  Hlymreka  a 
iRlandi.    sva  qvad  Þorkell  Gelliss(vn)  "^  segia  islendska  menn  þa  er 
heyrt    hofdu    (frá  segia)  ^  Þorfinn  iall  i  Orkneyium   at  Ari  hefdi  35 
kendr  verit  a  Hvitra  manna  lanndi  ok  nædi  ei  brott  at  fara  enn 
var  þar  vel  virdr.  ^   Arí  atti  Þorgerdi  dottur  Alfs  i  Dolum.    þeira 
s(vn)  var  Þorgils  ok  Gudleifr  ok  Illugi.    þat  er  Reyknesinga  kyn. ' 


^  Skr.  -ur.        *  Punktum  er  tílf.        "  Áben  plads  for  initíalen.        *  For- 

a 
kortet  m.       ^  Skr.  -rr-.        ®  Sikkert  en  fejl  for  sæhaíi.        '  Rettet  fra  hdskrs 
Geitis-.        8  Udeladt  i  hdskr. 


42  •  HAUKSBOK.  Landnámabók  c.  95-97. 

c.  95  Hallstein  ^  s(vn)  Þorolfs  Mostrar  skecs  nam  Þorskaf(iardar) 

131  strond  ok  bió  a  Hallsteinsnesi.  hann  blotadi  Þór  til  þers  at  hann 
sendi  hanum  ondugis  svlur.  ok  gaf  þar  til  svn  sinn.  epter  þat 
kom  tre  sa  land  hans.  þat  var  Ixni.  alna  langt  ok  tveGÍa  fadma 
digrt  ^.  ^  þat  var  haft  til  ondugis  svlna.  ok  þar  voru  af  gervar  5 
ondugis  svlur  nær  a  hveriumm  bæ  vm  þverfiordu.  þar  heitir  nu 
Grenitres  nes  er  tred  kom  sa  lannd.  Hallsteinn  hafdi  heriat  a 
Skotland  ok  tok  þar  þa  þræla  er  hann  hafdi  vt.  Hallstein  atti 
Ósku  d(ottur)  Þorsteins  Rauds.  þeira  s(vn)  var  Þorsteinn  er  fann 
sumar  auka.  lo 

c.  96  Þorbiorn  ^  Loki  het  madr  s(vn)  Bodmods  or  Skut.  ^   hann 

^  ^  for  til  Islandz  ok  nam  Diupaf(iord)  ok  Grones  til  Gufufiardar. 
hans  s(vn)  var  Þorgils  sa  Þorgils  stodum  i  Diupafirdi  fadir  Kollz  er 
atti  Þvridi  Þoris  dottur  Halladars(vnar)  iarls.  Þorgils  var  s(vn) 
þeira  er  atti  Otkotlu  dottur  lorundar  Atlas(vnar)  ens  Rauda.  i5 
þeira  s(vn)  var  lorundr.  hann  atti  Hallveigu  dottur  Odda  Yrar* 
s(vnar)  ok  Ketils  Gufu.  SnoRÍ  var  lorundars(vn)  er  atti  Asnyio 
dottur  Viga-Sturlu.  þeira  s(vn)  var  Gils  er  atti  Þordisi  Gudlaugs 
dottur  ok  dottur  Þorkotlu  Halldorsdottur  SnoRa  sonar  goda  en 
svn  Gils  (var  Þordr)  ^  er  atti  Vigdisi  Svertings  dottur.  þeira  ^  svn  20 
var  Hvam-Sturla. 

c.  97  Ketill  1  Gufa  het  madr  svn  Orlyx  Bodvarss(vnar)  Vigsterks 

sunar.      Orlygr  ^   atti    Signyiu  Oblaudsdottur   systur  Hogna   hins 
Hvita.    Ketill  s(vn)  þeira  kom  vt  sid  landnama  tidar.  ^  hann  hafdi 
verit  i  vestr^   viking  ok   haft    af  Irlandi   þræla  irska.    het    einn  25 
Þormodr^  annarr '  Floki.    Kori  ok  Svartr  ^    ok  Skorar  íj.    Ketill 
tók  Rosmhvalanes.    sat  hann  þar  hinn  fysta  vetr  at  Gufuskálum. 
en  vm  varit  fór  hann  inn  a  nes  ok  sat  at  Gufunesi  annan  vetr.^ 
þa  a  liópu  þeir  Skorri  hinn  ellri  ok  Floki  a  brott  med  konur  ij  ok 
fe  mikit.    þeir  varu  a  laun  i  Skorra  hollti.    enn  þeir  voru  drepnerso 
i  Flokadal  ok  Skoradal  ^.    KetiU  feck  engan  bustad  a  Nesium  ok 
for  hann  inn  i  Borgarfiord  at  leita  ser  at  bustad  ^    ok  sat  hinn 
ííj  vetr   a  Gufuskalumm  vid  Gufa.    hinn  íííj.  vetr  ^   var   hann    a^ 
Sniofiallznesi  ^  at  Gufuskalum.    snemma  vmm  varit  for  hann  inn 
i  Breidafiord  at  leita  ser  at  bustad.^   þa  var  hann  a  Geirmundar- 35 
stodum.    ok  bad  Yrar  dottor  Geirmundar  ok  feck  hennar.    visadi 


^  Iben  plads  for  initialen.  2  ^^^^  .^j.^  3  Punktum  er  tilf.  *  Rettet 
for  Yra.  ^  j^fgi  i  hdskr.  «  Skr.  -rr-.  '  Skr.  -r.  «  Herefter  findes,  men  under- 
streget,  ordene.  þa— Geirmundarstodum  (l.  35).  »  Skr.  -fallz-.  a  Angives  i 
lOé  at  vœre  taget  fra  „Havcsboc",  0:  stykket  þa— Skoradal  (l.  31).  b  SkoR- 

skr.  104. 


Landnámabók  c.  97-99.  HAUKSBÓK.  43 

Geirmundr  þa  Katli  til  landa  fyri  vestan  fiord.  þrælar  Ketils  liopu 

134  brott  af  Sniofialls  ^  nesi  ok  kvomv  framm  vm  nott  a  Lamba- 
stodumm.  þar  bio  þa  Þorþr  s(vn)  Þorgeirs  Lamba.  þrælarner  baru 
þar  elld  at  hvsumm  ok  brendu  Þord  inni  ok  hivn  hans  oll.  þeir 
biutu  þar  upp  eitt  búr  ok  toko  voro  mikla  i  lausa  fe  ok  sneru  a  5 
ieid  til  Alftaness  ^.  Lambi  hinn  sterki  s(vn)  Þorþar  kom  af  þingi 
vmm  morguninn  þa  er  þeir  voru  ny  farner  brott.  hann  ferr^  eptir 
þeim  ok  menn  med  hanum.  en  er  þrælarnir  sia  þad  Hop  sinn  veg 
hvorr  ^.  þeir  tókv  Cora  i  Koranesi.  enn  sumer  genngu  a  sund. 
Svart  tóku  þeir  i  Svartz  skeri.  en  Skora  i  Skorrey  enn  Þormod  i  10 
Þormodzskeri.    þat  er  vika  vndan   landi.  *   Ketill  cufa  nam  Gufu- 

135  f(iord)  ok  Skalanes  til  Kollaf(iardar).  Oddi  ^  var  s(vn)  þeira 
Ketils  ok  Yrar  er  atti  Þorlaugu  Hrolfsdottur  fra  Ballar  á  ok  Þuridar 
dottur  Valþiofs  Orlygs  s(vnar)  frá  Esiubergi.* 

c.  98  Hofkolli*  Hroallz  s(vn)  nam  Kollaf(iord)^  ok  Kvigandiz  fiord  15 

ok  selldi  ymsum  monnum  landnam  sitt  enn  hann  fór  i  Laxardal 
aa  Hoskvllz  stadi.  hann  var  kalladr  Dala-Kollr.  hans  s(vn)  var 
Hoskulldr  [er  atti  ^  Hallfridi  dottur  Biarnar  er  nam  Biarnarf(iord) 
fyri  nordann  Steingrims  fiord.  þeira  s(vn)  var  Þorlakr  f(adir) 
Bolla  er  atti  Gudrunu.   Osvifrs  "^  dottor.  20 

c.  99  Knutr^"^  s(vn)  Þorolfs    spaRar   er   kalladr   Nesia  -  Knutr '^.  * 

hann  nam  ncs  oll  til  Barda  strandar  fra  Qviganda  f(irdi)<^.  hann 
atti   Eyiu  dottur   Ingiallz   Hœlgas(vnar)  hins  wagra.  *    þeira  born 

136  Einarr  ^  f(adir)  Steinolfs  Birtings  f(odur)  Salgerdar  Modur  Bardar 
hins  svarta  ok  Eyiolfr  er  var  stiupfadir  Þorbiargar  xolbrunar  25 
Glumsdottur  er  Þormódr  ^  orti  vmm.  Þorgrimr  ^  var  ok  Eyiolfs- 
s(vn)  f(adir)  Yngvilldar  er  atti  Vlfhedin  a  Vidimyri.  ok  Þora 
modir  Myra-Knuks  i  Dyraf(irdi).  hann  var  f(adir)  Þorgauts  f(odur) 
Steinolfs  f(odur)  Þorkels  ok  Hollu  m(odur)  Steinvnnar  modr  Rafns 
Sveinbiarnars(vnar)  ok  Herdisar  er  atti  Hallr  ^  Gizurars(vn)  30 
logmannz.  d(ottir)  Rafns  var  Steinunn  m(odir)  herra  Rafns  ok 
Hollu  ok  Herdis  er  Svarthofdi  Dugfus  s(vn)  atti.  þeira  s(vn)  Oli 
er  atti  Salgerdi  lonsdottur.  þeira  dottir  Steinun  er  Haukr "' 
Erlendz  s(vn)  atti. 


*  Skr.  -falls-  (jfr.  42,  not.  9).  ^  Skr.  -s.  "  Skr.  -r.  *  Punktum  er  tilf. 
*  Ferst  skr.  Oddur,  men  rettet  af  JErl.  selv.  ^  Skr.  to  gange.  '  Skr.  -ur.  ®  Áben 
plads  for  imtialen.  ®  Ferst  skr.  þorgrimur,  men  derpd  hnr  JErl.  selv  under- 
prikket  gri  og  over  linjen  tilf.  ód.  a  Dette  sttjkke  angives  i  104  at  vœre  taget 
fra  „Havcshoc".  b  oc  Kviganda  nes  tilf.  104,  men  i  Melab.  anferes  rigtig 
kun  tekstens  to  navne.  c  /  margen  i  104  anfores  „Havcshoc",  uden  at  num  kan 
se,  hvad  der  her  skulde  vœre  hentet  derfra;  der  er  rel  heller  intet  direkte  taget 
fra  Haukshók  her.  Muligvis  gœlder  citatet  stykket  fra  hann  atti  —  Haukr 
Erlendzs(vn)  atti.,  der  er  ens  i  hœgge. 


44  •HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  100-106. 

c.  100             Geirsteinn  *  KÍalki  nam   Kialkaf(iord)    ok    Hiardarnes    med 

137  radi  Kniuks.  hans  svn  var  Þorgils  fader  Steins  hins  oanska. 
f(odur)  Vigdisar  m(odur)  Þorunnar  m(odur)  Þorgeirs  f(odur)  Þor~ 
íinns  Abóta.  ^ 

QjOI  Geirleifr^^  s(vn)  Eiriks  Hognas(vnar)  hins  Hvita  nam  Barda  5 

strond  millim  Vatsf(iardar)  ok  Berglída.  hann  var  f(adir)  þeira 
Odleifs  ok  Hælga  skarfs.  ^  Odleifr  var  f(adir)  Gests  *  hins  spaka 
ok  Þorsteins  ok  Æsu  er  atti  Þorgils  s(vn)  Grims  i  Grimsnesi. 
Born  Gestz  voru  þau  Þordr  ok  Halla  er  SnoRÍ  Dala-Alfs  s(vn) 
atti.  Þorgils  var  s(vn)  þeira.  Onnur  ^  d(ottir)  ^  Gestz  var  Þorey  lo 
er  Þorgils  atti.    Þorarinn  var  s(vn)  þeira  f(adir)  lodisar  m(odur) 

138  Illuga  f(odur)  Birnu  m(odur)  Eyvindar  f(odur)  ^  Steingrims  f(odur) 
Hælgu  m(odur)  lorunnar  m(odur)  Hauks  Erlendss(vnar).  Geirleifr 
atti  loru  d(ottur)  Hœlga.  Þorfidr^  het  ííj.  son  Geirleifs.  hann  atti 
Gudrunu  Asolfsdottur.  Þorsteinn  Odleifs  s(vn)  var  f(adir)  Isgerdar  is 
er  atti  Bolverkr  ^  s(vn)  Eyiolfs  hins  crá.  ^  þeira  s(vn)  Gellir 
Logmadr.2   Vený  var  en  dottir  Þorsteins  m(odir)  Þordar  Krakunefs. 

Gapitul. 

^'  139  Armodr  ^  ^  hinn  Raudi  Þorbiarnar  s(vn)  fostbrodir  Geirleifs 

nam   Raudasand.     hans    synir   voru    þeir    Ornolfr  ^    ok   Þorbiorn  ao 
f(adir)  Rolfs  hins  Raudsenzka. 

c.  103  Þorolfr  ^    sporr   kom   vt  med  Orlygi  ok  nam  Patrex  fiord 

fyri  vestann   ok  ^  Vikr  fyri  vestan  Bard  nema  Kollzvik.    þar  bio 
Kollr^   fostbrodir  Orlygs.    Þorolfr  nam   ok  Keflavik    fyri    sunnan 
Bard.  ^    þeir  Nesia-Kniukr  ^    ok  Ingolfr    hinn  sterki  ok  Geirþiófras 
voru  s(ynir)  Þorolfs  spaRar.   Þorarna  var  dottir  Ingolfs  er  Þorsteinn 
Odleifs  s(vn)  atti.  ^ 

c.  104  Þorbiorn  ^  xalkni  ok  Þorbiorn  skvma  s(ynir)  ^  Blodru-Skalla 

komu  vt  med  Orlygi.  þeir  namu  Patrexfiord  halfann  ok  Talkna- 
fiord  allann  til  Kopaness  ^.  so 

c.  105  KetiIP  ilbreidr^  s(vn)  Þorbiarnar  Talkna  nam  Dali  alla.  fra 

Kopanesi  til  Dufans  dals.  hann  gaf  Þorornu  D(ottur)  sina  Hergilsi 
Nappraz.  redst  KetiII  þa  sudr^  i  Breidaf(iord)  ok  nam  Berufiord 
hia  Reykianesi. 

c.  106  Orn^   het   madr   agiætr^^    hann    for    af  Rogalandi    fyri  35 

140  ofriki   HaRalIds   konungs.     hann    nam   Arnarfiord   allann.     hann 


^  Aben  plads  for  initialen.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  Skr.  -ur.  "*  Skr. 
Gets.  ^  Skr.  Onr.  °  Herefter  stdr,  men  underprikket  af  JErl.  selv:  Snorra 
var.  ■'  Tilf.  over  linjen.  «  gj^^^  .g^  ^  f(odur)— Erlendss(vnar)  anferes  i 
lOi  som  taget  fra   „Havcs  boc",    men   her  tilföjes:   logmannz.  *>   Her   er 

Böðvars  vistnok  glemt. 


Landnámabók  c.  106—110.  HAUKSBÓK.  45 

sat  vm  vetrinn  ^  æ.  Tialldanesi  þviat  þar  geck  ei  sól  af  vmm 
skammdegi  ^. 

0.(07  An  3   Raudfelldr    s(vn)    Grims    Lodinkinna    or    Rafnistu    ok 

sonr  Hælgu  dottur  Anar  Bogsveigis  vard  missattr  vid  HaRalld 
konung  ok  for  þui  or  lanndi  i  vestr  viking.  hann  heriadi  a  Irland  5 
ok  feck  þar  Greladar  dottur  Biartmars  iarls.  þau  foru  til  Islands 
ok  komu  i  Arnaríiord  vetri  siþar  enn  Orn.  An  var  hinn  fysta 
vetr  ^  i  Dufans  dal.  *  þar  þotti  Grelodu  illa  ilma  or  iordu.  Orn 
spurdi  til  Hamundar  neliarskinns  nordr  ^  i  Eyiafirdi  frænda  sins. 
þui  selldi  hann  Ani  Raudfelld  lond  oU  millim  Langaness  ^  ok  10 
Stapa.  hann  gerdi  bv  a  Eyri.  þar  þotti  Grelodu  hunangs  ilmr  ^ 
or  grasi.  Dufani  þræli  sinum  gaf  An  Dufansdal.  Biartmarr^ 
var  s(vn)  Anar  f(adir)  Vegesta  íj.  ok  Hœlga  f(odur)  Þuridar  ok 
141  Arnkautlu.  *  ÞorhiIIdr  ^  var  d(ottir)  Biartmars  er  atti  Vestein 
Vegeirss(vn)  ok  Audr  ^  ok  Vestein  voru  born  þeira.  Hiallkarr '  15 
var  leysingi  Anar.  hans  s(vn)  var  Biorn  þræl  Biartmars.  hann 
gaf  Birni  frelsi.  þa  græddi  hann  fe.  Vegestr  ^  vandadi  vm  ok 
lagdi  hann  spióti  i  gegnum  enn  Biorn  laust  hann  med  greíi 
til  bana.  * 

c.  108  Geirþiófr  ^  ^    Valþiofss(vn)     nam     enn    land    i    Arnarf(irdi)  20 

Forsfiord  Reykiarfiord  Trostans  ^  fiord  Geirþiofsfiord  ok  allt  til 
Langaness^  ok  bio  i  Geirþiófsfirdi.  *  hann  atti  Salgerdi  *  dottur  Vlfs 
hins  skialga.  þeira  s(vn)  Hogni  f(adir)  Atla  f(odur)  Hoskulls  f(odur) 
Atla  f(odur)  Bardar  svarta  f(odur)  Sveinbiarnar  f(odur)  Rafns 
f(odur)  Steinunnar  m(odur)  herra  Rafns.  » 

c.  109  Eirekr^^  het  madr  er  nam  Kelldudal  fyri   sunnann  Dyra- 

fiord.  ok  Slettanes  til  Stapa  i  Arnarfirdi.  enn  til  Hals  hinns  ytra 
i  Dyrafirdi.  *  hann  var  f(adir)  Þorkels  f(odur)  Þordar  f(odur)  Þorkels 
f(odur)  Steinolfs  f(odur)  Þordar  f(odur)  Þorleifar^  m(odur)  Þoru 
m(odur)  Gudmundar  Gris  er  atti  Solveigu  dottur  lons  Lopts  30 
s(vnar).  þeira  born  voru  Magnus  godi  ok  Þorlakr  ^  f(adir)  Arna 
byskups  ok  Þora  móder  Gizurar  iarls. 

c.  110  Vesteinn  ^    s(vn)    Vegeirs    bródir    Vebiarnar    Sygna    kappa 

nam  land  millim  Hálsa  i  Dyraf(irdi)  ok  bio  i  Haukadal.  hann  atti 
Þorhilldi    Biartmars  dottur.     Þorbiorn    surr    kom    vt    at   Albygdu  35 
landi.   hanum  gaf  Vesteinn  halfann  Haukadal.    hans   born    voru 


^  Skr.  -ur.  ^  Skr.  dei-.  "  Áben  plads  for  initialen.  *  Punktum  er 
tilf.  ^  Skr.  -s  og  lau-  l.  22.  «  Shr.  Biarmar.  ''  Skr.  -r.  »  Rettet  fra  hdskrs 
Taust-.  a  /  104,  der  i  teksten  har  lœsem&den  Valgerþi,  st&r:  „Havcs  boc  s. 
Salgerði".  b  Herpá  stár  i  104  (og  i  ovrigt  i  de  andre  recensioner) :  m.  þor- 
gerðar,  nted  felgende  bemœrkning  i  margen:  „Havcs  boc  nefnir  ei  l'orger<M  i 
pessu  langfedgatali" . 


46  '  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  110-116. 

þau  Gisli  er  atti  Audr  Vesteins  dottir  ok  Þorkell  er  atti  Sigrídi 
Slettubiarnardottur  ok  Þordis    er   atti  Þorgrimr  ^  Þorsteins  s(vn). 

143  þeira  s(vn)  Snorri  godi.  ^ 

c.  M I  Dyri  ^   het  madr  er  fór    af  Sunnmæri   tii  Islandz    at   radi 

Rognvalls  iarlls.    hann    nam  Dyrafiord   ok  bió  at  Hálsum.    hans  5 
son  var  Rafn  er  bió  sa  Getilseyri  f(adir)  Þuridar  er  atti  Vesteinn 
Vesteins  s(vn).    þeira  s(vn)  Bergr  ok  Hœlgi.  ^ 

c.  112  Þordr^  het  madr  Vikingss(vn)  er   flester   kalla   verit   hafa 

svn  HaRallds  konungs  narfagra.  hanum  gaf  Dyri  land  millim 
Þvfu  a  Hialla  nesi  ok  lardfallz  gils  ok  bio  i  Alvidru.  hann  atti  lo 
Þiodilldi  systr  Hœlga  magra.  ^  þeira  s(vn)  var  Þorkell  kappi  hinn 
Audgi  er  þar  bio  siþan.  hans  s(vn)  var  Þordr^  orvond  ok  Eyiolfr 
f(adir)  Gisla  er  atti  Hallgerdi  d(ottur)  Wermundar  hins  wióva. 
þeira  s(vn)  Brandr  f(adir)  Gudmundar  prests  i  HiardarhoIIti  f(odur) 

144  Magnus  prestz.  Þorvalldr  Hviti  het  annarr  s(vn)  Þordar  Vikings  i5 
s(vnar).  hann  atti  Þóru  Kniuksdottur.  þeira  s(vn)  Þordr^  Hviti  eda 
orvond  er  atti  Asdisi  Þormodsd(ottur)  m(odur)  Vlfs  stallara.  dottir 
Þordar  orvandar  (var)  ^  Ottkatla  er  átti  Sturla  Þiodrekss(vn).  þeira 
s(vn)  Þordr  er  atti  Hallberu  ^  d(ottur)  SnoRa  goda.  Asny  var 
dottir  Sturlu  er  Snorri  lorundar  s(vn)  atti.  þeira  dottir  Þordis  20 
m(odir)  HoskuIIs  læknes  f(odur)  Margretar  m(odur)  Þorfinns  Abóta.^ 

C.M3  Ingialldr^a  Brunas(vn)  nam  Ingialls  '  sand  a  millim  Hialla- 

ness  ^  ok   Vfæru.  ^   hann  var  f(adir)  Þorgrims    f(odur)  Þorbiarnar 
skumu  f(odur)  Liots  hins  spaka  sem  ádr  var  ritad.  ^ 
C.M4  Hallvardr^  sugandi  var  i  orrustu  a  moti  HaRalIdi  konungi'^aö 

'"  i  Hafrsf(irdi)  ^.    hann  for  af  Sætrum    af  Hordalandi  til  Islands  ok 
nam  Sugannda  fiord  ok  Skala  vik.  ^ 
c.  1 15  Onundr  ^  Vikings  s(vn)  brodir  Þordar  i  Alvidru  nam  Onundar- 

"  f(iord)  allann  ok  bió  a  Eyri.  ^ 
mVh  Þvridr^  sunda  fyllir  ok  Wolusteinn  svn  hennar  fór  af  Haloga-  æ 

"  landi  til  Islands  ok  namu  Bulungar  vik  ok  bioGU  i  Vatsnesi.    Hun 
var  þvi   kollud  sundafyller    at  hun  seið^  til   þers  j^  Hallæri  a  ^^ 
Halogalanndi  at  hvert  sund  var  fullt  af  silld.    hun   setti  ok  Kviar 
148  mid  a  Isafiardar  diupi  ok  tok  til  a  kollotta  af  hverium  bonda  i 
Isafirdi.   synir  Volusteins  voru  þeir  Ogmundr  ok  EgiII.  ^  35 

1  Shr.  -ur.  2  Punktum  er  tilf.  s  J^g„  ^i^^^  ^^^  initialen.  ^  Efter 
orvandar  stár ,  men  igen  underprikket:  stallara,  hvorved  JErl.  sandsynligvis 
har  glemt  at  skrive  yrt,  som  nœppe  kan  undvœres  her.  ^  Fejlskr.  haberu. 
°  Skr.  -s.  •'  Skr.  kóngi.  «  Skr.  seid'.  »  Rettet  fra  a.  ^o  Herefter 
skr.,    men   underprikket :   Hog.  a    TU   dette   stykke   föjer    104   felgende    be- 

mœrkning   i   margen:    „Uavcsb.   s.   Ingialld   f.  torgrims    f.    torbiarnar   skumu 
f.  Liotz.'' 


Landnámabók  c.  117-120.  HAUKSBÓK.  47 

í.  117  Helgi  ^  het  s(vn)  Rolfs   or  Gnupu  fialli   ok  var  vppienzkr  ^ 

at  modur  ætt  ok  vox  þar  ^  vpp.  *  hann  for  til  Islands  at  vitia 
frænda  sinna.  hann  kom  i  Eyiafiord  ok  var  þar  þa  albygt.  epter 
þat  vill  hann  vtann  ok  vard  aptrreka  ^  i  Sugandafiord.  hann  var 
of  vetr  med  Hallvardi  en  of  varit  for  hann  at  leita  ser  bustadar.  s 
hann  fann  fiord  ok  hitti  þar  skutil  i  flædar  mah.*  þat  kalladi  hann 
Skutilsfiord.  þar  bygdi  hann  siþan.  hans  svn  var  Þorsteinn 
vgiæva.  hann  for  vtann  ok  va  hirdmann  Hakonar  ialls  Griotgards 
s(vnar)  enn  Eyvindr  Radgiafi  ialls  sendi  hann  til  Vebiarnar  Sygna 
Trausta.  hann  tok  vid  hanum.  en  Vedis  systir  hans  latti  þers.  lo 
fyri  þat  selldi  Vebiorn  eignir  sinar  ok  for  til  Islands.  * 

[c.  118  Þorolfr^  erækir  nam  suman  Skutilsf(iord)   ok  Skalavik  ok 

bio  þar.  * 

|c.  119  Eyvindr^  kne  for  af  Ogdum  til  Islandz  ok  Þvridr  Rvmgyllta 

kona  hans.*  þau  namu  Allftafiord  ok  Seydisf(iord)  ok  bioGu  þar.^is 
149  þeira  s(vn)  var  Þorleifr  er  fyrr  var  getid  ok  Valbrandr  ok  Biargey 
er  atti  Havardr  ^  Hallti.    þeira  s(vn)  var  Olafr  ^. 

|c.  120  GeÍR^  het  madr  agiætr  i  Sogni.*  hann  var  kalladr^  Vegeirr^ 

þui  at  hann  var  Blotmadr  mikill.    hann  atti  morg  born.  *    Sygna- 
kappi  var  elldztr  s(vna)  hans  en  Vesteinn   ok  Veþormr  Vemundr  ao 
ok  Vegestr  Veþorn  en  Vedis  dottir.    þau  syskin  foru  til  Islandz.  * 
þau  hofdu  vtivist  harda  ok  langa.    þau  toku  vm  '^  haust  Hloduvik 
fyri   vestan    Horn.  *    þa    feck   Vebiorn    at    bloti   miklu.    ok    qvad 
Hakon  iarl  blota  þann  dag  þeim  til  vþvrftar.    en  er  hann  var  at 
blotinu  eGÍudu  brædr  hans  hann  til  brott  farar.    ok   gadu    þeir  ei  25 
blotsins  ok  letu  þeir  vt.  þeir  brutu  hinn  sama  dag  skip  sitt  vndir 
homrum    miklum  i  iUvidri.    þar  komust  þau    naudulega   vpp    ok 
geck  Vebiorn  fyri.   þat  er  nu  kaullut  Sygna  kleif.   enn  vm  vetrinn 
tok  vid    þeim    ollumm  ^   Atli    þræll  Geirmundar  neliarskinns  ok  ^ 
bad  þau  engv  launa  vistina.  sagdi  Geirmund  ecki  vanta  mat.  enn  30 
er  ^  AtU  fann  Geirmund.    spurdi  Geirmundr  ^  hvi  hann  var  ^  sva 
diarfr  at  taka  slika  menn  vpp  a  kost  hanns.  *    Atli  svaradi.    þui « 
at  þat  man  vppi  medann  Island  er  bygt  hversu  mikils  hattar  sa 
madr  mundi  vera  at  einn  ^  þræll  þordi  at  gera  slikt  vtann  hans 
ordlofs  g.  *     Geirmundr    svarar.    fyri    þetta    þitt    tiltæki  ^    skalltu '  35 
þÍGÍa  frelsi  ok  bv  þetta  er  þv  hefir  vardveitt.    ok  vard  Atli  siþan 


^  Áben  plads  for  initialen.  ^  Skr.  -ur.  '  SJcr.  to  gange.  *  Funktum 
er  tilf.  '  Skr.  vndí.  ®  Skr.  -r.  '  Herefter  stðr,  men  underprikket,  sid»»'. 
*  Herefter  punktum  i  hdskr.  a  Her  er  Vébjörn  muligvis  glemt.  b  Herfra 
og  til  vardveitt  l.  36  angives  i  104  som  taget  fra  „Havcs  boc".  c  Mgl.  104.  d  varþ 
104.  e  Skr.  þ«í  og  streget  ud  i  104,  vistnok  ved  en  misforstáelse.  f  hans  tilföjer 
104.       g  orðlof  W4.       h  tiltæki  104;  vidtæki  JErl,  urigtig.        >  skalt  |)U  104. 


48  t  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  120—122. 

150  mikilmenni.  Vebiorn  nam  vm  varit  land  millim  Skotufiardar  ok 
Herstfiardar  sva  vidt  sem  hann  gengr  ^  vm  a  dag  ok  þui  meir 
sem  *  kalladr  er  Fola  fótr  ^  Vebiorn  var  viga  madr  mikill.  ok  er 
saga  mikil  fra  hanum.  hann  gaf  Vedisi  systr  sina  Grimolfi  i 
Vnadsdal.  þeir  vrdu  missatter  ok  va  Vebiorn  hann  hia  Grimolfs  5 
votnum.  fyri  þat  var  Vebiorn  veginn  a  Þingeyrar  þingi  i  Dyra  firdi  ^ 
ok  ííj  menn  adrir. 

c.  121  Gunnsteinn^    ok    Halldorr^    hetu    s(ynir)    Gunnbiarnar  er 

Gunbiarnar  sker  eru  vidkend.  Gunbiorn  var  s(vn)  Vlfs  Kraku. 
þeir  namu  Skotufiord  ok  Laugardal  ok  Augrs  ^  vik  til  Miova-  lo 
f(iardar).  Bersi  var  s(vn)  Halldors  f(adir)  Þormódar  Kolbrunar 
skaldz.  þar  i  Laugardal  bio  siþann  Þorbiorn  Þiodreks  s(vn)  er  va 
Olaf  s(vn)  Havardar  hallta  ok  Biargeyiar  *  Valbranz  dottur.  þar  af 
gerdist  saga  Isfirdinga  ok  vig  Þorbiarnar. 

Fra  Snæbirni  is 

c.  122  Snæbiorn  ^  s(vn)  Eyvindar  Austmans  bródir  Hœlga  magra 

nam  land  millim  Miovafiardar  ok  Langadalsár,  ok  bio  i  Vatsfirdi. 

151  hans  s(vn)  var  Holmsteinn  f(adir)  Snæbiarnar  Gallta  er  va  Hall- 
biorn  s(vn)  Oðz  at  Kidiabergi  hia  Hallbiarnar  vordumm.  ^   hann 
hafdi  adr  vegit  Hallgerdi   konu    sina   dottur  Tungu-Oðz.     Módir  20 
Snæbiarnar  callta  var  Kiolvor.    ok  voru   þeir  Tungu-Oddr  systra 
synir.    Snæbiorn  var  fostradr  i  Þingnesi  med  Þoroddi  en  stundum 
var  hann  med  Tungu-Oddi  eda  modr  sinni.    Hallbiorn  svn  Oðz 
fra  Kidiabergi  Hallkelss(vnar)  brodur  Ketilbiarnar  hins  gamla  feck 
Hallgerdar  dottur  Tungu-Oðz.    þau    voru   med  Oddi    hinn    fysta  25 
vetr.    þa  var  Snæbiorn  callti  þar.    vastugt  var  med  þeim  hivnum. 
Hallbiorn  bio  ferd  sina  vm  varit  at  fardogum  en  er  hann  var  i 
bunadi   for  Oddr    fra    husí    til    laugar    i  Reykiahollt.  ^    þar   voru 
saudahus  hans.    ok  villdi  hann  ei  vera  vid  er  Hallbiorn  færi  þui 
at  hann  grunadi  at  Hallgerdr  mundi    ei  fara  vilia  med  hanum.  so 
Oddr  hafdi  iamnann  vmbætt  med   þeim.    þa    er  Hallbiorn    hafdi 
lagt  a  hersta  þeira  geck  hann  i  dyngiu.   ok  sat  Hallgerdr  ^  á  paili 
ok  kembdi  ser,  hárit  fell  vmm  hana  alla  ok  a  golfit.    hon  hefir 
kvenna    best    hærd    verit    a   Islandi    med   Hallgerdi    Langbrók^. 
Hallbiorn  bad  hana  vppstanda  ok  fara.    hun  sat  ok  þagdi.  ^   þa  35 
tók  hann  til  hennar.    ok  lyptist  hon   vpp.   ííj.    sinnum   fór   sva. 


^  Skr.  -ur.  ^  Aben  plads  for  initialen.  ^  Skr.  -r.  *  Rettet  fra 
hdskrs  Borgeyia.  ^  Punktum  er  tilf.  a  Ordene  sem — Fola  fótr  anferer  104 
som  en  variant  til  sin  tekst  fra  „Havcshoc".  b  Det  her  fremstiUede  anforer  104, 
der  siger,  at  V.  hlev  drœht  pá  Thorsnes,  som  en  variant  fra  „Havcsb.". 
c  104,  der  har  snuinnbroC;  anforer  langbroc  som  variant  fra  „Havcsh.". 


Landnámabók  c.  122.  HAUKSBÓK.  49 

152  Hallbiorn  nam  stad  fyri  henni  ok  qvad.  Olkarma  *  lætr  arma  eik 
fiRvmz  þar  leika  lofn  fyri  lesnis  stofni  linbundin  mik  sinum  bida 
man  ek  of  brudi  bol  gervir  mik  folvan  snertvmk  ^  harmr  of  hiarta 
hrot  alldregi  bótir.  hann  snaradi  harit  of  hond  sier  ok  viil  kippa 
henni  af  pallinum  en  hun  sat  ok  veikst  ei  eptir.  þa  bra  hann  5 
sverdi  ok  hio  af^  henni  hofudit.  siþan  geck  hann  vt  ok  reid 
brott.  þeir  voru  íííj.  samann  ok  haufdu  íj.  klyfia  ross.  fatt  var 
manna  heima.  þegar  var  sent  at  segia  Oddi.  ^  O(ddr)  s(varar). 
segi  þier  Snæbirni  a  Kiolvararstodum  en  ecki  mvn  ek  eptir  þeim 
rída.  Snæbiorn  reid  eptir  þeim  med  xij.  mann.  enn  er  þeir  10 
Hallbiorn  sia  epter  reið.  badu  forunautar  Hallbiarnar  hann  vndan 
rida.    enn  hann  villdi  þat  ei.    þeir  Snæbiorn  komu  eptir  þeim  vid 

153  hædir  þær  er    nu  heita  Hallbiarnarvordr.    þeir  Hallbiorn    foru  a 
hædina  ok  vordust  þadann.    þar  fellu  íííj  menn  af  Snæbirni.    en 
badir  forunautar  Hallbiarnar.     Snæbiorn   hio  þa  fót  af  Hallbirni  i  15 
ristar  lid.    þa  hleckti  hann  a  hina  sydri  hæd  ok  va  þar  enn  íj 
menn  adr  hann  fell.    þui  eru  ííj.  vordur    a  þeiri  hæd  enn  v.  a 


Bettet  fra  hdskrs  sv-.        ^  Rettet  fra  hdskrs  a.        '  Punktum  er  tilf. 


*  Verset  bör  lœses: 

Qlkarma  lætr  (arma  bíða  munk  of  brúdi, 

eik  firrumk  þat)  leika  (b^l  gervir  mik  f^lvan) 

lofn  fyr  lesnis  stafni  snertumk  harmr  í  hjarta 

h'nbundin  mik  sínum.  hrót,  aldregi  bótir. 

Línbundin  ^lkarma  lofn  ^  lætr  mik  leika  *  fyr  sínum  lesnis  stafni  ^. 
þat  firrumk  ^  arma  eik  ^.  munk  aldregi  bída  bótir  of  brúði ;  harmr 
snertumk  í  hjarta  hrót  ^.    b^l  gervir  mik  f^lvan. 

^  'olkarrenes  gudinde'  =  kvinde,  digterens  hustru.  karmr  =  indfatning , 
noget,  der  omslutter.  ^  'at  lege',  d.  v.  s.   at  tale  upáagtet,  lokke  uden  noget 

resuUat.  "  Dette  er  sikkert  den  eneste  rigtige  lœsemáde,  hvad  SvbEg  allerede 

sá;  lesni  betyder  hoved  (jfr.  Liknarbr.  24);  GVigf.s  opfattelse  af  dette  ord  er 
fuldstœndig  urigtig.  lesnis  stafn  er  =  höfuðstafn  hos  Egill  (Höfuðl.  lU),  og  be- 
tyd(r  —  ikke  nœsen,  som  SvbEg  menie,  men  —  nakken.  Det  fornœrmelige  er, 
at  hun  vender  ryggen  til  og  'lader  ham  stá  og  tigge  (leika)  bag  sig.  *  =  firrir 
mik   'fjœrner    mig    fra'.  ^   'armenes   trœ'    —    kvinden.  *   hrót   =  rót 

'rod'. 

Den  Unomvundne  kvinde  lader  mig  std  og  trygle  bag  ved  sig.  Det » 
bevirker  en  adskillelse  mellem  mig  og  hende.  Aldrig  vil  jeg  forvinde  den  sorg, 
jeg  har  for  kvinden;  sorgen  rammer  mig  i  hjœrteredderne.  Ulykken  gör 
mig  bleg. 

a  Nemlig  hele  hendes  adfærd  og  kulde.  Verset  er  i  0vrigt  ganske 
fortrinligt  og  viser  en  elskovsdybde  og  samtidig  dermed  en  jalousi  og  sorg 
uden  lige. 

4 


50  '  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  122. 

hinni.  ^  Snæbiorn  atti  skip  i  Grimsar  ósi  ok  keypti  halft  Rolfr 
hinn  Raudsenzki.  ^  þeir  varu  xu.  hvarir.  ^  med  Snæbirni  ^  voru 
þeir  Þorkell  (ok)  ^  Sumarlidi  s(ynir)  Þorgeirs  Rauds  Einarss(vnar) 
stafhylltings.  Snæbiorn  tok  vid  Þoroddi  or  Þingnesi  fostra  sinumm 
ok  konu  hans  enn  Rolfr  tok  vid  Styrbirni  er  þetta  qvad  eptir  5 
draum  sinn.  Bana*  se  ek  ockar  becia  tveGÍa  allt  amorlegt  vt 
nordr  i  haf  frost  ok  kvlda  feikn  hverskonar  fæs  ^  mek  af  sHki 
Snæbiorn  veginn.  þeir  foru  at  leita  Gunbiarnar  skeria  ok  funndu 
lannd.  ei  villdi  Snæbiorn  kanna  lata  vm  nottina.  Styrbiorn  for 
154  af  skipi  ok  fann  fesiod  i  kvmh  ok  leyndi.  Snæbiorn  laust  hann  lo 
med  exi.2  þa  fell  siodrinn^  nidr.  þeir  gerdu  skala  ok  lagdi  hann  i 
fonn.  Þorkell  Raudss(vn)  fann  at  vatn  var  a  forki  er  ut  stod  i 
skala  gluGÍnn.  ^  þat  var  vm  gœ  '^.  þa  grofu  þeir  sik  vt.  Snæbiorn 
gerdi  at  skipi.  en  þau  Þoroddr  voru  at  skala  af  hans  hendi  enn 
þeir  Styrbiorn  af^  hendi  Rolfs  en  adrer  foru  at  veidum.  Styrbiorn  is 
va  Þorodd  en  þeir  Rolfr  badir  Snæbiorn.  Rauds  s(ynir)  ok  allir 
adrir  sóru  eída  til  Hfs  ser.  þeir  toku  Halogalannd  ok  foru  þadan 
til  Islandz  ok  komu  i  Vadil.  Þorkell  xreíill  gat  sem  farit  hafdi 
fyri  Raudz  s(vnum).  Rolfr  ^  gerdi  virki  a  Strandarheidi.  Þorkell 
Trefill  sendi  Sveinvng  til  hofuds  Rolfi.  for  hann  fyst  a  Mýri  til  20 
Hermundar  þa  til  Olafs  at  Drongum  þa  til  Gestz  i  Haga.  hann 
sendi  hann  til  Rolfs  vinar  sins.  Svenvngr  va  Rolf  ok  Styrbiorn. 
þa  for  hann  i  Haga.  Gestr  skipti  vid  hann  sverdi  ok  exi  ok  feck 
hanum  hersta  íj.  nockotta  ok  let  mann  rida  vm  Vadil  ok  allt  i 
Kollaíiord.  hann  sendi  Þorbiorn  hinn  sterka  at  heimta  herstana.  ^  25 
hann  va  hann  a  Sveinvngs  eyri.  þui  at  sverdit  Svennungs  brotnadi 
vndir  hiolltunum.  ^  þui  hældist  Trefill  vid  Gest  þa  er  samann  var 


^  Herefter  har  JErl.  tilföjet:  ^^ok  aa  petta  [0:  48 zo  og  hertilj  fyrr 
at  vera  kapitulans  er  siþar  er  ritad^' .  ^  Punktum  er  tilf.  ^  Hdskr. 
tilf.,  urigtig,  her  et  punktum.  *  Mgl.  i  hdskr.  ^  Skr.  fæf.  ®  Skr.  -ur. 
'  Rettet  for  hdskrs  gie.      ^  Herefter  skr.  ^s  =  hans,  men  atter  senere  overstreget. 

*  Verset  bör  skrives: 

Bana  sék  okkarn  frost  ok  kulða, 

beggja  tveggja,  feikn  hverskonar. 

allt  ^miirlegt,  veitk  af  sh'ku 

útnorðr  í  haf,  Snæbj^rn  veginn. 

Jeg  ser^  at  vi  hœgge  to  skál  omkomme  iide  i  havet  i  nordvest;  jeg  ser  der 
alt  uhyggéligtf  frost  og  kulde  og  alslags  ulykker.  Jeg  ved  heraf,  at  Snœhjörn  vil 
hlive  drœht. 


Landnámabók  c.  122-129.  hIaUKSBÓK.  51 

155  iamnad  viti  |)eira  at  hann  hefdi  l)ui  komit  a  Gest  at  hann  sendi 
sialfr  mann  til  haufudz  vin  sinum.  ^ 

c.  123  *  Olafr  ^  iamna  kollr  nam  land  fra  Langadals  æ.  til  Sandeyrar 
ár  ok  bio  i  Vnadsdal.  hann  atti  Þuridi  Gunnsteins  d(ottur)  ^.  þeira 
s(vn)  Grimolfr  er  atti  Vedisi.  ^  5 

c.  124  Þorolfr^   fasthalldi   het   madr    agiætr   i  Sogni.  ^   hann  var 

vsáttr*  vid  Hakon  iarl  Griotgardzs(vn)  ok  for  hann  til  Islandz. 
ok  nam  hann  land  fra  Sandeyrar  á  til  Gyiar  spors  ar  i  Rafnsfirdi 
ok  bió  at  Snæfiollumm.  ^   hans  s(vn)  var  Vfeigr  f(adir)  ^  Otkotlu. 

c.  125  Aurlygr^*  s(vn)  Bodvars  Vígsterks  (svnar)  ^  hann    for   til  10 

Islandz  fyri  ofriki  HaRalldz  konungs  hárfagra  ok  var  hinn  fysta 
vetr  med  Geirmundi  iieUarskinn.  enn  vm  varit  gaf  Geirmundr 
hanum  bvstad  i  Adal  vik  ok  lond  þau  sem  þar  lágu  til.  Aurlygr  * 
atti  Signýiu  dottur  (Óblauds  systur)  ^  Hogna  hins  nvita.  þeira 
s(vn)  var  KetiU  Gufá  er  atti  Yri  Geirmundar  dottur.  Orlygr  15 
iftfi  cignadizt  Slettu  ok  lokuls  íiordu. 

c.  126  Hellabiorn  2   s(vn)    Herfinz    ok    Hollu    var    vikingr    mikill. 

hann  var  iamnan  vvin  HaRalls  konungs.  hann  kom  til  Islands  i 
Biarnarfiord  med  alskiolldudu  skipi.  siþan  var  hann  Skiallda-Biorn 
kalladr.  hann  nam  land  fra  Straumnesi  til  Dranga.  hann  bió  i  20 
Skialldabiarnar  vik  enn  atti  annat  bv  i  Biarnarnesi.  ^  þar  ser 
miklar  skalatoptir  hans.  s(vn)  hans  var  Þorbiorn  f(adir)  Arngerdar 
er  atti  Þiodrekr*  Slettubiarnars(vn).  þeira  s(ynir)  Þorbiorn  ok 
Sturla  ok  Þiódrekr^ 

c.  127  Geirolfr^  het  madr  er  braut  skip  sitt  vid  Geirolfs  gnup.  ^26 

hann  bió  siþan  vnndir  gnupinum  at  radi  Biarnar. 

c.  128  HeRoðr  ^  Hvika  Timbr*^  var  gofugr  madr.  ^  hann  var  drepinn 

^'^^  at  radum  HaRallds  konungs*^.  enn  s(ynir)  hans  iij  foru  til  Islandz 
ok  namu  land  a  Strondum.  Eyvindarf(iord)  Eyvindi  Ofeigr  Ofeigs- 
f(iord)  en  Ingvlfr  Ingulfsf(iord).    þar  bioGu  þeir  siþan.  30 

c.  129  Eirikr^    snara   het   madr   er   land   nam  fra  Ingolfsíirdi  til 

Veidilausu  ok  Trekylhsvik.  hann  atti  Olofu  dottr^  Ingolfs  or 
Ingolfsfirdi.  þeira  s(vn)  var  Flosi  er  bio  i  Vik  þa  er  Austmenn 
brutu  þar  skip  sitt  ok  ^erdu  or  brotunum  skip  þat  er^  þeir  kauUudu 


*  Herefter  stár  med  JErhs  hánd:  „þetta  skal  ftjrr  innkoma  ikapitF.^, 
hvorpd  stykket:  Módir— hinni  s.48io—50i  félger.  Dette  er  herefter  i  udg.  rettet. 
2  Áben  plads  for  initialen.  ^  Punktum  er  tilf.  *  Skr.  -ur.  ^  Mgl.  i 
hdskr.  ®  Mgl.  i  hdskr.;  tilf.  i  henhold  til  s.  42 m,  samt  de  evr.  hdskrr. 
'  Skr.  kongs.  *  Skr.  ved  linjeskifte  2  gg.  a  /  margen  i  104,  der  har  l'oru 
Gunnsteins  d.,  stár:  „Havcs  b.  s.  þuridi  Gunnsteinsd.".  b  Denne  lœsemðde 
anfores  i  104  som  variant  („Havcsboc  s.")  til  dettes  lœsemáde  er  atti.  c  Denne 
lœsemdde  anferes  i  104  som  variant  („Havcsb.  s.")  tH  dettes  Hvita  scy. 

4* 


52  #  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  129-135. 

Trekylli.  a  þui  fór  Flosi  vtann  ok  vard  aptr  ^  reka  i  Exarf(iord). 
þadan  af  gerdist  saga  Bodmods. 

c.  130  Onundr  ^  Trefótr  (het)  ^  s(vn)  Vfeigs  Bvrlufótar  Ivars  s(vnar) 

Beytils.  Aunundr  var  a  móti  Haralldi  konungi  i  Hafrsíirdi  ok  let  þar 
fót  sinn.  eptir  þat  for  hann  til  Islands  ok  nam  land  fra  Kleifum  til  5 
Vfæru.  Kallbaks  vik  Kolbeins  vik  Byrgisvik  ok  bio  i  Kallbak  til 
elli.  *  hann  var  brodir  Gudbiargar  m(odur)  Gudbrans  kvIu  f(odur) 
Astu  m(odur)  Olafs  konungs  hins  hælga.  Aunundr  atti  íííj  syni. 
einn  var  Gretter.  annarr^  Þorgeirr^  flöskubak.  þridi  AsgeÍR  ædikollr 
158  f(adir)  Kalfs  ok  Refnu  er  Kiartan  átti  ok  Þuridar  er  Þorkell  kvgí  10 
atti  en  siþar  Steinþór  Olafss(vn)  pa.  enn  íiordi  svn  Onundar 
var  Þorgrimr  ^  uærukollr  ^  f(adir)  Asmundar  f(odur)  Grettis 
hins  sterka.  * 

c.  131  Biorn  ^  het  madr   er  nam  Biarnarf(iord).    hann   atti  Liufo. 

þeira  s(vn)  var  Svanr  aa  Svanshóh.  ^  15 

c.  132  STeingrimr  ^  ^  nam  Steingrimsfiord  allann  ok  bio  i  Trolla-    * 

tungu.  ^  hans  s(vn)  var  Þorir  f(adir)  Halldors  f(odur)  Þorvalls 
orgoda^  f(odur)  Bitru-Odda  f(odur)  Steinþors  f(odur)  Oðz  f(odur) 
Ha-SnoRa  f(odur)  Oðz  mvnks  ok  Þorlaks  "^  ok  Þorarins  Rosta. 

c.  133  Kolii  ^  het  madr  er  nam  Kollafiord  ok  Skridnisenni  ^  ok  bio  20 

vndir  Felli  medann  hann  lifdi.  ^ 

c.  (34  Þorbiorn  ^  Bitra  het  madr  ok  var  mikill  vikingr  ok  illmenni. 

hann  for  til  Islandz  med  skullda  Hd  sitt  ok  nam  fiord  þann  er 
nu  heitir  Bitra  ok  bio  þar,  nockoru  siþaR  braut  Gudlaugr  bródir 
Gils  skeidarnefs  skip  sitt  þar  vt  vid  nofda  þann  er  nu  heitir  25 
Gudlaugs  hofdi.  Gudlaugr  ^  kom  sa  land  ok  kona  hans  ok  dotter 
enn  adrir  menn  alhr  tyndust.  þa  kom  til  Þorbiorn  Bitra  ok  myrdi 
þau  bædi  enn  tok  meyna  ok  fæddi  vpp.  en  er  þersa  vard  varr 
Gils  skeidarnef.  for  hann  til  ok  hefndi  bródur  sins  ok  drap 
Þorbiorn  Bitru  ok  enn  fleiri  menn  adra.  vid  Gudlaug  er  kend  30 
Gudlaugsvik.  ^ 

c.  135  Balki  ^  het  madr  s(vn)  Blæings  ^  Sóta  s(vnar)  af  Sotanesi.  ^ 

hann  for   til  Islandz   fyri  ofríki  HaRalIds   konungs   ok  nam  Rvta 
fiord  allann  ok  bió  a  Balkastodumm  hvarumm  tveaium  ok  siþarst 
i  Bæ   ok  dó  þar.  ^   hans  s(vn)  var  Bersi  Godlaus   er  fyst  bió   ga  35 
Bersastodum  i  Rvtaf(irdi)  enn  siþan  nam  hann  Langavatsdal  sem 
fyR  er  ritad.  * 


^  Skr.  -ur.  ^  Jjg^  p^^^g  f^^  initiálen.  »  Mgl.  i  hdskr.  *  Punktum  er  tilf. 
^  Skr.  -r.  ö  Herefter  tilf,  men  underprikket  firdi.  '  þórolfs  de  andre 
recc.        8  ^^^  ^g^Q^  i^g^g  Skridins-.        ^  Rettet  fra  hdskrs  Kl-. 


Landuámabók  c.  136-137.  HAUKSBÓK.  53 

736  Arndís  *   hin  audga  d(ottir)  Steinolfs  hins  Laga  nam  siþann 

land  i  Rvtafirdi  vt  fra  Bordeyri.    hon  bió  i  Bœ  ^.  ^    hennar  s(vn) 
var  Þordr  er  bio  fyrr  i  Mvla  i  Saurbæ.  ^ 
c.  137  GReniadr^  ok  Þrostr  s(ynir)  Hermundar  Holknis*  namu  lannd 

i  Rvtafirdi  inn  fra  Bordeyri  ok  bioGU  aa  Melumm.  sonr  ^  Þrastar  ^  5 
var  Þorkell  aa  Kerseyri  f(adir)  Godrunar  er  atti  Þorbiorn  þynna 
161  s(vn)  Romundar  Hallta.  ^  þeir  bioGU  at  Fagra  brecku.  Þorleifr  ^ 
Romundar  fostri  var  sun  þeira.  Hasteinn  het  s(vn)  Romundar. 
þeir  voru  allir  vm  eitt  Rád.  Þorir  het  sun  Þorkels^  Þrastar  [s(vnar). 
hann  ^  bio  at  Melum.  Hælga  het  dottir  hans.  i  þann  tima  kom  lo 
Sleitu^-Hælgi  vt  a  Bordeyri  ok  lorundr^  brodir  hans.  þeir  voru 
vikinngar.  þeir  foru  allir  tilMela.^  xu.  voru  þeir  vtan  sveinar.  þa^^ 
feck  Hælgi  Hælgu  Þorisdottur.  þeim  Romundi  nvrfu  stodross.  þat 
kendu  þeir  þeim  ^^  Hælga.  ok  stefndi  Midfiardar-SkeGÍ  þeim  vm 
stuld  til  Alþingis  enn  þeir  Romundr  skylldu  giæta  herads  ok  i5 
hofdu  virki  gott  a  Brecku.  Austmenn  bioGU  skip  sitt.  þat  var  ein 
morgin  er  rafn  kom  aa  Lióra  a  Brecku  ok  gall  hátt  þa  qvad 
Romundr.  Vt*  heyri  ek  svan  sveita  sara  þorns  er  mornar  brad 
vekr  borgin  moda  blaíialladan  gialla  sva  gol  fya  þa  er  feiger 
folk  narungar  varu  gvnnar  haukr  ^  er  gaukar  Gautz  bragda  spa  20 


*  Aben  plads  for  initialen.  ^  Ferst  skr.  Bœi,  men  1  er  igen  udstreget. 
'  Punktum  er  tilf.  ^  Kan  ogsá  lœses  Holkins.  *  Skr.  -ur.  ®  Bettet  fra 
hdskrs   þrostar.  '  Bettet  fra   hdskrs   þorirs.  *  Bettet   fra    .s(vn)  hans. 

»   Bettet  fra   hdskrs  slettu-.         *»   Bettet   af  JErl.   selv  fra   þar.         "    Tilf. 
over  linjen. 


*  Verset  bör  skrives: 

Úi  heyrik  svan  sveita  svá  gól  fyrr,  þás  feigir 

sára  þorns  es  mornar,  folknárungar  váru, 

bráð  vekr  borginmóða,  gunnar  haukr,  es  gaukar 

bláfjallaðan  gjalla.  gauts  bragða  spá  s^gðu. 

Heyrik  út  bláfjallaðan  ^  sára  þorns  sveita  svan^  gjalla,  es  mornar; 

bráð  vekr  borginmóða  ^.    svá   gól   gunnar  haukr  *  fyrr ,    es  gauts  bragða 

gaukar  ^  s^gðu  spá,  þás  folknárungar  ^  váru  feigir. 

^  'sortfjœdret' ;  blár  =  sort;  fjallaðr  «/'  fjall  =  fell  =  *skind,  hud\ 
^  ^sdrtorns  [svœrdetsj  -vœskens  [blodets]  svane'  =  ravn.  '  'ravn'.  *  'kampens 
heg*  —  ravn.  '^  ^Odins  virksomheds  [kampens]  gúge'  —  ravnene.  •  ^krigere' 
af  folk  =  kamp  el.  svœrd,  og  nárungar  af  uvis  betydning. 

Jeg  horer  udefra  den  sortfjœdrede  ravn  gjalde  henimod  morgen;  byttet^ 
vœkker  ravnen.  sáledes  skreg  ravnene  för,  da  de  varslede  om,  at  krigere  snart 
skulde  de. 

a  0;  Igsten  til  dette  el.  anelsen  om  tilstedevœrelsen  di-raf. 


54  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  137. 

162  saugdu.  Þorbiorn  qvad  Lackar^*  hagli  stockinn  hræs  er  kemr  ^  af 
sævi  modr  krefr  morgin  bradar  mar  valkastar  baru  sva  gól  endr  ^ 
þa  er  vnda  eids  a  fornvm  meidi  hræfa  eaukr  ^  þa  er  uaukar 
hilldingar  miod  vilidu.  ^  i  þenna  tima  koma  Austmenn  i  virkit 
þui  at  verkmenn  hofdu  ei  aptr  láted.  þeir  brædr  genngu  ut. 
konur  saugdu  Romund  ofgamlann  en  Þorleif  ofungann  at  ganga 
vt.  ^  hann  var  xix.  *  vetra.  hann  liop  ut  ok  Þorleifr  med  vopnum 
sinum  ok  qvad.  Vara  **  mer  i  dag  daudi  drougar  flatvallar  bauga 


^  Skr.  LAa-.         ^  Skr.   -ur.         ^  Piinktum  er  tilf.        *  Rimeligvis  en  fejl 
for  XV.  i  de  ovrr.  reca. 


*  Verset  bör  lœses: 

Hlakkar  hagli  stokkinn  svá  gól  endr,  þás  unda 

hræs  es  k^mr  at  sævi,  eiðs,  af  fornum  meiði 

móðr  krefr  morginbráðar,  hræva  gaukr,  es  haukar 

már  valkastar  báru.  hildinga  mj^ð  vildu. 

Hagli  stokkinn  valkastar   báru   már  ^   hlakkar ,    es  komr   at   hræs 

sævi  ^ ;  móðr  krefr  morginbráðar.  svá  gól  hræva  gaukr  ^  endr  af  fornum 

meiði,   þás  (es)  *  „eiðs"   haukar  ^  vildu  unda  mj^ð  ^  hildinga. 

^  'valdyngens  holges  [=^  blodets]  máge'  =  ravnen.        ^  'ligseen'   —  blodet. 

^  '&dselgogen'  —  ravnen.        *  es  sgnes  at  vœre  en  skodeslos  gentagelse  af  det  's, 

som  þás  indeholder.         ^  Ilvad  eiðs  er,  vides  ikke.     Det  hele  m&  vœre  en  om- 

skrivning  for  'ravnen'.        ^  'sármjoden'  =  blodet. 

Den   haglbestœnkte  ravn  skriger  af  fryd,    nár  den  kommer  til  blodsoen. 

Ivrig  krœver  den  sin  morgenfode.    Sáledes  skreg  ravnene  fordums  i  det  gamle  trœ, 

da  de  vilde  tapre  mœnds  blod. 

**    Verset  bör  skrives: 

Vasa  mér  í  dag  dauði  rækik  h'tt,  þótt  leiki 

(draugr  flatvallar  bauga,  litv^ndr  Heðins  fitjar 

búumk  við  ilmar  jalmi)  (oss  vas  ár  of  markaðr 

áðr  né  g^rr  of  ráðinn.  aldr)  við  rauða  skj^ldu. 

Né  vasa  mér  dauði,  áðr  of  ráðinn,  g^rr  í  dag.  búumk  við  ilmar 
jalmi  ^  draugr  flatvallar  bauga  ^.  rækik  lítt,  þótt  Heðins  fitjar  litv^ndr  ^ 
leiki  við  rauða  skj^ldu.    aldr  vas  oss  ár  of  markaðr. 

^  Synes  at  betyde  kamp.  Ilmr  opregnes  blandt  asynjer,  men  synes  at 
mdtte  opfattes  som  navn  p&  en  valkyrje,  hvis  jalmr  'stöj'  er  kamp.  ^  'ringenes 
(de  malede  cirklers)  flade  mark'  —-  'skjold',  hvis  draugr  Hrœ'  er  'mand',  her  en 
af  Hrómunds  sönner.  ^  Heðins  íit  synes  at  betyde  'skjold'  (íit  =  'vœv'?)  éller 
'brynje',  hvis  'farvende  vdnd'  er  'svœrdet'. 

Doden ,  i  forvejen  mig  bestemt,  var  mig  (dog)  ikke  bestemt  i  dag.  Jeg 
bereder  mig  til  kamp,  o  kriger!  Jeg  œnser  det  kun  lidt,  om  svœrdet  kommer 
til  at  spille  mod  de  rode  skjolde.     Livtts  grœnse  blev  os  fordums  bestemt. 


Landnámabók  c.  137.  HAUKSBÓK.  55 

bvvmz  vid  almar  ialmi  adr  ne  gerr  vm  rádinn  ræki  ek  litt  þo  at 
leiki  litvondr  ^  Hedins  íitiar  oss  var  adr  of  markadr  alldr  vid 
Rauda  skiolldu.  Austmenn  fellu  vi.  i  virkinu.  enn  adrir  menn 
163  stucku  i  brott.  en  þa  er  Þorbiorn  villdi  loka  aptr  virkit  skaut 
lorundr^  atgeir  i  gegnum  hann.  Þorbiorn  tok  atgeir  or  sarinu  ok  5 
setti  millvm  herda  lorundi  sva  at  vt  kom  vm  briostit  ok  fellu  þeir 
badir  daudir  á  iord.  ^  Hælgi  greip  upp  lorund  ok  kastadi  hanum 
a  bak  ser  ok  rann  sva.  Hasteinn  rann  eptir  þeim  þar  til  er 
Hælgi  kastadi  hanum  af  baki  ser.  þa  hvarf  hann  aptr  ^.  Romundr 
var  faUinn  enn  Þorleifr^  var  sárr^  til  vlifis.  konur  spurdu  tidinda.  ^  lo 
Hasteinn  qvad.  Her  *  hafa  vj.  þeir  er  sæfazt  sutlaust  bana  vti 
suipniordungar  sverda  sarteins  a  bru  steinum  hyek  at  halíir  Ugí 
heptendr  laga  eptir  ecskeindar  let  ek  vndir  vbidingum  svida. 
konur^  spurdu  hve  margir  þeir  væri.   Hasteinn  qvad.   Varka  **  ek 


Skr.  -ur.        ^  Punktum  er  tilf.        *  Skr.  -r. 


*   Verset  h'ór  skrives: 

Hér  hafa  sex,   þeirs  sævask  hygg  at  halfir  liggi 

sútlaust,  bana  úti  heptendr  laga  eptir. 

svipnj^rðungar  sverðum,  eggskeindar  létk  undir 

sárteins  á  brústeinum.  óbíðingum  svíða. 

Hér  úti  á  brústeinum  ^  hafa  sex  sárteins  svipnj^rðungar  ^,  þeirs 
sævask  sútlaust  ^,  bana  sverðum  (konj.).  hygg,  at  halfir  laga  heptendr  * 
liggi  eptir.    létk  undir,  eggskeindar,  svíða  óbíðingum  ^. 

^   'stenrœkken'   foran   indgangen   til   hygningen  —  hlað.  ^   'sdrtenens 

sving-[=  kampj  guder'  —  mænd.  '  ^uden  sorg',  uden  at  nogen  sörger  derover. 
*  'lorens  forstyrrere ,  lovhrydere'  jfr.  fortœllingen  i  Ldn.  ^  'den,  der  ikke 
vœnter,  ikke  har  mod  til  at  vœnte,  holde  stand,  den,  der  flygter\ 

líer  ude  pá  hrostenene  har  6  mœnd,  hvis  ded  ingen  hegrœder ,  mistet 
livet  for  svœrdene.  Jeg  tror,  at  halvdelen  af  lovforstyrrerne  ligger  her  dod. 
Jeg  lod  sdrene,  hihragte  ved  svœrdsœggen,  svie  for  de  fiygtende  fjender. 

**  Verset  hör  skrives: 

Vaska  fúrs  með  fleiri  en  tolf  af  glað  Gylfa 

fetla  stígs  at  vígi,  gunnþings  hvatir  runnu, 

fyrir  várum  þar  fjórir  (k^ld  ruðum  vápn)  þeirs  vildu 

frændr  ofstopa  vændir,  várs  fundar  til  skunda. 

Várum  þar  fyrir  fjórir  frændr,  ofstopa  vændir  ^  —  vaska  með 
fleiri,  at  vígi  „fetla  fúrs  stígs  ^*  — ,  en  tolf  gunnþings  ^  hvatir,  þeirs 
vildu  skunda  til  várs  fundar ,  runnu  (konj.)  af  Gylfa  glað  * ;  ruðum 
(konj.)   k^ld   vápn. 


56  ^  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  137. 

164  furs  med  fleiri  fetla  stigs  at  vigi  fyrir  voriim  þar  ííij.  frændr 
ofstopa  vændir  en  xii.  af  glad  gylva  gunnþings  hvatir  runnar 
kolld  rudu  vapn  þeir   er   villdu   vars  fundar   til    skunda.    konur  | 

spurdu  hversu  margir  fallnir  væri  af  vikingum.     Hasteinn  qvad 
Siav  *  hafa  sæki  tivar  svolnis  garz  til  iardar  blod  fell  vart  a  vala  5 


*  Kan  kun  vœre  passivt  =  ^heskyldt  for'.  ^  Denne  omskrivning  er  sikkert 
noyet  forvansket;  man  skulde  deri  snarest  se  en  omskrivnivg  for  en  mand  —  en 
fœldet  fjende  — ;  hvis  ikke  Jón  porkelsson  har  ret,  ndr  han  skriver:  Barkat  ek 
fúr  med  fleiri  fetlastígs  at  vígi;  fetla  stígs  fúr  —  svœrd.  ^^valkyrjeting'  — 
kamp.         *  ^sokongens  hest'  =  skib. 

Vi  var  kun  4  frœnder  tilstede  dér,  heskyldte  for  voldsom  fœrd  (og  kraft) 
—  jeg  havde  ikke  flere  mœnd  til  kamp  — ,  medens  tolv  kamjjraske  mœnd,  som 
vilde  skynde  sig  til  mode  med  os,  stormede  op  fra  skihet.  Vi  (frœnder)  rod- 
farvede  de  kolde  stdl. 

*  Versene  bör  skrives: 

Sjau  hafa  sœkitívar  monat  fúrviðir  íleiri 

Sv^lnis  garðs  til  jarðar  Fj^lnis  þings  an  hingat 

(blóð  fell  varmt  á  virða  út  of  Ekkils  brautir 

vald^gg)  n^sum  h^ggvit.  Jalks  mœrar  skæ  fœra. 

Sjau  ^  Sv^lnis  garðs  sœkitívar  ^  hafa  h^ggvit  n^sum  til  jarðar  ^. 
varmt  blóð,  vald^gg^  fell  á^  virða  {konj.).  monat  fleiri  ^  Fj^lnis  |)ings 
fúrviðir  ^  fœra  Jalks  mœrar  skæ  ^  út  of  Ekkils  brautir  ^,  an  hingat. 

^  Nemlig  6  foruden  Jörundr,  som  det  synes.  ^  '  Odins  gœrde'  ~  skjoldet; 
dets  'sogende  guder'  —  mœnd,  krigere.  ^  Jfr.  at  bíta  börðum  í  gras  og  lign. 
^  'valdug,  ligdug'  stjnes  at  vœre  tilföjet  for  eftertryks  skyJd.  Muligvis  er  teksten 
ikke  helt  rigtig.  ^  Rimeligvis  en  fejl  for  of.  ^  -at  -f  fleiri  —  færi.  ''  'Odins 
tings  [kampensj  ilds  [svœrdetsj  trœer'  =  krigere.  ^  Jalkr  synes  at  vœre  brugt 
her  som  et  sokongenavn,  forudsat  at  ordet  er  rigtigt;  hans  mœrr  ^land'  er  soen, 
dens  skær  'hest'  ~  skih.         «  'sokongens  veje'  ---    soen. 

Syv  krigere  har  mdttet  hugge  deres  nœstr  i  jorden  (hide  i  grœsset).  Det 
varme  blod,  Ugduggev,  strömmede  ned  over  mœndene.  Fœrre  vil  de  krigere  blive, 
som  forer  skibet  bort  herfra  over  havet,  end  hertil. 

Hér  megu  hœlib^rvar  en  hyrbrigðir  hugðak 

hljóms  daltangar  skjóma  (hrafn  sleit  af  ná  beitu) 

dýrs  hvat  drýgðu  fjórir  gunnar  ræfrs  at  gæfim 

dags  verks  séa  merki,  griðbítum  frið  h'tinn. 

Hér  megu  séa  merki  dags  verks  daltangar  ^ ,  hvat  fjórir  hœb'- 
b^rvar  dýrs  skjóma  hljóms  ^  drýgðu,  en  hugðak,  gunnar  ræfrs  hyr- 
brigðir  ^  at  gæfim  griðbítum  h'tinn  frið.   hrafn  sleit  beitu  af  ná. 

'buetang',  'den,  der  spœnder  om  buen',  hdnden;  jfr.  udtryk  som  handa- 
verk  cfr.  SnE.  11.  429.  513.  Dog  er  udtrykket  ikke  naturligt,  og  man  kunde 
formode,    at   (dal)tangar  var  forvansket  af  et  ord,   som  skulde  betegne  'mœnd'. 


Landnámabók  c.  137—140.  HAUKSBÓK.  57 

valdoG  nosum  hoGvit  mvnad  fvrvidir  fleiri  fiolnis  þings  en  hingat 
vt  vm  eckils  brautir  ialks  mærar  ske  færa.  Her  megu  hæli  borvar 
hliom  daltangar  skioma  Dyrs  hvat  drygdu  íííj.  dags  verk  sia 
165  merki  en  ek  hyrbrigdir  hugda  rafn  sleit  af  na  beitu  gunnar  ræfrs 
167  at  giæfim  gridbitvm  frid  htinn^.  þeir  Hœlgi  logdu  ut  hinn  sama  5 
dag  ok  tyndust  allir  a  Hælga  skeri  fyri  Skridnis  enni.  Þorleifr  ^ 
vard  græddr  ok  bio  at  Brecku  enn  Hasteinn  for  vtann  ok  fell  a 
Orminum  Langa  med  Olafi  konungi  ^  TryGva  syni  ^.  * 

Her  hefer  landnam  i  Nordlendinga  fiordungi. 


168  Nu^  hefr  upp  Landnam  i  Nordlendinga  fiordungi. 


10 


c.  138  Eysteinn  ^   Meinfretr   svn  Alfs    or   Rostu   nam    Rutafiardar 

straund  ena  eystri  nest  epter  Balka  ok  bio  þar  nockora  vetr  adr 
hann  for  i  Dal  at  bua.  ok  feck  Þorhilldar  dottur  Þorsteins  Rauz. 
þeira  s(ynir)  varu  þeir  Alfr  i  Dolum  Þordr  ^  ok  Þorolfr  ^  Refr  ^ 
ok  Hrappr  ^.  i5 

c.  139  Þoroddr^  het  madr  er  nam  Rvtafiord  ok  bió  aa  Þoroddz- 

stodum.  ^   hans  s(vn)  var  Arnorr  ^  nynefr  ^    er   atti  Gerdi  dottur 

Bodvars   or  Bodvars  hólum.    þeira  s(ynir)   varu   þeir  Þorbiorn  er 

Grettir   va    ok   Þoroddr    orapu    stufr  ^   f(adir)   Valgerdar    er    atti 

169  Skeggi  '^  skammhondungr  ^.  ^  20 

0.140  Skautadar  ^-SkcGÍ  het  madr  *  agiætr  i  Noregi.  *  hans  s(vn) 

var  Biorn  er  kalladr  var  Skinna-Biorn.  þviat  hann  var  Holmgards 
fari.  hann  for  til  Islands  ok  nam  Midfiord  ok  Línacradal.  hans 
s(vn)  var  (Midfiardar-Skeggi)  ^  Garpr  ^  mikill.  *  hann  heriadi  i 
Austrveg  ok  la  i  Danmork  vid  Sioland.  hann  var  lutadr  til  at  25 
briota  haug  Rolfs  konungs  Kraka  ok  tok  hann  þar  or  Skofnung 
sverd  Rolfs  ok  exi  Hiallta  ok  mikit  fe  annat.  enn  hann  nadi  ei 
Laufa  þui^  at  Bodvarr^  villdi  at  hanum  enn  Rolfr  konungr  vardi*^.^ 


^    Skr.    -ur.  ^   Skr.   kongi.  *   Skr.   sini.  *   Pimktum   er   tilf. 

^  Aben  plads  for   initialen.         ®  Skr.  -r.         '  Her  tilföjes  med  urette:   hœlgi. 
*    Udeladt    i   hdskr.  »    /  104   göres   her   felgende   bemœrkning   i   margen: 

„Havcsboc  hefr  eigi  fessar  vísr  her  eptir"  (0:  4  vers  til  af  Hásteinn).      b  Denne 
sœtning   ( — vardi)   stár   i   104   som   taget    fra   „Havcs   boc".  c    S&l.   104; 

vardist  JErl. 


suhj.  i  séa.  ^  skjóma  hljómr  ^svœrdsklang'  =  kamp.  hœlibörvar  skj.  hlj. 
^mœnd,  som  er  og  kan  vœre  stolte  af  en  kamp*.  '  ^kamptag-ildens  svinger' 
—    kriger. 

Her  kan  man  se  vidnesbyrd  om  hándens  daggœrning ,  hvilken  den  var, 
som  fire  krigere  udrettede;  jeg  tror ,  0  kriger ,  at  vi  gav  forligsbryderne  en 
stakket  fred.     Ravnen  skaffede  sig  fode  ved  at  slide  i  ligene. 


58  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  140-144. 

170  hann  for  til  Islands  siþan  ok  bio  at  Reykium  i  Midfirdi.  synir 
Skecia  voru  þeir  Eidr  ^  ok  Kollr  ^  f(adir)  Halldors  f(odur)  þeira 
Þordisar  er  Skalldhelgi  atti  ok  Þorkotlu.  Dætr  ^  Skeaia  voru  þær 
Hrodny  er  atti  Þordr  ^  aellir  ok  Þorbiorg  er  atti  Asbiorn  hinn 
audgi  HaRdar  s(vn).  dottir  þeira^  var  Ingibiorg  er  atti  Illugi  hinn  5 
svarti  sa  Gilsbacka.  ^ 

c.  141  HaRalldr^  Ringr^  het  madr  ættstórr^.^  hann  kom  skipi  sinu 

i  Vestr  ^  hóp  ok  sat  hinn  fysta  vetr  þar  sem  heita  Ringstadir.  ^ 
hann  nam  Vatsnes  allt  vtan  til  Ambattar  ár  fyri  vestann  allt  inn 
til  Þverár  ok  þar  iíir  af  þveru  til  Braga  ^  óss  ok  allt  þann  vegar^io 

171  biarga  ^  ut  til  siófar  ok  bio  at  Hólumm.  hans  s(vn)  var  Þorbrandr 
f(adir)  Asbranns  f(odur)  Solva  hins  pruda  a  Ægi  sidu  ^. 

c.  142  Soti  het  madr  er  nam  Vestrhóp  ok  bió  vndir  Sotafelli.^ 

c.  143  Hunda^-Steinarr  ^  het   iarl  i  Englandi.  ^    hann  atti  Alofu 

dottur  Ragnars  Lodbrókar.  þeira  born  voru  þau  Biorn  f(adir)  i5 
Audunnar  skokuls  ok  Eirikr  f(adir)  Sigurdar  BÍóda  skalia  ok 
Isgerdr  ^  er  atti  Þorir  iarl  a  Vermalandi.  Audun  ^^  skokull  for  til 
Islandz  ok  nam  Vididal  ok  bio  a  Audunarstodumm.  ^  Med  hanum 
kom  vt  Þorgils  Giallandi  felagi  hans  f(adir)  Þorarins  goda.  ^  Audun 
skokull    var  f(adir)  Þoru    mos    háls    modr  Vlfilldar    er  atti  (Gud-  20 

172  brandr  kula  þeira  dottir)^^  Asta  m(odir)  Olafs  konungs  hinns  hælga.^^ 

svn  Audunar  skokuls  var  Asgeirr  ^  at  Asgeirs  á.  hann  atti  lorunni 
dottur  Ingimundar    hins   gamla.    þeira    born    voru    þau   Þorvalldr 
f(adir)  Dollu   modur   Gizurar    byskups    ok  Audun    f(adir)   Asgeirs  25 
f(odur)    Audunnar    f(odur)    Egils    er    atti    Vlfeidi    d(ottur)    Eyivlfs 
Gudmundars(vnar)  ok   var  þeira  svn  Eyivlfr  ^   er  veginn  ^^  var  a 
Alþingi  f(adir)  Orms  kapalins  Þorlaks  byskups  hins  hælga.   Annarr^ 
s(vn)  Audunar  skokuls  var  Eysteinn  f(adir)  Þorsteins  f(odur)  Hœlga 
f(odur)  Þororms  f(odur)  Oddz  f(odur)  Hallbiarnar  f(odur)  Sigvats  30 
prestz.    D(ottir)  Asgeirs  at  Asgeirs  sa  var  Þorbiorg  Beiar^*  bót.^ 
c.  144  ORmr^i  het  madr  er  nam  Ormsdal  ok  bio  þar.    hann  var 

f(adii')  Oddz  f(odur)  Þorvallz  f(odur)  Hœlga  f(odur)  HaRa.  f(odur) 
loru  m(odur)  Þordisar  m(odur)  Tans.   f(odur)  Skapta.  ^ 


^  Skr. -ur.    ^  Skr.  rr,  rsp.-r.     ^  Punktum  er  tilf.    *  Áben  plads  for  imtialen. 
^  Sdl;    men   vistnok   en    fejl   (ogsá    i  B)   for    Bjarga.  «   Sál.;    en   fejl   for 

þeim  megin  el.  Ugn.  ^  Rettet  fra  biargar  af  JErl.  selv.  «  Herpd,  tilföjes 
der  i  recc.  B  og  E,  samt  A-klassen  et  stykke  genealogi;  E  anforer  her  et  stykke 
fra  „Hauksb.\  men  sikkert  med  urette.  ®  Rettet  fra  -gerdar  af  JErl.  selv. 
^°  Eettet  fra  Audu.  ^^  Aben  plads  i  hdskr.  for  disse  4  ord.  ^^  Aben  plads 
for  2  linjer.        ^^  Skr.  veig-.        ^*  Rimeligvis  en  fejl  for  beckiar-. 


Landnámabók  c.  145.  HAUKSBÓK.  59 

145  Ketill  ^    Raumr  ^   het   herser    agiætr   i  Raumsdal    i  Noregi. 

Ketill  atti  Molldu  ^  d(ottur)  Anar  BOgsveigis.  Þorsteinn  het  s(vn) 
þeira.  ^  hann  va  a  skoginum  til  Vpplanda  af  aeggiun^  f0dur  sins. 
lokul  son  Ingimundar  iarls  af  Gautlandi  ok  Vigdisar.  lokull  gaf 
hanum  hf.  siþan  feck  (Þorsteinn)  ^  Þordisar  systur  hans.  þeira  svn  5 
var  Ingimundr  hinn  gamh.  *  hann  var  fæddr  i  Hefni  med  Þori 
f(odur)  Grims  ok  Romundar.  Heidr  ^  volva  spadi  þeim  ohum  at 
byGÍa  a  þui  landi  er  þa  var  vfundit  vestr  ^  i  haf.  enn  Ingimundr 
kuezt   vid    þui    skylldu    gera.     volvan    quad    hann  þat   ei  mundu 

174  mega.  ok  sagdi  þat  til  iartegna  at  lutr  mundi  hverfa  ór  pussi  lo 
hans  ok  quad  hann  þa  munndu  íinna  er  hann  græfi  fyri  ondugis 
svlumm  sinumm.  Ingimundr  var  vikingr  mikill  ok  heriadi  i  vestr 
viking.  Sæmundr  het  felagi  hans  sudreyskr  "^.  þeir  komu  or 
hernadi  i  þann  tima  erHaRalldr  konungr  lagdi  til  orrustu  iHafrs^ 
firdi  vid  þa  Þori  naklang.  ^  Ingimundr  villdi  veita  konungi  ^  enn  i5 
Sæmundr  ei  ok  skildi  þar  felag  þeira.  eptir  orrustuna  gipti 
HaRalldr  konungr  Ingimundi  Vigdisi  d(ottur)  Þoris  iarls  þegianda^. 
þau  lorundr  nals  ^^  voru  frillu  born  ^^  hans.  Ingimundr  ^  vndi 
hvergi.  þvi  fysti  HaRalldr  konungr  hann  at  leita  forlaga  sinna  til 
Islands.  enn  Ingimundr  ^  letst  þat  ei  ætlat  hafa.  enn  þo  senndi  20 
hann  íj.  Finna  i  Hamforum  til  Islands  eptir  lut  sinumm.  þat  var 
Freyr  gerr  ^^  af  silfri.  FÍnnarnir  komu  aptr  ^  ok  hofdu  funndit 
lutinn  ok  nád  ei.  visadu  þeir  til  i  dal  einum  millim  hollta  ííj  ok 
sogdu  hanum  allt  landsleg  hversu  hattad  var  þar  er  þeir  skylldu 
byoia.  eptir  þat  for  Ingimundr  til  Islands.  ok  med  honum  lorundr  25 

175  iiáls  mágr  hans.  ok  Eyvindr  sorkvir  ok  Asmundr  hinn  hvati  ^^ 
vinir  hans.  ok  þrælar  hans  Fridm(un)dr  ^*  ok  Bodvarr  ^^  ok  Þorir 
RofskeG  ok  Vlfkell.  þeir  toku  Grimsár  ós.  ok  varu  aller  vmm 
vetrinn  aa  Hvanneyri  med  Grimi  fostbrodr  Ingimundar  enn  vm 
varit  fóru  þeir  nordr  vm  heidar.  þeir  komu  i  fiord  þann  er  þeir  30 
funndu  rvta  íj.  þeir  kaulludu  þar  Rvtafiord.  siþan  foru  þeir  nordr 
vmm  herud  ok  gavv  vida  ornefni.^  hann  var  vm  vetr  i  Vididal  i 
Ingimundar  hollti.  þadan  sa  þeir  fioll  sniólaus  i  landsudr  ^  ok 
foru  þangat  vm  varit.  þar  kendi  Íngimundr  lond  þau  er  hanum 
var   tilvisat.     Þordis    d(ottir)    hans    var    alinn   i   Þordisar   hollti.  *  35 


^  Aben  plads  for  initialen.  ^  Skr.  -ur.  ^  Bimeligms  en  fejllœsnrng 
for  MjölL  ^  PunJctum  er  tilf.  ^  Bettelse  af  hdshrs  aeggmm.  *'  Mgl.  i 
hdskr.  '  Skr.  -(eysk)ur.  »  Skr.  kongi.  »  Skr.  þeig-.  ^"  Rettet  fra 
hdskrs  nalfs.  "  Rettet  fra  borin  af  JErl.  selv.  ^^  Skr.  -r.  ^'  Nœppe  en 
fejllœsning  for  ok  Hvali,  da  denne  (o:  Hvati)  i  det  felgende  helt  udelades. 
^^  JErh  har  glemt  at  sœtte  forkort.  tegn  (for  \m)  over  m. 


ÖO  *  H  A  U  K  S  B  Ö  K.  Landnámabók  c.  145-147. 

Ingimundr  nam  Vatsdal  allann  vpp  fra  Hœlga  vatni  ok  Vrdar 
vatni  fyri  austann.  ^  hann  bió  at  Hoíi  ok  fann  lut  sinn  er  hann 
grof  fyri  ondvegis  svlum  sinumm.  Þorsteinn  var  s(vn)  þeira 
Vigdisar  ok  lokuU  ok  Þorir  uafrs  þió.  ok  Haugni.  ^  Smidr  het 
Ambattar  svn  ok  Ingimundar.    enn  dætr  hans  lorunn  ok  Þordis.  ^  5 

c.  146  lorundr  ^  nals  nam  vt  fra  Vrdarvatni    ok   til  Mogilslækiar 

^^^  ok  bió  aa  Grund  vndir  lorundarfelH.  hans  svn  var  Mar  a  Mar- 
stodum.  Asmundr  nam  vt  fra  Hœlgavatni  ok  Þingeyra  sveit  ok 
bio  vndir  Gnupi.  Fridmundr  nam  Forsæludal.  Eyvindr  sorkvir 
nam  Blondudal.  hans  s(vn)  var  Hermundr  ok  Hromundr  hinn  lo 
hallti.  Ingimundr  fann  a  vatni  einu  beru  ok  ij  hvna  med  henni. 
þat  kalladi  hann  Hunavatn.  Eptir  þat  for  Ingimundr  vtan  ok 
gaf  HaRalldi  konungi  dyrenn.  ecki  haufdu  menn  fyrr  sed  i  Noregi 
177  hvíta  biornu.  ^  þa  gaf  HaRalldr  konungr  Ingimundi  skipit  Stiganda 
med  vidar  farmi  ok  sigldi  íj.  skipumm  til  Islands  ok  sigldi  fyri  i5 
nordann  vestr  vm  Skaga  fystr  manna  ok  hellt  upp  i  Hunavatn. 
þar  heitir  nu  Stiganda  rof  hia  Þingeyrum.  Eptir  þat  var  Rafn 
austmadr  med  íngimundi  ok  hafdi  sverd  gott.  ok  bar  þat  i  hof  ^.  ^ 
þui  tok  Ingimundr  þat  af  hanum.  Hallormr  ^  ok  Þorormr  brædr 
voru  med  Ingimundi.  þa  feck  Hallormr  *  Þordisar  dottur  hans  ok  20 
fylgdi  henni  heimann  Karns  ar  land.  þeira  s(vn)  var  Þorgrimr 
Karns  ar  godi.  Þorormr*  bio  i  Þororms  tunngu.  Ingimundi  hvrfu 
svin  X.  ok  fundust  annat  haustit  ok  voru  þa  saman  c.  svína.  ^ 
golltr*  het  Beigadr,  hann  hóp  a  Svina  vatn  ok  svam  þar  til  at 
af  gengu  klaufirnar.   hann  sprack  a  Beigadar  hvale.  ^  25 

c.  147  HroUeifr  ^  *    hinn    Mikh    ok    Liot    modir    hans    komu    vt    i 

Borgar  fir^i.  þau  foru  nordr*.  vmm  sveiter  ok  fenngu  engan 
Radstafa  adr  þau  komu  i  Skagafiord  til  Sæmundar.  ^  HRoUeifr  * 
var  s(vn)  Arnallz  brodr  Sæmundar.  þui  visadi  hann  þeim  nordr 
a  Hofdastrond  til  Þordar.  enn  hann  feck  hanum  i  Rolleifs  dal  ok  30 
bio  hann  þar.  Rolleifr^  fifldi  Rodnyiu  dottur  Vna  i  Vnads  dal. 
Oddr  Vnas(vn)  sat  fyri  hanum  ok  va  Liót  systrung  hans  ena 
særdi  hann  a  fæti  þuiat  kyrtil  hans  bitu  ei  iarn.  Hrolleifr  va 
Odd  ok  ij  menn  adra  enn  ij.  komuzt  vndan.  fyri  þat  gerdi  Hofda- 
Þordr  þav  herads  sek  sva  vitt  sem  votn  fellu  til  Skagaf(iardar).  35 
þa  senndi  Sæmundr  Rolleif  til  Ingimundar  hinns  gamla.  hann 
setti  hann  nidr  i  Oddz  ás  gegnt  Hofi.  hann  atti  veidi  i  Vatsdals 
á  vid  Ingimund  ok  skylldi  ganga  or  á  fyri  Hofsmonnum.  enn 
hann  villdi  ei  or  gánnga  fyri  Hofsmonnum  sonum  Ingimundar. 
ok  bordust  þeir  vm  ána.  ^   þa  var  sagt  Ingimundi  ok  var  hann  þa  4o 


Punktum  er  tilf.      2  Jj^,^  ^i^^^  ^^^  initialen.      ^  Skr.  lióf.      *  Skr.  -ur. 


Landnámabók  c.  147-148.  HAUKSBÓK.  61 

blindr.    ok    let   hann    smala    svein    leida   herst   vndir   ser  a   ana 
millim  þeira.     Hrolleifr  skaut  spióti  i  gegnum  hann.    þeir  foru  þa 

179  heim.  Ingimundr  sendi  sveininn  at  segia  ^  Rolleifi  enn  hann  var 
daudr  i  ondvegi  þa  er  s(ynir)  hans  komv  heim.  Rolleifr  sagdi 
modr  sinni.    hun  qvad  þa  reyna  mundu  hvart  meira  mætti  gipta  5 

.  Ingimundarsona  eda  kunnusta  hennar  ok  bad  hann  þa  fyst  i 
brott  fara.  Þorsteinn  skylldi  reyna  eptter  HroUeiíi  ok  hafa  kost 
grip  af  aríi.  ei  settuzt  þeir  i  aundvegi  fodr  ^  [sins.  Ingimundar 
s(ynir)  fóru  ^  nordr  til  Sæmundar  ok  gaf  Þorsteinn  hanum  lx. 
silfrs  *  at  hann  skyti  RoUeifi  brott.  Ingimundar  s(ynir)  roktu  spor  10 
hans  nordann  vm  hálsa  til  Vatsdals.  Þorsteinn  senndi  huskarl  i 
Ás  a  niósn.  hann  qvad  kvednar  xn.  visur  adr  til  dvra  var  genngit. 
hann  sa  fata  rugu  a  brondum  ok  kom  vndan  rautt  klædi. 
Þorsteinn  qvad  þar  verit  hafa  RoIIeif  ok  mvn  Liot  hafa  blótad  til 
langlífis  hanum.  þeir  foru  i  Ás  ok  villdi  Þorsteinn  sitia  yíir  15 
dvrumm  ok  nadi  þui  ei  fyri  lokli.  þui  at  hann  viU  þar  vera. 
Madr^  geck  vt  ok  sads  vmm.  þa  leiddi  annarr  RoIIeif  eptir  sier.-'^ 
lokull  braz  vid  ok  felldi  ofan  skida  lada  enn  gat  þo  kastat  kefli 
til  brædra  sinna.  hann  red  a  Rolleif  ok  vlltu  þeir  bádir  ofan  fyri 
breckuna  ok  vard  lokull  efri.   þa  kom  Þorsteinn  at  ok  neyttu  þeir  20 

180  þa  vapna.  þa  var  Liót  vt  kominn  ok  geck  ofug.  ^  hun  hafdi 
hofudit  millim  fóta  ser  en  klædin  a  baki  ser.  lokull  hio  hofut  af 
RoIIeifi  ok  rak  i  andlit  Liótu.  þa  qvadzt  hun  of  sein  ordit  hafa.  ^ 
nu  mundi  vmmsnuast  iordinn  fyri  sionum  minum  enn  þer 
mundut  allir  ærst  hafa.  eptir  þat  kaus  Þorsteinn  Hofslannd.  enn  25 
lokull  hafdi  sverdit  ok  bio  i  Tungu.  ^  Þorir  ^  hafdi  gvdord  ok  bio 
at  Vndunfelli  ok  geck  berserksgang.  Hogni  hafdi  Stiganda  ok  var 
farmadr.  Smidr^  bio  a  Smidsstodum.  Þorsteinn  atti  Þoridi  gydiu 
dottur  Solmundar  i  Asbiarnarnesi.  þeira  s(vn)  var  Ingolfr  hinn 
fagri  ok  Gudbrandr.  lokull  var  s(vn)  Bardar  lokulss(vnar)  er  30 
Olafr  konungr  hinn  hælgi  let  drepa  "^.  þad  sagdi  lokuU  stiga 
madr  ^  at  lengi  mundu  glapvig  halldast  i  ætt  þeiri.  ^ 

c.  148  Eyvindr  ^  Audkúla  het  madr.  ^   hann  nam  Svinadal  ok  bió 

^^^  a  Audkvlustodumm  ^  ok  Þorgils  giallandi  bió  at  Svina  vatni  er  vt 
kom  med  Auduni  skokul.  hans  s(ynir)  voru  þeir  Digrormr  er  vagu  35 
Skarphedin  Vefredars(vn)  i  Vazskardi.  ^ 


*  Skr.  sei-.  ^  Sál.  '  Galt  opfattet  og  interpungeret  af  JErl.  sd- 
ledes:  sins  Ingimundar  s(ynir).  fór  osv.  *  Skr.  -ur.  ^  Fimktum  er  tilf. 
®  Herefter  er  tilföjet,  men  af  JErl.  selv  igen  underprikket :  hasmidur  bio  a 
Smidsstodum.  '^  Disse  2  ord  gentagne  ved  sideskifte.  ^  Aben  plads  for 
initiálen.        ®  Rettet  fra  hdskrs.  Raud-  (rettere:  at  Aud-?^. 


62  9  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  149-152. 

c.  149  Eyvindr^  sorkvir  nam  Blondudal.   hans  s(vn)  var  Romundr 

hinn  hallti  er  va  Hogna  Ingimundars(vn)  þa  er  þeir  Már  ok 
Ingimundarsynir  bordust  vmm  Deilldar  hialla.  þui  var  hann  giorr 
or  Nordlendinga  fiordungi.  hans  s(ynir)  voru  þeir  Þorbiorn  ok 
Hasteinn  er  bordust  vid  Sleitu^-Hælga  i  Rvtafirdi.  Annarr  s(vn)  5 
Eyvindar  sorkviss  var  Hermundr  f(adir)  HiUdar  er  atti  Avalldi 
Ingiallss(vn).  þeira  born  voru  þau  Kolfinna  er  atti  Gris 
Sæmingss(vn)  ok  Brandr  er  va  Gallta  Ottars  s(vn)  a  Hunavats 
þinngi  fyri  nid  Hallfredar  ^. 

c.  150  Þorbiorn  ^    Kolka*  het   madr.    hann   nam    Kolkumýrar   ok  10 

bió  þar.  ^ 

c.  151  Ævarr^^  het  madr  s(vn)  Ketils  Helluflaga  ok  Þoridar  dottur 

HaRalls    konungs    GullskeGZ    or    Sogni.     s(ynir)  Ævars    voru    þeir 
Vefredr  ok  Karii  ok  Þorbiorn  strugr  ok  Þordr  mikill.    Ævarr  ^  fór 
til  Islands  or  viking  ok  synir  hans  adrir  en  Vefrodr.  ^   hann  var  15 
eptir  i  viking.    med  hanum  ^  fór  vt  Gunnsteinn  frændi  hans  ok 
Audolfr  ok  Gautr  ^.   Ævarr  ^  kom  skipi  sinu  i  Blondu  ós.  þa  varu 
numinn  lond  fyri  vestann  Blondu.    Ævarr  ^  fór  upp  med  Blondu 
at  leita  ser  Landnáms  ok  kom  þar    sem   heita  Mobergs  breckur. 
setti    hann    nidr   stong   hafa    ok    kuadzt    þar    taka    Vefredi    syni  20 
sinumm  bústad.   siþan  nam  hann  Langadal  allann  vpp  þadann  ok 
sva  þar  fyri  nordann  háls.  þar  skipti  hann  londum  med  skipverium 
sinum.  Ævarr  bio^  i  Ævarsskardi.  ^  Vefrodr  kom  vt  sidar  i  Gaungu- 
skarz  ár  ós  ok  geck  nordann  til  faudur  sins  ok  kenndi  Ævarr  ^ 
hann  ei.    þeir  glimdu  sva  at  vpp  genngu  stockar  allir  i  husunum  25 
186  adr  Vefrodr  sagdi  til  sin.  ^   hann   gerdi  bv  at  Mobergi  sem  ætlad 
var.    Enn  Þorbiorn  strugr  ^  á   Strugs  stodumm   en   Gunnsteinn    a 
Gunnsteinsstodum.    KarK  a  Karlastodumm.   Þordr  a  Mikilsstodum. 
Audolfr  ^  sa  Audolfsstodum.     Gautr   bygdi   Gautsdal.  ^    hann    var 
einhenndr.^    þeir  Eyvindr  sorkvir  fóru  ser  sialfir  ok  villdu  ei  lifa  30 
eptir  Ingimund  gamla.     Haukr  ^  bio  þar  sem  Haukstader  heita.  ^ 
Vefreydr^  atti  Gunnhilldi  dottur  Eiriks  or  Goddolum  systr  Holm- 
göngu-StaRa.   þeira  s(ynir)  voru  þeir  Vlfhedinn  er  þeir  Fostolfr  ok 
Þrottolfr    vagu    vid    Grinda    læk    ok    Skarphedinn    er   þeir   Digr- 
Ormr^   vagu    i   Vatzskardi    ok    Hunroodr  i<>    f(adir)   Mars    f(odur)  35 
Haflida. 

c.  152  Hollti^    het   madr  er  nam  Langadal  ofan  fra  Mobergi  ok 

bio  sa  Holltastodum.  hann  var  f(adir)  Isrodar  f(odur)  Isleifs  f(odur) 


^  Aben  plads  for  imtialen.  2  gj^^^  Slettu.  «  Rettet  fra  hdskrs  -fradar. 
*  Rettet  fra  hdskrs  -an.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  Skr.  -r.  '  Disse  to  ord 
er  understregede.       »  Skr.  -ur.       »  Rettet  fra  hdskrs  öo.        ^^  Fejl  for  -ravdr? 


Landnámabók  c.  152-156.  HAUKSBÓK.  63 

Þorvallz  f(odur)  Þorarins  spaka.  d(ottir)  Þorvalls  var  Þordis  er  atti 
Halldorr  ^  s(vn)  Snorra  goda.  þeira  dætr  voru  þær  Þorkatla  er 
atti  Gudlaugr  Þorfinnsson    i  Straumfirdi.    þadan   eru  Sturlunngar 

187  komner  ok  Oddaveriar.  onnur  var  Gudrun  er  atti  Kiartan  s(vn) 
Asgeirs  i  Vatsfirdi.    þeira  s(vn)  Þorvalldr  f(adir)  ^   —  —  —  —  —  5 

153  Holmgongu  ^  -  Mani  het  madr  er  nam  Skagastrond  fyri 
vestann  inn  til  Fors  ár.  Enn  fyri  austann  *  til  Mana  þufu  ok 
bio  i  Manavik.  hans  dottur  atti  Þorbrandr  i  Dolum  f(adir)  Mana 
f(odur)  Kalfs  skalldz.  ^ 

154  Eilifr^^  orn  het  madr  s(vn)  Atla  Skidas(vnar)  hins  gamla  10 

188  Bardars(vnar)  i  Al.  Eilifr  ^  nam  lannd  fra  Manaþvfu  til  Gongu 
skarz  ár  ok  Laxardal  ok  bió  þar.  ^  hann  atti  Þorlaugu  d(ottur) 
Sæmundar  i  Lid.  þeira  s(ynir)  voru  þeir  Solmundr  f(adir)  Gud- 
mundar  f(odur)  Viga-Barda.  Aunarr  ^  var  AtH  hinn  Rammi  er  atti 
Herdisi  d(ottur)  Þordar  fra  Hofda.  ^  þeira  born  voru  Þorlaug  er  15 
atti  Gudmundr  hinn  Riki  ok  Þorarinn  er  atti  Hollu  d(ottur) 
lorundar  iiáls.  þeira  s(vn)  var  Styrbiorn  er  atti  Yngvilldi  d(ottur) 
Steinrodar  Hedins  s(vnar)  frá  Fledins  hofda.  þeira  dottir  Arndis 
er  atti  Hamall  Þormodss(vn)  Þorkelss(vnar)  nana.  ^  s(vn)  Eilifs 
Arnar  var  Kodrann  at  GiHá  f(adir)  Þorvalls  vidforla  ok  Þiodolfr  ^  20 
godi  at  Hofi  á  Skagastrond  ok  Eysteinn  f(adir)  Þorvalls  xinteins.  ^ 

c.  155  Sæmundr^    en    sudreyski  ^    felagi   Ingimundar   hins    gamla 

sem  ritad  er  hann  kom  skipi  sinu  i  Gonguskards  ár  ós.    Sæmundr 
nam  Sæmundarhhd  alla   til  Vatsskarz  fyri  ofann   Sæmundar  læk 
ok  bio  a  Geirmundarstodum  ^.    hans  s(vn)   var  Geirmundr  er  þar  25 
bió  siþan.   Dottir  Sæmundar  var  Reginleif  er  atti  Þoroddr  hialmr^. 

189  þeira  dottir  Hallbera  m(odir)  Gudmundar  hins  rika  f(odur)  Eyiolfs 
f(odur)  Þoreyiar  m(odur)  Sæmundar  hins  fróda.  Arnalldr  het 
annarr  ^  s(vn)  Sæmundar  f(adir)  Riupu  er  atti  Þorgeirr  ^  s(vn) 
Þordar  fra  Hofda.  ^   þeira  s(vn)  var  Halldorr  ^  frá  Hoíi.  ^  30 

c.  156  SkefilF  het  madr  er  skipi  sinu  kom  i  Gonguskarz  ár  ós   a 

hinni  somu  viku  ok  Sæmundr.  enn  medan  Sæmundr  for  elldi  vm 
landnám  sitt  þa  nam  Skefill  lannd  allt  fyri  vtann  Sauda.  ^  hann 
tók  þat  af  landnámi  Sæmundar  at  vlofi  hans  ok  let  Sæmundr  þat 
vera  sva  buit. 


^  Skr.  -r.  ^  Herefter  en  áben  plads  for  2  linjer;  pd  grund  af  slid  har 
JErl.  vœret  ude  af  stand  til  at  lœse  mbr.,  ligesom  han  mdsJce  heller  ikke  har 
lœst  de  3  sidste  ord  rigtig;  i  de  evr.  recc.  stár:  þeira  börn  Þorvaldr  ok  Ingiríðr, 
er  Guðlaugr  prestr  átti.  '  Áben  plads  for  initialen.  *  Rettet  fra  hdskrs. 
ausann.  ^  Punktum  er  tilf.  ®  Skr.  -ur.  a  Som  variant  til  sin  lœsemdde 
—  Sæmundarst.  —  anforer  lOé  denne  lœsemdde  fra  „Havcs  boc". 


64  '  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  157-163. 

c.  157  Vlfliotr^^  het  madr.  ^  hann  nam  Langahollt  allt  fyri  nedan 

Sæmundar  læk. 

c.  1 58  Þorkell  ^  vingnir  Atlas(vn)  Skidas(vnar)  hins  gamla.    hann 

nam   land    vm   Vatsskard    allt    ok    Svartardal.     hans    s(vn)    var 
Arnmódr    hinn    skialgi    f(adir)    Gallta    f(odur)    Þorgeirs    f(odur)  5 
Styrmis  f(odur)  Halls.  f(odur)  Kolfinnu. 

c.  159  Alfgeirr^*  het  madr  er  nam  land  vmm  Alfgeirs  vollu  [ok 

^^^  upp  til  MæUfells  ár  ^  ok  bio  sa  Alfgeirsvollum.  ^ 

c.  160  Madr  ^  ^  het  Þorvidr  sa  er  land  nam  upp  fra  Mæhfells  sa 

til  GiUar.  ^  10 

c.  161  HROskelP  het  madr  er  nam  Svartárdal  allann  ok  Vrar  fellz 

lond  aull  med  radi  Eiriks.  ^  hann  nam  ofan  til  Gilhaga  ok  bio 
at  Yrarfelli.  hann  atti  þræl  þann  er  Rærekr  ^  het.  ^  hann  senndi 
hann  upp  eptir  Mælifells  dal  i  lannda  leitun  sudr '^  a  Kiol.  hann 
kom  til  gils  þers  er  verdr  ^  sudr  ^  fra  MæUfellsdal  ok  nu  heitir  15 
Ræreks  gil.  þar  setti  hann  nidr  staf  nybirktan  er  þeir  kaulludu 
Lanndkonnud.    epter  þat  hvarf  hann  aptr  ^.  ^ 

c.  162  Vekell  7    en    uamrammi   het   madr   er   land    nam  ofan  fra 

^^^ «  Gila  til  MæUfells  ár  ok  bio  at  MæhfeUi.  hann  spottadi  ^  ferd 
Rœrex.  ok  for  Utlu  sidar  sudr  ^  a  fiall  i  landa  leitan.  ^  hann  kom  20 
til  hauga  þeira  er  nu  heita  Vekels  haugar.  hann  skaut  miUim 
hauganna.  hann  hvarf  þadan  aptr.  enn  er  þat  spurdi  Eirikr^  i 
Goddolum.  sendi  hann  þræl  sinn  sudr  ^  a  fiaU  er  het  Rongudr  ^. 
fór  hann  enn  i  landa  leit.  hann  kom  sudr  til  Blondu  kvisla  ok 
for  siþan  upp  med  a  þeire  er  feUr  fyri  vestan  Vinveria  dal  ok  25 
vestr  a  raunit  milUm  ReykiavaUa  okKialar.  ok  kom  þar  aa  manns 
spor  ok  skUdi  at  þau  lagu  sunnann  at.  hann  lod  þar  vordu  þa 
er  nu  heitir  Rangadar  varda.  þadan  for  hann  aptr  ^  ok  gaf  Eirikr 
hanum  frelsi  fyri  ferd  sina.  Enn  þadan  af  tókuzt  vpp  ferder  vm 
fiaUit  miUim  Sunnlendinga  ok  Nordlendinga.  ^  30 

c.  1 63  Eirikr^  ^  j^g^  madr  agiætr.^  hann  fór  af  Noregi  til  Islands.^  hann 

190  u  ^j^j.  g^^j^^  RohaUz  Geirmundars(vnar)  Eirikss(vnar)  ordig  skeGÍa.  Eirikr 
nam  lannd  fra  GiUa  of  GoddaU  ok  ofan  til  Nordr  ár  ok  bio  at 
Hofi  i  Goddolum.  hann  atti  Þuridi  d(ottur)  Þordar  skeaia  systr 
Hœlgu  er  Ketilbiorn  hinn  gamU  atti  at  MosfelU.  born  þeira  Eiriks  35 
voru  þau  ÞorkeU  ok  RoaUdr  ^  Þorgeirr  *  ok  Holmgongu-Starri  ok 
GunniUdr^.  Þorgeirr*  Eirikss(vn)  atti  YngviUdi  Þorgeirs  dottur. 
þeira  d(ottir)  Rannveig  er  atti  Biarni  Broddhælgas(vn). 

^  Iben  plads  for  initialen.  2  gj^^^  _^^  s  Punktum  er  tilf.  ^  Skr. 
-r.  5  ok— ársíár  efter  -vollum,  men  er  af  JErl.  selv  ved  tegn  hestemt  til  at 
stá  efter  vollu.  «  Skr.  Ræþrekur.  "^  Skr.  skeU;  som  om  der  skiilde  std  As-. 
8  Understreget.    I  andre  hdskrr.  stdr  der:  hann  spurdi  til  ferda  og  lign. 


Landnámabók  c.  164-168.  HAUKSBÓK.  65 

164  KRaku^-Hreidarr^  het  madr  s(vn)  Vfeigs  Lafskecs  Exna-Þoris 

^%2  ^(^1^^^^)-  Þ^i^  fedgar  sigldu  til  Islands.  ok  er  þeir  komu  i  landsýn 
geck  Reidarr  ^  til  siglu  ok  quadst  ei  mundu  kasta  ondugis  svlum 
sinumm  fyri  bord  kvez  þat  þickia  vmerkilegt  at  gera  Rad  sitt 
eptir  þui.  kuedzt  helldr  mundu  heita  ^  aa  Þor  at  hann  visadi  5 
hanum  til  lannda  ok  quedst  þar  mundu  beriast  til  er  ^  adr  ^  væri 
numit.  enn  hann  kom  i  Skagafiord  ok  sigldi  vpp  a  Borgar  sand 
til  brots.  Havardr  negri  kom  til  hans  ok  baud  hanum  til  sín  ok 
þar  var  hann  vm  vetrinn  i  Hegranesi.  ^  vmm  varit  spurdi  Havardr ' 
huat  hann  villdi  ráda  sinna.  enn  hann  qvedst  ætla  at  beriast  vid  10 
Sæmund  til  lannda.  enn  Havardr  latti  ok  quad  þat  illa  gefist 
hafa  bad  hann  fara  a  funnd  Eiriks  i  Goddolum  ok  tak  rad  af 
hanum.  ^  Reidarr  ^  gerdi  sva.  Enn  er  hann  fann  Eirik  latti  hann 
þersa  vfridar  ok  qvad  ei  rad  at  menn  deilldi  medann  sva  mann 
fatt  væri  a  landinu.  kuedzt  helldr  vilia  gefa  honumm  Tunguna  15 
alla  nidr  ^  fra  Skalamyri.  ok  quad  Þór  þangat  hafa  visat  hanum 
ok  þar  hafa  horft  a  stafni  hans  þa  er  hann  sigldi  a  Borgarsand. 
þenna  kost  þa  Reidarr  ^  ok  bió  á  Steinsstodum.  hann  kaus  at 
deyia  i  Mæhfell.  ^  hans  s(vn)  var  Vfeigr  ^  þunnskear  ^  f(adir) 
Biarnar  f(odur)  Tungu-Steins.  ^  90 

c.  165  ^"P'*"^- 

19320  Madr  ^  het  Hialmolfr   er  land  nam  ofan  vm  Blondu  hd.  ^ 

hans    s(vn)    var  Þorgrimr  ^  kugí  f(adir)  Oðz    i  Axlarhaga  f(odur) 
194  8  Sela-Kalfs.   þadan  eru  Axlhegingar.  ^ 

c.  1 66  Onvndr  ^   vis    het   madr    er   land   nam    upp  fra  MerkigiK.  25 

193 1  jjjj^j^  eystra  dal  allt  fyri  austann.  enn  þa  er  Eirikr  villdi  til  fara 
at  nema  land  vni  dahnn  allt  fyri  vestann.  þa  felldi  Onundr  elot- 
spon  til  hvern  tima  Eirikr  ^  mundi  til  fara  at  nema.  ok  vard  þa 
0nundr  skiótari  ok  skaut  tundr  ^  oru  yíir  ána  ok  hælgadi  ser 
sva  lanndit  fyri  vestann  ok  bió  millim  á.  30 

Gapitulum. 
c.  1 67  Kari  ^   het   madr   er   nam   lannd    a   milhm   Nordr   ár    ok 

Merkigils  ok  bio  i  Flata  tunngu.  hann  var  kalladr  Tunngu-Kari.  ^ 
fra  hanum  eru  Silfrstœdingar  komner. 
I      c.  1 68  Þorbrandr  ^  orrekr  ^  nam   vpp    fra  Bolstadar  á  Silfrastada  35 

Lid   alla   ok  Nordr^  ár   dal  fyri  nordann.    ok   bio    sa  Þorbranns 
stodumm  ok  let  þar  gera  elldhus  sva  mikit  at  aUir  þeir  menn  er 


^  Áben  plads  for  initialen.  ^  Skr.  -r.  *  Rettet  for  leita,  der  er  under- 
streget.  *  Understreget.  ^  Shr.  -ur.  ®  Punktum  er  tilf.  '  Det  fúrste  a 
er  tilf.  over  linjen.        ^  Rettet  for  otrekur. 

5 


gg  •  ttAtlKSBOK.  Landnámabók  c.  168—171 

þeim  meginn  ^  fóru  vmm  dalinn  skylldu  þar  bera  kiyfiar  i  giegnum. 
ok  vera  ollum  matr  ^  heimoll  ^.  vid  hann  er  kennd  *  Orreks  ^  heidr 
vpp  (fra)^  II  hokv*  stoðvw.'^  hann  var  gofvgr  ma^r  ok  kynstorr."^  > 

Gapitvk'm 

c.  169  Ðorðr  dvfvnef  var   leysingi  Exna-Þoris.  "^   hann   kom    skipi  5 

^^**  sinv  i  Go?ígv  skarz  ár  os  ^.  "^  þa  var  bygt  herað  ailt  íyri  vestan. ' 
hann  for  norðr  yf^V  lokvls  a  at  Lawdbroti  ok  na.m  \and  millim 
Gloða  feykis  ár  ok^  Divpár  ok  bio  a  Flvgv  myri.  "^  i  þanw  tima 
(kom)  ^^  vt  skip  i  Kolbeins  ar  os  ok  laðit  kvik  fe  en  þeim  hvarf  i 
Brimnes  skogvm  vngryssi  eitt  en  Þorðr  dvfvnef  ^^  keypti  vonina  10 
ok  ÍB.nn.''  pat  var  allra  rossa  skiotaz  ok  h(et)  Flvga.  "^  Ornn  h(et) 
maór  er  for  landz  hornwa  i  millim.  '^  hann  var  fiolkvnmgr  ^^.  '^  hann 
sat  íyri  Þori  i  Vinvma  ^^  dal  er  hann  skylldi  fara  svðr  of  Kiol  ^* 
ok  veðiaði  vi^  Þori  hvaR  þe/ra  eiga  mvndi  ross  skiotara  þd  at 
hann  atti  allgoðan  herst  ok  lagði  hvaR  þe^ra  Nid  .c.  silfrs.  '^  þe?r  15 
riðv  baðir  svðr  vm  Kiol  þar  iil  er  þeir  komv  a  skeið  þa/  er  nv 
heitir  Dvfvnes  skeið  en  eigi  var  minwi  skiotleigs  mvnr  rossa  enw 
195  Þor^V  kom  i  moti  Erni  a  miðiv  skeiði.  "^  Orn  vndi  ^^  sva  illa  Yið, 
felat  sitt  at  hann  villdi  e^'^i  Ufa  ok  for  vp^  vndir  Arnar  fell  ok 
tyndi  ser  þar  en  Flvga  stoð  þar  eftér  ^^  þd  at  hon  var  miok  móð.  "^  20 
en  er  ÞonV  for  af  þmgi  fan;i  haww  herst  foxottan  gran  hiaFlvgv.' 
Nid  þeim  hafði  hon  íengít.  '^  vndir  þeim  var  álinw  ^'  Eið  faxi  er 
vtanw  for  o/j  varð  .víj.  ma;ma  bani  vi^  Mors  a  einvm  degi  ok  letz 
hann  sialfr  þar.  ^    Flvga  tyndiz  i  feni  a  Flvgv  myri.  '^ 

QiW^itvhm  25 

c.  170  GoIIsvein    hinw    rammi    h(et)  madr    er    lawd    nam  ^^   milli?« 

Því^rár  ok  Glivfr  ^*  ár  ok  bio  a  KoIlsveinsstoðv;;i  ^^  vpj^  fra  Þvéra.  ^ 
hann  hafði  blot  a  Ho(f)stoðvm  ^o.  7 

c.  171  Gvn;ioIfr  h(et)  maðr  er  nam  lawd  millim  Þverar  ok  Gloða 

feykis  ar  ok  bio  i  Hva?nmi.  '^  '    30 

Fra  Gormi 
c.  172  Gormr   h(et)    hersir    agiætr   i    Svia  riki.  "^    hann    atti    Þorv 

d(ottvr)  Eiriks  konvngs  af  Vppsolvm. '    Þorgils  h(et)  s(vn)  ha??s.  "^ 


^  -S/.T.  mei-.         2  5«^^   .yj.  8  ^^^   heimioll.         ''  Farsí  sA:/-.  kenndr, 

men  r  s?/«í's  aí   vœre  streget  ud.  ^   Rettet  fra  Eiriks.  ^    Mgl.  i  hdskr. 

■^  Punkttim  er  tilf.  «  s  (f)  synes  at  vœre  rettet  fra  2  (r).  ®  Skr.  to  gange 
(forkortet).  ^"  Mgl.  i  mhr.  "  Rettet  fra  mbr.s  þvfv-.  Jfr.  bemœrkningen  i 
margen   i  104:   „Havcsb.  s.    Þord  ÞufuneF.  ^^   g  og   r   er   sammenskrevne. 

^^  Synes  skrevet  vmv  |  ria.  ^*  i  skrevet  over  linjen.  ^^  Muligvis  vnði,  ^®  Den 
nederste  del  af  p  er  revet  af  (et  hul  i  mbr.).  "  Forkortelsestegnet  over  n  ikke 
hélt  sikkert.        ^^  Skr.  to  gange.        ^^  Skr.  ftoftv.         ^*'  Skr.  ()oft-. 

*  Her  begynder  3.  mbrblad. 


Landnámabók  c.  172-174.  HAUKSBOK.  67 

hann  atti  Eilinv  d(ottvr)  Bvrízláfs  ko7ivngs  or  Gorðvw  avstan  ok 
Ingibiargar  systvr  Dagstygs  risa  konvngs.  s(ynir)  þe/ra  Yarv  þe^'r 
HergTÍmr  ok  Herfiðr  er  atti  Hollv  d(ottvr)  Hedens  ^  ok  Arndisar 
Heðins  d(ottvr).  ^  Groa  ^  h(et)  d(ottir)  ^  Herfinz  ok  HoUv.  ^  hana 
atti  Hroar^.^  þeirsL  s(vn)  var  Slettv-Biorn^í  er  laná  nam  milliw  5 
196  Gríotar  ok  Deilldar  ár  áðr  þe/r  Hiallti  ok  Kolbeinn  komv  vt.  ^ 
hann  bío  [a]  ^  Slettvbiarnar  stoðvm.  ^  haws  s(vn)  var  Ornolfr  er 
atti  Þorliotv  ^  d(ottvr)  Hiallta  Skapls  s(vnar)  ok  Arnbiorn  er  atti 
Þorlavgv  Þorðar  d(ottvr)  fra  Hofða  ok  Arnoddr  er  atti  ^  Þornyiv 
d(ottvr)  Sigm?;wdar  Þorkels  s(vnar)  er  Glvmr  vá.  ^  Anfriðr  h(et)  lo 
d(ottir)  Slettvbiarnar  er  Spak-BoðvaR  atti  s(vn)  Ondotz.  ^  hann 
Ondottr  kom  vt  i  Kolbeíns  ár  osi  ok  kavp^'r  \and  at  Slettvbírni 
ofan  fra  Hals  gróf  hinvm  vestra  ^  veg  ok  vt  ^^  tiZ  Kolbeins  ar  os 
en  env  vestra  veg  ofan  fra  læk  þeim  er  verðr  vt  fra  Navta  bvi 
ok  inn  iil  Ghvfr  ar  ok  bío  i  Við  vik.  ^  15 

Fra  Kolbeini^^ 
c.  173  Sigmvndc^^  a  Vest  folld  atti  Ingibiorgv  d(ottvr)  Ravðs  rvGV 

i  Navmvdal  systvr  Þorsteins  svorfvðar.^  þeí'ra  s(vn)  var  Kolbein?/.^ 
hann  for  iil  Isiandz  ok  nam^^  land  miUim^^  Griotar  ok  Deilldar  ar 
Kolbeins  dal  ok  Hiallta  dal.  ^  20 

Fra  Hiallta 
c.  174  Hiallti  s(vn)  Þorðar  skapls  kom  tiZ  Isk^idz  ok  nam  Hiallta 

^^^  dal    at   raði    Kolbeins    ok   bio    at  Hofi.  '^   hans    s(ynir)    Yarv   þe^'r 
Þorvalldr  ok  Þorðr.  ^   þaí  heffr  erfi  vmt  agiætz  a  Islawdi  er  þe/r 
erfðv  foðvr  sin??.  ^   þe/r  bvðv  ollvm  hofðingivm  a  Islawdi  ok  Yarv  25 
þar  .MGG.  boðs  mannsi    ok   \arv  alh'r  virðinga  menn   giofvm  vt  ^* 
leidc^ir.  ^    at  ^vi  e/  fi  fcprðí  Oddr  breið  firðingr  drapv  þa  er  hann 
hafði  ortt^^  |  vm  Hiallta.^  aðr  hafði  Glvmr  Geira  s(vn)  stefnt  Oddi  3b 
vm    anyt   iil  Þorska   f(iarðar)    þmgs.  ^    þa    vm    varit   for^;   Hiallta 
s(ynir)  norðan  á  skipi  iil  Steingrims  f(iarðar)   ok    gen%\   norðan  30 
vm   heiðina  þar  sem  nv   er  kollvt  Hiallt  dœla  lavt.  ^    en   er  þe/r 
gengv  a  þmgit  \arv  ^eiv  sva  vel  bvn^'r  at  menn  hvgðv   at  æser 

V.     væri  þar   komn/r.  ^   þar   vm  er  þetta  kveðit  Mangi  hvgði  mawwa 


^  Det  sidste  e  er  af  skriveren  rettet  fra  a,       ^  Punhtum  er  tilf.       '  Over 
a   stdr    en    lille   riistplet.  *    .ð.   stár   over   linjen.  ^   De   tre   sidste   ord 

stdr   over   linjen     med    nedvisningstegn   efter    hollv.  °    a    er    nœsten    helt 

revet  hort.  '  o  nœsten  udvisket.  ^  Meget  svagt.  ®  Fejl  for  eystra.  ^®  Forsl 
skr.  m,  men  derpd  underprikket  og  vt  skr.  ovenover.  "  ra  kol  meget  svagt. 
^^  S  revet  af.  ^^  Meget  afbleget.  ^*  Fejlskrevet  v  (vm).  ^^  Ligner  mest  orto 
(fejl  for  orta?^. 


08  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  l74-l?5. 

morð  kanwaðar  anwat  isarns  meiðr  en  æsir  almær^V  ^  þar  færi  þa 

er  a  Þorska  f(iarðar)  þiwg  meá  enni  tinglvm  hollt  vartaris^  Hiallta^ 

198  harðfengs   s(ynir)    gengY  *.  ^     fra   Hiallta    s(vnvm)    er   mikil    ætt 

komin  ^.  * 

Fra  Þorði  5 

c.  175  Þorþr  h(et)  maái'  agiætr.  ^   hann  var  s(vn)  Biarnar  byrðv 

smiors  Roallz  s(vnar)  rygs  Asleiks  s(vnar)  Biarnar  s(vnar)  iarnsiðv 
Ragnars  s(vnar)  loðbrokar.  ^  Þorðr  for  iil  Islanáz  ok  nam  Hofða 
strond  i  Skaga  f(irði)  a  miUim  Vnadals  ar  ok  Rolleifs  dals  ár.  * 
Hofða-Þorðr  atti  Friðgerði  d(ottvr)  Þoris  hímv  ok  Friðgerðar  d(ottvr)  10 
Kiarfals^  Ira  konvngs'^^  þav  attv  .xix.  bornw.*  Biorn  var  s(vn)  þeí'ra 
er  atti  Þvriði  d(ottvr)  Refs  fra  Barði  ok  Narv  þe^'ra  b(orn)  Arnorr^ 
kellingar  nef  ok  Þordis  moóir  Orms  f(oðvr)  Þordisar  moðvr  Botolfs 
f(oðvr)  Þordisar  moðvr  Hcplgv  M(oðvr)  Gvðn[yiar]  ^  moðvr  Stvrlv 
s(vna).^  ÞorgeÍR  het  anwaR  s(vn)  Þorðar.^  hann  atti  Rivpv  d(ottvr)  15 
Arnallz  Sæm^'wdar  ^^  s(vnar).  *  þe/ra  s(vn)  Halldor  at  Hoíi.  * 
Snorri  var  \únn  ííj.  hann  atti  Þorhilldi  rivpv  d(ottvr)  Þorðar 
gellis.  *  þe/ra  s(vn)  var  Þorðr  hesthofði  f(aðir)  Karlsefnis  er  fann 
Vindlawd  hit  goða  f(oðvr)  Snora  f(oðvr)  Steinvnar  modvr  Þorsteins 


^  Forkortélsestegnet  meget  utydeligt.  ^  Det  andet  ar  er  utydéligt.  *  11 
utydelige.  *  Punktum  er  tilf.  ^  Ordet  utydeligt,  men  sikkert.  **  r  meget 
utydel.  '  Meget   utydel.  ^  norr    nœppe   at   se.  ®  yiar   afrevne,   men 

sikkert  ikke  yiar.      ^°  æ  nœsten  revet  bort;  ar  ulœsel.,  men  sikkert  skr.  fuldiud. 

*   Verset  bör  skrives: 

Mangi  hugði  manna  þás  á  Þorskafjarðar 

morðkannaðra  annat,  þing  með  ennitinglum 

ísarnmeiðr,  an  æsir  holtvartaris  Hjalta 

almœrir  þar  fœri,  harðfengs  synir  gengu. 

Mangi  manna  ^  morðkannaðra  ^  hugði  annat ,  ísarnmeiðr ,  ^  an 
almœrir*  æsir  fœri  þar,  þás  synir  harðfengs  Hjalta  gengu  á  Þorska- 
fjarðarþing  með  ennitinglum  holtvartaris  ^. 

^  Denne  sammenstilling  synes  her  at  vœre  valgt  med  flid.  ^  Konj.  i 
udg.  177á;  kannaðar  i  hdskrr.  giver  ingen  mening.-  '  'jœrnvdnd'  =  mand; 
'jœrn'  =  svœrd;  den  mand,  digteren  henvender  sig  til.  ^  mœrr  =  mærr  synes 
at  forekomme    oftere.  ^   holtvartari   'hedens  tvinge,   rem'  =  slange;   mœrk 

den  gamle  genitivform.  ennitingl  var  en  slags  (hoved)pryd,  der  sœrlig  brugtes 
pd  gallionsfigurer  (dragehoreder) ;  der  kan  nœppe  vœre  nogen  tvivl  om,  at  hele 
udtrykket  betegner  Fafnis  (slangens)  hjœlm,  skrœkkehjœlmen  (œgishjálmr);  jfr. 
KGislason  i  Aarb.  f.  n.  Oldk.  og  Hist.  1879,  188. 

Ingen  af  kampprovede  mœnd  trode  andet,  kriger ,  end  at  de  herlige  aser 
kom,  da  den  tapre  Hjaltes  sönner  gik  til  Torskefjordsting  med  skrœkkehjœlmene 
(et  sddant  udseende,  at  de  forskrœkkede  og  imponerede  alle). 


Landnámabók  c.  175-177.  HAUKSBÓK.  69 

ranglatz  f(oðvr)  Gvðrvnar  moóvr  Hollv  moðvr  Flosa  f(oðvr)  Val- 

199  gerðar  moávr  herrs.  Erlenz  ^  sterksi.  ^  Þorvalldr  holbarki  Yar  hinw 
.íííj.  s(vn)  Þo/'ðar.  ^  hami  kom  vm  havst  eitt  a  Þorvarz  ^  staði  i 
Siðv  iil  Smiðkels  ok  dvalðiz  þ«r  vm  rið.  ^  þa  for  hann  iil  hellisins 
Svrtz  ok  fœrði  þar  drapv  þa  er  hann  hafði  ort  vm  iotvnin  i  5 
helHnvm.  ^  siþan  feck  hann  d(ottvr)  Smiðkels  ok  var  þe/ra  d(ottir) 
lorvnw  moáir  Þorbranz  i  Skarfanesi.  ^  Barðr  var  hin«  .v.  s(vn) 
Þorðar.  ^  hann  atti  Þorornv  d(ottvr)  Þoroðz  hialms.  ^  þe/ra  s(vn) 
var  Dagr^  skald.^  Soxolfr  var  hinw  .ví.  s(vn)  Þorðar  .víí.  Þorgrimr 
.vííj.  RoaR  .íx.  Knorr  .x.  Þormoðr  skalli  .xí.  Stein.^  dœtr^  Þorðar  lo 
Yarv  þær  Þorlavg  er  atti  Arnbiorn  Slettv  -  Biarnar  s(vn).  ^  þ^/ra 
d(ottir)  Gvðlavg  er  atti  Þorleikr  Hoskvllz  s(vn).2  þm-a  s(vn)  BoUi.* 
Herdis  var  .íj.  d(ottir)  Þorðar.  ^  hana  atti  Atli  hin^?  rammi.  ^ 
Þorgrima  ^  skeiðar  kinw  var  hin  .ííj.  Arnbiorg  .íííj.  .ví.  Arnleif^ 
.víj.  Þvriðr  .vííj.  Friðgerðr  "^  i  Hvammi.  ^  i5 

200  Hrolleifr  hmn^  mikli  bygði  i  Rolleifs  dal  sem  ritað  er  aðr.^ 
Þorðr  gerði  hami  norðan  íyri  vig  Oðs  Vna  ^  s(vnar).  ^  þa  for  hann 
i  Vazdal.  ^ 

Fra  Friðleiíi  ^^ 

c.  176  Friðleifr  h(et)  maár  gavzkr  at  foðvr  ætt  en  Bryngerðr  h(et)  20 

moáir  hans  ok  var  how  flæmsk.  ^  Friðleifr  nam  Sletta  Uð  aila  ok 
Friðleifs  dal  milhm  Friðleifs  dals  ar  "  ok  Stafar  ok  bio  i  Hollti. 
hans  s(vn)  var  ÞioðaR  f(aðir)  Ara  ok  Bryngf^rðar  M0^í;r  Tvngv^^- 
Steins.  2 

Fra  FloA^a  ^^  ^ 

c.  177  Floki  ^*  s(vn)  Vilgerðar  Horða-Kara  d(ottvr)  for  iil  Isla^ídz 

ok^^  nam  Flokadal  milhm  Floka  dals  ar^^  ok  Reykiar  hols.^  hann 
bio  a  Moi.  ^   Floki  atti  ^"^  Gro  systvr  Þorðar  fra  Hofða.  ^    þeira  ^^ 
s(vn)  var  OUeifr  stafr  ^^  er  bio  a  Stafsholi  ok  deilldi  ^^  yíó  Hiallta 
s(vnv).  2    d(ottir)    Floka    var   Þioðgerðr   mo^?r  Koðrans   f(oðvr)  ^i  30 
Þioðgerðar  ^^  uoávr  Koðrans  f(oðvr)  Kars  i  Vazdal.  ^ 


^  e  ulœsél.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  r  er  tilf.  over  linjen.  *  r  synes 
at  vœre  rettet  fra  a.  /  de  evr.  recensioner  hedder  denne  ellers  ubekendte  digter: 
Daði.  ^  œt  (eller  œtt?>  meget  svage.  ®  Den  nederste  del  af  bogstaverne  er 
bortskdren.  "^  Over  V  ses,  foruden  forkortelsestegnet ,  en  skrd  streg,  uden  be- 
tydning.  ^  Forkortelsestegnet  over  n  svagt.  ®  Dette  ord,  navnlig  n,  'er  svagt. 
^°  Hele  ordet  svagt,  men  sikkert.  "  De  to  sidste  ord  med  undt.  af  d  höjst 
utydelige;  a  (da-)  er  pd  grund  af  en  rift  helt  forsvundet.  ^'^  Det  sidste  v  helt 
udvisket.  ^^  F  (p)  er  pd  grund  af  et  hul  beskadiget.  ^*  F  (p)  er  udvisket. 
^^  De  4  sidste  ord  höjst  utydelige.  ^®  Udvisket.  "  Meget  utydelige  (Fl.  atti). 
^^  a  udvisket.  ^®   af  er   udviskede.  ^°   de   2   ferste   bogstaver   utydelige. 

^^  .p.  nœsten  udvisket.       ^^  a  ligeledes.       a  Her  er  teksten  forstyrret;  det  skulde 
hedde:   v.  Arnleif,  vi.  Ásgerðr  osv. 


70  f  HAUKSBÓK.  LandnHmabók  c.  178— 182. 

Fra  Þorði 
c.  178  Þorðr  knap/»r  h(et)  maór  svenskr  ^  systvr  s(vn)  Biarnar  at 

Havgi  en  annaR  h(et)  Nafar-Hœlgi.  ^  \)eir  íorv  samskipa  iil  Manáz 
oJc  koniY  vií?  Haganes.  ^   Þorðr  nam  laná  vp^  fra  Stiflv  ti/  Tvngv 

201  ár  ok  bio   a  Knaps   stoðvw.  ^   hann   atti  Æsv  d(ottvr)  Liotolfs   ||  5 
goða.  ^    þe/ra    s(vn)    war   Hafr   er    atti   Þvriði    dott/;r   Þorkels    or  4a 
Gvðdolvm.  ^   þe?ra  s(vn)  var  Þorarin  f(aðir)  Ofeigs.  ^   Nafar-Hœlgi 
nam    \aná    hjri    avstan    vp/?    fra    Haga   nesi    ti/    Flokadalsar   fi/ri 
neðan  Barð  oA:   vpp  ti/  Tvngv  ar    oA;  bio  a  Grindli.  ^   h(í??n  atti 
Gro    ena    skygnv.  ^    þc/ra^    born    Narv    þav   Þorolfr   karllhofði    oA"  lo 
an??aR  Arvn    er   barðiz    vií?  Friðleif  a  Stafs   holi    ok  Þorgí?rðr   er 
atti  Geirmwídr  Sæmi/Tzdar  s(vn)  ok  Vlfhilldr  er  atti  Arnor  Skefils 
s(vn)  i  Gowgv  skarði.  ^  þe?ra  s(vn)  var  ÞorgeÍR  oflati  er  va  Blotma 
at  Mobergi.  ^   Þorvn  blakinn  var  ein.  ^ 

Fríí  Barði  i5 

c.  179  Barðr  svðreyingr  na?w  \aná  Ypp  fra  Stiflv  ti/  Miova^  dals 

ár.  ^  hans  s(vn)  var  Hallr  miodœlingr  f(aðir)  Þvriðar  er  atti  Arnor 
kerliwgar  nef.  ^ 

Gapitvli 

c.  180  Brvni  hinw  hviti  s(vn)  Hareks  Vpjt)lí?wdinga  iarls  hann  for  20 

iil  \s\anáz   af  fysi   sinwi  ok  nam   \aná  a  millim  Miova  dals  ár  ok 

202  Vlfs  dala.  ^  hann  bio  a  Brvna  stoðv?«.  ^  hann  atti  Arnorv  d(ottvr) 
Þorgeirs  hins  oða  Liotolfs  s(vnar)  goða.  ^  þe/ra  s(ynir)  vr/rr  \ieir 
Ketill  oA:  Vlfheðin  o/í;  Þorðr  er  Barðveriar  erv  fra  koí«n?r.  ^ 

Fra  Vlfi  25 

c.  181  Vlfr  vikingr  ok  Olafr  beckr  forí;  samskipa  ti/  Iskwdz.  ^   Vlfr 

nam  Vlfsdah  ^  ok  bio  þar.  ^  Olafr  beckr  vorr  s(vn)  Karls  or  Biark- 
ey  af  Haloga  \aná\.^  haim  va  Þori  hmn  sva[rta]^  ok  varð  fyri  \)at 
vtlagr.  2  Olafr  uRm  alla  dala  fi/ri  vestan  ok  Olafs  f(iorð)  svman 
ti/  moðs  \ió  Þormoð  [ok']  bio  ^  at  Kvia  beck.  ^  ha^s  s(ynir)  vare;  30 
\)eir  Steinolfr  f(aðir)  Biarnwar  ok  Grimolfr  ok  Arnoddr  f(aðir)  Vil- 
borg[ar]  ^  moóvr  Karls  hins  ^  ravða.  ^ 

Fra  Þormoði 
c.  182  Þormoðr  hinw  rawme  h(et)  maór  svænskr^^  hann  va  Gyrð 

moðvr  foðvr  Skialx  a  laðri   ok  varð   fz/ri   þa/  lawdflotti  fyri  Birni  35 


^  e  utydéligt.  JErl.  lœste  svæ-.  2  PunUum  er  tilf.  «  Forkortet  i 
hdskr.  þe/r.  ■  *  i  skr.  over  linjen.  ^  Under  den  forreste  del  af  a  er  der  et 
hetydningslest  punkt.  «  rta,  ok,  en  del  af  h  og  ar  er  afrevet.  "^  s  er  skrevet 
over  n.        ^  Dette  ord  er  skrevet  over  linjen  med  nedvisningstegn  efter  m. 


Landnámabók  c.  182-184.  HAUKSBOK.  71 

konvHgi  at  Havgi.  ^  hami  for  iU  Isla^^dz  oh  kom  skipi  sinv  i  Siglv 
f(ioi'ð)  ok  siglði  iun  a  Þormoðs  eyri  ok  kallaði  af  þvi  Siglv  f(iorð) 
ok  Siglv  nes.  ^  hawn  naw  Siglv  f(iorð)  allan  a  millim  Vlfs  dala 
ok  Hvams  dala.  ^  hann  bio  a  Siglv  nesi.  ^  hann  deilldi  vm  Hvan 
dali  Yió  Olaf  beck  oA^  varð  .xvíj.  mannsi  bani   aðr   þe/r  sættvz   en  5 

203  þa  skylldi  sitt  svmar  hvaa  hö/a.  ^  Þormoðr  var  s(vn)  Harallz 
vikings  er  atti  Arngerði  d(ottvr)  Skiða  or  Skiða  dal.^  þezra  s(ynir) 
\arv  þe/r  ArngeÍR  enw  hvassi  ok  Naríi  f(aðir)  ^  Þrandar  f(oðvr) 
Riseyiar-Narva  ok  Ah^ekr  er  barðiz  i  Sletta  lið  YÍá  Knor  Þo7*þar  s(vn).^ 

Fra  Gvnwolfi  lo 

[c.  183  Gvn/íolfr  hinw  gamh  s(vn)  Þorbiarnar  þioz  or  Sogni  hann 

va  Vegeir  f(oðvr)  Vebiarnar  Sygna  kapj?a  ok  for  siþaw  iil  Islawdz.  ^ 
hann  imm  Olafs  f(iorð)  fi/ri  avstan  iil  Reykia  ár  ok^  vt  iil  Vámvla 
ok  bio  at  Gvnwolfs  á.  ^  hann  atti  Gro  d(ottvr)  Þorvarz  fra  Vrðvm.  ^ 
þe/ra  s(ynir)  vari?  þe/r  Steinolfr  [oA;  Þorgrijmr^.^  15 

[Gajpitvbm 
c.  184  Biornw   h(et)    maár^   agiætr   a    Gavtlawdi    s(vn)   Rolfs    fra 

Ám.^  hann  atti  Lif  d(ottvr)  Rolf[s]*  Ingiallz  s(vnar)  Froða  s(vnar) 
konvngs.  Starkaðr  hin?^  gamU  var  skalld  becia  þe/ra.  ^  Eyvindr 
h(et)  s(vn)  þe/ra.  ^  Biornn  varð  vsattr  vm  iorð  yíó  Sígfast^  magao 
Solvars  Gavtakom'Wj^s.  ^  Sigfastr  gaf  d(ottvr)  sina  Solvari  iarli.  ^ 
hann  hellt  iarUn  Sigfast  sva  fást  at  hann  hellt  meá  ofriki  ollvm 
iorðvín  Biarnar.  ^  þa  selldi  Biornw  i  hond  ^  Hlifv  konv  sinni  allt 
sitt  goz  ok  Eyvindi   s(yni)    sinvm   a  Gavtlawdi.  ^    en  Biornw  bar 

204  avstan  a  .xíj.  herstvm  silfr.  ^    siþaw   brendi  hann  Sigfast  inni  meá  25 
.XXX.  mannsi  nestv  nott  aðr  hann  for  ór   \andi.  ^   þa  for  hann  iil 
Noregs.  ^    hann   kom  vestr  a  Agð/r  i  Hvini  iil  Grims  h^rsis  Kol- 
biarnar  s(vnar)  sneypis  broðvr  Ingiallz  hins  trycva  frænda  Arin- 
biarnar   i  Fiorðvm   ok  tok  hann  allvel    við    ha^ivm.  ^    Biornw    ok 
forvnavtar   hans   Yarv  vm   vet?in   meá  Grimi.  ^    en  er  a  leið  vm  30 
varið  eina  nott   (varð  Biorn   varr)  ^   vi(^    þaí    at   maór   stoð    yf/r 
hanvm  með  brvgðit  sverð    ok   viUdi  leaia  a  hanvm.  ^  \   hann  tok  4b 
ha/m  hondvm  ok  hafði  sa  fe  iekit  af  Grimi  ti/  hofvðs   hanvm.  ^ 


^  Punktum  er  iilf.  ^  Efter  p  mangler  det  sœdvanlige  punkt.  '  Tilf. 
over  linjen.  *  Afrevet;  en  lille  rest  af  forkortelsestegnei  for  n  er  synligt;  muUg 
liar  ogsa  -or-  vœret  forhortet,  da  pladsen  er  sd  ringe.  ^  Herefter  stár,  men 
overstreget   med   redt:   agiætr.  •   Denne   sœtning   stdr   skrevet   i   den   indre 

margin;  i  teksten  stdr  et  henvisningstegn  i  form  af  et  kors  efter  kf.  '  Sígvat 
hdskr.  ved  en  fejlskrift.  *  /  hdskr.  rettet  fra  holld;  dog  ligner  0  mere  et  v. 
®  Disse  ord  mgl.  i  hdskr.,  idet  Haukr  har  sprunget  fra  vð  til  v. 


72  f  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  184. 

ei(ji  drap  hann  hann.  ^  Grimr  villdi  svikia  hann  ti/  fear.  ^  ])vi  for 
Biornw  brott  ok  iil  Ondotz  krakv  er  bio  i  Hvinis  f(irði)  s(vnar) 
Erlings  knytis.  ^  Ondoddr  atti  Signyiv  Sigvatz  d(ottvr)  or  Liðv/H 
or  Vik  avstan.  Biornw  for  i  vestr  viking  a  svwrvm  en  vor  meó 
Ondotti  vm  vetrvw.  ^  þa  andaðiz  Hlif  a  Gavtlawdi.^  Biornn  fek  5 
þa  Hœlgv  systvr  Ondotz.  ^  þma  s(vn)  var  Þrondr  miok  sigk/ídi.  ^ 
!205  siþaw  kom  Eyvindr  avstan  iil  foðvr  sins  Biarnar.  ^  hann  \ar  s(vn) 
Hlifar.  ^  hann  tok  vií?  herskipvm  f(oðvr)  sins.  ok  ^eiri  iðn  er 
haww  hafði  haft  þa  er  hanvm  leiddis  hernoðr.^  Eyvindr  feck  siþaw 
a  Irlawdi  Rafortv  d(ottvr)  Kiarvals  konvngs.  ^  hon  ol  svein  i  Svðr  lo 
eygivm  ok  selldi  þar  iil  fostrs.  ^  Eyvindr  var  þvi  kallaðr  Si\simaðr 
at  ^  hann  kom  avstan  af  Sviariki  vestr  vw  haf.  ^  .íj.  vetrví/?  siðaR 
komv  þav  aftr  iil  eyiana  at  vitia  sveinsins  ok  sa  \>ar  svein 
eygðan  vel  ok  ecki  holld  a  þíd  at  hann  var  svelltr.  ^  þav  kollvðv 
sveinin  af  þd  Hœlga  hinn  magra.  ^  haww  var  siðan  fostraðr  a  i5 
Irlawdi.  ^  Biornw  andadiz  at  Ondotz  mags  sins  en  Grimr  talði 
konvng  eiga  at  taka  allan  arf  haws  fyri  [þí?i  a]t  ^  hann  var  vtlendr 
en  s(ynir)  fyri  vestan  haf.  ^  Ondottr  hellt  fenv  iil  handa  Þrondi 
systvr  *  [s?/wz  sijnvm  ^.  ^  Hœlgi  fœddiz  vpjt)  a  Irlawdi.  ^  haww  feck 
Þorvnwar  hyrnv  d(ottvr)  Ketils  flatnefs  or  Svðr  eyivw  ok  Yngvilldar  20 
d(ottvr)   Ketils  veðrs   af  Ringa  riki.  ^    siþan  for  Hœlgi  tiZ  íslarídz 

206  með  konv   sina   ok   bornn    Rolf    ok   Ingialld   ok   Ingvnni    er   atti 
Hami;wdr  heliar  skin??.^  hann  fylgði  en  vt  Hœlga.^  en  erHœlgi  sa 
l(an)d  ^  geck  ha?in  til  fretta  \ið  Þór  hvar  hann  skylldi  land  taka 
en  frettin  visaði  hanvm  iil  Eyia  f(iarðar)  ok  lofaði  ham;m  hvarki  25 
at  hallda  avstr  ne  vestr  þaðan.  ^    þa  spvrði  Rolfr  s(vn)  hans  aðr 
firðinvm  lavk  vp^  ef  Þorr  visaði  hanvm  i  Dvms  haf  tiZ  vetrvistar 
hvart  hann  mvnði   þaí  hafa  eða  eigl^    Hœlgi  tok  \aná  íyri  vtan 
Ris  ey  ok  íyri  inwan  Svarfaðar  dal.  ^    hann  var  hinn  fysta  vetr  a 
Ham?;wdar  stoðvw.  ^    ^eir  fengv  vetr  mik/;m  sva  at  vit^  sialft  var  30 
at  kvik  fe  þe/ra  mvndi  deyia  þaí  er  ^eir  hofðv  en  vm  varit  geck 
Hœlgi  vpp  a  Solar  fiall  oA:  sa  at  svartara  var  inn  at  sia  mykly 
iil  fiarðarins.i  bar  hann  þaí  a  skip  allt  er  hann  atti.^  hanw  lendi 
\ið  Galltar  hamar.  ^  þar  skavt  hann  svinvm  .íj.  a  land  gellti  þeim 
er  Solvi  h(et)   ok   gylltv.  ^    þav  fvndvz  .ííj.  vetrvm  siþaR  i  Sol[va  35 
d]an  ok  Yarv  þa  saman  .Ixx.  svina.^  þann  vetr  bio  Hœlgi  at  BiUz 

207  á  en  vm  svmarit  kanaði  [hann  her]að «  allt  ok  nam  Eyia  f(iorð) 


^  Punktum  er  tilf.  2  y^-^^  ^^^^  Unjen.  »  þvi  a  er  afrevet.  *  Rettelse 
for  hdskrs  fvnar.  Jfr.  l.  6  og  76if>.  ^  .f.  fi  er  afrevet;  en  del  af  i-et  er  dog 
tilhage.  ®  Forkortelsesstregen  i  d  er  glemt.  '  va  d  er  afrevet.  ^  ^  h''  er 
afrevet;  dog  er  en  rest  tilhage  af  det  sidste  h  og  forkortelsestegnet  ovenover. 


Landnáraabók  c.  184-185.  HAUKSBÓK.  73 

allan  m'úVim  Siglv  nes  ok  Reynis  nes  ok  gerði  elld  mikmn  viíí  hvern 
vazós  Yió  sio  ok  hœlgaði  ser  sva  allan  f(iorðinn)  nesia  millim.^  einv^w 
vetri  siþau  (fœrði  Hælgi  bv  sitt)  ^  i  Kristnes  ok  bio  þar  i'il  davða 
dax.^  hann  var  miok  blandin  i  trvnwi.^  hmíu  trvði  a  Grist  en  þo 
het  hafin  a  Þór  iil  sæfara  ok  harðræða  ok  allz  þers  er  hanvm  þotti  5 
nií^rstv    varða.  ^    i    bvfœrslv    Hœlga    vörð   Þorvn«    hyrna   lettari  i 
Þorvn?mr  æy  i  Eyia  f(iarðar)  ár  kvislvm  ok  var  þa  fœdd  Þorbiorg 
holma  sol.  ^    siþ«w   skipti  ^  Hœlgi    \andi   meá   s(vnvm)    sinvm    ok 
magvm.  1     Ingialldi  *  s(yni)   sinvm   gaf  hann  vp/?  fra  Þverá  hinwi 
ytri  f?/ri  avstan   Eyia  f(iarðar)  á  iil  Arnar  hvals.  ^    hann   bio   at  lo 
Þvera    hinni    efri    ok    reisti    þar    hof   mibY.  ^     hann    atti    Salgerði 
d(ottvr)  Stenolfs   hins  laga  or  Rís  ey  Olvis  s(vnar)  barna  karls.  ^ 
þ^í'ra    s(vn)    var  Eyiolfr    er    atti    Astriði  Vigfí;^    d(ottvr)    af  Vors 
Vikinga-Kara  (svnar)^.!  s(ynir)  (þeira  varv)^  Vigft?s  oA;  Viga-Glvmr 
ok  Þorstein.  ^    s(vn)  Viga-Glvms    vrrr  Vigfrs    f(aðir)  Bergs  f(oðvr)  i5 
Stein  II  vnwar  M(oðvr)  Þorsteins  ranglats  ^.  ^    eft/r   þaí  tokv  menn  5a 
at  byGÍa  i  lawdnami  Hœlga  at  hans  raði.  ^ 

GapitvZí;m 

'c.  185  Maðr   h(et)  Þorsteinw    svarfaðr.  ^   hann   atti  Hilldi  d(ottvr) 

!á08  Þrains  svarta  þvrs.  ^  Þorstein?í  for  tiZ  Isla^^dz  ok  nam  Svarfaðar  20 
dal  at  raði  Hcplga.  ^  born  hans  Yarv  þav  Karl  hinw  ravði  er  bio 
at  K^rsá  ok  Gvðrvn  er  atti  Hafþorr  vikingr.  ^  þe/ra  born  Yarv 
þav  Klavíi  ok  Groa  er  atti  Gris  gleðill.  ^  Atli  illingr  h(et)  maár.  ^ 
hann  drap  Hafþor  en  setti  Karll  hinn  ravða  í  iarn.  ^  þa  kom 
Klavfi  a  vvart  ok  drap  Atla  en  tok  Karl  or  iarni.  ^  Klavfi  atti  25 
Yngvilldi  ravðkinw  d(ottvr)  AsgeÍRs  ravðfelldar  systvr  þe/ra  ^  Olafs 
volvbriotz  ok  Þorleifs  skaldz.  ^  f^ri  þeim  hío  ha^in  iamna  belg  er 
þe/r  tokv  ilawdi  hans.^  þa  q(vað)  Þorleifr  þetta.  ^  Belg*  hio  íyri 
mer  boGvir  snoGvan  en  íyri  Olafi  ál  ok  veriv  sva  sA:al  verða  ef  Yer 
lifvm  Yiá  bol  bvin  boGVÍr  hoGVÍn.  ^    þar  af  geriz  Svarfdœla  saga.  ^  3o 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Oversprunget  i  hdskr.  ^  Over  k  er  et  hetydnings- 
lost  punktum.  *  Initialen  red,  skönt  midt  inde  i  linjen.  ^  1  tilf.  orer  linjen. 
^  r  er  rettet  fra  a.  Haukr  har  rimeligvis  oprl.  skrevet  et  helt  andet  ord,  da  þ 
har  en  hage,  som  er  det  sœdvanlige  forkortelsestegn  for  or  (i  personnavne:  ^ov-). 


*  Verset  bör  skrives: 

Belg  hjó  fyr  mér  svá  skal  verða, 

Boggvir  sn0ggvan,  ef  vér  lifum, 

en  fyr  Áleifi  við  b^I  búinn, 

ál  ok  verju.  Beggvir  hgggvinn. 
Beggver  senderflœngede  en  hdrlos  hœlg  for  mig,  men  for  Olaf  en  rem  og 

en  kappe.   Sáledes  skal  Boggver,  der  er  fuld  af  men,  blivc  hugget,  hvis  jeg  lever. 


] 


74  9  HAUKSBÓK.  Landnániabók  c.  186-190. 

c.  186  Karll    h(et)   maór   er    nam    strond    alla   vt    fra    Vfsvm    til 

Migandi.  ^ 

c.  187  Hamr;?dr   heliar   skinw    eignaðiz    Gamla   strond    alla    ok    a 

^  milli  Svarfaðar  dals  ok  Horgar  dals  ok  bio   þar  sem  Ho^lgi  hafði 
fyst  bvit.    ok  nv  heit/r  siþa»  a  Hamw?dar  stoðvm.  ^    Hamt^^dr  gaf  5 
Erni  frænda  sinvm  er  nvmit  hafði  Arnar  f(iorð)   fyR   (lond)  ^  þav 
er  Yarv  íyn  vtan  Reistar  á.  ^    Orn  bio  i  Arnar  nesi  en  Hammdr 
selldi  Þorvalldi    þær  iarð/r  allar   er  lÍGÍa  a  millim   Reistar  ár  ok 
Horgardals  ár.^  vi^  \\ann  er  Þorvallz  dalr  kendr.^  þar  bio  \iann.^ 
Hœlgi  hinw  magri  gaf  þa  Hami?;ídi  iarðir  a   milUm  Merki  gils  ok  lo 
Skialgs  dals  ár  ok  bío  hann  a  EspihoU.  ^   Þorir  var  s(vn)  haws  er 
þ«r   bio    faðir  ÞorvaUz  krox   f(oðvr)   Ketils   f(oðvr)  Einars  f(oðvr) 
Þorsteins  ^   ranglatz    f(oðvr)    Gvðrvnar    moðvr   HoUv    MO^í;r  Flosa 
f(oðvr)  Valgerðar  MOí^rr  herra  Erlenz  f(oðvr)  Havks.^   Þorvnw  h(et) 
dottí'r  Arnar  or  Arnar  nesi  er  atti  AsgeÍR  ravðfeUdr  s(vn)  Heriolfs  i5 
þers  er  naw  Breið  dal.  ^    Asgeiu  var  broðir  Boðmoðs  gerfis  Grim- 
olfs  s(vnar)  af  Ogðvm.^   moðir  þe/ra  Asgeirs  var  Hialmgerðr  systfr 
þe/ra  Broz    ok  Boga.  ^     Naríi  het  *    s(vn)  Arnar  or  Arnar  nesi.  ^ 
\vann  atti  VUeiði  IngiaUds  ^  d(ottvr)  Hœlga  s(vnar)  hinws  magra.  ^ 
mð    hann    erv    Narfasker    kend.  ^     þe/ra    s(vn)    Asbrandr    f(aðir)  20 
HeUv-Narfa.  ^ 

c.  188  Galmr  h(et)  maðr  er  nam  Galmans  strond  a  mUUm  Þorvallz 

(210  ^^     -' 

211  dals  ar    ok  Reistar  ár.  ^    ha/?s   s(vn)    var   ÞorvaUr  ^    f(aðir)  Orms 
f(oðvr)  Biarna  f(oðvr)  Þoroz  f(oðvr)  Þorvnar  moðvr  Dyrfinv  moðvr 
Þorsteins  smiðs  Skecia  s(vnar).  ^    ÞorvaUdi   gaf  Hámvndr  ^  la//d  a  25 
miUi?yi  Reistar  ár  ok  Horgár  en  hann  hafði  aðr  bvit  i  ÞorvaUz  dal.  ^ 

c.  189  Geirleifr  h(et)  maðr  er  nam  Horgar  dal  vpp  iil  Myrk  ár.  ^ 

hann  var  Hraps  s(vn)  ok  bio  i  Haga  hinvm  forna.  ^  haws  s(vn) 
var  Biorn?!  emi  avðgi  er  Avðbreckv  menn  erv  fra  komnír.  ^ 

c.  190  Maðr  h(et)  Þorðr  sUtandi.  ^    hann  nam  Horgar  dal  vp/?  fra  30 

Myrk  ^  a  ok  ofan  úl  Dranga  oðrvm  megin.  ^  haws  s(vn)  var 
Ornolfr  er  atti  YngvUldi  allra  systvr.  ^  þí'/ra  s(ynir)  Yarv  þetr 
Þorðr  ok  Þorvarðr  i  Kristnesi    ok  Steingrimr  at  Krop^i.  ^    Þorðr 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Dette  ord  er  tilf.  over  linjen  med  en  hdnd,  som 
det  synes,  fra  17.  drh.  »  þor  er  rettet  fra  fte.  ^  Igennem  liets  everste  del  gdr 
en  horisontal  streg  (\)  -  hann  fejlshrivn.).  ^  Forst  skrevet  einars,  men  dette 
er  af  Haukr  selv  hlevet  underjírikket  og  overstreget  med  redt,  hvorpd  ingialldf  er 
skrevet  ovenover  (med  prikker  over  de  2  i'er).  «  Haukr  har  ferst  sk>\  ormr 
•l'.  l>orvallz,  men  under  v  /  dette  ord  er  der  en  lille  horisontal  streg  og  over  al 
er  der  skrevet  et  a,  samt  over  o  (i  ormr^  et  b;  ot^dene  skal  altsá  ombgttes  med 
de   nedv.    rettelser    af  endelserne.  '    Rettet   for    hdskrs  Hoplgi,  jfr.  l.  7-9, 

^  r  i  hdskr.  rettet  fra  1. 


Landnámabók  c.  190-192.  HAUKSBÓK.  75 

slitandi    gaf  ^    Þorgeiri    skolm    frænda    sinvm    af  \anána.mi    sinv.  ^ 
haTis  s(vn)  Yar  Þorolfr  hinw  sterki  er  bío  at  Myrk  á.  ^ 
.191  Þorer  þvrsa  sprengfr  h(et)  maár.  ^   hami   Yav  fœddr  i  Omð 

a  Haloga  lavái.  ^   hann   varð   laíídflæmdr  f^ri  Hakoni  iarli  Griot- 
garz  s(yni)  ok  for  hann  af  þd  iil  Isianáz  ^.  ^   ha^ií   nam  Exna  dal  5 
allan  oJc  bio  at  Vazá.  ^    ha^?s   s(vn)   Ví?r  Steinroðr  ^  en??   ra?wmi  er 

212  morgV7/i  maníA  Yami  bot  þei/»  er  aðrar  v§tt/r  ^  gerðv  mein.  ^ 
Geirhilldr  h(et)  fiolkvní?ig  kona  ok  meín  som.  ^  þa^  sa  vfreskr 
maáv  at  Steínroðr  ^  kom  at  henwi  vvaRri  en  hon  bra  ser  í  navtzbelgs 

liki  vatz  I  fvllz.  ^  Steinroðr  var  iarnsmiðr  ok  hafði  iarngadd  i  lo  5b 
hendi.  ^  \m  fvnd  þeivsi  er  þetta  q(veðit).  Fork  *  let  æ  se?w  orkar 
at  glawrandi  hamra  a  glot  kvlh  gialla  Geirilldar  hvimeira  iarn- 
stafr  skapar  ærna  erv  solMn  rif  trolK  hár  a  Hiallta  eyri  hrið 
kerhngar  siðv.  ^  d(ottir)  Stenroðar  var  ÞorUot  er  atti  Þorvarðr 
i  Krist  nese.  ^  15 

192  Avðolfr  h(et)  maór.  ^   ha^m  for  af  laðri  ti/  Islawdz  ok  nam 

Horgar  dal   niðr   fra  Þvgr  á  iil  Bægis   ár  ok  bio  at  hin/á  syðri 

213  Bægis  á.^  hann  atti  Þorilldi  d(ottvr)  Hœlga  magra.^  þe/ra  d(ottir) 
YngviUdr  er  atti  Þoroddr  hialmr  f(aðir)  Arnliotz  f(oðvr)  Halldors 
f(oðvr)  Einar(s)  ^  f(oðvr)  lorvn/^ar  M(oðvr)  Hallz  f(oðvr)  Gizvrar  f(oðvr)  20 
Þorvallz  f(oðvr)  Gizvrar  iarls.  ^ 


^  Over  a  er  fejlagtig  anhragt  et  forhorielsestegn  (a);  skriveren  har  tœnkt 
pá  ná.  ^  Punktnm  er  tilf.  ^  Er  fejlskr.  ffl-.  *  o  kan  ogsá  lœses  0;  skriveren 
sgnes  dog  forst  at  have  skrevet  e  og  derpd  retfet  dette  til  o  (ikke  0).  ^  KroUen 
under  e  er  med  sortere  blœk  og  midigvis  senere  tilf.,  ligesom  de  to  Ver  synes  at 
vœre  opfriskede.        °  Aksenten  er  opfrisket.        "^  Rettet  fra  einar. 


*  Verset  hör  skrives: 

Fork  lætr  æ  sem  orkar  járnstafr  skapar  œrna, 

atglamrandi  hamra  eru  sollin  rif  trolli/ 

á  glotkylli  gjalla  hár  á  Hjaltaeyri 

Geirildar  hví  meira.  hríð  kerlingar  síðu. 

Hamra  atglamrandi  ^  lætr,  sem  orkar,  æ  hví  meira  '^  fork  ^  gjalla 
á  glotkylli  *  Geirildar.  hár  járnstafr  skapar  œrna  hríð  kerlingar  síðu  á 
Hjaltaeyri^;    rif  eru  sollin  trolli. 

^  ^hamrenes  bulder-volder',  ^en  som  lader  hamrene  gjalde  mod  (det  for- 
arhejdede  jœrn/  =  jœrnsmed.  ^  Vistnok  adv.,  ikke  adj.,  herende  til  fork. 
^  —  járnstafr.  *  -kyllir  =  nauisbelgr   (i  prosaen);    hetydningen   i  glot-  er 

iisikker  (jfr.  prosaens  vatsfullr^.        ^  Her  md  G.  have  bot. 

Jœrnsmeden  lader,  alt  hvad  han  kan  og  stadig  med  stigende  kraft,  staven 
buldre  p&  Geirilds  vandbœlg.  Den  lange  jœrnstav  skaffer  pá  Hjalter  kœllingens 
side  megen  overlast  (el.  heftigt  angrebj;  heksens  rihben  er  opsvulmede  (0:  af  vand 
jfr.  prosaen). 


76  *  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  193-195. 

c.  193  Eystein  Raðvlfs  ^  s(vn)   Exna-Þoris  s(vnar)  nam  \aná  niðr 

fra  Bægis  a  ok  bio  at  Lone.  ^  hans  s(vn)  var  Gvnwstein  er  ^  atti 
Hlif  d(ottvr)  Heðins  ór  Miolv.  ^  þe/ra  born^i  \arv  þav  Halldora  er 
Viga-Glvwr  atti  ok  Þorgrimr  oA;  Grimr  eyrar  lecr.  ^ 

c.  194  Eyvindr    hani    h(et)    gofvgr    maár.  ^    hann    atti    skip    y'ió  5 

Þorgrim  Hlifar  s(vn).  ^  hann  var  frændi  Ondotz  s(vna).  þ(ei)r  * 
gafv  ha^írm  lawd  ok  bio  haww  i  Hana  tvni  ok  var  kallaðr  tvnhani.* 
þar  er  nv  kallat  Marbo^li.  ^  hann  atti  Þorvnwi  d(ottvr)  Storolfs 
Exna-Þoris  s(vnar).   hans  s(vn)  var  Snorri  ^  HHðma^ma  goði.  ^ 

Ondottz  s(ynir)  10 

c.  195  Ondottr  kraka  sa  er  fyR  var  getið  gerðiz  rikr  maár  en  er 

Biornw  magr  hans  andadiz  talði  Grimr  hf?rsir  \.onmg  eiga  at  taka 
allt  fe  haws  þí^iat  hann  var  vtlen/^dr  enn  s(ynir)  haws  íyn  vestan 
214  haf  Ey vindr  avstmaíír  ok  Þrondr  miok  siglandi  ^.  ^  en  Ondottr  gat 
halldit  fenv  úl  handa  Þrondi  systvr  "^  s(yni)  sinvm.  ^  en  er  Þrondr  15 
fra  andlat  foðvr  sins  siglði  hann  or  Svðreyivm  þa  sigling  er  hann 
var  miok  siglawdi  af  kallaðr  ok  tok  þa  \\d  f(oðvr)  erf(ð)  ^  sinwi  ok 
for  Wl  Isla??dz  sem  siþaa  man  sagt  verða.  ^  bœr  Ondotz  stoð  n«?r 
sio  ok  skamt  a  meðal  ok  Ingiallz  bear.  ^  Grimr  bío  skamt  fra 
Ingialldi.^  hann  for  at  Ondotti  vm  nótt  er  hann  viðaði  i  skogi  tií  20 
olhitv  Htlv  íyri  iol  ok  va  hann  i  travsti  konvngs  ok  þa  .íííj.  saman 
en  a  somv  nott  bar  Signy  a  lang  skip  allt  lavsa  fe  Ondotz  ok 
for  meá  sonv  sina  .íj.  þa  Asmi^wd  ok  Asgrim  ok  alla  h?;skarla  sina 
úl  Sigvatz  f(oðvr)  sins  enn  sendi  s(vnv)  sina  iil  Heðins  fostra  sins 
i  Sokna  dal  iil  fylsknis  þ^i  at  hon  vetti  at  Grimr  mvndi  eftfras 
þeim  leita.  ^  en  hann  kom  eft^r  þeim.  meó  .íj.  skip  íyri  avstan 
i2l5n  Liðandis  nes  ok  ran^sakaði  skip  henwar  ok  fanw  eigi  sveinana.  ^ 
SteinaR  h(et)  maár  er  sveinvm  ^  fylgði  iil  Heðins.  ^  þangaí  for 
Grimr  at  leita  þeera.  ^  þeir  fvndv  Ornolf  s(vn)  Heðins  i  skogi.  ^ 
hann  gerhi  ser  orar  ok  let  sem  hann  felli  i  brottfall  þd  at  hannso 
villdi  ecki  segiai^2  þ^  f^^^^  ^^^^  an«an  s(vn)  Heðins  er  Vlfr 
h(et)  er  geymði  fear  f(oðvr)  sins.  ^  hann  tok  halft  .c.  silfrs  af 
Grimi  at  segia  iil  sveinawna  ^^  ^   jj^^^^  fQpp^j  f(oðvr)  sinvm  feit  ok 


^  Rimeligvis  en  fejl  for  Ravð-.  ^  p^^nUum  er  tilf.  »  Rettet  fra  e, 
som  stdr  sidst  i  linjen;  denne  fortsœttes  med  en  halv  linje  ovenover;  her  stár 
muUgvis  r,  men  pd  grund  af  en  sort  klat  og  en  rod  streg  kan  det  ikke  bestemt 
afgöres.  ■*  Forkortelsesstregen  gennem  þ  er  glemt.  ^  Over  det  forste  r  stdr 
det  her  hetydningslose  fordohlingspunkt.  ®  Disse  tre  ord  muligvis  opfriskede. 
'  Dette  ord  er  tilf.  af  Haukr  selv  over  Unjen.  ^  Rettet  fra  erf.  ®  MuUgvis 
en  fejl  for  sveinvnvm.  ^o  Rettet  fra  seia.  ^^  Forkortélsestegnet  er  anbragt 
over  det  ferste  n. 


Laudnámabók  c.  195.  HAUKSBÓK.  77 

sagði  þetta.  ^  enw  kom  ecki  iil  Grims.  ^  eigi  treystiz  Grimr  heim 
at  sœkia  Heðin  þíú  at  hann  grvnaði  trvleik  sveinsins  ok  for  hmiíi 
heim  en  sveinar  Yarv  i  iarð  hvsi  iil  þers  er  havst  kom.  ^  þa 
leyndvz  þe/r  brott  oA:  villdv  ti/  Sigvatz  modvr  f(oðvr)  sins  ok  vrðv 
vilhV  a  hvara  hond  þeim  sior  skyildi  hGÍa.  ^  frost  var  mikit  a  enn  5 
^eir  skolavser.  ^  at  bœ  komv  þe/r  þa.  ^  Asmywdr  mœllti  kenwir  þv 
bo^  þenwa  broðir.  ^  eigi  sagði  Asgrimr  ok  er  ]^eir  komv  at  kendv 
þeir  svefnskemmv  þa  er  f(aðir)  þe^ra  hafði  gera  latið.  ^  þeir  þottvz 
þa  illa  kotnnir  ok  snery  iil  Ingiallz  enn(s)  ^  tryava.  ^  þa  var  iola 
aftan.  ^  þefr  dvlðvz  þar.  ^  Gyða  kendi  þa  fyst  ok  minti  Ingialld  a  10 
vingiæði  peirsi  Ondottz  ok  bað  þeim  vii^tokv.  ^    þar  Yarv  þeir  þanw 

215  vetr   ok    hofðv  eigi  nofn  sin.  ^    en  vm  svmarit  eftrr  gerði  Grimr 
veizlv   i  moti  Avðvni   ||  iarli  }lB.ralldz  konvngs.  ^    enn  þa  nott  er  6a 
hann  hafði  verit  at  olheitv  þa  brendv  s(ynir)  Ondottz  hann  inni.  ^ 
si[)an   tokv    ^eir   bat  Ingiallz    ok   rerv   brott    iil   eyiar   er   Uar  a  15 
Hvini.  ^   peir  sogðv  aðr  Gyðv  oA:  Ingialldi  hvat  i  var  orðit.  ^    hann 
bað  þa  verða  i  brottv  ok  koma  alldri  i  avgsyn  ser.  ^    þe/r  settv 
Ypp  bat  sin^  oA:  gettgY  iil  hvs.^  þeir  heyrðv  manna.  tal  i  hvsvnvm 
at  þeir  hefði  verit  vm  nottina  i  ferð  meí?  Avðvni  iarh.^   þe/r  gmgv 
ti/  batzins  er  þe^'r  hofðv  þetta  heyrt  ok  rerv  iil  lanáz.  ^   þeir  sa  20 
hvar  flavt  sneckia  iarlsins  tioldvð.  ^   þe^'r  ge/zgv  iil  þers  herbyrgis 
er  þeim  var  sagt  at  iarhn  svaf  í  en  hans  menn  Yarv  a  skipi  en 
.íj.  menn  helldv  vorð  yfir  iarhnvw.  ^   Asmwdr  greip  þa  baða  ok 
hellt  þeim.  ^    Asgrimr  geck  at  iarlmt^wí  ok  setti  spiotz  odd  sin;^ 

216  fyri  briost  iarhnvm  ok  bað  hann  reiða  ser  fodvr  giolld.  ^  þa  selldi  25 
i(arl)    fram    gvllringa   .ííj.    ok    gvðvefiar    skÍGÍv    en    Asgrimr    gaf 
hanvm  nam(n)^  ok  kallaði  hann  Avðvn  geít.  ^  Ondotz  s(ynir)  hopv 
ti^  batzins  ok  rerv  vt  eftir  firðinvm  ok  i  rost  er  var  a  firðinvm 
ok  breiddv  þar  a  síoínw*  skickivna  fyri  (þvi)^  at  þe/r  sa  at  iarls- 
menn  rerv  eft^'r  þeim  ok  mvndv  þe/r  eigi  vndan  komaz.  ^  þe/r  iarls  30 
menw   fvndv    skickivna   ok   hvgðv    þa  mvndv  v^ra  drvcknaða  en 
Ondoz  s(ynir)  forv  i  Svrna  dal  norðr  vm  Stimm  iil  Eiriks  ^lfvs 
lenz  ma?i^z.  ^    þar  bio  Hallstein/^  h^rstr  anwaR  lendr  maár.  ^   þeir 
attv  iola  dryckiv   ok  veitti  Eirikr   vel   fyRÍ    enn  Hallsteinw    lavst 
Eirik  meó  horni  þa  er  þe/r  Yarv  at  hans.^  en  er  EiriA^r^  var  heim  35 
farin  enn  Hahstein  satt  eftir  þa  kom  Asgrimr  '^  einn  inn  ok  veitti 
Hallsteini  mik^í  sár  ok  hop  vt  siþaw  ok  iil  skogar  en  ^eir  efiir 


^  Punktum  er  tilf.         ^  Rettet  fra  enw.  ^  Rettet  fra  na.         •*  oí  og 

forkortelsestegnet  over  n  er  senere  opfrisket.  ^  þvi  er  glemt  af  skriv.  ®  Skrevet 
e'ir  for  e'eif.  "^  Foran  a  er  der  en  vertikal  streg  (et  1?);  máske  vilde  Haukr 
straks  skrive  inn? 


78  *  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  195. 

hanvm.^   Asgrimr  lagðiz  a  svnd  á  á  i  frosti  en  ht^skarlar  Hallsteins 
særðv  hann  miok  meá  skotvm.  ^   hann  komz  til  kerlingar  einwar 
i  skogi.^  hon  skar  kalf  sinn  ok  lagði  garnar  kalfsins  hiaAsgnmi.  ^ 
sva  þotti  þeim  er  inn  kowv  sem  hans  iðr  lægi  þar  en  hann  væri 
davðr  .^  þe/r  íorv  heim  en  keHing  græddi  hann  a  lavn  i  iarðhi;si.  ^  5 
217  þöEÍ  svmar  for  Asmz;wdr  ti/   Isk^^dz   ok  hvgði  Asgrim  broðvr  sin 
davdan.  ^    þa  gaf  Hœlgi  hin  magri  hanvm  land  at  ne/«a  i  Kræk- 
linga  lið.  ^   þa  for  vt  meó  hanvm  Boðolfr  ^  or  Hvini.  ^   haws  s(vn) 
var    SkeGÍ    ok   Þorir   keilis   mvU.  ^    siþaR    atti    Boðolfr   Þorbiorgv 
holmasol.  ^    þe^ra   d(ottir)    var  Þo/'gerðr   er  Asm^^ndr  atti  Ondotz  10 
s(vn).  ^    Hallstein  do  hit  sama  var  or  sarv?/?.  ^    þa  gaf  Eir^A^r  olf íjs 
Asgrimi  langskip  .xxx.  at  rvma  taU  ok  heUt  ha727t  þti  i  hernað  ok 
218n  hafði    þa   iðn    nockorr    svmvr.  ^     Hsiralldr    konvngr    setti    Þorgeir 
systvr  s(vn)  Grims  iil  hofvðs  Asgrimi  ok  feck  hanvm  herskip  .íj. 
hann  fanw   hann  aUdri.  ^    þa    for   ha^m   iil  Mandz    ok    ætlaði    at  15 
drepa   Asm^?wd   ok   kom   a   Eyrar    ok    var    i    Hvínveria   dal   vm 
vetrenw.  ^   þaí  svmar  eíiir  kom  Asgrimr  vt  a  Eyrv??^  ok  atti  skip 
halft  vi(í  Þori  keiUs  mvla  ok  Yarv  .íííj.  menn  ok  .xx.  á.^    þe/r  varz; 
vsamþycbV  ok  leysti  Asgrimr  skip  ti/  sín.  ^   Þorir  reið  norðr  með 
halfa  skipvma  oA;  kom  i  Hvinvma  ^  dal  oA:  sagði  iil  fars.  Asgrims  20 
ok  reið  heim  siþaw.  ^    Asgrimr  reið  halfvm  manaí?^  siðaR  fra  skipi 
ok  gisti  at  Þrandar  miok  siglanda  i  Þrondar  hoUt.  ^   hann  bavð 
hanvm  vetr  vist  ok  kvað  haní;m  e^'^i  mvndv  vhætt  vera  norðr  at 
riða  f//ri  Þorgeiri.  ^     Asgrimr    for    þó    norðr    meá  .xíj.  mannsi  ok 
hofðv  .xíj.  hersta  klyfiada  ok  toskvr  á.  ^  þanw  dag  er  þeir  riðv  Yin  25 
Kiol  bað  hann  þa  i  brynivm  riða  ok  hafa  kvfla  yf/r  vtan  ok  segia 
ef  þeir  Þorgeiu  fyndiz  |  at  Þorir  keiUs  mvU  fœri  þar  en  Asgrimr  gb 
væri  norðr  farinw.  ^   \)eir   Yarv  .íj.   netr   at  Þor geirs    þí;i   at  hann 
hvgði  i)a  Þori  vera.  ^  hann  haf(ð)i  *  íyri  .xxx.  ma?^?ía.  ^  harm  reið  a 
gotv  meó  l^eini  ok  sofnaöi  er   hann  kom    heim    oA:    dreymdi  ^    at  30 
kona  kvæmi  at  ha;í?;m  ok  segði^  hanvm  hvmr  gest^'r  meá  hanvm 
hofðv  verit.  1    siþan  riðv  þe/r  eftir  A(sgrimi).i  þeir  Asgrimr  biðv  a 
Vekels  havg  hinvm  svðra  ok  þar  kom  Asmt7idr  broðir  haíis  iil  moz 
viJ  haw/2.  meíí  .xl.  ma^^na.  ^    ha/m  sætti   þa  Þorgeir.  ^    fa?w  vetrv?w 
siþaR  for  Asgrimr  vtan  ok  feck  GeÍRÍðar  Eiriks  d(ottvr)   ^lfvs  \  ^  35 
þe/ra  s(vn)  var  ElUða-Grimr.  ^    [mv  íorv  siþan  iil  Islandz    ok  gaf 
Hœlgi  hinn  magri  Asgrim/  lawdnaw^  í  KrækUnga  Uð  ok  attv  þe/r 


^  Punktum  er  tilf.  2  ^^^^.^^  sA;r6í;eí  fjioð-^,  hvorpá  |>  er  re«eí  ít7  B  o^  i 
underprikket,  »  i  (5)  er  tilf.  over  linjen.  *  Rettet  fra  hafi.  ^  D/sse  to  ord 
stár  over  linjen  med  nedvisningstegn  efter  at.  ®  gd  er  sammensh/ngede  til  ét 
tav.         "^  1  er  tilf.  over  linjen. 


Landnámabók  c.  19&-201.  HAUKSBÓK.  79 

br(pðr  alla  liðina  oh  var  af  þ^^i  kollvð.  Kræklinga  lið   at  ^eiv  Yarv 

s(ynir)    Ondotz    krakv.  ^     Asmyndr    bío    at    Glera    enni   syðri    en 

Asgrimr  at  hinni  nerðri.  ^    s(vn)  Asgrims  var  Elliða-Grimr  f(aðir) 

219  Asgrims    f(oðvr)    Siglvs    f(oðvr)    Þorgerðar    moóvr    Grims    f(oðvr) 

Svertings  f(oðvr)  Vigdisar  uoóvr  Hvamstvrlv.  ^  5 

,196  Helgi  hinw  magri  gaf  Hamywdi  magi^  sinvm  iorð   a  milliw 

Merki  gils  ^  ok  Skialgs  dals  ár  ok  bio  a  Espiholi  envm  syðra.  ^ 
haws  s(vn)  var  Þorir  er  þar  bío.  ^  hann  atti  Þordisi  Kaðals  d(ottvr).  ^ 
þe/ra  s(vn)  Þorarin;z  a  Espihoh  envm  nerðra  ok  ÞorvaUdr  krokr  a 
Grvnd  en  Þorgrimr  i  Moðrv  fehi  ok  Vígdis.^  10 

197  Helgi  gaf  Þorv  d(ottvr)  sina  Gvn?2ari  s(yni)  Vlfliotz  er  log 
hafði  vt  ok  land  vp/?  fra  Skialxdals  á  til  Háls.  ^  hann  bio 
i  Divpa  dal.^  þe/ra  bornn  Yarv  þav  Þorstein  ok  Steinolfr  ok 
Yngvilldr.  ^ 

198  Helgi    gaf    Avðvni    rotin    s(yni)    Þorolfs    smiors    Þorsteins  15 
^  s(vnar)    skrofa  Grims    s(vnar)    kambans   Hœlgv    d(ottvr)    sina   ok 

land  Ypp  íra  Halsi  úl  ViUinga  dals.  ^  hann  bio  i  Savrbœ.  ^  þe^'ra 
hovnn  Einar  f(aðir)  Eyiolfs  f(oðvr)  Gvðmi^ndar  hins  rika  ok  Vigdis 
modir  Halla  hins  hvíta  f(oðvr)  Orms  f(oðvr)  Gelhs  f(oðvr)  Orms 
f(oðvr)  Halla  f(oðvr)  Þorgeirs  f(oðvr)  Þorvarz  ok  ^  Ara  f(oðvr)  *  20 
2218  GvðmtYidar  hyskv^Q.'^  Hamí^^^dr  heUar  skinw  feck  Hœlgv  Hœlga 
d(ottvr)  eftfr  andlat  Ingvnwar  systvr  henwar  ok  yuv  þejra  d(ottir) 
Yngvihdr  ahra  syst^'r  er  Ornolfr  atti.  ^ 

c.  199  Helgi    gaf  Rolfi^   s(yni)    sinvm    oll   lond  íyri   avstan  Eyia 

f(iarðar)  á  fra  Hvah  vp/)  ok  bio  hann  i  Gnvpvfelh  ok  reisti  þar  25 
hof  mik.it » ^  hann  atti  Þorornv  d(ottvr)  Þrandar  miobeins.  ^  þe/ra 
bornn  Yarv  þav  Hafliði  hinw  orvi  ok  Valþiofr  ViðaR  ok  Grani 
BoðvaR  ok  Ingiahdr  Ey vindr  Gvðlavg  ^  er  Þorkell  hinn  svarti  atti.  ^ 
Valþiofr  var  f(aðir)  Hœlga  f(oðvr)  Þoris  f(oðvr)  Arnors  f(oðvr) 
Þvriðar  i\odvr  Þordisar  uodvr  Vigðisar  i\odvr  Hvamstvrlv.  ^  30 

c.  200  Helgi  gaf  Hhf  d(ottvr)  sina  Þorgeiri  ^  s(yni)  Þorðar  bialka 

^^^®  ok   \and   vt    fra  Þvera   iil  Varðgiár.  ^    þav    bioGV    at   Fiski   lœk.  ^ 
hovnn  þeúa  Yarv  þav  Þorðr  ok  Hœlga.  ^ 

c.  201  Skagi  Skopta  s(vn)  h(et)  maóv  agiætr  a  Mœri.  ^   hann  varð 

vsattr  viJ  Eysteyn  ^  glvwrv  ok  for  af  þ?;i  tiZ  Islandz.  ^    hann  nam  35 
223  at  raði  Hœlga  Eyia  f(iarðar)  strond  hina  nerð(r)i^  vt  fra  Varðgia 


^  Pimktum  er  tilf.     ^  Over  i  i  magi,  Merki  og  gils  er  —  senere  —  tilsatte 
aksenter.    Efter  gils  er  oprl.  skrevet  ár,  men  igen  underprikket.  '  Rettet  for 

•F.  *  Prikketne  foran  og  efter  p  udeladte.        ^  r  er  i  hdskr.  rettet  fra  f. 

^  Rettet  fra  lidskrs  -lavgr.         '  g  er  *  hdskr.  rettet  fra  ð.  *  Sál.  (dittogr.). 

®  Rettet  fra  hdskrs  nerði-. 


80  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  ^1-203. 

iil  Fnioska  ^  dalsár  ok  bio  i  Siglv  vik.  ^  hans  s(vn)  var  Þorbiorn?? 
f(aðir)  Heðins  hins  millda  er  Svalbarð   let  gera.  .xvi.   vetrv?;^  fyri 
cristni.  2  hann  atti  Ragneiði  d(ottvr)  Eyiolfs  Valg^rðar  s(vnar).  ^ 
c.  202  Þorir  snepili  h(et)  maðr  s(vn)  Ketils  brimils  Ornolfs  s(vnar) 

Biornolfs  s(vnar)   Grims   s(vnar)  loðin  kin/?a.  ^    Ketill  brimill  atti  5 
lorvnwi   d(ottvr)  Þorgnys  ^  logmawfíz   af  Svia  riki.  ^   Ketill  brimiil 
var  vikingr  mikilL^  hann  for  iil  Hialltlawdz  meó  Torf-Einari  en  er 
hann  bioz  iil  Islanáz  h(et)  Gavtr  skipvm  hans  en  er  \)eir  lagv  iil 
hafs  komv  at  þeim  vikingar   ok   villdv    ræna   þa   en  Gavtr  lavst 
stafnbva  *    þe/ra   meó   hialmvn   veli    ti/   bana  ^.  ^    vií?    þaí    logðv  10 
vikin[g]ar  [fjra^.^  ||  [si]þ[an]^  var  hatín  kallaðr  Hialmvn-Gavtr^.^  7a 
þe/r  Þor/r  forz;  ti/  Isla^dz  ok  komv  a  Skialfanda  fliotz  ós.  ^   Þor/r 
nam  Kallda  kinrí  millim  Skvea  biarga  ok  Liosa  vaz  skarz.  ^   ha?i?i 

V.     nam  þar  ^  ef^i  ynði  ok  for  a  brott.  ^   þa  q(vað)  hann  þetta.^  Her  * 
lÍGr  kiola  keyríV  Kallda  kinn  vm  alldr  en  yíö  forvm  heilir  Hialmvn-  15 
Gavtr  a  bravt.'^    siþaw  nam  ha;m  Hnioska  dal  allan  iil  Odeilv  ok 

224  bio  at  Lvndi.  ^    ha//w  blotaði  Ivndin.  ^    Ormr  toskv  bak  var  s(vn) 
Snepils   f(aðir)  Hlen/^a   hins    ga;>?la   ok   Þorkell    svarti    i   Hleiðrar 
garði.  ^  ha7in  atti  Gvðlavgv  Rolfs  d(ottvr).  þeira.  s(vn)  Ongvll  himi 
svarti  ok  Rafn  f(aðir)  Þorðar  at  Stocka  loðv  ok  Gvðriðr  er  atti  20 
ÞorgeÍR  goði  at  Liosa  vatni.  ^ 
c.  203  Þengill  miok    siglandi   for    af  Haloga    landi   til  Isianáz  ^.  ^ 

ha/m  na?/i  land  at  raði  Holga  vt  fra  Hniosk  a  iil  Greni  vikr  ok 
bio   at  Hofða.  ^    hans  s(ynir)  var?;  þeer  Yermvndr  f(aðir)  Asolfs  i 
Hofða  ok  Hallstein/i  er  þetta  q(vað)  er  hawn  siglði  af  hafi  er  hann  25 
fra  andlat  ^^  f(oðvr)  sins.  ^   drvp/r  *  Hofði  davðr    er  ÞengiU  hlæia 
hliðir  \iá  Hallsteini.  ^ 


^  ií'eíígí  /ra  /ifZs^-rs  fliokna.  ^  Funktum  er  tilf.  ^  Rettet  fra  hdskrs  -gnyns. 
"  Retteb  for  hdskrs  skipveria.  ^  Disse  to  ord  er  tilf.  over  linjen  med  et  ned- 
visningstegn.  ^  %  og  ^  er  revne  bort,  men  forkortelsestegnene  er  tydelige  nok. 
'  fi  og  den  averste  del  af  þ  med  forkortelsestegnet  er  afrevne.  ^  g  er  rettet  fra  d. 
®  a  er  í  hdskr.  rettet  fra  r.      "  5  ^^  ^-  /^^g^,.^  ^g^^g^  ^^^  g_ 


*  Versene  bör  skrives: 

Hér  liggr  kjóla  keyrir  en  vit  f^rum  heilir 

Kaldakinn  of  aldr,  Hjalmungautr  á  braut. 

Uer  vil  Koldekind  altid  ligge  [uforandrefj,  skibenes  stgrerf,   men  vi  to, 
jey  og  Hjalmungautr,  forlader  den  uskadte. 

Drúpir  H^fði,  hlæja  hlíðir 

dauðr  es  Þengill,  við  Hallsteini. 

Höfde  S0rger,  dod  er  pengell;  fjœldsiderne  smiler  mod  Hallsteinn. 


Landnámabók  c.  204-208.  HAUKSBÓK.  81 

204  Þormoðr  h(et)  maór  er  nmn  Greni  vik  ok  Hvallatr  ok  strond 
alla  vt  i\l  Þorgeirs  f(iarðar).  hans  (svn)^  var  Snortr  er  Snertlingofr 
erv  fra  komnir.  ^ 

205  ÞorgeÍR^  h(et)  maár  er  nam  Þorgeírs  f(iorð)  ok  Hvalvaz 
f(iorð).  2  5 

206  Loðinw  ongvll  h(et)  maór  hann  var  fœddr  i  Ongli  á  Haloga 
\andi.  ^  hann  for  f^ri  ofriki  Hakonar  i(arls)  Griotgarz  s(vnar)  i\l 
lúanáz.  ^  i  Ongli  hafði  bvit  SigaR  konvngr  a  Steig  ok  þar  er 
Signyiar  brvðr  ok  Hagbarz  holmr  ^.  ^  ha^m  nam  Flateyiar  dal  vpp 
iil  Gvnsteina  ok  blotaði  þa.  ^  þar  hGr  Odeila  a  milhm  la^idnams  lo 
þe/ra  Þoris  snepils  ^  ^  Asbiorn  dœtti  ás  var  s(vn)  Eyvindar  f(aðir) 
Finnboga  ^  hins  ramma.  ^ 

207  Barðr  s(vn)  Heyiangs-Biarnar  kom  skipi  sinv  i  Skialfanda 
fliotz  ós  ok  nsim  Barðar.  dal  allan  vp^  fra  Kalfborgar  a  ok  Eyiar 
dals  a   ok  bio   at  Lvndar  breckv  vm  rið.  ^   þa  markaði  hann  at  15 
betri  Yarv  Irmdviðri  en   hafviðri  ok  hann  ætlaði  betri  lanáz  kost 
iyri  svn^mn  heiðar.^  hann  sendi  s(vnv)  sina  svðr  vm  gœ  þa  fvndv 

226  ^eir  g(P  beytla  ^  ok  annan  groðr  en  annat  var  eft^'r  gerði  Barðr  ^ 
kialka  ^  hví^riv  '  kvikvendi '  þí;i  er  gengt  var  ok  let  draga  sitt  foðr 
ok  feallvt.  ^  hann  for  Barðar  gotv  vm  Vanar  skarþ  ^  ok  nam  siþa^  20 
FHotz  hverfi  ok  bio  at  Gnvpvm.^  hann  var  kallaðr  Gnvpa ^-Barðr. ^ 
hans  s(vn)  var  Sigm?;wdr  f(aðir)  Þorsteins  er  atti  Æsv  d(ottvr) 
Rolfs  ravðskeas.  ^  þeira  d(ottir)  Þorvnw  er  atti  Þorkell  leífr  ok  var 
þeí'ra  s(vn)  ÞorgeÍR  at  Liosa  vatni.  ^  anwaR  s(vn)  Barðar  var  ^or- 
sieinn  f(aðir)  Þoris  er  var  a  Fitivw  med  Hakoni  konvngi  ok  skar  25 
ravf  a  vxa  hvð  ok  hafði  þa  hlif.  ^  þí;i  var  hann  kallaðr  leðr  hals.^ 
hann  atti  Fiorleifv  ^^  Eyvindar  d(ottvr).  ^  þe/ra  s(ynir)  Yarv  ^eir 
Havarðr  i  Fellz  mvla  ok  Heriolfr  at  Myvatni  ok  Ketill  i  ^^  Hvsa 
vik  ^^  ok  Yemvnár  kogr  er  atti  ^i  Halldorv  d(ottvr)  Þorkels  svarta 
ok  Askell  ok  Hals  er  bio  a  Hœlga  stoðvm.  ^  30 

c.  208  Þorfiðr  ^^  mani  ^^  s(vn)   Askels  tiorva  hann  na.m  land  íyri 

™  neðan  Eyiar  dals  a  \\l  LaMa  motz  ^^  oZj  vm  Liosavatz  skarð  ok 


^  Udeglemt  i  hdskr.  ved  Unjeskifte.        ^  Punktum  er  tilf.        ^  Rod  initiál 
midt  inde  i  linjen.         ^  Rettet  fra  hdskrs  -ill.  ^   Over  m  sidr  en  sort  streg 

med  en  böjle  til  höjre;  áhenhart  senere  tilf.  ®  ý  er  tilf.  over  linjen;  efter  ordet 
er  forst  skrevet  alla^  der  igen  er  underprikket  og  overstreget  med  rodt.  "^  Over 
a,  i  er  med  sort  blœk  tilsat  en  aksent,  samt  en  prik  over  det  forste  i  i  det  sidste 
ord.  «  þ  er  rettet  fra  p.  »  g  gr  rettet  fra  b  (»)  ^^  Rettet  for  Freyleyfv, 
se  s.  82.  "  Over  i  (motz  er  lœst  som  niotz)  en  sort,  senere  tilf.,  aksent. 
a  Ordene:  i  Ongli— holmr  anfores  i  104  som  tagne  fra  „Havcs  boc",  men  her 
er  ok — holmr  forvansket  til  i  Hagbarz  hohni. 


8^  f  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  208-211. 

bío  at  Exar  á.  ^ ^  hans  *  s(vn)  var  Þorkell  leifr  hmn  ^ 

hafi  f(aðir)  Þorgeirs  ^  goða.  ^  ÞorgeÍR  ^  atti  fyR  Gvðríði  ^  d(ottvr) 
Þorkels  svarta.  ^  þeír(a)  ^  s(vn)  Þorkell  hákr  oA;  Hoskvlldr  Tiorvi 
ok  Kollgrimr  Þorstein^  ok  Þorvarðr  ok  Sigriðr^.^  siþaw  atti  ^  hann 
Salgerði  d(ottvr)  Arngeirs  hinws  avstrcpna.  ^  hann  atti  ok  Þorkotlv  5 
Dala-Kollz  d(ottvr).  s(ynir)  hans  ok  þeira  kven^m  Yarv  Þorgrimr 
OttaR  Þorgils.  ^  þersir  -^arv  \8.Yngetnir  Þorgrimr  ^  ok  Finm  ^  hinw 
dravm  spaki.  ^  hans  moáir  h(et)  Lækny  vtlend.  ^ 
c.  209  Hebinn  ok  Hoskvlldr  s(ynir)  Þorsteins  ^  þvrs  namv  l(an)d  ^ 

fyri  ofanTvngv^.  Hehinn^  bío  at  Heðins^  hofða  ok  atti^  Gvðrvnv.^  10 

228  þe/ra  d(ottir)  Arnriðr^  er  KetilP  Fiorlefar  ^  s(vn)  atti^  |  en  Gvðrvn  jb 
var  d(ottir)   þe/ra  er  Rolfr  atti  i   Gnvpv  f^elU).  ^    Hoskvlldr  nam 
lowd  oll  f^ri  avstan  ^  Laxá  ok  bio  i  Ska[vr]ðv(m)  ^.  ^   vií?  hann  er 
kent  Hoskvllz  vatn  þt'i  at  hanw  drvcknaði  þar  i.  ^  i  þe/ra  landnami 
er  Hvsa  vik  er  GarðaR  atti  vetr  setv.  ^  s(vn)  Hoskvllz  var  Hroalldr^^  15 
er  atti  Ægileifv  d(ottvr)  Rolfs  Hœlga  s(vnar)  hins  magra.  ^ 

c.  210  Vestma^r^^  ok  Vlfr  fostbro^ðr  for^;  a  einv  skipi  iil  Iskndz 

ok  namv  Reykiar  dal  allan  f^ri  vestan  Lax  a  vpj?  ti^  Yesima.nnz 
vatz.  ^   Vestmaíír    atti  Gvðlavgv.  ^   Vlfr   bio    vndíV   Skratta   felU.  ^ 
hans  s(vn)  var  Geirolfr  er  atti  Vigdisi  Konals  d(ottvr)  siþaR   en  20 
Þorgrimr.  ^  þeiva.  s(vn)  var  Hallr.  ^ 

c.2ir  Þorstein  hofði  h(et)  maór.^  hann  var  hersir  a  Horða  lawdi.^ 

haws  s(ynir)  Yarv  þeir  Eyvindr  ok  Ketill  horzki.  ^   Eyvindr  for  iil 

229  Islawdz  oA:  nam  Reykia  dal  vpj9  fra  Vestmawnz  vatni  ok  bio  a 
Hœlga  stoðvm  ok  er  þar  havgr  ha??s.  ^  haws  s(vn)  var  Askell  er  25 
bana  sár  feck  Yið  Eyia  f(iarðar)  a  gegnt  Krop^ji  þa  er  Steingrimr 
villdi  hefna  savðar  hofvðs  hoGs.  ^  Askell  atti  d(ottvr)  Greniaðar.  ^ 
þéira  s(vn)  Viga-Skvta.  ^  Fiorleif  h(et)  d(ottir)  Eyvindar  er  Þorer 
leðr  hals  atti.  ^  Nattfari  er  méí?  Garðari  hafði  vt  farit  eignaði  ser 
aðr  Reykia  dal  ok  hafði  merkt  a  YÍlYm  en  Eyvindr  rak  hann  3o 
brott.  ^  Ketill  broðir  hans  bio  a  Einars  stoðvw.  ^  haws  s(vn)  var 
Konall   er   atti    Odnyiv   Einars    d(ottvr)    systvr    Eyiolfs  Valgerðar 

^  Punktum  er  tilf.  ^  Her  er  et  stykke  oversprunget ,  der  i  B  lyder  sá- 
ledes:  í>órir,  sun  Gríms  gráfeldarmúla  af  Rogalandi,  nam  um  Ljósavatsskarð. 
«  Over  i  er  en  sort  aksent  senere  tilföjet.  *  Forst  skrevet  -vnV;  men  disse  bog- 
staver  er  underprikkede  og  overstregede  og  íði  tilf.  over  linjen.  1  lOd  stdr  der 
Guðrunu,  dog  med  en  streg  under.  ^  Bettet  fra  hdskrs  \teir.  '^  Uerefter 
stdr  hinn,  men  underprikket.  "^  Forkortelsesstregen  gennem  ð  er  glemt.  ^  Bettet 
fra  hdskrs  vav-.  »  vr  er  afrevet,  forkortelsesstregen  over  v  glemt.  ^"  a  er 
rettet  fra  et  hogstav,  muligvis  1.  ^^  m  betyder  her  dbenbart  maðr  og  ikke  mar, 
som  det  er  opfattet  i  Ldn.  a  Herfra  og  rimeligvís  til  þorkels  svarta  angives  i 
104  at  vœre  taget  fra  „Havcs  boc".  b  J  loé  anfores  som  variant  til  innan 
Tunguheiðe:  „Havcsb.  s.  ofann  Tungu  heiði",  hvilket  altsd  er  unöjagtigt. 


Landnámabók  c.  211-214..  .  HAUKSBOK.  88 

s(vnar).  ^  þeira.  s(vn)  Einarr.  ^  Þorðr  var  B.miSiR  s(vn)  Konals.  ^  hann 
Yar  f(aðir)  Socka  a  Breiða  myri  f(oðvr)  iConals.  ^ 
212  Greniaðr   h(et)    maár  Flraps    s(vn)    broðir  Geirleifs.  ^    hann 

^^^  nam  Þegianda  dal  ok  Hravna  heiði  Þorg^rðar  fell  ok  Lax  ár  dal 
neðan.  ^     hann   bio    a    Greniaðar    stoðvm.  ^    ham    atti  ^   ÞorgeÆ  5 
d(ottvr)    Helga    herstz.  ^     þeira    s(vn)    var   Þorgils    vamvli    f(aðir) 
Onvndar   f(oðvr)  Hallberv  ^  M(oðvr)  Þorgérðar  moávr  Hallz  abota 
ok  Hallberv  er  Reín  ^  Styrm^'s  ^  s(vn)  atti.  ^ 
f.  213  B(a)vðolfr  ^    h(et)    maí?r    s(vn)    Grims    Grimolfs    s(vnar)    af 

Ogðvm  broðir  Boðmoðs.  ^    hann  atti  Þorvnm  d(ottvr)  Þorolfs  hins  10 
froða.  ^  þe^r(a)  ^  s(vn)  var  Skeoi.  ^  þav  fori;  iil  Islanáz  oh  brvtv  skip 
sitt  Nið  Tiornes    ok   Narv    at  Boðolfs    skytiv   himi   fysta  vetr  ^.  ^ 
höfww   nam  Tiornes  allt  ^   a   millim  Tvngv  ár   ok  Oss.  ^    Boðolfr 
feck  siþaR  Þorbiorgv  holma  sol  d(ottvr)  Hœlga.    (þeira) '  d(ottir) 
VOT  Þorgerðr  er  atti  Asmwidr  Ondotz  s(vn).  ^  þ^fr(a)  ^  s(vn)  Þorleifr  15 
f(aðir)  Þvriðar  er  atti  Valla-Liotr.  ^ 
c.  214  SkeGÍ  Boðvlfs  ^  s(vn)  nam  Kelldv  hveríi  vp^  iil  Kelldv  nes 

ok  bío  i  Mikla  garði.  ^  hann  atti  Hœlgv  d(ottvr)  Þorgeirs  at 
Fiskilœk.  ^  þeira  s(vn)  var  Þor^r  farmaí^r  mikill.  ^  hanw  let  gera 
231  knorr  i  Sogni.  ^  þam^  vigði  Sigvrðr  bí/sZc^^p  hin^  riki  er  var  meí?  20 
Olafi  konvngi  TryGva  s(yni)  en  skirði  Þori.  ^  af  þeim  kneRÍ  erv 
brandar  fyri  dvrvm  lengi  siþaw  i  Miklagarði  veðr  spair  miok  allt 
fram  vm  daga  Branz  hyskv^s.  ^  Ormr  var  s(vn)  Þoris.  ^  hann 
myrði  Grett^r  A(smvndar)  s(vn)  <^ .  ^  vm  Þori  orti  Grettir  þetta.  ^ 
Riðkað  *  ek  ræki  meiðvm  randar  hótz  at  moti  skopvð  er  þersvm  25 
þegni  þravt  fer  ek  ein^  at  bravtv  vilkað  ek  viðris  blacka  vinnendr 
spaka   finna    ek   mvn  þer  eig\   þickia    æR  leita    ek   mer   fípriss.  ^ 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Over  det  sidste  t  stdr  der  en  streg,  som  sikkert 
md  hetragtes  som  et  slags  forkortelsestegn  for  i.  ^  Skrevet  over  linjen  med  ned- 
visningstegn.  ^  Ferst  skr.  styrrri;  men  dette  rettet  til  styrmf.  °  a  er  glemt. 
^  t  er  tilf.  over  linjen.  "^  Glemt.  ^  f  er  rettet  fra  í.  a  Herefter  stdr  i  B  og 
de  0vr.  recc.  m(oður)  Halldoru,  hvilket  104  rigtig  gör  opmœrksom  pd:  „Havcsb. 
hefr  ecci  Halldoru  i  pessu  manntali".  b  Ordene  Boðolfs — vetr  anfores  i  104 
som  variant:  „Havcsb.  s.  Boðolfs  skytiu  fyrzta  vetr''.  De  andre  har  Auðolfs- 
stöðum  osv.  c  Til  dette  heníydes  i  104,  hvor  det  i  margen  hedder:  „Havcsb. 
callar  morð  Grettirs  a  Orme". 


Verset  bör  skrives: 
Ríðkat  rœkimeiðum  vilkat  Viðris  balka 

randar  hóts  at  móti.  vinnendr  spaka  finna. 

sk^puð  es  þessum  þegni  ek  mon  þér  eigi  þykkja 

þraut.  ferk  einn  at  brautu.  œrr.  leitak  mér  fœris. 

6* 


g4  9  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  214- 210. 

Hnecki  *  ek  fra  þar  er  flockar  fara.  Þoris  miok  storir  era  mer  i 
þys  þe/ra  þerfilegt  at  hverfa  forðvmz  frægra  fyrða  ^  fvnd  a  ek  veg 
iU  Ivndar  verð  ek  Hei^wdala  at  ^  hirða  hior  biorgvw^  sva  fiorvi.^ 
An  h(et)  s(vn)  Þoris  f(aðir)  Arnar  f(oðvr)^  Ingibiargar  moávr  Skvms 
f(oðvr)  Þörkels  ábóta.  ^  5 

C.2I5  Mani  h(et)  maÓT.^  hann  Yar  fcpðr  ^  i  Omð  a  Haloga  lanál^ 

hann  for  iil  Islandz  ok  bravt  \'iá  Tiornes  ok  bio  átt  Mana  nockora 
vetr.  ^  siþaw  rak  Boðolfr  ha^m  brott  þaðan  ok  nam  hann  þa  fyri 
neðan  Kalfborgar  á  millim  Fliotz  ok  Ravða  skriðv  ok  bio  at  Mana 
felli.  ^  hans  s(vn)  var  Ketill  er  atti  Valdisi  Þorbranz  d(ottvr)  er  10 
keypti  Ravða  skriðv  land  at  Mana.  ^  hans  d(ottir)  var  Dalla  ^ 
sjsiir  Þorgeirs  Gallta  s(vnar).^  hana  atti  Þorvalldr  Hiallta  s(vn).^  || 

c.  216  Liotr  vþvegin  h(et)  maár    er    nam  Kelldv    hverfi    vp^j    fra  ga 

Kelldv  nesi.  ^  haws  s(vn)  var  Gris  f(aðir)  Gallta  i  Asi.  ^ 


^  Haukr  har  f&rst  skrevet  virda;  (íerpá  har  han  rettei  v  tU  ý,  under- 
prikket  i  o^  sá  fö/eí  f  til  over  linjen  med  nedvisningstegn.  ^  Herefter  skrevet, 
men  siden  underprikket  og  overstreget  med  rodt:  hverþa.  ^   Punktum  er  tilf. 

*  .^.  meget  afbleget.         ^  Rimeligvis  eii  skrivfejl   for  fœd'r  =  fopðdr.         *   De 
tre  sidste  hogstaver  er  nœsten  helt  udslettede. 

Ríðkat  hóts^  at  móti  randar  rœkimeiðum  ^ ;  ferk  einn  at  brautu; 
sk^puð  es  þraut  þessum  þegni  ^.  vilkat  finna  spaka  *  Viðris  balka 
vinnendr  ^ ;   leitak  mér  fœris ;    ek  mon  eigi  þykkja  þér  ^  œrr. 

^  Má  opfattes  sáledes  som  SvbEg.  har  gjort:  i  forbindelse  med  nœgtélsen 
—  aldeles  ikke  (jfr.  nyisl.  ekki  hót^.  ^  ^skjoldets  plejende  vánde'  =  krigere. 
^  =r:  mér  ^mig'.  ^  Grettiss.  har  snara^  mdske  rigtigere.  ^  Yiðris  (—  Odins) 
balkr  (trœstykke)  —  skjold,  dettes  vinnendr  'erobvere'  —  krigere.  ^  0:  Grettis 
ledsager;  jfr.  sagaens  s.  147,  hvor  disse  to  vers  findes. 

Jeg  vil  ikke  pa  nogen  made  ride  imod  krigerne  (mine  fjender);  jeg  vil 
drage  alene  fremad.  Jeg  md  udstd  strabaser  og  farer.  Jeg  vil  ikke  trœffe  de 
vise  (eller:  raske)  krigsmœnd;  derfor  sfíger  jeg  mig  en  god  lejlighed  (til  at 
undgd  dem),   og  du  vil  ikke  synes,   at  jeg  er  duni  (ndr  jeg  gör  sd). 

*   Verset  bör  skrives: 

Hnekkik  frá  þars  flokkar  forðumk  frægra  virða 

fara  Þóris  mj^k  stórir.  fund.  ák  veg  til  lundar. 

esa  mér  í  þys  þeira  verðk  Heimdalar  hirða 

þerfilegt  at  hverfa.  hj^r.  bj^rgum  svá  fj^rvi. 

Jeg  trœkker  mig  tilbage,  hvor  póris  meget  store  skarer  farer  frem.  Det 
er  mig  ikke  til  nytte  at  komme  ind  i  deres  mængde.  Jeg  undgdr  at  modes  med 
de  berömte  mœnd;  min  vej  forer  til  skoven(?)^;  sdledes  redder  jeg  mit  liv.  Jeg 
md  frelse  mit  hoied.  ^ 

^  Synes  at  mdtte  opfattes  sdledes  (Jþork.),  uagtet  et  sddant  udtryk  éllers 
ikke  findcs.        '^  'Heimdals  svœrd'  =  hoved.     -dalar  rettelse  for  -dala  at. 


Landnámabók  c.  217-221..  HAUKSBÓK.  85 

217  Avnvndr  nam  ok  Kelldv  hveríi  vpp  ha  Kelldv  nesi  ok  bío  i 

Asi.  1  haw?^  var  s(vn)  Blæings  Sota  s(vnar)  broðir  Balka  i  Rvta 
f(irði).  ^  d(ottir)  Onvndar  var  Þorbiorg  er  atti  Hallgils  Þorbranz 
s(vn)  ór  Ravðaskriðv.  ^ 

.218  Þorstein  s(vn)  Sigm^j/ídar  Gnvpa-Barðar  s(vnar)  bío  fyst  at  5 

Myvatni.  ^    haws   s(vn)  var  Þorgrimr  f(aðir)  Arnors  í  Reykia  lið  er 
233  att^*  ^   Þorkotlv    d(ottvr)    Boðvars    Rolfs    s(vnar)    or    Gnvpv  felli.  ^ 
þc?'ra  s(vn)  var  Boð(v)aR  ^.  ^ 

.219  Þorkell  hinw  haíi  kom  vngr  iil  Islandz  ok  bío  fyst  at  Grœna 

vatni    er    gewgr   af  Myvatni.  ^    Yíam    s(vn)    var   Sigm?;wdr    er   atti  lo 
Vigdisi   d(ottvr)  Þoris  af  EspihoH.  ^    hanyi  va  Glvmr    a    ackrinvm 
Vitaz  giafa.i  d(ottir)  Þorkels  var  Arndis  er  atti  Vigfi;^  broðir  Viga- 
Glvms.  ^    Þorkell    gat    s(vn)    i   ehi  sinni.^    sa  h(et)  Dagr^  er  atti 
Yngvilldi  d(ottvr)  Hallz  a  Siðv  siþan  en^  Eyiolfr  hinw  hallti.  ^ 

,220  Geiri  h(et)  maðv  er  fyst  bio  íyn  svnnan   Myvatn  a  Geira  15 

stoðvfw.i  hans  s(vn)  var  Glvmr  skáld  ok  ÞorkelL^  ^eiv  Geiri  feðgar 
borðvz  N\d  Þorgeir  hoGvinkinna  ok  felldv  Þorstein  s(vn)  h.am.^ 
íyri  þaí  vig  Narv  þe/r  gevYÍr  norðan  ór  sveitvm.  ^    Geiri  sat   vm' 

23i  vetr  a  Geira  stoðvm  \iá  Hvna  vatn.^  sil^an  forv  þeir  i  Breiða  f(iorð) 
ok   bioGv    a  Geira  stoðvm  *   i  Krox  f(irði).  ^    Glvmr  feck  Ingvnar  20 
d(ottvr)  Þorolfs  Veleifs  s(vnar).^  þez'ra  born?^  Yarv  þav  Þorðr  er  atti 
Gvðrvnv    Vsvifrs    d(ottvr)    ok   Þorgerðr    er    atti   Þorarinw    Ingiallz 
s(vn).  ^  þe^ra  s(vn)  Hœlgv-SteinaR.  ^ 
C.22I  Torf-EinaR   i(arl)    gat   d(ottvr)    i    æskv  ^   sinm.  ^    sv   h(et) 

Þordis.  ^  hana.  fo^ddi  Rognva/?c?r  iarl  ok  gifti  hanB.  Þorgeiri  klavfa.  ^  25 
þe/ra  s(vn)  var  Einarr.  ^  hann  for  tií  Orkneyia  at  finwa  frændr 
sina.  ^  þe/r  villdv  e^^i  taka  \ió  frændsemi  hans.  ^  þa  for  hann 
iil  Isla^dz  meá  .íj.  hrœ^rvm  Vestmawwi  ok  Yemvnái.  ^  þe?r  siglðv 
f?/ri  norðan  \aná  ok  vestr  vm  Slettv  i  fiorðin.  ^  ^eir  settv  exi  í 
Pteistar  gnvp  ok  kollvðv  þw  Exar  f(iorð).  ^  ^eir  settv  ornn  vpj?  æ 
f^ri  vestan  ok  kolloðv  þar  Arnar  þvfv.  ^  enn  i  þriðia  stað  settv 
^eir  cros.^  þar  kalla  þe/r  Grosas.  sva  hœlgvðv  ^eiv  ser  allan  Exar 
f(iorð).  ^  bornw  Einars  Narv  þav  Eyiolfr  er  Gallti  Griss  s(vn)  vá  ok 
Liot  moíí^r  Hroa  hins  skarpa    er   hefndi  Eyiolfs    o^   va  Gallta.  ^ 

235  s(ynir)   Glirv-Halla  Brandr   ok  Bergr  varz;  d(ottvr)   s(ynir)  Liotar  35 
er  fellv  i  Boðvars  dal.  ^ 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Over  det  sidste  i  et  forkortelsestegn  for  \,  se  ovf.  88,  not.  2. 
'  Rettet  fra  Jidshrs  boðaR.  ^  Vistnok  en  fejl  for  Geiradal.  Denne  afvigelse 
bemœrkes  i  104:  „Havcsb.  s.  Geirastoðum".  ^  Forst  skrevet  elli;  dette  er  siden 
af  Haukr  selv  underprikket  og  æfkv  tilf.  over  linjen.  a  ffer  tilföjer  de  evr. 
recc:  hann  var  faðir  {'órarinS;  hvUket  sdledes  bemœrkes  i  10 i:  „Havcsb.s.  Dagr 
Jtafi  att  YngviUde,  enn  nefnir  ecci  pórarinn". 


gg  *  IIAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  222-m 

C.222  Reistr  h(et)  maár  s(vn)  Biarn/íeyia-Ketils  ok  Hilldar  systvr 

Ketils  þistils  f(aðir)  ^  Arnsteins  goða.  ^  hann  nam  \aná  millim 
Reistar  gnvps  ok  Ravða  gnvps  oA;  bio  i  Leirhofn.  ^ 

c.  223  ArngeÍR  h(et)  maÓY  er  nmn  -Slettv  alla  a  millim  Havarar 

lons  ok  Sveinvngs  vikr.  ^  hans  born  Yarv  \)Siv  Þorgils  ok  Oddr  ok  5 
Þvriðr  er  Steinolfr  i  Þiors  ár  dal  atti.  ^  Oddr  var  elldsætr  i  æskv 
ok  seinlegr  ok  var  kallaðr  kolbitr.  ^  hvita  biorni^  drap  þa  baða 
Arngeir  ok  Þorgils.  ^  Oddr  for  at  leita  þe?'ra  ok  var  biornwin  at  ok 
so  or  þeim  bloðit.  ^  Oddr  drap  biornin  ok  fœrði  heim  ok  at  allan 
ok  kallaðiz  þa  hefna  f(oðvr)  sins  er  hann  drap  biornin  en  þa  lo 
broðvr  sins  er  hann  átt  hann.  ^   Oddr  var  siþaw  illr  o^  vdæll  \\ó 

236  at  eiga.  ^  hann  var  sva  miok  hawramr  at  hann  geck  heiman  or 
Ravnhofn  vm  kvelldit  en  kow  vm  morgin  eft^r  i  Þiors  ar  dal  i\l 
liðs  vií?  Þvriði  systvr  sina  er  Þiorsdœl?r  villdv  gryta  hana  íyr\ 
fiolkyngi  ok  trollskap.  ^  i5 

c.  224  Sveinvngr  ok  KolH  námv  vikr  þær  er  y\ó  þa  erv    kenðar 

Sveinvngs  vik  ok  Ko(l)la  ^  vik.  ^ 

c.  225*  Ketill   h(et)    maár  þistill  illr    ok  vdæll.  ^    hawn    naw  Þistils 

f(iorð)  a  millim  Hvnz  nes  ok  Savða  nes.  ^  hans  s(vn)  var  Sigmy^dr 
er  laná  nam  a  Sniofiall  nesi.  ^  hann  var  f(aðir)  Lavgar  breckv-Einars.^  |  20 

237  Her  hefr  lanánam  \  Avstíirðinga  fiorðvngi  gb 

Nv  hef^r  her  Ypp  lanánam  i  Avstfirðinga  f(iorðvngi)  ok  segia 
menn  sva  at  þersi  fiorðvngr  hafi  fyst  albygðr  *  verit  a  ls\aná\.  ^ 

C.226  Gvnolfr  kropj^a   h(et)    maár    s(vn)  Þoris    havknefs    hersis.  ^ 

hann  nam  Gvn^ælfs  vik  ok  Gvn/ælfs  fell  oA^  Langa  nes  allt  fijr\  vtan  25 
Helkvndv  heiði  ok  bio  i  Fagra  vik.  ^  ha^^s  s(vn)  var  Skvli  herkia.^ 

c.  227  Finía    h(et)    maðr    er   nam   Finí^a  fiorð.  ^    hans    s(vn)    var 

Þorarin  f(aðir)  Sigvrðar  f(oðvr)  Glirvhalla.  ^ 

c.  228  HroðgeÍR  \i\nn  hviti  Raps  s(vn)  nam  Sandvik   fyri  norðan 

Digra  nes  allt  i\l  Viðfiarðar  ok  bio  a  Skeoia  stoðvw.^  hans  d(ottir)  so 

238  var  Ingibiorg  er  att?'  Þorsteinw  hviti.^  Alrekr  var  broðir  Hroðgeirs 
er  vt  líom  meá  \ianvm.  ^  hann  var  f(aðir)  Liotolfs  goða  i  Svarf- 
aðar  dal.  ^ 

c.  229  Eyvindr  ^  vapni  ok  Refr  hiní^  ravði  s(ynir)  Þorsteins  þiockv 

beíns  fort'  i\l  Islandz  or  Þrondheim?*  af  Strind  þd  at  þeir  vrðv  v  35 
satt^'r  Y\ð  Haralld  ko7W7ig  ok  hafði  sitt  skip  hvaR  þe^'ra.  ^  Refr  varð 


^  Kunde  ogsd  lœses  f(oðvr);  hvad  der  er  yHgtigst,  kan  ikke  hestemt  vides. 
^  Punktuni  e'r  tilf.  ^  Rettet  fra  hdskrs  ko  |  la.  ^  gð  er  sammenslyngede  til 
ét  bogstav.  ^  Herefter  er  forst  skrevet  hinw,  men  siden  underprikket  af  Haukr 
selv  og  overstreget  med  rodt. 


r 


■^K  Landnámabók  c.  229-232.  HAUKSBÓK.  87 

1^1  aftr  reki  oh  let  Hara//öfr  komngr  drepa  hann  en  Eyvindr  kom  i 

I^B         Vapna  f(iorð)    ok   nam    íiorðin   allan  fm  Vestra  dals  a   ok  bío  i 
I^B  Krossa  vík  hinwi  iðri.  ^  híw^s  s(vn)  var  Þorbiornw.  ^ 

IHc.  230  Steinbiorn^i  kortr  h(et)   s(vn)  Refs  hins  ravða.  ^    hanti  fór 

IH  iil  Islanáz  ok  kom  i  Vapna  f(iorð).  ^    Eyvindr  f(oðvr)  broðir  hans  5 

IH  g'^f^   hanvm  land   allt  millim  Vapna  f(iarðar)   ár   ok  Vestra  dals 

IH  ár.  ^    ha)ín  bio  at  Hofi.  ^    hans   s(ynir)  Yarv   ^eir  Þormoðr  stickv 

f  bligr    er   bio    i  Svnwv   dal    an^ar   Refr    a  Refs    stoðvm   ííj.  Egill 

i  a  Egils    stoðvííi    f(aðir)   Þorarins    ok   Þrastar   ok    Hallbiarnar   ok  ^ 

Hallfriðar  er  atti  Þorkell  Geitis  s(vn).  ^  lo 

c.  231  Hroalldr  biola  var  fostbroðir  Eyvindar  vapna.  ^    hann  nam 

"''    \aná  íijri  vestan  Vestra   dals  á  dahn  *  halfan  ok  Selár  dal  allan 
vt  (til)  ^  Digra  ^  nes.  1   hann  bío  a  Torva  stoðvm.^  hans  s(vn)  vryr 
Isroðr  f(aðir)  Gvnilldar  er  atti  Asolfr  "^  i  Hofða.  ^ 
c.  232  Olvir  hinn  hviti  h(et)  rna^r  s(vn)  Olvis  ^  Exna-Þoris  sCvnar).  ^  is 

haww  var  lenðr  maðr  ok  bío  i  Álmdolvw  ^.  ^  hann  varð  vsattr  \\ó 
Hakon  i(arl)  Griotgarz  s(vn).  ^  hann  for  a  Yriar  ok  do  þar  en 
Þorstein  hmn  hviti  s(vn)  ha/2S  for  i\l  Islffwdz  o.^  kom  skipi  sinv  i 
Vapna  f(iorð)  eftir  la/zdnam.^  hann  keypti  laná  at  Vapna  ok  bio  a 
Tofta  velU  nockora  vétr  íyri  vtan  Sirex  staði  aðr  hann  komz  at  20 
Hofs  lowdvm  meí?  þ?;i  moti  at  hann  heimti  leigv  fé  sitt  at  Stein- 
birnm  kort  en  hann  hafði  ecki  i\l  at  giallda  nema  lawdit.  ^  þar 
bio  Þorstein?^  .Ix.  vetra  siþa^i  ok  var  vítr.  ^  hann  atti  Ingibiorgv 
d(ottvr)  Hroðgeirs  hins  hvita.  ^  þ^?"ra  born?^  Yarv  þav  Þorgils  oA: 
240  Þorðr  Avnvndr  ok  Þorbiorg  oh  Þora.  ^  Þorgils  atti  Asvorv  d(ottvr)  25 
Þoris  Gravtatla  s(vnar).  þeira  s(vn)  var  Brodhœlgi  er  atti  fyR 
Hollv  Lytings  d(ottvr)  Arnbiarnar  s(vnar).  þe^'ra  s(vn)  var  Viga- 
Biarnni.  ^  ha??w  atti  R.anveigv  d(ottvr)  Eiriks  i  Goðdolvw.  ^  þeira 
s(vn)  var  Skeabroddi  ^^  en  d(ottir)  Yngvilldr  er  atti  Þorstein 
Hallz  s(vn).^  Skeabrodc^i  atti  Gvðrvnv  d(ottvr)  Einars  sælendings  ^  so 
.  ok  Halldorv  Einars  d(ottvr).  þffra  born  Þorir  ok  Biarnm  ht^slangr.^ 

I  Þorir  atti  Steinvnwi  d(ottvr)  Þorgrims    hins  hara.  ^    þe/ra  d(ottir) 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Rettet  fra  hdskrs  gamf.  ^  Rettetihdskr.fra  e*  (—er). 
^  Herefter  er  skrevet  allan  med  prikker  under  og  overstreget  med  rodt.  ^  Glemt 
af  skriv.  ®  Ferst  skrevet  digr  mvla;  siden  er  mvla  underprikket  og  over- 
streget  med  redt,  samt  a  föjet  til  over  r  (i  digr.).  '  Vistnok  en  fejl  for  Oddi 
(él.  Oddr,  se  Ldn.  116),  svn  Ásvlfs.  Denne  afvigélse  bemœrkes  i  lOá:  „Havcsb. 
s.  Asolfr  œtti  Gunnhildi  nefnir  ecci  Odda".  ^  Vistnok  en  fejl  for  Osvalds. 
^  b  er  rettet  fra  l,  hvorved  det  har  fáet  lighed  med  ð.  ^°  Herefter  er  skrevet, 
men  igen  underprikket  og  overstreget  med  rodt:  er  atti.  a  R  har  Þórarins 
sælings;  i  104  bemœrkes  i  margen:  „Havcsb.  s.  Einars  Sælings''  (det  sidste  beror 
pd  en  fejllœsning). 


88  9  HAUKSBOK.  Landnámabók  c.  232-237. 

var  Gvðrvn  er  atti  Flosi  s(vn)  Kolbeins.  þe/ra  s(vn)  Biarnæ  ^ 
f(aðir)  Biarna  er  atti  Hollv  lorvndar  ^  d(ottvr).^  þe^'ra  born  Yarv 
þav  Flosi  prestr  ok  Torfi  prestr  ok  Einarr  brvðr  ok  Gvðrvn  er  Þorðr 
Stvrlv  s(vn)  atti  ok  Gvðrvn  er  Einarr  Bergðors^  s(vn)  atti  ok 
Hœlga  moóír  Sigriðar  Sigvatz  d(ottvr).^  Flosi  prestr  atti  Ragnilidi  5 
d(ottvr)  Barkar  a  Bavgs  stoðv;/?.  ^  þe/ra  bor(n)  ^  Biarnm  ok  Einar 
Halla  moáir  herra.  Kristoforvs  ok  Þordis  moó ir  frv  Ingigerðar  Moávr 
frv  Gvðrvnar  ok  Hallberv.  ^  Valgerðr  var  d(ottir)  Flosa  moáir 
herrsi  Erlenz  sterka  f(oðvr)  Havks  ok  Valgerðar^^  || 

c.  233  Þorstein/i  torfi  ok  Lytingr  for^?  úl  Islöfwdz.  ^    Lytingr  nam  10  9; 

Vapna  f(iarðar)  strond  alla  hina  eystri  Boðvars  dal  ok  Fagra  dal 
ok  bio  i  Krossa  vik  ok  lifði  her  fa  vetr.  ^  fra  hanvm  erv  Vapn- 
íirðingar  komníV.  ^    Geitir  var  s(vn)  Lytings  f(aðir)  Þorkels.  ^ 

c.  234  Þorfiðr   h(et)    maór   er   fyst   bio   a  Skeoia  stoðvw    at   raði 

Þorðar  halma.  ^    hans  s(vn)  vör  Þorstein   fagri  er  va  Einar  s(vn)  15 
Þoris  ^  Gravtatla  s(vnar)   ok  brœðr  haws   .íj.  Þorkell  ok  Heðin   er 
vagv  Þorgils  f(oðvr)  Broddhœlga.^ 

c.  235  Þorstein  torfi  nam  Hlið   alla  vtan  fra  Ósfiollvm  ok  vpp  iil 

Hva?«s  ár  ^  ok  bio  a  ForsvelH.  ^  hans  s(vn)  var  Þorvalldr  f(aðir) 
Þorgeirs  f(oðvr)  Hallgeirs  f(oðvr)  Hraps  a  ForsvelH  ^J  20 

c.  236  Hakon    h(et)    maór    er   nam    lokvls    dal    allan    fi/ri  vestan 

lokvls  a  ok  íyri  ofan  Teigar  a  ok  bio  a  Hakonar  stoðvw.^  ha^s 
d(ottir)  var  Þorbiorg  er  attv  s(ynir)  Bryniolfs  hins  gamla  Gvnn- 
biorn  ^  ok  Hallgrimr.  ^  teigr  la  vnvmin  millií??,  Þorsteins  torfa  ok 
Hakonar.  ^  þan»  logðv  þm-  iil  hofs.  ^  sa  heítir  nv  Hofsteigr.  ^         25 

c.  237  Skiolldolfr  Vemmdar  s(vn)   broðir  Berðlv-Kára  nam  lokvls 

dal  íyri  avstan  lokvls  á  ok  Ypp  íra  K(n)efils  ^^  dals  a  ok  bio  a 
SkioUdolfs  stoðvir/.  ^  hans  born  Yarv  Þorsteinw  er  atti  Fastnyiv  ^^ 
Bryniolfs  d(ottvr)  hin/2S  ga?wla  ok  Sigriðr  er  atti  Ozvr  BrynioI/!s  ^^ 
s(vn).^  þe^'ra  s(vn)  Bersi  er  Bersa  staðir  erv  (við)  ^^  kendir.  ^  30 


^  Haukr  har  vistnoh  forst  sTcrevet  Biarna  (gen.)  og  siden  rettet  det.  ^  a^ 
er  rettet  fra  r.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  gð  er  sammenslyngede.  ^  n  glemt. 
^  Forst  skrevet  þorsteins,  siden  overstreget  med  rodt  og  (senere?)  med  sort  og 
þoris  skrevet  ovenover.  "^  Vistnok  en  fejl  for  Hvannár  i  de  ovr.  recc.  Denne 
afvigelse  bemœrkes  i  104:    „Havcsb.  Hvams  ar".  ^   Over   i    er  skrevet  et  c- 

lignende  bogstav,  som  mdske  her  skal  vise,  hvorledes  linjerne  horer  sammen,  idet 
en  halv  linje  over  den  hele  linje:  t*orstein  osr.  horer  sammen  med  en  halv  under 
den.  ^  n  er  i  hdskr.  rettet  fra  11  (gvll-  dittografi  af  det  folgende  hall-). 
^°  Rettet  fra  hdskrs  keíils.  ^^  tn  er,  som  det  synes,  i  hdskr.  rettet  fra  1 
(skrevet  sammen  med  í)  og  det  ferste  trœk  af  et  y  (y).  ^^  Foruden  et  for- 
kortelsestegn  ved  den  overste  del  af  1  findes  der  en  horisontal  streg  over  o. 
^^  Mgl.  i  hdskr.  a  Stykket:  Flosi  presír— Valgerðar  anferes  i  104,  som  taget 
fra  „Havcsb.".     Jstedenfor  Havks  stár  her:  „heRa  Ha^ks  logmawz". 


Landnámabók  c.  S238-241.  HAUKSBÓK.  89 

í.  238  Þorþr   þvari    s(vn)   Þorolfs    halma    broðvr    Hœlga    bvnhavs 

hann  nsim  ^  Tvngv  hná  oll  millim  lokvls  ár  ^  ok  Lagar  fliotz  íyri 
vtan    Ranga  ^.  *    hans    s(vn)    var   Þorolfr    halmi    er    atti    Gvðriði 
Bryniol/s  d(ottvr)  hins  gamla  ^.  *  þefra  s(vn)  var  Þorðr  þvari  f(aðir) 
Þoroz    f(oðvr)   Branz    f(oðvr)   Steinvnar    moávr  Ran/iveigar   Mo^í;r  5 
Sæhilldar  er  Gízvr  ^  Hallz  s(vn)  atti.  ^ 
lc.  239  OzvR  slaga  kollr  nam  land  a  milli?;?  Orms  ar  ok  Rang  ár.* 

hafin  atti   Gvðnyiv  Bryniolfs  d(ottvr).^   þe/ra    s(vn)    var  Asm«;wdr 
f(aðir)  Marðar.  ^ 
240  Ketill  ok  Gravt-Atli  s(ynir)  Þoris  þiðranda  ^    fory   or  Vera  lo 

dal   iU  Manáz    ok    naw(v)  ^    \and    i  Fhotz    dal    fyR    en  Bryniolfr 
kvemi    vt  Lagar   fliotz    strand/r   baðar    Ketill   fyri  vestan  fliot  a 

243  millim  Hengi  fors  ár  ok  Orms  ár.  *  Ketill  fór  vtan  ok  var  meó 
Veþormi  s(yni)  Vem?;wdar  hins  ga?Mla.*  þa  keypti  hann  atVeþormí^ 
Arneiði  d(ottvr)  Asbiarní/r  iarls  skeria  blesa  ^^  er  Holmfastr  s(vn)  is 
Veþorms  hafði  hertekit  þa  er  þ^/r  Grimr  systvr  s(vn)  Veþorms 
drapv  "^  Asbiorn  i(arl)  i  Svðr  eyivm.*  KetilP^  þrymr  keypti  Arneiði 
.íj.  Ivtvm  dyRa  en  Veþormr  mat  hanB.  i  fystv^^  en  aðr  þav  KetilP^ 
for«;  iil  Islawdz  fann  Arneiðr  silfr  mikit  vndír  viðar  rotvm  ok 
leyndi  Ketil  ti?  þers  er  hann  feck  henwar.*  |)av  forí;  vt'  ok  bioGV  20 
a  Arneidar  stoðvm.  ^   þeira.    s(vn)    var  Þiðrandi    f(aðir)  Ketils  ^*  i 

244  Niarðvik.  ^  Gravt-Atli  nam  hina  eystri  strond  Lagör  fliotz  allt  a 
millim  GiHar  ok  Vaila  nes  fyri  vestan  Vxa  lœk.*  hans  s(ynir)  Yarv 
þeir  Þorbiorn  ok  Þorir  er  ^^  atti  Asvorv  Bryniolfs  d(ottvr).  ^ 

c.  241  ÞorgeÍR  Vestars  s(vn)  h(et)  maór.  ^   hann  atti  .ííj.  s(vnv)  ok  25 

V(7T  ein  Bryniolfr  himi  gawK  anwaRÆvaR  himi  gamU  .ííj.  Heriolfr.* 
þf/r  forí;  ^^  all?'r  iil  \s\andz  ok  a  sinv  skipi  hvérr  þe?ra.  *  Bryniolfr 
kom  skipi  sinv  i  Eski  f(iorð)  ok  nam  \and  fyri  ofan  fiall  Fliotz  dal 
allan  fyri  ofan  Hengifors  á  ok  '^'^  fyri  vestan  en  fyri  ofan  Gils  a 
f//ri  avstan  ok  Skriðv  dal  allan  ok  sva  voUvna  vt  i'il  Eyvindar  ár  so 
ok  tok  mikit  af  \andnami  Vna  Garðars  s(vnar)  ok  bygði  þar 
frændvw?  ok  magvm  sinvm.  ^  hann  atti  .x.  bornw  en  siþo^n  feck 
hann  Hœlgv   er  att  hafði  Heriolfr  broðir  hans    ok   attv    þav   .ííj. 


^  n  er  i  hdskr  rettet  fra  et  eller  to  andre  bogstaver,  hvorved  det  har  fáet 
Uyhed  med  n,  ^  á  er  i  hdskr.  rettet  fra  e.  "  Rettet  —  efter  B  —  fra 
hdskrs  rangar;  jfr.  K&l.  hist.-top.  beskr.  af  Isl.  II,  205.  *  Punktum  er  tilf. 
^  liettet  fra  hdskrs  gawli.  ^  z  er  i  hdskr.  rettet  fra  1.  '  r  er  skrevet  over 
linjen.  ^  Rettet  fra  hdskrs  naw.  ®  Her  tilföjes  med  urette  .f.  ^°  Rettet  fra 
hdskrs  blefia  (dittogr.).  "  Rettet  fra  hdskrs  þet-  (dittogr.).  ^^  Rettet  fra 
hdskrs  myftv.  ^^  i  er  skrevet  over  linjen.  ^*  e  er  i  hdskr.  rettet  fra  o. 
^^  e  er  i  hdskr.  rettet  fra  f  (=  f(vn)^.  *«  f  er  i  hdskr.  rettet  fra  v.  "  Mulig- 
vis  er  dette  ok  udskrabet,  da  det  ikke  er  s&  tydeligt  som  det  evrige. 


90  '  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  241-245. 

born/L*  þf/ra  s(vn)  \ar  Avzva  f(aðir)  Bersa  f(oðvr)  Vrækiv  f(oðvr) 
Holmsteins^  f(oðvr)  Helgv  uoávr  Holmstein(s)  ^  f(oðvr)^  Hallgerðar* 
mávr  Þorbia(r)gar  ^  er  atti  Loftr  byskvps  s(vn).  ^  | 
c.  242  ÆvaR   h(et)   ma^r   hinn    gaw?li    broðir  Bryniolfs    kom    vt    i  9b 

Reyðar  f(irði)  ok  for  vpj?  vm  fiall.  ^    hanvra  gaf  Bryniolfr  Sk/iðv  5 

245  dal  allan  f//ri  ofan  Gils  á.  ^   hann  bio  a  Arnallz  stoðvm.  ^ 

c.  243  Asroðr  h(et)  mat^r  er  feck  Asvarar^  Heriolfs  d(ottvr)  broðor 

d(ottvr)  Bryniolfs  ok  stivp  d(ottvr).  ^  henwi  fylgðv  heiman  oll  loná 
milHm  Gils  ár  ok  Eyvinðar  ár.^  þav  bioGV  a  Ketils  stoðvm.^  þ^/ra 
s(vn)  var  Þorvalldr  holbarki  f(aðir)  Þorbergs  f(oðvr)  Hafliotz  f(oðvr)  lo 
Þoraz  "^  skalar.  ^  d(ottir)  Holbarka  var  Þorvnw  er  atti  Þorbiorn 
Gravt-Atla  s(vn).  ^  onnYY  Astrið  moáir  Asbiarnar  loðin  hofða  f(oðvr) 
Þorarins  i  Seyðar  firði  f(oðvr)  Asbiarnar  f(oðvr)  Kolskeas  ^  hins 
froða  ok  Tngileifar  Moóvr  Hallz  f(oðvr)  Finz  logsogv  manwz.  ^ 

c.  244  Rafnkell  ^  h(et)  maór  Raf;íS  s(vn).  ^    hann  kom  vt  sið  laná-  is 

nawa  tiðar.^  hann  var  hinn  fysta  vetr  i  Breiðdal  en  vm  varit  for 
ha77n  Ypp  Ym  fialL^  hann  aði  i  Skriðv  dal  ok  sofnaði.^  þa  dreymði 
hann  at  maór  \om  at  hanvm  ok  bað  hann  vpjo  standa  ok  fara 
brott  sem  skiotaz.  ^  hann  vacknaði  ok  fór  a  brott  en  er  hann 
Yar  sksimt  komin  þa  liop  ofan  fialhV  allt  ok  varð  vnd/r  golltr  ok  20 
griðvngr  er  hann  atti.  ^    siþaw  nam  ha^m  Hrafnkels  dal  ok  bío  a 

246  Steinroðar  stoðv?w.  ^  ha^^s  s(vn)  var  Asbiorn  f(aðir)  Hœlga  ok  Þor/r 
f(aðir)  Rafnkels  gvða  f(oðvr)  Sveinbiarnar.  ^ 

Fra  Vna  danska 
c.  245  Vni  en  danzki  eða  hinn  vborni  s(vn)  Garðaz  er  fanw  Isla^id  25 

for  iil  Mandz  meó  raði  HaraUc?^  konvnc/s  hins  harfagra  ok  ætlaði  at 
leGÍa  vnd/r  sig  landii  en  siþan  hafði  konvngr  heitið  at  gera  hann 
iarl  sin/L  ^  Vni  tok  \a7id  ^^  þar  sem  nv  heiiir  Vna  oss  oZ?  hvsaði 
þar.  ^  hö!7?72  naí?^  ser  la^d  iil  eignar  f?/ri  svnan  Lagar  fliot  allt 
herað  iil  Vna  lœkiar  en  er  \andz  menn  vissv  ætlan  ha^s  tokv  þe/r  30 
at  yfaz  vi^  hann  ok  villdv  e/^i  selia  hanvm  kvikfe  e(ða)  vist/r  ok 
matti  ha?^7í  e/(/i  þar  Yiá  halldaz.  ^  Vni  for  brott  ok  kom  i  Alfta 
fiorð  hinn  syðra.  ^  ha^/z  naði  þar  eigi  at  staðfestaz.  ^   þa  for  ha^w 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Rettet  fra  hdskrs  -stein.  ^  f  er  i  hdsJcr.  rettet 
fra  f.  *  g  o^  ð  er  sammenslyngede ;  tvœrstregen  i  ð  sAra?  rimeligvis  tillige 
vœre  forkortelsestegn  for  er.  ^  r  gr  í  hdskr.  udeladt.  ^  Orer  v  er  tilföjet 
forkortelsestegnet  for  er.  ^  =.  þórhadds.  »  /s'ííííeí  fra  hdskrs  fkol-  (dittogr.). 
^  I  hdskr.  skreret  Rr-.  ^°  Ið  sgnes  i  hdskr.  at  vœre  rettet  fra   ^.         a  De 

0vr.  recc.  har:  Bersa,  föður  Hólmsteins,  föður  Órækju,  födur  Hólmsteins.  Denne 
afvigelse  bemœrkes  i  104:  „Havcsboc  hefir  ecci  Holmstein  son  Bersa,  helldr  se 
Orœkia  hans  son". 


Landnámabók  c.  245.  HAUKSBÓK.  91 

avstan  meó  .xíj.  mannsi  ok  kom  at  vetri  iU  Leiðolfs  kapj^a  i  Skoga 
hverfi.  ^  hann  tok  yíó  þeim.  ^  Vni  elskaði  Þorvmd  d(ottvr)  Leiðolfs 
ok  Yar  hon  med  barni  vm  varit.  ^  þa  villdi  Vní  lavpaz  brott  meá 
menn  sina  en  Leiðolfr  reið  eft^'r  hanvm  ok  fvndvz  þe/r  hia  Flanga 

247  stoðvwí   ok  borðvz   þd  at  Vni  villdi  eigi  aftr  fara  meó  Leiðolfi.  ^  5 
þí/r  fellv  nockor/r  menn  af  Vna  en  aftr  for  hann  navðigr  þ?;i  at 
Leiðolfr  villdi  at  hami  fengi  konv  ok  staðfestiz  þar  ok  tœki  arf 
eíiir  hann.  ^  nockorv  siþaR  Hop  Vni  i  brott  þa  er  Leiðolfr  Yar  eigi 
heiwa  emi  Leiðolfr  reið  eftir  hanvm  þa  er  hann  vissi   ok  fvndvz 
þe/r  hia  Kalfa  grofv/w.  ^   hann  var  þa  sva  reiðr  at  hann  drap  Vna  lo 
ok  forvnavta  ha/zs  alla.  ^  s(vn)  Vna  ok  Þorvnwar  vör  HroaR  Tvngv 
goði.  ^    hann  tok  arf  Leiðolfs  ok  var  hmn  mersXi  hermaór.  ^   hann 
atti  systvr  Gvm^ars  fra  Hliðar  enda.  ^    þe/ra  s(vn)  var  Ham?;/2dr 
hin/i  hallti    hinn    mersti    viga  madr.  ^    Tiorvi  ^   hmn   haðsami    ok 
Gvn7?aR  Yarv  systvr  ^  s(ynir)  Roars.  ^    Tiorvi  bað  Astriðar  manviz  is 
breckv  Moðolfs  d(ottvr)  en  brœðr  heni^ar  Ketill  ok  Rolfr  synivðv 
hanvm  \.onv  en  þe/r  gafv  hawa  Þori  Ketils  s(yni).^  þa  droTiorv(i)^ 
Hckneski  þe/ra  a  kawars  vea  en  hv^rt  kvelld  er  þe/r  RoaR  ge»gv 
i\l  ka?t?ars  þa  rækti  hann  i  andlit  Hcneski  Þoris  en  kystti  a  hen^^ar 

248  likneski  aðr  RoaR  skof  af.  ^    eíiir  þaí  skar  Tiorvi  þav  a  knifshefti  20 
sinv  ok  q(vað)  þetta.     Ver  *  hofvm   ^at  sem  Þori  þaí  var  sett  y\ó 
glettv  avdar  vnga  brvði  aðr  a  vee  vm  faða  nv  hefi  ek  rastakarns 


*  Punktum  er  tilf.  ^  Det  ferste  i  er  tilf.  over  linjen.  ®  i  er  glemt  i 
hdshr.  a  Bette  ord  udelades  i  de  ovr.  recc;  afvigelsen  bemœrJces  i  104: 
„Havcsb.  s.  systr  synir  Hroars". 

*   Verset  bör  skrives: 

Vér  h^fum  þar  sem  Þóri  nú  hefk  (rastakarns)  ristit 

(þat  vas  sett  við  glettu)  (réðk  mart  við  Syn  bjarta) 

auðar  unga  þrúði  hauka  (skopts)  á  hepti 

áðr  á  vegg  of  fáða.  hh'n  ^lbœkis  mínu. 

Vér  h^fum  of  fáða  áðr  þar  á  vegg  unga  auðar  þrúði  ^  sem^  Þóri. 
þat  vas  sett  við  glettu.  nú  hefk  ristit  „^lbœkis  hauka"  hlín  ^  á  hepti 
mínu.    réðk  mart  við  skopts-bjarta  *  rastakarns  Syn  ^. 

^  þrúði  konj.  af  J.  porkelsson.  'rigdommens  gudinde'  =  kvinden  ~ 
Astriðr.  ^  '.sd  vel  som,  lige  som  ogsd'.  ^  Denne  omskrivning  er  dunkel,  da 
ingen  bekendt  betydning  i  haukr  synes  at  passe  og  da  man  eVers  ikke  kender 
ordet  ölbœki.  •*  —  Ijóshár  'med  lyst  hdr'.  ^  rast-akarn  'seens  agern'  =  sten; 
sten(smykkets)  gudinde  —  kvinde,  Astriðr.  Den  6.  linje  stammer  fra  JiJ's  citat 
efter  „Landnáma" . 

För  malede  jeg  dér  pá  vœggen  den  unge  kvinde  og  póri  med.  Det  blev 
gjort  for  at  drille.  Nu  har  jeg  indgravet  kvinden(s  billede)  pd  mit  knivskaft. 
Jeg  har  talt  meget  med  den  lyslokkede  kvinde. 


92  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  245-250. 

ristið  réð  ek  ein  meini  havka  skoptz  a  hefti  hlin  olbœkis  minv.  ^ 
her  af  vrðv  vig  RoaRS  ^  ok  systvr  s(vna)  hans.^  ||* 

c.  246  Þorkell  ^  fullspakr  *  het  madr  er  nam  Niardvik  alla  ok  bió 

þar.  hans  d(ottir)  var  Þorilldr  er  atti  Ævarr  ^  hinn  gamh.  ok  var 
þeira  dottir  Yngvilldr  m(odir)  Kietils  i  Niardvik  Þidranda  svnar.      5 

c.  247  VetrHdi  ^  *  het  madr  (svn)  ^  Arinbiarnar  Olafss(vnar)  Lang- 

^*^  háls  (broðvr  þeira  Lytings)  ^  ok  Þorsteins  Torfa  ok  Þorbiarnar  i 
Arnarhollti.  Olafr*  Langhals  var  s(vn)  Biarnar  neydar  siþu.  VetrHdi 
nam  Borgarfiord  ok  bió  þar. 

c.  248  Þorer  ^  Lina  het  madr  er  nam  Breidavik  ok  bió  þar.    hans  lo 

s(ynir)  voru  þeir  Gunnsteinn  ok  Sveinnvngr*.  Nu  hefir  Kolskecr 
fyri  sagt  vmm  landnam. 

c.  249  Þorsteinn  ^  KleGÍ  nam  fyst  Hvsavík  ok  bió  þar.    hans  s(vn) 

var  ^  An  er  Husvikingar  ^  eru  frá  komnir. 

c.  250  Lodmundr  ^  *   hinn    gamh    het   madr    enn    annarr  ^   Biólfr  i5 

fostbrodir  hans.  þeir  foru  til  Islands  af  Vors  af  Þvlvnesi.^  Lod- 
mundr  var  miok  trollaukinn.  hann  skaut  ondvgis  sulum  sinumm 
fyri  bord  i  hafi  ok  qvadzt  þar  skylldu   byaia  sem   þær  ræki.    enn 

250  þeir  fostbrædr*  toku  Austfiordu   ok  nam  Lodmundr  Lodmundar 
fiord   ok  bio  þar  ííj.  vetr.    þa  frá  hann  til  aundugis  svlna  sinna  20 
fyri  sunnann  land.    Eptir  þat  bar  hann  a  skip  þat  er  hann  atti.  ^ 
enn  er  segl  var  vndit  lagdist  hann  nidr  *  ok  bad   engan  ^  mann 
nefna  sik.    enn  er  hann  hafdi  litla  rid  legit  ^^  vard  gnýr  mikill  ok 
lióp  skrida  mikil   a  bœ   þann   er  Lodmundr  hafdi  átt.    eptir  þat 
settist   hann    vpp   ok  mællti.    þat  er    alag  mitt   at  þat  skip  skal  25 
alldrei  heillt  af  hafi  koma  hedann  af  er  her  sigler  vt.    hann  hellt 
sudr*  fyri  Horn  ok  vestr"^  fyri  Hiorleifs  hofda  ok  lenndi  nockoru 
vestar.    hann  nam   þar  land  sem  svkirnar  hofdu  a  lannd  komit 
ok  a  milhm  Hafrs  ár  ok  Fvlalækiar,  þat  er  nu  lokuls  a  á  Sólheima 
sanndi.^  hann  bió  i  Lodmundar  nvammi.  þat  heiter  nu  Sólheimar.  30 
þa  bió  Þrasi  i  Skógum    ok    var    illt   i    bygd    þeira  Lodmundar.  ^ 
Þrasi  sa  vm  morgin  vatnalaup  mikit  ofann.    enn   þau   votn  veitth 
hann  med  fiolkyngi  sinni  austr  fyri  Sólheima.    þræll  Lodmundar 

251  sa  ok  quad  falla  sió  nordan  yfir  landit.  ^    Lodmundr  var  þa  sión- 
laus  ok  mællti  vid  þræUnn.  ^    færdu    mer   i    keri   litlu  þat  er  þu  35 
kallar  sió  vera.    hann  gerdi  sva.    Lodmundr  sagdi  ecki  þicki  mer 


^  Punhtum  er  tilf.  ^  a  er  i  hdskr.  rettet  fra  et  andet  hogstav.  '  Áben 
IJlads  for  initialen.  *  Skr.  -ur.  ^  Skr.  -r.  ^  Mgl.  i  hdskr.  '  Et  punkt 
er  tilf.  i  hdskr.  ^    Ferst  skr.   Husa-,    men  a  er  af  JErl.  selv  overstreget. 

^  Forst  skr.  éin-,    men  i    er  igen  overstreget  af  JErl.  selv.  ^°   Eettet  fra 

hdskrs  lei-. 

*  Her  ender  9.  nibrblad. 


Landnúmabók  c.  iá50-íá56.  HAUKSBOK.  .  93 

þetta  siór  vera.  *  fylgdu  mier  til  vatzins  ok  stik  stafs  brodd  rninum 
i  vatnit.  hann  gerdi  sva.  ^  ringr  ^  var  i  stafnum.  ^  Lodmundr  hellt 
a  stafnum  ok  beit  i  ringinn.  ^  þui  nest  fellu  oU  votninn  vestr  fyri 
Skoga.  siþan  veitti  hvarr  þeira  votninn  frá  ser  þar  til  er  þeir 
funnduzt  vid  gliufr^  nockor  ok  sættust  a  þat  ad  ainn  skylldi  falla  5 
þar  til  sióar  sem  skemmst  er.  i  þeim  vatnna  gángi  vard  Sólheima 
sanndr.  þar  er  íiórdunnga  mót  ok  lokuls  a  a  midium  sanndi. 
son  Lodmundar  var  SumarHdi  f(adir)  Þorsteins  holmvnz  f(odur) 
Þoro  m(odur)  Steins  Brandaxs(vnar)  f(odur)  Þórv  er  atti  Skapti 
Logmadr  ^.  ^  10 

ic.  251  Biólfr^^  fóstbrodir  Lodmundar  nam  Seydis  íiord  allann  ok 

bió  þar  alla  ævi.  hann  gaf  Helgu  d(ottur)  sína  An  hinum  Ramma, 
ok  fy]gdi  henni  heiman  oll  hin  nerdri  str0nd  Seydis  f(iardar)  til 
Vestdals  ár.  enn  Isolfr  het  s(vn)  Biólfs  er  Seydíirdingar  eru 
fra  komnir.  15 

c.  252  Eyvindr  ^  het  madr  er  vt  kom  med  Bryniolfi  ok  færdi  bygd 

sína  i  Miovaíiord  ok  bió  þar.  hans  s(vn)  var  Rafn  er  selldi 
Miovafiardar  land  ÞorkeU  Bloku  er  þar  bió  siþan.  fra  hanum  er 
Bloku  ætt  kominn.  ^ 

c.  253  Egill  ^  hinn  Raudi   het   madr  er  nam  Nordfiord  ok  bio  á  20 

Nesi  vt.  hans  s(vn)  var  Olafr  er  Nesmenn  eru  fra  komner.  ^ 

c.  254  FReysteinn  ^  hinn  ragri  het  madr  er  nam  Sandvik  ok  Barz 

253  nes  ok  Hellis  fiord  ok  Vidfiord.  ^ 

Frá  Þóri 

c.  255  Þorir  ^  hinn  havi   ok  Krumr  het  annarr  ^  þeir  foru  af  Vors  25 

til  Islandz  ok  þa  er  þeir  komu  ok  tóku  land  nam  Þórer  Krossavik 
ok  a  milhm  Gerpis  ok  Reydarfiardar.  þadan  eru  Krossvikingar 
komnir.  Enn  Krumr^  nam  land  a  Hafranesi  ok  allt  til  Þernunes 
ok  alit  hit  ýtra  bædi  Skrud  ok  adrar  vteyiar  ok  ííj.  lond  odrum- 
meginn  ^  Þernunes  ^.   þadann  eru  KrymUngar  kommner.  30 

Fra  Ævari 

c.  256  Ævarr  ^  ^  var  fyát  i  Reydarfirdi  ádr  hann  for  vpp  vm  fiaU. 

enn  Bryniolfr  i  Eskifiord  ^  adr  hann  for  vpp  at  byaia  FUotsdal 
sem  adr  er  ritad.  ^ 


*  Funktum  er  tilf.  ^  Skr.  -ur.  '  Aben  plads  for  iniUálen.  *  Skr.  to 
gange  ved  sideskifte.  ^  Skr.  -r.  ^  Skr.  mei-.  ''  Eettet  af  JErl.  selv  fra  -íirdi. 
a  Ordene  son— Logmadr  anf&res  i  104  som  tagne  fra  „Havcsh.".  b  iij— -nes 
anfores  i  104  som  variant  til  B's:  iij  lönd  ödrum  megin  gegnt  þernunesi. 


94  9  HAUKSBÓK.  Laudnámabók  c.  257-265. 

Frá  Sœmundi 
c.  257  Semundr  ^  ^  het  madr  er  nam  Faskrudzfiord  allan   ok  bió 

^^^  þar.  ^  s(vn)  hans  var  Olmódr  er  Ohnædlingar  eru  fra  komnir. 

Gapitulum. 

C.258  Þorhaddr^    hinn    gamU    var   hofgodi    i   Þrondheimi   inn    a  5 

Mærini.  ^  hann  fystist  til  Islandz  ok  tók  adr  ofan  hofit  ok  hafdi 
med  ser  hofs  molldina  ok  svlurnar.  enn  hann  kom  i  Stodvar 
fiord  ok  lagdi  Mærina  hœlgi  á  allann  fiordinn  ok  let  engu  tortina* 
þar  nema  kvikfie  heimolu.  hann  bio  þar  alla  ævi.  fra  hanum  eru 
Stodfirdingar  komner.  lo 

c.  259  Hiallti  ^  het  madr  er  nam  Kleifar  lond  ok  allan  Breiddal. 

hans  s(vn)  var  Kolgrimr  er  mart  manna  er  frá  komit. 

c.  260  Heriolfr  ^    het    madr   er   nam    lannd   allt   vt    til   Hvalsnes 

skridna.  hans  s(vn)  var  Eyvindr  vapni  er  Væpnlingar  eru  fra 
komnir.  ^  15 

c.  261  Heriolfr^  brodir  Bryniolfs  nam  Heydala  lond  fyri  nedann 

Tinnudals  á  ok  vt  til  Orms  ár.  hans  svn  var  Ozurr  ^  er  Breiddæler 
eru  fra  komner. 

c.  262  SkioUdolfr  ^  ^  het  madr  er  nam  Streiti  allt  fyri  utan  Gnup 

^^^  inn    odrummegin    til  Ós    ok    til  SkioUdolfsnes    hia  Fagradals  á  i  20 
Breiddal.    hans  s(vn)  var  Haieygr  er  þar  bio  siþann.  ^   fra  hanum 
er  Haleyia  ^  ætt  kominn. 

Fra  Þiodreki 
c.  263  Þiodrekr  ^  ^  het  madr  hann  nam  fyst  Breiddal  allann  enn 

hann  stock  brott  þadann  fyrir  Bryniolfi  ok  ofann  i  Beru  fiord  ok  25 
nam  þar  alla  ena  nerdri  strond  Berufiardar  ok  fyri  sunnann  ok 
Bulandsnes    ok    inn   til   Raudaskridna    odrummegin    ok    bio    .ííj. 
vetr^  þar  er  nu  heiter  Skáli.   siþan  keypti  Biorn  hinn  navi  iardir 
at  honum  ok  eru  fra  honum  Berufirdingar  komnir. 

Gapitulum.  ^30 

c.  264  Biorn  ^  svidin  Horni  het  sa  madr  er  nam  Alftafiord  hinn 

nerdra  inn  fra  Rauda  skridum  ok  Svidin  horna  dal.^ 
c.  265  Þorsteinn^  Trumbu  bein  het  frændi  Bodvars  hins  Hvita.   ok 

for  med  hanum  til  Islandz.^  hann  nam  fyri  vtann  Leiru  vag  til 
Hvalsnes  skridna.    hans  s(vn)  var  Kollr  ^   hinn  orai   f(adir)  Þor- 35 


^    Aben-  plads  for   initialen.  "   5»^^    ,^y.       Eigtigere   er    muligvis: 

Vemundr.        »  PunUum  er  tilf.        *  Bimeligvis  en  fejl  for  -tima.        ^  Skr.  -r. 
«  Sdl. 


Laadnámabók  c.  2tí5-2G8.  HAUKSBOK.  95 

steins  f(odur)  Þorgrims  i  Borgar  hofn  f(odur)  Steinunnar  er  atti 
Gizurr  ^  byskup. 
266  Bodvarr''^^  hinn  Hviti  s(vn)  Þorleifs  Midlungs  Bodvarss(vnar) 

256  snæþrimu  Þorleifss(vnar)  Hvala  skufs  Anss(vnar)  ^  Arnar  (svnar)^ 
Hyrnu  Þoriss(vnar)   konungs  ^  Svina-Bodvarss(vnar)  Kaunss(vnar)  5 
konungs  Solvas(vnar)  Rolfss(vnar)  konungs  or  Bergi  Svasas(vnar) 
iotuns  nordann  af  Dofrum.  Rolfr  ^  konungr  atti  Go  er  Go  ^  manadr 
er   vid    kenndr.     systur    þeira    Gors    ok    Nors    er    Noregr    er   vid 
kenndr «.  ^    ok  Brandonundr  ^  frænndi  hans  fóru    af  Vors    til  Is- 
landz  ok  komu  i  Alfta  íiord  hinn  sydra.    Bodvarr  ^  nam  inn  fra  lo 
Leiruvagi  daU  þa  alla  er  þar  hGÍa  ok  vt  annan  veg  til  Mvla   ok 
bio  at  Hofi.  hann  reisti  þar  hof  mikit.  s(vn)  Bodvars  var  Þorstein 
er  atti  Þordisi  d(ottur)  Ozurar  Keilis    elgs  Rollaugss(vnar).    þeira 
s(vn)  var  Sidu-Hailr'^  er  atti  loreidi  Þidranda  d(ottur)  ok  er  þadan 
mikil    ætt   kominn.     s(vn)    þeira    var    Þorsteinn    f(adir)    Amunda  15 
f(odur)    Gudrunar    m(odur)    Þordisar    m(odur)    Hœlgu.     m(odur) 
Gudnýiar  m(odur)  Sturlu  sona. 
c.  267  BRand  -  Onundr  ^  nam  land  fyri  nordan  Mvla  Kams  dal  ok 

^'^  Melrackanes    ok    inn    til   Hamars    ár.     ok    er    mart    manna    fra 
hanum  komit.^  20 

Gapitulum. 

c.  268  Þordr  ^    skeGÍ   nam    lond    oll   i   Lóni    fyri    nordan   lokulsá 

millim  ok  Lóns  heidar  ok  bio  i  Bæ  tiu  vetr^.  enn  er  hann  frá  til 
ondvegis  svlna  sinna  i  Leiru  vagi  fyri  nedan  heidi  þa  selldi  hann 
lond  sin  Vlflióti  LOgmanni  er  þar  kom  vt  i  Loni  s(yni)  Þoru  25 
d(ottur)  Ketils  Horda-Kara<^  Aslakss(vnar)  Bifra-Kára  Anars(vnar) 
Arnar  nyrnu.  bíó  Þordr  nockora  vetr  siþan  i  Loni  siþan  hann 
spurdi  til  ondugis  sulna  sinna  enn  er  Vlfliotr  ^  var  Ix.  at  alldre 
for  hann  til  Norex  ok  var  þar  ííj.  vetr  ^.  ^  þar  settu  þeir  Þorleifr  "^ 
hinn  spaki  modur  brodir  ^  hans  Log  þau  er  siþan  voru  kollut  30 
Vlfliotz  Log.  enn  er  hann  kom  vt  var  sett  Alþingi  ok  hofdu  menn 
258  siþan  ein  Log  a  landi  her.  þat  var  vpphaf  hinnv  heidnv  Laga  at 
menn  skylldv  ei  hafa  hofud  skip  i  haf.  enn  ef  þeir  hefdi  ^  þa 
skylldi  þeir  af  taka  hofud  adr  þeir  kvæmi  i  landssyn  ok  sigla  ei 


^  Skr.  -r.  ^  Aben  plads  for  initialen.  ^  Herpd  er  skrevet,  men  af 
JErl.  selv  underprikket:  jotuns  nordann  af  Dofrum.  *  Pá  grund  af  fejl- 
skrivningen  (se  foregáende  note)  er  deite  ord  i  hdsk.  udéglemt.  ^  Skr.  kongs. 
®  Punktum  er  tilf.  "^  Skr.  -ur.  ^  Skr.  brodr.  *  Af  JErl.  selv  rettet  fra 
hefdu.  a  Hrolfr  104.  b  Goi  lOi.  c  Ordene  Svasas(vnar) — kenndr  anfores 
i  lOi  som  tagne  fra  „Havcsb.".  d  JJdenfor  Unjen  þar  kora — Horða  Kara  i  104 
stár  der  „Havcsb.",  uden  at  det  er  klart,  hvad  det  vil  sige,  da  teksten  selv  her 
er  identisk  med  Melabók. 


9()  f  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  268-270. 

at  landi  med  gapandi  hofdum  eda  ginandi  írionum  sva  at  land- 
vettir  fælist  vid.  Bavgr  tvieyringr^  eda  meiri  skylldi  LÍGÍa  i  hveriu 
havfvd  hofi  a  stalla.  ^  þann  baug  skylldi  hverr  godi  hafa  a  henndi 
ser  til  Logþinga  aUra  þeira  er  hann  skylldi  sialfr  ^  heyia  ok  rióda 
hann  þar  ádr  i  riodru  ^  nauts  blóds  þers  er  hann  blótadi  þar  5 
sialfr  ^  ^  hverr  sa  madr  er  þar  þvrfti  logskil  af  henndi  at  Leysa 
at  domi  skylldi  adr  eid  vinna  at  þeim  baugi.  ok  nefna  ser  vatta 
íj  eda  íleiri.  ^  nefni  *  ek  i  þat  vætti.  skylldi  hann  segia  at  ek  vinn 
eid  at  baugi  Log  eid.  Hialpi  mer  sva  Freyr  ok  Niordr  ok  hinn 
almatki  os  sem  ek  mvn  sva  sok  þersa  sœkia  eda  veria  eda  vitni  10 
bera  eda  kvidu  eda  dóma  sem  ek  veit  rettazt  ok  sannast  ok 
hellst  at  Logum  ok  oll  logmœt  skil  af  hendi  leysa  þav  er  vndir 

259  mik  koma  medann  ek  er  ^  a  þersu  þingi.  þa  var  landinu  skipt  i 
fiordunga  ok  skylldu  vera  ííj.  þing  i  fiorþungi.  en  ííj.  hofud  hof  i 
þingsokn  hverri.  þar  voru  menn  valder  til  at  geyma  hofanna  at  15 
viti  ok  rettlæti.  þeir  skylldu  nefna  doma  a  þingum  ok  styra  sak- 
ferli.  þui  voru  þeir  Gvdar  kalladir.  hverr  madr  skylldi  geva  toll  til 
hofs  sem  nu  til  kirkiu  tiund. 

Af  Þorsteini 

c.  269  Þorsteinn^  LeGr^  s(vn)  Biarnar  Blatannar  fór  or  Sudreyium%o 

til  Islandz  ok  nam  lond  oll  fyri  nordann  Horn  til  lokuls  ár  i  Lóni 
ok  bio  i  Bodvars  hollti  ííj  vetr.  ^  hann  selldi  siþan  landit  ok  fór 
aptr  i  Sudreyiar  ^ 

Gapitulum. 

c.  270  Rognvalldr  ^  ^    iarl    a   Mæri    s(vn)    Eysteins    Glumru    Ivars  25 

s(vnar)  Vpplen(din)ga^  i(arls)  Halfdanars(vnar)  hins  gamla.  Rogn- 
valldr  atti  RagniUdi  dottur  Rolfs  Nefiu.  þeira  s(vn)  var  IvaR  er 
fell  i  Sudreyium  med  Haralldi  konungi  hinum  iiarfagra.  Annarr  ^ 
var  Gongu-Rolfr  er  vann  Nordmandi.  frá  hanum  er(u)  ^  Rvdu 
iarlar  komnir  ok  Engla^^  konungar^^.  þridi  var  Þórir  iarl  þegiandi  30 

260  er  atti  Alofu  Arbót  dottur  HaRallds  konungs  nárfagra.  ok  var 
þeira  dottir  Bergliót  modir  Hakonar  iarls  hins  rika.  Rognvalldr^ 
atti  frillu  s(vnv)  ííj.  het  einn  Rollaugr  íj  Einarr  ^.  ííj.  Halladr  sa 
er  velltist  or  iarldominum  i  Orkneyiu(m)  ^^.  Enn  er  Rognvalldr  iarl 
frá  þad  þa  kalladi  hann  saman  s(vnv)  sina  ok  spurdi  hverr  þeira  35 
þa  villdi  til  Orkneyia.   enn  Þorir  bad  hann  sia  fyri  sinni  ferd.  iarl 


^  SJcr.  -ur.        2  Piinktum  er  tilf.         ^  En  fejl  for  rodru.         ^  Skr.  nep 
(sikál   der   lœses   nefnek?;.  '->   Fejl   for    em.         «    Aben   plads   for   imtialen. 

'  Rettet  fra  hdskrs  vpplenga.        «  Skr.  -r.       »  Rettet  fra  hdskrs  er.      ^^  Rettet 
fra  hdskrs  enga.         "  Skr.  kongar.         ^2  ^^,.    ,^ 


Landnámabók  c.  270.  HAUKSBÓK.  97 

kvad  hann  þar  skylldi  ríki  taka  epter  fodur  sinn.  þa  geck  Rolfr  ^ 
framm  ok  baud  sik  til  farar.  Rognvalldr  qvat  hanum  vel  hent 
fyri  saker  aíls  ok  reysti.  enn  qvedzt  ætla  at  meiri  ofsi  væri  i  skapi 
hans  enn  hann  mætti  þegar  fyri  Riki  ráda.  ^  þa  geck  Hrollaugr  ^ 
framm  ok  spurdi  ef  hann  villdi  at  hann  fœri.  Rognvalldr  ^  qvad  5 
hann  ecki  iarl  mvndu  verda.^  hefir  þu  ecki  styrialldar  skaplyndi.^ 
mvnv  vegar  þinir  HGÍa  til  Islands  ok  mvntu  þar  verda  gofugr  ^  ok 
kynsæll  á  þui  landi.  en  engi  eru  her  forlog  þín.  þa  geck  Einarr  ^ 
framm  ok  mællti  Lattu  mik  fara  til  Orkneyia  ok  mvn  ek  þer  þui 
heita  er  þer  man  best  þickia  at  ek  man  alldri  koma  aptr^  ne  þer  lo 
i  augsyn.  iarlinn  mællti  vel  þicki  mer  at  þv  farir  brott  enn  LÍtils 
er  mer  von  at  þer.  þui  at  þin  modor  ætt  er  pll  þrælborinn.  Eptir 

261  þat  fór  Einarr  ^  vestr  ok  lagdi  vnder  sik  Orkneyiar  ^  sem  seger  ^  i 
sogu  hans.   Rollaugr  fór  til  Haralldz  konungs  ok  var  med  hanum 
vm  rid.    þui  at  þeir  fedgar  komu  ei    skapi   samann    eptir  þetta.  i5 
Hann  fór  siþann  til  Islands  med  radi  HaRallds  konungs  ok  hafdi 
med  ser  konu  sina  ok  syni.  hann  kom  ^  austr  at  Horni  ok  skaut 
þar   fyri   bord    ondvgis    svlum    sinumm    ok    bar    þær   a   land   i 
Hornafirdi.  enn  hann  rak  vndann  ok  vestr  fyri  lanndit.  feck  hann 
þa  vtivist  harda  ok  vatn  fátt.   þeir  toku  land  vestr  i  Leiruvagi  a  20 
Nesium  ok  var  hann  þar  hinn  fysta  vetr.    þa  frá  hann  til  svlna 
sinna   ok  fór  austr.    hann  var  annann  vetr  ^  vndir  Ingolfs  felh.  ^ 
siþan  fór  hann  austr  i  Hornafiord  ok  nam  land  austann  fra  Horni 
til  Kviar  ok   bio   fyst   vndir  Skarz   brecku   i  Hornna(firdi)  "^  enn 
siþan  a  Rreidabólstad  i  Fellshverfi.    hann  var  hofdingi  mikiU  ok25 
hellt  vingan  vid  HaRalld  konung  ok  senndi  konungr  honum  sverd 
ok  olhorn  ok  Gullring  er  va  v.  aura.  ^  sverd  þat  atti  siþann  Kolr  ^ 

262  s(vn)  Sidu-HaUs.  Rofiaugr  ^  var  f(adir)  Ozurar  Keilis  elgs  er  atti 
Gró  dottur  Þordar  illuga.  þeira  dottir  var  Þordis  m(odir)  Halls  a 
Sidu.  Annarr  ^  svn  RoUaugs  var  Hroalldr  ^  f(adir)  Ottars  Hvalróar  so 
f(odur)  Gudlaugar  modur  Þorgerdar  m(odur)  larngerdar  modur 
Valgerdar  m(odur)  Rodvars  f(odur)  Gudnýiar  m(odur)  Sturlu  s(vna). 
Onundr  ^  var  hinn  þridi  svn  Rollaugs  ^.  Hallr  ^  a  Sidu  atti  loreidi 
Þidranda  dottur.  þeira  svn  Þorstein  f(adir)  Magnus  f(odur)  Einars. 
f(odur)  Magnus  byskups.  annarr  ^  s(vn)  Haliz  var  Egill  ^^  f(adir)  35 
Þorgerdar  m(odur)  lons  byskups  hins  hœlga.  Þorvardr^  Hallz  s(vn) 
var  f(adir)  Þordisar.  m(odur)  lorunnar  m(odur)  Halls  prests  f(odur) 


*  Skr.  -ur.  ^  Punktum  er  tilf.  "  Skr.  -r.  *  Skr.  vrkn-.  ^  Skr. 
sei-.  ®  S^nes  at  vœre  skrevet  kav  (fejl  for  kva  =  kvam?>.  '  íirdi  mgl.  i 
hdskr.  ved  sideskifte.  ®  Skr.  -aug.  ®  Fúrst  skr.  anars,  siden  rettet  til  anar. 
^"  Her  tilf.  JErl.  —  urigtig  —  var. 


98  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  270— 276. 

Gizurar.  f(odur)  þeira  Magnus  byskups  ok  Þorvalls  f(odur)  Gizurar 
iarls.  Yngvilldr  Halls  dottir  var  m(odir)  Þoreyiar  m(odur)  Sæmundar 
prests  hins  fróda.^  Þorstein^  Hallssvn  var  f(adir)  Gudridar  m(odur) 
loreidar  M(odur)  Ara  prests  hins  fróda.  Þorgerdr^  Hallsd(ottir)  var 
m(odir)  Yngvilldar  modur  Liots  sem  fyn  er  ritad.  ^  5 

Fra  Kath 

C.27I  Ketih^  het  madr  er  Rollaugr  ^  sehdi  Hornafiardar  strond 

'^^^  vtann  fra  Horni  ok  inn  til  Hamra.  ^   hann  bió  at  Medalfelh.    fra 
hanum  eru  Hornfírdingar  komnir. 

Gapitulum.  lo 

C.272  Audun^    hinn    Raudi    keypti    land    at   Rollaugi   utan   fra 

Homrumm  ok  vt  odrum  megin  til  Vidbords.  hann  bio  i  Hofsfelh 
ok  reisti  þar  Hof  mikit.  rra  honumm  eru  HofsfeUingar  komner. 

c.  273  Ulfr^^  hinn  vorski  keypti  land  at  Rohaugi  sudr^  fra  Heina 

bergs  am  til  Hegs  gerdis  mvla  ok  bió  á  Skálafehi  fystr  ^  manna.  is 
frá  honum  eru  Vorsar  komner.  siþan  færde  Vlfr^  bv  sitt  i  Pappyh 
ok  bió  a  Breidabolstad.   ok  er  þar  haugr  ^  hans  ok  sva  Þorgeirs  ^ 
haugr  ^.   ÞorgeÍR  var  s(vn)  Vorsa-Vlfs  er  bio  at  ^  Hofi  i  Pappyli  ^. 

Gapitulum. 

c.  274  Þorsteinn  *   hinn   skialgi    keypti   land   at  RoUaugi    allt   frá  20 

Vidbordi  sudr  ^  vm  Mýrar  til  Heinabergs  ár.  hans  s(vn)  var  Vest- 
mar  er  Myra  menn  eru  fra  komner. 

c.  275  Þordr^  ihugi  s(vn)  Eyvindar  Eikikrox  Hœlgas(vnar)  Hœlga- 

s(vnar)  Biarnars(vnar)  Bvnu  hann  braut  skip  sitt  aa  Breidar  sandi. 
264  hanum  gaf  RoUaugr  ^  land  a  milhm  lokuls  ar  ok  Kviar.  hann  25 
bio  vnder  FeUi  vid  Breid  a.  hans  synir  voru  þeir  ^  Orn  hinn 
sterki  er  deihdi  vid  Þordisi  iarls  dottor  systur  Rohaugs '  ok 
Eyvindr  ^  smidr  ^.  ^  oætr  ^  hans  voru  þær  Groa  er  Ozurr  ^  atti 
ok  Þordis  m(odir)  Þorbiargar  m(odur)  Þordisar  m(odur)  Þordar 
iUuga  er  va  Viga-Skvtu.  30 

c.  276  Asbiorn^  het  madr  s(vn)  Heyiangrs^-Biarnar.^  hann  andadist 

i  Islands  hafi  þa  er  hann  vihdi  vt  fara.  en  Þorgerdr^  kona  hans 
fór  vt  ok  syner  þeira.  Eun  þat  var  mæht  at  kona  skyUdi  ei  vidara 
nema  land  enn  leida  mætti  kvigu  tuævetra  varlangann  dag  solsetra 


^   Punktmn  er  tilf.         ^  Skr,  ste'n.  »  Skr.  -ur.  *    Aben  plads  for 

initialen.        .^  -geirs  Melahók  og  A-hdskrr  (104);    -teits  JErl.         «  Herefter  er 
þo    skrevet,   men   underprikket   af  JErl.   selv.  '    Skr.    roIs.  ^    Skr.    -r. 

a  a  104.        b  Stykket  fystr— Pappyli  anferes  i  104  som  taget  fra  „Havcsboc". 


Landnámabók  c.  276-280.  HAUKSBÓK.  99 

millim'^  half  stalit  naut  ok  haft  vel.  þui  leiddi  Þorgerdr  Kvigu 
sina  vndann  ToftafelU  skamt  frá  Kviá  sudr*  ok  i  Kidia  leit^  ||  hia*  lo 
lokvls  felli  fi/ri  vestan  '^.  ^  Þorgerbr  nam  þ?;i  \aná  vw  allt  Ingolfs 
hofða  hverfi  a  milliw  Qi'íár  olc  ^  lokvlsár  ok  bio  at  Sandfelli.  ^ 
hennar  s(vn)  var  Ozvr  i  Backar  hollti  ok  hinn  ellri  Veðormr  5 
265  f(aðir)  Þvriðar  ^  hofgyðiv.  '^  Ozvr  var  f(aðir)  Þorðar  freysgoða.  ^ 
Alfeiðr  var  moáir  Þorðar  freysgoða  ok  Þvriðar  ^  hofgyðiv  ^.  ^ 

Gapitvlí;m 
[c.  277  Helgi  h(et)  anwaR  s(vn)   Heyiangrs-Biarnar.  ^   hann  for  til 

Isla/ídz    ok   bio    at  Ravða  lœk    at   raði  Þorgerðar   fra   SandfelH.  ^  lo 
hans  s(vn)  var  Hilldí'r  er  Ravðlcpkingar  erv  fra  komnir.^ 

CsLYiitvlvm 

ic.278  Barðr  h(et)  hinn  .ííj.  s(vn)  Heyiangrs-Biarnar  er  fyst  naw 

Barðar  dal  norðr  en  si\)an  for  hann  svðr^  vm  Vanar  skarð  Barðar 
gotv^  ok  nam  Fl(i)olz^  hv^rfi  allt  ok  bio  at  Gnvpvm.  ^  hann  var  i5 
kallaðr  Gnvpa-Barðr.  ^  ha^s  s(vn)  var  Þorstein?^  ok  Sigm?;wdr  Egill 
ok  ^^  Nefsteinw  Þorbiornn  krvmr  Hior  ok  Þorgrimr  ok  Biornn  f(aðir) 
Geira  at  Lvndvw  f(oðvr)  Þorkells  ^^  læknis  f(oðvr)  Geira  f(oðvr) 
Þorkels  kanoka  vinar  ^^  Þorlaks  hyskvips  hins  ^^  hœlga  er  setti 
regvlv  stað  i  Þiocka  b(P.  ^  20 

Capitvkm 

c.  279  •  Eyvindr  karpi  nam  \aná  sl  millim  Aimanna.  fliotz  ok  Geir- 

^^^  lawdz  ár  ok  bio  at  Forsi  íyri  vestan^'^  Moðolfs  gnvp.^  s(ynir)  haws 
Yarv  þeir  Moðolfr  smiðr   faðir    þe/ra  Rolfs  ok  Ketils  ok  Astriðar 
manviz    breckv  '^^.  ^    anwaR    var    Onvndr   f(aðir)    Þraslavgar   uoávr  25 
Tyrfings.  ^   aðr  Almanna.  fliot  leypi  var  þaí  kallat  Rafta  lœkr  ^^. 

Fra  Ketli 
C.280  GetiII   hinw  filfski   s(vn)    lorvnnar  manviz    breckv   d(ottvr) 

Ketils  flatnefs  hann  for  iil  Islawdz  af  Svðreyivm  ok  var  vel  kristinw.  ^ 


^   Skr.  -ur.  ^    PunJctum  er  tilf.  ^    Utydeligt.         *    -vri-  utydelige. 

^    a  i  mhr.  rettet   fra  2.         ^    h  utydeligt.         '  s  udvishet.  ^  tv  udvisket. 

®   Rettet   fra   hdskrs   flolz.  ^°    Udvisket.  ^^  s  (f)   t   hdskr.   rettet  fra  z. 

^^  Herpd  skrevet,  men  overstreget:  Þorlagx.  ^'  Gentiem  den  everste  del  af  h 
gár  en  —  her  betydningsles  —  horisontal  streg.  ^*  ve  meget  svage.  ^^  bre 
meget  svagt.  ^^  1  synes  at  vœre  rettet  fra  v;  r  meget  svagt.  a  i  millum 
lOi.  b  Kiðjaklett  lOé  og  sdledes  hedder  navnet  i  Sig.  Gunnarssons  afhand- 
ling  om  „Örnefni"  („Kiðjaklettr  heitir  enn  framan  vid  Krossgil  [innundir 
Skeiðarárjökli  inn  frá  SkaptafelliJ")  Safn  t.  s.  ísl.  II  452.  c  Stykket  Enn  þaí 
—  veslan  anferes  i  104  som  taget  fra  „Havcsh". 

*  Her  beg.  10.  mbrblad. 

7* 


100  9  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  280-284. 

hann  nam  land  a  miUim  Geirkmdz  ar  ok  Fiaðr  ár^  fyri  ofan 
Nykoma.  ^  Ketill  bio  i  Kirkív  bœ.  ^  þar  hofðv  aðr  setið  Papar  ok 
eigi  mattv  þar  heiðnir  menn  bva.  ^  Asbiorn^?  var  s(vn)  Ketils  f(aðir) 
Þorsteins  f(oðvr)  Svrzt  f(oðvr)  Sigvatz  logmawwz  f(oðvr)  Fleins  ^ 
f(oðvr)  Gvðrvnar  uoávr  Narfa  ok  Loðmwidar  Skeaia  s(vnar).  ^  5 

Gapitvkm 
c.  281  Boðmoðr   h(et)    ma^r    er   land   nam    a  millim  Drifandi  oA: 

Fiaðr  ár  ^  oA:  vpj9  iil  Boðmoðs  ravns  ^  ok  bío  i  Boðmoðs  tvngv.  ^ 
hans,  s(vn)  var  Oleifr  er  Oleifs  borg  er  vií?  kend.  ^  ha/^/í  bio  i  Hollti.  ^ 
hííns  s(vn)  var  VestaR  f(aðir)  Hœlga  f(oðvr)  Gro  er  Glœðir  atti.^  lo 

Yra  Eysteyni 

c.  282  Eysteinn  hinw  digri  for  af  Svnnmæri  i\l  Isla?^dz.  ^  hann  nam 

\and  íyr\  avstan  Geirtedz  á  i\l  motz  Y\ð  Ketil  hinw  fiflska  oA:  bio 
i  Geirlawdi.  ^  ha^s  s(vn)  var  Þorstein?i  fra  Kelldv  gnvpi.  ^ 

c.  283  Eysteinw  s(vn)  Hrana  Hilldis  s(vnar)  panax  for  or  Noregi  i\l  is 

Islandz.  ^  \\ann  keypti  l(on)d  ^  at  Eysteyni  *  digra  þav  er  ha^m 
hafði  nvmit  ok  q(vað)  vera  meðal  lond.  ^  hann  bío  at  Skarði.  ^ 
ha/is  bornw  vari;  þav  Hilld^V  ok  Þorliot  er  atti  Þorstein?^  at  Kelldv 
gnvpi.  ^  Hilld^V  ^  viUdi  fœra  bv  sitt  i  Kirkiv  bœ  eftíV  Ketil  mn 
fiflska  ok  hvgði  at  þar  mvndi  heiðin  maðv  bva  mega  enw  er  hanw  20 
kom  i\œr  at  tvngarði  varð  hann  braðdavðr.  ^  hann  \\gv  þar  i 
Hilldis  havg.  ^ 

Fra  Mollda-G(nvp) 

c.  284  Rolfr  h(et)  maí^r  hoGvandi.  ^   hann  bio  a  Norðmæri.  ^    bœr 

270 

haws  h(et)  Mollda  tvn.  ^  ha?is  s(ynir)  var?;  þe/r  Vem^jwdr  ok  Mollda-  25 

V.     Gnvpr  viga  menn  mikhV  oZ;  iarnsmiðir.^   Vemw^dr  q(vað)  þetta  Ek 

bar  ein  af   ellifv    bana    orð   blastv   meÍR.  ^    Gnvpr   for   íyr\   viga 

(sakir)  ^  i\l  Islaíidz   ok  nam  land  íyr\  vestan  Kvða  fliot   ti^  Eyiar 

Alfta  ver  allt.  ^  þar  la  þa  vatn  mikit  ok  alftveiðr  a  ^    Gnvpr  var 

mikil  menni  ok  selldi  lo^zd  þeim  monnvu  er  siþaR  kowv  vt  ok  varð  30 

þar  fiolbygt  aðr  iarðelldr  ranw  ofan.^  þa  flœðv  alhV  vestr  tiZHofða 

breckv   ok    gerðv   bvðir  a  Tiallda  velh    en   Yemvndv   smiðr  s(vn) 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Kan  nœppe  lœses  anderledes.  Fúrst  er  der  skrevet 
et  1  og,  som  det  synes,  (S,  og  1  gjort  til  et  f;  et  par  prikker  ses  under  ö  og  h, 
for  at  hetegne,  at  disse  bogstaver  skal  gd  ud.  ^  Det  sœdvanlige  forkortelsestegn 
i  ð  er  glemt.  *  Sdl  ^  Under  á  stdr  en  hetydningslos  pi'ik.  ®  Udeglemt  i 
hdskr.  "^  Afhleget,  men  sikkert.  a  Denne  lœsemdde  anfores  i  margen  i  104 
(„Havcs  hoc  fiaðr  ar'9  som  variant  til  de  0vr.  recc.s  Fjarðará.  b  „Havcs  boc 
fiaðr  ar'^   hemœrkes  i  104   som  variant    til  de  andres  Fjarðarár.  c  hravns 

bemœrkes  i  104  som  variant,  vistnok  fra  Hauksbók,  til  de  andres  horns. 


Landnámabók  c.  284-286.  HAUKSBÓK.  101 

Sigmvnáa.r  klækis  ^  er  þar  atti  laná  leyfði  ^  [le'im  eigi  þar  vist.  ^  þa 
forv  ])eh'  i  Rossa  garð  ok  satv  þar  vm  vetrin.  ^  þar  fellv  s(ynir) 
Mollda-Gnvps    ok  sialfr  Iiííw/í   .íj.   enw   Biornw    s(vn)    hans   hefndi 

271  hans  ok  þe^ra.  ^  Biorn  for  i*  Grindavik  ok  staðfestiz  þar.  ^  Biornn 
hafði  nö^r  ecki  kvikfe.^  hann  dreymdi  at  bergbvi^  kvemi  at  hawi;m  5 
ok  byði  I  at  gera  felag  vi(í  hann  en  hann  iatti.  ^    þa  kom   hafr  iil  10^ 
geita  haws  Utlv  siðaR.  ^    \)vi  var  hann  Hafr-Biornw  kallaðr.  ^    hami 
gerðiz  bop^ði  rikr  ok  storavðigr.  ^  l^at  sa  vfresk  kona  at  allar  laná- 
Yeiiir  fylgðv  Hafrbirn/2Í  þa  er  hann  fór  ti^  þmgs  enw  Þorsteini  ok 

272  þorði  brœðr^^m  hans  þa  er  þe^'r  íisktv.  ^   Hafrbiornw  atti  lorvnwi  lo 
stivpd(ottvr)  Gnvps  broðor  sins.^  fra  Mollda-Gnvpi  er  margt  stor- 
menni  komii  a  Islawdi  bœði  hi/skvipsx  ok  \ogmenn.  ^ 

c.  285  Fra  Yiihalldi 

"  268  Vilballdr   h(et)    maí^r    broðir  Askels    hnockans.  ^    þeer    Yarv 

s(ynir)  Dofnaks.  ^  hann  for  af  Irlawdi  oA:  haf(ð)i  ^  skip  þaí  er  Kvði  is 
het.  ^    haww  kom  i  Kvða  íliotz  óss  laná  ^  nam  Tvngv  lowd   oU  a 
millim  Skaptar  ok  Holms  ár  ok  bío  i  Bv  lanái.  ^    hans  born  Yarv 
þaí;  Biolan  f(aðir)  Þorsteins  ok  Olvir  mvðr  ok  Biollok  er  atti  Aslakr.  ^ 

Gapituli 
c.  286  Leiðolfr  h(et)   maár   kap/?i.  ^    hc/w/^   nam    land   fyri    avstan  20 

Skapt  a  iil  Drifandi  ^  ok  bio  at  A  íyri  avstan  Skapt  á  vt  fra  Skal 
enw  an/íat  bv  atti  haww  a  Leiðolfs  stoðvm  vnd/r  Leiðolfs  felU  ok 
var  þar  þa  mart  bygða.  ^  ha/m  var  f(aðir)  Þorvnwar  M(oðvr)  Roars 
Tvngv  goða.  ^  RoaR  atti  Arngvnni  d(ottvr)  Hamí^wdar  systvr 
Gvnnars  at  Liðar  enða.^  Vebrandr  h(et)  s(vn)  Roars  ok  ambattar.^25 
Roarr  tok  Þorvnwi  brvn  d(ottvr)  Bryniolfs  *  i  Hvammi  i  Mydal.  ^ 
Þorfiðr  h(et)  s(vn)  þeira.  ^  RoaR  bio  fyst  í  Asvm.  ^  siþan  tok  hann 
Loma  gnvps  hná  af  Eysteini  s(yni)  Þorsteins  titUngs  ok  Avðar 
Eyvindar  d(ottvr)  systvr  þe/ra  Moðolfs  ok  Branda.  ^  Þraslavg  var 
d(ottir)  Þorsteins  titUngs  er  atti  Þorðr  freysgoði.  ^  Onvndr  toskv  ^  30 
bak  frændi  Þorsteins  barnna  skoraði  Roar  a  holm  a  Skapta  feUz 
269  þmgi  ok  feU  at  fotvm  Roari.  ^  Þorstein^  vpi^lendingr  tok  Þorvnwi 
brvn  ok  hafði  vtan.  ^  RoaR  for  ok  vtan.  ^  þa  drap  hann  Þrost 
berserk  a  holmi  er  navðga  viUdi  Sigriði  ht;sfreyiv  hans  en  þeír 
Þorstein  sættvz.  ^  35 


*  s  er  meget  afbleget.  ^  er — leyfði  noget  afbleget,  men  sikkert.  '  Punktum 
er  tilf.  *  Afbleget.  ^  e  skrevet  over  linjen  med  nedvisningstegn.  ^  Skr. 
hafi.  ''  En  fejl  for  hann.  ^  Eettet  fra  hdskrs  drip-.  ^  Bettet  fra  hdskrs 
rofkv.        a  j^Havcsb.  s.  Bryniolfs"  lOá  som  variant  til  B's  Þorgils. 


\()^  ■  HADKSBÓK.  Landnámabók  c.  287— 293. 

Gapitvlo 

c.  287  Isolfr   h(et)    maór.  ^    hann   for   vt   sið    lawdnama   tiðar   ok 

skoraði  a  Vilballd  iil  lanási  e(ða)  holm  gongY  en  Vilballdr  vilidi 
e^^i  b^riaz  ok  for  brott  af  Bvl(an)di  *.  ^  hann  atti  þa  l«nd  miUim 
Holms  ár  ok  Kvða  fliotz  en  Isolfr  fór  þa  i  Bv  \and  ok  atti  \aná  5 
millim  Kvða  fliotz  ok  Skapt  ár.  ^  haws  s(vn)  var  Rani  a  Rana- 
stoðvm  en  d(ottir)  Biorg  er  atti  Onvndr  s(vn)  Eyvindar  karpa.  ^ 
Þraslavg  var  d(ottir)  \)eirsL  er  atti  Þorarinw  s(vn)  Olvis  i  Hofða.  ^ 

c.  288  Hrafn  hafnar  lykill  var  vikingr  mikill.  ^  hann  for  iil  Islawdz 

ok  nam  \and  a  miUim  Holms  ár  ok  Eyiar  ár  ok  bio  i  Dyn  skogvm.  ^  lo 
hann  vissi  fí/ri  ellz  vp^^kvomv  ok  fœrði  þa  bv  sitt  i  Lág  ey.^  ha>^s 
s(vn)  var  Aslakr  orgoði.  ^  þaðan  erv  Lageyingar  komner.  ^ 

c.  289  Eystein/z    h(et)  maár  s(vn)  Þorsteins   dranga   karls.  ^    hawn 

272 10  ^Qj.   |.j^  Isla/^dz    af  Haloga  \andi   ok   bravt   skip    sitt    en   meiddiz 
sialfr  i  viðvm.  ^   hann  bygði  Fagra  dal  enn  kerling  eina  rak  af  i5 
skipinv  i  Kerlingar  f(iorð).  ^  þar  er  nv  Hofðár  sandr.  ^ 

c.  290  Olvir  s(vn)  Eysteins  nam  \and  íyri  avstan  Grims  á.  ^    þar 

hafði  engi  maór  þorat  at  nema  íyri  lawdvettvm  siþaw  Hiorleifr 
var  drepinw.  ^  Olvir  bío  i  Hofða.  ^  hans  s(vn)  var  Þorarin?í  i  Hofða 
broðir  sammo^ðri  Halldors   Ornolfs   s(vnar)    er  Morðr  vrœkia   va  20 

273  vndir  Homrvm  ok  Arnors  er  þe^'r  Flosi  ok  Kolbeinn  s(ynir)  Þorðar 
freysgoða  vagv  a  Skapta  fellz  þmgi.^ 

c.  291  Sigmwidr  kleyk/r  s(vn)   Onvndar  billz  na?/^  \and  a  millim 

Grims  ár  ok  Kerlingar  ár  er  þa  fell  fyri  vestan  Hofða.  ^    fra  Sig- 
mvndii    erv   .ííj.   hyskv^dir  komnir  Þorlakr    hiun    helgi    ok  Pall    ok  25 
Branðr.  ^ 

c.  292  Biorn/i  h(et)  ma^r  avðigr  ok  skartz  maðr  mikill.  ^  hann  for 

iil  lúandz  af  Valldresi  ok  nam  \and  a  millim  Kerhngar  ár  ok 
Hafrs  ar  ok  bio  at  Reyni.  ^  hami  atti  illt  við  Loðmrnd  hiun 
gamla.^  fra  Reyni-Birnwi  er  hinn  hœlgi  Þorlakr  hyskv^  komin/^.^  ||  3o 

c.  293  Loðmmdr  hinw  gaíwh  nam  \and  a  millim  Hafrs  ár  ok  Fvla  11  a 

lípkiar  sem  fyR  er  ritað.  ^  ^at  h(et)  þa  Fvla  lœkr  er  nv  er  lokvis 
á  á  Solheima  sandi  er  skilr  \andz  fiorðvnga.^  Loðmf/^dr  atti  mart 
barna.  ^   Váli  h(et)  s(vn)  hans  f(aðir)  Sigmí;/^dar  er  atti  Oddlavgv 
d(ottvr)  Eyvindar   hins    eyverska.  ^    Svmarliði   h(et)    an?íaR    s(vn)  35 
Loðmmdar  f(aðir)  Þorsteins  holmvnz   i  Mork   f(oðvr)  Þorv    nodvr 

274  Steins  f(oðvr)  Þorv  modvr  Svrtz  hins  hvita  Skapta  stivps.  ^  hann 
var  Svmarliða  s(vn).  ^  Skapti  \ogmadr  atti  Þorv  siþaa  en  Svmar- 
liði.  ^  Væmí;ndr  h(et)  hin^  þriði  s(vn)  Loðm?;wdar  f(aðir)  Þorkotlv 
er  atti  Þorsteinw  vifl.  ^   þefra  d(ottir)  var  Arnkatla  i^odir  Roa  ok^*o 


PunUum  er  tilf.    ^  Forkortelsestegnet  i  ð  mangler.     ^  Rettet  i  hdskr.  fra  e' 


Landnámabók  c.  293-296.  HAUKSBÓK.  103 

Þordisar  er  atti  Stein?i  brandax.  ^   þe/ra  d(ottir)  Þora.  ^    Ari  h(et) 
hin^   .íííj.   s(vn)  Loðm?;wdar  ok  Roalldr  ok  Ofeigr  h(et)   svn  Loð- 
mvnáwc  lavngetin.  ^    hann  atti  Þraslavgv  Eyvindar  d(ottvr).  ^    fra 
274 11  hanvm  er  mart  mannsi  komit  ^.  ^ 

Her  hefr  \pp   lawdna/M  i  Svndle/^dinga  fiorðvngi  ok  segir         5 
hvers(v)  ^  mikit  \aná  hverr  sA:al  nema 
c^294  Her  hefr  \andn3i7n  i  Svnlendinga  fiorðvngi  er  bestr  er  \anáz 

kostr  a  oliv  ís\andi  ok  agiætaztíV  menn  hafa  bygt  bæði  lærð^V  ok 

276  vlærðir.  ^  Avstfirðir  bygðvz  fyst  a  Islawdi  en  a  milhm  Horna 
fiarðar  ok  Reykia  nes  varð  seinst  albygt.  ^  þar  reð  veðr  ok  brim  lo 
la/idtokv  mami^  íyri  hafnleysis  sakíV  ok  orævis.  ^  svm/r  þe/r  er 
fystir  komv  vt  bygðv  nestíV  fiollvm  ok  merkðv  at  þii  la/^dzkostina 
at  kvikfeið  fystiz  fra  sionvm  i\l  fiallanna.  ^  þeiw  monnvu  er  siþaR 
komv  vt  þottv  hin^V  nvmit  hafa  of  viða  \and  er  fyRÍ  komv  en  a 
\}at  sætti  M^valldr  konvngv  þa  hinw  hwaíagri  at  engi  skylldi  viðara  i5 
nema  en  hann  mætti  elldi  yfíV  fara  a  degi  med  skipverivm  sinvm.  ^ 
menn  skylldv  elld  gera  þa  er  sol  væri  i  avstri.  ^  þar  skylldi  gera 
aðra  reyki  sva  at  hvara  sæi  fra  oðrvm  en  þeir  elldar  er  %er\ir 
Yarv  þa^  er  sol  var  i  avstri  skylldi  brenwa  iil  netr.^  siðan  skylldv 
þeir  gawga  til  þers  er  sol  væri  i  vestri  ok  gera  þar  aðra  ellda.^      20 

c.  295  Þorolfr   s(vn)  Heriolfs    horna  briotz    ok   Olafr   broðir   hans 

Yarv  konvngSiY  at  Ypp^ondvm.  ^   meá  þeim   var  Fleín  skalld  Hiors 
s(vn)    sa    er   fcpdcíiz    vpp    norðr   a  Mœri    i    eyiv    þem    skanit  fra 
Borgvnd  er  losvreið  ^  heitir.  ^  þar  bio  f(aðir)  hans.  ^  Flein^i  for  iil 
Danmerkr  a  fvnd  Eysteyns  konvngs  ok  feck  þar  mikla  virðing  af25 
skalldskap  sinvm  sva  at  konvngv  gaf  hanvm  d(ottvr)  sina.  ^    Þrasi 

277  var  s(vn)  Þorolfs.  ^  hann  for  af  Horða  lawdi  iil  Islawdz  ok  nam 
\and  millim  lokvls  ar  ok  Kallda  klofs  ár  ok  bio  a  Bialla  breckv.  ^ 
þar  heita  nv  Þrasa  staðir  skamt  avstr  fra  forsinvm  en  leiði  Þrasa 
er  ígri  vestan  Fors  á  helldr  nœr  anm  i  Drangs  hlið  vnd/r  gnvpinvm  30 
ok  er  skriða  a  lavpin.  Geirmmðr  var  s(vn)  Þrasa  f(aðir)  ^or- 
biarnar  f(oðvr)  Branz  f(oðvr)  Skecia  f(oðvr)  Bolla  i  Skogvm  f(oðvr) 
SkeGÍa  f(oðvr)  HiIIdar  er  atti  Niall  i  Skogvm  Signií?wdar  s(vn).  ^ 
þéíira  s(vn)  Skeai  f(aðir)  Eyiolfs  f(oðvr)  ^  Branz  er  nv  byr  i 
Skogvm.  ^  35 

c.  296  Rafn  ^    hinn   heimskæ  ^    h(et)    gofvgr   maí?r   s(vn)    Valgarz 

YemvnddiV   s(vnar)    orðlokars   Þorolfs   s(vnar)    vaganefs   Hreroks  ^ 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Skr.  komut.  '  v  mgl.  i  mhr.  *  a 

rettet  fra  ei.  ^  Skr.  -heið;  men  h  er  underprikket.  ^  Efter  Y  fcittes  det 

sœdvanlige  pimktum.         "^  Rettet  fra  hdskrs  Rrafn.  ^  æ  sgnes  at  vcere  rettet 

fra  a.  ®  0  muUgvis  rettet  fra  e.    . 


104  f  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  296-299. 

s(vnar)  slongvandbavga  Harallz  s(vnar)  hillditan/^ar  Dana  konvngs.  ^ 
hann  for  ór  Þrondheinrii  ^  iil  Islanáz  ok  naw  millim  Kallda  klofs 

278  ar  ok  Lamba  fellz  ár.  ^  hann  bio  at  Ravfar  felli.  ^  hans  homn 
\arv  þa?;  Hœlgi  blafavskr  ok  Freygerðr  ok  lorvndr  goði  f(aðir) 
Svartz  f(oðvr)  Loðm^;^dar  f(oðvr)  Sigf^^s  f(oðvr)  Sæmw^ðar  hins  5 
froða  f(oðvr)  Loptz  er  aiti  Þorv  d(ottvr)  Magn^^s  konvngs  berbeins.  ^ 
^eÍTR  s(vn)  lon  f(aðir)  SæmvnásLr  ok  Pals  hyskvps  ok  Sigvrðar 
f(oðvr)  lons  i  Asi  f(oðvr)  Salgerðar  moðvr  Steinvnwar  ^.  ^ 

Fra  Asgeiri  Kneif*  || 

c.  297  AsgeÍR    kneif    h(et)    ma^r    s(vn)    Oleifs  ^    hvita   Skiærings  lo  Hb 

s(vnar)  Þorolfs  s(vnar).  ^  moóir  hans  var  Þorhilldr  d(ottir)  Þorsteins 
havgabriotz.  ^  AsgeÍR  for  iil  Mandz  ok  na/n  land  milhVw  Selialawdz 
ar  ok  Lamba  fellz  ar  ok  bio  þar  er  nv  heit/r  at  Avðnvm.^  haws 
s(vn)  var  lorvndr  ok  Þorkell  f(aðir)  Ogmí;ndar  f(oðvr)  lons  hyskvips 
hins  hœlga.  ^  d(ottir)  Asgeirs  vor  Hœlga  uoáir  Þorvn^ar  uoávr  i5 
Hollv  moávr  Þorlaks  hgskviis  hins  hœlga.  ^  AsgeÍR  hafnaði  sialfraði 
blotvm.  ^ 

c.  298  ÞorgeÍR    hinn   horðski   s(vn)    Barðar   blondv   horns   for   or 

VÍGÍv    or  Þrandheiy/^i    iil  Isla/^dz.  ^    hann    kavp?V   ]and   at  Asgeiri 
kneif  ^  milUm  Lambafellz  ár  ok  Irár  ok  bío  i  Hollti.  ^   fam  vetrvm  20 

279  siþaR  feck  hann  Asgerðar  d(ottvr)  Asks  hins  vmalga  ok  \arv  þe/ra 
s(ynir)  Þorgrimr  hinn  mikli  ok  Hollta-Þon'r  f(aðir)  Þorlefs  kraks 
ok  Skorar-Geirs.  ^ 

c.  299  Vfeigr  h(et)  maár  agiætr  i  Ravms  dal.  ^  hann  varð  missattr 

vi(í  HsiraUd  konvng  ok  for  af  þvi  iil  Islandz.  ^  hann  atti  Asgerði  25 
d(ottvr)  Asks  hins  vmalga.^  en  er  hann  var  bvin  iil  Istodz  sendi 
Haralldr  konvngr  menn  iil  hans  ok  let  drepa  hann  en  Asgerðr  for 
vt  meó  bornn  þeira  ok  meó  henni  broðir  henwar  loNngetinn  er 
Þorolfr  h(et).  ^  Asgerðr  nam  land  millim  Selia  \andz  mvla  ok 
Markar  fliotz  ok'^  Langa^  nes  allt  vpj9  iil  lolldvsteins  ok  bio  norðan  30 
i  Katanesi.  ^  born^  Vfeigs  ok  Asgerðar  Yarv  þav  ÞorgeÍR  gollnir 
ok  Þorstein  floskv  skea  Þorbiorn  hinn  kvÍRÍ  ok  Alof  elUða  skiolldr 


^  Punktum  er  tilf.  ^  d  er  skrevet  til  over  linjen.  ^  Den  sidste  linje 
pd  siden  (fra  ok  Sigvrðar^  er  hortskáren,  sdledes  at  kun  den  overste  del  af  hog- 
staverne  er  tilhage,  men  mindst  af  de  sidste  ord  (da  snittet  er  skrdt);  kun  det 
sidste  ords  skrivemáde  er  usikker,  alt  det  ovrige  sikkert.  *  Overskriften  har 
stdet  nederst  pd  siden  (s.  11^),  og  er  nu  nœsten  fuldstœndig  bortskdren.  Hos 
JErl.  lyder  den,  sdledes  som  den  her  er  trykt.  ^  Ferst  skrevet  olvis,  hvorpd 
vis  er  underprikket  og  eifs  skrevet  ovenover.  ®  Skrevet  sammen  med  det  fore- 
gdende  ord.  '   Herpd  er   ferst   skrevet  markar;    men   dette  er  atter  under- 

prikket.        »  jtq^,  l  (1)  ferst  hegyndt  pd  f. 


Landnámabók  c.  299— 303.  HAUKSBÓK.  105 

er  atti  Þorbergr  korna  mvli.  ^  þe/ra  born/i  Eystein  ok  Hafþora  er 
Eiðr  SkeGÍa  s(vn)  atti.  ^  Þorgerbr  ^  var  Vfeigs  cl(ottir)  er  atti  Fiðr 
Ottkels  s(vn).  ^ 

c.  300  Þorolfr  broðir  Asgerðar  nam  \aná  at  raði  henwar  fwri  vestan 

íliot  milli/w  Deilldar  á  tveeia  oA:  bío  i  Þorolfs  felli.  ^   me(?  hanvm  5 
fœddiz    vp/?    ÞorgeÍR    gollnir   s(vn)   Asgerðar    er    þar   bio    siþaw.  ^ 
haw^í    var   f(aðir)  Nials  ^    er  inwi  var   brendr  meó  .vííj.   ma/iíí   at 
Bergþors  hvali.  ^ 

[C.30I  Asbiormi*  Reyrketils  s(vn)  ok  Steinfiðr  broðir  haws  nawv 

\and  íyri  ofan  Grossá  ok  íyri  avstan  íliot.  ^   Steiníinwr  bio  a  Stein  10 
íinz  stoðvm  ok  er  ecki  mamm  fra  haw^'m  komit.  ^  Asbiorn  hœlgaði 
lawdna?/í   sitt  Þór   ok  kallaði  Þors  mork.  ^   hans   s(vn)    var  Ketill 
hmn  avðgi  er  atti  Þorgerði  Gollnis  d(ottvr).  ^   þeera  born  Yarv  þat; 
Hœlgi  ofc  Asgerðr.  ^ 

'c.  302  Heriolfr  s(vn)  Barðar  Baregs  s(vnar)  broðir  Hallgrims  svið- 15 

balka  bygði  fyst  Vestmawwa  eyiar  ok  bio  i  Heriolfs  dal  f^ri  ^ 
inwan  Ægis  dyR  þar  sem  nv  er  hravn  brvnmt.  ^  haws  s(vn)  var 
Ormr  avðgi  ^  er  bio  a  Orms  stoðvm  md  Hamar  niðri  þar  sem  nv 
er  blasit  allt  ok  atti  ein  allar  eyiarnar.  ^  þær  lÍGÍa  íyr\  Eyia  sandi 
en  aðr  var  þar  veiðistoð  ok  engra  mann^  vetr  seta.  ^  Ormr  atti  20 
^or^er^i  d(ottvr)  Oðz  kalld  mvnz.  ^  þe/ra  d(ottir)  Halldora  er  atti 
Eilifr  Valla-Branz  s(vn).  ^ 

Fra  Katli  hæng 

c.  303  KEtiU  hængr  h(et)  a^iætr  madv  i  Navmv  dal  s(vn)  Þoí'kels 

Navmdœla  iarls  ok  RafniUdar  dottt;r  Ketils  hængs  or  Rafnistv  25 
Hallbiarnar  s(vnar)  halftrollz.  ^  Ketill  bío  þa  i  Navmv  dal  er 
YidiValldr  konvngr  harfa^n*  sendi  þa  Hallvarð  harðfara  ok  Sigtrya 
snarfara  iil  Þorolfs  Kvelldvlfs  s(vnar)  frænda  Ketils.^  þa  dro  Ketill 
Uð  saman  ok  ætlaði  at  veita  Þorolfi  en  Hsn'aUdr  konvngr  for  hit 
efra  ^  of  EUdv  eið"^  ok  feck  ser  skip  i  Navmv  dal  oA;  for  svá  norðr"^  30 
i  Alost  "^  a  Sandnes  ^  ok  tok  þar  af  Hfi  ^  Þorolf  Kvelldvlfs  s(vn)  ok 
for  þa  norðan  hit  ytra  ok  fsimi  þa  marga  menn  er  iil  Hðs  ætlvðv 
vií?  Þorolf  ok  neckti  konvngv  þeim  þa.  ^  littlv  siðaR  for  KetiU  hængr 
norðr  i  Torgar  ok  br[endi  inni  Harek  ok  Hrerek  ^]  ^^  Hilldiriðar 


*  Punktum  er  tilf.      ^  g  og  ö  er  samtnenslyngede  og  forkortelsestegnet  for 
er  skrevet  over  r.  ^  Ferst  skrcvet  alfs;    men  dette  er  underprikket  og  over- 

streget  med  redt  og  det  rigtige  navn  skrevet  ude  i  margen.  ^  En  stor  blœk- 
klat  skjuler  hogstaverne  biorn.  *  f  er  udvisket.  ^  ö  og  g  sammenslyngede. 
'   Meget  afhleget.         «  j^g^^g^  f^^  hdskrs  liði.  «  Bettet  fra   JErls  Herrek. 

^®  Det  indklamrede  er  hortskáret  i  mbr. 


106  '  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  303-304. 

s(vnv)  er  Þorolf  hofðv  rœgðan  davða  rogi.  ^  eítir  ^  *  þat  íór  Kelill 
til  Islan(dz)  ^  med  Ingunni  konv  sinni  ok  s(vnvm)  þeira.  hann 
kom  skipi  sinu  i  Rangar  ós  ok  var  hinn  fysta  vetr*   at  Rafn- 

282  toftum.    Ketill  nam  oll  Lond  millim  Þiors  ar  ok  Markarflióts.  þar 
namu  siþan  marger  gofger  menn  i  landnami  Ketils.    hann  eignadi  5 
(ser)  ^    einkenniliga  ^   land   millim    Rangar    ok    Roars    lækiar   allt 
fyri  nedann  Reydar  vatn '  ok  bio  at  Hofi.  þa  er  Ketill  hafdi  fært 
flest  þing  sin  til  Hofs  vard  Ingun  kona  hans  lettari  ok  fæddi  þar 
Rafn  er  siþan  vard  LOgsogu  madr.    þui  heitir   þar   nv  at  Rafn- 
toftum.     Hængr  *  hafdi  ok  vndir  ser  lond  oU  fyri  austan  Rangá  lo 
ena  eystri  (ok)  ^  Vazfell  til  lækiar  þers  er  fellr  ^  fyri  vtan  Breida- 
bolstad  ok  fyri  ofann  Þvera  allt  nema  Dufþax  hollt  ok  Myrina.  ^ 
þat  gaf  hann  þeim  manni  er  Dufþakr*  het.  hann  var  hamrammr* 
miok.  Hœlgi  het  annarr  ^  s(vn)  Hængs.  hann  atti  Valdisi  lolgeirs- 
dottur.  þeira  dottir  var  Hælga  er  atti  OddbioRn  Aska  smidr  *.  vid  i5 
hann  er  kiennt  Oddbiarnar  leidi.  born  þeira  Oddbiarnar  ok  Hœlgu 
voru  Hroalldr  Kolbeinn  ^^  ok  Kolfinna  ok  Asvor.  Storolfr  var  hinn 
ííj  s(vn)  Hængs.  hans  born  varu  þau  Ormr*  hinn  sterki  ok  Oddkell 

283  ok  Rafnhilldr  er  atti  Gunnarr  Baugss(vn).  þeira  s(vn)  Hamundr 
f(adir)  Gunnars  at  Lídarennda.  Vestarr  het  íííj.  svn  Hængs.  hann  20 
átti  Móeidi.  ^  þeira  born  ^  Asmundr  skealaus  Asbiorn  ok  Aldis 
modir  Valla-Branns  ok  Asvor  modir  Hœlga  hins  svarta.  ^  Æsa 
h(et)  ein.  Heriolfr  het  hinn  v.  s(vn)  Hængs  f(adir)  Sumarlida 
f(odur)  Vetrlida  skalldz.  þeir  bioGv  i  SumarUda  bœ.  ^  þar  heiter 
nu  vndir  Breckum.  ^  VetrUda  vagu  þeir  Þangbrandr  *  prestr  ok  25 
Gudleifr  ^  Aras(vn)  af  Reykiaholum  vm  nid.  ^  Sveinbiorn  ^  Gudi 
var  svn  Rafns  Hængss(vnar)  er  atti  Vnni  Sigmundar  dottor.  þeira 
svn  var  Arngrimr  ^  <=.  ^ 

c.  304  Sigvatr  ^^  hinn  Raudi  het  gofugr  madr  a  Halogalandi.^  hann 

atti    Rannvcigu    dottur   Eyvindar    Lamba    fodur    systr    Eyvindar  30 
skallda  spillis.  ^   hennar  modir  var  Ingibiorg  Havars  dottir  Griot- 

284  garss(vnar)  Haleyia  iarls.   Sigvatr  for  til  Islanndz  ok  nam  land  at 
radi  Hængs  i  hans  landnámi  fyri    vestann   Markarfliót   Einhyrn- 

^  Punhtum  er  tilf.  ^  Af  ordene  Hilldiridar— eftíV  er  den  nederste  del 

bortskdren,  tnen  de  er  dog  sikre.  ^  De  to  sidste  hogstaver  udeglemte.  *  Skr. 
-ur.  5  Glemt  af  skriveren.  ^  Rettet  i  hdskr.  fra  einkann-.  '  Bettet  fra 
hdskrs  voln,  jfr,  c.  310.  «  MgL  i  hdskr.  »  Skr.  -r.  ^°  Det  ferste  hogstav 
er  noget  uformeligt;  ligner  mest  h  eller  h.  "  Áben  plads  f&r  initialen.  a  Denne 
fra  andre  recc.  afvigende  genealogi  bemœrkes  i  margen  i  104  sdledes:  „Havcsboc 
s:   Moeidi  m.  Asmundar   oc   hans  systkyna  nefnir  eigi  Asnyio".  b  Denne 

lœsemdde  bemœrkes  i  104  („Havcsb.  s:  Sveinbiorn  goði"^,  der  lœser  Sæbiorn. 
c  104,  der  lœser  Arngeir,  bemœrker  Hauksbóks  afvigelse  („Item  Arngrimr'9- 

*  Her  ender  11.  mbrblad. 


Landnámabók  c.  304-307.  HAUKSBÓK.  107 

ing(s)  ^  mork  fyri  ofan  Deilldar  á  ok  bió  i  Bolstad.  hans  s(vn) 
var  Sigmundr  f(adir)  Mardar  GÍgiu  er  merstr  hofdingi  var  a 
Rangár  vollumm  vmm  hans  daga.  ok  þat  var  hvert  kallat 
loklausv  þing  er  hann  kom  ei  til.  Sigmundr  fell  vid  Sandhóla 
feriu.^  þar  er  haugr^  hans  fyri  austan  Þiórs  aá.  Rannveig  var  ok  5 
dottir  Sigmundar  er  atti  Hamundr  Gunnarss(vn).  þeira  s(vn) 
Gunnarr  at  Lidar  enda.  svn  Sigvatz  var  Barekr  f(adir)  Þordar 
f(odur)  Steina. 

c.  305  lorundr*  gvdi  svn  Rafns  hins  heimska  bygdi  fyri    vestan 

fliót  þar  sem  nu  heiter  á  Svertingsstodum.  hann  gerdi  þar  hofio 
mikit.  ^  biorr  einn  la  ^  vnuminn  milUm  Krossár  ok  ^  lolldu  steins. 
vmm  þat  lannd  for  lorundr  ^  elldi  ok  lagdi  til  hofsins.  lorundr 
feck  Þvridar  d(ottur)  Þorbiarnar  hins  Gaulverska  ok  var  Brudkaup 
þeira  i  Skarfanesi  at  Flosa  er  oU  lond  atti  miUim  Þiorsár  ok 
285  Engár.  þeira  born  voru  þav  Vlfr  ^  orgodi  ok  Þorunn  er  atti  Vigfvs  i5 
i  Líd.  ok  Valgardr  at  Hofi.  hans  modir  var  Þorlaug  d(ottir)  Rafns 
Hœngs  s(vnar).  hann  atti  Vnni  dottur  Mardar  GÍgiu  siþar  enn 
Rvtr  a  Kamsnesi. 

Frá  ÞorkeU  bundin  fót. 

c.  306  Þorkell  *  bundinn  fóti  nam  land  at  rádi  Hængs  vmhveríis  20 

Þrihyrning  ok  bio  þar  vndir  fiaUinu.  hann  var  namrammr  miok. 
hans  born  voru  þau  Borkr^  Blatanar  skeG  f(adir)  Starkadar  vndir 
Þrihyrningi  ^  ok  Þorunn  er  atti  Ormr  ^  hinn  sterki  ok  Dagrun 
modir  Bersa. 

Frá  Baug  ok  s(vnvm)  hans.  25 

c.  307  Baugr*^   het  madr  fostbrodir  Hængs.  ^    (hann)  ^  for  til  Is- 

landz  ok  var  hinn  fysta  vetr  a  Baugstodum  enn  annan  med 
Hængi.  *  Baugr  ^  var  s(vn)  Rauds  Kiallakss(vnar)  Kiarvalss(vnar) 
Ira  konungs.  hann  nam  FHots  Hd  alla  at  radi  Ketils  ofann  vm 
ð86  Breidabolstad  til  modz  vid  Hæng  ok  bio  at  Lidar  enda.  hans  30 
s(ynir)  voru  þeir  Gunarr  ^  ok  Eyvindr  ok  Steinn  enn  sniaili  ok 
Hilldr  d(ottir)  er  atti  Orn  i  Veligerdi.  ^  þeir  Steinn  hinn  snialU 
ok  Sigmundr  s(vn)  Sigvats  Rauds  foru  vtan  af  Eyrumm  ok  komu 
til  Sandhola  feriu  aUir  senn  Sigmundr  ok  forunautar  hans  ok 
Steinn  ok  villdu  hvarir  fyR  fara  yfir  ána.  "þeir  Sigmundr  skorudu  35 
huskorlum  Steins  ok  raku  þa  fra  skipinu.  þa  kom  Steinn  ad  ok 
hio  Sigmund  bana  hogg.  vm  vig  þetta  vrdu  Baugs(ynir)  seker  aller 
or  lidinni.    for  Gunnarr  ^  i  Gunnars  hoUt  enn  Eyvindr  vnder  fioU 


^  s  glemt  af  skriveren.  ^  Punktum  er  tilf.  "  Skr.  -ur.  *  Ahen 
plads  for  initiálen.  ^  Sáledes  rettet  fra  hdskrs  sa;  JErl.  har  opfattet  1  som  f. 
®  Disse  to  ord  skrevne  —  ved  sideskifte  —  to  gange.  ^  Skr.  Irý-.  *  Mgl. 
i  hdskr.        ^  Skr.  -r. 


108  *  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  307. 

austr  i  Eyvindar  hóla.  enn  Steinn  vt  i  Snialls  hofda.  þat  likadi 
iUa  Þorgerdi  d(ottur)  Sigmundar  er  fodur  bani  hennar  fór  ut 
þangat  ok  eciadi  Onund  Billd  bonda  sinn  at  hefna  Sigmundar. 
Onundr  for  med  xxx.  manna  i  Snialls  hofda  ok  bar  þar  elld  at 
hvsumm.  Sniall-Steinn  geck  vt  ok  gafst  vpp.  þeir  leiddu  hann  i  5 
hofdann  ok  vagu  hann  þar.  Eptir  vig  þat  mællti  Gunnarr  ^  brodir 

287  hans.  hann  atti  Rafnhilldi  ^  Storolfs  d(ottur)  systr  Orms  hins 
sterka.  Hamundr  var  s(vn)  þeira.  Onundr  vard  sekr^  vmm  vig 
Sniallsteins.  hann  sat  med  íiolmenni  íj.  vetr.  Orn  i  VeUgerdi 
magr  ^  Gunnars  hellt  niósnum  til  Onundar.  *  epter  ^  ioi  hinn  ííj.  lo 
vetr  for  Gunnarr  ^  med  xxx.  manna.  at  Onundi  at  tilvisan  Arnar.* 
Onundr  (for)  ^  fra  leik  med  xn :  manna  til  rosa  sinna.  þeir  fundust 

i  Orrostudal.  þar  fell  Onundr  ^  med  íííj  manna  enn  einn  af 
Gunnari.  Gunnarr^  var  i  Blarri  kápu.  hann  reid  vpp  epterHoUtum 
til  Þiors  ár.  ok  skamt  fra  Anni  fell  hann  af  baki  ok  var  erendr  ^  is 
af  sárumm.  ^  enn  þa  er  syner  Onundar  voxu  vpp  Sigmundr 
kleykir  ok  Eilifr  ^  audgi  þa  sottu  þeir  Mord  Gigiu  frænda  sinn  at 
epter  máU.  Mordr  sagdi  þat  vhægt  vm  sekian  mann.  þeir  kuadu 
ser  vid  Orn  vest  hka  er  þeim  sat  nest.  Mordr  lagdi  þat  til  at 
þeir  skylldu  fa  Erni  skogangs  sok  ok  koma  hanum  sva  or  heradi.  20 
Onundar  s(ynir)  toku  Beitinga  "^  mál  a  hendr  Erni.  ok  vard  sv  ^ 
sætt  at  Orn  skylldi  falla  vheilagr  fyri  Onundar  s(vnvm)  hvervitna 
nema  i  Velugerdi  ^  ok  i  orskots  hœlgi  vid  landeign  sina.  Onundar 
s(ynir)  satu  iamnan  vmm  hann  en  hann   giætti  sin  vel.    þat   var 

288  einn  tima  er  Orn  rak  naut  or  lanndi  sinu  þa  komu  þeir  at  hanum  25 
ok  vagu  hann.    ok  hugdu  menn   at  hann  mvndi  vheilagr  ^  fallit 
hafa.  Þorleifr  cneisti  bródir  Arnar  keypti  at  Þormodi  Þiostarss(yni) 
at  hann  hælgadi  Orn.  *    Þormodr  var  þa  kominn  vt  a  Eyrumm. 
hann  skaut  þa  skot  sva  ^^  langt  af  hanndboga  at  fall  Arnar  vard 

i  orskots  hælgi  hans.    þa  mælltu  þeir  Hamundr  Gunnarss(vn)   ok  æ 
Þorleifr  epter  Orn.   enn  Mordr^  veitti  þeim  brædrum.   þeir  guUdu 
ei  fe  enn  skylldu   vera  heradz  seker  or  Flóa.    þa  bad  Mordr  ^  til 
handa  Eihfi  Þorkotlu  Ketilbiarnar  dottor  ok  fylgdi  henni  heiman 
Hæda  lannd    ok  bio  Eilifr^  þar.    enn  Sigmundr  feck  Arngunnar 


^  STcr.  -r.         ^  h  tilföjet  over  linjen  med  nedvisningstegn.         '  Skr.  -ur. 
*  Punktum  er  tilf.  ^  Foran  dette  ord  har  JErl.  skrevet:  med  íííj  m,    men 

derpá  underprikket  alle  3  ord.  «  Mgl.  i  hdskr.  ''  Snarere  at  lœse  sáledes 
end  Bett-.  »  Skr.  to  gange  (su  sv).  »  Skr.  s&ledes,  med  tydeligt  u;  dog  stár 
der  et  punkt  over  og  til  höjre  for  u'ets  sidste  streg,  hvilket  mulig  antyder,  at 
JErl.  har  villet  skrive  i;  sml.  ovf.  l.  9  og  107. »2.  ^°  v  er  skr.  over  linjen  med 
nedvisningstegn;  desuden  er  a  rettet  fra  o.    JErl.  har  altsd  forst  skr.  so. 


Landnámabók  c.  307-312.  HAUKSBÓK.  109 

dottur  Þorsteins  Dranga  karls.  ^  þa  gifti  Mordr  ^  Rannveigu  systr 
sina  Hamundi  Gunnars  s(yni)  ok  fór  hann  þa  at  bva  a  Lidar- 
enda  ok  voru  þeira  s(ynir)  Gunnarr  ^  at  Lidarenda  ok  Hiortr  ok 
Hælgi  ok  Hafr  ^  ok  Ormr  ^  skogarnef  er  fell  a  Orminum  langa 
med  Olavi  konungi^  5 

c.  308  Hillder  ^  ok  Hallgeirr  ^  ok  Liót  syster  þeira  voru  irsk  ^.  ^  þau 

289  foru  til  Islandz  ok  namu  land  miUim  fliots  ok  Rangár  Eyia  sveit 
alla   vpp    til    Þverár.     Hillder    bio    i    Hilldisey.     hann    var    fader 
Moeidar    at   Moeidar   hvali.     Hallgeirr  ^    bio    i    Hallgeirsey.     hans 
d(ottir)  var  Mabil   er   atti  Hœlgi  Hængs    s(vn).    Eun  Liot  bio  a  10 
Liótar  stodum.  ^  || 

c.  309  Dvfþakr*  i  Dvfþaks  hollti  var  leysingi  þe/ra  brœðra.^  hann  I2a 

Yar  hamramr  miok  ok  sva  var  Storolfr  Hængs  s(vn).  ^  hann  bio 
þa  at  HvaU.  ^  þa  skilði  a  vm  beitingar.  ^  þat  sa  vfreskr  maór  \m 
nott  at  h\orx\n  mikiU  geck  fra  HvaU  en  griðvngr  fra  Dvfþacs  15 
hoUti  ok  fvndvz  a  Storolfs  veUi  ok  gengvz  at  reiðw*  ok  matti 
biornin  meira.  ^  vm  morginiww  var  þar  dalr  eft/r  er  þeí'r  hofðv 
fvndiz  sem  vm  væri  snvit  iorðinwi  ok  húiir  ^at  nv  OUdv  grof.  ^ 
baðir  Yarv  þeir  meidd/r  ok  lagv  i  reckiv.  ^ 

c.  310  EiUfr^   ok  Biorn  brœðr  for?;  ór  Sogni   i\l  Islawdz.  ^    EiUfr  20 

nam  Odda  hinw  Utla  vpj9  i\l  Reyðar  vaz  ok  i\l  Vikings  lœkiar.  ^ 
hann  atti  Hœlgv  d(ottvr)  Onvndar  bilz.  ^  þe/ra  s(vn)  var  ^  EiUfr 
hin  vngi  er  atti  Oddnyiv  d(ottvr)  Oðz  hins  miova.  ^  þe/ra  d(ottir) 
var  Þvriðr  er  atti  ÞorgeÍR  i  Odda.  ^  þe^'ra  d(ottir)  var  Hœlga.  ^ 

c.  311  Biorn  bio  i  Svinhaga  ok  nam  \aná  vpp  meó  Ranga.  ^  haws  25 

born  Yarv  þav  Þorsteinw  f(aðir)  Grims  hoUta  skaUa  ok  HaUveig 
víoðir  Þorvnnar  modvr  Gvðrvnar  VLoðvr  Sæmí;wdar  f(oðvr)  Brandz 
hyskv^^.  ^ 

c.  312  Kolr  h(et)  madr  s(vn)  Ottars  ballar.  ^   hann  nam  lawd  íyr\ 

avstan  Reyðar  vatn    ok  Stota  lœk    of  TroUa  skog   i\l  moðs  mó  30 
Þorstein  tiaUstœðing  ok  bio  i  SandgiU.  ^   hans,  s(vn)  var  EgiU  er 
sat  f^ri  Gvnwari  Hamt?/idar  s(yni)  hia  Knafa  holvm   ok  fell    þar 
sialfr   ok  avst  menn   .íj.   ok  Ari  hz?skarl  ^   hans  en   Hiortr   broðir 
Gvnwars    ór    hans,    Uði./     s(ynir)    GvnwaRS    \arv    ^eir   Grani   ok 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Skr.-vx.  '  Skr.-r.  *  Skr.  kongi.  ^  Aben plads  for 
initiálen.  ^  Initialen,  som  vistnok  har  vœret  red,  er  nu  sd  godt  som  helt  udvisket. 
'  Herefter  ferst  skrevet  oddr^  m^n  dette  siden  igen  underprikket  og  overstreget 
med   redt.  ^  Bettet  fra   hdskrs   -karls   (dittografi;    jfr.    det  folgende   ord). 

a  Denne  hetegnelse  af  Hilders  og  hans  soskendes  herkomst  hemœrkes  i  104, 
der,    med   de   andre   recc,    har   en   anden,    men   m.  h.  t.   meningen   identisk 

%de. 

*  Her  begynder  12.  mhrblad. 


110  «  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  312-314. 

291  E.amvndr.  ^  Gvnwarr  baröiz  vií?  Otkel  ór  Kirkiv  bœ  vi(?  garð  at 
Hofi  ok  fell  Ottkell  '^  þar  ok  Skamkell.  ^  GeÍR  goði  ok  Gízvr  hviti 
oA:  Asgrimr  Elliða-Grims  s(vn.)  ok  Storkvðr  vndan  Þrihyrningi 
s(vn)  Barðar  blaskegs  ^  Þorkells  s(vnar)  bvndÍN  fota  er  atti  Þvriði 
Egils  d(ottvr)  íra  Sandgih  þeir  forv  vm  Leiðar  skeið  ok  komv  vm  5 
nott  með  .xxx.  mannsi  iil  Liðar  enda  en  Gvní^aR  var  íyri  meó  ein 
karlmaww  fvlltiða.  ^  .íj.  menn  fellv  ór  hði  Geirs  en  .xvi.  vrðv  sárer 
aðr  GvnwaR  fell.  ^ 

c.  313  Rolfr   h(et)    mcr^r  ravðskear.  ^    hann   nam   Holms  loná    oll 

milliw  Fiskár  ok  Rang  ár  ok  bio  at  Forsi.  ^  hans  bornw  Yarv  þav  lo 
Þorstein  ravðnefr  er  þar  bio  siðan  ok  Þora  moíí^V  Þorkels  mana  ok 
Asa  moóir  Þornyiar  moóvr  Þorgeirs  at  Liosa  vatni  ok  Hœlga 
moáir  Oðz  fra  Miosyndi.  ^  d(ottir)  Oðz  var  Asbiorg  er  atti  Þor- 
steinn  goði  f(aðir)  Biarna  hins  spaka  f(oðvr)  SkeGÍa  f(oðvr)  Mark^^í? 
\ogms.nnz^  Þorstein  ravðnefr  var  blotmö^íJr  mikill.^  hann  blotaði  forsin  i5 
ok  skylldi  bera  leifar*  allar  a  forsin.^  hann  var  ok  framsyn  miok.* 

292  Þorsteinw  let  telia  savð  sin  ór  rett  .xx.  hvndrvð  ^  en  þa  liop  alla 
rettina  þaðan  af.^  enn  þd  var  savðrinw  sva  margr  at  hann  sa  vm 
havstvm  hvmr  ^  feigir  Yarv  ok  let  þa  alla  skera  en  hit  siðaRsta 
havst  er  hann  hfði  þa  mœllti  hann  i  savða  rett  skeri  þer  nv  savði  20 
þa  er  þer  vilit.  ^  feigr  em  ek  nv  eða  allr  savðrin  ella  nema  bœði 
se.  ^  en  þa  nott  er  Þorstemn  dó  rak  savðinw  allan  vt  i  forsin  ok 
forst  þar.  ^  Hœlga  h(et)  dottzr  hans  er  atti  Hœlgi  rogn  Kial- 
laks  ^  svn. ^ 

c.  314  Vlfr  gylðir  h(et)  hersir  rikr  i  Noregi   a  Þelamork.  ^    hann'^ 

bio  a  Fifla  vollvm  i  Tinz  dal  ^.  ^  hans  s(vn)  var  Asgrimr  f(aðir) 
þe^'ra  Þorsteins  ok  Þorlavgar.  ^  Þorkatla  h(et)  moðir  þe/ra  er  ringia 
var  koUvð.  ^  Hara/Ztír  konvngr  hinn  hsiríagri  sendi  Þororm  frænda 
sinn  ór  Þrvmv  af  Ogðv[w]  ^  at  heimta  skatt  af  Asgrimi  sem 
konvngr  bavð  hanvm  en  hann  gallt  eigi  l^vi  at  hann  hafði  sent  30 
konvngi  Utlv '  aðr  herst  gavzkan  ok  silfr  mikif  ok  sagði  ^^  þaí  giof 
skylldv  en  ei^i  gialld  þzi  at  hann  hafði  alldri  aðr  skatt  golldit.  ^ 
aftr  sendi  konvngr  feit  |  ok  villdi  eigi  þÍGÍa.  ^  Þorkatla  kona  As-  I2b 
grims  fœddi  sveinbarn.  ^   Asgrimr  bað  vt  hersi.  ^   þræll  hvatti  gref 


*  Punktum  er  tilf.  ^  Herefier  stdr  þell;  e^i  Jcontamination  af  þ  (1í  áeí 
fúlgende  ord)  og  ell  (sliitningen  af  det  foregáende);  ordet  er  iJcke  underprikket 
eller  overstreget.  ^  Ovf.  s.  107. %i  kaldes  han  Börkr  blátannarskegg.  '^  e  er  for- 
medelst  en  rift  nœsten  forsvundet.  ^  Det  sidsie  v  formedelst  riften  heskadiget. 

®  Fm  del  af  v  og  af  forkortelsestegnet  for  er  beskadiget  ved  riften.  '  Over  i 

muUg  aksent.  *  Disse  to  ord  er  tilföjede  over  linjen  af  Haukr  selv  med  et 
nedvisningstegn  efter  voUvm.  ®  Forkortelsestegnet  for  m  er  afrevet.  ^°  gd 
er  sarnmenskrevne. 


Landnámabók  c.  314.  HAUKSBOK.  111 

sa  er  hanvm  skylldi  grof  grafa  en  sveinin  var  lagðr  niðr  a  golf.  ^ 
V.  þa  heyrðiz  þeim  ollvm  sem  sveinwin  q(væði)  þf?tta  Lati  *  mog  ^ 
úl  ^  moðvr  mer  er  kallt  a  golfi  hvar  mvni  sveinin  sœmri  en  at 
sins  foðvr  ornvm.  ^ '  þarf  eigi  iarn  at  ecia  ne  iarðar  men  skerþa 
lettið  Uotv  verki  hfa  mvn  ek  enn  með  monnvm.^  siþmz  var  sveinin  5 
vatni  avsin  ok  kallaðr  Þorsteinw.  ^  en  er  Þorormr  kom  anwat  sinn 
at  hei(m)ta  *  skatt  q(vaddi)  Asgrimr  þmgs  ok  spvrði  ^  bœndr  ef 
Ipeir  viUdi  greida  ^  konvngi  slikan  skatt  sem  beitz  var.  ^  þ^^'r  baðv 
hcmn  svara  íyri  sik  en  villdv  þo  eigi  greiða.  ^  þ^'wgit  Yav  viíí  skog 
ok  er  þa  varði  minz  liop  fram  þræll  Þororms  at  Asgrimi  ok  drap  lo 
hann,  ^  bcpndr  drapv  hann  þegar.  ^  Þorstein  var  þa  i  hernaði  ok 
er  hann  spvrði  vig  f(oðvr)  sins  selldi  hann  iarðir  sinar  iil  silfrs  '^ 
ok  bioz  iil  Islawdz  or  Grœnmar  ígri  avstan  Liðandis  nes  ok  aðr 
hann    fœri    brendi    Þorstein^   Þororm    i   Þrvmv  ^    inwi    ok    hefndi 

293  f(oðvr)  sins.  ^  ÞorgeÍR  h(et)  broðir  hans.  ^  hann  Yar  þa  .x.  vetra  er  is 
*  Þorormr  let  drepa  f(oðvr)   þe?'ra.  ^    hann  for  iil  Islawdz   meá  Þor- 

294  steinwi  ok  ^  Þorvn?^  moávr  sjsiir  þe/ra  ok  nam  Þorvnwar  halsa  ok 
bygði  ^^  þar  siþa^.  ^  Þorstein  kom  i  Rangár  óss  ok  nam  lafiá  at 
raði  Flosa  íyri  ofan  Vikings  lœk  ok  vt  iil  motz  vií?  Svínhaga- 
Biornw  ok  bio  i  Skarði  env  eystra.  ^  vm  Yians  daga  kom  skip  þat  20 
i  Rang  ár  óss  er  sott  var  a  mikil  ok  villdi  engi  vió  þeim  (taka)  ^^ 
en  Þorstein  for  eíiir  þeim  ok  gerbi  þeim  tialld  bvð  þar  sem  nv 
heitir  Tialldar  staðir  ok  þionaði  þeim  þar  sialfr  meðan  þe/r  lifðv 
en  þeí'r  do  alh'r.  ^  hann  var  siþaw  kallaðr  Þorstein  tialldstcpðingr.  ^ 
enw  sa  þe?'ra  er  lengs  lifði  fall  ^^  gvll  ok  silfr  ok  grof  niðr  sva  at  25 


^  PunJctum  er  tilf.  ^  Dette  ord  er  for  störste  delen  meget  afbleget; 
mulig  stár  der  mavg.  '  Dette  ord  er  nœsten  helt  udvisket.  ^  Forkortelses- 
tegnet  for  m  er  glemt.  ^  \  er  tilf.  af  Haukr  selv  over  Unjen  uden  nedvisnings- 
tegn.  ®  Sðledes.  "^  r  forscundet  ved  en  rift  i  perg.  ^  Den  ferste  del  af 
m  afrevet,  ®   Tilföjet  over  linjen.  ^"  gð  sammenskrevne.  "   Glemt  af 

skriveren.        ^^  Sáledes  (dittografi?). 


*   Verset  bör  skrives: 

Láti  m^g  til  móður,  þarfat  *  járn  at  eggja, 

mér  es  kalt  á  golfi.  né  jarðarmen  skerða. 

hvar  muni  sveinn  in  sœmri,  léttið  Ijótu  verki, 

an  at  síns  f^ður  ^rnum?  lifa  munk  enn  með  m^nnum. 

*  Konj.  for  þarf  eigi. 

Bœrer  sönnen  (mig)  til  moderen;  jeg  fryser  (her)  pd  gulvet.  Hvor  skulde 
sönnen  have  en  mere  passende  plads,  end  ved  sin  faders  arne?  Der  er  ingen 
grund  til  at  hvœsse  jœrnet  (hakkens  jœrn)  eller  fiœnge  grönsvœret.  Hold  op  med 
den  stygge  gœrning.    Jeg  vil  fremdeles  leve  blandt  mennesker. 


112  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  314-318. 

þa^  hefir  engi  fvndit  siþan.  ^  Þorstein  atti  fya  Þvriði  Gvnwars 
d(ottvr)  Hamz^wdar  s(vnar).  ^  þe/ra  born  Gvn??aR  Þorhallr  losteinw 
lorvnn.  ^  siþaR  atti  Þorsieinn  Þvriði  d(ottvr)  S'ighs  ^  i  Hlið.  ^  þe^ra 
born  SkeGÍ  ok  Þorkatla  Rannveig  ok  Arnora.  ^  En  ÞorgeÍR  broðir 
Þorsieins  keypti  Odda  \aná  at  Rafni  Hængs  s(yni)  Strand^V  baðar  5 
ok  Varnia  dal  ok  oddan  allan  milliw  Roars  lœkiar  ok  Rang  ár.  ^ 
hann  bio  fystr  i  Odda  ok  atti  Þvriði  d(ottvr)  Eilifs  hins  vnga.  ^ 
þ^«ra  d(ottir)  Hœlga  er  atti  Svartr  Vlfs  s(vn).  ^  þ^/ra  s(vn)  Loð- 
mí^wdr  i  Odda  f(aðir)  Sigívs  presiz  f(oðvr)  Sæmi;wdar  hins  froða.  ^ 

c.  315  Flosi  h(et)  maór  s(vn)  Þorbiarnar  hins  gavlv^rska  ^.  ^    hannio 

^^^  drap  .ííj.  syslv  menn  B.Rr alldz  hins*  harfa^ra  ok  for  eftíV  þat  til 
Islawdz.  ^  hann  nam  \aná  íyri  avstan  Ranga  alla  Rangár  vollv 
ena  eystri.  ^  h«ws  d(ottir)  var  Asny  moðir  Þvriðar  er  Valla- 
B[r]andr^  atti.  ^  s(vn)  Valla-Branz  var  Flosi  f(aðir)  Kolbeins 
f(oðvr)  Gvðrvnar  er  Sæmwdr  hinw  froði  atti.  ^  Flosi  at[ti]  ^  i5 
Gvðrvnv  Þoris  d(ottvr)  Skeebrodda  s(vnar).  ^  þgfra  s(ynir)  \arv 
þeir  Kolbeinn  er  fyR  var  nefndr  ok  Biarnm  f(aðir)  Biarnwa  f(oðvr) 
Flosa  f(oðvr)  Valgerðar  M(oðvr)  herra  Erlenz  f(oðvr)  Havks.  ^  af 
þd  for  Loptr  hinw  gamh  systvr  s(vn)  Flosa  at  blota  a  Gavlvm  at 
Flosa  var  vfritt  i  Noregi.  ^  Flosi  hinw  noreni  atti  Þordisi  ena  20 
296  miklv  d(ottvr)  Þorvnnar  enwar  avðgv  "^  Ketils  d(ottvr)  hins  ein- 
henda.  *  þe?*ra  d(ottir)  var  Asny  er  atti  ÞorgeÍR.  ^ 

c.  316  Ketill  hinw^  einhendi  h(et)  ma^^r  s(vn)  Avðvnar  þvn/^kárs.^ 

hay\n  nam  Rangar  vollv  ena  ytri  íyri  ofan  Lœkiar  botna  ^  ok  íyri 
avstan  Þiors  á  ok  bío  at  Á.  ^    hann  atti  Asleifv  Þorgils  d(ottvr).  ^  25 
þeira  s(vn)  var  Avðvn^^  f(aðir)  Bryniolfs  f(oðvr)  Bergþors^^  (foðvr) 
Þorlaks  f(oðvr)  Þorhallz  f(oðvr)  Þorlaks  hyskv^s  hins  hœlga.  ^ 

c.  317  KetiU  aviúði  brœðrvngr  Ketils  hins  einhenda  nam  \a7iá  hit 

ytra  meó  Þiórs  a  ok  bio  a  Vollvm  hinvm  yðrvm.  ^    hans  s(vn)  var 
Hœlgi  rogn  er  Híplgv  atti  d(ottvr)  Þorsteins  ravðnefs  ^^.  ^  þgír(a)  ^^  30 
s(vn)   var  Oddr  miovi  f(aðir)   Asgerðar  ^*  er  atti  ||  Þorsteinw  goði  13« 
ok  Oddnyiar  er  Eilifr  hinw  vngi  atti.  ^ 

c.  318  Ormr  avðgi  s(vn)  Vlfs  hins  hvassa  nam  \a7iá  með  Rangá 

^  at  raði  Ketils  hins  ein  henda   ok  ^^  bío  i  Hvsa   garði   ok  Askell 


^   Funktum  er  tilf.  ^   Rettet   fra  hdskrs  fig-.  *  k  er  tilföjet  over 

linjen.  ^  Igennem  h  har  shriveren  fejlagtig  anbragt  en  —  forkortelses  —  streg. 
^  Det  ferste  r  bortrevet  ved  en  rift.  ®  ti  bortrevne.  '  Synes  forst  at  vœre 
skrevet  avðga.  ^  hi  meget  afblegede.  ®  a  ligeledes,  samt  de  folgende  to  ord. 
^^  Ligeledes.  "   ors  meget  afbleget  og  det  folgende  ord  (0:  .í.)  synes  glemt. 

^^  En  fejl  for  Hrólfs  rauðskeggs.  ^*  Skrevet  |)f .  "  Vistnok  en  fejl  for 
Ásbjargar  jfr.  s.  llO.n;  de  andre  recc.  har  i  evrigt  Ásborg  pá  bœgge  steder. 
"  Nœsten  udvisket. 


LHiidiiái.uibók  c.  318-322.  HAUKSBÓK.  113 

s(vn)  hans   eft/r  hann  enn  ha?is  s(vn)  reisti   fyst  hœ  á  Vollv/w.  ^ 
fra  hanvm  erv  Vallveriar  kommr.  ^ 


IFra  Þorsteini 
.319  Þorstein^i  2    lavnan    h(et)   maðr  norœn  ok  fsirmaóv  mikill.  ^ 

hanvm  var  þat  spað  at  hann  mvndi  a  Iwi  lanái  deyia   er  þa  var  5 
enn  ecki  bygt.  ^   Þorstein   fór  iil  Islawdz   i  elli  sinwi  meó  Þorgilsi 
s(yni)  sinvm.  ^    l^eir  namv  hinw  efra  Ivt  Þiorsár  hollta  ok  bioGV  i 
Lvnans    hollti    ok    þar    er    Þorstein    heygðr.  ^    d(ottir)    Þorgils    var 
Asleif  er  atti  KetiU  hinw  einhendi.  ^    s(ynir)  þe/ra  Yarv  þeir  Avðvn 
er  aðr  var   nefndr  ok  EiUfr  f(aðir)  Þorgeirs  f(oðvr)  Skecia  f(oðvr)  lo 
Hiallta  i  Þiors  ár  dal.  ^  hann  var  f(aðir)  lorvnwar  mo^í;r  Gvðrvnar 
moárr  Einars   f(oðvr)  MagntJs  hi/skvips.  ^    Gvn/zstein  berserkia  bani 
s(vn)  Bolverks  bhndinga  trionv  drap  .íj.  berserki  ok  hafði  [annajR^ 
þe/ra  aðr   drep?Y  Griotgarð  Haleyia  iarl  i  Solva   fyri  innsin  Agða* 
nes.  ^  Gvnsteinw  var  siþan  skotin  orv  fmzkri  ór  skogi  a  skipi  sinv  15 
norðr  i  Hefni.  ^    s(vn)   Gvnsteins  var  ÞorgeÍR  er  atti  Þorvnwi  ena 

298  avðgv    dottvr  ^   Ketils    einhenda.  ^     þe/ra    d(ottir)   var   Þorðis   hin 
mikla.  ^ 

c.  320  Raðormr  ok  lólgeÍR  brœðr  komv^  vestan  vm  haf  tiHslawdz.  ^ 

þeir  namv  lawd  milHm  Þiors  ár  ok  Rang  ár.  ^  Raðormr  eignaðiz  20 
lawd  fyri  avstan  Ravða  lœk  ok  bio  i  Vetleifs  hollti.  ^  hatis  d(ottir) 
var  Arnbiorg  er  atti  Svertingr  Hiorleifs  s(vn).  ^  þeíra  born  Yarv 
þaí?  Grimr  logsogv  maár  ok  lorvnw.  ^  siþaR  atti  Arnbiorgv  Gnvpr 
Mollda-Gnvps  s(vn)  ok  Yarv  þeira.  b(orn)  Hallsteinw  a  Hialla  ok 
Ranwveig  moðir  Skapta  logmawwz  ok  Geirny  moáir  Skálldrafns.  ^  25 
lólgeÍR  eignaðiz  laná  fyri  vtan  Ravða  lœk  ok  til  Steins  lcpkiar.  ^ 
hann  bio  a  lolgeirs  stoðvm.  ^ 

c.  321  Askein    hnockan    s(vn)  Dvfþaks  Dvfnials    s(vnar)  Kiarvals 

s(vnar)  Ira  konvngs  hann  nam   \aná  mUlim  Steinslœkiar  ok  Þiors 
ár  ok  bio  i  Askels  hofða.  ^  hans  s(vn)  var  A.smvn6.r  f(aðir)  Asgavtz  30 
f(oðvr)  SkeGÍa  f(oðvr)  ^  ÞorvaUz  f(oðvr)  Þorlavgar  moðvr  Þorgerðar 
moðvr  lons  hyskv^s  hins  hœlga.  ^ 

c.  322  ÞorkeU  þialíi  fostbroðir  Raðorms  eignadiz  lowd  oU  a  miUim 

Rangar  ok  Þiors  ár  ok  bío  i  Hafi.  ^   hann  atti  Þorvnni  eyverskv.  ^ 

299  þe/ra  d(ottir)  Þordis  moðir  SkeGÍa  f(oðvr)  Þorvallz  i  Asi.  ^    þaðan  35 
hafði  Hiallti  ^  magr  hans  reiðskiota  iil  alþmgis  ok  þeir  .xíj.  þa  er 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Ahen  plads  for  initialen,  der  her  —  som  oftere  — 
antydes  ved  et  lille  þ  *  margen.  '  Afrevet  ved  et  hul  i  perg.  *  gð  sammen- 
skrevne.  ^  Rettet  fra  hdskrs  moðvr.  ®  Skr.  to  gange.  "^  Bettet  fra  hdskrs 
AsgeÍR  jfr.  ovf.  s.  lOl.n.        ^  .f.  nœsten  udvisket.        "^  hi  meget  afblegede. 

8 


1J4  f  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  322-326. 

hann  var  vt  ko?win  meá  kristni  en  [engi]  ^  treystiz  anwapa  %ri 
ofriki  Rvnolfs  Vlfs  s(vnar)  er  sektan  hafði  Hiallta  vm  goðga.  ^  nv 
erv^  ritaðir  þeir  menn  er  lowd  hafa  þegit  ok  nvmit  i  kndnami 
Ketils  hængs.  ^ 

c.  323  Loptr  s(vn)  Orms^  Froða  svnar  for  af  Gavlvm  iil  Islawdz  & 

vngr  at  alldri  ok  nam  land  íyr'i  vtan  Þiors  a  ok  vp^  iU  Skvfs 
lcpkiar  ok  Breiða  myri  hina  eystri  vpp  i\l  Svlv  hoUz  oA;  bio  i 
Gavlveria  bœ  oA:  Oddny  modir  haws  d(ottir)  Þorbiarnar  hins 
gavlverska.  ^  Loptr  for  vtan  hit  .ííj.  hvert  svmar  ^  íyri  hond  þeira 
Flosa  beGÍa  modvr  broðvr  sins  at  blota  at  hofi  þw  er  Þorbiorn  lo 
modvr  f(aðir)  ^  hans  hafði  [þar  varð  veitt  a  ^  Gavlvm.  ^  Þorbiorn 
var  rikr  hersir  i  Noregi  i  Fiala  fylki.^  hann  var  [Orjmars^  s(vn).2 
hann  atti  Hilldi  Vlfars  d(ottvr)  ok  Þorvnwar  grœningar  rivpv.  ^ 
Vemí;wdr  enw  ga^wH  s(vn)  Vikings  ^  Skaneyiar  skelmis  magr  Biarnar 
bvnv  var  hersir  rikr.  ^  haws  s(vn)  var  Froði  f(aðir)  Orms  f(oðvr)  is 
Lopts  ^^  hins  gamla  ^^  ^  fra  [hanjvm  er  mart  stormenwi  komit 
Þorlakr  hinw  helgi  ok  Brandr  hyskvip  ok  Pall  hyskvp.  ^  \ 

C.324  Þorviðr  s(vn)  Vlfars  broðir  Hilldar  for  af  Vors  iil  Mandz  13b 

en  Loptr  frændi  haws  gaf  hanvm  laná  a  Breiða  myri  ok  bío  haww 
i  Vorsa  b(p.2  hans  b(orn)  Yarv  þav  Rafn  o/í  Hallveig  er  atti  Ozvr^o 
hin  hviti.  2  þe?ra  s(vn)  var  Þorgrimr  kampi.  ^ 

c.  325  Þorarinw  h(et)    maí^r  s(vn)  Þorkels    ór  Alviðrv  Hallbiarnar 

s(vnar)  Horða  kapj^a.  ^    hann    kom  skipi  sinv  i  Þiors  ár   oss    ok 
hafði  þiors  havfvð  a  framstafni  ok  er  þar  aín  viíí  kend.  ^   Þorarin 
nam  lawd   fí/ri   ofan  Skvfs  lœk   iil  Ravð  ar    ofan   meá  Þiors  á.  ^  25 
ha;?s  d(ottir)  var  Heimlavg  er  Loptr  geck  at  eiga  .vi.  toga.  ^ 

c.  326  Haralldr  gvllskear  h(et)  konvngr  i  Sogni.  ^  hann  atti  Solvorv 

d(ottvr)  Hvndolfs  i(arls)  systvr  Atla  i(arls)  hins  miova.  ^  þe?ra 
dcptr  Yarv  þær  Þora  er  atti  Halfdan  svarti  Vp^lendinga  konvngr  ^^ 
ok  Þvriðr  er  atti  Ketill  ^^  helh  flagi.  ^    Haralldr   vngi    var    s(vn)  so 


^  Afrevet  ved  et  hul  i  perg.  ^  Pimktum  er  tilf.  ^  ''  (—  ^)  t'^oesten  helt  af- 
revet.  ^  Tilf.  over  linjen  af  Haukr  selv  med  nedvisningsiegn.  ^  y  og  den 
forste  streg  af  m  udviskede.  ^  Haukr  har  f0rst  skrevet  bíoðir  (dittogr.  fejl), 
men  atter  overstreget  dette  og  skrevet  .f.  over  linjen.  "^  þar — a  meget  udviskede 
i  hdskr.,  men  si/nes  at  vœre  fiildstændig  sikre,  og  sdledes  har  JErl.  lœst  ordene. 
^  or  og  den  forste  streg  af  m  afrevne  ved  en  rift  i  perg.  °   iki  udviskede. 

^°  F0rst  skrevet  o:ms,  men  dette  underprikket  og  lopts  skrevet  ovenover  (af 
Haukr  selv) ;  dette  sidste  er  nu  meget  afbleget,  og  det  kan  nœppe  afgöres,  om 
der  stdr  lopts  eller  —  midigvis  —  lopz.  ^^  Af  dette  og  de  f^lgende  ord,  til  og 
med  mart,  er  mer  eller  mindre,  ved  stœrk  heskœring  af  hladet,  forsvundet. 
Stœrkest  er  det  gdet  ud  over  í'ra  og  hanvm,  der,  pd  de  to  sidste  bogstaver  nœr, 
helt  er  bortskdret.  ^^  Dette  ord  er  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.  ^^  Den 
nederste  del  af  de  3  sidste  bogstaver  afrevne  (et  hul  i  perg.). 


Landnámabók  c.  326.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  115 

þe/ra  Halfdanar  ok  Þorv.  ^  hanvm  gaf  Yi^ivalldr  konvngr  gvllskeGr 
nafn  sitt  ok  riki.  ^  B.a.ralldr  konvngr  andaðiz  fyst  þé^^'ra  en  þa  Þora 
enn  B.3ir alldr  vngi  siþast.  ^  þa  bar  rikit  vnd^V  Halfdan  konvng  en 
hann  setti  jíir  þaí  Atla  iarl  hinw  miova.  ^  siþa^i  feck  B.a\ídan 
konvngr  Ragnilldar  d(ottvr)  Sigvrðar  hiartar  ok  var  þe/ra  s(vn)  5 
Hsiralldr  hinn  hárfaýW.  ^  þa  er  E.3iraUdr  konvngr  geck  ti/  rikis  i 
Noregi  ok  hann  mægðiz  vií^  Hakon  iarl  Griotgarz  s(vn)   feck  hann 

301  Sygna  fylki  Hakoni  i(arli)  magi  sinvm  er  konvngr  for  i  Vik  avstr 
en  Atli  i(arl)  villdi  eigi  af  lata  rikinv  fyR  en  hann  fyndi  Ba.ralld 
konvng.  ^  iarlarmV  ^  þrættv  þetta  meó  kappi  ok  drogv  her  saman.  ^  lo 
þeir  fvndvz  a  Fiolvm  i  Stafa  ness  vagi  ok  borðvz.^  þar  fell  Hakon 
i(arl)  en  Atli  varð  saR  ok  var  ílvttr  i  Atley  ok  dó  þar  or  sarvm 
en  eftir  ^  þaí  hellt  Hástein  s(vn)  haws  rikinv  þar  iil  er  llB.ralldr 
konvngr  ok  Sigvrðr  i(arl)  drogv  her  at  hanvm.  ^  Hástein  tok  þa 
vndan  ok  reð  i\l  Islandz  íer^ar.  ^  hann  atti  Þorv  OIvis  d(ottvr).  ^  i5 
Olvir  ok  Atli  Narv  s(ynir)  þe?ra.  ^  Hasteinw  skavt  setstockvm  íyr\ 
borð  i  hafi  at  fornvm  sið.  ^  þeir  komv  a  Stalíiorv  íyri  Stocks  eyri 
en  Hasteín  kom  i  Hasteins  svnd  íyri  avstan  Stocks  eyri  ok  bravt 
þar  ^  ^  hann  nam  land  millim  Rávðár  ok  OIvvs  ar  vpjö  iil  Fvla 
lcpkiar  ok  Breiða  myri  alla  vp^  at  HoIItvm.  ^  hann  bio  a  Stoks-  20 
eyri  ^  ok  Atli  s(vn)  haws  eíiir  hann  aðr  hann  fœrði  sik  i  Traðar 
hollt.  ^  OIv[ir]  ^  h(et)  annan  s(vn)  Hasteins.  ^  harm  bio  at  Stiornv 
steinvm.  ^    hawi^    andaðiz   barnlavs    enw    Atli    tok   eíiir   hann   arf 

302  allan.  ^   leysingi  Olvis  var  Brattr  er  bío  i  Bratz  hollti  ok  Leiðolfr 

a  Leiðolfs  stoðvm.  ^  Atli  var  f(aðir)  Þorðar  dofna  f(oðvr)  Þorgils  25 
orrabeins  stivp(s)  ^  f(oðvr)  Grims  glammað(a)r  ^  f(oðvr)  Ingiallz 
f(oðvr)  Grims  f(oðvr)  þeira.  ^  Barkar  ok  Einars  f(oðvr)  Hallkotlv  er 
atti  Rafn  Sveinbiarnar  s(vn).^  þe^ra  d(œtr)  Steínvn  modir  herra 
Rafns  ok  Herdis  moðir  Ala  f(oðvr)  Steinvnnar  er  Havkr  Erlenz 
s(vn)  atti.  1  Borkr  Grims  s(vn)  var  f(aðir)  RagnhiUdar  er  Flosi  30 
Biarnwa  s(vn)  atti.  ^  þe/ra  born  Einarr  ok  Biarnwi  ok  Valgerðr 
mot^^'r    herra    Erlenz    f(oðvr)    Havks.  ^     Þordis    var    .íj.    dott^'r 


^  Punktum  er  tilf.  ^  For  det  almindelige  forkortelsestegn  for  ir('')  har 
Haukr  her  fejlagtig  sat  tegnet  for  ar  i^).  ^  I  dette  ord  er  et  forkortélsestegn 
(for  \v)   fejlagtig  anbragt  over  f  (foruden  det  rigtige  over  i).  *  Dette  ord 

skrives  urigtig  þr  (=  þe»r).         ^  Rettet  fra  hdskrs  ftokfkeyri.         °  ir  afrevet 
ved   et   hul  pá  perg.  "^   s   glemt   af  skriveren.  ^   Efter   ð   st&r   der   et 

uformeligt   z-lignende   hogstav,   som  sikkert   ikke   er   z,   men   snarest   2;    iime- 
ligvis   betegner   det   dog   ikke   r,    men    ar.  ®    l'ilf.   over   linjen    uden   ned- 

visningstegn. 

8* 


llg  #  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  326-331. 

Flosa  ^    moóir    frv    Ingigerðar    moóvr   frv    Gvðrvnar    ok    Hallberv 
3ihhadisB.Y  ^.  ^    Halla  var  ok  doiiir  Flosa  moðir  herra  Kristoforvs.  ^ 

c.  327  Hallsteín    h(et)    maór    er    for    ór    Sogni    tiZ   Iskwdz    magr 

Hásteins.  ^  hanvm  gaf  Hasíemw  ^  ytra  Ivt  Eyrar  backa.  ^  hanii  bio 
303  a  Framnesi.  ^    ha^s  s(vn)  var  Þorsteínn  f(aðir)  Arngrims  er  vegin  5 
var  at  favska  grefti.  ^  haws  s(vn)  Vör  Þorbiornn  á  Framnesi.  ^ 

c.  328  Þon'r  s(vn)  Asa  h^rsiss  íngiallz  s(vnar)  Hroallz  s(vnar)  for 

i\l  Mandz  ok  nam  Kallnesinga  ^  [repp]  ^  allan  "^  i|  vp^  frá  Fyllar  I4a 
lœk  *  ok  bio  at  Sel  forsi.  ^   hans  s(vn)  var  Tyrfmgr  f(aðir)  Þor- 
biarnar  prestz  ok  Hamwðar  prestz  i  Goðdolvm.  ^  lo 

c.  329  HroðgeÍR  ^  hinw  spaki  ok  OdgeÍR  broðir  hans  er  þeir  Fin^ir 

hinn  avðgi  ok  Hafnar-Ormr  keypti  ^^  brott  or  lawdnami  sinv  þeir 
namv  Ravngerðinga  rep^?  ok  bío  OddgeÍR  i  Oddgeirs  holvm.^  hans 
s(vn)  var  Þorsteinw  exna  broddr  f(aðir)  Hrodgeirs  f(oðvr)  Avgvrs 
i  Kamba  kistv  en  d(ottir)  Hroðgeirs  hins  spaka  ^^  var  Gvnwvor  er  i5 
atti  Kolgrimr  hinw  gamh.  ^  þaðan  erv  Kvisthwgar.  ^ 

c.  330  Onvndr   billdr   er   fyR    var    getið    nam   lawd   f(yri)    avstan 

Roars  lcpk  sem  fyR  er  getið.  ^ 

c.  33 1  OzvR  hinw  hviti  h(et)  maár  s(vn)  Þorlefs  or  Sogni.  ^    Ozvr 

va  víg  i  vevm  a  Vp^londvm  þa  er  hann  var  i  brvð  for  meá  20 
Sigvrði  hrisa.  ^  f^ri  þaí  varð  hann  laixdílæmðr  iil  Islawdz  ok  nam 
fyst  oll  Hollta  hnd  milHm  Þior(s)  ^^  ár  ok  Hravns  lœkiar.  ^  þa  var 
hann  .xvíj.  vetra  er  hann  va  vigit.  ^  hann  feck  Hallveigar  Þorviðar 
d(ottvr).  ^  þe/ra  s(vn)  var  Þorgrimr  kampi  f(aðir)  Ozvrar  f(oðvr) 
Þorbiarnar  ^f(oövr)  Þorarins  f(oðvr)  Grims  Tofv  s(vnar).  ^  Ozvr  bio  25 
i  Kampa  hollti.  ^  ha^s  leysingi  var  Boð(v)aR  ^^  er  bío  at  Boðvars 
toftvm  vi(?  ^*  Viði  skog.  ^  hanvm  gaf  Ozvr  Ivt  i  skoginvm  ^^  oA: 
skilði  ser  efiir  hann  barnlavsan.  ^  Orn  or  Velv  gerði  er  fyR  er 
getið  stefndi  Bo[ðvar]i  ^^  vm  savða  tokv.  ^  þd  handsalaði  BoðvaR 
Atla  Hásteins    s(yni)    fe   sitt  en   hann    vnytti    mal  ^^    íyri   Erni.  ^  so 


304 


^  jE/fíer  (íeííe  ord  stcir  et  nedvisningstegn ,  der  refererer  sig  til  ordene  Yar 
þo:ðif,  der  er  skrevne  over  frv  in;  skriveren  har  glemt,  at  han  havde  skrevet: 
þordis  var  íj.  osv.,  og  vilde  nu  skrive:  .íj.  dottir  Flosa  var  tordis  osv.;  et 
interessant  eksempel  -pá  fejlskrivning .  ^  Dette  ord  er  skrevet  over  linjen  med 
nedvisningstegn.  ^   Punktum  er  tilf.  *   Her  stár  det  sœdvanlige  sammen- 

slijngede  tegn  for  hans,  men  som  her  sikkert  er  ment  som  Hasteinn.  ^  En  dél 
af  g  afskáret;  derover  synes  et  a  (?)  anbragt.  ^  Afskáret.  '  Den  nederste 
del  af  hogstaverne  bortskdren.  ^  Rettet  fra  hdskrs  lœkiar  (dittogr.).  ®  i 
skrevet  over  linjen.  ^°  Sáledes.  ^^  p  er  rettet  fra  þ  eller  1.  ^^  s  glemt  af 
skriveren.  ^^  v  glemt  af  skriveren,  jfr.  ovf.  s.  85.8.  "  v  er  rettet  fra  n,  de 
to  ferste  streger  i  m  (i  toftvm;;  efter  at  have  foretaget  denne  rettelse  har  Haukr 
tilf.  forkortelsestegnet  over  v.  ^^  if  beskadigede  ved  et  hul  pd,  perg.  ^®  ðvar 
afrevne  ved  et  hul  i  perg.        ^^  Sáledes  rettet  for  hdskrs  dittografiske  fe  sitt. 


Landnámabók  c.  331  -332.      V  H  A  U  K  S  B  Ó  K .  117 

OzvR  andaðiz  þa  er  Þorgrinir  var  vngr  ^.  '^  þa  tok  Rafn  Þorviðar 
s(vn)  vií?  fear  varðveizlv  Þorgrims.  ^  efUV  andlat  BoðvaRS  talði 
Rafn  iil  Viði  skogs  ok  banwaði  Atla  en  Atli  þottiz  eiga.  ^  þe?r 
Atli  .íííj.  forv  eftir  viði.  ^  Leiðolfr  for  með  hanvm.  ^  smala  maí^r 
sagði  Rafni  þaí  en  hami  reið  eftir  þeim  meó  .x.  mann.  ^  l^eir  5 
fvndvz  i  Orostv  dal   ok   borðvz    þar.  ^    þar  fellv  hyskarlar  Rafns 

305  .íííj.  en  sialfr  hann  varð  saR  miok.^  einn  fell  Atla  h^^skarl  en  hann 
varð  saR  bana  sarvm  ok  reið  heim.  ^  Onvndr  bildr  skildi  þa.  ^ 
Þordr  domni  ^  s(vn)  Atla  var  þa  .xv.  vetra  er  Rafn  reið  iil  skips 

i  Einars  hofn.  ^  hann  reið  heim  vm  nott  oA:  var  i  blari  kápv.  ^  lo 
Þorðr  sat  fyri  hanvm  viíí  Havga  vað  skamt  fra  Traðar  holiti  ok 
va  hann  þar  *  meí?  spioti.  ^  þar  er  Rafns  havgr  fyri  avstan  gotv 
en  ft/ri  vestan  Hasteins  havgr  ok  Olvis  havgr  [ok]  ^  Atla  havgr.  ^ 
vigin  fellvz  i  faðma.  ^  Þorðr  varð  frægr  af  þersv.  ^  hann  feck  þa 
Þorvnwar  d(ottvr)  Asgeirs  a.YsimannB,  ^  skelmis  er  drap  skipshofn  is 
avstma^iwa  i  Grinis  ár  osi  f//ri  rán  þaí  er  hann  var  ræntr  i 
Noregi.  ^  Þorþr  hafði  þa  .íj.  vetr  ok  .xx.  er  hann  keypti  skip  i 
KnaRar  svndi  ok  villdi  heimta  arf  sinn.  ^  þa  fal  hami  fe  mikit.  ^ 
þd  villdi  Þorvnw  e^^i  fara  ok  tok  hon  vi^  bvi  i  Traðar  hollti.  ^ 

306  Þorgils  s(vn)  Þorðar  var  þa  tvevetr.  ^  skip  Þorðar  hvarf  ok  spvrðiz  20 
ecki  tiL^  vetri  siþaR  kom  Þorgrimr  CRvbeinw  iil  raða  meó  Þo[rvnni]  "^.^ 
hann  var  s(vn)  Þormoðar  ok  Þvriðar  Ketilbiarnar  d(ottvr).  ^    hann 
feck  Þorvnwar  ok  var  þexra  s(vn)  Hæringr.  ^ 

c.  332  01af[r  tv]enwvm  ^  brvni  h(et)  maár.  ^  hann  for  af  Lofot  tiZ 

Isla^ídz.  ^  hann  nam  Skeið  oll  millim  Þiors  ár  ok  Sandlœkiar.  ^  25 
[hann  var  hamrammr]  miok.  ^  Olafr  bio  a  Olafs  vollvm.  ^  hann 
hGr  i  Brvna  havgi  vnd/r  Vorðv  felli.  ^  Olafr  att[i  AshiUdi  ok  var 
þe^r]a  ^  s(vn)  Hœlgi  travsti  ok  Þorir  drifa  f(aðir)  Þorkels  gvllkars 
f(oðvr)  Orms  f(oðvr)  Hœlgv  moóvr  Oðz  [Hallvards  svnar.  ^  Vadi] 
var  hin  .ííj.  s(vn)  Olafs  f(aðir)  Gerðar.  ^  Þorgrimr  orrabeinw  lagði  æ 
hvg  a  Ashilldi  siþaw  01a[fr  var  daudr  enn  Hœlgi  t]ravsti  vandaði 
vm.  ^  hann  sat  [fyri  Þo]rgrimi  ^^  viá  gatna  mót  f^ri  nedan  Asilldar 
myri.  ^  Hœlgi  bað  hann  lata  af  kvamvm.  ^  Þorgrimr  q(vaz)  eigi 
hafa  barna  skap.  ^   þe^'r  borðvz  oA;  fell  Þorgrimr.  ^  |  Asilldr  spvrði  14^ 


^  iíeííeí  /ra  hdskrs  vndr.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  Sáledes.  ^  En 
del  af  þ  afrevet  ved  et  hul  p&  perg.  ^  Afrevet  ved  et  hul  pd  perg.  ®  En 
del  af  av  afrevet  ved  et  hul  pá  perg.  "^  rvnni  afrevne  ved  et  hul  pá  perg. 

^  r  tv;  her  hegynder  et  stort  hul  pd  perg.,  som  gdr  igennem  5  linjer;  det  mang- 
lende  er  udfyldt  efter  JErl.s  afskrift,  og,  som  sœdvanlig,  sat  i  skarpe  klammer. 
^  Af  dette  ord  ses  forkortelsestegnet  og  a.  ^°  íyri  þo  er  afrevne  ved  et  lille 

hul  pd  perg. 


118  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  332. 

V.     hvar  Hœlgi  hefði  yerit  ^    hann  kvað  v(isv)    Var  *  ek  þar  er  fell 

307  iil  fyllar  íram  sotti  vinr  drottar  orabein  en  vn/íaR  itr  tvngvr  hoð 
svngv.  ^  Asmoðar  gaf  ek  Oðni  arfa  þrotar  diarfan  gvlldvm  galga 
valldi  Gavtz  tafn  en  na  rafni.  ^  AsiUdr  q(vað)  hann  ha/a  ^  hoGÍt 
ser  havfvðs  bana.  *  [Hœlgi  tok  ser  far  i  Einars  ^  hofn.  ^  Hæringr  5 
s(vn)  Þorgrims  var  þa  .xvi.  vetra.  ^  hann  reið  *  i  Hofða  at  finwa 
Teit  ^.  ^  þe/r  Teitr  riðv  .xv.  at  banwa  Hœlga  far.  ^  l^eir  Hœlgi 
mœttvz  i  Merkr  ravni  vpj?  íra  Mork  ^  \ió  ^  Hœlga  hvál.  ^  þe?r 
Hœlgi  Yarv  .ííj.  saman.  ^  þar  fell  Hœlgi  ok  maár  með  hanvm  ok 
eín  af  Teiti.  ^  i  faðma  fellvz  ^  vig  þav.  ^  svnr  Hœlga  var  Sigvrðr  10 
hinw  lawdví?rski  ok  SkefiU  hinn  havkdœlski  f(aðir)  Hœlga  dyrs  ^  er 

308  barðiz  viíí  Sigvrð  s(vn)  Liotz  longv  baks  i  Exar  ár  holmi  a  oM^ingi^ 
V.     vw  þaí  orti  Helgi  þe^ta  Band  *  er  a  hœgri  hendi  hlavt  ek  sar  af 

ty  barv  lyg  ek  eigi  ^at  leyiar  h'nvengis  bil  minwi.^  Rafn  var  anr^aR 
s(vn)  Skefils  f(aðir)  Grims  f(oðvr)  Asgeirs  f(oðvr)  Hœlga.  ^  15 


^  PunMum  er  tilf.  ^  h  noget  uformeligt,   men   lœsemáden  er  sikker. 

^  Hœlgi — Einars  meget  afhlegede,  men  sikre.       ^  hann  reið  ligeledes.       *  T  lige- 
°  Skrevet  m\        '  Udvisket.        ^  f  ligeledes.        ®  d  ligeledes. 


*  Versene  bör  skrives: 

Vask  þars  fell  til  foldar,  Ásmóðar  gafk  Óðni 

fram  sótti  vinr  dróttar,  arfa  þróttar  djarfan. 

0rrabeinn,  en  unnar  guldum  galga  valdi 

ítrtungur  hátt  sungu.  Gauts  tafn,  en  ná  hrafni. 

Vask  þars  0rrabeinn  fell  til  foldar  ^ ;  dróttar  vinr  ^  sótti  fram,  en 
unnar  ítrtungur  ^  sungu  hátt.  Gafk  Óðni  þróttar  djarfan  arfa  Ásmóðar^; 
guldum  galga  valdi  ^  Gauts  tafn  ^,  en  hrafni  ná. 

^  Konj.;  fyllar  giver  ingen  mening ;  et  papirshdskr.  har  filddar.  ^  Hermed 
synes  digteren    at  betegne  sig  selv.  ^   ^svœrdeís   /^unnr  (?)  —  svœrdj   herlige 

tunger'  =■  klingerne.        ^  =  þormóðar;  Ás  =  t*ór.        ^  'galgens  herre'  —  Odin. 
®  'Odins  offer(?y  —  den  faldne  kœmpe. 

Jeg  var  (virksom)  dér,  hvor  Orrabén  faldt  til  jorden ;  mœndenes  ven  (jeg) 
gik  frem,  men  svœrdklingerne  sang  höjt.  Jeg  gav  Odin  Tormods  krafiige, 
djœrve  sön;  jeg  gav  galgens  herre  den  faldne,  og  ravnen  lig. 

Band  's  á  hœgri  hendi,  (lýgk  eigi  þat)  leygjar, 

hlautk  sár  af  Tý  báru  Hnnvengis  Bil,  minni. 

Band  's  á  hœgri  hendi  minni,  linnvengis  Bil^  hlautk  sár  af  báru 
leygjar  Tý  l   lýgk  eigi  þat. 

^  'ormelandets  asynje'  =.  kvinde;  her  voc.  '^  'bolgens  ilds  [=■  guldets] 
gud''  =  manden. 

Jeg  har  bind  om  min  höjre  arm,  kvinde!,  jeg  blev  sdret  af  manden;  det 
skjuler  jeg  ikke. 


Landnámabók  c.  333-335.  HAUKSBÓK.  119 

c.  333  Þ[r]ondr  1    miok    siglandi    Biarnar    s(vn)    broðir    Eyvindar 

avstma^íwz   er  fyR  er  getið  hann   var  i  Hafrs  íirði  a  mót  Haralldi 
konvngi  ok  [var]ð  ^  si^an  landfíóiti  til  Islandz  sið  todnama  tiðar.^ 
hann  nam  land  millim  Þiors  ár  ok  Laxár  ok  vp/?  úl  Kalfár  ok  iil 
Sandlœkiar.  ^  hann  bio  i  Þrandar  hollti.  ^  hans  d(ottir)  var  Hœlga  5 
er  Þormoðr  skapti  atti.  ^ 

c.  334  Olvir  barna  karl   h(et)   maár  agætr  *  i  Noregi.  ^   hann  Yar 

vikingr  mikill.  ^  hann  let  eigi  henda  bornw  a  spiotz  ^  oddvm  sem 
þa  var  vikinga  siþr.  ^  þvi  var  hann  barnwa  kall  kallaðr.  ^  hans 
s(ynir)  Yarv  þeir  Steinolfr  f(aðir)  Vnv   er  atti  Þorbiorn^  laxa  karl  lo 

309  ok  Einarr  f(aðir)  Ofeigs  grettis  ok  Oleifs  breiðs  f(oðvr)  Þormoðar 
skapta.^  Steinmoðr  var  hinn  .ííj.  s(vn)  Olvis  f(aðir)  Konals  f(oðvr) 
Aldisar  hinnar  baReyskv  er  Olafr  feiJan  atti.  ^  s(vn)  Konals  var 
Steinmoðr  f(aðir)  Halldorv  er  atti  Eilifr  s(vn)  Ketils  hins  einhenda.^ 
þeir  ^  frændr  Vfeigr  grettir  ok  Þormoðr  skapti  for^;  til  Islandz  ok  i5 
\arv  hinn  fysta  vetr  með  Þorbirni  laxa  karh  magi  sinvm  en  Ym 
varit  gaf  hann  þeim  Gnvpveria  ^  rep^:>  Vfeigi  hinw  ytra  Ivt  a  milliw 
Þverár  ok  Kalf  ár  ok  bio  (hann)^  a  Vfeigs  stoðvm  hia  Steinshollti 
en  Þormoði  gaf  hann  hinn  ævstra  ^  Ivt  ok  bio  hann  i  Skapt[a]  ^^ 
hollti.  ^  dœtr  Þormoðar  Yarv  þær  Þorvor  moáir  Þoroðz  goða  f(oðvr)  20 
Skapta   ok   ÞorYe   moáir    Þorsteins    go[ða    foðvr]  ^^    Biarnwa    hins 

310  spaka.  ^   Ofeigr  fell  fyri  Þorbirnwi  iarla  kap/>a  i   Grettis  geíl   hia 
HæU.  ^  d(ottir)  V[feigs]  ^^  var  Aldis  moóir  Vallabranz.  ^ 

c.  335  Þorbiorn  laxa  karl  nam  Þiors  ár  dal  allan  ok  [Gnvp]veria  ^^ 

rep^;  allan  ofan  iil  Kalfar  ok  bío  hin^  fysta  vetr   at  Miðhvsvm.  ^  25 
hann   hafði   .ííj.   vetr   [setvr]  ^*  aðr  hann  kom  i   Haga.  ^    þar  bio 
hann  iil  davða  dax.  ^    ha^ís  s(ynir)  Yarv  þeír  Otkell  i  Þiors  ár  dal 
ok  Þorgils    f(aðir)   Otkotlv    ok   Þorkels   trandils    f(oðvr)   Gavks  ^^    i 
Stong  ^^.  ^  Otkatla  var  moóir  Þorkotlv  uoóvr  Þorvallz  f(oðvr)  DoUv 

31O10  M(oðvr)  [Giz]vrar  ^^  hyskvipsJ  Bryniolf(r)  ^^  ok  Már  Naddoz  s(ynir)  30 
ok  lorvnwar  d(ottvr)  Olvis  barna  karls  komv  iil  Islandz  snemniíi 


^  Det  forste  r  afrevet  ved  et  hul  pd  perg.  ^  var  ligeledes.  ^  PunJc- 
tum  er  tilf.  *  æ  synes  rettet  fra  œ.  ^  p  synes  rettet  fra  þ.  ^  Meget 
utydeligtj    men  sikkert.  ^  p  rettet  fra  hdskrs  f.  ^  Glemt  af  skriveren; 

kan  syntaktisk  nœppe  undvœres.  '*  Denne  usœdvanlige  skrivemdde  synes  frem- 
kommen  ved  en  rettelse,  men  denne  kan  ikke  nœrmere  bestemmes.  ^^  a  er  af- 
revet  ved  et  hul  pd  perg.  ^^  ða  .Y.{?)  ligeledes.  ^^  feigs  Ugeledes.  ^^  gnvp- 
for  det  meste  afrevet  ved  et  hul  pd  perg.  ^*  Afrevet  ved  et  hul  pd  perg. 

^^  ks  sammenskrevne.  ^^  g  rettet  fra  ð  (reminiscens  fra  ð  i  trand-^.  ^^  / 
dette  ord  begynder  et  stort  hid  p>d  perg.,  som  strœkker  sig  ned  igennem  de  4 
folgende  linjer  og  hvorved  de  i  det  folgende  indklamrede  ord  er  nfrevne;  jfr. 
s.  117  anm.  8.        ^^  r  glemt  af  skriveren. 


120  f  HAUKSHÓK.  Landnámabók  c.  335-338. 

\andz  bygðar.  ^  [mr  nsimY  Rvna  manníi  reipp  sva  sem  vatnf[oll 
deila  þjanwveg.  ^  Bryniolfr  bio  at  Berghyl.  ^  haws  s(ynir)  Yarv 
þeir  Þorleifr  f(aðir)  Brondolfs  f(oðvr)  Þorkels  [skota  ^  kolls  fodvr 
Þora]rins  f(oðvr)  Hallz  i  Havka  dal  ok  Þorlaks  f(oðvr)  Rvnolfs 
f(oðvr)  Þorlaks  hyskvps.'^  Ma[r  bio  a  Marstodjvm. ^  hans  s(vn)  var  5 
Bein/r  ^  f(aðir)  Kolgrimv  moí?^;r  Skeaia  f(oðvr)  [Hialjlta  ^.  ^ 
c.  336  Þorbiorn^   iarla    kap/9Í    h(et)    maór   norœn.  ^     hann   for    af 

31O11  Orkneyivw  iil  Manáz.^  hann  keypti  \aná  i  Rvna  manwa  [repp  at 
Mavi  N]addoðz*  ||  syni  allt  fyri  nedann  Sels  lœk  a  miUim^  Laxár.^ 
hann  bio  i  Hólum.  hans  s(ynir)  voru  þeir  Solmundr  f(adir)  Brennv-  10 
Kara.  ok  Þormódr  f(adir)  Finnv  er  atti  Þorormr  ^  i  Karlaf(irdi).  ^ 
þeira  dottir  "^  Alfgerdr  *  modir  ^  Gestz  f(odur)  Valgerdar  m(odur) 
311 2  Þorleifs  Beiskallda. 

c.  337  Þorbrandr  ^^  ^  svn  Þorbiarnar  hins  oarga  ok  Asbrandr  svn 

^^^^^  hans    komu    til  Islandz  sid  landnama  tidar   ok  visadi  Ketilbiorn  15 
þeim  til  landnáms  fyri  ofan  Mvla  þann  er  framm  gengr  hia  Stacks 
á  ok  til  Kallda  kvislar  ok  bioGV  i  Hauka  dal.  ^  þeim  þotti  land  of 

312  litid  er  Tunnga  hin  vestri  var  þa  bygd.  ^   þa  ioku   þeir  lanndnam 
sitt   ok   namv   hinn    efra  Ivt  Rvna  manna  repps  sionhending  or 
Mvla  i  Ingialls  gnup  fyri  ofan  Gyldar  haga.    Born  Asbranz  voru  20 
þau  Vebrandr  ok  Arngerdr  ^.    Vebrandr  ^  var  f(adir)  Ollaugar  er 

3125  atti  Svertingr^  Rvnolfssvn. 

Fra  Ketilbirni  gamla. 
c.  338  Ketilbiorn  ^^   het    madr    agiætr    i   Naumvdal.  ^    hann    var 

^°  Ketilss(vn)  ok  Æsv  d(ottur)  Hakonar  iarls  Griótgarssvnar.  hann  25 
atti  Hœlgu  d(ottur)  Þordar  skecia.  Ketilbiorn  fór  til  Islanndz  þa 
er  lanndit  var  vída  bygt  med  sió.  hann  hafdi  skip  þat  er  Ellidi 
het.  hann  kom  i  Ellida  ár  ós  fyri  nedann  heidi.  hann  var  hinn 
fysta  vetr  med  Þordi  skeaia  mági  sinum.  en  vm  varit  fór  hann 
vpp  vm  heidi  at  leita  ser  landz  kosta.  þeir  haufdv  nattbol  ok  æ 
gerdu  ser  skála  þar  sem  nv  heitir  Skálabrecka  i  Blaskógumm. 
enn    er    þeir   foru  þadann  komu   þeir  at  a   þeiri  er  þeir  kolludu 

313  Exar  á  þui  at  þeir  tyndu  þar  i  exi  sinni.  þeir  attv  dvol  vndir 
íialls  mvla  þeim  er  þeir  kolludu  Reydar  mvla.  ^  þar  lagu  þeim 
epter  á  reydar  þær  er  þeir  toku  or  Anni.  Ketilbiorn  nam  Grimsnes  35 


^  PunJctum  er  tilf.  ^  Af  fk  ses  endnu  en  del.  ^  bei-  meget  udvisket. 
^  Hial   afrevet  ved    et   lille   hul  pd  perg.  ^   Her   tnangler   uden   tvivl  ok. 

«  Skr.  -ur.  "^  Rettet  fra  hdskrs  fejlskrevne  óætur.  ^  f  af  JErl.  tilskrevet 
over  linjen  med  nedvisningstegn.  »  Bettet  af  JErl.  fra  f .  '"  Ahen  plads 
for  initialen. 

*  Her  ender  det  14.  (Ldn's  sidste)  mbrblad. 


Landnaiuabok  c.  :338-34í2.  HAUKSBÓK.  121 

allt  vpp  fra  Hoskulls  lœk  ok  Laugardal  allann  ok  alla  Byskups 
tunngv  vpp  til  Stacks  ár  ok  bió  at  Mosfelli.  Born  þeira  voru  |»av 
Teitr  ^  ok  Þormódr  Þorleifr  ok  Ketill  Þorkatla  ok  Olleif.  Þorgerdr 
Þvridr.  en  var  svn  Ketilbiarnar  laungetinn  Skiæringr.  Ketilbiorn 
var  sva  audigr  at  Lausa  fe  at  hann  baud  svnum  sinum  at  sla  5 
þvertre  af  silfri  i  hofit  þat  er  þeir  letu  gera.  þeir  villdu  þat  ei.  þa 
ok  hann  silfri  vpp  a  íiallit  a  íj.  yxnumm  ok  Haki  þræll  hans  ok 
Bót  ambatt  hans.  þav  falu  feit  sva  at  ei  hefir  fundist  siþan.  hann 
drap  Haka  i  Haka  skardi.  enn  Bót  i  Botar  skardi.  Teitr  atti  Alofv 
d(ottur)  Bodvars  af  Vors  Vikinga-Kára  s(vnar).  þeira  svn  var  lo 
Gizvrr  ^  Hviti  f(adir)  Isleifs  byskups  f(odur)  Gizurar  byskups. 
Annarr  ^  svn  Teits  (var)  ^  Ketilbiorn  f(adir)  Kols  f(odur)  Þorkels 
f(odur)  Kols  Víkveria  byskups.  Mart  stormenni  er  fra  Ketil- 
birni  komit. 

c.  339  Eyfrodr  *  ^  hinn   gamh  nam  Tunngu  hina  eystri  a  millim  15 

^^^®  Kalldakvislar  ok  Hvit  ár  ok  bio  i  Tungv.  ^   Med  hanum  kom  vt 
Drumb-Oddr  er  bio  a  Drumboddz  stodum. 

c.  340  Asgeirr  ^  ^  het  madr  Vlfs  s(vn).    hanum  gaf  Ketilbiorn  Þor- 

gerdi  d(ottur)  sína.  henni  fylgdu  heiman  Lidar  lond  oll  fyri  ofann 
Haga  gard.    hann  bio  i  Lid  hinni  ytri.   þeira  svn  var  Geirr  '^  godi  20 
ok  Þorgeirr  ^  f(adir)  Bardar  at  Mosfelli.  ^ 

c.  34J  Eilifr  *  ^    Audgi    svn    Aunvndar   Bills    feck   Þorkotlu   Ketil- 

biarnar  d(ottur)    ok    fylgdu  henni  heiman  Hofda  lond.   þar  bioGv 
þau.  þeira  svn  var  Þorir  f(adir)  Þorarins  sælings.  ^ 

c.  342  Veþormr  *  ^    svn   Vemundar   hins    gamla   var   hersir   rikr  ^  25 

hann  stock  fyri  HaRalldi  konungi  austr  a  lamta  land  ok  rvddi 
þar  markir  til  bygdar  *.  Holmfastr  ^  het  svn  hans  enn  Grimr  ^ 
systursvn  hans.  þeir  voru  i  vestr  ^  viking.  ok  drapu  þeir  i 
Sudreyium  ^  Asbiorn  iarl  skeria  blesa,  ok  toku  þar  at  herfangi 
Olofu  konu  hans  ok  Arneidi  d(ottur)  hans  ok  hlaut  Holmfastr  *  so 
hana  ok  feck  hana  fodr  sinum  ok  let  vera  ambatt.  Grimr  ^  feck 
Alofar  d(ottur)  Þordar  vaeagda  ^  er  iarhnn  hafdi  atta.  ^  Grimr  ^ 
315  for  til  Islandz  ok  nam  Grimsnes  allt  vpp  til  Svinavats  ok  bio  i 
Ondurdu  nesi  íííj  vetr  en  siþan  at  BurfelH.  hans  svn  var  Þorgils 
er  atti  Æsu  systur  ^  Gestz  Olleifss(vnar).  þeira  s(ynir)  voru  þeir  35 
Þorarinn  at  Bvrfelli  ok  lorundr  ^  i  Mideingi.  ^ 


^  Skr.  -ur.         ^  Skr.  -r.         ^  Udeladt  af  skriveren.         '^  Aben  plads  for 
initialen.  ^   Funktum  er  tilf.         ®   Rettet  fra  hdskrs  d.    jfr.  ovf.  s.  áé.Ts. 

a   „merkur  til  bygdar  s.  Hauksb."  Melab.        b  Denne  læsemáde  anferes  i  Melab. 
som  variant  til  dens  egen  lœsemdde:  vaggar. 


122  9  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  343-34«. 

Fra  Hallkeli 

C.343  HalIkelP  brodir  Ketilbiarnar  sammœdri  hann  for  til  Islandz 

ok  var  med  Ketilbirni  hinn  fysta  vetr.  ^  Ketilbiorn  baud  at  gefa 
hanum  lannd.  hanum  þotti  htilmannhgt  at  þiggia  land  at  hanum 
ok  skoradi  a  Grim  til  lannda.  eda  Holmgongu  ella.  Grimr  ^  geck  5 
a  holm  vid  Hallkell  vndir  Hallkels  hólumm  ok  fell  þar.  en  Hallkell 
bio  siþan  at  Holum.  hans  s(ynir)  voru  þeir  Otkell.  er  Gunnarr  * 
Hamundar  svn  va  ok  Oðr  at  Kidia  bergi  f(adir)  Hallbiarnar  er 
veginn  ^  var  vid  Hallbiarnar  vordur  ok  Hallkell  f(adir)  Hallvardz 
f(odur)  Þorsteins  er  Einarr  Hialtlendingr  va.  ^  svn  Hallkels  Odz  10 
s(vnar)  var  Biarni  f(adir)  Halls  f(odur)  Orms  f(odur)  Bardar 
f(odur)  Valgerdar  modur  Halldoru  er  Magnus  byskup  Gizurar  svn 
316  atti.        Nu  er  komit  at  landnami  Ingolfs. 

Fra  Þorgrimi  Billd. 

c.  344  Þorgrimr  *  ^  BÍIIdr  brodir  Onundar  bíIz  sammædri  vid  hann  15 

var  svn  Vlfs  fra  Holi.    hann  nam  oll  lond  fyri  ofann  Þvera  ok 
bygdi  at  Bilz  -fialli.  ^ 

Fra  Steinrod. 

c.  345  Steinrodr  ^  Melpatrex   svn    gofugs   manns  af  Irlandi    hann 

var  leysingi  ^  Þorgrims  bíIz.    hann  atti  d(ottur)  Þorgrims  ok  var  20 
allra  manna  venstr.   hann  nam  oll  Vats  lond  ok  bio  a  Steinrods- 
stodum.     hans    s(vn)    var   Þormódr   f(adir)    Kars   f(odur)   Þormóz 
f(odur)  Branz  f(odur)  Þoris  f(odur)  Branz  a  Þingvelli.  ^ 

Fra  Hrolleifi 

c.  346  HroIIeifr  ^   s(vn)    Einars  '^   Olviss(vnar)    Barna   karls    kom   i  25 

Leiru  vag  þa  er  bygt  var  allt  med  sió.  hann  nam  lond  til  móts 
vid  Steinrod  oll  fyri  vtann  Exar  a  er  fellr  vm  Þingvoll  ^  ok  bió  i 
Heidabœ  nockora  vetr.  þa  skoradi  hann  a  Eyvind  i  Kvigv  vagum 
til  holmgongv  eda  landsolu.  enn  Eyvindr  kaus  helldr  at  þeir 
keypti  londvm.  [Eyvindr  bió  ^  nockora  vetr  siþan  i  Heida  bœ  ok  30 
fór  siþan  a  Rosmhvalanes  til  Bear  skeria.  enn  RoIIeifr  bio  siþan  i 
Qvigu  vagum.  ok  er  þar  heygdr.  hans  svn  var  Svertingr  f(adir) 
Grims  Logsögv  manns  at  Mosfelli.  ^ 


^    Aben   plads  for   imtialen.  ^    Punktum   er   tilf.  ^   Skr.   -ur. 

^  Skr.  -r.      .^  Skr.  vei-.  0  Her^já  tilf.  JErl.    —   uden   noyen' rettehe    - 

urigtig  Steinrodar.  '  Sdledes   rettet   fra  hdskrs  Arnars,  jfr.  ovf.  s.  119. 11. 

^  Skr.  -vell.         °  Gentagne  ved  sideskifte. 


Landnámabók  c.  347-351.  HAUKSBÓK.  123 

347  Ormi'  ^  hinn  gamli  s(vn)  Eyvindar  iarls  Arnmodz  svnar 
iarls  hins  sinka.  Ormr  ^  nam  land  a  millim  Varmár  ok  Þverár 
vm  Ingolí'z  fell  allt  ok  bio  i  Hvammi.^  hann  atti  Þorvnni  d(ottur) 
Ketils  Kiolfara  þers  er  fingalknit  bardi  i  hel.  ^  hon  var  Afa 
syster  Grims  hins  naleyska.  ^  þeira  svn  Ormr  hinn  gamli  f(adir)  5 
DaRa  f(odur)  Arnar.  hann  var  enn  a  mót  Haaalldi  konungi  i 
Hafrs^  firdi.  ^ 

348  Alfr  ^  hinn  Ezki  stock  fyri  HaRalldi  konungi  hinum  Hárfagra 
^^^  af  Ogdum  or  Noregi  ^.    hann  for  til  Islandz   ok  kom  skipi  sinu  i 

þann  óss  er  vid  hann  er  kenndr  ok  Alfs  ós  heiter.  hann  nam  oll  lo 
lond  fyri  vtann  Varma  ok  bió  at  Gnupum.  ^  Þorgrimr  ^  Grimolfs- 
s(vn)  bródr  svn  hans  kom  vt  med  hanum  sa  er  arf  tok  eptir 
hann.  þui  at  Alfr  atti  ecki  barn.  svn  Þorgrims  var  Eyvindr  f(adir) 
Þorodz  goda  f(odur)  Skapta.  Ozvrr^  var  ok  svn  Eyvindar  er  atti 
Beru  d(ottur)  Egils  Skallagrims  svnar.  ^  Modir  ^  Þorgrims  var  i5 
Kormlod  ^  d(ottir)  Kiarvals  Ira  konungs.  ^  Þorodz  d(ottir)  gvða  <= 
var  Hœlga  modir  Grims  elomuds  ^  f(odur)  Ingialls  f(odur)  Grims 
f(odur)  Barkar  f(odur)  Ragnilldar  ^  m(odur)  ^  Valgerdar  m(odur) 
herra  Erlens  ^  f(odur)  Hauks.  ^ 

Frá  Þori  naustmyrkr  20 

c.  349  Þorer  ^  naustmyrkr  nam  Selvag  ok  Krysuvik.  enn  Hear  svn 

hans  bio  at  Vagi.    enn  Bodmodr  annarr   s(vn)    hans  var   f(adir) 

Þorarins    f(odur)    Svganda    f(odur)    Þorvardar    f(odur)    Þorhilldar 

319  m(odur)    Sigurdar    Þorgrimss(vnar).     Molldagnups    s(ynir)    bygdv 

Grindavik  sem  fyrr  er  ritad.  25 

c.  350  Steinvnnr*  hin  gamla  frændkona  Ingolfs  for  til  Islandz  ok 

var   med   hanum    hinn    fysta    vetr.  ^    hann   baud   at   gefa   henni 
Rosmhvala  nes  allt  fyri  vtan  Hvassa  raun  enn  hon    (gaf  fyri)  ^ 
heklu  fleckotta  enska  ok  villdi  kaup  kalla.  henni  þotti  þat  vhættara 
vid  riftingumm.   Steinvnni  hafdi  att  Herlaugr  ^  brodir  Skallagrims.  30 
þeir(a)^  s(ynir)  varu  Niall  ok  Arnorr. 

C.35I  Eyvindr^   het  frænndi    ok  fóstri   Steinvnnar.  ^   hanum  gaf 

hun  lannd  milHm  Kvigu  vaga  biarga  ok  Hvassa  rauns.    hans  svn 
var  Erlingr  f(adir)  Þorarins  f(odur)  Sigvats  f(odur)  Þorornu  modur 


^  Forst  skr.  —  med  dben  plads  f.  init.  —  rimr,  hvilket  af  JErl.  selv  er 
rettet  til  rmur  (ikke  rmr^.  ^  Skr.  -ur.  ^  Punkium  er  tilf.  ^  Aben  plads 
for  initialen.  ^  Skr.  -eig-.  ®  Skr.  -r.  '  Bettet  fra  hdskrs  .f.;  104  har  m. 
^  Glemt  af  JErl.         ®  Skr.  þf .  a  modir— Hauks  optages  i  104  fra  „Havcs- 

boc".        b  -lavA  104.        c  d.  Poroddz  Goda  104.        d  Glomuðs  104.        e  Ragn- 
hilldar  104.        f  Erlendz  104. 


124  9  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  351-354. 

Þorbiarnar   Arnþiofs    s(vnar)    i    Krísuvik    ok  Alofar    modur   Finns 
LOgmanns  ok  Freygerdar  modur  Loptz  f(odur)  Gudlaugz  smidz.^ 
c.  352  Heriolfr  ^  ^  sa  er  fyR  var  frá   sagt  var    frændi  Ingolfs    ok 

fostbródir.  Af  þui  gaf  Ingolfr  ^  hanum  lannd  millim  Reykianes  ok 
Vags.    hans  s(vn)  var  Bardr  f(adir)  Heriolfs  þers  er  fór  til  Græna  5 

320  lanndz.  ok  kom  i  hafgerdingar.  a  skipi  hans  var  sudreyskr  ^ 
madr.  ^  sa  ortti  Hafgerdinga  Drapu.  ^  þar  er  þetta  vpphaf.  Allir  * 
hlýdi  ossv  fvlh  amra  ^  íialla  Dvalins  hallar.  ^ 

Frá  Asbirni 
c.  353  Asbiorn  ^  het  madr  Ozvrar  s(vn)  bródr  s(vn)  Ingolfs.    hann  10 

nam  lannd  miUim  Raunsholltz  lœkiar  ok  Hvassa  rauns  Alftanes 
allt  ok  bió  a  Skvla  stodumm.  hans  s(vn)  var  Egill  f(adir)  Ozurar 
f(odur)  Þorarins  f(odur)  Olafs.  f(odur)  Sveinbiarnar  f(odur)  As- 
mundar  f(odur)  Sveinbiarnar  f(odur)  Styrkars  f(odur)  Hafrbiarnar 
f(odur)  þeira  Þorsteins  ok  Gizurar  i  Seltiarnarnesi.  15 

Vm  skipan  landsins. 
c.  354  Nu  2  er  yferfarit  vmm  landnám  þav  er  verit  hafa  á  Islandi 

epter  þvi  sem  frodir  menn  hafa  skrifat.  fyst  Ari  prestr  hinn  fródi 
Þorgils  s(vn)  ok  Kolskear  ^  hinn  vitri.  Enn  þersa  bok  ritada  (ek)  ^ 
Haukr  ^  EUinz  svn.  epter  þeiri  bók  sem  ritad  hafdi  herra  Sturla  20 
logmadr  hinn  frodazti  madr  ok  eptir  þeiri  ^  bok  annarri  ^  er  ritad 
hafdi  Styrmir  hinn  fródi.  ok  hafda  ek  þat  or  hvaRÍ  sem  framar 
greindi.  enn  mikill  þori  var  þat  er  þær  sogdu  eins  badar.  ok  þvi 
er  þat  ecki  at  vndra  þo  þersi  Landnáma  bók  se  lengri  enn  nockor 
onnvr.  Enn  þersir  landnams  menn  hafa  gofgaster  verit  i  Sunlend-  25 

321  inga  fiordungi  Rafn  hinn  heimski  KetiII  uængr.  Sigvatr  Raudi 
Hasteinn  Atia  svn.  Ketilbiorn  hinn  gamh.  Hœlgi  Bióla  Ingolfr^ 
Avrlygr^  hinn  gamli  Kolgrimr^  gamli.  Biorn  Gullberi  Onundr 
Breidskear  ^.  Enn  i  Austfirdinga  fiordunngi  Þorstein  Hviti.  Bryniolfr 
hinn  gamli  Graut-AtU  ok  KetiII.    Þidranda  s(ynir).    Rafnkell  godi  30 


'    Punktum   er   tilf.            '^   Aben  plads  for   initialen.            ^  Skr.   -ur. 

"*  Skr.  -ur  (bis).           '"  Nœrmest  at  lœse  som  anira.          ^  I  margen  har  Arne 

Magntisson    tilföjet:   „adde  :  ek".         '   Bettet   fra   hdskrs   þeira.  »  Skr.  -r. 
a  104  bemœrker  i  margen:  „þenna  capitula  hefr  Havcsb.". 


Verset  kan  skrives: 

Allir  hlý(M  ossu  fulli                [amra  fjalla]  Dvalins  [hallar] 
AUir  hlyði  ossu  Dvalins  fulli  ^    amra  hallar  fjalla  ^  .  .  . 
'Dvalins   [dvœrgensj    bœger'  =.  poesi,    digt.  ^  amra    höU   =  hav 

(^amarr  =  fisk?),  havets  'fjœlde'  —  store  belger,  hargjerdinger  (?) 
Alle  lytte  til  vort  digt.    Havgjerdingernes (?). 


1  i 


Landnámabók  c.  354— 356.  HAUKSBOK.  125 

Bodvarr  ^  hinn  Hviti.  Flrollaugr  s(vn)  Rognvalls  iarls  Ozvrr  ^  s(vn) 
Asbiarnar  Heyangrs  ^  -  Biarnar  svnar  er  Freysgydlingar  eru  fra 
komner  Ketill  hinn  fiflski.  Leidolfr  ^  kappi.  Eun  i  Nordlendinga 
íiordunngi  Audun  skavkull.  Ingimundr  gamli  Ævarr  ^  Sæmundr 
Eirikr  ^  i  Guddolum.  Hofda  -  Þordr  ^  Hœlgi  hinn  Magri.  Eyvindr  5 
Þorsteins  s(vn)  Hamundr  neharskinn.  ^  Enn  i  Vestfirdinga  fiórd- 
ungi  Hroskell.  Skallagrimr  Selþorer.  Biorn  hinn  Austræni.  Þorolfr  ^ 
Mostrar  skee.  Audr  ^  Diupaudga.  Geirmundr  ^  neliarskinn  Vlfr  ^ 
skiálgi.   Þordr^  Vikings  svn. 

355  Sva  *  segia  ^  frodir  menn  at  landit  yrdi  albygt  a  lx.  vetra  lo 

sva  at  ei  heíir  siþan  ordit  fiolbygdra.  þa  hfdu  enn  marger  Land- 
nams  menn  ok  s(ynir)  þeira  ^.  Enn  er  landit  hafdi  lx  vetra  bygt 
verit  voru  þersir  hofdingiar  merstir  a  Islandi.  i  Sunnlendinga  íiord- 
ungi  Mordr  cigia.  lorundr  godi  Geirr^  godi  Þorsteinn  Ingolfs  svn 
Tunngv-Oddr.  Enn  i  Vestfirdinga  fiordungi  Egill  Skallagrimss(vn)  i5 
Þorgrimr  Kiallakssvn.  Þordr  Gellir.  ^  Enn  nordr  Midfiardar  -  Skeci. 
Þorsteinn  Ingimundar  '^  svn.  Guddæler.  Hiallta  syner.  Eyolfr  Val- 
gerdar  svn.  Askell  godi.  Enn  i  Austfirdinga  fiordunngi  Þorsteinn 
Hviti  Hrafnkell  godi.  Þorsteinn  f(adir)  Sidu-Halls  Þordr  freysgodi. 
Rafn  Hœngz  s(vn)  hafdi  þa  Logsögu.  20 

c.  356  Sva  segia  vitrir  menn  at  þersir  hafa  skirdir  verit  landnáms 

322  menn  Hœlgi  magri  Orlygr  enn  gamli.  Hœlgi  Bióla.  lörundr  ^  hinn 
Kristni  Audr  hin  Diupaudga  KetiII  hinn  fiflski.    ok  þeir  flester  er 
komv  vestann  vm  haf.    helldu  sumer  vel  kRÍstnni  til  dauda  dax. 
enn  þat  geck  vvida  i  ætter.   þui  at  synir  þeira  sumra  reistu  hof25 
ok  blótudv.    Enn  lanndit  var  alheidit  ner  hunndradi  vetra.^ 


^  Skr.  -r.  ^  Skr.  -ur.  '  Punktum  er  tilf.  ^  Ahen  plads  for  initidlen. 
^  Skr.  sei-f  men  i  af  JErl.  selv  overstreget.  ®  Skr.  -rr-.  '  Rettet  fra  hdskrs 
urigtige  Ingolfs. 


Her  hefr  ^  Kristni  s0gv. 

I  Nv  2  hefr  ^  þat  hversv  Kristni  kom  a  Island.  Ad  madr  het 
Þorvalldr  Kodrans  svn.  bródur  s(vn)  Atla  hins  Ramma.  þeir  voru 
s(ynir)  Eilifs  Arnar  Bardar  s(vnar)  or  Al  Ketilz  svnar  Refs  Skida 
s(vnar)  hins  gamla.  Kodran  bio  at  GiHa  i  Vatzdal  ok  var  agiætr^  5 
madr.  Þorvalldr  svn  hans  fór  vtann  ok  var  fyst  i  hernadi.  enn 
lutskipti  þat  er  hann  feck  lagdi  hann  til  vtlausnar  herteknum 
monnum  allt  þat  er  hann  þvrfti  ei  at  hafa  til  kostar  ser.  Af  sliku 
vard  hann  agiætr  ok  vinsæll.  Þorvalldr  for  vida  vm  Sudr  ^  lond. 
hann  fann  i  Saxlandi  sudr  byskup  þann  er  Fridrekr  het  ok  tok  10 
af  hanum  skirn  ok  trv  retta  ok  var  med  hanum  vm  rid.  Þor- 
valldr  bad  byskup  fara  til  Islands  med  ser  at  skira  fodr  sinn  ok 
módur  ok  adra  frænndr  ^  sina  þa  er  hans  rádi  villdu  fylgia. 
byskup  veitti  hanum  þat.  þeir  Fridrekr  ^  byskup  ok  Þorvalldr 
komu  til  Islandz  sumar   þat  er  landit  hafdi  bygt  verit ^15 

4  vetra  ok  víj.  vetr.  þa  hafdi  Þorkell  Mani  logsogv  en  þersir  voru  þa 
stærstir  hofdingiar  a  landinu.  Eyiolfr  ^  Valgerdar  svn  nordr  ok 
Viga-Glumr.  Arnorr  *  Kerhngar  nef  (Þorvardr)  ^  Spakbodvars  svn. 
ok  þeir  StaRÍ  brædr  ^  i  Guddolum.  Þorkell  Krafla  i  Vatsdal.  Enn 
vestr^  voru  þa  Ari  Mars  s(vn)  Asgeirr*  Knattar  svn  Eyolfr  ^  erai.  20 
Gestr  hinn  spaki  Olafr  pai  Viga-Styrr*.  Snorri  godi  var  xvííj. 
vetra.  ok  hafdi  tekit  vid  bvi  at  Hœlga  fiaUi.  Þorsteinn  Egils  "^ 
s(vn)  lUugi  hinn  Raudi  ok  (sudr)  ^  Þorkell  Mani  ok  Þoroddr  godi. 
Gizurr  *  hinn  Hviti.  Asgrimr  ^  Ellida-Grimssvn.  Hiallti  SkeGÍas(vn) 
Valgardr  ^  at  Hofi  Rvnolfr  Vlfss(vn)  ok  s(ynir)  Ornolfs  i  Skógum  25 
enn  austr  s(ynir)  Þordar  rreysgoda.  Sidu-Hallr.  Hælgi  Asbiarnar 
svn.   Viga-Biarni  ok  Geitir.  ^ 


^  Skr.  -ur.  ^  Ahen  plads  for  initialen.  ^  Her  er  en  dben  plads  for 
tallet,  som  JErl.  rimeligvis  ikke  har  kunnet  lœse;  der  har  formentlig  stáet  tíu 
tigu.  ■*  Skr.  -r.  ^  Dette  navn  er  íHmeligvis  af  JErl.  overspriinget;  jfr.  s.  127.7. 
^  Rettet  fra  hdskrs  bródir  (JSigurdsson).  '  Skr.  Eig-.  ^  Mgl.  i  hdskr.; 

indsat  af  JSigurðsson.        ®  Punktum  er  tilf. 


Kristnisaga  c.  1-2.  HAUKSBÓK.  127 

Sva  ^  er  sagt  er  þeir  byskup  ok  Þorvalldr  forv  vm  Nord- 
lendinga    fiordung    ok   taladi   Þorvalldr   xru   fyri    monnum    þviat 

5  byskup  vnderstod  þa  ei  Norrænu.  enn  Þorvalldr  flutti  diarfliga 
Guds  erendi.  enn  flestir  menn  vikust  litt  vndir  af  ordum  þeira. 
tók  vid  TRV  Onundr  hinn  Kristni  svn  Þorgils  or  Reykiar  dal  5 
Greniadar  svn(ar)  ^  ok  Hlenni  hinn  gamH  svn  Orms  Toskubaks 
ok  Þorvardr  Spakbodvars  svn  i  Asi  i  Hialltadal.  enn  Eyiolfr 
Valgerdars(vn)  let  primsignast. 

Fra  Þorvalldi  ok  byskupi. 
j.  2  Byskupp  ^    ok  Þorvalldr  voru  at  Giha    med   Kodrani    hinn  lo 

fysta  vetr  med  xííj  manna.  Þorvalldr  bad  íbdur  sinn  skirazt.  en 
hann  tok  þvi  seinhga.  At  Giha  stod  steinn  sa  er  þeir  frænndr 
hofdu  blótad  ok  kohudu  þar  bva  i  Armann  sinn.  Kodran  letst  ei 
mundv  fyRÍ  skírazt  láta  enn  hann  vissi  hvaR  meir  mætti  byskup 
eda  Armadr  i  steininum.  ^  eptir  þat  fór  byskup  til  steinsins  ok  is 
song  yfir  þar  til  er  steinninn  brast  i  sunndr.  þa  þottist  Kodran 
skiha  at  Armadr  var  sigradr.  ^  let  Kodran  þa  skira  sik  ok  hiu 
hans  oU.  nema  Ormr  s(vn)  hans  vihdi  eigi  vid  Tru  taka.  for  hann 
þa  sudr  i  Borgarfiord  ok  kauper  land  at  Hvanneyri.  Ormr^  atti 
Þorvoru  dottur  Auzvrar  ok  Beru  Egils  d(ottur)  SkaHagrims  s(vnar).  20 
þeira  d(ottir)  var  Yngvilldr  er  atti  Hermundr  Illugasvn.  siþan  atti 
Ormr  Geirlaugu  d(ottur)  Steinmods  or  Dmpadal.  þeira  D(ottir)  var 
Bera  er  atti  Skvli  Þorsteins  s(vn).  þeir  byskup  ok  Þorvalldr  gerdu 
bv  at  Lækia  móti  i  Vidi  dal  ok  bioGV  þar  íííj.  vetr.  þeir  foru  vida 
vmm  Island  at  boda  Trv.  þeir  byskup  ok  Þorvalldr  voru  at  haust-  25 
bodi  i  Vatsdal  at  Giiia  ^  med  Olafi.  þar  var  þa  kominn  Þorkeh 
Krafla  ok  mart  annarra^  manna.  þar  komu  berserkir  íj.  er  Haukr* 
het  hvartveGÍ.  þeir  bvdu  monnum  kvgan  ok  gengu  greniandi  ok 
ódu  ehda.    þa  badu  menn  byskup  at  hann  skylldi  fyrikoma  þeim. 

6  eptir  þat  vigdi  byskup  eUdinn  adr  þeir  ædi.  ok  brunnu  þeir  þa  30 
miok.  eptir  þat  gengv  menn  at  þeim  ok  drápu  þa  ok  voru  þeir 
færdir  a  fiall  vpp  hia  gilinu.  ^  þvi  heitir  þar  Hauka  gil  siþan. 
epter  þat  let  Þorkell  Krafla  primsignast  enn  margir  voru  skirdir 
þeir  er  vid  þenna  atburd  voru.  þeir  Þorvahdr^  ok  byskup  fóru  i 
Vestfirdinga  fiordunng  at  boda  trv.  þeir  komv  i  Hvamm  vm  Alþingi  35 
til  Þorarins  fýlsennis'^.  ok  var  hann  þa  á  þingi  ennFridgerdr  kona 
hans  var  heima  ok  svn  þeira  Skeci.  ÞorvaUdr  taladi  þar  trv  fyri 
monnum.  enn  Fridgerdr  var  medann  i  hofinu  ok  blotadi  ok  heyrdi 


^  Áben  plads  for  initialen.      ^  Rettet  fra  hdskrs  svn  (JSig.).      ^  Punktum 
er  tilf.      *  Skr.  -ur.      ^  En  fejl  for  Haukagili.      "  Skr.  -r-.       '  Fejlskr.  fý()enis. 


128  #  HAUKSBÓK.  Kristnisaga  c.  2-3. 

hvart  þeira  ord  annars.  enn  sveininn  Skeci  hló  at  þeim.  þa  qvad 
Þorvalldr  þetta.  For  *  ek  med  dominn  dýra  drengr  ^  lyddi  mer 
engi  gatvm  had  at  hreyti  hlaut  teins  goda  sveini  en  vid  enga 
svinnu  alldin  rýgr  vid  skalldi  þa  kreppi  Gud  gydiu  gall  vm 
heidnuni  stalla.  ecki  letu  menn  skirast  af  þeira  ordumm  i  Vest-  5 
íirdinga  íiordungi  sva  at  menn  viti  þat.  enn  i  Nordlendinga  fiord- 
ungi  hofnudu  marger  menn  blótumm  ok  brutv  skvrðgvð  sin.  enn 
sumir  viUdu  ei  giallda  hoftolla.  ^ 

Frá  Þorvardi 

3  Þorvardr  ^  Spacbodvarss(vn)  let  gera  kirkiu  a  bœ  sinum  i  lo 

Asi.  þat  likadi  monnum  stór  illa  þeim  er  heidnir  voru.^  madr  het 
Klaufi  svn  Þorvallz  Refs  s(vnar)  fra  Bardi.  ^  hann  var  hofdingi.  ^ 
hanum   likar  þetta   stór  illa  vid  Þorvard    ok   fór   hann    at   finna 

7  Arngeir  brodr  Þorvards  ok  baud  hanum  kost  a  hvart  hann  villdi 
helldr  brenna  kirkiuna  eda  drepa  prest  þann  er  byskup  hafdi  þar  if> 
til  fenngit.  þa  svarar  Arngeirr^.  let  ek  hvern  minna  vina  at  gera 
prestinum  mein  þviat  brodir  minn  hefer  grimmliga  hefnt  smærri 
motgerda.  en  gott  rad  ætla  ek  þat  at  brenna  kirkiuna  en  þo  vil 
ek  mer  engu  af  skipta.  LÍtlu  siþar  fór  Klaufi  til  vm  nott  ok  villdi 
brenna  kirkiuna.    þeir  voru  samann  x.  enn  er  þeir  komu  i  kirkiu  20 


Skr.  -ur.       ^  Punhtum  er  tilf.       ^  Áben  plads  for  initiálen.      ^  Skr.  -r. 


*   Verset  bör  skrives: 

Fórk  með  dóm  enn  dýra;  en  við  enga  svinnu 

drengr  hlýddi  mér  engi;  aldin  rýgr  við  skaldi 

gátum  háð  at  hreyti  (þá  kreppi  goð  gyðju) 

hlautteins,  goða  sveini,  gall  of  heiðnum  stalla. 

Fórk  með  enn  dýra  dóm^;  engi  drengr  hlýddi  mér;  gátum  háð 
at  hreyti  hlautteins  ^,  goða  sveini,  en  aldin  rýgr  ^  gall  ^  við  enga  svinnu 
of  heiðnum  stalla  við  skaldi^;    goð  kreppi  þá  gyðju. 

^    dómr  ^dom',    0:   sag   (jfr.  kristinn,    heiðinn   dómr>.  ^   'offertenens 

svinger\  den,  der  stœnker  offerblodet  omkring  med  den  dertil  herende  kost,  for- 
klares  ved  den  felgende  apposition;  „drengen  Skegge"  (prosaen)  betragtes  altsá 
som  en  slags  tempeltjœner.  ^  Her  ábenbart  en  foragtelig  benœvnelse  ('rýgr  er  bl. 
andet  et  jœttekvindenavn).  *  gall . .  við  'r&bte,  skreg  imod'  finder  sin  forklaring 
i  fortœllingen  i  þorvalds  þáttr  (Bisk.  I  43,  jfr.  Fms.  I  267  Flat.  I  270),  hvor 
verset  ogsá  findes,  vistnok  i  en  mindre  rigtig  form:  Friðgerðr  svaraði  orðum 
þorvalds  fá  ok  þó  illa.        ^  skaldi  =  mér. 

Jeg  forkyndte  den  dyrebare  sag  [kristendommenj ,  men  ingen  vilde  here 
pd  mig;  (tvœrtimod)  opndde  jeg  (kun)  spot  hos  blodstœnkeren,  afgudernes  tjœner, 
men  den  gamle  kœlling  skreg  afsindig  frem  over  det  hedenske  alter  ud  imod 
mig;  gid  gud  knœkke  denne  tempelforstanderske. 


Kristnisaga  c.  3-4.  HAUKSBÓK.  129 

gardinn  sýndist  þeim  sem  elldr  fyki  vt  vmm  alla  glveana  a 
kirkiunni  ok  foru  þvi  brott  at  þeim  sýndizt  oU  kirkiann  elldz  fvU. 
ok  er  hann  spurdi  at  kirkian  var  ei  brunninn  fór  hann  til  adra 
nott  ok  Arngeirr^  ok  ætladi  at  brenna  kirkiuna.  enn  er  þeir  hofdu 
vpp  broted  kirkiuna  þa  kveykti  hann  elldinn  med  fiallrapa  þvRvm.  5 
elldr  2  kviknadi  seint.  þa  lagdist  hann  nidr  ok  bles  at  inn  yfir 
þreskelldin  þa  kom  or  i  golfit  hia  yfir  hofdi  hanum.  enn  onnur 
millim  skyrtunnar  ok  sídv  hans.  þa  Hóp  hann  vpp  ok  kalladizt  ei 
mvndu  bida  hinnar  ííj.  fór  Arngeirr  ^  þa  heim.  en  kirkia  sv  var 
ger  xvi.  vetrum  adr  Kristni  var  i  log  tekinn  a  Islandi.  en  hun  lo 
stod  þa  er  Botolfr  byskup  var  at  Hólum  sva  at  ecki  var  at  gert. 
vtan  at  torfum. 

Fra  Þorvaildi 

c.  4  Þeir  ^  Fridrekr  byskup  ok  Þorvalldr  fóru   til  þings  ok  bad 

byskup  Þorvalld  telia  Irv  fyri  monnum  at  LOgbergi  sva  at  hann  i5 
væri  hia  en  Þorvalldr  taladi.  þa  svaradi  honum  morgum  ordumm 
ok  iUumm  gofugr  madr  Hedinn  *  fra  ^  Svalbardi  or  Eyiafirdi. 
Hedinn  var  svn  Þorbiarnar  Skaga  svnar.  hann  atti  Ragneidi  stiup- 
dottor  ok  brodurd(ottur)  Eyiolfs  Valgerdars(vnar).  þa  bádu  þeir 
skalld  nida  þa  Þorvalld  ok  byskup.  ^  þetta  var  þa  qvedit.  Hefir  *  20 
born  ^  borit  byskup  ix.  þeira  er  allra  Þorvalldr  fadir.  fyri  NÍd  þat 
va  Þorvalldr  íj.  menn.  ^  byskup  spurdi  hvi  hann  vægi  þa.  þui  at 
þeir  sogdu  ockor  eiga  born  saman.  byskup  svarar  þeir  lugv  a 
ockur  enn  þu  færdir  oorþ^  þeira  afleidis  þui  at  ek  mátta  vel  bera 
born  þin  eptir  mer.  ^  25 

8  Enn  ^  er  þeir  Þorvalldr  ok  byskup  villdu  rída  á  Hegranes 

.  þing  enn  heidnir  menn  fóru  i  móti  þeim  ok'  bordu  þa  grióti  sva  at 
þeir  nádu  ei  framm  at  fara.  þar  eptir  gerdu  menn  þa  seka  at 
Heidnum  Logumm.  enn  þat  sumar  epter  a  Alþingi  somnudu 
hofdingiar  Lidi  ok  ridu  med  cc.  manna  ok  ætludu  at  brenna  þa  30 
byskup  inni.  þeir  adu  rossum  sinumm  adr  þeir  ridu  heim  a  bæinn 
at  Lœkia  móti.    enn  er  þeir  skylldu  a  bak  laupa  flugv  fvglar  vpp 


^  Skr.  -r.  ^  Skr.  -ur.  ^  Aben  plads  for  initialev.  *  Bettet  i  hdskr. 
fra  heidinn  (det  1.  i  udskrahet).  ^  fíettet  fra  hdskrs  sva.  °  Punktuni  er  tilf. 
'  Skr.  to  gange,  den  sidste  gang  iinderprikket  af  JErl.  seh.  ^  Sdl.;  desuden 
er  der  en  hage  til  höjre  ud  fra  p'ets  hovedstav.  Det  rigtige  er  vistnok  orð,  som 
Bisk.  I  45,  Fms.  I  270. 


*  Verset  hör  skrives: 

Hefr  bgrn  borit  þeira  's  allra 

byskup  níu,  Þorvaldr  faðir. 

Biskoppen  har  fodt  ni  börn,    Torvald  er  fader  til  dem  alle. 

9 


130  •  HAUKSBÓK.  Kristnisaga  c.  4—5. 

hia  þeim.  vid  þat  fælduzt  herstar  þeira  ok  fellu  menn  af  baki, 
sumer  brutu  henndr  sinar  enn  sumir  fætr,  eda  skeindust  a  vapnum 
sínumm.  fra  sumum  liopu  rossinn.  ok  foru  þeir  vid  þat  heim  apttr. 
vid  þetta  herlaup  vrdu  þeir  byskup  ecki  varer  fyR  enn  epter.  þa 
hofdu  þeir  ííj.  vetr  buit  at  Lækia  móti.  þeir  bioGv  þar  v.  ^  vetr  5 
siþan.  ^  eptir  þat  foru  þeir  vtann.  Enn  er  þeir  komu  til  Noregs 
lágu  þeir  i  einni  hofn.  ^  þa  kom  þar  Hedinn  af  Islanndi  i  þa 
somu  höfn  ok  fór  þegar  vpp  i  skóg  at  hoGva  vid.  Enn  er  Þorvalldr 
vard  varr^  vid  þat  for  hann  med  þræl  sinn  ok  let  vega  hann  þar. 
enn  er  byskup  vissi  þat  þa  sagdi  byskup  at  þa  mundi  skiha  felag  10 
þeira.  þat  er  hann  var  heiptrækr*.  byskup  for  þa  svdr  i  Saxland 
ok  andadist  þar.  ok  er  hann  madr  sannheilagr.  Enn  Þorvalldr  var 
þa  fyst  i  kaupferdum  vmm  rid.  ^ 

Fra  Þangbrandi 
c.  5  A  ^  Dogumm  HaRalldz  konungz  Gorms  svnar  kom  Albertus  15 

byskup    af   Brimvm  a  lotland  til  Aróss    ok    settist   þar   a   stola. 
Þangbrandr  het  klerkr  hans  svn  Vilballdus  Greifa  af  Brimvm.   enn 
þa  er  Þangbrandr  var  vaxinn  baud  Hugbertus  byskup  af  Kantara 
borg  Albertus  bródr  sinumm  til  sin.  At  þeiri  veitslu  gaf  Hugbertus 
Alberto  giafer  ok  ollum  forunautum  hans.    þa  mællti  byskup  vid  ^ 
Þangbrand  þv  ert  hattadr  sem  RÍdd^rar  þui  gef  ek  þier  skiolld  ok 
er  a  markadr  Kross  med  likneski  Drottins  vors.  þat  merker  lærdom 
9  þinn.  Litlu  sídar  fann  Þangbrandr  Olaf  Tryggva  svn  i  Vindlanndi. 
Olafr  spurdi.    hvern  dyrki  þier  kristner  menn  a  krossi  pindann? 
Þangbrandr  svarar.  DRottinn  vorn  lEsum  Ghristum.  konungr  spyrr^.  25 
fyri  hvad  var  hann  píndr?    eda  hvat  sok  gerdi  hann?    þa  sagdi 
Þangbrandr  Olaíi  konungi  innvirdiliga  fra  pining  Drottins  vars  ok 
taknum  krossins.    konungr  faladi  þa  skioUdinn.    enn  Þangbranndr 
gaf  hanum  skioUdinn  enn  konungr  gaf  hanum  iamnvirdi  sk(i)alld- 
arins  ^  i  brenndu  silfri  ok  mællti  ef  þv  þarft  nockors  traustz  eda  30 
hallz   kom    þa   til   min.    ok    mvn    ek   þa   launa    þier  skiolldinn.  ^ 
nockorv  ||  siþaR  *  let  Olafr  konvngr  skiraz  i  Syllíngvm  a  írkndi.  ^  15  j 
Þangbrandr  kavpir  mey   eina  írska   ok  fagra   meó  silfrinv  en  er 
hann  kom  hehn  meó  hatisi   þa   villdi   sa  maór  er  Otto  inn  vngi 
keisari  hafði  gislat  þangaí  taka  af  hanvm  meyna  en  hann  villdi  35 
eigi  lavsa  lata.  ^    gislin    v«r   kap;?i   mikill  ok  bavð  Þangbranði  a 
patalldr   en  Þangbrandr   hafði   sigr    ok    drap    hann.  ^    þvi    matti 


^  Vistnok  en  fejl  for  i.        ^  Punktum  er  tilf.         '  Skr.  -r.         *  Skr.  -ur. 
^  Ahen  plads  for  initialen.        ®  i  mgl. 
*  Her  heg.  15.  mhrhlad. 


Kristnisaga  c.  5-6.  HAUKSBÓK.  131 

'Pa.ngbrandr  eigi  \ersi  i  Danmork  ok  for  hann  þa  iil  Olafs  konvngs 
T(ryggva)  s(vnar)  ok  tok  hann  vel  vW  hanvm  ok  var  hann  vigðr^ 
þar  iil  pré^stz  ok  var  hann  hirðprestr  hans  Ym  rið.  ^, 

Fra  Stefni 
c.  6  Olafr  konvngr  for  af  Irlawdi   ok    avstr   i  Holmgarð    en    or  5 

Holmgarði  iil  Noregs  sem  ritað  er  i  sogv  hans  ok  bavð  þar  kristni 
allri  alþyðv.^  hann  let  gera  fystv  kirkiv  i  ey  þem  er  Mostr  heit^V.^ 
þar  let  haww  Þangbrand  syngia  i  eyni  ok  feck  hanvm  hY  ok  iarðir.^ 
hann  var  eyzlv  maár  mikill  ok  órr  ok  geck  bratt  vp^?  fe  hans.  ^ 
þa  feck  hann  se[r  lajngskip  ^  oA;  hmaði  a  heiðna  meww  oA-  rænti  10 
viða  ok  lagði  þa^  fe  íyri  Kð  sitt.  ^  Olafr  konvngr  k[om  i  NJoreg  ^ 
10  á  andverðri  g(p.  ^  me<?  ha^^rm  varz?  marg^'r  islewdzk^r  menn.  ^  sa 
var  ein  er  Stefnir  h(et).  ^  hann  var  s(vn)  Þorgils  Eilifss(vnar) 
Híplga  s(vnar)  biolv  af  Kialar  nesi.^  Olafr  konvngr  sendi  Stefni  iil 
Istedz  hit  fysta  svmar  er  hann  kom  i  Noreg  at  boða  þar  gvðs  15 
erendi.  ^  en  er  hann  kom  iil  Iskwdz  þa  tokv  menn  illa  \ió  hanvm 
ok  frændr  hans  verst  þri  at  allr  lyðr  var  þa  heiðin  a  Xanái  her  emi 
hann  for  diarflega  bæði  norðr  ok  svðr  ok  kendi  monnvm  retta  trv 
en  menn  skipvðvz  Htt  vií?  hans  kenwingar.  ^  ok  er  hann  sa  at  þaí 
hafði  engan  framgawg  þa  tok  hann  at  meiða  hof  ok  horga  en  20 
briota  skvrð  goð.  ^  þa  somnvðv  heiðn/r  menn  hði  ok  kowz  ha/iw 
þa  a  Kialar  nes  navdvlega  ok  var  þar  meá  frændví^^  sinvm.  ^  skip 
hans  stoð  vpjpi  i  Gvfár  osi.'^  \)at  tok  vt  vm  vetrin  i  vatna  voxtvm 
ok  ofviðri.  ^  þar  vm  q(vaðv)  heiðn^r  menn  þetta  Nv  *  heft'r 
stafnvaU   Stefnis    stravmr   íerr   vm    hol    knerri    felU  veðr   af  fiaUi  25 


^  gd  er  sammenslyngede.        ^  Pnnktum  er  tilf.       ^  r  la  afrevet  ved  et  hul 
pá  perg.  *  om  i  n  afrevet  ved  et  hul  pá   perg.;    der  har  rimeligvis  vœret 

skrevet   kom. 


*   Verset  bör  skrives  (jfr.  Njála  II  199): 

Nú  hefr  stafnval  Stefnis  heldr  getum  vér,  at  valdi, 

(straumr  ferr  of  hoi  knerri)  vesa  munu  bynd  í  landi, 

felliveðr  (af  fjalli)  (geysar  á  med  ísi) 

fjallrœnt  brotit  allan.  ásríki  gný  slíkum. 

Nú  hefr  fjallrœnt^  felliveðr^  brotit  allan  stafnvaP  Stefnis;  straumr 
af  fjalli  *  ferr  of  hol  knerri.  Heldr  getum  vér,  at  ásríki  valdi  slíkum 
gný  ^  —  á  geysar  með  ísi  — ;   b^nd  munu  vesa  í  landi. 

^  fjallrœnn  'stammende,  kommende  fra  bjœrge(ne/.         ^  'fœldende  storm' 
=  orkan.         '  'stavn-hesf  =  skib.  *  'strömmen  fra  bjœrget'  —  á  (i  l.  1), 

ftoden   fra   fjœldene,   fuld   af  isflager.  ^  gný  Harm'   0:  orkanens  susen   og 

flodens  brusen. 

9* 


132  •HAUKSBÓK.  Kristnisaga  c.  6-7. 

íiallrænt  brotið  allan  helldr  getv  ver  at  valldi  vera  mvnv  bond  i 
lowdvm  geisár  a  meá  isi  asriki  gny  slikvm.  ^  skip  kom  a  land  ok 
litt  brotit  2  o^  let  StefmV  gera.  at  þ?;i  vm  varit.  ^  þaí  svmar  a 
alþ^'wgi  var  þaí  i  log  tek^Y  at  frændr  hin^a  kristnv  mamm  skylldv 
11  sœkia  vm  þa  ^  goðlostvn  nanari  [en]  *  þriðia  brœðra  ok  firnari  en  5 
nesta  brœðra.^  þaí  svmar  var  Stefnir  sottr  vm  k[ri]stni^.^  þa  sok 
sottv  þe?r  frændr  hans  þd  at  kristnin  var  þa  kollvð  frænda  skom.^ 
s(ynir)  Vsvifrs  hins  spaka  Þorolfr  ok  Askell  Vandraðr  ok  Torraðr 
sottv  hann  en  Vspakr  villdi  engan  Ivt  at  eiga  en  Stefnir  mœllti 
ecki  meín  mvn  mer  verða  at  sekt  min^á  enn  íyri  þersa  sok  man  lo 
yðr  henda  mikil  vgifta  a  fara  vetra  f(r)esti^.^  Stefmr  for  Yian  \m 
svmarit  ok  tok  Olafr  konvngr  vel  Yiá  hanvm.  ^ 

Fra  Þangbrandi 
c.  7  Þa  ér  Olafr  konvngr  spvrði  vspektir  þær  er  Þan(g)brandr  '^ 

gerði  stefndi  hann  hanvm  iil  sin  ok   [bar  sak]?V  ^   [a]  ^  hann  ok  15 
q(vað)  hann  ecki  skylldv  vera  i  sinwi  þionvstv  er  ha7in  var  rans 
maÓY.  ^    Þ[angbrandr   bad   konung  le]GÍa  ^   a    hendr   ser  nockora 
torvellda  sendi  ferb.  ^   konvngr  mœllti  \  sattir  skv\v  Yit  ef  þv  ferr  i5b 
iil  Islawdz  ok  fær  kristnað  la^^dit.^  Þangbranc^r  mœlUi  iil  þers  man 
ek  hætt[a]  ^.  ^    þaí   svmar  for  Þangbrawí/r  iil  Island(z)  ^^.  ^    hann  20 
kom  i  Alftaf(iorð)  hinn  nerðra  i  Selvaga  fyri  norðan  Mel[ra]cka  ^ 
nes.  ^  en  er  mettn  vissv  at  Þangbranc?r  var  kristinw  ok  hans  menn 
þa  villdv  þe/r  ecki  vi(í  þa  mæla  iandzmenninir  ok  eigi  visa  þeim  ^^ 


^  Punktum  er  tilf.  ^    Bettet   fra  hdskrs  bratiz   (eller  muUg  bvatiz^. 

^  Rimeligvis  en  fejl  for  þa  Ytn.  ^  Afrevet  ved  et  hul  i  mbr.  ^  Forkortelses- 
tegnet  afrevet.  ®  r  mgl.  '  g  rngl,  ^  Alt  det  her  indklamrede  er  afrevet; 
dog  ses  den  overste  del  af  b  (bar);   í  og  k  (fak);   samt  b'újlen  i  e  (leaia).  ^  a, 

ra  afrevet;  dog  er  den  störste  del  af  stregett  i  r  tilbage.  ^^  z  mgl.  "  For- 
kortelsestegnet  er  udgnedet. 

Nu  har  en  bjœrg-oprunden  orkan  slaet  Stefnis  slavnhest  sender  og  sammen; 
strömmen  fra  fjœldet  slar  over  skibets  hule  skrog.  Vi  formoder  stœrkt^^  at  det 
er  gudernes  magt,  der  volder  en  sádan  h'agen  —  floden  raser  fuld  af  is  — , 
guderne  er  nok  (endnu)  tilstede  (her)  i  landet. 

a  Sáledes  md  heldr  opfattes  og  ikke  som  ^hellere,  snarere',  hvorved  der 
vilde  antydes  en  modsœtning  til  det  foregdende,  en  modsœtning,  som  KGislason 
har  udtrykt  sdledes:  „En  orkan  har  aldeles  knust  St's  skib.  Ja,  sdledes  lyder 
den  umiddelbare ,  overfladiske  opfatning  af  begivenheden.  Derimod  pdstdr  jeg 
med  vished,  at  guderne  volde  det  (at  guderne  have  vœret  virksomme  i  orkanen, 
der  ikke  har  vœret  nogen  sœdvanlig  orkan)."  En  sd  subtil  forklariiig ,  som 
ganske  vist  er  fln  og  poetisk,  synes  her  ikke  nodvendig.  heldr  =  H  höj  grad' 
findes  ogsd  ellers.  Muligvis  har  KGíslason  ret  i  at  foretrœkke  lœsemdden  heldr 
kveök  víst  osv.,  men  resultatet  bliver  det  samme,  idet  heldr  sd  horer  til  adj.  víst. 


Kristnisaga  c.  7-8.  II  A  U  K  S  B  Ó  K.  133 

til  hafnar.  1  |ia  bio  Siþv-Hallr  at  Á.  i  hmm  for  ti/  Fliotz  dals  ^.  i 
ok  ^  er  hann  kom  heim  þa  for  Þan gbranir  at  íinwa  hann  ok  sagði' 
hanvm  at  Olafr  konvngr  hafði  sendan  hann  iU  Hallz  ef  hann 
kvæmi  i  Avstfiorðv  ok  bað  hann  visa  þei/n  tií  hafnar  oA:  veita 
\)eim  anwan  dvgnað  þanw  er  þe^'r  þvrftv.  ^  Hallr  let  ílytia  þa  iil  5 
Alfta  f(iarðar)  hins  syðra  i  Leirv  vág  ok  setti  vp/?  skip  þe?ra  þar 
er  nv  heitír  Þangbrawc^^  róf  en  Hallr  fcprði  skip  farmin  heim  a 
tvnvoll  sín  ok  gerði  þar  tialld  pat  er  þeiv  Þangbrandr  Yarv  i.  ^  þar 
song  Þanghrandr  mersv  hmn  nesta  dag  f«/ri  Mikials  messv.  ^  þa 
letv  þeir  Þangbrandr  heilagt  at  noni.^  þa  var  Hallr  þar  i  tialldinv.^  lo 
hann  s(p)vrði  *  [hvi  l]etti  ^  þer  nv  verki.  ^  Þangbrawíir  s(egir)  a 
morgin  er  hatið  Mikhials  hofvð  engils.  ^  Hallr  spvrði  h[vers]v  ^  er 
12  hami  hattaðr.  ^  Þanghrandr  svarar  hann  er  settr  iil  þers  at  fara 
mot  salvm  kristinwa  manndi.  ^  si^an  sagði  Þanghrandr  mart  fra 
dyrð  gvðs  engla.  ^  H(allr)  mællti  volldvgr  man  sa  er  þ^rsir  englar  i5 
þiona.  ^  Þanghrandr  s(egir)  gvð  gefr  þer  þersa  skilning.  ^  Hallr 
sagði  vm  kvelldit  hivnvm  sinvm  a  morgin  hallda  þe/r  Þangbrawcír 
héilagt  gvði  sinvm  ok  nv  vil  ek  at  þer  niotið  þers  ok  .skvÍY  þer 
ecki  vinwa  a  morgin  ok  skvlv  ver  nv  ganga.  at  sia  athcpfi  kristinna 
mof^ma.  ^  vm  morginmw  veitti  Þsmghrandr  tiðir  i  tialldi  ^  sinv  en  20 
Hahr  geck  ok  hivn  haws  at  sia  at  hœíi  þe/ra  oA;  heyrðv  kiockna 
lioð  ok  kendv  illm  af  reykelsi  ok  sa  menn  skrydda  gvðvef  ok 
pvrpvra.  ^  Hallr  spvrði  hivn  sin  hversv  þeim  þocknaðiz  athœíi 
kristrn^a  ma^tna  en  þav  letv  vel  yf/r.  ^  Hallr  var  skirðr  lavgar 
daginw  '^  íyri  paska  ok  hivn  hans  oll  þar  í  ánm.  ^  hon  er  siþan  2b 
kollvt  Þvatt  á.  ^ 

Fra  Þangbrand(i)  ^ 

c.  8  Vm  svmarit  reið  Þdmghrandr  ti/  alþmgis  med  Halli.  ^    en  er 

þí?/r  komv  i  Skoga  hverfi  þa  kavpa  heiðnir  menn  at  þeim  manni  er 
Galldra-Heðin  h(et)  at  hann  felldi  iorð  vnd/r  Þangbra??c?^  þann  dag  æ 
er  þeir  riðv  or  Kirkiv  bœ  fra  Svrtz  Asbiarnar  s(vnar)  Ketils  s(vnar) 
hins  fiflska.  ^  þe?*r  var?;  alhV  skirðir  Iangfeð(g)ar  ^.  ^  þa  fell  hestr 
Þangbrawr/^!  i  iorð  niðr  en  hann  liop  af  baki  ok  stoð  á  backanvm 
[heill]  *^.  1  Þangbrawí^r  skirði  marga  menn  i  for  þ^m  Gizvr  hinn 
hvita  oÁ;  Hall  i  Havka  dal.  ^    haww  var  þa  .ííj.  vetr.  ^   oA;  Hiallta  35 


*  PunJctum  er  tilf.  ^  Dette  ord  meget  afbleget,  men  sikkert.  '  Meget 
afbleget,  men  dog  snarere  at  lœses  sdledes,  end  en  (JErl.:  en).  ^  p  mgl. 
^  h^'i  1,  Yers  afrevet  ved  et  hul  (se  s.lSln.S);  dog  er  den  nederste  del  af  v  og  f  * 
det  sidste  ord  synlig.  ®  Det  forste  i  er  skrevet  over  linjen.  '  dag  er  meget 
afbleget.  ^  i  er  udeladt,   rimeligvis  fordi  det  vilde  vœre  kommet  til  at  stá 

udenfor   den   skrevne   kolumne.  ®  g  mgl.  ^°   Afrevet  ved  et  hul  i  mbr. 

(se  s.  132  n.  4). 


134  'hAUKSBÓK.  Kristnisaga  c.  8-9. 

SkeGÍa  s(vn).  ^  Þangbrawíír  flvtti  skorvlega  gvðs  eyrinði  a  þmgi  ok 
tokv  þa  marg/r  menn  y\ó  trv  i  Svndkwdinga  f(iorðvngi)  ok  Norð- 
kndinga  f(iorðvngi).  ^  hann  for  eft^r  þmgit  ok  ætlaði  hit  eystra  úl 
Eyia  f(iarðar).  ^  hann  skirði  marga  mew/i  i  Þangbranz  lœk  i  Exar 
f(irði)  ok  at  Myvatni  i  ^djn^hrandz  polli  en  eigi  naði  hann  lengra  5 
fram  at  fara  en  i\l  Sk(i)alfanda  ^  fliotz  íyn  riki  Eyfirðinga.  ^  hvarf 
hann  þa  aftr  i  Avstfiorðv  ok  kendi  þar  trv.  ^  Þanghrandr  for  hit 
syðra  þaðan  vestr.  ^ 

Vig  SkeGbiarnar 

c.  9  En  þa  er  Þanghrandr  kendi  trv  fí/ri  mowwi?M  a  Manái  tokv  lo 

margzV  meww  þaí  ti/  at  niða  haww.  ^  þaí  gerði  Þorvalldr  hin  veili 
er  bio  i  Vik  ^  i  Grims  nesi.  ^  hann  orti  vw  Þanghrand  ok  hann 
13  q( vað)  þersa  visv  til  V[lfs  skallz.  VJskelfvm  ^  *  ^ka\  ek  Vlfi 
einhendis  boð  senda.  ^  mer  er  mð  stala  styri  st[yGlaust  syni 
VG]a  ^  II  [at  **  geir  ridar  gædir  gus  ^  varg  fyri  argan  sva  at  15  16 ^ 
vid  rogn  of  rigni  reki  hann  en  ver  annan.  þetta  qvad  Vlfr  móti. 


^  Punktum  er  tilf.  ^  i  mgl.  ^  i  vi  meget  afblegede.  *  Afrevet  i 
mhr.  (se  s.  132  n.  8);  sk  meget  afblegede.  ^  Afrevet;  det  sidste  bogstav  j)á  siden 
synes  at  vœre  a.        *  Sdledes;  us  forkortet. 


*  Verset  hör  vistnok  skrives  (se  KGislason  i  Njála  II  486—97): 

Yggr  bjalfa  mun  Ulfi  at  gnýskúta  Geitis 

Endils  of  boð  senda  goðvarg  fyrir  argan, 

(mér  's  við  stála  stýri  þanns  við  r^gn  of  rignir, 

stugglaust)  syni  Ugga,  reki  hann,  en  vér  annan. 

Endils  bjalfa  Yggr  ^  mun  of  senda  Ulfi,  syni  Ugga ,  —  mér  es 
stugglaust  við  stála  stýri  ^  —  boð ,  at  hann  reki  argan  goðvarg  fyrir 
„Geitis  gnýskúta,  þanns  of  rignir  við  r^gn,"  ^  en  vér  [munum]  annan. 

^  'sekongens  pels'  =  brgnje,  dens  'Odin',  en  kriger,  her  digteren  selv. 
^  'stálenes,  vdbnenes  stgrer',  kriger.        ^  Disse  ord  er  uforstáelige. 

Manden  (jeg)  vil  sende  Ulf,  Ugges  sön  —  jeg  nœrer  intet  uvenskab  for 
ham^  —  bud  om,  at  han  jage  den  (ene)  usle  gudsbespotter  for  ,  .  .  .,  men  jeg 
skal  besörge  den  anden. 

a  /  denne  sœtning  er  det  digterens  mening ,  at  vœre  sd  indsmigrende  som 
muligtf  for  desto  hedre  at  kunne  hevœge  Ulf  til  at  gd  ind  pd  hans  plan. 


**  Her  har  16.  mhrhlad  rimeligvis  hegyndt  (se  note  5);  men  dette  er 
stœrkt  beskdret  báde  foroven  og  til  venstre  side;  det  sdledes  hortskdrne  er  udfyldt 
efter  JErl.s  afskrift  og  anhragt  i  skarpe  klammer,  hvilket  her  engang  for  alle 
bemærkes. 


Kristnisaga  c.  9.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  1 35 

Teckat  *  ek  syndz  þo  at  sendi  sannreynis  bod  tanna  hverfs  vid 
hleypi  skarfi  Harbarz  vea  fiardar  era  rafaka  rækis  rong  erv  mala 
14  gangi  1  se  ek  vid  mycklv  meni  minligt  ílugu  at  gina.  Vetrlidi 
skalld  orti  ok  nid  vm  Þangbrand  ok  margir  adrir.  Enn  þa  er 
(þeir)  2  ko]mv  vestr  i  Fliotz  lið  e^  ^  Gvðleifr  *  Ara  s(vn)  af  5 
Reykia  holv[m]3  v[ö!r]^  með  [hanum.  þeir  spurd]v  at  Vetriiði  skalld 
Ycir  at  torfskvrði  með  hvskorlvm  sinvm.  ^  þeir  Þanghrandr  [fórv  til 
ok]   vagv  hann  þar.  ^    þetta  var  q(veðit)  vm   Gvðleif  ^  Ryðfionar  * 


^  Skr.  ggi.  2  Mgl.  i  JErl.s  afskrift.  *  Forkortelsestegnet  afrevet. 

*  Den  overste  del  nf  hogstaverne  i  dette  ord,  undt.  r,  er  afskáren;  ligeledes  af  k, 
h,  1  i  det  felgende  Reykia  holvm.     ^  Punktum  er  tilf.     ®  Rettet  fra  hdskrs  -leigi. 


*   Versene  hör  skrives  (se  KGislason  i  Njála  II  498—503  og  481—86): 

Tekkat  sunds  þótt  sendi  esat,  ráfáka  rœkir, 

sannreynir  boð  tanna  (r^ng  eru  mál  á  gangi) 

hvarfs  við  hleypiskaríi  sék  við  meini  miklu, 

Hárbarðs  véa  fjarðar.  mínlekt  flugu  at  gína. 

Tekkat  við  tanna  hvarfs  hleypiskarfi ,  ^  þótt  Hárbarðs  véa  fjarðar 
sunds  sannreynir^  sendi  boð.  esat  mínlekt,  ráfáka  rœkir,^  at  gína  flugu; 
r^ng  mál  eru  á  gangi;  sék  við  miklu  meini. 

^  tanna  hvarf  Hœndernes  gærde^ ;  hvarf  hetyder  egl.  'forsvinden' ,  og  der- 
nœst  'et  sted,  hvor  den  videre  udslgt  lukkes';  tanna  hvarf  altsd  'det,  som  tœnderne 
omgiver,  sdledes  at  det  ikke  ses;  det,  som  er  indenfor  tœnderne'.  hleypiskarfr 
'en  skarv  [fugl,  pelicanus  graculusj,  som  sendes'.  Det  hele  er  áhenhart  det 
samme  som  'flue',  fluga  i  den  sidste  halvdel;  egl.  'en  skarv,  som  sendes  ind  i 
munden'.  ^  Hárbarðs  véa  fjör^r /Odins  hjems  fjord'  =  digterdrikken ;  'den, 
som  i  sandhed  forsoger  [sannreynir]  svomning  i  denne  fjord'  =^  en  udmœrket 
digter,  her:  þorvaldr  veili.        '  'rd-hestenes  [skibenes]  plejer',  þorvaldr. 

Jeg  tager  ikke  imod  den  'flue'  [den  forlokkelsej ,  skönt  den  udmœrkede 
digter  sender  mig  [direktej  bud.  Det  passer  sig  ikke  for  mig,  0  sefarer,  at 
sluge  den  flue;  urigtige  forehavender  er  i  gang;  jeg  [i  det  mindstej  vil  undgd 
[at  deltage  ij  store  ulykker  a. 

a  Det  er  klart,  „at  Ulfr  allerede,  i  det  mindste  i  hjertet,  md  vœre  gdet 
over  til  kristendommen,  för  han  sendte  vennen  sit  svar"  (KGisl.). 

Ryðfjónar  gekk  reynir  siðreynir  lét  síðan 

randa  suðr  á  landi  snjallr  morðhamar  gjalla 

beðs  í  bœnar  smiðju  hauðrs  í  hattar  steðja 

Baldrs  sigtólum  halda.  hjaldrs  VetrHða  skaldi. 

Randa    reynir  ^    suðr   á   landi    gekk    halda  ^    sigtólum  ^   í  bœnar 

smiðju  *    ryðfjónar   beðs   Baldrs  ^.  Snjallr  hjaldrs   siðreynir  ^   lét  síðan  ^ 

morðhamar  ^  gjalla  í  hattar  hauðrs  steðja  ^  Vetrliða  skaldi. 


136  •  HAUKSBÓK.  Kristnisaga  c.  9. 

geck  veynir  randa  svðr  a  la^di  [bedz  i  bjoðnar  smiðiv  balldr 
sigtolvm  halldit  sigðreyn^V  let  sonar  sniallr  morð  hamar  [giallda 
h]avðrs  i  hattar  steðia  hialldrs  Vetrliða  skalldi.  ^  þaðan  íorv  þe/r 
vestr  i  Grims  nes  ok  [fvndu  Þorjvalld  hinn  veila  Yiá  Hestlœk  ok 
vagv  hann  þar.  ^  þaðan  hvrfv  þe/r  aftr  ok  Yarv  med  [HaUi  anpan]  5 
vetr.  ^  enw  vm  varit  bio  Þanghrandr  skip  sitt.  ^  þaí  svmar  var 
Þanghrandr  sottr  ti^  sektar  vm  vig  [þersi.  hann  let  vt]  ok  varð 
15  aftr  reka  i  Borgar  f(iorð)  i  Hitar  á.^  þar  heitzV  nv  Þanghrandz  rof 
niðr  fra  Skipa  [hyl.  ok  þar  st]endr  en^  festar  stein  hans  a  bergi 
einv.  ^  en  er  þeir  Yorv  þar  komnir  hofðv  hf?raðs  mm^^  fvn?id  [at  lo 
þvi  at  bann]a  þeim  kavp  oll.  ^  Þanghrandr  kom  a  Krossa  hollt  ok 
song  þöfr  mersv  ok  reisti  þar  krossa.  ^  Kolr  [het  madr  er  bió  i] 
Lœkiar  bvg.  ^  hann  atti  mat  sva  mikinn  at  hann  vissi  varla  hvat 
hann  skyldi  af  [gera.  Þangbrandr  for  þ]angaí  ok  falaði  mat  at 
hanvm  en  h(7?íw  villdi  engan  seh'a.  ^  þe^'r  tokv  matinw  ok  [logdu  i5 
verd  ep]t^V.  ^  Kolr  for  ofan  a  Hitar  nes  oA:  kiærði  f«/ri  SkeGbirnwi 
cr  þar  bío.  ^  haw^  for  [med  Kol  at  fi]mm  Þflfwgbrond  ok  baðv 
hann  lata  rakna  ranit  oA:  bœta  f^ri  en  Þanghrandr  neitaði  þri 
þverlega.  ^  [þeir  borduzt  a]  fitinrá  ofan  fra  Steins  h(ollti).  ^  þar 
fell  SkcGbiorn  ok  .vííj.  menn  aðrir.  *  þcr  er  havgr  [SkcGbiarnar  a]  20 
íitin/d  en  aðr^'r  \arv  iarðaðir  i  Landravgs  h(ollti)  þar  hia  fitinm  ^ 
ok  ser  þar  enn  [gerla  kvmhn.]  íj.  menn  fellv  af  Þanghrandi.^  enn 
er  GizvR  hmn  hviti  spvrði  þersi  tiðindi  bavð  ha^m  [Þangbrandi  til 
sin.  ok  var]  hann  þ«r  hinn  .ííj.  vetr.  ^  þann  vetr  tok  vt  skip 
Þan^hrandz  or  Hitar  á  ok  bravt  mi[ok.  ok  rak  a  lan]d  fyri  25 
svn/mn   Kalfa  lœk.  ^    þar  vm   orti  Stei(n)vnn  ^  moáir  Skalld-Refs 


*  Punktum  er  tilf.  ^  Over  det  forste  i  er  en  iyk,  til  venstre  hœldende 
streg,  der  sikkert  ikke  er  at  opfatte  som  aksent.        '  n  mgl. 

^  'skjoldenes  ^jrover',  vistnok  Vefrliöi.  ^  'begav  sig  til  at  holde',  'for- 
beredte  sig ,    gjorde   foranstaltninger    til  at  holde'.  '  'kampredskaherne'  —" 

vdben,  svœrd;  jfr.  Njála,  latine  reddita  pog.  348  ff.;  halda  sigtólum  =  'styre 
svœrdene';  jfr.  halda  skipi,  halda  spjóti  Hkröél.  *  'bönnens  smedje'  —  brystet; 
smiðju  acc.  ^  rydfjón  'riistens  hader'  ~  bryne  (slibesten);  brynets  bedr  'leje'  — 
svœrd;  svœrdets  Baldr  =  pangbrandr.  ®  'kampens  sœd-prover,  kender'  vist- 
nok  =  Guðleifr.  '  'som  folge  deraf'.  ^  'mordhammer'  =  ekse.  ®  'hattens 
land'  =  hoved;  'hovedets  ambolt'  —  hovedet  [i  dette  tilfœlde  betragtetj  som  en 
'ambolt'  [hvorpá  'tnordhammeren'  gjalderj. 

Krigeren  pá  sydlandet  vilde  rette  váben  mod  Tangbrands  bryst,  men  den 
modige  kœmper  (Gudleif)  lod  derfor  sin  mordhammer  runge  pá  (i)  skjálden 
Vetrlidis  hovedambolt. 


Kristnisaga  c.  9.  HAUKSBÓK.  137 

þetta  Þor  *  bra  [þvinnils  dyri]  Þörwgbranz  *  or  stað  lavngv  hristi 
black  oh  beysti  branz  ok  lavst  md  sandi  mv[na  skið  a  sija  ú\mn 
svnd  fœrt  Átals  grvndar  hrec  þii  at  hart  nam  leaia  hánv>n  kent 
[i  spanvm.  Brjavt  íyr'i  biollv  giæti  bavnd  meiddv  val  Strandar 
16  mavg  fellandi  mellv  [mastallz  vijnvnd  allan  hhfði  eig'i  Kristr  þa  5 
er  kneyfði  kolgv  rafn  meó  stofnvw  htt  [hya  ek  at  G]vð  giætti 
gylva  reins  it  eina.  ^  Þanghrandr  for  vm  varit  vestr  a  Barða 
strond  [at  finna  Ges]t  hinn  spaka.  ^    þarskoraði  nóren^  bé^rserkr 


^    Uagtet  branz  er  skrevet  fuldt  ud,   er  dog  den  sædmnlige  forkortelses- 
streg  gennem  b  tilföjet.         ^  Punkturn  er  tilf.  '  Dette  ord  er  stkkert  rigtigt 

(— nórœnn),  jfr.  útlendr  i  Fms.  II  205. 


*   Versene  bör  skrives  (jfr.  KGislason  i  Njála  II  512 — 19  og  506 — 11): 
Þórr  brá  Þvinnils  dýri  muna  skíð  of  sæ  síðan 

Þangbrands  ór  stað  l^ngu,  sundfœrt  Atals  grundar, 

hristi  blakk  ok  beysti  hregg  þvít  hart  tók  leggja 

barðs  ok  laust  við  j^rðu.  hánum  kent  í  spánu. 

Þórr  brá  l^ngu  Þvinnils  dýri  ^  Þangbrands  ór  stað ,  hristi  barðs 
blakk  ^  ok  beysti  ok  laust  við  j^rðu.  Atals  grundar  skíð  ^  muna  síðan 
sundfœrt  *  of  sæ,  þvít  hart  hregg,  kent  hánum  ^,  tók  leggja  ^  í  spánu. 

^    'sekongens   dyr'  —  skib,  ^   'stavnens   /barð    egl.   den   ene  side   af 

stavnenj  hest'  —  skib.  '  'sekongens  lands  [=  soensj  ski'  =  skib.  *  ^svomme- 
dygtigt'.  ^  o:  Tor.  ®  =  lagði;  leggja  í  spánu  Hœgge  i  spáner'  =  spUntre 
fuldstœndig.  ' 

Tor  har  kastet  Tangbrands  lange  skib  ud  af  dets  plads,  har  rystet  og 
knust  skibet  og  sldet  det  mod  jorden.  Seskien  vil  som  félge  deraf  ikke  vœre  i 
stand  til  at  svemme  over  havet  [tilbage  til  NorgeJ,  ti  den  stœrke  storm,  som  man 
siger  skyldes  ham,  har  sláet  det  sonder  og  sammen. 

Braut  fyr  bj^llu  gæti  hlífðit  Kristr,  þás  kneyfði 

(b^nd  ráku  val  Strandar)  kn^rr,  malmfeta  varrar; 

m^gfellandi  mellu  h'tt  hykk  at  goð  gætti 

mástalls  visund  allan.  Gylfa  hreins  at  einu. 

Mellu  m^gfellandi  ^  braut  allan  mástalls  visund  ^  fyr  bjgllu  gæti  ^ ; 
bpnd  ráku  Strandar  val  ^  •  Kristr  hlífðit  varrar  malmfeta  ^,  þás  kneyfði  ^ 
kn^rr ;  hykk,  at  goð  gætti  lítt  at  einu  Gylfa  hreins  ^. 

^  Hroldkvindens  söns  [—  jœttensj  fœlder,  banemand'  —  Tor.  ^  'máge- 
banens  [=  havetsj  okse'  —  skib.  '  '(kirke-)klokkens  vogter'  =.  præst,  Tang- 
brand.  ■*  'fiodens  hest'  —  skib.  ^  ^soens  hest'  =  skib;  malmfeti  'en ,  som 
gár  pd  malm,  jœrnsko'  =  en  hest.  ®  Vistnok  upersonligt.  '  ^sekongens 

rensdyr'  =.  skib. 

Tor  odelagde  skibet  helt  og  holdent  for  den  gejstlige  mand;  guderne  har 
forfulgt  skibet.  Kristus  beskyttede  ikke  skibet,  da  det  blev  sldet  i  stykker.  Jeg 
tror,  at  gud  kun  i  en  ringe  grad  har  bevogtet  [beskœrmetj  sekongerenen. 


138  '  HAUKSBÓK.  Kristnisaga  c.  9-10. 

a  hann  iil  holmgowgv.  ^  Þanghrandr  iatti  þd.  ^   berser[krinn  mællti 
ei]  mantv  þora  at  beriaz  vi^  mik  ef  þv  ser  iþrott^V  minar.  ^   ek 
geng  bervm  fotvm   [vm  elld  brennajnda  ok  ek  læt  fallaz  berr  a 
sax  odd  mín  ok  sakar  mik  hvarki.^  '^anghrandr  svarar^  [oud  man 
þvi]  raða.  ^   Þan(g)brawrfr  ^  vigði  elldin  en  gerði  kross  mark  yf?r  5 
saxinv.  ^  berserkrinTí  [brann  sa  fotumm]  er  hann  oð  elldin  enw  er 
hann  fell  a  sax  it  stoð  ^at  igegnvm  hann  ok  feck  hann  af  [þvi 
bana.  þersu]  fognvðv  marger  goðir  menn  þó  at  heiðn/r  væri.  ^   þa 
let  Gestr  primsignaz  |   [ok  nockorer  vinir  hans.  ^   Þangbrandr  fór  16b 
vestan  ok  let  bœta   skip  sitt.    þat  kalladi  hann  larnmeis.  ^   hann  lo 
sigldi  sudr  vm  fiord  til  Hafnar  ok  lagdi  inn  i  vaginn   ok  la  þar 
til  hafs.  ^  þar  heitir  siþan  larnmeis  hofdi  millim  Hafnar  ok  Belgs- 
holltz.    hann   fór   vtann   vm   svmarit   a   funnd  Olafs   konungs   i 
Þrondheimi.  ^ 
c.  10  Vm^  sumarit  a  þingi  var  mikil  vmræþa  vm  Trvna  erÞang-  i5 

brandr  bodadi  ok  Gudlostudu  þa]  svm/r  menn  miok.  ^   en  þe/r  er 
skirðir  \arv  amælltv  gvðvnvm  ok  var  at  ^vi  sveit[ar  drattr]  mikill.^ 

17  þa  q(vað)  Hiallti  SkeGÍa  s(vn)  kviðling  þenwa  at  logbergi  Vil  ek 
eig'i  gvð  [geygia  grey]  þicki  mer  Freyia.  ^  vnd^r  þanw  kviðling  tok 
Rvnolfr  goði  s(vn)   Vlfs  lorvndar  s(vnar)   [goda]  ok  sotti  Hiallta  20 
vm  goðga.  ^    hann  lysti  meÍR  i   þd  riki  sitt  ok   þralyndi  en  rett- 
læti  þd  [at  hann  gat]   eig\  halldit  dominvm  fyR  en  hann  setti  a 
Exar  ar  brv  ok  let  vma  brvar  sporð  ^[ana  bada  med]  vapnvm.  ^ 
þa  varð  engi  i\l  at  Feifa  maht  fyR  en  Þorbiornw  s(vn)  Þorkels  or 
Gvðdol[um   settist  i  Dom]inw   ok  reifði  maht.  ^   i  þeim  domi  var  25 
Hiallti  dœmðr  sekr  fiorbavgs  madv  vm  goð   [ga.  ^   þat  sumar  fór] 
hann  vtan  a  þ«?i  skipi  er  hann  hafði  gera  latið  heima  þar  i  Þiors 
ár  dal  ok  f(p[rdi  epter  Ran]gá  enm  vestri  i\l  siovar  skip/í.^  ok  er 
þe^'r  íorv  eft^r  anwi  ofan  þa  ranw  maðv  eftir  [landinv  ok  hafdi]  i 
hendi  spiot  ok  skiolld.  ^   Hiallti  mæMti  ti/  ham  þer  JÍGr  halmsvisk  so 
þar  er  hi[artad  skylldi].  ^    sa  skavt  spiotinv  i\l  Hialta  en  Hiallti 
greip   skiolld  ok  kom  þar  i  spiot[ed.    menn  Hiallta]   Ivpv  a  lar.d 
ok  tokv  hann   ok  spvrðv  hverr    hann  væri.  ^   hann    q(vaz)  Naríi 
heita  ok  q(vað)  Rvn[olf  hafa  sent]  sik  i\l  hofvðs  Hiallta  ok  skylldi 
hann  sva  leysa  sik  vndan  sektvm.     H(iallti)  m[ællti  kann  ek  þier35 
be]tra  rað  far  þv  ^ian  med  mer  ok  mvn  ek  gera  þig  (syk)nan  ^. 

18  Hiallt(i)  ^   for   vtaw   ok   kom    [vm  hausted  nordr]  i  Þrondheim  a 


^  Punktum  er  tilf.         ^  Her  er  det  forkortelsestegn  brugt,   som  ellers  be- 
Ujder  ra.         -^  g  mgl.  *  Aben  plads   for  initialen.  ^  Rettet  fra  hdskrs 

fkorð.         ®  þig  (syk)nan  er  rettet  fra  hdskrs  þignan  (en  sammenblanding  af  þig 
og  syknan^.        '  i  mgl. 


Kristnisaga  c.  10-11.  HAUKSBÓK.  139 

fvnd    Olafs    konvngs.  ^     þa   kom    ok   vtan    af   Islawdi    Gízvr    hvíti 
m[ágr  ^  hanns].  ^ 

Fra  Kiartan  ^ 

il  Olafr  konvngr  hafði  kristnað  Haloga  hná  ok  kom  hann  tiH 

Niðár  oss  Ym  havstið.  ^  [þar  voru]  þa  margir  islenázkir  menn  l^ek  5 
er  f^ri  skipvm  reðv.^  þeir  styrðv  einv  skipi  Kiartan  [Olafz  svn  pa 
ok]   Kalfr  Asgeirs   s(vn)    ok  Bolli   ÞoHeiks  s(vn).  ^    þar  styrði   ok 
Halldór    sinv    skipi    s(vn)    Gv[dmundar   Rika]    ok   Kolbeinw    s(vn) 
Þorðar  freysgoða  ok  Svertingr  s(vn)  Rvnolfs  goða  Hallfroð[r  Ottars 
svn  ok]   Þorarin  Nefivlfs  s(vn).  ^    þersir  Yarv   aWir  heiðnir.  ^    þeir  lo 
lagv  fyri  bcpnvm  ok  ætlvðv  svðr  íyri  ^  [land.    enn  þeim  gaf]   eigi 
aðr  konvngv  kom  norðan.  ^   þaí  var  ein  goðan  veðr  dag  at  menn 
íorv  a  svnd  or  b(p[num  ok  sa   þeir   er]    á   skipvnvm  ^   ^arv    at 
einw  madr  var  myklv  betr  svndfœR  enn  aðnV.^  Bolli  ÞoHeik[s  s(vn) 
mællti  vid  Kia]rtan  frænda  sinw  hvi  reyn/r  þv  eigi  svnd  Yið  þanw  i5 
enw  fera  mmn.  ^    Kiartaw  mœl[lti  ecki  vil  ek  vid]  hann  þreyta.  ^ 
hvar  kom  kapj?  þitt  þa  s(egir)  Bolli  ok  kastaði  klæðvnvm.^  þa  Kop 
Kia[rtan  vpp  ok  afklæd]diz  ok  bað  Bolla  vera  kvÍRan.  ^   K(iartan) 
liop  a  svnd  ok  lagðiz  at  manwinvm  ok  fœrð[i  hann  nidr  ok  hellt] 
niðri  vm  rið.  ^  eft^V  ^at  komv  þ(?^r  vpj9  oA;  fœrði  Kiartaw  hann  niðr  20 
anwat  sinw    ok    er  Kia[rtan  villdi  vpp]    tok  sa  Kiartan   ok  hellt 
hanvm  niðri  vm  rið.  ^    et  .ííj.  sinw  fœrði  sa  Kiartaw  [nidr  ok  hellt 
hanvm]    sva    lengi  niðri  at  hanvm  hellt  vií?  kafnan.  ^   þa  logðvz 
þe^r  ti^  löndz  ok  spvrð[i  þersi  madr  Kiartan]    ef  hann   vissi  -við 
hvern  hann  hafði  þreytt  svndit.  ^  hann  q(vaz)  þat  eigi  vita.  ^  haww  25 
gaf  Kiarta^  [skallatz  ||  *  skickiu,    ok  qvad  hann  þa  vita  mvndv  17' 
vid  hvern  hann  hafdi  þreytt  sunndit.  ^   Kiartan  vard  vís  at  þersi 
madr  var  Olafr  konungr.  hann  þackadi  hanum]  sœmelega  giofna.^ 
heiðn^V   menn    letv    illa   yf^V   þd   er  Kiarta?^  hafði  giafir   þeg/í  af 
konvngi.  ^    [Mikhials  messud]ag    gmgv   marg^V  iskwdzk^V  menn  at  30 
heyra  tiðir   ok  sia  sið   kristinwa  manna.   ok  er  ^eir  komv   [aptr  ^ 
ræddu]  þeir  vm  með  ser  hvern  veg  þeim  hafði  virz  þe?ra  at  hæfi.  ^ 
Kiartaw   let  vel  yfiV  [enn  fair  adrir].  ^    konvngr   varð    þers  skiott 
viss    ok    sendi    eft^V   Kiarta^    ok   spvrði    ef  hann   villdi   taka   viíí 
[Kristni.    Kiartan]   q(vað)  hann  gera.  mega  sva  at  hann  mvndi  þd  35 
eigi  nitta.  ^  konvngr  spvR  hvat  haww  mækV  ti/.  ^  at  [þier  fait  mer 
ei]  minwi   soma  her  en  ek  a  ván   a  Manái  þo  at  ek  koma  þar 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Skr.  -ur.  ^  Denne  overskrift  findes  kim  i  JErl.s 
afskrift;  i  mhr.  er  den  rimeligvis  bortskáren.  ■*  Bettet  fra  hdskrs  tid.  ^  Kun 
en  del  af  Y  og  i  ovenover  er  tilhage.        ®  Rettet  fra  hdskrs  fkipin-. 

*  Med  den  sidste  del  af  ordet  skallatz  har  det  17.  mhrhlad  rimeligvishegyndt. 


140  *  HAUKSBÓK.  Kristnisagao.il 

19  eigl  ^  konvngr  iatti  þvl  ^  Kmrian  var  [þa  skirdr.  ok  var]  i  boði 
konvngs  meðan  hann  var  i  hvita  váðvm.^  i  þd  bili  kom  ^  Þan(g)- 
hrandr^  iprestr  af  Islawdi  i\l  konvngs  ok  [sagdi  hvern  fjiandskap 
me7in  hofðv  þar  vi(?  hann  lyst  ok  kallaði  enga  ván  at  cristni 
mvndi  þar  [vid  gángazt.  þa]  varð  konvngv  sva  reiðr  at  hann  let  5 
taka  marga  islewdzka  menn  ok  setia  i  iánn  het  [sumum  drápi,] 
enn  svmvm  meizlvm  en  svmir  Yarv  ræntir.  ^  sagði  k(onvng)r  ^  at 
hann  skylldi  þa  giallda  þeim  [þat  versu  vvirdihg]a  feðr  þí?/ra  tokv 
a  Iskwdi  hans  erendvm.  ^  þeir  Hiallti  ok  Gízvr  baðv  þa  fyri 
monnvM  sagði  [at  konungr  hafdi]  þaí  mœllt  at  menn  skylldv  ecki  lo 
þaí  hafa  iil  saka  g^rt  aðr  ef  þe^'r  villdi  skiraz  lata  at  [ei  skylldi 
frid  h]afa.  ^  Gízvr  talði  frændsemi  vi(?  konvng.  ^  Alof  mo^^'r  hans 
var  d(ottir)  Boðvars  hí?rsis  Vikinga-[Karas(vnar)  en  As]triðr  moóir 
Olafs  konvngs  var  d(ottir)  Eiriks  broðvr  Boðvars.  ^  Gízvr  sagði  at 
hanvm  þotti  [von  at  Krist]ni  ^  mvndi  vit?  gangaz  a  Islanái  ef  i5 
raðvm  væri  at  farit  en  'Þa.n{g)hrandr  ^  for  þar  sem  [her  helldr 
vsp]aklega  drap  ha^in  þar  menn  nockora  ok  þotti  monnvu  hart  at 
taka  þat  af  vtlendvm  [manni.  Olafr  konungr]  s(egir)  alk'r  menn 
skvlv  frið  hafa  ef  þit  Hiallti  bindiz  fgri  at  kristnin  gangiz  \iá  a 
[Islandi  enn  tak]a  mvn  ek  i  gisling  þa  menn  er  mer  þickia  bezt  20 
menniír  af  Islewdingvm  þar  ti^  er  [reynt  er  hver]sv  þetta  mal 
ferr.^  til  þersa  nefndi  konvngv^  KiartaTi  O(lafs)  s(vn)  Halldor  s(vn) 
Gvðm?;/ídar  rika  [Kolbein  s(vn)  Þor]ðar  freysg(oð)a^  broðvr  Bren/^v- 
Flosa  Sverting  s(vn)  Rvnolfs  goða.  ^  þa  mœllti  [madr  er  Sverting]s 
var  getið  vverðvgr  er  Svertingr  þers  at  Hiallti  veiti  hanvm  i  orðvm  25 
at  faðir  [hans  sotti  Hiallt]a  vm  sakleysi.  ^  Þan(g)brawí^r  ^  svarar 
opt  man  þat  lysasz  at  Hiallti  man  betr  hafa  [enn  þeir  er  til 
m]oðs  erv  ok  taki  þer  herra  vel  þa  Hiallta  ok  Gizvr  þw  at  ^eiv 
lavna  opt  goðv  [illa  Ivti.  þersu]  iattv  þeiv  Hiallti  ok  Gízvr  at 
ílytia  konvngs  erindi  a  Islawdi  en  eftir  ])at  vorv  [aller  islendsker]  30 
menn  leyst/'r  ok  skirðir  þe/r  sem  þar  Yarv.  ^  Olafr  konvngv  veitti 
Hallfroði  gvðsiíiar  [þui  hann  villd]i  eigi  lata  skiraz  ella.  ^  þa 
kallaði  konvngv  hann  vandræða  skalld  ok  gaf  hanvm  sverð  [at 
nafn  fe  |sti.  ^  Gízvr  ok  Hiallti  Yarv  meó  konvngi  vm  vetrin  ok  sat 
GizvR  f//ri  aðryckiv  ^  konvtigs  in/íaR  [enn  lendir  menn].  ^  mé?(?  35 
konvngi  Yarv  ok  gislar  hin/r  islewdzkv  i  goðv  yf/r  læti.  ^ 


^  PunUum  er  tilf.  ^  Skr.  to  gange.  ^  g  mgl.  "  Forkortelsesstregen 
mgl.  ^  Det  ser  ud  som  om  n  manglede  i  mhr.  ®  Skr.  midt  over  det  foran- 
stáende  ord.        '  oÖ  mgl.        ^  \  er  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn. 


Kristnisaga  c.  12.  HAUKSBOK.  141 

Fra  Gizvri  ok  Hiallta 
[Vm  varijt  bioggv  ^   þe?*r  Hiallti   ok   Gízvr  skip   sitt  iil  ís- 
\andz.  2   raarg/r  meun  lottv  þers  [Hiallta.    enn  hann]   gaf  ser  ecki 
Ytn  þaí.  ^  þaí  svmar  for  Olafr  konvngr  or  lanái  svðr  tií  Vindk^^dz.^ 
[þa  sendi  hann  ok]  Leif^  Eiriks   s(vn)   iil^  Græna  k^dz  at  boða  5 
þar  trv.  ^  þa  fann  Leifr  [Vindland  hit]  goða.'^  hann  íann  ok  menn 
a  skipflaki  í  hafi.  ^   þd   var   hann    kallaðr  Leifr    himi   hepj^ni.  ^  |  17b 
[Gizurr^  ok  Hiallti  komv  þann  dag  fyri  Dvrholma  ós  er  Brennv- 
Flosi  reid  vmm  Arnarstacks  heidi]  til  alþmgis.^  þa  spvrði  hann  af 
þeÍM  monnvM  er  iil  þe/ra  hofðv  roit  at  Kolbein  broð[ir  hans  var  10 
tekinn  i]  gishng  ok  ailt  Ytn  erendi  þe/ra  Hiallta  ok  sagði  hann  þav 
tiðindi  iil  a.\þmgis.  ^   þe/r  [tokv  þann  sama]  dag  Vestma/íwa  eyiar 
ok  logðv  skip  sitt  Yiá  Horga  eyri.  ^   þar  barv  þeir  fot  sin  a  [land 
ok  Kirkiu  vid  þann]   er  Olafr  konvngr  hafði  latið  hoGva  ok  mæ\lt 
sva  íyri  at  kirkivna  skylldi  þar  reisa  se[m  þeir  skyti  bry]GÍvm  a  15 
\aná.  ^   aðr  kirkian  Yar  reist  var  Ivtað  vm  hvarvm  megin  vagsins 
standa   [skylldi  ok  hlautzt]  fyri  norðan.  ^    þar   Yarv   aðr  blót  ok 
horgar.  ^    þeí'r  Yarv  .íj.  netr  i  eyivnvm  aðr  þe^'r  forv  inn  a  [lannd. 
þat  var  þann  dag]  er  menn  riðv  a  þing.  ^   ^eir  fengv  engan  farar 
greiða  ne  reiðskiota  íi/ri  avstan  [Rang  aa.    þviat]   þar  satv  þmg-  20 
21  menn  Rvnolfs  i  hvt'riv  hvsi.  ^    þe/r  gengY  þar  iil  er  þe?*r  kowv  i 
Haf  iil  SkeGÍa  [íokurss(vnar)  ^  hann]    feck   þeim   hersta  iil  þmgs 
en  Þorvalldr  s(vn)    hans    var   aðr  heiman  riðin  er  atti  Kolto[rfv 
systr  Hiallta.]   en  er  þeir  komv  i  Lavgar  dal   fengv    þeir    þaí    af 
Hiallta  at  hann  var  eíiir  meó  .xíj.  msinn    [þviat   hann  var  sekr  25 
íior]baýgs  maí^r.  ^    l^eir  Gízvr  riðv  þar  iil  er  þeir  komY  lil  Vellan- 
kotlv  vií?  Oifvs  vatn.^  þa  [gerdu  þeir  ord  til]  alþ^'wgis  at  vinir  þeira 
ok  venzla  menn  skylldv  riða  i  mót  þeim.  ^  l^eir  hofðv  þa  spvr[t  at 
vvinir  þeira]  ætlvðv  at  Vé^ria  þeim  þmg  vollin  en  aðr  þeir  riði  fra 
Velland  kotlv  komv  þ^^'r  Hpallti  þar.  ok  voru]  þa  frændr  þe/ra  ok  30 
vimr   komnir   i   moti    þeim.  ^   riðv    þe/r   þa   a    þmg   meó   miklvm 
floc[ki  ok  til  bvdar]  Asgrims  ElHða-Grims  s(vnar)  systvr  s(vnar) 
Gizvrar.  ^   þa   hopv    him'^*   heiðnv   menn  saman  meó  [aivæpni  ok 
hafjði  stornögr  at  þeir  myndv   be;riaz    en   þo   Yarv  l^eir  SYmir  er 
skÍRa  villdv  vandræð[um  þo  at  ei  væri]  kristmr.  ^   Þormoðr  h(et)  sb 
prestr  sa  er  Olafr  konvngr  hafði  fengit  þeim  Hiallta  ok  G(izvri).  ^ 
[nann  sonng  messu  vm]  dagin  eft/r  a  giabacka  vpp  fra  bvð  Vest- 
firðinga.  ^   þaðan    gengY    ^eir   iil   lo[gbergs.    þar   voru   víj.]    menn 


^  Det  forste  g  er  i  hdskr.  rettet  fra  d.         ^  Punktum  er  tilf.         ^   i  er 
tilf.  over  linjen.  *  Herefter  er  vind  skr.y   men  dette  er  igen  underprikket  af 

Haukr  selv.        ^  Skr.  -r.        ®  Sál.  JErl.;  det  rigtige  er  Asgautssunar. 


142  f  HAUKSBÓK.  Kristnisaga  c.  12. 

skryddíV.  ^   þeir  hofðv  krossa  .íj.  þa  er  nv  erv  i  Skarðinv  eystra.  ^ 

22  merkir  anwa[rr  ^  hæd  Olafs  konungs  ^]  anwaR  hæð  Hiallta  Skeaia 
s(vnar).  ^  at  logbergi  var  allr  þiwgheímr.  ^  þeir  Hiallti  hofðv 
re[ykelsi  a  glód  ok]  kendi  sva  i  gegn  vindi  sem  forvindis  ilmin.  ^ 
þa  barv  l^eir  H(iallti)  ok  G(ízvr)  vp^  eren[di  sín  vel  ok  sk]orvlega.^  5 
en  þat  vndrvðv  memi  hve^s(v)  ^  snialhV  þeir  Yarv  ok  hversv  vel 
þeim  mæltiz  enw  sv[a  mikil  ógn]  fylgði  orðvm  þe^'ra  at  eng^V 
vvin?V  þe^ra  þorðv  at  tala  moti  þeim.  ^  en  }^at  gerðiz  [þar  at  ad 
annarr  ^]  maór  at  oðrvm  nefndi  ser  vatta  ok  sogðvz  hvanV  ór 
logvm  vií?  aðra  en^V  kristnv  [menn  ok  oner  heidnu].  ^  þa  kom  lo 
maór  lavpandi  ok  sagði  at  iarðelldr  Vízr  vp^  kominn  í  Olfvsi  ^  ok 
mvndi  hann  lavpa  a  [bœ  Þoroz  goda].  ^  þa  tokv  heiðn/r  mefin  ti/ 
orðz  e^^i  er  vndr  i  at  gvðin  reiðiz  tolv?i2  slikvm.^  þa  mœUti  S[norri 
godi  vmm]  hvat  reiddvz  gvðin  þa  er  h^r  branw  ravnit  er  nv 
stondv  Yer  a.  ^  eftir  þaí  gengY  [menn  fra  LOgbergi].  ^  þa  baðv  15 
hin^V  kristnv  menn  at  Siþv-Hallr  skylldi  segia  log  þeira.  vp/?  þav 
er  kri[stninni  skylldv]  fylgia.^  Hallr  keypti  halfv  .c.  silfrs  atÞorgeiri 
goða  er  þa  hafð(i)  ^  logs[ogv  at  hann  segdi]  vpp  log  hvartveai 
kristin  ok  heiðin  ok  var  hann  þa  en  e^^i  skirðr.^  enn  þa  er  [menn 
komv  i  bvdir]  lagðiz  ÞorgeÍR  niðr  ok  breiddi  felld  a  hofvð  ^  ser  ok  20 

23  la  allan  dagin  ok  vm   [nottina  ok  ann]an  daginw  iU  iamlengðar.  ^ 
emV  heiðnv  menn  hofðv  þa  stefnv  fiolmennsi  ok  tok[v  þat  rad  at 
biota]  II  .íj.  momtvm  ór  hvmvm.  fiorðvngi  ok  hetv  a  heiðin  gvð  ti/  18^ 
þí^rs  at  þav  leti   e^^i  kristni   ganga.   jUr   landit.  ^   þeir  Hiallti   ok 
GizvR  attv  aðra  stefnv  \iá  kristna  menn  ok  letvz  þeir  vilia  hafa  25 
ok    m8i7inh\oi   iamíiolmewwt    sem    himV   heiðnv.  ^    }^eir   mœUtv   sva 
heiðingiar  blota  hinvm.  verstvm  momivM  ok  rinda  þeim  íyri  biorg 
eða^  hamra^  enn  ver  sA;i?lvm  velia  at  mawwkostvm  ok  kalla  sigrgiof 
vi(í  drottin  varn  lesvm  Christvm  ^^.  ^    skvlv  ^^  \er  lifa  þí^i  betr  ok 
syndvarlegaR  en  aðr  ok  mvnv  \it  G(ízvr)  ganga  iil  íyri  v[arn]  ^^  30 
fiorðv/íg  sigrgiafarin^ar.  ^    en  íyri  Avstfirðinga  fiorðvng  gen%\  ^eir 

úl  Hallr  af  Siþv  ok  Þorleifr  ór  Krosa  vik  íyri  norðan  Reyðar  fiorð 

24  brodi(r)^^  Þorarins^*  or  Seyðar  f(irði).^  Ingileif  ^^  var  modir  þe^ra.^ 
hanvm  hafði  ^^  Digrketill  stefnt  vm  kristni  at  raði  Broddhœlga.  ^ 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Skr.  -r.  '  Her  bör  vistnok  indskydes  et  en;  JErl. 
har  skrevet  ennar,  hvilket  rimeligvis  er  en  kontamination  af  en  annar,  jfr.  ovf. 
þignan.  *  v  mgl.         .^  í  olpvfi  er  skrevne  over  linjen  med  nedvisninystegn. 

®  i  mgl.         "^  0  er  i  hdskr.  rettet  fra  e.  ^  e  er  i  hdskr.  rettet  fra  et  andet 

bogstav.  ®  Dette  ord  er  meget  afbleget.         ^^  Forkortet  i^m.  xpm.  "  vl 

meget  afbleget.  ^^  arn  bortrevet  ved  et  hul  pd  perg.  ^^  r  mgl.  "  Her- 
efter  tilf.  hdskr.  .f.  urigtigt;  se  not.  3  i  Bisk.  1.  23—24.  ^^  if  meget  afbleget. 
^'  di  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn. 


Kristnisaga  c.  12.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  1 43 

þa  gerbi  veðr  sva  illt  at  Ketill  varð  þvi  feginw  at  hann  kom  til 
Þorleifs  vm  kvelldit  ok  hafði  þar  goðan  beina.^  af  ^  þw  fell  stefnan.* 
enn  or  Norðk/ídiwga  f(iorðvngi)  gengY  iil  sigvr^  giafarinwar  Hlenwi 
hinn  gamli  ok  Þorvarðr  *  s(vn)  Spakboðvars.  ^  enw  or  Vestfirðinga 
f(iorðvngi)  Gestr  Olleifs  s(vn).  ^  þar  var  engi  anwaa  ti^  ^  ^  þaí  5 
likaði  þeim  H(iallta)  ok  ^  G(izvri)  iUa  ^.  ^  þa  ^  tok  til  orða  Ormr 
Kodrans  s(vn).  ^  hann  var  vistvm  a  Gils  backa  þí;i  at  Rermvnár 
Illvga  s(vn)  atti  GvnwhiUdi  d(ottvr)  hans.  ^  verða  mvndi  ^  mörjr  til 
þersa  ef  Þorvalldr  broðir  min  hmn  víðforli  væri  samlendr  vi(?  mik 
en  nv  mvn  ek  ti/  gangsi  ef  þer  vilit  yiá  mer  taka.  ^  þe^'r  iattv  ^  þd  10 
ok  var  haww  þa  skirðr  þegar.  ^  enw  vm  dagin  efter  settiz  ÞorgeÍR 
vpp  oZ;  gerði  orð  i  bvðir  at  menn  gengi  til  logbergs  ok  er  menn 
komv  iil  logbergs  mæilti  hann  at  hanvm  þotti  þa  komit  i  vvent 
efni  a  la^idinv  er  menn  skvÍY  eígi  hafa  eín  log  a  lawdi  her  ok  bað 
at  menn  skylldv  þat  eigi  gera  sagði  at  þar  af  mvndv  geraz  15 
bardagar  ok  vfriðr  ok  mvndi  ^at  ryðia  ti?  kwd  avðnar.  ^  hann 
sagði  ok  fra  þi;i  at  ko/^z^wgar  þeir  er  anwaR  het  Dagr  ^^  sa  var  i 
Danmorkv  en  sa  h(et)  Tryavi  er  var  i  Noregi  þe^r  hofðv  lengi 
halldit  strið  milHm  sín  ok  þar  iil  er  \a71az  menn  namv  þa  raðvm  or 
hvarv  tveaia  rikinv  ok  ger^Y  frið  millim  þeí'ra  sva  at  þ<?/r  villdv  20 
eigi.  ^  en  ^at  rað  gafz  sva  at  þeir  sendvz  giafir  a  milHm  a  fara 
vetra  fresti  ok  hellzt  þe/ra  vingan  meðan  ^eiv  Hfðv  baðir.^  ok  þicki 
mer  ^at  rað  at  lata  þa  eigi  raða  er  her  gangaz  með  merstv  kap^ji 
i  moti  ok  miðlvm  sva  mal  millvm  þezra  at  hvarirtveeia  hafi 
25  nockot  iil  sins  máls  en  ver  hofvm  allir  ein  log  ok  einn  sið  ^vi  at  25 
þaí  man  satt  vera  ef  v^r  slitvm  login  þa  slitv  \er  friðin.  ^  ÞorgeÍR 
lavk  sva  tolvnwi  at  hvanV  tvcGÍv  iattv  \^vi]  ^^  at  þav  log  skylldi 
hallda  er  hann  reði  vp;?  at  segia.  ^  þa  var  ^at  vppsaga  Þorgeirs  at 
alh'r  menn  skylldv  vera  skirðir  a  Islandi  ok  trvá  a  ein  gvð.  ^  en 
vm  barna  vtbvrð  ok  rossa  kiotz  at  ^^  sA:í;1v  halldaz  hín  fornv  log.  ^  30 
menn  skylldv  blota  a  lavn  ef  villdi  en  varða  fiorbavgs  garði  ef 
vattvm  kœmi  Nið'}  sv  heiðní  var  af  tekin.  nockor^^m  vetrvm  siðaR.^ 
alHr  Norðlewddingar  ^  ok  Svnlewdiwgar  Yarv  skirðir  i  Reykia  lavgv 
i  Lavgar  dal  er  þeir  riðv  af  þmgi  ^vi  at  ^eiv  villdv  eigi  fara  i  ^^ 
kallt  vatn.  ^    Hiallti  mœUti  er  Rvnolfr   var  skirðr  gomlvm  \enm  35 


^  Punktum  er  tilf.         ^  a  meget  afbleget.         '  Sdledes.         "*  v  rnep'eí  af- 
bleget.  ^  Meget  afbleget.         ®  Herefter  er  ordene  \)at  likadi  gentagne,   men 

underprikkede.  '  a  er  rettet  fra  ei;  Haukr  havde  ferst  skrevet  þeim,  jfr. 
foregáende  note.  ®  di  er  skr.  over  linjen  med  nedvismngstegn.  ®  i  er  meget 
afbleget.  ^°  d  Ugeledes.  ^^  Næsten  helt  forsvundet  formedelst  en  rift  i  perg. 
^^  t  nœsten  forsvundet  form.  riften;  se  frg.  note.        ^'  fara  i  er  skr.  to  gg. 


144  §  HAUKSBÓK.  Kristnisaga  c.  12-14. 

Yer  nv  goðanvm  at  geifla  á  salltinv.  ^    þat  svmar  vofr  skirðr  allr 
l^ingheimr  er  menn  riðv  heiw.  ^    flest/r  vestan  ^  meww  vary  skirðir 
i  Reykia  lavgv  i  syðra  Reykiar  dal.  ^    Snorri  goði  kom  ^  merstv  a 
leið  vi^  *  Vestfirðinga.  ^  | 
c.  13  Svmar  þetta  er  kristni  var  i  log  tekinw  a  Isk^^di  var  liðið  s  i^b 

0 

fra  hoUgan  var(s)  ^  herra  lesu  Christi  ^  .m.  vetra.  ^  l^at  svmar  hvarf 
Olafr  konvngr  af  Orminvm  langa  svðr  v[i(?]  ^  Svolðr  .íííj.  id^?s 
septembris.  ^  þa  hafði  haw/j  verit  kotivngr  at  Noregi  .v.  vetr.  ^  eftir 
hímw  tok  riki  Eirik[r]  ^  i(arl)  Hakonar  s(vn).  ^  þ.?/r  Þorvalldr 
Koðrans  s(vn)  ok  Stefnir  Þorgils  s(vn)  fvndvz  eftér  hvarf  Olafs  lo 
hmvngs.  ^  þeir  forv  baðir  s[ama]n  ^  viða  v/w  heimin  ok  allt  \i  i 
lorsala  heim  ok  þaðan  tií  Mikla  garz  ok  sva  tií!  Kœnv  garðz  hit 
eystra  eftí'r  Nepr.^  Þorvalldr  andaðiz  i  Rvzia  skampt  fra  Pallteskiv.^ 
þar  er  hann  grafin  i  fialli  einv  at  kirkiv  lohannis  bapíeste  ok 
kalla  þe/r  hann  helgan.  ^    sva  segir  Brandr  hinw  viðforli  Hefi   ek  is 

26  þar  komit  er  Þorvalldi  Koðrans  syni  Gristr  hviUdar  ler  þar  er 
hann  grahnn  i  há  fiaUi  vpp  ^^  i  Drafni  at  lohawms  kirkiv.^  Stefn^r 
for  þa  ^^  norðr  i  Danmork.  ^    enn  er  hann  kom  i  Danmork  q(vað) 

V.    hann  visv  þersa  Mvnkað  *  ek  nefna  nœr  man  ek  stefna  niðr  bivgt 
er  nef  a  niðingi  þanw  er  Svein  ko/^ií;wg  sveik  ór  \a7iá\   ok  Tryggva  20 
s(vn)  a  talar  dro.  ^    a  þem  visv  þottiz  Sigvalldi  iarl  ^^  kenwa  mark 
sitt  ok  íyri  þa  sok   let  hann    drepa  Stefni.  ^    sva  heftr  Ari  h\nn 
gamli  sagt.  ^ 

Fra  Gizvri 

g_  14  GizvR  hinn  hviti  bio  i  Havfða  ^^  aðr  hann  gerði  bœ  i  Skala  25 

27  hollti  ok  fœrði  þangaí  bv  sitt.  ^  ha/^w  lagði  allan  hvg  a  at  styrkia 


^  Punktum  er  tilf.  ^  t  me^eí  afbleget.  *  owí  ligeledes.  *  Ligeledes. 
^  s  w^í.  ®  Forkortet  ifio  x.  '  Forkortelsestegnet  og  tildels  v  afrtvet.  ^  r 
afrevet.  ®  ama  afrevet  ved  et  hiil  pd  perg.;  se  s.  142  not.l2.  ^°  ^Si/wgs  aí  ví^re 
rííííeí  /ra  einv.  "  líerefter  er  skr.  i,   >wew  underprikket.  ^^  a  afrevet  ved 

en  rift.        ^^  Det  forste  a  er  i  hdskr.  rettet  fra  v. 

*  Verset  bör  skrives: 

Munkat  nefna  þann's  Svein  konung 

(nær  munk  stefna:  sveik  ór  landi 

niðrbjúgt  es  nef  ok  Tryggva  son 

á  níðingi)  á  tálar  dró. 

Jeg  vil  ikke  nœvne  [ved  navnj  —  men  jeg  vil  antyde  ham:  nœsen  er  krum 
pd  niddingen  —  ham,  som  ved  svig  narrede  kong  Svend  bort  fra  landet^  og 
bedrog  Tryggves  sön  b. 

a  Nemlig  dengang  da  Sigvalde  ved  list  bemœgtigede  sig  kong  Svend  tveskœgs 
person  for  at  udlevere  ham  til  kong  Burislaf.        ^  0:  för  Svolderslaget.  ^ 


kiistnisaga  c.  14-15.  ÖAUKSBÓIC.  14S 

27  kristnina.  ^  hann  sendi  Isleif  svn  sin  svðr  i  Saxlawd  ok  geck  þar  i 

skola  i  borg  ^eln  er ^  heit^V.  ^  en  er  hann  kom  iil  Islawdz 

feck    hann  Dollv  Þorvallz  d(ottvr)    ok    \av   þe^ra    s(vn)   Gízvr    ok 
Teitr  hinw   marglati  i  Havka  dal  oh  Þorvalldr  ^.  ^   her  Yarv  fyst 
vtlendir    h'f/skvi)a.r   ok    kendv    keningar    en    er   lanáz  menn   vissv  5 
hversv  agiætr  klerkr  Isleifr  var  baðv  kwdz  menn  hann  at  hann 
fœri  vtan  ok  leti  vigiaz  iil  hyskvps  ok  þaí  veitti  hann  þeim.  ^    þa 
var  hafin  .1.  at  alldri  er  hann  var  iil  hyskvips  vigðr.^  þa  var  Lea* 
nonvs  papa.  ^   þa  var  hann  hinn  nesta  vetr  eftir  i  Noregi  ok  for 
siþan  iil  Islanáz    ok   var   .íííj.  vetr   ok  .xx.  hyskv^i.  ^   hann  lærði  lo 
marga  agiæta  menn  ok  let  vigia  Mil  presta  en  af  þeim  vrðv.   siþaw 
.íj.  hyskv^2iV  lon  Ommvndar  s(vn)    hinn   hœlgi    ok  Koh^  Vikvma 
hyskv^.  ^  Isleifr  hyskv^  andaðiz  i  Skala  hollti  .ííj.  nones  *  ivlíj.  þaí 
var  a  drotins  degi.^  þa  hafði  hann  .íííj.  vetr  ok  .xx.  hyskv\)  verit.^ 
þa  Yarv  .Ixxx.  vetra  liðn^r  fra  hvarfi  Olafs  konvngs  Tryava  s(vnar).^  i5 
Ari  hinw  froði  stoð  yf/r  grefti  hans  .xíj.  vetra  gamall  er  flest  hefer 
sagt  fra  þersvm  tiðinðvm  ^  er  her  erv  ritv5.  ^ 

Vigðr  GizvR  ti^  hyskviis 

c.  1 5  Efiir  andlat  ^  Isleifs  hyskvips  baðv  lawdz  menn  Gizvr  s(vn) 

hans  at  hann  skylldi  vigiaz  iil  hyskvps.  ^    hann  for  vtan  ok  var  20 
vigðr  iil  hyskvips  .íj.  vetrvm  eftfr  andlat  Isleifs  hyskvi^s   a  dogvm 
Olafs  konvngs  kyRa  Noregs  konvngs.  ^   þa   var  Gregorií;s  septimys 

28  papa  i  Roma.  ^  Gízvr  var  hinn  nezta  vetr  eíiir  vixlv  sina  i  Dan- 
mork  en  for  iil  Islandz  hit '  nesta  svmar  ^  eftír.  ^  enn  er  hann 
haföi  einn  vetr  a  Islawdi  verit  tok  Markys  Skecia  s(vn)  logsogv.  ^  25 
hann  heíir  vitraztr  verit  logmawwa  a  Islawdi  anwaR  enn  Skapti.  ^ 
GizvR  hyskvp  var  sva  astsæll  af  landz  monnvu  at  hverr  maór 
villdi  haws  boði  ok  ban/zi  hlyða  en  af  astsælld  Gizvrar  hyskvps 
ok  vmtolvm  Sæmywdar  prestz  hins  froða  er  beztr  klerkr  hef/r 
verit  a  Islandi  ok  wm  raðvm  Markí;s  logsogv  mmnz  ok'^  \\  fleiri  so 
hofdingia  at  þat  var  i  log  tekit  at  aller  menn  toldu  ok  virdu  ^  fe 
sitt  ok  svordv  eid  at  rett  væri  hvart  sem  var  i  londum  eda 
lausum  aurum  ok  gerdu   tiund  af.    þat    er   mikit   mark   til   þers 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Ahen  plads  i  mbr.;  namet  er  Herfurða.  '  Foran 
dette  ord  er  forst  skr.  gizv,  men  underprikket.  *  Sáledes.  ^  Det  forste  i 
er  omlr.  afrevet  ved  en  rift.  ®  t  ligeledes.  '  Bettet  fra  hdskrs  hinn;  jfr. 
folgende  note.  ^  Fúrst  skr.  Yetv ,   men  dette  er  underprikket  og  overstreget 

med  redt,  og  fvmar  skr.  ovenover.        ^  Skr.  omtr.  som  vndu. 

*  Her  ender  18.  mhrhlad  (det  sidste  i  AM  371,  4o). 

10 


146  9  HAUKSBÓK.  Kristnisaga  c.  15-17. 

hversu  lanndz  menn  vorv  lydner  þeim  manni  er  þvi  kom  til 
Jeidar  at  allt  landit  var  virt  ok  allt  fe  þad  er  a  þvi  var.  ok 
logtekit  at  sva  skylldi  vera  medann  landit  væri  bygt. 

Vm  Tiund  ^ 

16  Gizurr^  ^  byskup  lagdi  ok  Log  á  þat  at  stoll  byskups  þers  5 
er  a  Islandi  vœri  skylldi  vera  i  Skálahollti  ok  lagdi  þar  til  stolsins 
landit  heima  þar  ok  morg  onnur  audævi  bædi  i  landi  ok  lausum 
eyri.  Enn  þa  er  hanum  þotti  sa  stadr*  ordinn  sva  rikr*  sem  hann 
villdi.  þa  gaf  hann  meir  enn  íiordung  byskups  doms  sins  til  þers 
at  helldr  *  væri  ij  Byskups  stólar  a  Islandi  enn  einn  sva  sem  lo 
Nordlendingar  badu  hann.  enn  hann  hafdi  adr  lated  teha  bœndr 
alla  a  Islandi  ok  ^  vorv  þa  i  Austfirdinga  íiordungi  dgg.  heil.  enn 

i  Sunnlendinga  fiordunngi  dd.  enn  i  Vestfirdinga  fiordungi  ix  c.  ^ 
enn  i  Nordlendinga  fiordungi  xu.  ok  voru  þeir  einir  taldir  er 
þingfarar  kavpi  attu  ad  gegna.  þa  er  Gizvrr  ^  byskup  hafdi  xxv.  i5 
29  vetr  verit  byskup  þa  tok  Vlfhedin  Gvnnars  ^  s(vn)  Logsogv  en 
Markus  var  þa  andadr*.  ok  hit  fysta  sumar  er  hann  sagdi  Log 
vpp  var  nymæli  þat  gert  at  vm  vetrinn  eptir  skylldi  rita  Loginn  at 
Haflida  Mars  s(vnar)  ok  vmrádi  Bergþors  ok  annarra^  vitra 
manna  ok  skylldu  þeir  gera  nýmæli  þav  aull  er  þeim  þætti  þav  20 
betri  enn  hin  fornv  Log.  ok  skylldi  þau  segia  vpp  hit  nesta  svmar 
epter  ok  þau  aull  halldazt  er  meiri  Ivtr*  manna  mællti  ei  móti. 
þa  var  ritadr  Vigslodi  ok  mart  annat  i  Logumm  ok  lesit  vpp  vm 
sumarit  epter  i  Logrettu.  ok  Hkadi  þat  ollumm  vel.  þa  var  byskup 
fertogr  *  er  hann  var  til  byskups  vigdr  *.  enn  þa  er  hann  hafdi  25 
íííj  vetr  ok  xx  byskup  verit  var  lon  vigdr  til  byskups  svn  Om- 
mvndar  ^  ok  Þorgerdar  Egils  dottur  Halls  s(vnar)  af  Siðv.  þa  hafdi 
lon  íííj.  vetr*  hins  setta  tigar.  Hann  var  fyrstr  byskvpp  at  Holum 
i  Hialltadal. 

Andlat  Gissurar  byskups  so 

17  Gizvrr^^  byskup  fridadi  sva  vel  lanndit  at  þa  vrdv  engar 
stórdeilur  med  hofdingiumm.  en  vapna  burdr*  lagdist  miok  nidr^. 
þa  voru  flestir  virdinga  menn  lœrder  ok  vigdir  ok  lærdir  til  presta 
þo  at  hofdingiar  væri.   sva  sem  var  Hallr*  Teitssvn  i  Hauka  dal. 


^   OversTcriften  er  urigtig.  ^  Aben  plads  for  initiálen.  '  Skr.  -r. 

*  Skr.  -ur.  ^  Skr.  og.  ^  Tallene  skrevne  uden  afstand  (méllem  x  og  c). 
'  Rettet  fra  hdskrs  Markus  Vlfhedins.  ^  Her  mangler  uden  tvivl  ordene:  þá 
tók  lögsögu  Bergþórr  Hrafnsson  el.  lign.,  ti  hann  i  det  felgende  er  Bergpórr. 
"  Skr.,  ligesom  för  (145.n)  af  Haukr  selv,  ö-. 


Kristnisaga  c.  17-18.  HAUKSBOK.  147 

ok  Sæmundr  ^  hinn  fródi.  Magnus  Þordarsvn  i  Reykiahollti  Simvn 
lorundarsvn  i  Bœi.  Gudmundr  s(vn)  Branz  i  Hiarþarhollti.  Ari 
hinn  frodi  Ingimundr  Einars  s(vn)  a  Hólumm.  Ketill  nordr  Þorsteins 
s(vn)  a  Modruvollum.  ok  Ketill  Gudmundarsvn.  lon  prestr 
Þorvarz  s(vn)  ok  marger  adrer  þo  at  ei  se  ritader.  Gizvrr  ^  byskup  5 
30  let  vigia  Þorlak  svn  Rvnolfs  Þorleiks  s(vnar)  til  byskups  at  ser 
lifanda  ^.  þa  var  Þorlakr  ^  íj.  vetrumm  meÍR  enn  þritogr.  Gizurr^ 
byskup  andadist  i  Skálahollti  þa  er  hann  hafdi  verit  byskup  xxx. 
ára  ok  vj.  ár.  þat  var  xxx  natta  siþar  en  Þorlakr  ^  byskup  var 
vigdr  ^  þat  var  hinn  þridia  dag  i  vikv  v.  Kal.  mnii.  a  þui  ári  lo 
andadist  Paskalius  papa  ok  Kirialax  Grikia  konungr  ok  Balldvin 
lorsala  konungr  ok  Arnalldus  patriarki^  lerusalem  ok  Philippus 
Svia  konungr.  þa  hafdi  Island  verit  bygt  cc.  vetra  tiræd-^.  Annat 
i  lieidni   enn  annat  i  Kristni.    þa   var  lidit  frá  iiolldgan  Drottins 

0 

vars  herra  lesti  Christi^  M.c.xviij.  ár.  is 

c.  1 8  A  •  a   þui    ari    er   byskup    Gizurr  '^    andadizt    gerdi   nallæri 

mikit  a  Islandi.^  þa  kom  hrid  sv  a  Dymbil  dogum  at  menn  mattu 
ei  veita  tidir  i  kirkivm  i  svmum  herudum  fyri  nordann  land.  Enn 
fostudag  hinn  Langa.  þa  hof  vpp  knoR  vnder  Eyiafiollum  ok  sneri 
a  lopti  ok  kom  holfandi  nidr  ^    hann  var  vij.  rum  ok  xx.  paska-  20 
daginn  fysta  mattu  fair  menn  tidir  sœkia  at  taka  þionustv  enn 
sumer  vrdu  vti  daudir.    Annad  illvidri   (kom)*^  epter  andlat  hans 
þann  dag  er  menn  ridu  a  þing.  ^   þa  braut  kirkiu  a  Þingvelli  þa 
er  HaRalldr  konungr  Sigurdar  svn    hafdi  latid  hoGva  vidinn  til. 
þat  svmar  fórv  ^^  xxxv  ^  skipa  vt  hingat  ok  braut  morg  vid  lannd.  25 
enn  svm  leysti  i  hafi  vndir  monnuM.    en  atta  ein  komust  brott 
med  þeim  er  ádr  ^    voru   her   ok   komvst   þav    engi   fyri  Mikials 
messu  or  hafi.    Af  þeim  mannfiolda  vard  her  hallæri  mikit.    þa  er 
Bi  Gizurr  ^  byskup  andadist  voru  þersir   merstir  ^^  hofdingiar  a  Is- 
lanndi.  Haflidi  Marssvn  nordr^  ok  s(ynir)  Asbiarnar  Arnorss(vnar)  so 
i  Skagafirdi.    ÞorgeÍR  Halla  s(vn)    ok  Ketill  prestr  Þorsteins  svn. 


^  Skr.  -ur.         ^  Skr.  -r.         ^  Skr.  -andanda.         ^  Herefter  mgl.  muhg- 

00  o 

vis  \.  ^  Fm  fejl  for  tolfrœð.  ®  Skr.  j  x.  "^  Ahen  plads  for  initialen. 

«  Punktum  er  tilf.  ®  Mgl.  i  hdskr.;  kom  har  104.  ^°  Herefter  er  skrevet, 
men  underprikket,  vt.         ^^  Skr.  mft-.  a  Herefter  og  til  Kristnis.  slutning 

findes  et  aldeles  tilsvarende,  dog  ikke  ordret  overensstemmende  stykke  i  104. 
De  forskellige  varianter  er  det  kun  undtagelsesvis  nodvendigt  her  at  angive, 
da  de  i  regelen  ikke  tjœner  til  at  rette  eller  fiddstœndiggere  Hauks  tekst.  ^  1 
104  stdr  xl;  *  margen  anferes  afvigelsen:   „Havcsb.  s.  xxxv  scip." 

10* 


148  '  kAÚKSBÓK*  kristuisaga  c.  Í8. 

Enn  austr  Gizurr  ^  Einars  s(vn)  Sigmundr  ^  Þorgils  s(vn).  hann 
andadist  a  þvi  Ari  i  Rvm  for  Enn  sudr  ^  Hallr  ^  Teits  svn.  Skvli 
Egils  s(vn).  En  vestr  ^  Styrmer  Reins  svn  Halldorr  ^  Egils  s(vn) 
Þorgils  Odda  ^  svn  Þordr  ^  Egils  svn  Þordr  ^  Þorvalls  s(vn)  i  Vats 
firdi.  Einum  vetri  epter  andlat  Gissurar  byskups  var  Þorsteinn  5 
Halls  ^  svn  veginn  *  gofugr  ^  madr  ^.  Enn  vetri  epter  þad  var 
þing  íiolment.  þav  missari  hafdi  sva  mikill  mandaudr  ^  verit  at 
Sæmundr  prestr  hinn  frodi  sagdi  sva  a  þingi  at  ei  mundi  færri 
menn  hafa  andast  af  sott  enn  þa  voru  til  þings  komner.  þat 
sumar  var  þrong  mikil  at  domum.  þa  særdi  Þorgils  Odda  son  lo 
Haílida  Mars  svn.  þa  vard  vm  ecki  mal  at  Logumm  dæmt.  Þorgils 
vard  sekr  ^  vmm  averkan  ok  sat  i  sekt  vm  vetrinn.  þa  var  sva 
htill  vapnaburdr  ^  at  ein  var  stalhvfa  þa  a  Alþingi.  ok  reid 
driugumm  hverr  bondi  til  þings  er  þa  var  a  Islandi. 

En  ^   var  þat  er  nj.  vetr   voru   Hdnir   fra    andláti  Gizurar  i5 
byskups   anndadist    lon   byskup    at    Hólum  .  .  .  ^    kalendis  Maij. 

0 

þad  sumar  reid  Haflidi  ^  Marssvn  a  þing  med  mgg.  manna.  Enn 
Þorgils  Oddasvn  med  dgg.  manna.  þeir  sættust  a  þinngi  med  þvi 
at  Þorgils  selldi  Haflida  sialfdæmi.  enn  hann  gerdi  lx.  hundrada 
VI  alna  aura  vðru  virtz  fear  luka  i  gulli  eda  brendu  silfri  eda  20 
sæmiligumm  gripum.  ^  skylldi  hann  virda  sialfr  ^  H(aflidi)  eda 
þeir  er  hann  tœki  til.  ^  þad  sumar  var  hann  kosinn  til  byskups 
KetiII  Þorsteins  svn  af  Modruvollum  i  stad  lons  byskups.  ok  for 
hann  vtann  þad  sumar.  Haflidi  Mars  svn  atti  fyR  ÞvRÍdi  d(ottur) 
Þordar  Sturlusvnar.  Þordr  ^  het  svn  þeira.  nann  atti  Solvoru  25 
dottor  Asgrims  Þorhalls  s(vnar).  Ivarr  ^  het  svn  þeira.  Haflidi 
atti  siþaR  Ranveigu  dottor  Teits  or  Haukadal.  Sigridr  ^  het 
32  Dottir  þeira  er  atti  Þordr^  i  Vatzfirdi.  Þordr^  ok  Pall  voru  s(ynir) 
þeira.  Valgerdr  ^  het  onnur  dottir  þeira  Haflida.  hana  atti 
Ingimundr^  prestr  Illuga  svn.  ok  Ornv  ^  d(ottur)  Þorkelz  Gellis  so 
s(vnar).  ^  Illugi  var  svn  þeira  er  Drucknadi  þa  er  hann  flutti 
.  .  .  .  ^^  Hm  til  stein  kirkiu  þeirar  er  hann  ætladi  at  gera  a 
Breidabolstad  i  Vestr  ^  hópi.  ^ 


1  Shr,  -r.       ^  2  ^^^   .^j.  8  ^g^^g^  f^^  Mskrs  Oddz;   lOá  har  Odda. 

*  Skr.  vei-.  ^  Áhen  plads  for  initialen.  ^  Aben  plads  for  tallet,  0:  ix. 

(sdl,  og  líalendas;  lOá).  ^  Herpá  har  JErl.  —  *  heg.  af  linjen  —  af  vanvare 
efterladt  et  áhent  rum,  men  har  hemœrket  urigtigheden  heraf  og  derfor  udfyldt 
det  med  en  streg.  «  Punktum  er  tilf.  »  Rimeligvis  en  fejl  for  Ornviar; 
Ornyio  har  104.  ^^  Her  er  áhen  plads  for  et  par  hogstaver.  a  Bimeligvis 
en  fejl  for  Hallvarðs  (sdl.  104;  jfr.  Bisk.  I  31). 


Kristniaaga  c.  18. 


HAUKSBOK. 


149 


Rognvalldr  iarll.  Kali  var  vegin  v.  náttum  epter  Mariu- 
messu  fyRÍ.  ^  eu  Olafr  konungr  Tryava  svn  bardist  a  Orminum 
Lánga  nesta  dag  epter  Mariumessu  sidane.  ^ 


^    Punktum   er   tilf.  ^  Herefter   findes  der   i   104    et  stykke  om  de 

fremmede  hiskopper,  der  har  opholdt  sig  pd  Island,  som  iflg.  angivelsen 
i  margen  skulde  vœre  taget  fra  „Havcsb." ;  da  JErl.  imidlertid  ikke  har 
dette  stykke,  er  angivelsen  vistnok  urigtig.  I  evrigt  stammer  denne  bispefor- 
tegnelse  fra  Ares  Islbók,  kap.  8,  men  den  er  interpoleret ,  sœrlig  derved,  at 
grönlandske  hiskopper  er  indsatte;  se  i  ovrigt  Ldn.  s.  331—32. 


1  Brunnr^*  er  [einn  i  paradiso.  er  or  falla  íiorar  ar^  hingat^  1* 
i  þenna]  *  heim.  En^  heitir  Phison.  hon  fellr  [a  India  ^-lande. 
onnor  heitir]  Gion  oc  Nil  oðru  nafne.  hon  fellr  vm  ^  Bla[land  oc 
Egifta  land.  iii]  heítir  Tigris.  hon  fellr  vm  Serc  land  ^.  fiorða 
heitir  Eufrates  hon  fellr  vm  Mesopotamía.  Pactol  heítir  ^  a.  a  5 
Asialande^^.  þar^^  er  gull  í  sondum  hía.  Gog^^  heítír  a.  a  Spanie. 
þar  ero  gull  sandar.   Ermonol  ^^  heítír  a.   þar  ero  enn  gull  sandar 

i  hia.    Rín  heítir  á.   a  Saxlande.    þar  er  enn  guU  i  sondum  hía. 

2  Tanais  heitír  a.  er  skilr  Europa  fra  Asia^*.  Dun  heitir  a.  er  mest 
[va]tn  er  a  Europa.  þar  falla  i  .Ix.  stor  a  ^^.  oc  kemr  i  ^^  .vij.  ^"^  lo 
stoðum  [i  s§.  18]  mikil  i  ^^  ollum  st[oðum.]  I  þeím  lut  heimsíns 
ero  ^^  þessar  ^^  aðr[ar  storaer  ^^].  Nepr  ^3  [oc]  Nyia[.]  Seimgol. 
Duna.  Olkoga.  Vina.  Kuma  ^^  Saxelfr.  Padus.  Tifr  ^5.  Rodon. 
Betus.  Uotn^^  oc  tiarner  ero  meá  morgu  moti^^.  sum  ero  suort^^^.] 
en  sum  ero  skír.    Dauða  sior  heítir  ^^  a  Gyð[inga]  lande.    þat  er  i5 


^  Hele  denne  side  er  meget  afbleget  og  pd  sine  steder  umulig  at  lœse.  I 
AM.  765,  4o  findes  en  afskrift  af  Arne  Magnusson  selv  af  bl.  1—4  (til  stykket 
Nni  þat  huaðan  otru  liofst^  og  hl.  8  (om  Noe-sönnernes  hygd  i  verden)  —  hl.  9<^ 
(siden  ned).  ^  or — ar  er  understregede  af  AM.,   vistnok  for  at  antyde,   at 

de  var  utydelige.  ^  Dette  ord  er  af  AM.  underprikket,  vistnok  for  af  antyde, 
at  ordet  er  tilsat  efter  gisning.  ^  Alt  hvad  der  her  og  ellers  er  indklamret, 

er  tilföjet  efter  AM.s  afskrift;  han  siger  pa  en  vedhœftet  seddel:  „fyrsta  sidan, 
su  lítt  lœsa,  i  ijergamentz  bokinne,  er  accuratissime  confererud".  ^  AM.  lœser 
Ein;  ordet  kan  nœppe  lœses  sá.  ^  a  India  er  understreget.  '^  oc — vm  er  op- 
frisket.         «  Tigris— land  ligeledes.  ®  Mesop— heítir  ligeledes.         ^°  a  Asial. 

ligeledes.  ^^   þ  ligeledes.  ^^  S&l.  lœser  AM.;   sikkert  stdr  der  ikke  Tog. 

^'  Sikkert  sál.  ^*  Rín  (l.  8)  —  Asia  opfrisket,  hvorved  flere  hogstaver,  sœrlig  Sax  er 
gjort  ukendelige.  ^^   Over  o   muligvis  aksent.  ^®  Disse  3  ord  er  af  AM. 

understregede.  "  AM.  lœser  viij.  ^^  j  ^^  ^j^  ,understreget.  Jþork.  lœser 
her  oc  (forkortet).  i»  Eller  a.  ^o  ^s  ero  understregede  af  AM.  ^i  þgff 
svagt.  22  g^i  i^gg^  ^^j  .  ^g  ^g^  ^^.  ^^-g^,^^^  rigtigt.  ^s  g^i^  j^j^     q^^^^ 

er  opfrisket  til  Hepur.  ^*  g^j^  j^j^  .  oj^/rísA^eí  til  Kinna.  ^s  Qpfrisket  til 

Tifur.  28  u  opfrisket  til  N.  27  g^i  j^^d.;  opfrisket,  som  det  synes,  til  mote. 
28  S&l.  AM.;  opfrisket  til  skir.  29  ^^^^  ^  -^^)  — heítir  er  senere  opfriskede; 
jfr.  de  foreg.  noter. 

*  Her  begynder  mbr.  AM.  544,  4o. 


Heimslysing  ok  helgifrœíi  c.  1.  HAUKSBÓK.  151 

atta  tigi  skeiÖa  langt  hins  atta  hundraðs.  En  halft  annat  hundrað 
breitt.  I  einu  skeiðe  ^  ero  fim  faðrnar  oc  .xx.  annars  hundraðs.  A 
vatne  þessu  er  bics  htr.  þar  ma  ^  ekki  hfand[a]  vera  i  þ?ii  vatne. 
þwi  at  alt  [flytr  me]ðan  ^  lifir  *  en  sœckr  þegar  dautt  er.  þar  ero 
enger  ^  [fiskar  i.  oc  eigi  ^]  setiast  þar  fuglar  a.  oc  eigi  er  þar  5 
skipum  [farit  yfer.  þuiat  menn  d(p^]yia  ef  yfir  fara.  en  þa  sœckr 
[þegar  er]  andar  ^  missir   E[f  kerti  ^  er]  latet  í  vatnet.    þa  [flytr 

3  meðan]    logar.     en    sœckr    [þegar  ^^]    slocnar  ^^     Auernus   heitír 
vatn    i   Campania.    þar    er    daunn    sua   illr[.]     at  ^^    af  ^^    dœyr 
alt  þat  er  af  kennir.    oc   ecki  fliuga  fuglar   yfir  þat  vatn.    þuiat  lo 
þeir  dœyia  ef  þeir  ^^  [kenn]a  af.    A  Italia  er  brunnr  sa  er  heítír 
Giceron  ^^.    hawn  grcpðir  augna  mein.  ef  þ^<i  vatne  er  a  riðit.    þar 
er  brunnr  er  Gíneus  heitír.    sa  tekr  af  lostasemi.    ef  maðr  dreckr 
af  huart  sem  er  kall  eða  kona.  Er  sa  brunnr  enn  er  kueikir  losta 
semi  beði  monnum  oc  bufe.    Su  tiorn  er  a  Blalande.    er  sa  tekr  is 
vatnz  sott  er  af  dreckr.    I  Sikfl  œy  ero  .ii.  brunnar.  annar  gerir 
þau    kycuendí   frio.    er   aðr    [ero]    vfrío.    en    annar  ^^   gerir    þ[au 
vfrio  ^^  þo  at  aðr]  se  frio.    [A]  Girclande  er  |   a  su  er  savði  gerir  ib 
huita  þa  er  af  drecka  ^^.    en  ^^  su  er  onnor  er  alla  gerir  suarta. 
verða  oc  fleckotter  ef  af  ymsum  drecka.   Siden  heítir  sior  a  India  20 
lande.  þar  sœckr  alt  er  a  kemr.  vatn  heítir  Algus  þar  so^ckr  ecki 

^  þat  er  a  kemr.  Marsidia  heítir  vatn.  þar  vaxa  steinar  i.  lobs 
brunnr  heítír  a  Idumea.  hawn  skiftir  lit  .iiij.  sinnum  a  tolf 
manaðum.  hawn  er  vm  varet  grar.  en  um  sumaret  rauðr  sem 
bloð.  vm  haustet  er  hawn  grœn  sem  sior.  vm  vetrewn  gagn  se^n  25 
sem  skirt  vatn.  vatn  er  þar  ^^  er  þrysvar  er  ramt  a  tueim  ^^ 
dcpgrum^^  en  gott  þess  a  milU  iafnan.  Er  oc  sa  brunnr  er  sua  er 
kaldr  huern  dag  at  eigi  er  dreckr.  En  vm  netr  er  sua  heítr  at 
vdreckr  er.  þat  vatn  er  enn  at  sua  huerfr  stundum  at  ekki  er 
eftir.  nema  leirur.  oc  veit  engi  ner  brott  man  huerfa.  En  bo 
forðum  hafðe  horfet  brot  .iij.  daga  i  viku  huerri.  I  Sardínar 
œyiu  er  varmr  brunnr.  þar  bœtist  manne  augna  ^^  meín  ef 
ber  i   augu   ser.    en  ef^^  þiofar   bera   þat  vatn   i   augu   ser   þa 


^  AM.  lœser  skeidi.  ^  Meget  svagt.  ^  flytr  me  understreget  af  AM. 
*  Herefter  har  AM.  et  punktum,  som  dog  nœppe  findes;  sml.  Jþork.  ^  AM. 
lœser  -ir.  ®  -ar — eigi  understreget  af  AM.  "^  Alie  disse  ord  er  af  AM. 

understregede ,   undt.   yf-,    der  er  underprikket.  *  -r  þegar  er  an  er  under- 

streget   af  AM.  ®    Understreget.  ^°   SáL   AM.;    Jpork.  har    þegar  er. 

^'  Nœppe  at  Jœse  anderledes.  ^^  AM.  lœser  sdl.  ^^  Dette  ord  er  tilf.  over  linjen 
tilhöjre  for  at.  ^*  Sdl.  AM;  þar  Jpork.  ^'''  AM.  lœser  urigt.  ac-.  ^^  AM. 
lœser  ur.  -aR.  ^'  Understreget  af  AM.  ^^  þa— drec-  er  opfrisket.  ^^  Opfrisket. 
^'^  -var-  -tueiw  ligel.        ^^  grum  ligel,         ^^  au  meget  afhleget.         ^'  p  opfrisket. 


1 52  •  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  HeimslvsinK  ok  helgifiœ ði  c.  1-3. 

verða  ^  þeir  blindir.  þat  vatá  er  ^  enn  er  log  brenwande  slœckna 
ef  i  vatn  ^  ero  laten  *.  enn  ^  þegar  kemr  ^  loget  a  kertin  er  or 
vatne  kemr^  upp.  votn^  ero  þau  er  sua  ero  heit  at  þegar  brennr 
er  við  ma/^n  kemr  ^.  þau  ^^  votn  ero  enn  er  snarast  ^^  i  loft  vpp 
þa  er  minst  ^^  varer.  sua  at  þar  ser  ecki  til  vatns  eftir.  En  ef  5 
hia  er  þeim  latet  liggia  kleði  eða  vll  eða  smo  tre.  þa  verðr  alt 
at  steíní. 

5  Prologus.  ^^ 

c.  2  pat  er  sagt  at  Moyses  tœki  þat  rað  fystr.  at  skrifa  a  bokum 

at  ^^  burð  tiðenda  þeira  er  verit  hafa  fyrr  i  heímínuiw.    oc  vm  þat  ]o 
er  guð  skop  þenna  heím.    oc  sagðe  þat   er  mestum  stormerkium 
setír.    oc  hi^m  helgi  ande  kendi  honum.    oc  hafa  þar  eftír  mynt 
þeír  er  helgar  bœkr  hafa  gort  siðan.    En  þau  tiðendi  er  eigi  fylgir 
nytsemí.  oc  er  þo  froðleikr  i  oc  gaman.  at  ^*  vita  ^*.  þa  gerði  sa  || 
maðr  er  sagt  er  at  Daríus  frígíus  het.  hann  sagðe  sogu  fra  sameign  i5  2» 
Gírkia  oc  Troea  ma/^na.    oc  ritaðe  viðar  laufe.    En  ecki  hafðe  þat 
fyr  gort  verit.  at  skrifa  tiðendi  þau  er  gorðst  hofðu.  oc  skylldi  þo 
þat  eítt  rita  er  maðr  hefði  sett  eða  ha^m  metti  muna.     En  mioc 
miclu  siðar  sogðu  sogur  þeír  er    hofðu    frega    spioU    til.    oc   fyrr 
hofðu  oc  verit  myclu.    Herodítus  hmn  girski  oc  sa  froðleiks  maðr  20 
er  Feredcides  het.   oc  namo  þar  siðan  aðrer  eftír  þeiw  at  skrifa  a 
bokum  þau  tiðendi  er  eigi  skyldi  or  minni  liða. 

Fra  paradiso. 
c.  3  Sva  er  sagt  at  paradis  er  hinn  œsti  lutr  þessarar  veraldar. 

þar  var  Adamr  settr  oc  etlaðr  til  dyrðar  ef  hawn  heldi  þat  er  guð  25 
bauð  honum.    þar  er  sua  goð  vist  at  þar  ero  blomar  oc  viðir  oc 
olt  gros  meá  hi/^ni  somo  fegrð  iafnan.     þar  er  huarke  ofhítí  ne 
kuldi.    þar  stendr  þat  tre  er  maðr  kennír   eigi  sottar    ne   meín- 

6  semdar  ef  hawn  bergír  þar  af.  oc  heítír  þat  Hfs  tre  ^^.  aller  þessa 
heims  koster  fylgia  þar  en  engir  ero  þar  anmarkar.  brunnr  er  sa  30 
þar  er  fylgia  oll  vatns  friðendi.  þanan  falla  or  .íííj.  aer  i  þenna 
heim.  Phison.  oc  Gion.  Tigris.  oc  Eufrates.  paradis  er  i  austri 
heímsens.  oc  veria  bio(r)g  ^^  oc  hitar  at  mewn  skiU  eigi  þangat 
komast. 


r 


*  ve-  opfrisket.        ^  Tilf.  over  linjen.         ^  -ckna — vatn  opfrisket,  hvorved 
i  er  blevet  til  j.  ^  e  opfrisket.  ^  Opfrisket.  ^  -ar  kemr   ligeleden. 

'  -t  (loget)  — k(emr)  ligeledes.  ^  otn  ligeledes.  ®  maNn  k...r  ligeledes.  ^°  au 
ligeledes.  ^^  na  ligeledes.  ^^  (t))a  er  min  ligekdes.  ^^  Overskriften  selv  er 
red,    men   punktet  sort  og  i  nogen  afstand  fra  overskriften.  ^^  Opfrisket. 

^*  Muligvis  en  aksent  over  r.  ^^  r  er  udeiadt,    men  iilskrevet  ovenover  med 

nedvisningstegn  af  en  langt  yngre  hánd. 


Heimslýsing  ok  helgifrœði  c.  4.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  153 

Her  segír  fra  þui  huersu  lond  liggia  i  veroldenní. 
c.  4  Þessarar  bygðar  þa  er  Indialand  yst.  þar  er  sua  meó  morgu 

mote  beði  friðendi   landz  kosta  oc  gessyma  þe/ra  er  þar  getr  ^  i 
gimsteínuni  oc  grosum   oc  viðum  at  a   engu   lande  getr  þeskyns 
iam  margt.    þar  ero  storer  anmarkar  a  lande.    beði  íirir  dyrum  5 
iUum  oc  þioðum  ma/m  skœðum.    oc  ormum   oc  eitr  ^  kycuendum. 
þar  kemr  vt  haf  austan  oc  sunnan.    en  fioll  þau  firir  norðan  er 
Kapagus  heíta.    a  f^Vir  vestan  er  Idus  heítír.    i  hafenu  hía  índia 
lande  ligia  cpyiar  goðar.    Taphana  heítír  œy  þar  ero  .íj.  sumar 
oc  .íj.  vetr  a  tolf  manaðum   oc  er  hon  si  grœn  iafnan.    þar  er  lo 
gnott  dyrra  gímsteína.    þar  er  cpy  er  Tile  heítír  þar  flosna  aldrigi 
blomar.    A    sia(i)fo  ^   India  lande   ero    fioll    þau    er   gull   er   sua 
auð  gett  sem  griot  i*  oðrum  fiollum.    En  þar  er  torsott  |  til  íirir  2^ 
\mi  at  þar  geta  drekar^  storer.    oc  dyr  þau  er  grifes  heita.    oc 
þioðer  þer  er  .xíj.  alnar  ero  langer  oc  ero  þeír  ma.nn  skcpðir.    En  15 
dyr  þau  er  grifes  heita  ero  fram  sem  ernír  en  aftr  sem  hit  o  arga 

7  dyr.    oc  sua  skiot  ^  oc  sterc  sem  þau.    oc  vengir  ero  a  þeím  oc 
ero  flœyg  sem  ernír.  ^    Mantikœra  heítír  dyr.   þar  er  a  manz  anlít 

8  oc  þrefaldar  ienn  i  hofðe.   bolr  sem  híns  varga  dyrs.    sporðr  sem 

a  dreka.    gull  augu  i.    rodd  sem  hogg  orms.    oc  rennr  harðare  en  20 
fugll  flíugí.  oc  er  þat  mann  æta.^  a  þetta  índia  land  for  Bartholo- 
meus  postole.    þar  ero  stor  heroð  .iiij.  oc  .xl.    Nest  índía  lande  er 
Pardia  land  þat  tekr  til  ar  þeirrar  er  fellr  or  paradiso  er  heítír 
Tigris.    þar  ero  stor  heroð   .iiij.   oc  .xxx.    I  þui  tac   marke  var 
Assur  sonr  Sems  Noa  sonar.    oc  heítír  þar  Assirio.    þar   er   oc  25 
Persidia   land.    þar   bygði    Elam   annar   Sems    sonr.    þessi    lond 
cristnaðe  Tomas  postole.    oc  ero  þetta  oft  kallað  índia  lond.    fra 
Tigris  a.    oc  til  þeí'rar  ar  er  Eufrates  heitir  su  fellr  or  paradiso. 
oc  heítír  þat  land  Mesopotania  *  a  þwi  lande  gerði  Nemroð    rísi 
oc  aðrer  risar  ^  með  honum  borg  mikla  oc  stopul  i  borgenni  sa :» 
hetBabell.  ha^m  var  orðenn  fiugura  þushundrað  skrifa  har  aðr  en 
guð  brygði  verki  þe/ra  sua  at  þa  nam  engi  huat  annar  sagðe  oc 
vurðu  þat  ^^  .ij.  tungur  oc  .Ixx.  var  siðan  borg  su  kallað  Babilon. 
þar  fellr  Eufrates  i  gegnum.    hon  var  lengi  fiolmewn.    til  þess  er 
þar  vuxu  usiðir  sua  at  guð  let  þar  vaxa  orma  fiolda^  til  þess  er  35 
menn  matto  þar  eigi  byggia.    oc  ero  ormar  þeir  þar  iafnan  siðan. 


^   Rettet   fra  hdskrs   gotr.  ^   Skr.  eiti   (glemt  at  tilföje  böjlen  i  r). 

*  1  mgl.,    men  er  tilf.   over  linjen  med  nedvisningstegn  af  en  langt  yngre  hdnd. 

*  Herefter   skrevet   ollum;    men   dette  er  underprikket  og  overstreget  med  redt. 
^  til— drek-  opfrisket.  ^  Midigvis  en  aksent  over  i.  '^  Punktum  er  iilf. 

*  Kun  ogsá  lceses  -ma.        ®  Det  ferste  r  er  opfrisket.        ^°  Sikkert  ikke  þar. 


154  •  HAUKSBÓK.  Heimslýsing  ok  helgifrœði  c.  4. 

A  Mesopotania  stendr  su  borg  er  Niníue  heítír.  þar  er  þriggia  daga 
ganga  eftir  endilangre  borgenní.  I  þui  tac  marke  er  Kaldea  land. 
þar  bygdi  fyst  Arfaxað  sonr  Sems  hiwn  þriði.  þar  er  oc  land  er  ^ 
Arabia  heítír.  þar  getr  rœykelsi  mest.  þar  er  fiall  þat  er  Sínaí 
heitir.  a  þuí  gaf  guð  log  Moyse  þau  voro  kallað  Moyses  log.  vm  5 
þessi  lond  kendi  kenníngar  Tomas  postole.   En  er  Uðr  Eufrates  ^  a. 

9  þa   heitir  Syrland    alt   til  Girclands  hafs.    þar   bygði  Aram    sonr 
Sems  hÍ7^n  fiorðe.  þar  er  borg  er  Antiochia  heitir.  þar  ||  var  Petr  3^ 
postole  .vij.  vetr.  þar  stendr  borg  er  Damaskum  heítir.  þangat  for 
Pall   postole   þa   er    guð    kallaðe  hann  ^  fra  Gyðinga  viUu.  *    þar  lo 
stendr  oc  fiall  er  Libanus  heítír  þar  ero  tueim  megím  votn  þau 

er  annat  heítir  lor.  en  annat  Dan.  oc  fellr  a  or  huaro  tueggia 
vatnenu  oc  mœtast  hia  fiallenu.  oc  heítír  su  a  lordan.  þar  var 
guð  skirðr  i.  ^  hon  fellr  hia  Gyðinga  lande.  þar  kollum  ver  íirir 
vttan  Serkland.  A  Gyðinga  lande  stendr  lorsala  borg  er  guð  var  is 
píndr  i.  oc  þar  er  Beðleem  er  hann  var  bore^m  i.  oc  þar  vatn  er 
Dauða  sior  heitir.  þar  fellr  lordan  i.  En  a  Serklande  er  Babilon 
agetast  borga.  þar  i  nand  liggr  Egifta  land.  þar  fellr  a  eftir  er 
Gion  heítír.  hon  fefir  or  paradiso.  þar  er  i  aar  kuislum  gofug 
borg  er  Alexandria  heítír.  þar  var  Petr  postole  .v.  vetr.  Egifta  20 
land  bygði  fyst  Mesraím  ^  sonr  Kams  Noa  sonar.  Til  norðr  ettar 
fra  India  lande  er  nest  Bactria  ^  land  oc  þar  er  Quenland  ^  a  þui 
lande  ero  engir  kallar.  þar  i  hia  er^  Albania^  land.  þar  ero  mewn 
borner  ^^  sua  ^^  huítir  sem  snior.  en  þeir  ^^  sortna  ^^  sua  sem  þeir 
eldast^^  þar^*^  er^^  kalldast^^  þess  er  byct  er  i  heiminum.  þar  ero  25 

10  hundar  sua  storer  oc  sterk^V  at  þeir  bana  yxnum.  oc  oarga  dyrum. 
þar  liggr  Irchanía  land  þar  ero  fuglar  þe/r  er  lysir  vm  netr  af 
vengium  þe^ra.  þar  nest  liggr  Armenia  oc  Erm  land  hit  micla  þar 
ero  fioll  þau  er  Noa  ork  nam  staðar  i  milli.  heítír  annat  Tabor 
en  annat  Ermon.  þar  ero  enn  fioll  þau  er  heita  Gereneus.  I  þeim  ^o 
fiollum  koma  aer  up^  þer  er  or  paradiso  falla  Tigris  oc  Eufrates. 
hia  Armenia  er  Gapadocía.  þar  nest  Asia  land.  þar  kendi  loan 
postole  kenningar  ^^  þar  heitir  borg  Effesum.  þar  er  grof  loans 
postola.  þar  er  riki  er  Bithínía  heítír.  þar  er  borg  er  Nícea  heítír. 

I    þe/ri    borg    setti   Konstantínus    keisari    at   raði    Síluestro   pafa  35 
hyskuTpdi  þing  at  raða  huessu  cristin  dom  skildi  setia.   a  ])ui  þingi 


^  TUf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.         ^  Foran  E  er  et  hetydningslQst 
punktum.  ^  Foran  h  ligeledes.  ^   Punktum   er   tilf.  ^   ra  opfrisket. 

®   actria  ligeledes.  "^   que  ligeledes.  ^   Ligeledes.  ^   alb-  ligéledes. 

^°  Dette  ord  ligéledes.  ^^  -ast  ligeledes.  ^^  kalld-  ligeledes.  ^'  For- 

kortelsesstregen  stdr  over  j. 


Heimslvsing  ok  helgifrœfíi  c.  4.  HAUKSBÓK.  155 

voro  .xviij.  híns  fiorða  hundraðs  hí/sku^s..  oc  stoð  þat  þing  mioc 
marga  vetr.  þar  er  riki  er  Frigia  heitir  þar  stendr  borg  er  Troea 
heítír.  þar  voro  orostr  ^  storar  forðum.  vm  þa  borg  sato  Girckir 
mioc  marga  |  vetr  aðr  en  hon  yrði  vnnin.  þar  fellu  af  Girkia  liði  3b 
.vij.  þushundrað  hins  atta  tigar  hins  níunda  hundraðs.  En  af  Troea  5 
mawna  Kði  .vi.  þushundrað  hins  níunda  tigar  hins  .vij.  hundraðs. 
Urir  Girkia  Hði  reð  mest  Agamenon.  oc  Menelaus  konungr.  En  íirir 
Troea  liði  reð  Priamws  oc  synír  hans  Ector  oc  Alexander.    hawn 

11  hafðe  tekit  Eleno  a  brott  kono  Menelaus  konwngs.  þar  er  enn  riki 
þat  er  GiHcia  heítír.  þar  er  Tharsus  borg  í.  þar  var  Pall  postole.  lo 
þat  riki  er  þar  enn  er  Licia  heítír.  þar  er  Mírrea  borg  þar  var 
Nicolaus  byskuip  a  seldr.  En  þetta  er  nu  eru  riki  or  told.  þa  kalla 
Norðmewn  Gircland.  En  hit  micla  Asia  ero  kallað  oll  riki  þau  er 
told  ero  af  índia  lande  alt  .  híngat  til.  oc  þangat  huerír  sum 
Suíþioð  hín  micla.  alsz  ero  told  i  Asia  .cccc.  oc  .vi.  þioð  lond.  en  i5 
þat  ero  tungur  .vij.  oc  .xx.  I  þeim  lut  heímsens  er  Europa.  oc  er 
austast  Suíþioð  hin  micla.  þangat  kom  at  cristna  Philip;?us  postole. 

I  þwi  riki  er  þat  er  Ruzcia  heítír.    þat  kollum  ver  Garðariki.    þar 
ero  þessir  hofuð  garðar.  Moramar.  Rostofa.  Surdalar.  Holmgarðr.^ 
Syrnes.  Gaðar.  Palteskia.  Kœnugarðr.   þar  bygði  fyst.  Magon  sonr  20 
lafeths  Noa  sonar.     Hia  Garða  riki   liggia  lond   þessi.    Kiriah'r  ^. 
RefaHr^.  Tafeistaland.  Virland.  Eistland.  Lifland.  Kurl(and).  Erm 
l(and).  Pulína  land.  Víndland.  er  vestast  nest  Danmork.  ^  En  austr 
fra  Polena  er  Reiðgota  land.  oc  þa  Hunland.  Germania  riki  heitir 
þaí  er  Yer  koUum  Saxland.  þat  er  alvitt  riki.    Danubium  heítír  a.  25 
hon  fellr  or  Alpia  íiollum.  hon  er  sua  mikil  at  .Ix.  stor  a  falla  i 
hana.   hon  kemr  i  siau  stoðum  til  sefar.   oc  mikil  i  ollum  stoðum. 
fmr  vttan  ana  heítír  Tracia.    þar  stendr  su  borg  er  Konstantín- 
opolím  heítir.  hana  let  gera  Gonstantinws  konungr.    þa  borg  kalla 
menn  Miclagarð.  A  Tracia  bygði  fyst  Tiras  sonr  lafeths  Noasonar.  3o 

12  fra  honum  er  komen  þioð  su  er  Tyrkir  heíta.  þat  er  oc  mioc 
margra  mawna  mal  at  þuí  er  fornar  bœkr  visa  til  at  af  þwi  lande 
bygðist  Suiþíoð.  en  Noregr  af  Suiðioð.  en  Island  af  Noregi.  *  en 
Grœnland  af  Islande.  hia  Tracia  er  Ungara  land.  þanan  var 
Martin^/s   hyskup   æskaðr.    þar   nest   er   Bolgara   land.   þat   heítirsð 


^  Sdledes.  ^  Det  som  her  gengives  ved  ir  er  et  forkortelsestegn,   som  i 

höj  grad  ligner  det  sœdvanlige  tegn  for  ev,  men  da  det  dog  synes  at  have  en 
lidt  sœregen  form  og  gar  for  neden  helt  ind  til  \,  er  det  et  spörgsmdl,  om  ikke 
der  bör  lœses  Kirjdilaland.  Refslaland.  I  det  mindste  er  pluralformen  Kirjálir 
usœdvanlig,  om  ikke  enestdende.  ^  Punktum  er  tilf.  *  Punktet  stdr  meget 
höjt  oppe. 


156  •  HAUKSBÓK.  Heimslysing  ok  helgifrœði  c.  4-5. 

Gírc  land  við  þat  er  Girgía^  k(onu)Tigr^  kendr.  a  Girclande  stendr 
fiall  þat  er  Olimpus  heítír.    þat  tekr  up^  or  skyum  þar  getr  stein 
þann  er  abeston  heítír  sa  ma  eigi  kolna  ef  hawn  er  heitr   gorr 
vm  sinn.  vm  Gircland  kendi  kenningar.  Andreas  postole.  þar  ero 
þer  hofuð  borger.  Adenas.  Gorínthos  Þebas.  Thesaloníca  ^.  Dyrakr.  5 
þat  II   land  heítír  Apulea  er  nest  hggr  Gírclandsz  hafe.    þar  ero  4a 
hofuð  borger  margar.    Brandeís  oc  Bar  er  Nicolaus  hyskuip  huilir 
í.    oc   Montecasin.    þar   er   mest    dyrkaðr  Benedíctus    abote.    þat 
munch'fí  er  agetast  a  latínu  tungu   a  Pulí  er  Monte  gargan.    þar 
er  helh'r  sa  er  Michaell  engill  dyrkaðe  i  sínní  tíl  komo.   Norðr  fra  10 
13  Puh'  er  ítah'a  land.    þat  kollum  ver  Rumaborgar  land.    þar  stendr 
Ruma  borg  a.    þa  er  Lumbarða  land.    þar  er  Meínlangs  borg  a. 
í  henní  var  Ambrosius  hi/skup. 

Vm  þat  huaðan  otru  hofst. 

c.  5  Líufír  brœðr.    Sua  segía  oss  helgar  rítníngar  huersu   ver  *  15 

skolum  a  drottenn  varn  trua  oc  mehr  sua.  at  eiwn  er  guð  oc  .i.  ^ 
er  almennileg  tru  oc  eiwn  er  cristiwn  domr.  oc  emn  er  guð  alz 
faðer.  oc  alz  er  gerande  oc  valdande  oc  raðande.  En  hawn  eigum 
ver  at  lofa  oc  dyrka  firir  þwi  at  hann  skóp  hmn  ^  fysta  mawn 
Adam  oc  hans  kono  Euam  er  ver .  erom  aller  fra  komner.  Guð  20 
bauð  ^  þeím  boð  orð  sín  at  geta  oc  sagðe  þeiw  ef  þau  gaum  gefe. 
at  þau  skilldu  fœðast  oc  fuUa  tru  gera.  oc  fylla  hímín  rikí  þawn 
lut  er  *  englar  tœmdu  firir  míkíleti  sínu.  oc  firir  of  pryðí.  oc 
firir  þer  sakar  ^  at  þeír  brutu  log  víð  drottewn  varn.  En  þa  er 
sKct  h'f  var  Adame  skapat  oc  þeim  híunum  baðom  sua  at  þau  25 
skylldu  ecki  erfeði  drygia.  fyst  þa  stund  er  þau  gettu  boðorða 
guðs.  þa  matte  þeim  ecki  at  angre  verða.  eígí  brunnu  þau  þo  at 
þau  gengi  i  eld^^  brennanda^^  eígí  sucku  þau  þo^  at  þau  gengí^^ 
á  se.  eigi  grandaðe  þeím  þo  *  at  ^^  þau  ^^  ormar  ^^  hyggi.  eígí 
sakaðe  þau  þo  *  at  þau  dyr  bítí.  huarke  var  þeiw  at  meini  hungr  æ 
ne  þorsti.  heitt  nema  kalt  huarke  kostaðe  þau  meðan  þau  gerbu 
sua  sem  þeím  hafðe  guð  boðet.  þa  geck  ^^  hinn  flerðar  fuUi  fiandi 
i  ofund    við    þau  beði  híun.    sem    hawn  gerir  ^^   nu  við   oss  alla 


^  Sáledes.  ^  Forkortélsesstregen  glemt.  ^  e  er  skrevet  omtr.  som 

0,  snarere  end  som  0;   0  stár  der  i  hvert  fald  ikke.         ^  Tilf.  over  linjen  med 
nedvisningstegn.  ^  Ligeledes,    men  uden  nedvisningstegn.  ®  Aksenten  stdr 

bagefter  n,  nœsten  helt  over  det  folgende  f.        '^  bau  opfrisket.        ^  Disse  3  ord 
Ugeledes.  *>   kar  ligeledes.  ^^  i  eld  ligéledes,   hvorved  i  er  gjort  til  j. 

'^  renn  opfrisket.  ^^  e  ligeledes.  1»  at  u  or  ligeledes.         ^*  ck  ligeledes. 

^^  ir  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn. 


Heimslýsing  oJc  helgifrœ ðic.  5.  HAUKSBÖK.  1o? 

siðan.  íirir  þwi  at  hsLnn  vill  alla  þioð  suickia  til  heluítís.  sua  sem 
hai?n  sueic  þau  beði  híun  at  þau  brutu  boðorð  guðs.  En  þegar 
er  þau  hofðu  brotet  þat.  þa  skílldu  þau  lata  af  þe/ri  hínní  miclu 
selo  oc  hfa  við  vil  oc  við  erfeði.  Oc  þa  skihdu  þau  beði  varna 
við  elldi  oc  við  vatne.  oc  þo  matto  þau  varla  halda  sic  oc  sín  5 
born  sua  at  þeím  i  cne  fehí.  en  þat  er  at  þau  brutu  guðs  boðorð. 
Míkít  gerði  Adamr  oc  þau  beðí  híun  oss  oHum.  firir  þ?<i  at  nu  er 
heimr  þessí  morgum   lutum  ^  verri   en   fyrst  ^  var  han/í  ^  skapaðr 

14í  af  þeira  misgerníngum  j   er  þau  híun  gerðu.    flrir  þ?/i  at  þa   var  4^ 
sol  .vij.  lutum  biartare  en  nu  er  hon.   oc  tungl  var  fyst  sua  h'ost  lo 
sem  nu  er  sol  til  þess  er  Adamr  bra  af  þui  sem  guð  bauð  honum. 
en  þat  verðr,  eftir  doma  dag  er  þau  skolu  iam  hos  vera  beði  sol 
(oc)  *  tungl  sem  þau  voro  fyst.    oc  verðr   þat  at  tungl  þuerr  ecki 
oc  stendr  fullt  iafnan.    Ver  megom  nu   meó  orðe  oc  meó  verki  oc 
meó  erfeði  varo  oc  olmoso  til  þess  gera  at  ver  skilldum  með  guði  i5 
vera.    oc  meó  hans  helgum  monnum  i  liose  oc  i  fagnaðe  er  ver 
heðan  foruw  ef  ver  vihum  guðs  viha  gera.  Sua  segia  oss  heilagar 
bœcr  at  engi  maðr  skal  blota  heiðnar  vettír  firir  þíá  at  þat  gerðu 
mewn  firir  Noa  íloð.    en  af   þ?á  varð   su  hín  mícla  floð    at    guð 
vildi  firir  farast  lata  alt  þat  hit  synduga  folk  af  þe/ra  misgerníngum  20 
er  þeir  gerðu  i  hordome  oc  flimsku  oc  i  meín  eiðum.  i  mutu.  oc 
í  marm  drape  f^'rir  vttan  Noa  oc  sono  hans  þría.    oc  þe/ra  ^  .iiij. 
konor.    þanan  reis  fyst  sa  villu  domr  oc  utru.    fra  þeim  monnum 

15  hínum  miclu  er  forðum  varo.  þeir  toko  til  oc  letu  gera  stopul  or 
griote  sua  hafan  at  þe/r  vildu  meá  þuí  koma  i  hímíríki.  En  þa  sa  25 
drottenw  var  mikileti  þe/ra.  oc  kom  þar  sialfr  er  þeir  varo  er  þa 
gerníng  skildu  gera.  oc  uiiti  sua  firir  þeím  at  engi  uissi  huat 
annar  sagðe  eða  gerðí.  en  þeír  menn  voro  .ij.  oc  Ixx.  En  af  þwi 
ero  nu  sua  margar  tungur  i  þessum  heímí.  En  þeír  menn  aller 
er  þar  voro  vrðu  sua  vsattjr  at  huerr  þeiYa.  for  a  sins  vegar.  En  so 
su  gerniwg  fell  oll  niðr.  þa  foro  þeír  til  ymísa  landa.  en  mmn 
kyni  vox  þa  ofund  oc  varð  suíkit  af  hínum  sama  diofli  er  Adam 
sueíc  fyrr.  sua  at  þeir  gerðu  ser  guð  oc  sao  eigi  skynsemdar 
augvm  ^  a  varn  áYOÍienu  er  þa  skop.  Sumir  blotaðu  sol. '     Sumír 


^  um  er  tilf.  over  linjen  vistnok  med  nedvisningstegn.  ^   v  er  tilf.  over 

linjen.  ^  Tilf.  over  linjen  med  nedmsningstegn.  Alle  de  her  nœvnte  tilföjelser 
er  skrevne  med  fine  bogstaver  og ,  som  det  synes,  med  samtne  hdnd  som  det 
evrige;  blœkket  er  lidt  maftere  end  ellers.  *  Glemt  af  skriveren.  ^  Skr.  to 
gange,  men  forste  gang  overstreget.  ^  semdar  augvm  er  tilf.  over  linjen  med 

nedvisningstegn.  Jþork.  mener,  at  skriveren  ferst  har  efterladt  en  dben  plads, 
somblev  udfyldt  med  eigi  skyn,  og  resten  tilf.  over  linjen  pd  grund  af  pladsmangel; 
dette  er  meget  rimeligt,  da  disse  ord  er  med  lidt  mattere  blœk,  men  det  synes  dog 
at  vœre  skriveren  selv,  der  —  senere  —  har  tilsat  dem.        ^  Punktum  er  tilf. 


158  #  HAUKSBÓK.  Heimslýsing  ok  helgifrœði  c.  5. 

mana.   Sumir  stiornur.    Sumir  æld.    Sumir  T'atn.    Sumír  iorð.  firir 
þwi  blotaðu  þeir  hana  at  þar  fœðist  huatvetna  við  hana.   íirir  þíá 
vatn.    at  alt  míndi  dœyia  ef  þat  veri  eígi.    íirir  þwi  æld  at  hann 
er  varmr  við  at  sítia.    en  af  þui  sol  oc  oll  hímín  tungl.    at  þaðan 
kemr  lios  alt  i  heím  þenna.     En  þeir  mattu  þat  eígí  uita  ef  þeir  5 
vildi  at  l^ui  hyggia  at  sa  er  einn  guð  er  þat  alt  skop  monnum  til 
hialpar.     Enda  fengu  þeír  e«n  meíri  villu  dom  oc  blotaðu.    mewn 
þa   er  rikir   oc  ramir  varo    i    þessum    heímí    siðan    er   þeír   voro 
dauðír.   oc  hugðu  þat  at  þeir  míndu  orka  iam  míclu  dauðír  sem 
þa  er  þeir  voro  kuíkir.     Maðr  var  sa  einn  míoc  rikr  oc  bio  i  œy  lo 
nokorre.    er   het   Saturnus.    En    hawn  ^   Saturnus   var   iHr   maðr. 
hsLtm  drap  sono  sína  alla  huerrn  ^   sem  borewn  var  oc  gerði  at 
mat  ser  oc  at  siðan.     Einw   let  hawn  Hfa  en  sa  het  lupiter^.    en 
ha?m    var   ||   illr    oc    grimr   sua   at  hawn  rak   foður  sínn  or   œy  5a 
þeiri  er  hawn  bio  i.    oc  vildi  honum  at  bana  verða  ef  ha^m  metti  15 
taka  hawn.     En    sa   lupiter*   var  sua  quensamr.    oc  daðalaus  at 
hanw  ^  hafðe  systur  sína  at  kono  ser.    en  su  het  íuna  ^.    oc  gat 
meá    henni    dœtr    .íj.    onnor    het   Minerua    en    onnor  Vena  ^.    þer 
baðar  dœtr  sinar  hafðe  hann  at   kono  ser.    oc  hueria  sína  frewd 
16  kono  hafðe  ha^n  at  skom  oc  cleke.    þa  hína  meín  fullu  niewn  oc  20 
hína  fulu  hofðu  þeir  þa  at  bestum  guðum  ser.  En  sa  íupíter^  var 
l^eirsi  alra  rikastr  hiwna  heiðnu  mawna.    er  sumír  mewn  kalla  Þor. 
en  sa  var  allr  einn  en  hawn  blotaðo  me^n  a  danska  tungu  allra 
mest.     En  hans  sonr  het  Mars.    hawn  vildi  æ  oc  æ  i  illu  standa 
oc  i  hernaðe  oc  i  orostu.  En  þeif  hínír  heiðnu  mewn  aller  blotaðu  25 
hawn  dauðan  aðr  en  þeír  fœri  til  orostu.    oc  hugðu  þeír  at  hawn 
metti  þeim  þa  hialpa.  fmr  þa  soc  at  ha^n  stoð  i  hernaðe  i  morðe 
oc  i  mawn  drape.  En  var  eínn  maðr  sa  er  Merkuríus  het  en  hmn 
var  sua  fars  fuUr  oc  suíka  at  hann  for  at  flerð  eínní  at   stela  oc 
líuga.  þawn  gerðu  þeír  heiðin  mawn^  at  guði  ser.  oc  blotaðu  hawn  30 
at  b(r)auta  ^^  eða  gatna  ^^  moti  oc  a  ^^  hestum  biorgum.    en  hawn 


^  Herefter  er  het  tilföjet,  men  da  det  er  mere  afbleget,  end  det  ovrige, 
synes  det  at  vœre  noget  udskrabet  og  bestemt  til  at  udgd.  ^  Sáledes.  ^  Forst 
skrevet  íoui,  hvilket  sikkert  er  fejllœsning  af  iouis,  mefi  dette  er  overstreget  og 
iupiter  skrevet  neden  for  i  margen  med  en  rod,  rund  streg  omkring.  *  Forst 
skr.  iovis,  men  dette  er  overstreget  med  redt  og  iupiter  skrevet  ovenover.  ^  Tilf. 
over  linjen  med  nedvisningstegn.         ^  S&ledes,  ikke  iuno.  '  S&l.  forst  skrevet, 

derpá  synes  a  at  vœre  udraderet  og  us  (forkortet)  tilsat  over  n.  ^  Dette  ord 

er  skrevet  over  noget,   der  er  udraderet  (rimeligvis  iovis^.  ®  Vistnok  en  fejl 

for  heiðnu  menn.  ^°  r  er  glemt  og  ordet  er  sk/evet  over  et  raderet  sted. 

"  Disse  to  ord  er  tilf.  over  linjen;  det  forste  er  ikke  ganske  tydeligt;  der  stár 
vistnok  .1.  med  streg  gennern  l,  =  vel  —  eda.  Disse  tilföjede  ord  er  ikke 
raderede.        ^^  Senere  tilföjet  af  shriv. 


Heimslysing  ok  helgifrœði  c.  5.  HAUKSBÓK.  159 

het  Oðenn  a  donsku.  kona  ein  var  su  er  het  Vena.  su  var  lofis 
dotter.  En  hon  var  sua  mann  giorn.  oc  sua  org  oc  sua  ill  at  hon 
la  meá  feðr  sínuni.  oc  með  morgum  monnum  oc  hafðezt  sua  sem 
port  kona.  En  íirir  hewni  œrðust  oc  heiðnir  menn  oc  kallaðu 
hana  gyðíu  oc  sins  guðs  dottor.  Mart  var  þess  alsz  er  menn  5 
kallaðu  guð  vm  allawn  Miðgarð.  hmn  illi  diofull  hafðe  sua  suícna 
þa  hína  heiðnu  me^^n.  at  þeir  toko  illa  kalla  oc  argar  konor.  oc 
blota5u  guð  sín  þa  menn  er  þat  eitt  gerðu  er  fianda  vili  var.  sua 
var  mawn  kynít  suikit  til  þess  er   var   drottem    gaf  þeím    enga 

17  gaúm.  A  marga  vega  varo  menn  viltír  sua  at  þeír  gafo  sol  oc  lo 
mana  daga  oc  oðrum  guðum  sínum.  Sol  gafo  þeir  suwnu  dag.  En 
mana  ^  mana  dag.  En  tysdag  gafo  þeír  Marti.  hiwn  fiorða  dag  gafo 
þeír  Mercurio.  þawn  er  ver  ^  kollum  Oðe^m.  En  hinn  .vi.  dag  gafo 
þeír  hiwni  orgu  Venu  ^.  er  heítír  Frígg  a  donsko.  hinn  .vij.  dag 
gafo  þeír  Saturno  er  var  hinn  ellsti  faðer  þe«ra  allra  guða.  þa  15 
gerðu  þeir  hinír  heiðnu  menn  man  likan  or  rauðu  gulli.  oc  or 
huítu  silfri.    suma  gerðo  þeir  or  steínum  suma  or  stockum.    gerði 

e  *  huerr  or  þwi  er  *  efni  ^  hafðe  ^  til  "^.    oc  "^  gerðu  þeím  hus  oc 
kallaðu  þat  hof  þeira.   oc  settu  þau  mawn  Hkan  þar  inní.  oc  baðo 
ser  goðs  til.  *   þar  sao  þeír  diofla  er  þa  hafðe  aðr  suícna.   oc  hiní  20 
fogru  man  hkan  oc  flugu  þar  i  þeím.  oc  meltu  þaðan  við  þa  hína 
ormu  menn.    oc   villu  menn    oc   lerðu  þa  til  þess  er  þeír  komu 
salum  þeira  oc  sialfum  þeím  i  heluítí.     Sumír  gerðu  man  Hkan 
meá  miclum  |  hannerðum.  oc  seldu  meó  verði  suma  við  mínna  en  5^ 
suma  við  meíra.  sua  huern  sem  koma  matte.  Meðan  þeir  gerðu  þa  25 
þotte  þeím  gaman  eítt  at.     En    þa    er    gort   hofðu   oc   þeír   guð 
kallaðu  þa  stoð  þeím  age  af  oc  voro  aller   reddir   við    þa.    Ver 
hofum  lesit  a  boc  þeiri  er  heítír  liber  regum  at  þeir  hínír  heiðnu 

18  menn  af  lande  þuí  er  heítír  Philistim  ^  borðust  oft  við  Iraels  ^^ 
folk.  en  þeír  eínír  menn  hofðu  þa  retta  tru  til  vars  drottens  sua  30 
sem  Abraham  hafðe  íirir  þeím  aðr.  En  þa  varð  þat  i  eitt^^  huert 
sinn  íirir  syndum  þe/ra  hínna  cristnu  mawna  at  þeír  hínír  héiðnu 
mewn  hofðu  gagn.  oc  fengu  af  þeím  orc  þa  er  mikill  heilagr  domr 
la  i.  þar  la  i  vondr  sa  er  Moysess  hafðe  er  var  drottenn  sialfr 
seldi  i  hond  honum.  en  þeím  vendi  laust  Moyses  a  hafet  rauðaa^ 
þa  er  Farao  konungv  for  eftír  þeím  með  sínn  her  oc  vildi  drepa 


^  Dette  ord  er  skrevet  over  linjen;  det  foranstdende  En  synes  at  vœre 
raderet.  ^  Tilföjet  over  linjen.  "  Er  muligvis  senere  rettet  til  Veneri.  ■*  Over- 
streget  af  opfriskeren.  ^  fni  opfrisket;   herefter  har  opfriskeren  tilskrevet  er 

over  linjen  med  nedvisningstegn.         °  af  opfrisket.         "^  Ligeledes.        ^  Funktum 
er  tilf.        ®  im  er  senere  tilskrevet.        ^^  Sdledes.        "  i  eitt  megct  afhleget. 


160  §  tlAtJKSBÓlC.  Öeimslýsing  ok  helgifrœði  c.  5. 

þa  alla.     En   þa  stoð   hafet  tueím  megím    sem    steín    veggr.     En 
Moyses  geck  yfir  haf  þurrum  fotum.     En  Farao   oc  lið  hans  for 
eftír  þeím   þa  hína    somo    leið.    þa   laucst   hafet   saman    en    þeir 
drucnaðu  þa  aller.    þar  la  oc  i  orc  þem  steín  spiold   þau  er  var 
drotte/^n  feck   sialfr    i  hendr  Moysi  oc  hawn  hafðe  skrifat  a  log  5 
oll  meá  boc  stofum.    er  mewn  skilldu    þa  hafa    oc  nu    i  þessum 
heímí.    þar  la  oc  i  mawna  en  þat  var  fœsla  su  er  var  drotte/m 
sendi  or  hifnum  Moysi.  oc  hans  hði  er  ha??n  sendi  þa  .xl.  vetra  i 
œyði  morc.    þa  fœrðu  þeír  hínír  heiðnu  menn  þa  orc  meá  þeim 
miclum  helgum  dome.    er  or  hifnum  kom  til  sins  hofs.    oc  settu  lo 
vp/)  hia  sínu  guði.  en  þat  kallaðu  þeír  Dagon.  en  yíir  honum  letu 
þeír  heiðnir  mewn  mioc  dyrlega.  þat  var  einn  morgen  arla  er  þeír 
komo  inn  i  hof  sítt.    þa  fundu  þeír  guð  sitt  a  golfe  Hggia  Urir 
orkenni  níðrí  sem  hawn  beði  friðar.    þa  toko  þeir  ewn  Dagon  oc 
settu  ypp  i  sama  stað  sem  hawn  stoð  aðr  hía  hínum  helga  dome.  i5 
þa  como  þeir  at  oðrum  morne  at  vita  huessu  þa  fœri.    þa  funnu 
þeir  Dagon  guð  sitt  i  durum  vti  hofuð  lausan.  oc  hendr  af  baðar. 
íirir  þwi  for  þat  sua  at  eigi  matte  alt  vera  saman  drottens  vars 
sendíngar  oc  diofuls  manlikan.   þa  varp  guð  reíði  sínní  a  þa  þíoð 
oc  sendi  til  þe/ra  mann   dauða  oc  varan  firir  þer  saker  at  þeir  20 
hofðu  þar  hit  ||  helga  skrín  i  sínu  heiðna  hofe.    Mys  ok  lemendr  ^  6» 
oc  maðkar  a  lahde  þwi  ato  korn  alt  firir  monnum   oc   gras  retr 
oc  viðar  retr.  ^   oc   f^Vir  foro   landenu   ollu.    þa  fœrðu  þeír  lands 
lyðren  þat  hit  helga  skrín  til  annarar  borgar  fra  annare.    þa  var 
þar  mawn   dauði  hinn  mesti  sem   þat   hit    helga   skrín   kom.    þa  25 
spurðu  þeir  at  spaca  mewn  huar(t)^  fleirum  þotte  rað  at  fara  meá 
þwi  skríní  heím.    eða   hafa  meó  ser  lengr.    þa   gerðu  þeír  þat  rað 
19  aller  at  heím   skildi  senda.    þa  meltu    þat   hínír  spakastu  mewn. 
lotum  fylgia  med  þin  hínu  helga  skríní  fagrar  gersímar.    þeír  toko 
þa  til  oc  gerðu  rínga  or  gulli   oc  messíng  ^.    þat  reðo   þeír  oc  at  30 
gera  skildi  vagn  oc  beita  firir  kyr  .ij.  þer  er  alldrigi  kuemí  aðr 
undír  oc  sua  vngar  kyr  þer  er  hiwn  fysta  kalf  hofðu  boret.    oc 
baðu  taka  þa  kalfa  oc  setia  ínw.  oc  vita  hueri  þer  kyr  vildi  ganga 
oc  melti  sua  ef  þer  kyr  uildi  brott  ganga  fra  kalfum  sínum   eða 
leið  hína  somo  meá  þui  hínu  sama  helga  skríní  sem  heilagr  domr  35 
var  ínní.    þa  vitum  ver  full  giorlla  at  þat  eítt  olde  vgagne  þuí  er 


^  Disse  to  ord  er  tilföjede  over  linjen.  ^  oc  gras — retr.  er  tilskrevet  ude  i 
margen  med  en  red,  rektangulœr  streg  omkring  og  et  rodt  henvisningskors  oven 
over;  desuden  er  der  en  sort,  skrd  henvisningsstreg  over  oc  og  en  tilsvarende  i 
teksten;   i  denne  er  der  ogsá  to  rede  klatter  (men  ikke  et  kors).  ^    t  glemt. 

*  Her  er  or  gulli  tilföjet,  men  —  midig  senere  —  overstreget. 


Heimslýsing  ok  helgifrœði  c.  5-6.  HAUKSBÓK.  161 

ver  fengum.    þa   gengu   þer  kyr  meó  þeim  vagne  til  Traels  ^  landz. 
oc  beliaðu   harðla  at  kalfum  sínum.    oc  hurfu   eigi  aftr  at  heldr 
aðr  en  þer  komo  heím  meá  þeim  helga  domæ  ^  sem  hann  hafðe 
aðr  verít.   þeír  hínír  heiðnu  mewn  fengu  þa  ar  oc  frið  oc  batnaðe 
þa  oc  let  af  mawn  dauða  oc  varane.     En   þeir  Irraels  þioð  hurfu  5 
eínart  til  guðs.    En  drottewn  var  barg  þeím  val  siðan   sua  at  þeír 
hofðu  betr  huar  sem  ^eir  komo  saman.   með  Samuels  liði  er  þe^'ra 
var  hyskup  oc  hofuðs  maðr.  af  sHku  megum  ver  víta  huert  megín 
þau  híní  heiðnu  guð  hofðu  við  varn  drotten  er  alsz  er  valldande. 
þat  varo  eigi  guð.    þat  varo   grímmír  dioflar  .oc  salo  suícarar.    oc  lo 
upphaf  allra  synda.    oc   þeír  fœra  sína  embettis  mewn  í  eld  þawn 
er  alldrigi  slocnar.  oc  er  þat  fuU  kunníct  huat  sa  hiwn  riki  konungr 
er  het  Nabogudonosor  (gerði)  ^.   hawn  toc  drengi.  iij.   þa  er  truðu 
a  einn  guð  oc  gerðu  eigi  honum  luta.    oc  let  casta  þeím  i  ofn 
brennanda.     En  guð  getti  þe/ra  sua  at  þeír  gengu  þar  i  obrunnír  15 
sua  at  eígi  suiðnaðe  eitt  har  a  hofðe  þeím. 
c.  6  A  þuí  lande  hínu  sama  var  sa  propheti  er  het  Daníel  guðs 

vínr  I   oc  hans  hiwn  besti  þegn.    oc  heilagr   maðr   sua    at  hawn  6b 
melti  við  varn  *  drottewn  þegar  er  hawn  villdi.    En  hawn  Daníel 
var  meá  konungi  þeim  er  het  Dari.    oc  þottí  honum  all  goðr.    þa  20 
gerðu  hans  rað  giafar  þat  fmr  ofund  er  þeir  hofðu  við  Daníel  at 
kommgr  skilldi  sua  bioða  at  engi  maðr  skildi  guði  luta  nema  ser 
goðs  biðia  til  guðs   .iij.   daga.     En  þuí  vildu  þeir  Daníel  suickia. 
en  Daniel  gerði  sem  hmn  var  vanr.    geck  i  loft  sitt  oc  bað  ser 
20  þar  til  almattegs  guðs.    en  þeir  stiltu  um  huset  er  i  ofund  gengu  25 
við  hann  oc  sogðu  kommgi  at  Daniel  gaf  eigi  gau?^  hans  boð  orðe. 
oc  letu  hann  þess  verðan  at  honum  veri  kastat  i  grof  þa  er  dyrin 
oorgu  lago  i  .vij.  en  konungren  varðe  þat  mal  oc  quast  þat  eigi 
viha.    en  þeir  vurðu  þo  ricari  er  íleri  voro  saman.    þa  toko  þeir 
Daniel  oc  kastaðu  honum  i  grof  firir  dyrín  vorgu.     En  kommgr  30 
geck  at  sialfr  oc  byrgði  aftr  þa  grof.  oc  melti  sua  við  Daníel.  nu 
hialpe  þer  þiwn  guð  ef  hawn  er  sua  goðr  sem  þu  segir  at  hawn 
se.    oc  geck  a  brott  i  illum  hug  oc  matte  huarke  eta  ne  drecka 
ne  sofa  a  ^eiri  natt.  ^    þa  geck  konungr  þegar  at  morne  at  vita 
huat  or  Daniel  veri  orðet.    oc  kallaðe  a  hawn  oc  melti  sua.    Híir  35 
þu  guðs  maðr  eða  matte  þiwn  guð  þer  hialpa.    við  þessum  dyrum 
hínum   olmu.    En  Daniel  suaraðe.   Hfir  þu  konungr  Hfi  ec  harðla 
^  vel  fmr  þuí  at  miwn  guð  sendi  sínn  engil  til  mín.    En  bant  þessi 


^  Et  f  er  skrevet  over  Unjen  med  nedvisningstegn,  men  med  langt  yngre  hdnd. 
'^  æ  rettet  i  hdskr.  fra  a.  ^  Mgl.  i  hdskr.  *  r  er  tilf.  over  linjen  med  ned- 
visningstegn.         ^  Punktum  er  tilf. 

11 


162  HAUKSBÓK.  Heimslýsing  ok  helgifrœíJi  c.  6. 

dyr  sua  at  þau  matto  eigi  munní  gína.    eða  mer  at  angre  verða 
firir  þwi  at  ec  hafða  ecki  misgort  við  þic.    En  kowwngren  fagnaðe 
þuí  harðla  oc  bauð  sinum  mownum   at  drega  Daniel  upp  or  grof 
þeírí.     En  hínum  i   at  kasta  er  hawn  hofðu  rœgðan.    með  konum 
oc  bornum.    En  þeim  var  ollum  kastat  i  hína  somu  grof  en  dyrín  5 
toko  við  þeim  þegar  a  lofte  oc  rifu  i  sundr  þau  oll.    þa  sendi  sa 
konungr  boð  þegar  sínum  lands    lyð   ollum.    oc   bað    þeím    segia 
sínn  vilia  at  þeír  skildu  trua  alUr  a  ein  guð   sannan  firír   þuí  at 
ver  vítum  þat  at  hawn  er  guð  almattegr  er  shkar  iartegnir  gerði 
at  hawn  helt  Daniel  við  þuí  at  eigi  biti  hawn  þau  híní  olmo  dyr.  lo 
Daniel   var  siðan   lengi  ^  meó   þeim    kom^ngi   oc    þotti  honum  all 
goðr.  þa  varð  sa  konungr  dauðr  en  annar  feck  konung  dom  þa/^n. 
En  sa  het  Gírus  ^.  þa  var  Daníel  ^  en  motu  nautur  *  hans.  þa  var 
en  i  Babilon  hínní  miclu  en  ^  heiðít  guð  eítt  oc  het  Bel  en  þat 
sogðu  þeir  menn  aller  er  embettu  Bel   at   hawn-  þurfti  mat  sua  i5 
mikinn    at  engi   kunní   þess   ||   dœmi.     En  konimgr   var   til   þess  7» 
21  skylldr  at  fœra  honum  huern  dag  tolf  sefsteri  víns  oc  sald  miols 
oc  .xl.  sauða.    þat  skildi  bera  lata  alt  firir  Bel  oc  konungr  geck 
þangat  huern  dag  at  biðia  ser  goðs  til  Bels.   en  Daniel  sa  enskis 
heiðar  a  Bel.  oc  bað  ser  til  eíns  guðs.  þa  spurði  konungren  Daníel.  20 
huí  vilt  þu  eigi  biðia  þer  goðs  til  Bels.  en  Daniel  suaraðe.  ec  bið  mer 
aldrígi  til  þess  guðs  er  þer  hafet  gort  yðr  firir  l^ui  at  ec  bið  mer 
til  þess  guðs  er  Kfír  oc  e  man  h'fa.  huat  man  ec  biðia  mer  til  Bels 
dauðs.    konungr  suaraðe.    eigi  þickír  þer  sua  Daniel    sem  Bel  se 
Kfande  guð  meðan  ^  hawn  meUr  við  oss.    oc  matar  nœytír  quað  25 
konungr.   nei  quað  Daniel  hawn  at  alldrigi  matar  bíta.    þa  varð 
konungr  reiðr  harðla  oc  lastaðe  ^  sogu  Daniels.    oc  bauð  embettiss 
monnum  Bels  ollum  at  koma  til  mals  við  sic.  oc  spurði  at  huat  or 
þeím  mat  yrði  ollum  er  borewn  er  firir  Bel.    Ef  þer  segit  mer  þat 
satt  at  hsinn  etr   þat  alt  þa  skal  drepa  Daníel.    er  hafðe  Bel  at  30 
haðungu.  þa  melti  Daníel.  stande  þat  þítt  orð  konungr  oc  rcpynum 
vit  huat  satt  er.    En  þeír  gengu  þa  aller  til  hofs  þess  er  Bel  vai: 
ínní.    En  þa  toc  koní^ngr  sialfr  mat  oc  vín  oc  setti  firir  Bel.    oc 
rac  vt  þa  embettis  menn  alla.    þa  toc  Daniel  osku  oc  saðe  vm 
alt  golf.   En  konungr  lauc  áftr  sialfr  durum  oc  geck  vm  morgonen  35 
at  rœyna  sogu  Daniels.    se  þu  nu  Daníel    quað    konungr   nu    er 


^  g  er  i  Mskr.  rettet  fra  ð.  ^  Sdledes  ser  dette  ord  nu  ud,  men  dtt  er 
opfrisket;  af  det  oprindélig  skrevne  ses  kun  nogle  uhestemmélige  trœk  af  en  stor 
initial.  "  Skr.  da  |  daníel  (ved  linjeskifte).  ^  Sdledes.  ^  Urigtig  gentaget. 
^  e  er  i  hdskr.  rettet  fra  forkortelsestegnet  for  eð  (með).  "^  ðe  er  tilf.  over 

linjen  med  nedvisningstegn. 


Heimslýsing  ok  helgifrœði  c.  G.  HAUKSBÓK.  163 

matrewn   allr  ettiwn   er  ec  setta  íirir  Bel.    se   her   konu?igr  quað 
Daniel  spor  manna  er  ec  hygg   at  etit  hafe  mat   Bels.    þa  geck 
konungr  til  oc  sa  þa  beði  þar  vaxenna  mawna  spor  oc  barna.    þa 
nœyddi  kowwngr  þa  til  embettis  menn  Bels  alla  at  segia  honum 
sanwa  sogu  til  huat  yrði  or  mat  Bels.     En   þeir  mattu   eigi   þess  5 
lengr  dyHa.    oc  sogðu  hit  sannasta   at  þeír  hofðu  sialfer  etit.    en 
hawn  toc   þa  alla   oc  let  drepa  en  hawn  bað  Daniel  gera  or  Bel 
guði  þeira  slíct  sem  hawn  vildi.  þa  toc  Daniel  Bel  oc  braut  allawn 
i  sundr  oc  kastaðe  i  eld.  þa  var  enn  i  borg  þe/ra  dreki  einn  sa  er 
þeír  hofðu  firir  guð.    þa  melti  konungr  við  Daniel  mant  þu  þess  lo 
dyha  at  þessi  se  Hfande  guð   er  ver  blotum   nu   þo  at  þu  letír  ^ 
eígi  Bel  vera  sua.    þa  suaraðe  Daniel  hogla  konungi  ef  þu  lœyfir 
mer  þa  man  ec  drepa  þawn  dreka  er  ^  þer  kallet  a  ^   guð   sua   at 
22  ec   hafa   ecki  vapn  við.    þa  lœyfði  konungr  honum  sua  at  hawn 
drepi  þawn  orm  oc  hafðe  ^  ecki  vapn  við  hawn  þa  geck  Daníel  oc  is 
gerði  honum  mat.    hawn  toc  bic  oc  bustír  oc  istr  oc  veldi.    alt 
saman  oc  gaf  honum  at  eta.    þa  bolgnaðe  hawn  allr  oc  brast  i 
sundr.     En  Daniel  melti  við  hans  embettis  menn.    nu  megut  þer 
sea  a  huern   þ^r  truðut.    þeir  vrðu  reddir  borgar  menn   aler   oc 
letust  vbota  ^  bol  hafa  fengit  af  Daniel.  oc  gengu  aller  til  konungs  20 
oc  buðu  honum  koste  tua  at  hawn  seldi  þeím  i  hendr  Daniel  ^. 
elhgar^  skylldi  þeír  drepa  hann  sialfan  oc  alla  ha^^s  ætt.  en  sakar 
þessa  nauðar  kostz  toko  þeír '  |  hawn  oc  kastaðu  honum  i  hína  7b 
somo  dyra  grof  er  hawn  var  aðr  íirir  dyrín  oorgu.    oc  voro  Uon 
suelt  aðr  .vi.  daga  til.   huern  dag  skildu  þau  dyr  lionen  hafa.  tua  25 
laupa  brauðs.   oc  tíu  sauði  til  fœslu.    en  tolf  dœgr  var  þeím  ecki 
gefít  til  þess  at  þau  skiUdu  Daniel  eta  oc  honum  grímlega  bana. 
Sa  maðr  uar  einn  i  Iherusalem  er  Abbacuc  het.  oc  var  proyjheta. 
En  hawn  skildi  fœra  verc  monnum  sínum  fœslu  þeim  er  skoro  akr 
hans.    þa  kom   engill   guðus  ^  til  hans    oc   bauð   honum  at  hawn  30 
skildi  fœra  Daníele  fœslu  þa  er  hawn  hafðe  þar  ^  til  Babilon  ^^.  oc 


^  Skr.  to  gange.  ^  Synes  ferst  at  vœre  skrevet  e^,  men  derpá  rettet  til 
er.  ^  Urigtig  tilf.  *  Vistnok  en  fejl  for  hefðe.  ^  Dette  ord  er  afblegetj 
men  dog  sikkert;  det  er  shrevet  over  noget  andet,  som  imidlertid  nu  er  fuld- 
stœndig  ulœseligt.  °  Herefter  er   et  ord   i  slutningen   af  linjen   (den   sidste 

2Jd  siden)  udskrahet  og  over  det  er  elligar  skrevet.  '  skylldi — þeír  er  skrevet 
under  Unjen  med  en  anden  h&nd  og  omgivet  med  en  rod  og  tildels  med  en  sort 
streg;  m.  h.  t.  de  enkelte  ord  er  at  mœrke,  at  þessa  er  utydéligt,  det  sidste  bog- 
stav  i  kostz  ligeledes  (kosta?).  Efter  þeír  er  endnu  tilföjet  Daníel,  hvilket  er 
urigtigt.  ^  S&ledes.  ®  Dette  ord  er  udstreget  og  i  margen  skrevet  (med  hen- 
visningstegn  og  omgivet  med  en  rod  streg):  ætlat  verk  monnum  sinum;  samme 
h&nd,  som  p&  det  nederst  p&  forrige  side  tilskrevne.  ^^  Herefter  er  der  over 
linjen  tilskrevet  borgar;  nœppe  med  samme  hand. 

11* 


164  'hAUKSBÓK.  Heimslýsing  ok  helgifrœ ði  c  6-7. 

til  liona  grafar  þeírar  er  Daníel  la  i.   Abbacuc  suaraðe.  hueri  skal 
ec  þa  fara  herra  mínn  quað  haí^n    er    ec    sa    eigi    þa   borg    eða 
hípyrða  oc   eigi   sogur  til  haft.    þa   greip  enggilUn^  i  har  honum. 
oc  flaug  með  honum  oc  meá  fæslu  verc  mawnana  til  grafar  þeirar 
er  Daniel  la  i.    þa  kalaðe  ^  Abbacuc  a  Daniel   tac    þu  uið  feslu  5 
þessare  er  guð  sendi  þer.     En  Daniel  toc  þa  við   fegínn  oc  at  oc 
þackaðe  guði  oc  melti  sua.    lof  se  þer    guð  almattegr   er    engan 
fírír  letr  þawn  er  a  þic  truír  oc  lœysir  alla  þina  víní  or  nauðum. 
oc  virðist  at  vítía  mín  oc  hialpa  i  sua  mikiUi  nauð  sem  ec  em  nu 
staddr.     En  engillewn  toc  þa  Abbacuc  Y^rophetsi  oc  fœrðæ  ^  heim  10 
aftr  til  lands  síns.    um  mioc  langan  veg.    þa  a  hinum  .vij.  degi 
gecc  konimgv  til  grafar  þeirar   er  Daniel  var  i  castat.    i  rygguw 
hug  oc  vildi  vita  huat  or  honuw  veri  gort.    oc  sa  i  grofena.    en 
23  Daniel  sat  þa  heill  i  grofenni  miUi  dyranna.    þa  meltti  konungr. 
oc  quað  þat  hit  fysta  orð.     Einn  er  guð  almattegr  sa  er  Daníel  15 
truír  a  mikill  erttu  oc  goðr  oc  rikr  oc  ramr  er  þu  orkar  þeá  er 
þu  vilt.    en  hawn  varð  harðla  fegín  oc  bauð  ^  monnum  sínum  at 
draga  Daníel  upp  or   þeiri    hona    grof.     oc    let    þeim    casta    i    er 
Danielem  hofðu  rœgðan  en  þeír  vurðu  aller  þegar  sUtnír  i  sundr 
fyrr  en  konungr  gengi  fra  þeím.     Margt    kunnum   ver   oc    aðrer  20 
froðer  klerkar  segia  fra  lausungar  guðum.    En  nu  er  þat  lanct  oc 
leiðent  ||   at^  huessu  illfus  þau  voro.    oc  huessu  þau  drogo  fram  8a 
sina  embettis  menn.    ú\  huersuetna  er  ilt  var  oc  vmenska  var  i. 
til  morðs  oc  til  mawndraps.    til  hordoms  oc  til  alskonar  saurhfis. 
þeir  menn  voro  þeim  guðum  virkast^V  er  mestar  vdaðer  e  gerðu.  25 
oc   ferlígast    hfðu    oc   mest  letu  eftir  Ukams  fystum   oc  heimsens 
hœgoma.     En  var  drotte;^n  lesus  Christus^  kom  til  þessa  heíms  a 
hiwni  .vj.  olld  þeírrí  sem  verðr.  ^    En  .v.  voro  aðr  gengnar.    eín 
var  Adams  old.  onnor  Noa  old.  ííj.  var  Abrahams  old  oc  Moyses. 
.iiij.  Dauiðar  ^  old.    fimta  herleiðing  Gyðinga    af  Babilonium  ^  en  30 
vm  þessar  allder  matte  engi  maðr  koma  til  himíríkis   er  nu  ero 
taldar  til  þess  er  hi^^n  helgi  Gristr  let  hingat  berast  af  hínní  helgu . 
Maríu  oc  lœysti  alt  mann  kyn  fra  heluitis  pinslum  þa  er  hawn  toc 
pinsl  oc  dauða.   a  hinum  helga  crosse. 

Fra  þuí  huar  huerr  Noa  sona  bygði  heímiíín.  35 

í.  7  Synir  Noa  voro  .iij.  þeir  skiftu   ollum   heímí  meá  ser  huar 

kyn  huers  þe^'ra  skilldi  byggia.     Sem   hafðe  þawn  lut  heímsens   er 


^  Sdledes.  ^  Skr.  baaud.  ^  Her  mgl.  vistnok  segia.         *  Forkortet 

it^c  xpc.  ^  Fimktum  er  tilf.  ®  oc — Dauiðar  synes  at  vœre  skrevet  (m£d 

samme  h&nd,  som  det  Qvrige)  over  nogle  helt  udskrabede  ord.  "^  fimta — B.  er 
—  med  samme  hánd ,  som  det  ovrige  —  tilföjet  ude  i  margen  med  henvisnings- 
tegn  og  omgivet  med  en  red  streg. 


Heimslýsing  ok  helgifrœði  c.  7-8.  HAUKSBÓK.  165 

Asia  heítír.  þat  er  kallat  helmíngr  heímsens.  En  lafeth  sonr  Noa 
skilldi  byggia  norðr  halfo  heímsens.  þat  er  kallat  Europa.  En 
Kam  hi;m  þriði  Noa  sonr.    hawn  skildi  byggia  þat  land  er  Africa 

24  heitir.    þat  er  um  vt  suðus  ^  ett  heímsens.    Sem  Noa  sonr  atte  .v. 
sono  oc  bygðu   þeir    vm   austr   halfo    heímsens.     Eínn    þetra   het  5 
Elam.  annar  Assur  .iij.  Arfaxað  .iiij.  Nudi  .v.  Aram.  þessi  ero  þioð 
lond  i  þeim  lut  heímsens.     India  land.    oc  Perfidia  ^  land.    Elam. 
Assiria  lawd  bygði  Assur.  Meidia  land  Arfaxað.  Kalldea  land  Nudi. 
En  Aram  Syrland.  Bactria  land.  Albanía  land.  Kuna  lawd.  Suiþioð 
hína  míclu.    En  alsz  ero  told  þioð  lond  i  þeim  hit  heímsens  .cccc.  lo 
oc  .vi.    En  þa  er  tungur  skíftust  þa  kom  i  þawn  lut  .vij.  oc  .xx. 
lafeth  Noa  sonr  atte  .vij.  sono.  þessi  ero  nofn  þeira  Gomer.  Magon. 
Madia.     loban.    Tubal.     Mosok.     Tiras.    þessi    ero    þar   þioðlond. 
Magon  reð   Suiþioð   hinní  miclu   sumri.    en  Madia  Kylfínga  lawde 
þat  kollum  ver  Garða  riki.    loban  Gírclande.    Tiras  Bolgara  lande  is 
oc  Vngara  lande.  Saxlande  oc  Fraclande.   Tubal  Spanía  l(ande)  oc 
Rumum'a  lande  Suiþioð    oc  Danmorc  oc  Noregí.    en  Gomer  reð 
Gallia.  en  Mosok  Kapadocía.    En  alsz  ero  told  þar  þioð  lond  .1.  oc 
.cc.  en  tungur  .ííj.  oc  .xx.   |   Gam  Noa  sonr  atte   .íííj.  sono.    eiwn  8^ 
het  Kus.  annar  Mesraím.  þriði  Puth.  íiorðe  Ghanaan.  þessi  ero  þar  20 
þioð  lond.    Kus  reð  Ethiopia  lande.    Mesraím  Egífta  lande.    Puth 
Libia  lande.    Kanaan  Rabíta  lande.    Serc  lande.    Getula  I(ande). 
Numida  lande  Maurítanía  lande  þar  er  enn  Bla  land.  þar  ero  tungur 

25  .ij.  oc  .XX.     En   þioð  lond  .vi.  mínna  en  .cccc.  þa  verða  tungur 
alsz  .ij.  oc  .Ixx.  en  þioð  lond.  þushundrað.  25 

Her  segir  fra  marghattaðum  þioð